Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve"

Transkript

1 Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl

2

3 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling af 2. generations bioethanol foregår ofte ud fra halm. alm består hovedsagligt af cellulose, lignin og hemicellulose. Se figur 1. ellevæg Netværk af lignin, hemicellulose og cellulose ellulosefibriller ellulose mikrofibril Figur 1. pbygningen af halm. 2 ellulose almen forbehandles normalt ved høj temperatur og tryk. Derved frigives cellulose og hemicellulose. ellulosen og hemicellulosen kan derefter nedbrydes enzymatisk. ellulose nedbrydes til glucose, mens hemicellulose hovedsagligt nedbrydes til xylose, se figur 2. D-glucose D-xylose Figur 2. Strukturformler for D-glucose og D-xylose 1. Redegør for hvilken form for stereoisomeri, der er i D-glucose og D-xylose.

4 Koncentration (g/l) Side 2 af 10 sider Saccharomyse cerevisiae (almindelig bagegær) anvendes ofte til fermentering. Gærcellerne omsætter den frigivne glucose til ethanol: r Beregn, hvor meget ethanol der kan dannes ved omsætning af 10 g glucose. Fermenteringen kan foregå under følgende vækstforhold a. Temperatur 30 b. Ingen omrøring c. Tilsætning af 0,1 M citrat puffer med p = 5 d. Tilsætning af 0,5 g gærekstrakt /L 3. Vælg et af ovenstående vækstforhold og forklar dets betydning for ethanolproduktion. En ulempe ved Saccharomyse cerevisiae er, at den ikke kan omsætte pentoser som xylose. Figur 3 viser data fra et fermenteringseksperiment med Saccharomyse cerevisiae. 20 Glucose Ethanol 5 Pentoser Tid (timer) Figur 3. Fermentering med Saccharomyces cerevicia (bagegær). Xylose kan imidlertid omsættes af mange termofile bakterier. 4. Skitser et eksperiment, der kan benyttes til at undersøge forskellige bakteriers evne til at omsætte xylose.

5 Koncentration (g/l) Side 3 af 10 sider Ulempen ved mange af de bakterier, der kan omsætte xylose, er, at de ikke danner ethanol. Man er på jagt efter mikroorganismer, der kan omsætte flere carbohydrater fra halmen og samtidig danne ethanol. I et eksperiment har man undersøgt, om mugsvampen Mucor indicus har denne egenskab. Figur 4 viser data fra fermenteringseksperimentet med denne svamp Glucose 10 Ethanol 5 Pentoser Tid (timer) Figur 4. Fermentering med Mucor indicus. 5. Analyser figur 3 og 4, og vurder Mucor indicus anvendelighed til bioethanolproduktion. Koncentrationen af monosaccharider i en opløsning kan bestemmes spektrofotometrisk. Monosaccharider kan reducere 3,5-dinitrosalicylat til en farvet forbindelse, der absorberer lys ved 540 nm. I et eksperiment fik man følgende resultater: Koncentration af monosaccharider (mm) 0 1,11 2,22 3,33 4,44 5,56 Absorbans 0 0,091 0,189 0,293 0,409 0,505 Figur 5. Målingerne angiver sammenhørende værdier af koncentrationen af monosaccharider og absorbansen. Bølgelængde 540 nm. Kuvettebredde 1 cm. I en prøve med ukendt koncentration af monosaccharider blev absorbansen målt til 0, Bestem koncentrationen af monosaccharider i prøven.

6 Side 4 af 10 sider pgave 2. Tamiflu Ved en virusinfektion spredes vira fra celle til celle. En virus forlader værtscellen ved at spalte sig fri fra værtscellens membran. Det sker vha. enzymet neuraminidase. Neuraminidase spalter sialsyre fra cellemembranens glycoproteiner, hvorved viruspartiklen frigøres, se figur 1a. Der findes flere typer af neuraminidaser, N1 N5, og disse benyttes til at inddele influenzavira i undergrupper. V ir V ir u s u s Sialsyre Galactose ellemembran ellemembran a) - - N R R Neuraminidase N 3 3 b) Figur 1. a) Neuraminidases fraspaltning af sialsyre fra glycoproteiner i værtscellens membran. b) Reaktionsskema for fraspaltning af sialsyren N-acetylneuraminsyre. 1. Angiv reaktionstypen for enzymreaktionen i figur 1b. 2. Angiv, hvilken enzymklasse neuraminidase tilhører.

7 Side 5 af 10 sider Lægemidlet Tamiflu benyttes til at bekæmpe virusinfektioner især i begyndelsen af sygdomsforløbet. Efter at præparatet er optaget i kroppen, spaltes det til det aktive stof GS4071. GS4071 hæmmer neuraminidase, og derved hæmmes viruspartiklernes evne til at spredes til nye celler i kroppen. Figur 2 viser strukturformel for GS4071. På figuren er markeret fire områder af molekylet. vert område kan karakteriseres i forhold til følgende; ladning, polaritet og frie elektronpar N 4. N Figur 2. Molekylstruktur for GS4071 med 4 markerede områder. 3. Udfyld nedenstående skema på vedlagte bilag. Marker med kryds i skemaet, hvilke områder der opfylder de nævnte egenskaber. mrådet indeholder negativt ladet gruppe mrådet indeholder positivt ladet gruppe mrådet indeholder frie elektronpar mrådet er upolært mrådet er polært mråde 1 mråde 2 mråde 3 mråde 4

8 Side 6 af 10 sider GS4071 er en kompetitiv inhibitor af neuraminidase. Det bindes til enzymets aktive område, se figur 3a og b. Arg 292 Arg 292 Glu 276 N Glu 276 N + 3 N 2 N N Arg N N N N 2 N N R Glu N 2 N Arg N 3 2 N N 3... N 3 + N 2 N N N Glu 119 Arg 152 a) b) Figur 3. a) Sialsyres og b) GS4071s binding til aminosyrer i neuraminidases aktive område. Arg 152 De to molekyler er angivet med rødt. Kun et mindre antal aminosyrer er vist på figuren. 4. Redegør for, hvorfor GS4071 kan virke som inhibitor på neuraminidase. Inddrag figur 3a og b. I 1997 identificerede man hos en thailandsk pige en stamme af fugleinfluenzavirus (5N1), som var resistent overfor Tamiflu. Efterfølgende sekvensering af virus-rna viste, at den pågældende virus ved mutation havde fået skiftet aminosyre nr. 274 i enzymets aktive område ud, så der optrådte tyrosin i stedet for histidin. istidin 274 er ikke vist i figur Giv en mulig forklaring på, hvilken mutation der er opstået hos denne virusstamme, og på hvordan en sådan mutation kan medføre resistens overfor Tamiflu.

9 Side 7 af 10 sider pgave 3. Vækstforsøg med bakteriekulturer For at kunne udnytte mikroorganismer til fermentering må man kunne styre deres vækst. Man kan ved laboratorieforsøg undersøge, hvordan en bakteriekulturs vækst afhænger af forskellige vækstfaktorer, som fx temperatur og surhedsgrad. Den marine bakterie Vibrio natriagens forekommer hyppigt i mudder på tidevandsflader, hvor saltholdigheden varierer. Bakterien er heterotrof og kan både udføre respiration og gæring. Vibrio natriagens er karakteriseret ved meget høj vækstrate ved gode vækstbetingelser. Det skyldes først og fremmest, at bakterien har et stort antal gener for ribosomalt RNA. Disse gener har samtidig promotorer, som er lette at aktivere. Et vækstforsøg med Vibrio natriagens blev udført ved tre forskellige temperaturer. Forsøget blev udført i kolber med 1,00 L flydende næringsmedie. Mediet, Lysogeny Broth (LB)-medium indeholdt trypton 1, gærekstrakt og havsalt. Indholdsstofferne blev opløst i demineraliseret vand til et totalt volumen på 1,00 L. Mediets p blev justeret til 8,1, hvorefter det blev autoklaveret. Resultaterne af vækstforsøget ses i figur 1. Antal celler /ml o y = e 0,0235x R 2 = 0, o y = e 0,0191x R 2 = 0, o y = e 0,0106x R 2 = 0, Tid fra forsøgsstart (minutter) Figur 1. Vækst af Vibrio natriagens ved forskellige temperaturer. Tendenskurverne er beregnede for tidsintervallet 20 til 80 minutter. 1. Gør rede for en metode til bestemmelse af antallet af bakterier i et vækstforsøg som ovennævnte. 2. Beregn ud fra tendenskurverne i figur 1 bakteriekulturens fordoblingstid ved hver temperatur. Forklar resultaterne. 1 Trypton er proteinet casein fordøjet med enzymet trypsin.

10 Side 8 af 10 sider Næringsmediets p blev ved forsøgets start justeret til 8,1 med pufferen TRIS (2-amin- 2-(hydroxymethyl)propan-1,3-diol). 2 2 N 2 2 Figur 2. Strukturformel for TRIS, pk B 5,9 ved Angiv strukturen af den korresponderende syre til TRIS. Ved vækstforsøget blev der tilsat 10,0 ml 0,00100 M TRIS til næringsmediet, og der blev i løbet af forsøget produceret 3, mol oxonium i en af kolberne. 4. Beregn mediets p-værdi ved forsøgets afslutning i den pågældende kolbe. 5. Forklar, hvordan bakteriers aktivitet kan føre til produktion af oxonium. 6. Forklar, hvordan det kan påvirke resultaterne, hvis der ikke tilsættes en puffer til mediet i det omtalte vækstforsøg.

11 Side 9 af 10 sider pgave 4. Planter i bioteknologisk sammenhæng Planters evne til at udnytte lysenergi er grundlæggende for livet på jorden. Både i produktions- og syntesesammenhæng har forskerne fokus på planter. Planters fotosyntese opdeles i en lysproces og en mørkeproces. Den proces, hvor lysenergien omsættes til kemisk energi i planters fotosyntese, kan blive af betydning for fremtidens energiproduktion. Man er blandt andet opmærksom på muligheden for at få planter til at producere dihydrogen. Dioxygenproduktion (mmol/minut/m 2 ) Indstråling (W/m 2 ) Figur 1. Dioxygenproduktionen som funktion af lysindstråling. 1. Redegør for planters produktion af dioxygen. Inddrag figur 1. I forbindelse med fotosyntesens lysproces dannes dioxygen og hydroner. Processen kan beskrives ved følgende ikke-afstemte reaktionsskema: 2 2 r (1) Ved processen frigøres desuden elektroner, som videreføres i fotosystemerne. vis der dannes flere reaktive elektroner ved lysprocessen, end fotosystemerne kan videreføre, reagerer disse elektroner straks med hydroner ved hjælp af et enzym, så der dannes dihydrogen: ydrogenase (2)

12 Side 10 af 10 sider ydrogenase inaktiveres normalt af den dannede dioxygen (1), men hvis man ved en bioteknologisk metode kan påvirke enzymet, så det ikke inaktiveres af dioxygen, har man mulighed for at få planterne til at producere dihydrogen i større mængder (2). Den udvundne dihydrogen kan reagere med dioxygen og danne vand, hvorved der frigøres energi. I et eksperiment med en hydrogenase undersøgte man sammenhængen mellem enzymets substratkoncentration og reaktionshastighed. Resultaterne af eksperimentet ses i figur 2. Substratkoncentration [S] (mm) Reaktionshastighed (V) (mm/min) Figur 2. En hydrogenases reaktionshastighed ved forskellige substratkoncentrationer. 2. Afbild resultaterne fra eksperimentet og argumenter for, at en Michaelis-Menten kinetik kan beskrive data. 3. Bestem V max og K m. 4. Vurder, hvilke perspektiver der tegner sig, hvis man fx ved hjælp af gensplejsning kan modificere hydrogenasen, så dannelse af dihydrogen ikke standses af dioxygen.

13 Kilder: pgave 1: Rosgaard, Lisa m.fl. Fra halm til alkohol, Aktuel Naturvidenskab, 3, Thomsen, Mette edegaard og Jacobsen, Jasper Neergaard. Fermentering af lignocellulose (træstof) til ethanol (sprit) og andre værdifulde produkter. Dansk Kemi 87, nr. 3, 2006 pgave 2: ouen, Anders m.fl. Fugleinfluenza A (5N1) en pandemisk trussel? Dansk kemi, 87, # pgave 4: og Alle internetsider pr

14

15

16 Undervisningsministeriet pgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet IS 9001 og miljøledelsessystemet IS 14001

17 Bilag 1 Navn: Klasse: Skole: mrådet indeholder negativt ladet gruppe mrådet indeholder positivt ladet gruppe mrådet indeholder frie elektronpar mrådet er upolært mrådet er polært mråde 1 mråde 2 mråde 3 mråde 4

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Helle Clausen Hold Klasse

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi.

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 www.biotechacademy.dk Christoffer Norn, Simon Guldberg Poulsen. Biotech Academy. Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 Forord Denne øvelsesvejledning er udformet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 KEMI A-NIVEAU. Tirsdag den 27. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-KEA

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 KEMI A-NIVEAU. Tirsdag den 27. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-KEA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 KEMI A-NIVEAU Tirsdag den 27. maj 2008 Kl. 09.00 14.00 STX081-KEA Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. De stillede spørgsmål indgår

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK BIZYME ØVELE 1 EZYMKIETIK FAGLIG BAGGUD Det forudsættes, at teorien bag enzymer og enzymkinetik er bekendt. ertil kan bl.a. henvises til kapitlet om antibiotika og resistens i Bioteknologiske orisonter,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Carina Lomborg Hold

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Brugen af kapillarelektroforese kan øge forståelsen for, hvordan enzymproduktionen i svampe påvirkes af vækstbetingelserne. Derved kan man

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013/2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx113-kem/a-15122011 Torsdag den 15. december 2011 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere