NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune

Transkript

1 NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet Køge Analysefirmaet Epinion har netop færdiggjort den bestilte Idræts- og motionsvaneundersøgelse for Køge Kommune. Samtidig har DIF offentliggjort deres undersøgelse af Idrætsforeningernes rammer og vilkår I det følgende gennemgås hovedtrækkene i undersøgelsernes resultater hver for sig, hvorefter der i konklusionerne ses på, hvor resultaterne hhv. er sammenfaldende og divergerende. Idræts- og motionsvaneundersøgelse 2017 (Epinion) Som et led i tilblivelsen af idrætsstrategien for Køge Kommune, blev der i efteråret 2014 igangsat en idræts- og motionsvaneundersøgelse i samarbejde med Epinion. Undersøgelsen gav viden om, hvor Køge Kommune på det givne tidspunkt befandt sig i forhold til at nå idrætsstrategiens vision om, at i 2025 er 75% af kommunens borgere idrætsaktive og 50% er aktive i en idrætsforening (vision ). Ifølge undersøgelsen i 2014 var 71 % af Køge Kommunes borgere idrætsaktive, mens 32 % var idrætsaktive i en idrætsforening. Resultatet af undersøgelsen dannede grundlag for de indsatser, der efterfølgende blev vedtaget som handleplan til idrætsstrategien i perioden For at kunne opnå et sammenligneligt resultat er idræts- og motionsvaneundersøgelsen gennemført i Køge Kommune i 2017 på samme tidspunkt af året som undersøgelsen i 2014, med respondenter over 18 år (respondenter svarer på vegne af deres børn), hvilket også var antallet i 2014 og med et spørgeskema lignende skemaet i Resultatet af undersøgelsen i 2017 viser, at 68 % af Køge Kommunes borgere er idrætsaktive, mens 37 % nu er idrætsaktive i en idrætsforening. Det betyder et fald i det samlede antal idrætsaktive på 3 procentpoint (PPT), Tlf Kontakt: Jan Bruun Jensen Tlf Mail koef@koege.dk Side 1 / 6

2 og en stigning i idrætsaktive i en idrætsforening på 5 PPT. Tallene skal dog tages med forbehold for en vis statistisk usikkerhed. Undersøgelsen viser også, at 76 % af børnene (7-15 år) i Køge Kommune dyrker idræt eller motion mod 82 % i % af de voksne i Køge Kommune dyrker idræt eller motion mod 70 % i 2014 som det var tilfældet i 2014 dyrker langt de fleste børn idræt i foreninger, mens flest voksne dyrker idræt på egen hånd blandt de adspurgte børnefamilier svarer 40%, at de dyrker idræt eller motion med deres børn i 2014 var det 30% børn benytter fortsat i høj grad de kommunale faciliteter til at dyrke idræt, mens de fleste voksne primært benytter fitnesscentre eller naturen til idræts og motionsaktiviteter 84% af de borgere, som har kendskab til de lokale idrætsfaciliteter, svarer, at de generelt er tilfredse med faciliteterne til idræt og motion i deres nærområde mod 80 % i Endelig viser undersøgelsen, at barrierer for at dyrke idræt og motion blandt børn væsentligst angives som Manglende interesse/gider ikke (fra 31 til 43 %) og Har ikke de rette udbud I barnets nærområde (fra 0 til 22 %) voksne væsentligst angives som Bruger tiden på andet (fra 53 til 39 %) og Helbredsmæssige årsager (fra 30 til 36 %). I forhold til landsgennemsnittet viser undersøgelsen, at de 7-15-årige børn er tydeligt mindre idrætsaktive 76 % i Køge Kommune mod 86 % på landsplan. Omvendt er voksne i Køge Kommune mere idrætsaktive med 67 % mod 61 % på landsplan. De erhvervsaktive er dem, der løfter andelen over landsgennemsnittet, og de voksne kvinder i Køge Kommune ser ud til at være mere idrætsaktive end mændene. Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 (DIF) Af de 21 undersøgte forhold i DIF-undersøgelsen er de 11 baseret på en spørgeskemaundersøgelse, sendt til idrætsforeningernes formænd. Resten er udarbejdet ved træk på eksisterende data i fx Danmarks Statistik. Det vil sige, at undersøgelsen baserer sig dels på objektive opgørelser, dels på subjektive vurderinger hos idrætsforeningerne. I DIF s undersøgelse svarede 28 idrætsforeninger, svarende til 22% af alle idrætsforeninger i Køge Kommune, som er registreret hos DIF, DGI eller Dansk Firmaidrætsforbund. Køge Kommune huser desuden en lang række idrætsforeninger inden for mere specielle sportsgrene, som ikke er organiseret i de store forbund. Side 2/6

3 I sin undersøgelse rangerer DIF altså kommunerne på baggrund af en blanding af objektive opgørelser og subjektive vurderinger, og her går Køge Kommune ni pladser frem til en 73.-plads i forhold til, da undersøgelsen blev foretaget sidste gang for fire år siden op til det seneste kommunalvalg. De objektive parametre Måles idrætsforeningernes rammer og vilkår alene på de objektive parametre kommer Køge Kommune ind som nr. 34, tolv pladser bedre end for fire år siden. Tallene viser blandt andet, at Køge placerer sig helt i top som nr. 4 når der måles på udviklingen i de kommunale driftsudgifter til idrætsområdet. Også når det kommer til udgifter til drift og idrætsfaciliteter pr. indbygger placerer Køge sig klart i den bedste tredjedel hhv. som nr. 21 og nr. 29. Flere af opgørelsesmetoderne er dog stærkt problematiske fx når DIF opgør Udviklingen i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg; for det første ser DIF her ikke på, hvor mange penge den enkelte kommune bruger på idrætsanlæg kun på, om der bruges mere end for fire år siden. For det andet opgøres investeringerne som en andel af de samlede anlægsudgifter i kommunen, og da fx Køge Kommune samlet har et meget stort anlægsbudget, fremtræder udgifterne til idrætsanlæg som relativt mindre. Bruger en kommune det samme på idrætsanlæg som for fire år siden, og har kommunens samlede anlægsudgifter været i vækst, vil andelen til idrætsanlæg altså vise sig som faldende. Til de objektive opgørelser hører også væksten i foreningsantal samt medlemstal for indbyggere hhv. under og over 18 år. I forhold til væksten i foreningsantal placerer Køge Kommune sig på en 18. plads, mens Køge ligger i den bedste halvdel på de to øvrige parametre. Igen skal opgørelserne dog tages med det forbehold, at det alene er medlemsforeninger hos DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund som regnes med i foreningsantal, mens opgørelserne af medlemstal alene sker på baggrund af DIF og DGI s registreringer. Der registreres altså hverken foreninger eller medlemmer, som ikke er medlem af hovedforbundene. Sammenfattende kan det siges, at Køge Kommune på stort set alle objektive parametre placerer sig i den bedste halvdel af landets kommuner. De subjektive parametre Under de subjektive parametre scorer Køge Kommune relativt højt på spørgsmålet Hvordan oplever foreningen de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet? Her placeres Køge Kommune på en 34. plads. Til gengæld scorer Køge Kommune dårligt eller meget dårligt på alle øvrige subjektive parametre væsentligst Foreningernes vurdering af kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter Side 3/6

4 Dækkes behovet [for idrætsfaciliteter, red.] Foreningernes subjektive vurdering af kommunens facilitetspolitik Hvor tilfreds er idrætsforeningen med kommunens anerkendelse og påskønnelse af de frivilliges indsats Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde På alle disse parametre placeres Køge Kommune fra nr. 83 til 89 blandt de øvrige kommuner. Det er dels på Foreningernes vurdering af kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, at Køge Kommune scorer lavt (nr. 89). Der er herunder svaret på to spørgsmål: 1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De kommunale faciliteter som foreningen benytter, er i god stand. Skala Hvordan oplever foreningens kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, som foreningen benytter? Skala 1-5. Og dels er det på Foreningernes subjektive vurdering af kommunens facilitetspolitik, at Køge Kommune scorer lavt (nr. 89). Der er herunder ligeledes svaret på to spørgsmål: 1. Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale idrætsanlæg? Skala Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af nye idrætsanlæg der skal bygges? Skala 1-5. DIF s undersøgelse leverer ingen svar på, hvad der ligger i, at 28 lokale respondenter vurderer Køge Kommunes idrætsfaciliteter/facilitetspolitik så lavt. Det fremgår således heller ikke, om det er inden for særlige sportsgrene, om det er indendørs eller udendørs anlæg, om det er de primære anlæg som baner og deres udstyr, eller om det er de understøttende funktioner som omklædning og tilskuerfaciliteter. Konklusioner Der er en række områder, hvor de to undersøgelsers resultater er sammenfaldende væsentligst i tilgangen af medlemmer til foreningerne, hvor begge undersøgelser registrerede en tydelig vækst. DIF s undersøgelse beskæftiger sig derimod ikke med selvorganiserede idrætsaktive, og for så vidt siger den heller ikke noget om, hvordan udviklingen i det samlede idrætsliv har været. Der er til gengæld en meget markant forskel på, hvordan borgerne i Epinionsundersøgelsen og foreningsformændene i DIF-undersøgelsen vurderede kvaliteten af deres idrætsfaciliteter. Som det fremgik vurderede 84 % af de adspurgte borgere, at de i nogen eller høj grad er tilfredse med nærområdets faciliteter til idræt og motion. Mens DIF s 28 lokale respondenter placerede Køge Kommunes idrætsfaciliteter helt i bunden. Side 4/6

5 Endelig kan man undre sig over det forhold, at Køge Kommune i DIFundersøgelsen på den ene side vurderes højt på Hvordan oplever foreningen de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet?, mens foreningsformændene omvendt vurderer Køge Kommune lavt, når det kommer til Foreningernes økonomiske forhold samt Idrætsområdet bliver prioriteret økonomisk højt i vores kommune. Foreningernes økonomiske forhold er i vid udstrækning afhængig af de kommunale tilskud, og en positiv vurdering her måtte også forventes at føre til en positiv vurdering af foreningens egen økonomi og kommunens prioritering. Problemet er formentlig, at besvarelsen er meget følsom over for, hvordan spørgsmålet konkret stilles. Når DIF under Foreningslivets trivsel og tilstand fx spørger formændene om: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Foreningens daglige drift er tidskrævende ja så har man næsten allerede selv besvaret spørgsmålet på forhånd. Samlet set er dét DIF-undersøgelsens største svaghed, at den kun i meget begrænset omfang beskæftiger med de absolutte tal. Den beskæftiger sig næsten udelukkende med relative tal, dvs. væksten i forhold til andre kommuners vækst på det organiserede idrætsområde. Når DIF-undersøgelsen i de objektive parametre i så vid udstrækning arbejder med relative tal, siger den ikke noget om status på det lokale idrætsliv, men alene noget om, hvordan det har udviklet sig fra for fire år siden. Af figuren nedenfor fremgår, hvordan Køge Kommune ligger i forhold til K4- kommunerne, regionen og resten af landet: 900 Driftsudgift pr. indbygger, idrætsområdet, Kr Hele landet Holbæk Køge Næstved Region Sjælland Slagelse Side 5/6

6 Køge Kommune har siden 2012 haft en befolkningstilvækst på 4,5 % - hvilket er dobbelt så meget som på landsplan og ca. 3 gange så meget som i de øvrige K4-kommuner. Isoleret set vil væksten i indbyggertallet trække i retning af lavere udgifter pr. borger mens ibrugtagelse af fx nye faciliter og aktiviteter med deraf afledte vedligeholdelsesudgifter - vil forøge udgiftspresset. På anlægssiden tegner billedet sig noget anderledes, da det naturligt er følsomt over for større, enkeltstående investeringer. Anlægsudgift pr. indbygger, idrætsområdet, Kr Hele landet Holbæk Køge Næstved Region Sjælland Slagelse Samlet kan man på baggrund af Epinionsundersøgelsen konkludere, at Køge Kommunes idrætsinitiativer har haft en effekt i forhold til at få flere idrætsaktive i foreningerne. På baggrund af DIF-undersøgelsen kan man bl.a. konkludere, at der udestår en dialog med det organiserede idrætsliv om, hvordan Køge Kommune i endnu højere grad kan imødekomme idrætsforeningernes behov på facilitetsområdet. Side 6/6