Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet /43

Transkript

1 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet /43

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11 Bilag 2: Aabenraa Kommunes afsluttende redegørelse 24 Bilag 3 Task Forcens ydelser til Aabenraa Kommune 42 2/43

3 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning. Et tilbud fra Task Forcen spænder over enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema, til længerevarende analyse- og udviklingsforløb, hvor Task Forcen gennemfører en grundig analyse af kommunens håndtering af deres samlede myndighedsområde samt tilbyder en række sammenhængende ydelser i form af rådgivning og vejledning, kurser, sagsgennemgang med videre som opfølgning på analysen. Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune varer cirka to år, hvorefter Task Forcen afslutter sit samarbejde med kommunen og kommunen fortsætter det igangsatte udviklingsforløb uden Task Forcens medvirken. I forbindelse med at Task Forcens samarbejde med kommunen ophører, udarbejdes en redegørelse, hvor Task Forcen og kommunen sammen gør status på de gennemførte aktiviteter og på kommunens opnåede resultater og behov for fokus fremadrettet. Denne rapport er resultatet af Task Forcens og kommunens status på Aabenraa Kommunes udviklings-arbejde på området udsatte børn og unge i forbindelse med det længerevarende analyseog udviklingsforløb, som Task Forcen har været involveret i Aabenraa Kommune i perioden oktober oktober Statusrapporten tager udgangspunkt i de anbefalinger, som Task Forcen gav i den analyserapport, der blev fremsendt til kommunen. Statusrapporten omfatter en beskrivelse af, på hvilke områder kommunen har forbedret indsatsen, og hvilke områder der med fordel kan arbejdes med fremadrettet. Statusrapportens fokus er på indsatser, der har betydning for kvaliteten af kommunens sagsbehandling. 1.1 Statusrapportens datagrundlag Statusrapporten er baseret på: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Aabenraa Kommune. Sagerne er vurderet af Ankestyrelsen og anvendes til at afdække kommunens styrker og udfordringer i sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen tjener som en statusmåling til vurdering af, hvor langt kommunen er nået i arbejdet med forbedring af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen ved afslutningen af samarbejdet med Task Forcen. Af de 20 sager er udvalgt fem sager, som VISO har lavet en socialfaglig vurdering af. Resultaterne af sagsmålingen fremgår af bilag 1. 3/43

4 Kommunens egen redegørelse fremsendt af Aabenraa Kommune. Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen har Task Forcen bedt kommunen om at udarbejde en samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål, kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået, samt hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Kommunens redegørelse er et selvstændigt arbejdsdokument, der danner grundlag for kommunens fortsatte arbejde på området, og indgår samtidigt som en del af datagrundlaget for Task Forcens samlede vurdering. Kommunens redegørelse er vedlagt som bilag 2. 2 Task Forcens vurdering På baggrund af Aabenraa Kommunes afsluttende redegørelse, jf. bilag 2, er det Task Forcens vurdering, at Aabenraa Kommune har adresseret og arbejdet med en stor del af de anbefalinger, som Task Forcen gav i sin analyserapport i marts Aabenraa Kommune har iværksat en række initiativer for at håndtere de udfordringer, man havde da samarbejdet med kommunen gik i gang. Der er ligeledes påbegyndt flere udviklingsinitiativer, med det formål at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Der har været arbejdet meget med at genoprette de sager, hvor der manglede børnefaglige undersøgelser og handleplaner, hvilket har været en omfattende og ressourcekrævende opgave. Arbejdet hermed har i perioder betydet, at det har været vanskeligt at holde fokus på udvikling af kvaliteten mere bredt set i det løbende sagsarbejde. På trods heraf har Task Forcens samarbejde med Aabenraa Kommune været præget af en åben og god dialog hele vejen igennem, og at der har været en villighed og et engagement til at tage imod sparring og rådgivning fra Task Forcen. Samlet set viser sagsgennemgangen en forbedring af kvaliteten i forhold til den indledende måling, og at der findes børnefaglige undersøgelser og handleplaner i væsentlig flere sager, ligesom kvaliteten heraf gennemgående vurderes bedre. Ankestyrelsen konstaterer også en klar forbedring i forhold til, om der konstateres særligt kritisable forhold i sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen viser også, at der i Aabenraa Kommune fortsat er behov for fokus på implementeringen af de faglige retningslinjer, og på tilsynet hermed, for at opnå en ensartet og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssig krav, når der træffes afgørelse efter serviceloven om foranstaltninger til udsatte børn og unge. Det omfattende udviklingsarbejde, der er igangsat i Aabenraa Kommune er langt fra afsluttet, og dermed kan resultaterne heraf endnu ikke ses fuldt ud. Der er behov for, at de faglige retningslinjer bliver integreret i det daglige arbejde, og at der er ledelsesmæssigt fokus herpå også fremadrettet. 4/43

5 Det er Task Forcens overordnede vurdering, at Aabenraa Kommune med det igangsatte udviklingsarbejde er langt i udviklingen af kvaliteten, herunder lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Det er derfor Task Forcens overordnede anbefaling til Aabenraa Kommune at fortsætte den igangsatte udviklingsproces med fokus på implementering og forankring. 2.1 Task Forcens bemærkninger til Aabenraa Kommunes redegørelse Det er Task Forcens vurdering, at Aabenraa Kommune i høj grad har imødekommet Task Forcens anbefalinger, ved løbende at iværksætte tiltag, der har til formål at understøtte god sagsbehandlingskvalitet på området udsatte børn og unge. Politik og Strategi Task Forcen vurderede i sin indledende analyse, at Aabenraa Kommune generelt har et godt og solidt styringsgrundlag. Task Forcen anbefalede dog, at Aabenraa Kommune formulerede klare mål i forlængelse af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik, og at man generelt styrkede sit fokus på kvaliteten i såvel indsatserne som i sagsbehandlingen, herunder at følge op på sammenhængen mellem de politiske og økonomiske målsætninger og kvaliteten i det daglige sagsarbejde. Derudover anbefalede Task Forcen, at Aabenraa Kommune opdaterede den udarbejdede handleguide målrettet almenområdet, så den afspejlede nyeste lovgivning, og opdaterede det foreliggende anbringelsesgrundlag på en måde, så det hensigtsmæssigt omsættes til praksis. Aabenraa Kommune har arbejdet med at revidere sit styringsgrundlag i form af handleguiden, og styringsdokumenterne foreligger nu digitalt, så de lettere kan opdateres. Man har endvidere indført et fast punkt på afdelings- og personalemøder vedrørende sammenhængen mellem politiske målsætninger og kvalitet, ligesom der laves en årlig rapportering til det politiske udvalg om kvaliteten af sagbehandlingen. Aabenraa Kommune har endvidere opdateret det hidtidige anbringelsesgrundlag i forhold til intentionerne i lovgivningen og hensynet til børnenes og de unges udvikling og trivsel. Dokumenterne blev politisk godkendt ultimo Aabenraa Kommune har endvidere udarbejdet faglige retningslinjer for sagsbehandlingsforløbet, som angiver arbejdsgange samt det retslige grundlag herfor. Formålet har været at understøtte, at der er en sammenhængende styringskæde fra de overordnede politikker til den daglige praksis og et grundlag for det løbende ledelsestilsyn. 5/43

6 Det er Task Forcens vurdering, at der er arbejdet målrettet med at udarbejde faglige retningslinjer, og Task Forcen finder det positivt, at der dermed er skabt en tydelig rød tråd gennem de forskellige dokumenter, og at man i højere grad har løbende fokus herpå. Tidlig indsats og underretninger Task Forcen anbefalede Aabenraa Kommune at målrette de tværfaglige teammøder, i forhold til hvilke typer sager, der skal drøftes og hvornår kommunens børne- og ungeforvaltning skal indgå i drøftelserne. Task Forcen anbefalede derudover, at styrke den tidlige opsporing og at udvikle en mere forebyggende og opsporende ungeindsats. Task Forcen anbefalede endvidere, at Aabenraa Kommune opdaterede de eksisterende handleguides i forhold til Barnets Reform og Overgrebspakken, herunder de udvidede muligheder for at udveksle information mellem fagpersoner. Task Forcen anbefalede endvidere, at man anvender samme systematiske, centrale vurdering af underretninger i eksisterende sager som man gør i nye sager, og at man sikrer en systematisk opfølgning på de forebyggende foranstaltninger, der sættes i værk efter servicelovens 11. Aabenraa Kommune har på mange områder arbejdet med at styrke den tidlige indsats og håndteringen af underretninger. Man har endvidere påbegyndt en revision af procedurerne for de tværfaglige møder i skoledistrikterne og forbereder en reorganisering heraf. Der er indført brug af trivselsskemaer for 0-6årige som dialog- og arbejdsdokument med henblik på en tidlig opsporing og den fælles handleguide er opdateret og formidlet bredt i kommunen. Aabenraa Kommune bemærker i sin redegørelse, at trivselsskemaerne ikke kan danne grundlag for status på de politiske mål om tidlig indsats. Derudover har man lavet kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til sagsbehandlingen. Både i forhold til den valgte socialfaglige metode og en generelt stærkere systematik i sagsbehandlingen. Endelig har kommunen etableret et akutteam i kommunens ungetilbud og udarbejdet en handleplan for den tidlige og opsporende indsats over for unge, herunder i forhold til forebyggelse af kriminalitet og radikalisering. Det vurderes af Aabenraa Kommune, at dette har bidraget til et fald i kriminaliteten for unge. Task Forcen finder det positivt, at man har etableret et akutteam i kommunens ungetilbud, da man hermed styrker beredskabet og den organisatoriske kapacitet til at handle hurtigt på opståede vanskeligheder. Kommunen vurderer i sin redegørelse, at udviklingstiltagene overordnet set har styrket den tidlige indsats. Det vurderes også positivt, at Aabenraa Kommune har udviklet en kvalitetsstandard for ledelsestilsynet, der kan understøtte et kontinuerligt fokus på en tidlig indsats og en kvalificeret håndtering af underretninger. 6/43

7 Task Forcen kan se af sagsmålingen, at der er sket en forbedring af håndteringen af underretninger set i forhold til Der rejses dog også kritik i én sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der er reageret langsommeligt på underretninger. Børnefaglige undersøgelser og handleplaner Task Forcen anbefalede Aabenraa Kommune at udarbejde faglige retningslinjer for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og sikre, at de følges i alle sagsskridt og for alle målgrupper. Desuden blev kommunen anbefalet at sætte yderligere fokus på ICS som fælles socialfaglig metode. Task Forcen anbefalede, at kommunen sikrede fokus på, at der blev udarbejdet børnefaglige undersøgelser og handleplaner, samt afholdt børnesamtaler i alle sager, hvor der er krav herom og at der blev iværksat en genopretningsplan i forhold til de børnefaglige undersøgelser og handleplaner, der manglede at blive udarbejdet. Task Forcen anbefalede endvidere, at Aabenraa Kommune styrkede brugen af konkrete mål i handleplanerne, og sikrede at der blev udarbejdet handleplaner forud for, at der blev truffet afgørelser i sagerne, med henblik på valg af relevant støtte. Aabenraa Kommune har fået udarbejdet faglige retningslinjer for de enkelte skridt i sagsbehandlingen, og disse anvendes nu til faglig sparring. Man har endvidere ansat to socialfaglige konsulenter for at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen, herunder til den fortsatte implementering af den socialfaglige metode ICS. Kommunen bemærker i sin redegørelse, at det har medført, at barnet i højere grad er i fokus i indsatsen. Man har i mindre omfang afprøvet at holde dialogmøder som led i undersøgelsen for at styrke dialogen med forældre og netværk, og har endvidere ændret visitationsprocessen, så det sikres at der foreligger handleplaner i alle sager. Aabenraa Kommune har i hele perioden haft et meget stort fokus på at lave genopretning i forhold til de manglende børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Kommunen lavede en detaljeret plan for hver enkelt medarbejder, og har i en periode opnormeret med en række vikarer med henblik på dette. Opgaven har været vanskeliggjort af personaleudskiftninger, og trods de ekstra ressourcer er der ifølge kommunens redegørelse fortsat ikke udarbejdet børnefaglige undersøgelser i alle sager, men i størstedelen heraf. Kommunen har løbende opgjort antallet og forelagt udviklingen til det politiske udvalg. Kommunen angiver i sin redegørelse, at man har udpeget medarbejdere til at sikre, at der arbejdes med konkrete mål i handleplanerne, men at dette endnu ikke er fuldt implementeret. Det er dog kommunens vurdering, at målene generelt er blevet mere konkrete, afgrænsede og målbare, og at dialogen med de leverandører, der skal løfte indsatsen, dermed er blevet styrket. Der er i kommunen truffet beslutning om, at der for unge mellem 16 og 25 år med funktionsnedsættelser udarbejdes sammenhængende handleplaner i samarbejde med voksenafdelingen. 7/43

8 Kommunen har modtaget kompetenceudvikling i forhold til systematik i sagsbehandlingen og har især arbejdet med at skabe mere sammenhængende sagsbehandlingsforløb indenfor de gældende tidsfrister. Kommunen bemærker i sin redegørelse, at udviklingsarbejdet har skærpet blikket på kvalitet og på analysedelen af de børnefaglige undersøgelser. Task Forcen vurderer det som meget positivt, at Aabenraa Kommune gennem de faglige retningslinjer har fået et fælles grundlag for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen, såvel i forhold til lovgivning som socialfaglig metodik. Der har dog ikke i udviklingsforløbet været igangsat systematisk ledelsestilsyn med, om retningslinjerne anvendes, men kommunen beskriver i sin redegørelse at dette igangsættes i Sagsgennemgangen viser, at der er sket en positiv udvikling for udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser i forhold til og at der i højere grad foreligger undersøgelser og handleplaner. Ankestyrelsen påpeger dog, at der fortsat er udfordringer forbundet med at overholde tidsfrister såvel for børnefaglige undersøgelser som for handleplaner, og i forhold til at de opfylder de indholdsmæssige krav. Også i forhold til afholdelse af børnesamtaler er der fortsat udfordringer. Task Forcen vurder, at det fremover fortsat vil være væsentligt for kommunen at arbejde med de udarbejdede faglige retningslinjer og med et systematisk ledelsestilsyn med sagsbehandlingen, for at sikre kvalitet i arbejdet med de børnefaglige undersøgelser og handleplaner og for at holde fast i en praksis, hvor medarbejderne kan planlægge og gennemføre de nødvendige sagsskridt i alle sager. Aabenraa Kommune har haft stort fokus på at udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner både i forbindelse med genopretningsarbejdet og i nye sager, og Task Forcen vurderer, at kommunen med fordel kan have et endnu stærkere og kontinuerligt fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen. Efterværn, personrettet tilsyn og afslutning af sager Task forcen har anbefalet Aabenraa Kommune at anvende efterværn mere fleksibelt, og sikre at efterværn iværksættes på baggrund af børnefaglige undersøgelser og handleplaner og at der følges op på resultaterne heraf. Task Forcen har endvidere anbefalet Aabenraa Kommune at udarbejde faglige retningslinjer for gennemførelsen af tilsynet, og generelt sikre at der foreligger handleplaner som baggrund for en iværksat foranstaltning. Endelig har Task Forcen anbefalet, at man sikrer, at der ved afslutning af sager konsekvent sker en orientering til familien og til det professionelle netværk, og at man kontinuerligt har fokus på afslutning af sager. Aabenraa Kommune har som led i at revidere anbringelsesgrundlaget, også revideret brugen af efterværn, og har udarbejdet en plan for at sikre børnefaglige undersøgelser og handleplaner i alle sager. For unge med funktionsnedsættelser har man taget voksenudredningsmetoden i brug, for at skabe en lettere overgang til voksensystemet for de unge, som skal videre dertil. 8/43

9 Task Forcen finder det positivt, at Aabenraa Kommune har udarbejdet retningslinjer for alle tre temaer, efterværn, personrettet tilsyn og afslutning af sager, og at man dermed har skabt klare rammer for sagsbehandlingen og gode forudsætninger for systematik og ensartethed. Kommunen beskriver i sin redegørelse, at ledelsestilsynet nu viser, at der er handleplaner i næsten alle anbringelsessager (96 %). De styrkede handleplaner og den deraf følgende bedre dialog mellem myndighed og leverandør giver, vurderer Task Forcen, bedre muligheder for udvikling for barnet eller den unge. Kommunen vurderer endvidere selv, at rådgiverne har fået større, og mere systematisk fokus på afslutning af sager, og at det følges i ledelsestilsynet. Faglig ledelse og sparring, samt ledelsestilsyn og styring Task Forcen har anbefalet Aabenraa Kommune at udarbejde faglige standarder for god sagsbehandling som grundlag for den faglige ledelse, samt at prioritere implementeringen af ICS som ramme for sagsbehandlingen, herunder bruge denne som grundlag for den faglige sparring. Task Forcen har endvidere anbefalet, at Aabenraa Kommune gennemgik funktionsbeskrivelserne for de faglige ledere i forhold til, hvordan de sikrer kvalitet i de enkelte sagsbehandlingsskridt, herunder brugen af de medarbejdere, som havde fået tildelt særlige funktioner i forhold til at understøtte kvaliteten, eksempelvis superbrugere i it-systemerne. I analyserapporten anbefalede Task Forcen, at kommunen så på sammenhængen mellem eksisterende nøgletal og kvaliteten i sagsbehandlingen, bl.a. ved at styrke brugen af DUBU, og på at kvalificere brugen af nøgletal i den daglige ledelse. Task Forcen finder det positivt, at Aabenraa Kommune har styrket den faglige ledelse og sparring. Man har bl.a. ansat to faglige konsulenter, og har udarbejdet faglige retningslinjer for hele sagsprocessen, som kan bruges til at understøtte kvaliteten, systematikken og fremdriften i sagerne. Det findes endvidere positivt, at kommunen har styrket implementeringen af ICS som ramme for sagsbehandlingen, og har kompetenceudviklet medarbejdere og ledere i denne og i systematikken. Kommunen anvender nu ICS som baggrund for den faglige sparring, som gives af de socialfaglige konsulenter. De iværksatte tiltag giver ifølge kommunens egen redegørelse en mere rolig og styret arbejdsproces, som i mindre grad præges af akutte sager og krisehåndtering. Det bemærkes også i den socialfaglige gennemgang af sagerne, at der ses en stærkere styring af sagerne med løbende kontakt til og inddragelse af andre fagpersoner og familiemedlemmer. Kommunen oplyser, at der nu på visitationsmøderne er fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen, herunder om der foreligger de relevante dokumenter, og praksis er ændret så man på en hensigtsmæssig vis kan træffe beslutning om en ramme for en bevilling. 9/43

10 Aabenraa Kommune har endnu ikke implementeret anbefalingerne omkring ledelsesinformation, men har besluttet at man fra primo 2016 vil lave månedlige rapporter om udviklingen på anbringelsesområdet og i de forebyggende foranstaltninger, til brug for faglige drøftelser af sammensætningen af tilbudsvifte og effekten heraf. Man har i løbet af 2015 arbejdet med nøgletal i andre styresystemer, men vil i 2016 registrere tilbud i DUBU, så man kan anvende nøgletal herfra i sit ledelsestilsyn. 2.2 Task Forcens vurdering af sagsbehandlingskvalitet Ankestyrelsens sagsgennemgang af 20 sager og den socialfaglige vurdering af fem sager, giver en pejling på, hvorvidt de iværksatte tiltag og initiativer i denne fase af udviklingsforløbet har afspejlet sig i kvaliteten af sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen er en pejling på den aktuelle sagsbehandlingskvalitet, samt om der er områder i sagsbehandlingen, hvor Aabenraa Kommune fortsat skal have særlig opmærksomhed. Resultaterne fra sagsgennemgangen fremgår af bilag Task Forcens anbefalinger Task Forcen anbefaler, at Aabenraa Kommune fortsat har fokus og bevågenhed på de områder, som kommunen selv fremhæver som udviklingsområder, samt de områder som statusmålingen af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet har afdækket. Herunder bl.a. sikre, at: - Have fokus på at den børnefaglige undersøgelse gennemføres indenfor fire måneder - Have fokus på at anvende de faglige retningslinjer i den løbende sparring, og med ICS som fælles faglig metode - Fortsat arbejde på at fastholde systematik og styring i sagerne - Have fokus på, at ledelsestilsynet anvendes aktivt til systematisk kvalitetssikring og udviklingen af sagsbehandlingen, herunder udvikle og anvende ledelsesinformation hertil. 10/43

11 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 1 Baggrund og konklusioner I 2013 gennemførte Ankestyrelsen, som et led i Task Forcens analyse af Aabenraas Kommunes sagsbehandlingskvalitet, en sagsgennemgang af 20 sager om børn og unge med behov for særlig støtte. Task Forcens analyse af kommunens praksis på området udmøntede sig i en række anbefalinger, som Aabenraa Kommune valgte at arbejde videre med i et udviklingsforløb i samarbejde med Task Forcen. Som afslutning på udviklingsforløbet og herunder samarbejdet mellem Task Forcen og Aabenraa Kommune, har Ankestyrelsen i 2016 gennemført en statusmåling af 20 af kommunens verserende sager, heraf 14 afgørelsessager og 6 sager, hvor der ikke er truffet afgørelse om foranstaltning. Målingen har til formål at give en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet på baggrund af kommunens udviklingsforløb og igangsatte initiativer på området. Som ved den første sagsgennemgang, har VISO den nationale Videns- og Rådgivningsorganisation, som er en del af Socialstyrelsen også ved denne sagsgennemgang, gennemgået 5 af de 20 sager i anonymiseret form med henblik på at bidrage med en socialfaglig vurdering af sagerne. Sagerne indkaldt til denne statusmåling, er sager, hvor der er truffet afgørelse frem til d. 1. december Ankestyrelsens statusmåling viser at: I 6 ud af 20 sager har Ankestyrelsen fundet særligt problematiske forhold i statusmålingen. Dette er en forbedring i forhold til startmålingen i 2014, hvor der blev fundet særligt problematiske forhold i det forudgående sagsbehandlingsforløb i 12 ud af 20 sager. I 12 ud af de 14 afgørelsessager er der fundet lovgivningsmæssige sagsbehandlingsmangler. Der er samlet set en lille nedgang i antal af afgørelsessager med sagsbehandlingsmangler, set i forhold til startmålingen i Dog er der stadig markante sagsbehandlingsmangler i afgørelsessagerne. De primære årsager til ikke korrekte afgørelser er manglende overholdelse af 4 måneders fristen for udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, manglende afholdelse af en børnesamtale, inden der træffes afgørelse, manglende udarbejdelse af handleplan, inden der træffes afgørelse samt at handleplanen ikke opfylder de indholdsmæssige krav. 11/43

12 Forbehold for sagsgennemgangen Ankestyrelsens vurdering bygger på det skriftlige materiale, som er fremsendt af Aabenraa Kommune i de enkelte sager. Ankestyrelsen har bedt om, at samtlige akter i sagerne er medsendt, og sagerne er vurderet på det foreliggende grundlag. Det skal bemærkes, at stikprøvens størrelse på 20 sager betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring generalisering af resultaterne i forhold til, om de er gældende for hele sagsstammen i Aabenraa Kommune. På trods af usikkerheden giver sagsgennemgangen dog en indikation af, om sagsbehandlingen lever op til lovkravene, og hvor der kan konstateres udfordringer. 2 Uddybning af Ankestyrelsens vurdering 2.1 Vurdering af den seneste afgørelse om en foranstaltning Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt Aabenraa Kommune overholder alle de lovgivningsmæssige krav inden kommunen træffer afgørelse om foranstaltninger til børn, unge og deres familier efter servicelovens 52. Ud af de fremsendte sager er der truffet afgørelse i 14 sager. Heraf vurderer Ankestyrelsen, at den seneste afgørelse ikke opfylder de lovgivningsmæssige krav i 12 sager, se tabel 2.1. Set i forhold til Task Forcens startmåling i 2013 er der sket en lille forbedring i kvaliteten af sagsbehandlingen af afgørelsessager i Aabenraa Kommune. Ankestyrelsen kan dog konstatere, at der fortsat optræder en række sagsbehandlingsmangler. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderede Ankestyrelsen ved startmålingen i 2013, at Aabenraa Kommune ikke opfyldte de lovgivningsmæssige krav inden for flere områder i sagsbehandlingen, herunder arbejdet med børnefaglige undersøgelser, handleplaner, børnesamtale og samtykke. I statusmålingen er de to primære årsager til sagsbehandlingsfejl, at den børnefaglige undersøgelse ikke er blevet afsluttet inden for 4 måneder (7 sager) samt, at der ikke bliver afholdt en børnesamtale med barnet inden afgørelsen træffes jf. 48 i serviceloven (6 sager). Endvidere er der 4 sager, hvor handleplanen ikke er udarbejdet inden afgørelse samt 4 sager, hvor handleplanen ikke opfylder de indholdsmæssige krav. Endeligt er der 2 sager, hvor den børnefaglige undersøgelse ikke er blevet afsluttet inden afgørelsen blev truffet, 2 sager, hvor den børnefaglige undersøgelse ikke opfylder de indholdsmæssige krav, en enkelt sag hvor den børnefaglige undersøgelse mangler og en enkelt sag, hvor samtykke fra alle relevante parter mangler. 12/43

13 Tabel 2.1. Årsager til ikke-konkrete afgørelser 2013 (startmåling) 2015 (Statusmåling) Børnefaglig undersøgelse mangler 2 1 Supplement til tidligere undersøgelser, der vedrører aktuelle foranstaltninger, mangler 4 0 Børnefaglig undersøgelse ikke afsluttet inden for 4 måneder 4 7 Børnefaglig undersøgelse er ikke afsluttet inden foranstaltningen 2 2 Børnefaglig undersøgelse opfylder ikke indholdsmæssige krav 4 2 Handleplan mangler 6 0 Handleplan er ikke udarbejdet inden afgørelse 2 4 Handleplan opfylder ikke de indholdsmæssige krav 0 4 Børnesamtale er ikke afholdt inden afgørelse 6 6 Samtykke fra alle relevante parter mangler 6 1 Antal afgørelser som ikke overholder alle lovkrav Antal afgørelser i alt Vurdering af den børnefaglige undersøgelse Ankestyrelsens statusmåling viser, at der i 13 ud af 14 sager er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. I en enkelt sag vurderer Ankestyrelsen, at der burde have været udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. I forhold til startmålingen i 2013 er der sket en forbedring, idet startmålingen viste, at der manglede børnefaglige undersøgelser i 2 sager og supplement til tidligere undersøgelser i 4 sager. Ankestyrelsens statusmåling viser, at 11 af de 13 børnefaglige undersøgelser opfylder de indholdsmæssige krav i høj eller nogen grad. Samlet set viser statusmålingen, at de målte børnefaglige undersøgelser afdækker de forskellige temaer i undersøgelsen og herudover indeholder en begrundet stillingtagen til foranstaltningen. Flere af undersøgelserne mangler imidlertid oplysninger om, hvordan barnet og forældrene forholder sig til den foreslåede foranstaltning jf. 50, stk Ved sagsgennemgangen i 2013 blev 13 af de 20 indsendte sager målt som afgørelsessager. 13/43

14 Ved startmålingen i 2013 blev 2 ud af de 6 foreliggende børnefaglige undersøgelser vurderet til at opfylde de indholdsmæssige krav i høj eller nogen grad. Statusmålingen viser endvidere, at 7 børnefaglige undersøgelser ikke er udarbejdet inden for 4 måneders fristen. Fristen er i sagerne overskredet med mellem 3 uger og 11 måneder i forhold til de datoer, der er oplyst i sagen. Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at undersøgelserne burde være påbegyndt før i 3 ud af de 7 sager, hvorfor fristen i disse sager reelt er overskrevet med henholdsvis 12 måneder, 13 måneder og 2 år. I 3 sager er det således Ankestyrelsens vurdering, at 4 måneders fristen tæller fra et tidligere tidspunkt end den dag, hvor kommunen har påbegyndt sin undersøgelse. Det skal derfor præciseres, at 4 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fristen regnes således ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk påbegynder undersøgelsen eller træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en undersøgelse Vurdering af handleplaner Statusmålingen viser, at Aabenraa Kommune har udarbejdet handleplaner i alle 14 afgørelsessager, hvor der var krav herom. 4 af de 14 handleplaner var ikke udarbejdet, inden der blev truffet afgørelse i sagen. Ankestyrelsen vurderer, at 9 af de 14 handleplaner opfylder kravene i nogen grad, en enkelt opfylder kravene i høj grad. 4 handleplaner opfylder ikke de indholdsmæssige krav. Der, hvor statusmålingen viser mangler, er primært ved, at indsatsens varighed ikke er angivet, samt der ikke er blevet opstillet tilstrækkeligt konkrete og målbare mål. Ved startmålingen i 2013 konstaterede Ankestyrelsen, at der manglede handleplaner i 6 sager, samt at der ikke var udarbejdet en handleplan inden afgørelsen i 2 tilfælde. Ankestyrelsen kan således konstatere, at der er sket en reducering i sagsbehandlingsmangler i Aabenraas Kommunes arbejde med handleplaner Vurdering af børnesamtaler Ankestyrelsen vurderer, at kravene til afholdelse af børnesamtalen jf. servicelovens 48 er opfyldt i 8 ud af 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 6 sager lever Aabenraa således ikke op til kravene i 48. I 3 sager fremgår det, at der ikke er talt med barnet i forbindelse med afgørelsen. I 1 sag er der talt med barnet, men ikke om den påtænkte foranstaltning. I 2 sager er der talt med barnet, men først efter at afgørelsen blev truffet. Set i forhold til startmålingen i 2013, hvor kommunen ikke opfyldt kravene til børnesamtalen i 8 ud af 13 sager, er der sket en mindre forbedring. 14/43

15 2.1.4 Vurdering af samtykke til foranstaltning Sagsmålingen viser, at Aabenraa Kommune har indhentet samtykke til foranstaltningen fra alle relevante parter i 12 ud af 14 sager. I de resterende 2 sager har det ikke været nødvendigt i den ene af sagerne, da der her var tale om en tvangsmæssig foranstaltning, mens det i den anden sag ikke ses at forældrene har samtykket til foranstaltningen om praktisk pædagogisk støtte forud for afgørelsen. Sammenlignet med Aabenraa Kommunes startmåling er der her tale om en forbedring, da kommunen ikke havde indhentet samtykke fra alle relevante parter i 6 ud af 13 sager. 2.2 Sager med tilbud om konsulentbistand ( 11, stk. 3) I 4 af de 20 fremsendte sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52, men Aabenraa Kommune har tilbudt konsulentbistand efter servicelovens 11, stk. 3. Et tilbud efter 11, stk. 3 forudsætter ikke, at der forinden er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, en handleplan eller afholdt en børnesamtale efter 48. I 2 sager er der iværksat familierettede indsatser, og i en sag er der iværksat rådgivning. Den sidste sag er ikke blevet indsendt som en 11, stk. 3 sag, men Ankestyrelsen ligger til grund, at tilbuddet om støtte fra kommunens akutteam er givet efter 11, stk. 3. I 2 af sagerne er Ankestyrelsen enig i kommunens vurdering af, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger, ikke er grundlag for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, mens Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været udarbejdet en børnefaglig undersøgelse for de øvrige 2 sager. Ved startmålingen i 2013 blev der ikke målt på sager med tilbud om konsulentbistand jf. 11, stk Underretningssager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse efter 52 Aabenraa Kommune har indsendt 2 sager, hvor der er modtaget underretninger, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52 eller tilbudt konsulent bistand efter servicelovens 11. Ankestyrelsen har i disse sager vurderet, om der på baggrund af de foreliggende oplysninger burde være påbegyndt en børnefaglig undersøgelse. I den ene sag er Ankestyrelsen enig i kommunens afgørelse om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. I sagen foreligger der en påbegyndt børnefaglig undersøgelse, men det fremgår ikke, om kommunen mener, at undersøgelsen er færdig, da denne ikke er dateret, og der ikke findes en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger og i bekræftende fald, hvilke. 15/43

16 I den anden sag er det Ankestyrelsen vurdering, at der burde være påbegyndt en børnefaglig undersøgelse. Ved sagsgennemgangen i 2013 vurderede Ankestyrelsen, at 4 ud af 7 sager om underretninger gav anledning til at udtale kritik af Aabenraa Kommunes sagsbehandling. Ankestyrelsen konstaterede dengang, at kommunens sagsbehandling var præget af langsommelighed og forkerte faglige vurderinger. 3 Særligt problematiske forhold i forhold til sagsbehandlingen Ud over de lovgivningsmæssige krav til de konkrete afgørelser, har Ankestyrelsen endvidere i alle sager vurderet, om der har været særligt problematiske forhold i sagsbehandlingsforløbet, som har givet anledning til kritik. Vurderingen er foretaget på baggrund af sagsbehandlingen i perioden fra 1. december 2014 til 1. december 2015 Overordnet set vurderer Ankestyrelsen, at der i statusmålingen er særligt problematiske forhold i form af manglende eller forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen i 6 ud af 20 sager. Se tabel 3.1. Tabel 3.1 Særligt problematiske forhold i sagsbehandlingen Gentagne overtrædelser af loven herunder ved gentagende gange at træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden at påbegynde eller gennemføre denne (startmåling) (Statusmåling) 5 0 Manglende og/ eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger - herunder fravær af relevant opfølgning på tværkommunale underretninger Passivitet i sagsbehandlingen herunder manglende effektuering af besluttede afgørelser Forkert fokus i forhold til børnenes egentlige problemstillinger, for eksempel at der fokuseres på familiens boligforhold, barnets handicap eller skolefravær For meget fokus på forældresamarbejde i forhold til fokus på barnets trivsel 3 0 Manglende/ forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen 3 6 I alt (antal sager med særligt problematiske forhold) 12 6 I alt (antal sager) Ankestyrelsen har samlet set fundet færre problematiske forhold i sagsbehandlingen i nuværende statusmåling, set i forhold til startmålingen i /43

17 3.1 Uddybning af særligt problematiske forhold i sagsbehandlingen Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen bærer præg af manglende eller forkert faglig vurdering i 6 af de 20 indsendte sager. I 1 af sagerne er der truffet afgørelse om en foranstaltning, i 3 sager er der tilbudt støtte efter servicelovens 11, stk. 3, og i de sidste 2 sager er der modtaget mange underretninger, men ikke truffet afgørelse om en foranstaltning eller tilbudt støtte efter 11, stk. 3. Sager, hvor der udtales kritik for manglende eller forkert faglig vurdering I de 3 sager, hvor der er tilbudt støtte efter servicelovens 11, stk. 3, er det Ankestyrelsens vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger i 2 af sagerne burde være påbegyndt en børnefaglig undersøgelse, hvorfor der udtales kritik. I den tredje sag tilbød kommunen, på baggrund af en underretning fra psykiatrisk afdeling om, at en mor havde været indlagt med en fødselspsykose, akut støtte efter 11, stk. 3 i form af en familievejleder. Det fremgik af underretningen, at der ville blive sendt endnu en underretning fra en læge, men denne ses ikke af sagen. Der ses desuden ikke, at der har været kontakt til forældrene, hverken før eller efter det blev besluttet at tilbyde akut støtte. Det er Ankestyrelsens vurdering, at der er tale om en forkert faglig vurdering, idet der ikke er talt med forældrene, og idet der ikke er fulgt op i forhold til at sikre, at den tilbudte hjælp var tilstrækkelig. I de 2 sager, hvor der er modtaget mange underretninger, men ikke er truffet afgørelse er det i den ene sag Ankestyrelsen vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger burde være påbegyndt en børnefaglig undersøgelse. I den anden sag har kommunen siden september 2014 modtaget mange underretninger bl.a. om bekymring for, at barnet var socialt isoleret og i perioder blev hjemmeundervist samt om forældrenes høje konfliktniveau, og mors samlevers udad reagerende opførsel. Det er Ankestyrelsen vurdering, at der ikke er reageret rettidigt og tilstrækkeligt i forhold til de modtagne underretninger, og at den børnefaglige undersøgelse ikke er påbegyndt rettidigt. Ankestyrelsen finder anledning til at udtale kritik i en sag, hvor der er truffet afgørelse. Her bærer sagsbehandlingen præg af brandslukning og manglende overblik. 4 Socialfaglig vurdering af fem sager Som led i Task Forcens statusmåling af 20 sager i Aabenraa Kommune, er der socialfagligt gennemgået 5 af de indsendte sager, som omhandler børn i aldersgruppen 5 til 16 år. Foranstaltningsmæssigt omhandler de 5 sager: 1 sag med mange underretninger 1 sag med 11 stk. 3 forløb 1 sag med aflastning 17/43

18 1 sag med kontaktperson 1 sag med anbringelse 4.1 Styrker i sagsbehandlingen Det overordnede billede viser generelt set en systematisk tilgang i sagerne. I Task Forcens tidligere sagsgennemgang bar sagerne præg af, at handling fra kommunes side ofte skete, når der var akut opståede forhold i en familie. Den tidligere sagsgennemgang viste endvidere, at det var henvendelser fra andre, der var styrende for sagsbehandlingen i en familie. I kommunens sagsbehandling er der sket løbende og relevant inddragelse af børnene i 3 ud af de 5 gennemgåede sager. Det ses i de 3 sager, at når en ny hændelse indtræffer, som bevirker ændrede forhold for barnet/den unge, tager socialrådgiveren hånd om sagen. Det ses endvidere, at problemerne tages alvorligt i forhold til hurtig reaktion ved kendskab til problemerne, for derigennem at kunne tage stilling til eventuelle andre tiltag overfor barnet/den unge. Kontakt og inddragelse af andre fagpersoner og familiemedlemmer ses anvendt i sagsbehandlingen dog kan det i enkelte tilfælde være relevant at inddrage flere med kendskab til barnet, eventuelt gennem etablering af netværksmøder. Denne metode ses anvendt i 2 af de 5 sager, hvilket i disse sager betyder, at der er flere personer med kendskab til barnet eller den unge, som kan bidrage med viden omkring problemernes karakter. Der er udarbejdet børnefaglige undersøgelser eller supplement hertil i 4 ud af de 5 sager. Disse ses igangsat relevant. I to af de tre sager med etablering af foranstaltninger er der udarbejdet supplementer til de oprindelige undersøgelser grundet nye forhold i sagen. Indholdet i disse supplementer findes relevant. I alle 3 gennemgåede sager, hvor der er truffet afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger, foreligger der en handleplan inden afgørelse om foranstaltning er truffet. Alle handleplanerne indeholder mål for indsatsen. 4.2 Udfordringer i sagsbehandlingen I underretningssagen ses det, at det er antallet af underretninger, der bliver styrende for sagsbehandlingen i forbindelse med afdækningen af barnets behov. Der forsøges i sagen at igangsætte en børnefaglig undersøgelse, men denne trækker ud grundet antallet af løbende underretninger samt manglende samarbejde i sagen. 18/43

19 I begge sager uden etablering af foranstaltninger (en sag med mange underretninger og en sag med etablering af et forløb efter 11 stk. 3) er der ligeledes påbegyndt børnefaglige undersøgelser. I sagen med mange underretninger er der truffet afgørelse om børnefaglig undersøgelse i februar 2015, men der anmodes først om skoleudtalelse i september måned Af sagen fremgår det, at en ny undersøgelse påbegyndes i oktober Generelt ses der i denne underretningssag en manglende systematik, herunder en manglende plan for undersøgelsen. En sådan systematik ville kunne have været medvirkende til en mere aktiv styring af sagen fra kommunens side. I stedet styres sagen af mange løbende underretninger fra de samme familiemedlemmer. I den ene af sagerne med iværksat foranstaltning er der heller ikke sket en løbende, systematisk og relevant inddragelse af barnet/den unge. Der er tale om en sag med iværksat aflastningsforanstaltning og det 12-årige barn er hverken i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, i forbindelse med at der træffes afgørelse om foranstaltning eller på anden måde løbende inddraget i sagen. Der ses ikke i journalen en beskrivelse af og begrundelse for, at der ikke er talt med barnet, eller om der er er forhold, der gør det vanskeligt eller særligt sårbart at tale med barnet. I sagen, hvor der er etableret hjælp gennem SL 11 stk. 3 påbegyndes der en børnefaglig undersøgelse på trods af, at det vurderes, at der er tale om en afgrænset problemstilling omhandlende moderens fysiske sygdom, der påvirker drengens adfærd. Ved tvivl om omfanget af vanskelighederne vil en børnefaglig undersøgelse være relevant, men i forløbet stoppes undersøgelsen ud fra en vurdering af, at et 11 forløb vil være tilstrækkeligt til afhjælpning af familiens vanskeligheder. I 2 ud de 3 gennemgåede handleplaner er målene i handleplanen beskrevet meget brede, hvilket kan betyde at det kan blive vanskeligt at måle effekterne af indsatsen. Der kan i disse to sager ligeledes være behov for en prioritering af målene, i forhold til barnets, den unges og forældrenes ejerskab hertil. En prioritering kan for eksempel være en rækkefølge af målene med en tydelig tidsprioritering. 19/43

20 4.3 Samlet socialfaglig vurdering Socialfagligt fremstår dele af materialet som gennemarbejdet ud fra en systematisk tilgang, hvor barnet er i centrum. I disse sager fremstår der en tydelig rød tråd i forløbet og sagerne bæger præg af relevant styring fra kommunens side. Socialrådgiver agerer i disse sager tovholder i forhold til indhentelse af ny information samt anvender denne information i de samlede vurderinger af barnets og familiens behov for støtte. Den nærmeste familie samt barnet/den unge ses relevant inddraget. I forhold til de børnefaglige undersøgelser, skal disse ses som en løbende proces i forhold til analyse og vurdering af barnets eller familiens aktuelle vanskeligheder hvilket bliver tydeligt, når der fra kommunens side relevant igangsættes supplementer til den børnefaglige undersøgelse, når ny viden opstår. En procesplan og dermed en aktiv stillingtagen til, hvorledes en sag med modstand fra forældrenes side kan tilrettelægges, kunne fungere som et godt redskab. Målene i handleplanerne kan med fordel udarbejdes mere konkrete og målbare således at det bliver lettere at måle på effekterne af de iværksatte foranstaltninger. Et særligt opmærksomhedspunkt i den socialfaglige sagsgennemgang er, at inddragelse af relevant viden gennem både privat og offentligt netværk kun ses delvis inddraget. Beskrivelser af det netværk der allerede er kendskab til i sagen foreligger i undersøgelserne, men der ses ikke en ensartet systematik i tilgangen til det øvrige netværk. Netværksmøde som metode ses anvendt i sager, hvor der fra kommunens side er flere aktører inde over, for eksempel PPR, ungekonsulent, jobcenter, børnepsykiatrien m.m.., hvilket er med til at sagen bliver godt belyst ud fra flere forskellige faglige perspektiver. 5 Metode og kriterier for udvælgelse af sager 5.1 Kriterier for udvælgelse af sager Aabenraa Kommune har efter Ankestyrelsens anmodning udvalgt og indsendt 20 verserende sager om børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunen blev anmodet om at indsende 5 sager om anbringelse, 3 sager hver om familiebehandling, aflastning, kontaktperson og konsulentbistand efter 11, stk. 3. Endelig blev kommunen bedt om at indsende 3 sager, hvor der er modtaget flere underretninger, men ikke truffet nogen afgørelse. I en sag, der er blevet sendt ind som en underretningsssag, har Ankestyrelsen vurderet, at der er tilbudt støtte efter 11, stk. 3. De modtagne sager fordeler sig om vist i tabel /43

21 Tabel 6.1. Fordeling af sagstyper Anbringelse - 52, stk. 3 nr. 7 5 Aflastning 52, stk. 3, nr.5 3 Kontaktperson 52, stk. 3, nr. 6 4 Konsulentbistand efter 11, stk. 3 4 Ingen afgørelse om foranstaltning eller intet tilbud om konsulentbistand 2 Andet 2 2 I alt 20 Antal Aabenraa Kommune er bedt om at udvælge sagerne efter følgende kriterier: Sagerne skal være verserende og omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige behov dog ikke alene med fysiske handicaps. Aabenraa Kommune skal have været handlekommune for barnet/den unge det seneste år. Hvis der er truffet afgørelse om en foranstaltning eller givet tilbud efter 11, skal følgende kriterier være opfyldt: Afgørelsen/ tilbuddet skal være så ny som muligt og besluttet inden for det seneste år. Sagerne skal udvælges tilfældigt de er således udvalgt baglæns, så den første sag om for eksempel anbringelse er den første, der er truffet lige før den 1. december Den næste sag om anbringelse skal være den næst nyeste før den 1.december 2015 osv. Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens 65. De 3 sager med flest underretninger opfylder endvidere følgende kriterier: Underretningerne skal være modtaget inden for det seneste år, og der må ikke i denne periode være iværksat en foranstaltning eller givet tilbud efter servicelovens 11 (der kan tidligere have været iværksat foranstaltninger i sagen) Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens 65 Ankestyrelsen har indkaldt sager, hvor afgørelsen er truffet inden den 1. december Andet-sagerne dækker over sager, hvor der er truffet afgørelse om praktisk pædagogisk støtte efter 52, stk. 3, nr /43

22 5.2 Metode Ankestyrelsen har foretaget en juridisk og materiel vurdering af de skriftlige akter i sagerne Ankestyrelsen har samlet set indkaldt sager, hvor afgørelsen er truffet inden d.1. december Ankestyrelsen har anmodet om i videst muligt omfang at få sager, som er blevet oprettet efter Aabenraa Kommune påbegyndte sit udviklingsarbejde i maj 2014, hvilket er tilfældet i 18 ud af de 20 sager. For at belyse effekten af de igangsatte initiativer på området, har Ankestyrelsen i nuværende måling så vidt muligt fokuseret på at måle på kvaliteten af sagsbehandlingen efter iværksættelsen af Task Forcens udviklingsforløb. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der i statusmålingen alene er vurderet på sags skridt foretaget frem til den 1. december For så vidt angår afgørelsessagerne er der i forhold til den aktuelle afgørelse vurderet på centrale lovgivningsmæssige krav, herunder: Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50 (om den foreligger, om tidsfristerne er overholdt og de indholdsmæssige krav) Handleplanen efter servicelovens 140 (om handleplanen foreligger, om tidsfristen er overholdt og de indholdsmæssige krav) Børnesamtale efter servicelovens 48 Samtykke til foranstaltningen. Herudover har Ankestyrelsen i alle sager vurderet om, om der i perioden fra december 2014 har været problematiske forhold i sagsbehandlingen, der giver anledning til kritik. Herunder om sagen har været præget af: Gentagne overtrædelser af lovgivningen Manglende og/eller langsomme reaktioner på underretninger Passivitet i sagsbehandlingen Forkert fokus i forhold til barnets egentlige problemstillinger For meget fokus på forældresamarbejdet i forhold til fokus på barnets trivsel. Manglende/ konfliktfyldt samarbejde internt og/ eller eksternt Manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise Manglende/ forkert faglig vurdering i søskendebehandling VISO har gennemgået fem af sagerne og bidraget med den socialfaglige vurdering af sagerne. VISO s vurdering har fokuseret på følgende emner. Baggrund for oprettelse af sagen Inddragelse og sparring Børnesamtalen 22/43

23 Kvalitet i den børnefaglige undersøgelse Handleplan/foranstaltning 5.3 Karakteristik af sagerne Størstedelen af de indsendte sager har været verserende i kommunen i 0-2 år. Tabel 7.1. Antal år sagerne har været verserende i kommunen Antal 0 år år år år 2 I alt 20 Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. I statusmålingen er de fleste børn i aldersgruppen 8-17 år. 3 sager vedrører aldersgruppen 4-7 år, og 4 sager vedrører 0-3 årige. Tabel 7.2. Barnets alder 0-3 år år år år 5 I alt 20 Antal 23/43

24 Bilag 2: Aabenraa Kommunes afsluttende redegørelse Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen, er kommunen blevet bedt om at udarbejde en samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået, og hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Task Forcen har bedt kommunen udfylde sin redegørelse i de følgende 10 skemaer, der er opbygget med udgangspunkt i analyserapportens temaer og anbefalinger. 1. Politik og strategi Task Forcen har i analyserapporten d anbefalet at Aabenraa Kommune, Formulerer klare og målbare mål i forlængelse af Sund Opvækst, herunder at have fokus på kvaliteten i både sagsbehandlingen og indsatserne Opdaterer Fællesskabets børn, så nyeste lovgivning ses afspejlet Har fokus på sammenhæng mellem kvalitet i sagsbehandlingen og de politiske målsætninger Opdaterer anbringelsesgrundlaget, så det er tydeligt, hvordan det hensigtsmæssigt omsættes til praksis Kommunen bedes i punktform opridse, hvilke konkrete udviklingstiltag og aktiviteter kommunen har iværksat for at imødekomme anbefalingerne Revidering af kvalitetsstandarderne, så de følger lovgivningen, Sund Opvækst, ICS og Fællesskabets børn Revidering af handleplaner for Sund Opvækst med fokus på målbare mål Revidering af Fællesskabets Børn. Den nye udgave formidles og er tilgængelig for alle relevante aktører Orientering af det nye udvalg om sammenhæng og udfordringer Fast punkt på afdelingsmøderne/ personalemøderne vedr. sammenhængskraft mellem politiske målsætninger og kvalitet Årlig rapportering til Børne- og Uddannelsesudvalget om kvaliteten af sagsbehandlingen Anbringelsesgrundlaget bringes i overensstemmelse med intentionerne i Barnets Reform og Overgrebspakken Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Politik og strategi. Hvilke mål og delmål er opnået og hvilket arbejde resterer? 24/43