En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere"

Transkript

1 En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

2 1 Analyse af forløb og udbytte af EU-projektet Attic Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Inspirerende litteratur... 3 Kort beskrivelse af Projekt Attic... 3 Formål... 4 Mål... 5 Ressourcer... 5 Planen... 5 Analyse... 6 Status... 6 Organisation... 8 Projektgruppen...10 Styregruppen...10 Projektlederen/ Projektkoordinator...11 Projektmodellen...12 Vilkår/ressourcer...12 Risiko...13 Konklusion...13 Perspektivering...14 Litteraturliste...14 Bilag...15

3 2 Indledning På et Cirius 1 -kontakt-seminar i Veiko Tarnovo i Bulgarien i 2006, med titlen Treasures from the past and present european heritage through intercultural dialog, fandt repræsentanter fra Danmark, Bulgarien, Letland, Finland, Grækenland og Galicien 2 sammen i ønsket om at lave et projekt under Grundtvigprojektet 3. Projektet fik navnet Attic local goes global. Med undtagelse af Finland fik de øvrige lande bevilget penge til at gennemføre fem møder over to år, ét i hvert land. Sidste møde foregik i Bulgarien i slutningen af maj I opgaven vil jeg undersøge, om intentionerne i Attic-projektet blev indfriet, herunder om den danske projektgruppe leverede, hvad der var målet for dels Dansk Husflid, som var den danske moderorganisation, dels om danskerne leverede det, de havde forpligtet sig til i forhold til de øvrige deltagerlande. Desuden ser jeg en mulighed for, at der eventuelt kom andre resultater ud af projektet, end der var målsat på forhånd. Derfor vil dette aspekt også blive undersøgt. Da projektet er finansieret af Cirius, skal der afleveres en afsluttende rapport. Denne vil ikke være en del af opgaven her, men opgaven vil kunne bruges i forbindelse med afrapporteringen, der skal ske inden Fokus vil derfor være i forhold til spørgsmålene: Hvad fik Cirius ud af projekt Attic? Hvad fik Dansk Husflid ud af projekt Attic, og var det det maximale, de kunne få ud af det? Hvad fik de enkelte deltagerlande ud af det, og var det det maximale? Hvilke forventninger havde styregruppe, projektleder, projektkoordinator og projektdeltagere, og blev disse forventninger indfriet? Problemformulering Da projektet netop har afholdt det sidste møde d juni 2009, og da hovedparten af de danske deltagere er med i et EU-projekt for første gang, står de med et behov for at evaluere forløbet. Problemformuleringen vil derfor lyde således: En analyse af Projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere 1 Cirius er en afdeling under Undervisningsministeriet som tildeler EU- midler til tværkulturelle projekter i forbindelse med læring. 2 Galicien ligger i det nordvestligste hjørne af den Iberiske halvø. Det er en del af Spanien, men galicerne taler deres eget sprog og har deres egen kultur, som ligger nærmere den portugisiske end den spanske. 3 Grundtvig er et projekt under Cirius omhandlende Life Long Learning.

4 3 Afgrænsning Som et projekt under Cirius er Attic et udviklingsprojekt: et projekt, hvis opgave på afgørende punkter er ny 4. Formålet er at styrke og udvikle læring, altså bløde, ikke i tal målbare, værdier. Fokus vil derfor være på den udvikling og det arbejde, der foregik i projektet, ikke på et konkret fagligt udbytte. Problematikken omkring økonomi vil være nedtonet i analysen, da målet dels ikke indeholdt nogen form for økonomisk vinding, dels fordi projektdeltagerne var aflønnet således, at det udelukkende var rejse- og opholdsudgifter, der blev betalt. Der var ikke nogen form for penge-løn. Oplevelsen bar lønnen i sig selv, og man måtte stole på, at det var muligt at finde ildsjæle. Interessenterne er Dansk Husflid og de øvrige landes moderselskaber, men her vil vægten blive lagt på Danmarks Dansk Husflid. Desuden kan Cirius også betragtes som interessent. Projektdeltagerne var alle de mennesker, der deltog i projektet, men her vil kun blive medtaget de personer, som deltog i de fem møder. Inspirerende litteratur Da Attic-projektet ikke er fremkommeligt i den traditionelle bureaukratiske arbejds- og organisationsform, er der hentet inspiration i bogen Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen/ Andreas Munk-Madsen, Brønderslev, Denne bog har specielt fokus på udviklingsprojekter og beskriver forløbet i projektarbejdsformen og de forskellige værktøjer, der med fordel kan anvendes. Desuden er der hentet materiale, dels fra undervisningen med Bjarne Ravn Uberg, dels fra den i litteraturlisten opgivne litteratur. Kort beskrivelse af Projekt Attic Projekt Attic blev godkendt af Cirius 5 med en bevilling på EURO pr. deltagerland med en forpligtelse til 12 mobilities 6 fra hvert land. Altså at hvert land skulle sende mindst 12 deltagere i alt til de afholdte møder. Deltagerlandene blev: Bulgarien: Infocenter Tryavna 7, som også skulle hoste projektets hjemmeside Letland: Vidzeme culture and art association 'Haritas' 8 Grækenland: Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales 9 Galicien: IES de Melide (Melide s High School) 10 Danmark: Dansk Husflids Sekretariat i Kerteminde 11 4 Munk-Madsen s. 5 5 Bilag 1: Bevillingen 6 Rejsende deltagere 7 Infocenter, 59 Stara Planina Str Tryavna, Gabrovo, Bulgarien 8Vidzeme culture and art association 'Haritas' Rigas iela 10, Valmiera, LA 4201, Latvia 9 Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales, Kea, Korissia, 84002, Greece 10 IES de Melide, O Marquiño, Melide (A Coruña). Spain

5 4 Projektleder blev Kalina fra Bulgarien. Desuden måtte der være en leder i hvert lands gruppe, kaldet projektkoordinator. Fra Bulgarien blev det også Kalina, som var tolk og leder af en sprogskole. Fra Letland blev det Solveiga, som har en ledende stilling i den offentlige organisation, hun repræsenterer. Fra Grækenland blev det Silvia, som er leder af akademiet for storytellers. Fra Galicien blev det Jose fra skolen i Melide, men hans rolle blev erstattet af Lidia, fordi han fik andet job. Fra Danmark blev det Erik, som er lærer på en maritim efterskole. Styregruppen blev disse fem mennesker. Projektgruppen bestod af et variabelt antal personer fra hvert land. Gruppen vil blive yderligere præsenteret i analysen. Alle personer skulle gøre arbejdet i deres fritid. Formål Projektet fik navnet Attic, som står for: Arts, Traditions, Trainings, Inheritance og Culture. Underoverskriften Local goes global henviser til forankringen i det lokale/det nære miljø, som via den kulturelle interaktion og web-siden bevæger sig op globalt. Hensigten med Projekt Attic var, at man med udgangspunkt i lokal kultur skulle tilvejebringe ukonventionelle undervisningsmetoder for voksne med hensyn til læring inden for sprog/fortælling (sprogskolen i Tryavna og akademiet i Grækenland), brug af computer (alle lande), og ved håndværk i form af husflid (Danmark). Målgruppen for læring var underprivilegerede og ældre og uuddannede. Specielt repræsentanterne fra Bulgarien arbejder med ældre og fysisk og psykisk handicappede, og skolen i Melide arbejder med underprivilegerede, for eksempel sigøjnere. Man så en idé i at nå anderledes målgrupper ved hjælp af E-learning m.m. (se bilag 2, kilde: De kulturelle udtryk manifesterede sig forskelligt fra land til land. Danmark havde fokus på husflid/kunsthåndværk, Galicien på gamle lege, Grækenland på fortællinger af sagn og myter, Bulgarien og Letland på folkedans og -sang. De forskellige kulturelle udtryk havde det til fælles, at de kan defineres som non-verbale. Selv storytelling kan opleves uden den traditionelle sproglige dimension. 11 Dansk Husflid, Gedskovvej 3, 5300 Kerteminde, Danmark

6 5 Mål Den interkulturelle dialog skulle udmønte sig i følgende konkrete mål 12 : o o o o o o Web-based learning environment; Five local international cultural festivals; DVDs on handicraft techniques and folk dances and music; Traditional games catalogue; Book of European myths and legends collected; Package of pedagogical materials. Ressourcer Implicit i projektkoordinatorerne lå der store ressourcer i form af kulturel bevidsthed, bred erfaring med læring, sproglige kompetencer og et brændende ønske om udvidet kulturel viden om andre. De fire af de fem lande havde erfaring med kulturel undertrykkelse, og alle var vant til et stort arbejdspres, som var nødvendigt for at køre projektet ved siden af det daglige arbejde. Webmaster var i forvejen pioner på sit felt, så websiden var i professionelle hænder. Bulgarien, Letland, Galicien og Grækenland kunne binde deres mødeafholdelse op på i forvejen planlagte festivals. Dansk Husflid havde i forvejen mange kompetencer i afholdelse af workshops. Skolen i Melide havde en kreds af lærere, der professionelt havde beskæftiget sig med gamle lege i årevis. Den græske projektkoordinator beskæftigede sig til daglig professionelt med undervisning i fortælling af myter og sagn. Problemet var, at det pædagogiske skulle varetages af Danmark i samarbejde med Finland, som ikke kom med. Finland fik ingen bevilling. Personressourcerne tydede på en god estimering. Synliggørelse af projektet skulle ske via festivals og i de nationale medier, for eksempel i form af artikler. Planen Tidsplanen måtte nødvendigvis indrettes efter tidspunkterne for de festivals, der var i Bulgarien, Letland, Grækenland og Galicien. Danmark var fleksibel med hensyn til tidspunkt, da deres bidrag var en event/workshop med forskellige husflidsteknikker, for eksempel filtning, stofmaling osv. Første møde blev holdt i Letland, andet møde i Danmark, 12 Bevillingen s. 7

7 6 tredje i Grækenland, fjerde i Galicien og femte i Bulgarien. Den danske gruppe udarbejdede ikke en tidsplan. Analyse Status Hvordan gik det i forhold til målene: Web-based learning environment? Der blev opbygget en professional, velorganiseret web-site, men egentlige undervisningsmetoder blev ikke tilgængelige på siten. Five local international cultural festivals? Der blev afholdt tre culture-festivals: Folklorefestival i Letland med folkedans og sang. Storytelling-festival i Grækenland på øen Kea. Folklorefestival, Foliada, i Galicien. Den i Tryavne, Bulgarien planlagte folklorefestival, Slaveikov s Dayes, blev kun afholdt i en meget minimeret udgave, da Bulgarien pludselig indførte landesorg på grund af 60 døde i en busulykke. Danmark lavede en omfattende event/workshop i Kerteminde for alle deltagere. Over flere dage blev der lavet husflid, danset folkedans, fortalt historie og besøgt museer. DVDs on handicraft techniques and folk dances and music? I stedet for en DVD blev der lavet en CD med tre folkesange fra hvert land. Sangene ligger også på hjemmesiden sammen med noder, tekster på originalsproget og i engelsk oversættelse. Traditional games catalogue? En meget professionelt udført fortegnelse over 10 lege fra hvert land foreligger i en trykt og indbundet bog. Fortegnelsen har en systematik, som gør det muligt at sammenligne legene. En udgave, som er værdig til at afleveres på Dansk Folkemindesamling. Book of European myths and legends collected? Bogen foreligger med tre historie, sagn eller myter fra hvert land, dels i en udgave på originalsproget, dels i engelsk oversættelse. Package of pedagogical materials? Dette punkt blev ikke opfyldt. Alternative pædagogiske undervisningsformer indgik som en del af møderne, men blev ikke formaliseret. Resultaterne skulle gøres tilgængelige på hjemmesiden og i lokale medier. Hjemmesiden 13 rummer på flotteste måde, hvad der blev arbejdet med. Letternes artikler til den lokale presse ligger også på hjemmesiden. Danmark omtalte projektet i bladet Husflid med en 13

8 7 artikel hver gang, der havde været træf 14. Desuden en kronik i Fyens Stiftstidende 15. Dette punkt må siges at være opfyldt. Træning i sprog, brug af computer og instruktion i husflidsteknikker blev til fulde opfyldt. Det var meget tydeligt at iagttage den sproglige udvikling. Eksempelvis havde galicerne entreret med en tolk ved de første møder, fordi, som de sagde, de kunne ikke ret godt engelsk. Ved sidste møde klarede de sig helt uden at medbringe tolk. Brug af computer var et absolut must. I løbet af projektets to års varighed er der blevet sendt mere end 800 mails mellem landene, ud over de som blev sendt internt i de enkelte landes projektgrupper. Hjemmesiden er også et eksempel på den udprægede brug af online-mediet. Husflidsteknikker blev ikke bare introduceret for de ca. 40 deltagere i Kerteminde. Også på den Galiciske festival, Foliadaen, havde Irene Lund fra Dansk Husflid en stand, hvor hun med stor succes instruerede lokale besøgende i filteteknik. Desuden viste Karin fra Dansk Husflid papirflet i Grækenland. Træning i undervisningsteknikker indgik på mange måder. På skolen i Melide i Galicien prøvede alle grupper at undervise. Vi fik hver tildelt to klasser på forskellige trin. Den danske gruppe valgte at undervise i gamle lege. I Kerteminde deltog alle i undervisning i husflidsteknikker efter danske metoder. Undervisning i gamle lege foregik offentligt på stranden på Kea i Grækenland og internt ved alle øvrige møder. Legene var også planlagt som del af festivalen i Bulgarien til at foregå i det offentlige rum, men på grund af landesorgen blev den aflyst. En spændende sidegevinst var under udvikling på øen Kea i Grækenland, men glippede. En kvindegruppe på øen havde dannet en forening med henblik på at skabe arbejde i form af husflid eller afholdelse af arrangementer. Erik og Marianne holdt to møder med dem, så hvad de lavede, kom med forslag og gik hjem og analyserede kvindegruppens muligheder 16. Resultatet blev et forslag om kurser og inspiration via Dansk Husflid, da de produkter, de lavede, ikke var i en form, der var egnet til salg. Parterne kunne have udviklet et spændende samarbejde, men interne politiske stridigheder i kvindegruppen forhindrede dette. 14 Bilag 3a og 3 b 15 Bilag 4 16 Bilag 7

9 8 Vi må konstatere, at hovedparten af målene blev opfyldt, men konkrete manifester på udvikling af alternative undervisningsformer foreligger ikke. Der ligger ikke en DVD eller et link på hjemmesiden til en pakke med undervisningsprogrammer. Der blev i praksis arbejdet med undervisningsformer, men det udmøntede sig ikke i et konkret produkt. Ud af seks delmål blev de fire gennemført helt og de to delvist gennemført. I det følgende vil jeg ved at fokusere på de organisatoriske forhold, gruppens sammensætning (især den danske), projektmodellen, vilkår og ressourcer analysere mulighederne for at projektet skulle lykkes med hensyn til alle delmål. Desuden vil jeg se på, om der kom positive ting ud af projektet, der ikke var planlagte. Organisation Formålet med at lave en organisation er at fastlægge en grundlæggende arbejdsdeling og kommunikationsform mellem projektets deltagere 17. Den traditionelle projektform har en leder, der alene styrer projektet. Det har Projekt Attic også, men det har også en leder for hvert land, kaldet en projektkoordinator. Denne har dog samme beføjelser i forhold til den nationale gruppe, som projektlederen har i den internationale. I den danske gruppe er det Erik. Moderorganisationens leder Bente er på samme tid interessent og medlem af den danske styregruppe. På samme måde som Attic må operere med flere ledere, er der også flere styregrupper. Styregruppen for den tværnationale gruppe udgøres af hvert lands koordinator, altså fem personer. Den danske projektgruppe blev af flere årsager ikke sammensat ved projektets start. Ved det første og andet møde deltog kun Erik, ved tredje møde deltog yderligere Karin, tidligere lærer, medlem af Dansk Husflid, med læring som område og Marianne cand. mag i historie med storytelling som område. Ved fjerde og femte møde deltog Karin ikke, i stedet var Irene, underviser i Dansk Husflid med husflid/kunsthåndværk som område og Inger, historiker med gamle lege som speciale, med. Desuden har Marianne og Inger viden om kunsthåndværk. Marianne to år fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Inger kurser og praksis i diverse tekstilteknikker. Ved sidste møde blev også Peter koblet på for at tage sig af emnet voksenundervisning. Han er sløjdlærer med overbygning i pædagogik. 17 Munk-Madsen s. 1

10 9 Fig. 1 Organisationsdiagrammet ovenfor viser, hvorledes projektet har én leder, samtidig med at hvert enkelt land også har en leder. Mod mange odds synes organisationen at have været en succes. Imod taler, at for næsten alle grupper gælder det, at kun projektkoordinator var med til alle møder, og her udeblev den danske én gang, og den galiciske to gange og den græske én gang. Desuden var der stor udskiftning i de enkelte projektgrupper. Da jeg hovedsagelig vil fokusere på den danske gruppe, ser vurderingen således ud med hensyn til de vigtigste roller: 1. Projektgruppen udfører arbejdet 2. Styregruppen aftaler og overvåger 3. Projektlederen er ansvarlig for projektet som helhed

11 10 Projektgruppen Projektgruppen skal udføre arbejdet, derfor må medlemmerne udvælges med henblik herpå. Man kunne i dette projekt eksempelvis vælge, at alle skulle have en forankring i undervisning inden for husflid med henblik på at få det maximale udbytte til Dansk Husflid. Man kunne også vælge ud fra princippet om, at hvert kulturelt udtryk skulle repræsenteres, således at alle områder havde størst mulighed for udbytte. Det blev det sidst nævnte princip, der kom til at gælde for den danske gruppe. Dette var med til, at bogen med sagn og myter, cd en med folkesange og kataloget med lege blev en succes. Opskriften på succes forudsætter normalt, at alle deltagere er med fra første møde, hvilket ikke var tilfældet i den danske gruppe. Når arbejdet alligevel lykkedes så godt, kan det skyldes, at alle var udstyret med personlige kvalifikationer, der styrkede projektet? De var alle ildsjæle? Personerne var ikke udvalgt efter personlige kompetencer men faglige. Derfor vil det være interessant, ved hjælp af en Belbin-test, at undersøge, om personsammensætningen har været ubevidst heldig. Der var tydeligvis et udpræget godt samarbejde. I bilag 5 ses, hvorledes personernes Belbinfigurer (minus Irene som ikke havde tid til at udfylde skemaet, og Peter som kun havde minimal indflydelse på projektet, fordi han kom med så sent) tegner sig i en samlet form. Svagheden viser sig her i færdiggører, hvilke fint svarer til, at det blev akilleshælen i den danske del af projektet. Vi fik ikke lagt et læringsprogram på hjemmesiden! Styregruppen Den internationale styregruppe bestod af projektkoordinatoren fra hvert enkelt land. Disse koordinatorer havde så hver især en moderorganisation i ryggen, en slags følgegruppe. I starten var der lidt sprogvanskeligheder, men dels organiserede de sprogligt svage sig i starten med medhjælpere, dels viste der sig en umådelig udvikling i engelske sprogfærdigheder. Samarbejdet i gruppen var OK, men netop her viste den forskellig kulturelle baggrund sit udtryk. Danskerne har en udpræget mødekultur og pressede på, for at der afholdtes møder, men oplevede en dyb frustration over, at ønsket ikke var gensidigt. De øvrige fire lande var i stedet produktfikseret. De arbejdede hjemme, og bød ind med færdige resultater, hvilket kom til udtryk i udviklingen af hjemmesiden. Den voksede af sig selv. Den demokratiske beslutningskultur var nærmest ikke-eksisterende blandt de øvrige deltagere. I begyndelsen var det meget frustrerende at plædere for møder og fælles udvikling uden at blive forstået, men da vi i den danske gruppe indså, at det ikke var af uvilje, men havde baggrund i forskellige kulturelle traditioner, blev det en udfordring at arbejde med det.

12 11 Alle fire lande har været eller føler sig undertrykte: Galicien føler sig undertrykt af Spanien og kæmper, for at deres specielle kultur overlever, bulgarerne og letterne er ikke færdige med at finde en ny identitet efter et kommunistisk styre, og grækerne har oplevet undertrykkelsen i form af en militær junta. Vi må erkende, at danskernes lange demokratiske rødder umiddelbart kommer til kort blandt her og nu produktfikserede samarbejdspartnere, der er vant til at holde tingene tæt til kroppen og samtidig levere varen. Udefra kan det se ud, som om danskerne snakker, og de fire andre handler. I samarbejdet var måske det største udbytte for projektet. Det stod ikke i målbeskrivelsen, men her er EU-pengene givet rigtig godt ud. Bag om de fine målsætninger fandt store erkendelser sted for den enkelte om forskellighed i kultur, men her viste sig også en inderlig vilje til at acceptere, forstå og samarbejde. Her gennemgik hver enkelt en udvikling, ikke kun i styregruppen, også hos projektdeltagerne generelt. Projektlederen/ Projektkoordinator Den bulgarske projektleder havde den fordel, at hun havde prøvet den form for projekt før, men desværre var hun fraværende ved afholdelse af mødet i Grækenland. En yderligere fordel havde hun ved et udpræget godt samarbejde med den danske koordinator. Den gratis mulighed for telefonsamtaler over skype blev til fulde udnyttet. Dog bærer hun sin del af ansvaret for, at den sidste del af projektet ikke kom i hus. Vanskeligheden viste sig i, at hun manglede faglig viden om mulighederne i alternativ undervisning, og derfor ikke havde blik for at styrke det, der manglede, da finnerne ikke kom med i projektet. Da fokus i opgaven er den danske deltagelse, omtales den danske leder, projektkoordinator, her. Eriks erfaringer som projektdeltager er mange, men det er første gang, han er leder. Han så sin hovedopgave som koordinator og havde fuldt op at gøre med de knap 1000 mails, der skulle tages stilling til og fordeles. Arbejdet skulle jo ske i fritiden. Da hans styrker ifølge Belbin-testen er som formidler og ressourceforsker, kan det tænkes, at det var vanskeligt, at Bentes rolle i forhold til hans ikke var klart defineret. Måske ventede de hver især på den andens initiativer. Testen peger, på at begge scorer lavt i ideudvikling. Projektet kunne have haft en fordel i, at han havde markeret sig tydeligere som leder, men det kunne også have kostet i det gode samarbejde med lederen af moderorganisationen! Hans afventende lederskab gav til gengæld grobund for projektdeltagernes kreative muligheder, og hans udprægede venlighed og imødekommenhed styrkede det gode samarbejde. I stedet for at lægge kræfterne i at lede den danske gruppe, lagde han energien i samarbejdet med den internationale styregruppe og tegner sig for en væsentlig del af succesen på det plan.

13 12 Projektmodellen Bilag 6 er et forsøg på at rekonstruere projektmodellen, men da jeg først blev deltager fra og med mødet i Grækenland, er der mangler i udfyldelse af skemaet før den tid. Med fordel kunne en projektmodel være udfærdiget ved projektets start. Det ville have styrket projektlederens overblik, og projektdeltagere, som kom til undervejs, kunne nemmere have sat sig ind i forventninger og forpligtelser. Det kunne have sparet tid og ville ikke være gået ud over engagementet blandt deltagerne. Af planen ville det også have fremgået, hvad der skulle til af aftaler, for at Dansk Husflid fik det ud af projektet, de ønskede. Planen, som den fremstår nu, giver et billede af, at den danske projektgruppe brugte sin tid på at yde bidrag til de andres kærneområder og ikke på at arbejde med eget kærneområde, læring. Vilkår/ressourcer Ressourcerne i den tværnationale gruppe er omtalt i beskrivelsen af projektet. Her i analysen vil fokus være på vilkår og ressourcer i den danske gruppe. Kultur Omkring de fire gennemgående personer i gruppen: Erik, Inger, Irene og Marianne opstod der hurtigt et godt samarbejde. På forhånd kendte Erik og Marianne hinanden meget godt og Inger og Marianne havde et kort og positivt kendskab til hinanden. Kulturen etableredes hurtigt omkring imødekommenhed, venlighed, hjælpsomhed og glæde. Egenskaber, der havde en meget positiv indflydelse på mødeformen, som var lange rejsetider, andre landes nationale kulturer og samvær 24 timer i 5 dage. Alle mødte med ønsket om at få det bedste ud af det indbyrdes og med de øvrige deltagere. Fagligt Hver af personerne i den gennemgående gruppe havde kvalifikationer inden for deres afgrænsede faglige kærneområde og samtidig interesse, forståelse og viden om husflid/kunsthåndværk. Alligevel havde de en fornemmelse af ikke at være klædt tilstrækkeligt på, når de tog af sted. De manglede en arbejdsbeskrivelse: hvad skulle de have med hjem, og hvad skulle de yde? Ressourcerne var til stede, men vilkårene var manglende præcisering af roller og mål. Økonomi Økonomien var rejse og ophold betalt. Rejseudgifter er forholdsvis lette at dokumentere, men opholdsudgifter er lidt uldne. Et måltid har sin pris, men hvis man har brug for lidt chokolade eller lignende til mellemmåltid! Det var nu ikke det store problem. Moderorganisationen var vant til at klare en sådan økonomi. Deltagerne brugte deres feriedage og fik ikke penge-løn. Oplevelserne i fremmede kulturer var lønnen i sig selv. Ud over deltagelse i diverse festivaler var der lokale natur- og kultur-oplevelser der styrkede og udviklede det tværkulturelle kendskab på mange niveauer. Fra det formelle kulturelle udtryk

14 13 for eksempel i form af museumsbesøg til den dybt personlig face to face snak om familielivets problemer. Risiko Da projektet er et udviklingsprojekt, kan det, at projektgruppen blev etableret hen ad vejen, udvikle sig til både en fordel og en ulempe. Risikoen ved, at den var etableret på forhånd, kunne gøre den stiv og ufleksibel over for den udvikling, der var ønskelig. Det kunne, på den anden side, også betyde større arbejdsindsats ved mere tid. Risikoen ved at etablere gruppen løbende kunne have en ulempe i form at tidspres og hovsa-løsninger. Det kunne også betyde, at der blev valgt de rigtige personer, fordi behovet opstod før udpegningen. Når alle mål ikke blev opfyldt, synes det ikke at være på grund af måden, grupperne blev sammensat på, men mere på grund af styring. Da finnerne ikke kom med havde danskerne ikke nogen sparringpartner i udvikling af undervisningsmetoder. Det virkede lammende, man forsøgte at styre om ved i stedet at fokusere på et andet område hvor Dansk Husflid kunne få noget positivt ud af det. Man forsøgte at oprette en databank med kunsthåndværkere fra alle de involverede lande. En fortegnelse der kunne bruges til at skabe kontakt mellem husflidsfolk/kunsthåndværkere over grænserne. Dette tiltag blev, af forskellige grunde, ikke bakket op af de øvrige lande. 18 En stærk styring kunne måske have fået dette igennem alligevel. Det kan også være udtryk for en trinvis beslutningsproces: udviklede projektet sig således at det var hensigtsmæssigt at ændre målene? Det gælder for eksempel med hensyn til at lave en DVD med husflidsteknikker. Ideen blev frafaldet med begrundelsen, at ingen kunne instruere, når der kun var 3 min. til rådighed pr. indslag. Således er der risiko for, at målene ikke nås, når grundlaget ændrer sig. Man kunne også forsøge at skaffe kompetencerne, der manglede. Det var Peter et eksempel på, men enten var det for sent, eller også var styringen ikke skarp nok. Konklusion Allerede i bevillingen til Projekt Attic antydede Cirius, at målene måske var meget optimistiske 19. Projektet kan derfor betragtes som en succes, fordi man trods alt nåede 2/3 af målene. Man kan også mene, at det var det vigtigste, der mangler, fordi det er et Grundtvig-projekt og derfor har fokus på læring. 18 Begrundelse kan læses i artiklen om Galicien bilag 3b 19 Bevillingen s. 3

15 14 Ud fra at det er et EU-projekt, har det været en stor succes, fordi kulturudvekslingen skete på så mange planer: almen kulturudveksling, læring i praksis, storytelling, gamle lege, sange og danse, husflidsteknikker og mellemmenneskelig forståelse. To af disse punkter: almen kulturudveksling og mellemmenneskelig forståelse var ikke målsat i projektbeskrivelse, men var en bonus bag om projektet. Desuden fik projektet en sidegevinst i form af de mange artikler i offentlige medier, der blev skrevet i de forskellige lande. Udbyttet for interessenterne Cirius og Dansk Husflid må vurderes således, at Cirius fik 2/3 af målene i projektet opfyldt, men da de selv arbejder med mål i form af almen kulturudveksling og mellemfolkelig forståelse, har de samlet set fået et godt udbytte. Dansk Husflid levede op til deres forpligtelser over for de øvrige deltagerlande, men fik ikke udviklet den læring, som de efterspurgte. Heller ikke databanken blev til noget, men websiden og artiklerne giver dem en positiv omtale og viser dem som en organisation, der er udadvendt og eksperimenterende. Deltagerne i den danske gruppe fik udviklet deres sprogkundskaber, viden og forståelse for andre kulturer, gamle håndværk, gamle lege, dans og musik. De knyttede bånd og venskaber til fremmede, der medførte en udvidelse af deres menneskelige register. Der ud over fik Erik ny erkendelse og træning i at lede et projekt, Irene fik inspiration men ikke ny viden i sit arbejde som kunsthåndværker, Inger fik større viden og systematik i sin viden om gamle lege, og Marianne fik udvidet sit begreb og viden om storytelling, og fik lyst til at vide mere om projektarbejde. Karin og Peter var med en enkelt gang og fik nye spændende oplevelser. Perspektivering Da de fleste af de danske projektdeltagere var novicer i de roller, de havde i projektarbejdet, vil de med fordel kunne tilrettelægge kommende projektopgaver med større fokus på udarbejdelse af en projektmodel/plan og på styring af og information til deltagerne. På den anden side kan de medtage erfaringer om, at projektarbejdsformen er uhyre fleksibel og med få midler kan krones med succes. Litteraturliste Munk-Madsen, Andreas: Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen, Brønderslev, 1996, 199 s. Mikkelsen, Hans og Jens O. Riis: Projektstyring med enkle midler, Gråsten, udg., 174 s. Materiale fra undervisningen i Projektstyring, SVU på Tietgenskolen 11.maj til 19. juni 2009 ved Bjarne Ravn Uberg

16 15 Bilag Bilag 1, Bevillingen (se Bilag 2, Project summary Bilag 3a, artikel til Husflid, møde i Grækenland Bilag 3b, artikel til Husflid, møde i Galicien Bilag 4, kronik om Attic til Fyens Stiftstidende Bilag 5, Belbintest for den danske gruppe Bilag 6, Projektmodel Bilag 7, Referat og analyse af møde med Keas kvinder

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område JOB OG KRAVPROFIL Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område 1. Det tekniske område Det tekniske område er en del af direktørområdet for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik. Det

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september

Læs mere

Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer

Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer Projekt og Projektarbejdsformen Projektets grundelement opgaven, intessent, omgivels, ressourc, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe Projektled ledelsesopgav,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

PROJEKTLEDER PÅ KOMMUNIKATIONSPROJEKTER

PROJEKTLEDER PÅ KOMMUNIKATIONSPROJEKTER Jette Meller Thomsen, 1/6 PROJEKTLEDER PÅ KOMMUNIKATIONSPROJEKTER -Udvikling af hjemmeside -Sociale medier - Informationsmaterialer -Årsrapporter -Messer UDVIKLING AF HJEMMESIDE Ny hjemmeside til Københavns

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NYHEDSBREV marts - april 2006

NYHEDSBREV marts - april 2006 NYHEDSBREV marts - april 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der er sket i projektet i marts og april. SIDEN SIDST Steen og Lotte har været i Göttingen, hvor de har deltaget i et kick-off seminar,

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere