En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere"

Transkript

1 En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

2 1 Analyse af forløb og udbytte af EU-projektet Attic Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Inspirerende litteratur... 3 Kort beskrivelse af Projekt Attic... 3 Formål... 4 Mål... 5 Ressourcer... 5 Planen... 5 Analyse... 6 Status... 6 Organisation... 8 Projektgruppen...10 Styregruppen...10 Projektlederen/ Projektkoordinator...11 Projektmodellen...12 Vilkår/ressourcer...12 Risiko...13 Konklusion...13 Perspektivering...14 Litteraturliste...14 Bilag...15

3 2 Indledning På et Cirius 1 -kontakt-seminar i Veiko Tarnovo i Bulgarien i 2006, med titlen Treasures from the past and present european heritage through intercultural dialog, fandt repræsentanter fra Danmark, Bulgarien, Letland, Finland, Grækenland og Galicien 2 sammen i ønsket om at lave et projekt under Grundtvigprojektet 3. Projektet fik navnet Attic local goes global. Med undtagelse af Finland fik de øvrige lande bevilget penge til at gennemføre fem møder over to år, ét i hvert land. Sidste møde foregik i Bulgarien i slutningen af maj I opgaven vil jeg undersøge, om intentionerne i Attic-projektet blev indfriet, herunder om den danske projektgruppe leverede, hvad der var målet for dels Dansk Husflid, som var den danske moderorganisation, dels om danskerne leverede det, de havde forpligtet sig til i forhold til de øvrige deltagerlande. Desuden ser jeg en mulighed for, at der eventuelt kom andre resultater ud af projektet, end der var målsat på forhånd. Derfor vil dette aspekt også blive undersøgt. Da projektet er finansieret af Cirius, skal der afleveres en afsluttende rapport. Denne vil ikke være en del af opgaven her, men opgaven vil kunne bruges i forbindelse med afrapporteringen, der skal ske inden Fokus vil derfor være i forhold til spørgsmålene: Hvad fik Cirius ud af projekt Attic? Hvad fik Dansk Husflid ud af projekt Attic, og var det det maximale, de kunne få ud af det? Hvad fik de enkelte deltagerlande ud af det, og var det det maximale? Hvilke forventninger havde styregruppe, projektleder, projektkoordinator og projektdeltagere, og blev disse forventninger indfriet? Problemformulering Da projektet netop har afholdt det sidste møde d juni 2009, og da hovedparten af de danske deltagere er med i et EU-projekt for første gang, står de med et behov for at evaluere forløbet. Problemformuleringen vil derfor lyde således: En analyse af Projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere 1 Cirius er en afdeling under Undervisningsministeriet som tildeler EU- midler til tværkulturelle projekter i forbindelse med læring. 2 Galicien ligger i det nordvestligste hjørne af den Iberiske halvø. Det er en del af Spanien, men galicerne taler deres eget sprog og har deres egen kultur, som ligger nærmere den portugisiske end den spanske. 3 Grundtvig er et projekt under Cirius omhandlende Life Long Learning.

4 3 Afgrænsning Som et projekt under Cirius er Attic et udviklingsprojekt: et projekt, hvis opgave på afgørende punkter er ny 4. Formålet er at styrke og udvikle læring, altså bløde, ikke i tal målbare, værdier. Fokus vil derfor være på den udvikling og det arbejde, der foregik i projektet, ikke på et konkret fagligt udbytte. Problematikken omkring økonomi vil være nedtonet i analysen, da målet dels ikke indeholdt nogen form for økonomisk vinding, dels fordi projektdeltagerne var aflønnet således, at det udelukkende var rejse- og opholdsudgifter, der blev betalt. Der var ikke nogen form for penge-løn. Oplevelsen bar lønnen i sig selv, og man måtte stole på, at det var muligt at finde ildsjæle. Interessenterne er Dansk Husflid og de øvrige landes moderselskaber, men her vil vægten blive lagt på Danmarks Dansk Husflid. Desuden kan Cirius også betragtes som interessent. Projektdeltagerne var alle de mennesker, der deltog i projektet, men her vil kun blive medtaget de personer, som deltog i de fem møder. Inspirerende litteratur Da Attic-projektet ikke er fremkommeligt i den traditionelle bureaukratiske arbejds- og organisationsform, er der hentet inspiration i bogen Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen/ Andreas Munk-Madsen, Brønderslev, Denne bog har specielt fokus på udviklingsprojekter og beskriver forløbet i projektarbejdsformen og de forskellige værktøjer, der med fordel kan anvendes. Desuden er der hentet materiale, dels fra undervisningen med Bjarne Ravn Uberg, dels fra den i litteraturlisten opgivne litteratur. Kort beskrivelse af Projekt Attic Projekt Attic blev godkendt af Cirius 5 med en bevilling på EURO pr. deltagerland med en forpligtelse til 12 mobilities 6 fra hvert land. Altså at hvert land skulle sende mindst 12 deltagere i alt til de afholdte møder. Deltagerlandene blev: Bulgarien: Infocenter Tryavna 7, som også skulle hoste projektets hjemmeside Letland: Vidzeme culture and art association 'Haritas' 8 Grækenland: Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales 9 Galicien: IES de Melide (Melide s High School) 10 Danmark: Dansk Husflids Sekretariat i Kerteminde 11 4 Munk-Madsen s. 5 5 Bilag 1: Bevillingen 6 Rejsende deltagere 7 Infocenter, 59 Stara Planina Str Tryavna, Gabrovo, Bulgarien 8Vidzeme culture and art association 'Haritas' Rigas iela 10, Valmiera, LA 4201, Latvia 9 Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales, Kea, Korissia, 84002, Greece 10 IES de Melide, O Marquiño, Melide (A Coruña). Spain

5 4 Projektleder blev Kalina fra Bulgarien. Desuden måtte der være en leder i hvert lands gruppe, kaldet projektkoordinator. Fra Bulgarien blev det også Kalina, som var tolk og leder af en sprogskole. Fra Letland blev det Solveiga, som har en ledende stilling i den offentlige organisation, hun repræsenterer. Fra Grækenland blev det Silvia, som er leder af akademiet for storytellers. Fra Galicien blev det Jose fra skolen i Melide, men hans rolle blev erstattet af Lidia, fordi han fik andet job. Fra Danmark blev det Erik, som er lærer på en maritim efterskole. Styregruppen blev disse fem mennesker. Projektgruppen bestod af et variabelt antal personer fra hvert land. Gruppen vil blive yderligere præsenteret i analysen. Alle personer skulle gøre arbejdet i deres fritid. Formål Projektet fik navnet Attic, som står for: Arts, Traditions, Trainings, Inheritance og Culture. Underoverskriften Local goes global henviser til forankringen i det lokale/det nære miljø, som via den kulturelle interaktion og web-siden bevæger sig op globalt. Hensigten med Projekt Attic var, at man med udgangspunkt i lokal kultur skulle tilvejebringe ukonventionelle undervisningsmetoder for voksne med hensyn til læring inden for sprog/fortælling (sprogskolen i Tryavna og akademiet i Grækenland), brug af computer (alle lande), og ved håndværk i form af husflid (Danmark). Målgruppen for læring var underprivilegerede og ældre og uuddannede. Specielt repræsentanterne fra Bulgarien arbejder med ældre og fysisk og psykisk handicappede, og skolen i Melide arbejder med underprivilegerede, for eksempel sigøjnere. Man så en idé i at nå anderledes målgrupper ved hjælp af E-learning m.m. (se bilag 2, kilde: De kulturelle udtryk manifesterede sig forskelligt fra land til land. Danmark havde fokus på husflid/kunsthåndværk, Galicien på gamle lege, Grækenland på fortællinger af sagn og myter, Bulgarien og Letland på folkedans og -sang. De forskellige kulturelle udtryk havde det til fælles, at de kan defineres som non-verbale. Selv storytelling kan opleves uden den traditionelle sproglige dimension. 11 Dansk Husflid, Gedskovvej 3, 5300 Kerteminde, Danmark

6 5 Mål Den interkulturelle dialog skulle udmønte sig i følgende konkrete mål 12 : o o o o o o Web-based learning environment; Five local international cultural festivals; DVDs on handicraft techniques and folk dances and music; Traditional games catalogue; Book of European myths and legends collected; Package of pedagogical materials. Ressourcer Implicit i projektkoordinatorerne lå der store ressourcer i form af kulturel bevidsthed, bred erfaring med læring, sproglige kompetencer og et brændende ønske om udvidet kulturel viden om andre. De fire af de fem lande havde erfaring med kulturel undertrykkelse, og alle var vant til et stort arbejdspres, som var nødvendigt for at køre projektet ved siden af det daglige arbejde. Webmaster var i forvejen pioner på sit felt, så websiden var i professionelle hænder. Bulgarien, Letland, Galicien og Grækenland kunne binde deres mødeafholdelse op på i forvejen planlagte festivals. Dansk Husflid havde i forvejen mange kompetencer i afholdelse af workshops. Skolen i Melide havde en kreds af lærere, der professionelt havde beskæftiget sig med gamle lege i årevis. Den græske projektkoordinator beskæftigede sig til daglig professionelt med undervisning i fortælling af myter og sagn. Problemet var, at det pædagogiske skulle varetages af Danmark i samarbejde med Finland, som ikke kom med. Finland fik ingen bevilling. Personressourcerne tydede på en god estimering. Synliggørelse af projektet skulle ske via festivals og i de nationale medier, for eksempel i form af artikler. Planen Tidsplanen måtte nødvendigvis indrettes efter tidspunkterne for de festivals, der var i Bulgarien, Letland, Grækenland og Galicien. Danmark var fleksibel med hensyn til tidspunkt, da deres bidrag var en event/workshop med forskellige husflidsteknikker, for eksempel filtning, stofmaling osv. Første møde blev holdt i Letland, andet møde i Danmark, 12 Bevillingen s. 7

7 6 tredje i Grækenland, fjerde i Galicien og femte i Bulgarien. Den danske gruppe udarbejdede ikke en tidsplan. Analyse Status Hvordan gik det i forhold til målene: Web-based learning environment? Der blev opbygget en professional, velorganiseret web-site, men egentlige undervisningsmetoder blev ikke tilgængelige på siten. Five local international cultural festivals? Der blev afholdt tre culture-festivals: Folklorefestival i Letland med folkedans og sang. Storytelling-festival i Grækenland på øen Kea. Folklorefestival, Foliada, i Galicien. Den i Tryavne, Bulgarien planlagte folklorefestival, Slaveikov s Dayes, blev kun afholdt i en meget minimeret udgave, da Bulgarien pludselig indførte landesorg på grund af 60 døde i en busulykke. Danmark lavede en omfattende event/workshop i Kerteminde for alle deltagere. Over flere dage blev der lavet husflid, danset folkedans, fortalt historie og besøgt museer. DVDs on handicraft techniques and folk dances and music? I stedet for en DVD blev der lavet en CD med tre folkesange fra hvert land. Sangene ligger også på hjemmesiden sammen med noder, tekster på originalsproget og i engelsk oversættelse. Traditional games catalogue? En meget professionelt udført fortegnelse over 10 lege fra hvert land foreligger i en trykt og indbundet bog. Fortegnelsen har en systematik, som gør det muligt at sammenligne legene. En udgave, som er værdig til at afleveres på Dansk Folkemindesamling. Book of European myths and legends collected? Bogen foreligger med tre historie, sagn eller myter fra hvert land, dels i en udgave på originalsproget, dels i engelsk oversættelse. Package of pedagogical materials? Dette punkt blev ikke opfyldt. Alternative pædagogiske undervisningsformer indgik som en del af møderne, men blev ikke formaliseret. Resultaterne skulle gøres tilgængelige på hjemmesiden og i lokale medier. Hjemmesiden 13 rummer på flotteste måde, hvad der blev arbejdet med. Letternes artikler til den lokale presse ligger også på hjemmesiden. Danmark omtalte projektet i bladet Husflid med en 13

8 7 artikel hver gang, der havde været træf 14. Desuden en kronik i Fyens Stiftstidende 15. Dette punkt må siges at være opfyldt. Træning i sprog, brug af computer og instruktion i husflidsteknikker blev til fulde opfyldt. Det var meget tydeligt at iagttage den sproglige udvikling. Eksempelvis havde galicerne entreret med en tolk ved de første møder, fordi, som de sagde, de kunne ikke ret godt engelsk. Ved sidste møde klarede de sig helt uden at medbringe tolk. Brug af computer var et absolut must. I løbet af projektets to års varighed er der blevet sendt mere end 800 mails mellem landene, ud over de som blev sendt internt i de enkelte landes projektgrupper. Hjemmesiden er også et eksempel på den udprægede brug af online-mediet. Husflidsteknikker blev ikke bare introduceret for de ca. 40 deltagere i Kerteminde. Også på den Galiciske festival, Foliadaen, havde Irene Lund fra Dansk Husflid en stand, hvor hun med stor succes instruerede lokale besøgende i filteteknik. Desuden viste Karin fra Dansk Husflid papirflet i Grækenland. Træning i undervisningsteknikker indgik på mange måder. På skolen i Melide i Galicien prøvede alle grupper at undervise. Vi fik hver tildelt to klasser på forskellige trin. Den danske gruppe valgte at undervise i gamle lege. I Kerteminde deltog alle i undervisning i husflidsteknikker efter danske metoder. Undervisning i gamle lege foregik offentligt på stranden på Kea i Grækenland og internt ved alle øvrige møder. Legene var også planlagt som del af festivalen i Bulgarien til at foregå i det offentlige rum, men på grund af landesorgen blev den aflyst. En spændende sidegevinst var under udvikling på øen Kea i Grækenland, men glippede. En kvindegruppe på øen havde dannet en forening med henblik på at skabe arbejde i form af husflid eller afholdelse af arrangementer. Erik og Marianne holdt to møder med dem, så hvad de lavede, kom med forslag og gik hjem og analyserede kvindegruppens muligheder 16. Resultatet blev et forslag om kurser og inspiration via Dansk Husflid, da de produkter, de lavede, ikke var i en form, der var egnet til salg. Parterne kunne have udviklet et spændende samarbejde, men interne politiske stridigheder i kvindegruppen forhindrede dette. 14 Bilag 3a og 3 b 15 Bilag 4 16 Bilag 7

9 8 Vi må konstatere, at hovedparten af målene blev opfyldt, men konkrete manifester på udvikling af alternative undervisningsformer foreligger ikke. Der ligger ikke en DVD eller et link på hjemmesiden til en pakke med undervisningsprogrammer. Der blev i praksis arbejdet med undervisningsformer, men det udmøntede sig ikke i et konkret produkt. Ud af seks delmål blev de fire gennemført helt og de to delvist gennemført. I det følgende vil jeg ved at fokusere på de organisatoriske forhold, gruppens sammensætning (især den danske), projektmodellen, vilkår og ressourcer analysere mulighederne for at projektet skulle lykkes med hensyn til alle delmål. Desuden vil jeg se på, om der kom positive ting ud af projektet, der ikke var planlagte. Organisation Formålet med at lave en organisation er at fastlægge en grundlæggende arbejdsdeling og kommunikationsform mellem projektets deltagere 17. Den traditionelle projektform har en leder, der alene styrer projektet. Det har Projekt Attic også, men det har også en leder for hvert land, kaldet en projektkoordinator. Denne har dog samme beføjelser i forhold til den nationale gruppe, som projektlederen har i den internationale. I den danske gruppe er det Erik. Moderorganisationens leder Bente er på samme tid interessent og medlem af den danske styregruppe. På samme måde som Attic må operere med flere ledere, er der også flere styregrupper. Styregruppen for den tværnationale gruppe udgøres af hvert lands koordinator, altså fem personer. Den danske projektgruppe blev af flere årsager ikke sammensat ved projektets start. Ved det første og andet møde deltog kun Erik, ved tredje møde deltog yderligere Karin, tidligere lærer, medlem af Dansk Husflid, med læring som område og Marianne cand. mag i historie med storytelling som område. Ved fjerde og femte møde deltog Karin ikke, i stedet var Irene, underviser i Dansk Husflid med husflid/kunsthåndværk som område og Inger, historiker med gamle lege som speciale, med. Desuden har Marianne og Inger viden om kunsthåndværk. Marianne to år fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Inger kurser og praksis i diverse tekstilteknikker. Ved sidste møde blev også Peter koblet på for at tage sig af emnet voksenundervisning. Han er sløjdlærer med overbygning i pædagogik. 17 Munk-Madsen s. 1

10 9 Fig. 1 Organisationsdiagrammet ovenfor viser, hvorledes projektet har én leder, samtidig med at hvert enkelt land også har en leder. Mod mange odds synes organisationen at have været en succes. Imod taler, at for næsten alle grupper gælder det, at kun projektkoordinator var med til alle møder, og her udeblev den danske én gang, og den galiciske to gange og den græske én gang. Desuden var der stor udskiftning i de enkelte projektgrupper. Da jeg hovedsagelig vil fokusere på den danske gruppe, ser vurderingen således ud med hensyn til de vigtigste roller: 1. Projektgruppen udfører arbejdet 2. Styregruppen aftaler og overvåger 3. Projektlederen er ansvarlig for projektet som helhed

11 10 Projektgruppen Projektgruppen skal udføre arbejdet, derfor må medlemmerne udvælges med henblik herpå. Man kunne i dette projekt eksempelvis vælge, at alle skulle have en forankring i undervisning inden for husflid med henblik på at få det maximale udbytte til Dansk Husflid. Man kunne også vælge ud fra princippet om, at hvert kulturelt udtryk skulle repræsenteres, således at alle områder havde størst mulighed for udbytte. Det blev det sidst nævnte princip, der kom til at gælde for den danske gruppe. Dette var med til, at bogen med sagn og myter, cd en med folkesange og kataloget med lege blev en succes. Opskriften på succes forudsætter normalt, at alle deltagere er med fra første møde, hvilket ikke var tilfældet i den danske gruppe. Når arbejdet alligevel lykkedes så godt, kan det skyldes, at alle var udstyret med personlige kvalifikationer, der styrkede projektet? De var alle ildsjæle? Personerne var ikke udvalgt efter personlige kompetencer men faglige. Derfor vil det være interessant, ved hjælp af en Belbin-test, at undersøge, om personsammensætningen har været ubevidst heldig. Der var tydeligvis et udpræget godt samarbejde. I bilag 5 ses, hvorledes personernes Belbinfigurer (minus Irene som ikke havde tid til at udfylde skemaet, og Peter som kun havde minimal indflydelse på projektet, fordi han kom med så sent) tegner sig i en samlet form. Svagheden viser sig her i færdiggører, hvilke fint svarer til, at det blev akilleshælen i den danske del af projektet. Vi fik ikke lagt et læringsprogram på hjemmesiden! Styregruppen Den internationale styregruppe bestod af projektkoordinatoren fra hvert enkelt land. Disse koordinatorer havde så hver især en moderorganisation i ryggen, en slags følgegruppe. I starten var der lidt sprogvanskeligheder, men dels organiserede de sprogligt svage sig i starten med medhjælpere, dels viste der sig en umådelig udvikling i engelske sprogfærdigheder. Samarbejdet i gruppen var OK, men netop her viste den forskellig kulturelle baggrund sit udtryk. Danskerne har en udpræget mødekultur og pressede på, for at der afholdtes møder, men oplevede en dyb frustration over, at ønsket ikke var gensidigt. De øvrige fire lande var i stedet produktfikseret. De arbejdede hjemme, og bød ind med færdige resultater, hvilket kom til udtryk i udviklingen af hjemmesiden. Den voksede af sig selv. Den demokratiske beslutningskultur var nærmest ikke-eksisterende blandt de øvrige deltagere. I begyndelsen var det meget frustrerende at plædere for møder og fælles udvikling uden at blive forstået, men da vi i den danske gruppe indså, at det ikke var af uvilje, men havde baggrund i forskellige kulturelle traditioner, blev det en udfordring at arbejde med det.

12 11 Alle fire lande har været eller føler sig undertrykte: Galicien føler sig undertrykt af Spanien og kæmper, for at deres specielle kultur overlever, bulgarerne og letterne er ikke færdige med at finde en ny identitet efter et kommunistisk styre, og grækerne har oplevet undertrykkelsen i form af en militær junta. Vi må erkende, at danskernes lange demokratiske rødder umiddelbart kommer til kort blandt her og nu produktfikserede samarbejdspartnere, der er vant til at holde tingene tæt til kroppen og samtidig levere varen. Udefra kan det se ud, som om danskerne snakker, og de fire andre handler. I samarbejdet var måske det største udbytte for projektet. Det stod ikke i målbeskrivelsen, men her er EU-pengene givet rigtig godt ud. Bag om de fine målsætninger fandt store erkendelser sted for den enkelte om forskellighed i kultur, men her viste sig også en inderlig vilje til at acceptere, forstå og samarbejde. Her gennemgik hver enkelt en udvikling, ikke kun i styregruppen, også hos projektdeltagerne generelt. Projektlederen/ Projektkoordinator Den bulgarske projektleder havde den fordel, at hun havde prøvet den form for projekt før, men desværre var hun fraværende ved afholdelse af mødet i Grækenland. En yderligere fordel havde hun ved et udpræget godt samarbejde med den danske koordinator. Den gratis mulighed for telefonsamtaler over skype blev til fulde udnyttet. Dog bærer hun sin del af ansvaret for, at den sidste del af projektet ikke kom i hus. Vanskeligheden viste sig i, at hun manglede faglig viden om mulighederne i alternativ undervisning, og derfor ikke havde blik for at styrke det, der manglede, da finnerne ikke kom med i projektet. Da fokus i opgaven er den danske deltagelse, omtales den danske leder, projektkoordinator, her. Eriks erfaringer som projektdeltager er mange, men det er første gang, han er leder. Han så sin hovedopgave som koordinator og havde fuldt op at gøre med de knap 1000 mails, der skulle tages stilling til og fordeles. Arbejdet skulle jo ske i fritiden. Da hans styrker ifølge Belbin-testen er som formidler og ressourceforsker, kan det tænkes, at det var vanskeligt, at Bentes rolle i forhold til hans ikke var klart defineret. Måske ventede de hver især på den andens initiativer. Testen peger, på at begge scorer lavt i ideudvikling. Projektet kunne have haft en fordel i, at han havde markeret sig tydeligere som leder, men det kunne også have kostet i det gode samarbejde med lederen af moderorganisationen! Hans afventende lederskab gav til gengæld grobund for projektdeltagernes kreative muligheder, og hans udprægede venlighed og imødekommenhed styrkede det gode samarbejde. I stedet for at lægge kræfterne i at lede den danske gruppe, lagde han energien i samarbejdet med den internationale styregruppe og tegner sig for en væsentlig del af succesen på det plan.

13 12 Projektmodellen Bilag 6 er et forsøg på at rekonstruere projektmodellen, men da jeg først blev deltager fra og med mødet i Grækenland, er der mangler i udfyldelse af skemaet før den tid. Med fordel kunne en projektmodel være udfærdiget ved projektets start. Det ville have styrket projektlederens overblik, og projektdeltagere, som kom til undervejs, kunne nemmere have sat sig ind i forventninger og forpligtelser. Det kunne have sparet tid og ville ikke være gået ud over engagementet blandt deltagerne. Af planen ville det også have fremgået, hvad der skulle til af aftaler, for at Dansk Husflid fik det ud af projektet, de ønskede. Planen, som den fremstår nu, giver et billede af, at den danske projektgruppe brugte sin tid på at yde bidrag til de andres kærneområder og ikke på at arbejde med eget kærneområde, læring. Vilkår/ressourcer Ressourcerne i den tværnationale gruppe er omtalt i beskrivelsen af projektet. Her i analysen vil fokus være på vilkår og ressourcer i den danske gruppe. Kultur Omkring de fire gennemgående personer i gruppen: Erik, Inger, Irene og Marianne opstod der hurtigt et godt samarbejde. På forhånd kendte Erik og Marianne hinanden meget godt og Inger og Marianne havde et kort og positivt kendskab til hinanden. Kulturen etableredes hurtigt omkring imødekommenhed, venlighed, hjælpsomhed og glæde. Egenskaber, der havde en meget positiv indflydelse på mødeformen, som var lange rejsetider, andre landes nationale kulturer og samvær 24 timer i 5 dage. Alle mødte med ønsket om at få det bedste ud af det indbyrdes og med de øvrige deltagere. Fagligt Hver af personerne i den gennemgående gruppe havde kvalifikationer inden for deres afgrænsede faglige kærneområde og samtidig interesse, forståelse og viden om husflid/kunsthåndværk. Alligevel havde de en fornemmelse af ikke at være klædt tilstrækkeligt på, når de tog af sted. De manglede en arbejdsbeskrivelse: hvad skulle de have med hjem, og hvad skulle de yde? Ressourcerne var til stede, men vilkårene var manglende præcisering af roller og mål. Økonomi Økonomien var rejse og ophold betalt. Rejseudgifter er forholdsvis lette at dokumentere, men opholdsudgifter er lidt uldne. Et måltid har sin pris, men hvis man har brug for lidt chokolade eller lignende til mellemmåltid! Det var nu ikke det store problem. Moderorganisationen var vant til at klare en sådan økonomi. Deltagerne brugte deres feriedage og fik ikke penge-løn. Oplevelserne i fremmede kulturer var lønnen i sig selv. Ud over deltagelse i diverse festivaler var der lokale natur- og kultur-oplevelser der styrkede og udviklede det tværkulturelle kendskab på mange niveauer. Fra det formelle kulturelle udtryk

14 13 for eksempel i form af museumsbesøg til den dybt personlig face to face snak om familielivets problemer. Risiko Da projektet er et udviklingsprojekt, kan det, at projektgruppen blev etableret hen ad vejen, udvikle sig til både en fordel og en ulempe. Risikoen ved, at den var etableret på forhånd, kunne gøre den stiv og ufleksibel over for den udvikling, der var ønskelig. Det kunne, på den anden side, også betyde større arbejdsindsats ved mere tid. Risikoen ved at etablere gruppen løbende kunne have en ulempe i form at tidspres og hovsa-løsninger. Det kunne også betyde, at der blev valgt de rigtige personer, fordi behovet opstod før udpegningen. Når alle mål ikke blev opfyldt, synes det ikke at være på grund af måden, grupperne blev sammensat på, men mere på grund af styring. Da finnerne ikke kom med havde danskerne ikke nogen sparringpartner i udvikling af undervisningsmetoder. Det virkede lammende, man forsøgte at styre om ved i stedet at fokusere på et andet område hvor Dansk Husflid kunne få noget positivt ud af det. Man forsøgte at oprette en databank med kunsthåndværkere fra alle de involverede lande. En fortegnelse der kunne bruges til at skabe kontakt mellem husflidsfolk/kunsthåndværkere over grænserne. Dette tiltag blev, af forskellige grunde, ikke bakket op af de øvrige lande. 18 En stærk styring kunne måske have fået dette igennem alligevel. Det kan også være udtryk for en trinvis beslutningsproces: udviklede projektet sig således at det var hensigtsmæssigt at ændre målene? Det gælder for eksempel med hensyn til at lave en DVD med husflidsteknikker. Ideen blev frafaldet med begrundelsen, at ingen kunne instruere, når der kun var 3 min. til rådighed pr. indslag. Således er der risiko for, at målene ikke nås, når grundlaget ændrer sig. Man kunne også forsøge at skaffe kompetencerne, der manglede. Det var Peter et eksempel på, men enten var det for sent, eller også var styringen ikke skarp nok. Konklusion Allerede i bevillingen til Projekt Attic antydede Cirius, at målene måske var meget optimistiske 19. Projektet kan derfor betragtes som en succes, fordi man trods alt nåede 2/3 af målene. Man kan også mene, at det var det vigtigste, der mangler, fordi det er et Grundtvig-projekt og derfor har fokus på læring. 18 Begrundelse kan læses i artiklen om Galicien bilag 3b 19 Bevillingen s. 3

15 14 Ud fra at det er et EU-projekt, har det været en stor succes, fordi kulturudvekslingen skete på så mange planer: almen kulturudveksling, læring i praksis, storytelling, gamle lege, sange og danse, husflidsteknikker og mellemmenneskelig forståelse. To af disse punkter: almen kulturudveksling og mellemmenneskelig forståelse var ikke målsat i projektbeskrivelse, men var en bonus bag om projektet. Desuden fik projektet en sidegevinst i form af de mange artikler i offentlige medier, der blev skrevet i de forskellige lande. Udbyttet for interessenterne Cirius og Dansk Husflid må vurderes således, at Cirius fik 2/3 af målene i projektet opfyldt, men da de selv arbejder med mål i form af almen kulturudveksling og mellemfolkelig forståelse, har de samlet set fået et godt udbytte. Dansk Husflid levede op til deres forpligtelser over for de øvrige deltagerlande, men fik ikke udviklet den læring, som de efterspurgte. Heller ikke databanken blev til noget, men websiden og artiklerne giver dem en positiv omtale og viser dem som en organisation, der er udadvendt og eksperimenterende. Deltagerne i den danske gruppe fik udviklet deres sprogkundskaber, viden og forståelse for andre kulturer, gamle håndværk, gamle lege, dans og musik. De knyttede bånd og venskaber til fremmede, der medførte en udvidelse af deres menneskelige register. Der ud over fik Erik ny erkendelse og træning i at lede et projekt, Irene fik inspiration men ikke ny viden i sit arbejde som kunsthåndværker, Inger fik større viden og systematik i sin viden om gamle lege, og Marianne fik udvidet sit begreb og viden om storytelling, og fik lyst til at vide mere om projektarbejde. Karin og Peter var med en enkelt gang og fik nye spændende oplevelser. Perspektivering Da de fleste af de danske projektdeltagere var novicer i de roller, de havde i projektarbejdet, vil de med fordel kunne tilrettelægge kommende projektopgaver med større fokus på udarbejdelse af en projektmodel/plan og på styring af og information til deltagerne. På den anden side kan de medtage erfaringer om, at projektarbejdsformen er uhyre fleksibel og med få midler kan krones med succes. Litteraturliste Munk-Madsen, Andreas: Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen, Brønderslev, 1996, 199 s. Mikkelsen, Hans og Jens O. Riis: Projektstyring med enkle midler, Gråsten, udg., 174 s. Materiale fra undervisningen i Projektstyring, SVU på Tietgenskolen 11.maj til 19. juni 2009 ved Bjarne Ravn Uberg

16 15 Bilag Bilag 1, Bevillingen (se Bilag 2, Project summary Bilag 3a, artikel til Husflid, møde i Grækenland Bilag 3b, artikel til Husflid, møde i Galicien Bilag 4, kronik om Attic til Fyens Stiftstidende Bilag 5, Belbintest for den danske gruppe Bilag 6, Projektmodel Bilag 7, Referat og analyse af møde med Keas kvinder

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013 Til: 30.05.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra:4/2

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse Mannaz Projektlederuddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter På Mannaz Projektlederuddannelse bliver du klædt på med en helhedsforståelse for projektstyring og projektledelse.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université Libre de Bruxelles Land: Belgien Periode: Fra: Januar 2012 Til:

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING Det pædagogiske arbejde i SFO-Vindinge tager udgangspunkt i, at SFO en er børnenes fristed, hvor det enkelte barn kan tilrettelægge sin fritid under hensyntagen til omgivelserne.

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika. Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Offentlig Styring, F14

Offentlig Styring, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 7. december kl. 15.30-16.50 Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Deltagere: Jens Vestgaard (cph), Jørgen Stilling (cph), Marianne

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra: 1. Januar 2013 Til: 1. Maj 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse Mannaz Projektlederuddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter På Mannaz Projektlederuddannelse bliver du klædt på med en helhedsforståelse for projektstyring og projektledelse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Katholieke Universiteit Leuven

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Katholieke Universiteit Leuven US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: Katholieke Universiteit Leuven Land: Belgien Periode: Fra: September Til: Januar Udvekslingsprogram:

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna Land: Italien Periode: Fra: september 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja en smule. Hovedsageligt brugte jeg vores egen udvekslingskoordinator, Ann Caroll.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja en smule. Hovedsageligt brugte jeg vores egen udvekslingskoordinator, Ann Caroll. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Surrey Land: England Periode: Fra:6/2-2012 Til: 15/6-2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Wien Universität.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Wien Universität. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Wien Universität Land: Østrig Periode: Fra:1. oktober 2011 Til: 1. marts 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11 (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.) Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi. Navn på universitet i udlandet: University of Victoria.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi. Navn på universitet i udlandet: University of Victoria. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi Navn på universitet i udlandet: University of Victoria Land: Canada Periode: Fra: 27. august 2012 Til: 21. december 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Oviedo Land: Spanien Periode: Fra: Januar

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign Navn på universitet i udlandet: UPC. Universitat Politècnica de Catalunya BarcelonaTech Land: Spanien Periode:

Læs mere

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015 Klik her og læs mere Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere