En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

Transkript

1 En analyse af projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere

2 1 Analyse af forløb og udbytte af EU-projektet Attic Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Inspirerende litteratur... 3 Kort beskrivelse af Projekt Attic... 3 Formål... 4 Mål... 5 Ressourcer... 5 Planen... 5 Analyse... 6 Status... 6 Organisation... 8 Projektgruppen...10 Styregruppen...10 Projektlederen/ Projektkoordinator...11 Projektmodellen...12 Vilkår/ressourcer...12 Risiko...13 Konklusion...13 Perspektivering...14 Litteraturliste...14 Bilag...15

3 2 Indledning På et Cirius 1 -kontakt-seminar i Veiko Tarnovo i Bulgarien i 2006, med titlen Treasures from the past and present european heritage through intercultural dialog, fandt repræsentanter fra Danmark, Bulgarien, Letland, Finland, Grækenland og Galicien 2 sammen i ønsket om at lave et projekt under Grundtvigprojektet 3. Projektet fik navnet Attic local goes global. Med undtagelse af Finland fik de øvrige lande bevilget penge til at gennemføre fem møder over to år, ét i hvert land. Sidste møde foregik i Bulgarien i slutningen af maj I opgaven vil jeg undersøge, om intentionerne i Attic-projektet blev indfriet, herunder om den danske projektgruppe leverede, hvad der var målet for dels Dansk Husflid, som var den danske moderorganisation, dels om danskerne leverede det, de havde forpligtet sig til i forhold til de øvrige deltagerlande. Desuden ser jeg en mulighed for, at der eventuelt kom andre resultater ud af projektet, end der var målsat på forhånd. Derfor vil dette aspekt også blive undersøgt. Da projektet er finansieret af Cirius, skal der afleveres en afsluttende rapport. Denne vil ikke være en del af opgaven her, men opgaven vil kunne bruges i forbindelse med afrapporteringen, der skal ske inden Fokus vil derfor være i forhold til spørgsmålene: Hvad fik Cirius ud af projekt Attic? Hvad fik Dansk Husflid ud af projekt Attic, og var det det maximale, de kunne få ud af det? Hvad fik de enkelte deltagerlande ud af det, og var det det maximale? Hvilke forventninger havde styregruppe, projektleder, projektkoordinator og projektdeltagere, og blev disse forventninger indfriet? Problemformulering Da projektet netop har afholdt det sidste møde d juni 2009, og da hovedparten af de danske deltagere er med i et EU-projekt for første gang, står de med et behov for at evaluere forløbet. Problemformuleringen vil derfor lyde således: En analyse af Projekt Attic set i forhold til udbyttet for interessenter og deltagere 1 Cirius er en afdeling under Undervisningsministeriet som tildeler EU- midler til tværkulturelle projekter i forbindelse med læring. 2 Galicien ligger i det nordvestligste hjørne af den Iberiske halvø. Det er en del af Spanien, men galicerne taler deres eget sprog og har deres egen kultur, som ligger nærmere den portugisiske end den spanske. 3 Grundtvig er et projekt under Cirius omhandlende Life Long Learning.

4 3 Afgrænsning Som et projekt under Cirius er Attic et udviklingsprojekt: et projekt, hvis opgave på afgørende punkter er ny 4. Formålet er at styrke og udvikle læring, altså bløde, ikke i tal målbare, værdier. Fokus vil derfor være på den udvikling og det arbejde, der foregik i projektet, ikke på et konkret fagligt udbytte. Problematikken omkring økonomi vil være nedtonet i analysen, da målet dels ikke indeholdt nogen form for økonomisk vinding, dels fordi projektdeltagerne var aflønnet således, at det udelukkende var rejse- og opholdsudgifter, der blev betalt. Der var ikke nogen form for penge-løn. Oplevelsen bar lønnen i sig selv, og man måtte stole på, at det var muligt at finde ildsjæle. Interessenterne er Dansk Husflid og de øvrige landes moderselskaber, men her vil vægten blive lagt på Danmarks Dansk Husflid. Desuden kan Cirius også betragtes som interessent. Projektdeltagerne var alle de mennesker, der deltog i projektet, men her vil kun blive medtaget de personer, som deltog i de fem møder. Inspirerende litteratur Da Attic-projektet ikke er fremkommeligt i den traditionelle bureaukratiske arbejds- og organisationsform, er der hentet inspiration i bogen Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen/ Andreas Munk-Madsen, Brønderslev, Denne bog har specielt fokus på udviklingsprojekter og beskriver forløbet i projektarbejdsformen og de forskellige værktøjer, der med fordel kan anvendes. Desuden er der hentet materiale, dels fra undervisningen med Bjarne Ravn Uberg, dels fra den i litteraturlisten opgivne litteratur. Kort beskrivelse af Projekt Attic Projekt Attic blev godkendt af Cirius 5 med en bevilling på EURO pr. deltagerland med en forpligtelse til 12 mobilities 6 fra hvert land. Altså at hvert land skulle sende mindst 12 deltagere i alt til de afholdte møder. Deltagerlandene blev: Bulgarien: Infocenter Tryavna 7, som også skulle hoste projektets hjemmeside Letland: Vidzeme culture and art association 'Haritas' 8 Grækenland: Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales 9 Galicien: IES de Melide (Melide s High School) 10 Danmark: Dansk Husflids Sekretariat i Kerteminde 11 4 Munk-Madsen s. 5 5 Bilag 1: Bevillingen 6 Rejsende deltagere 7 Infocenter, 59 Stara Planina Str Tryavna, Gabrovo, Bulgarien 8Vidzeme culture and art association 'Haritas' Rigas iela 10, Valmiera, LA 4201, Latvia 9 Centre for the Study and Dissemination of Myths and Tales, Kea, Korissia, 84002, Greece 10 IES de Melide, O Marquiño, Melide (A Coruña). Spain

5 4 Projektleder blev Kalina fra Bulgarien. Desuden måtte der være en leder i hvert lands gruppe, kaldet projektkoordinator. Fra Bulgarien blev det også Kalina, som var tolk og leder af en sprogskole. Fra Letland blev det Solveiga, som har en ledende stilling i den offentlige organisation, hun repræsenterer. Fra Grækenland blev det Silvia, som er leder af akademiet for storytellers. Fra Galicien blev det Jose fra skolen i Melide, men hans rolle blev erstattet af Lidia, fordi han fik andet job. Fra Danmark blev det Erik, som er lærer på en maritim efterskole. Styregruppen blev disse fem mennesker. Projektgruppen bestod af et variabelt antal personer fra hvert land. Gruppen vil blive yderligere præsenteret i analysen. Alle personer skulle gøre arbejdet i deres fritid. Formål Projektet fik navnet Attic, som står for: Arts, Traditions, Trainings, Inheritance og Culture. Underoverskriften Local goes global henviser til forankringen i det lokale/det nære miljø, som via den kulturelle interaktion og web-siden bevæger sig op globalt. Hensigten med Projekt Attic var, at man med udgangspunkt i lokal kultur skulle tilvejebringe ukonventionelle undervisningsmetoder for voksne med hensyn til læring inden for sprog/fortælling (sprogskolen i Tryavna og akademiet i Grækenland), brug af computer (alle lande), og ved håndværk i form af husflid (Danmark). Målgruppen for læring var underprivilegerede og ældre og uuddannede. Specielt repræsentanterne fra Bulgarien arbejder med ældre og fysisk og psykisk handicappede, og skolen i Melide arbejder med underprivilegerede, for eksempel sigøjnere. Man så en idé i at nå anderledes målgrupper ved hjælp af E-learning m.m. (se bilag 2, kilde: De kulturelle udtryk manifesterede sig forskelligt fra land til land. Danmark havde fokus på husflid/kunsthåndværk, Galicien på gamle lege, Grækenland på fortællinger af sagn og myter, Bulgarien og Letland på folkedans og -sang. De forskellige kulturelle udtryk havde det til fælles, at de kan defineres som non-verbale. Selv storytelling kan opleves uden den traditionelle sproglige dimension. 11 Dansk Husflid, Gedskovvej 3, 5300 Kerteminde, Danmark

6 5 Mål Den interkulturelle dialog skulle udmønte sig i følgende konkrete mål 12 : o o o o o o Web-based learning environment; Five local international cultural festivals; DVDs on handicraft techniques and folk dances and music; Traditional games catalogue; Book of European myths and legends collected; Package of pedagogical materials. Ressourcer Implicit i projektkoordinatorerne lå der store ressourcer i form af kulturel bevidsthed, bred erfaring med læring, sproglige kompetencer og et brændende ønske om udvidet kulturel viden om andre. De fire af de fem lande havde erfaring med kulturel undertrykkelse, og alle var vant til et stort arbejdspres, som var nødvendigt for at køre projektet ved siden af det daglige arbejde. Webmaster var i forvejen pioner på sit felt, så websiden var i professionelle hænder. Bulgarien, Letland, Galicien og Grækenland kunne binde deres mødeafholdelse op på i forvejen planlagte festivals. Dansk Husflid havde i forvejen mange kompetencer i afholdelse af workshops. Skolen i Melide havde en kreds af lærere, der professionelt havde beskæftiget sig med gamle lege i årevis. Den græske projektkoordinator beskæftigede sig til daglig professionelt med undervisning i fortælling af myter og sagn. Problemet var, at det pædagogiske skulle varetages af Danmark i samarbejde med Finland, som ikke kom med. Finland fik ingen bevilling. Personressourcerne tydede på en god estimering. Synliggørelse af projektet skulle ske via festivals og i de nationale medier, for eksempel i form af artikler. Planen Tidsplanen måtte nødvendigvis indrettes efter tidspunkterne for de festivals, der var i Bulgarien, Letland, Grækenland og Galicien. Danmark var fleksibel med hensyn til tidspunkt, da deres bidrag var en event/workshop med forskellige husflidsteknikker, for eksempel filtning, stofmaling osv. Første møde blev holdt i Letland, andet møde i Danmark, 12 Bevillingen s. 7

7 6 tredje i Grækenland, fjerde i Galicien og femte i Bulgarien. Den danske gruppe udarbejdede ikke en tidsplan. Analyse Status Hvordan gik det i forhold til målene: Web-based learning environment? Der blev opbygget en professional, velorganiseret web-site, men egentlige undervisningsmetoder blev ikke tilgængelige på siten. Five local international cultural festivals? Der blev afholdt tre culture-festivals: Folklorefestival i Letland med folkedans og sang. Storytelling-festival i Grækenland på øen Kea. Folklorefestival, Foliada, i Galicien. Den i Tryavne, Bulgarien planlagte folklorefestival, Slaveikov s Dayes, blev kun afholdt i en meget minimeret udgave, da Bulgarien pludselig indførte landesorg på grund af 60 døde i en busulykke. Danmark lavede en omfattende event/workshop i Kerteminde for alle deltagere. Over flere dage blev der lavet husflid, danset folkedans, fortalt historie og besøgt museer. DVDs on handicraft techniques and folk dances and music? I stedet for en DVD blev der lavet en CD med tre folkesange fra hvert land. Sangene ligger også på hjemmesiden sammen med noder, tekster på originalsproget og i engelsk oversættelse. Traditional games catalogue? En meget professionelt udført fortegnelse over 10 lege fra hvert land foreligger i en trykt og indbundet bog. Fortegnelsen har en systematik, som gør det muligt at sammenligne legene. En udgave, som er værdig til at afleveres på Dansk Folkemindesamling. Book of European myths and legends collected? Bogen foreligger med tre historie, sagn eller myter fra hvert land, dels i en udgave på originalsproget, dels i engelsk oversættelse. Package of pedagogical materials? Dette punkt blev ikke opfyldt. Alternative pædagogiske undervisningsformer indgik som en del af møderne, men blev ikke formaliseret. Resultaterne skulle gøres tilgængelige på hjemmesiden og i lokale medier. Hjemmesiden 13 rummer på flotteste måde, hvad der blev arbejdet med. Letternes artikler til den lokale presse ligger også på hjemmesiden. Danmark omtalte projektet i bladet Husflid med en 13

8 7 artikel hver gang, der havde været træf 14. Desuden en kronik i Fyens Stiftstidende 15. Dette punkt må siges at være opfyldt. Træning i sprog, brug af computer og instruktion i husflidsteknikker blev til fulde opfyldt. Det var meget tydeligt at iagttage den sproglige udvikling. Eksempelvis havde galicerne entreret med en tolk ved de første møder, fordi, som de sagde, de kunne ikke ret godt engelsk. Ved sidste møde klarede de sig helt uden at medbringe tolk. Brug af computer var et absolut must. I løbet af projektets to års varighed er der blevet sendt mere end 800 mails mellem landene, ud over de som blev sendt internt i de enkelte landes projektgrupper. Hjemmesiden er også et eksempel på den udprægede brug af online-mediet. Husflidsteknikker blev ikke bare introduceret for de ca. 40 deltagere i Kerteminde. Også på den Galiciske festival, Foliadaen, havde Irene Lund fra Dansk Husflid en stand, hvor hun med stor succes instruerede lokale besøgende i filteteknik. Desuden viste Karin fra Dansk Husflid papirflet i Grækenland. Træning i undervisningsteknikker indgik på mange måder. På skolen i Melide i Galicien prøvede alle grupper at undervise. Vi fik hver tildelt to klasser på forskellige trin. Den danske gruppe valgte at undervise i gamle lege. I Kerteminde deltog alle i undervisning i husflidsteknikker efter danske metoder. Undervisning i gamle lege foregik offentligt på stranden på Kea i Grækenland og internt ved alle øvrige møder. Legene var også planlagt som del af festivalen i Bulgarien til at foregå i det offentlige rum, men på grund af landesorgen blev den aflyst. En spændende sidegevinst var under udvikling på øen Kea i Grækenland, men glippede. En kvindegruppe på øen havde dannet en forening med henblik på at skabe arbejde i form af husflid eller afholdelse af arrangementer. Erik og Marianne holdt to møder med dem, så hvad de lavede, kom med forslag og gik hjem og analyserede kvindegruppens muligheder 16. Resultatet blev et forslag om kurser og inspiration via Dansk Husflid, da de produkter, de lavede, ikke var i en form, der var egnet til salg. Parterne kunne have udviklet et spændende samarbejde, men interne politiske stridigheder i kvindegruppen forhindrede dette. 14 Bilag 3a og 3 b 15 Bilag 4 16 Bilag 7

9 8 Vi må konstatere, at hovedparten af målene blev opfyldt, men konkrete manifester på udvikling af alternative undervisningsformer foreligger ikke. Der ligger ikke en DVD eller et link på hjemmesiden til en pakke med undervisningsprogrammer. Der blev i praksis arbejdet med undervisningsformer, men det udmøntede sig ikke i et konkret produkt. Ud af seks delmål blev de fire gennemført helt og de to delvist gennemført. I det følgende vil jeg ved at fokusere på de organisatoriske forhold, gruppens sammensætning (især den danske), projektmodellen, vilkår og ressourcer analysere mulighederne for at projektet skulle lykkes med hensyn til alle delmål. Desuden vil jeg se på, om der kom positive ting ud af projektet, der ikke var planlagte. Organisation Formålet med at lave en organisation er at fastlægge en grundlæggende arbejdsdeling og kommunikationsform mellem projektets deltagere 17. Den traditionelle projektform har en leder, der alene styrer projektet. Det har Projekt Attic også, men det har også en leder for hvert land, kaldet en projektkoordinator. Denne har dog samme beføjelser i forhold til den nationale gruppe, som projektlederen har i den internationale. I den danske gruppe er det Erik. Moderorganisationens leder Bente er på samme tid interessent og medlem af den danske styregruppe. På samme måde som Attic må operere med flere ledere, er der også flere styregrupper. Styregruppen for den tværnationale gruppe udgøres af hvert lands koordinator, altså fem personer. Den danske projektgruppe blev af flere årsager ikke sammensat ved projektets start. Ved det første og andet møde deltog kun Erik, ved tredje møde deltog yderligere Karin, tidligere lærer, medlem af Dansk Husflid, med læring som område og Marianne cand. mag i historie med storytelling som område. Ved fjerde og femte møde deltog Karin ikke, i stedet var Irene, underviser i Dansk Husflid med husflid/kunsthåndværk som område og Inger, historiker med gamle lege som speciale, med. Desuden har Marianne og Inger viden om kunsthåndværk. Marianne to år fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Inger kurser og praksis i diverse tekstilteknikker. Ved sidste møde blev også Peter koblet på for at tage sig af emnet voksenundervisning. Han er sløjdlærer med overbygning i pædagogik. 17 Munk-Madsen s. 1

10 9 Fig. 1 Organisationsdiagrammet ovenfor viser, hvorledes projektet har én leder, samtidig med at hvert enkelt land også har en leder. Mod mange odds synes organisationen at have været en succes. Imod taler, at for næsten alle grupper gælder det, at kun projektkoordinator var med til alle møder, og her udeblev den danske én gang, og den galiciske to gange og den græske én gang. Desuden var der stor udskiftning i de enkelte projektgrupper. Da jeg hovedsagelig vil fokusere på den danske gruppe, ser vurderingen således ud med hensyn til de vigtigste roller: 1. Projektgruppen udfører arbejdet 2. Styregruppen aftaler og overvåger 3. Projektlederen er ansvarlig for projektet som helhed

11 10 Projektgruppen Projektgruppen skal udføre arbejdet, derfor må medlemmerne udvælges med henblik herpå. Man kunne i dette projekt eksempelvis vælge, at alle skulle have en forankring i undervisning inden for husflid med henblik på at få det maximale udbytte til Dansk Husflid. Man kunne også vælge ud fra princippet om, at hvert kulturelt udtryk skulle repræsenteres, således at alle områder havde størst mulighed for udbytte. Det blev det sidst nævnte princip, der kom til at gælde for den danske gruppe. Dette var med til, at bogen med sagn og myter, cd en med folkesange og kataloget med lege blev en succes. Opskriften på succes forudsætter normalt, at alle deltagere er med fra første møde, hvilket ikke var tilfældet i den danske gruppe. Når arbejdet alligevel lykkedes så godt, kan det skyldes, at alle var udstyret med personlige kvalifikationer, der styrkede projektet? De var alle ildsjæle? Personerne var ikke udvalgt efter personlige kompetencer men faglige. Derfor vil det være interessant, ved hjælp af en Belbin-test, at undersøge, om personsammensætningen har været ubevidst heldig. Der var tydeligvis et udpræget godt samarbejde. I bilag 5 ses, hvorledes personernes Belbinfigurer (minus Irene som ikke havde tid til at udfylde skemaet, og Peter som kun havde minimal indflydelse på projektet, fordi han kom med så sent) tegner sig i en samlet form. Svagheden viser sig her i færdiggører, hvilke fint svarer til, at det blev akilleshælen i den danske del af projektet. Vi fik ikke lagt et læringsprogram på hjemmesiden! Styregruppen Den internationale styregruppe bestod af projektkoordinatoren fra hvert enkelt land. Disse koordinatorer havde så hver især en moderorganisation i ryggen, en slags følgegruppe. I starten var der lidt sprogvanskeligheder, men dels organiserede de sprogligt svage sig i starten med medhjælpere, dels viste der sig en umådelig udvikling i engelske sprogfærdigheder. Samarbejdet i gruppen var OK, men netop her viste den forskellig kulturelle baggrund sit udtryk. Danskerne har en udpræget mødekultur og pressede på, for at der afholdtes møder, men oplevede en dyb frustration over, at ønsket ikke var gensidigt. De øvrige fire lande var i stedet produktfikseret. De arbejdede hjemme, og bød ind med færdige resultater, hvilket kom til udtryk i udviklingen af hjemmesiden. Den voksede af sig selv. Den demokratiske beslutningskultur var nærmest ikke-eksisterende blandt de øvrige deltagere. I begyndelsen var det meget frustrerende at plædere for møder og fælles udvikling uden at blive forstået, men da vi i den danske gruppe indså, at det ikke var af uvilje, men havde baggrund i forskellige kulturelle traditioner, blev det en udfordring at arbejde med det.

12 11 Alle fire lande har været eller føler sig undertrykte: Galicien føler sig undertrykt af Spanien og kæmper, for at deres specielle kultur overlever, bulgarerne og letterne er ikke færdige med at finde en ny identitet efter et kommunistisk styre, og grækerne har oplevet undertrykkelsen i form af en militær junta. Vi må erkende, at danskernes lange demokratiske rødder umiddelbart kommer til kort blandt her og nu produktfikserede samarbejdspartnere, der er vant til at holde tingene tæt til kroppen og samtidig levere varen. Udefra kan det se ud, som om danskerne snakker, og de fire andre handler. I samarbejdet var måske det største udbytte for projektet. Det stod ikke i målbeskrivelsen, men her er EU-pengene givet rigtig godt ud. Bag om de fine målsætninger fandt store erkendelser sted for den enkelte om forskellighed i kultur, men her viste sig også en inderlig vilje til at acceptere, forstå og samarbejde. Her gennemgik hver enkelt en udvikling, ikke kun i styregruppen, også hos projektdeltagerne generelt. Projektlederen/ Projektkoordinator Den bulgarske projektleder havde den fordel, at hun havde prøvet den form for projekt før, men desværre var hun fraværende ved afholdelse af mødet i Grækenland. En yderligere fordel havde hun ved et udpræget godt samarbejde med den danske koordinator. Den gratis mulighed for telefonsamtaler over skype blev til fulde udnyttet. Dog bærer hun sin del af ansvaret for, at den sidste del af projektet ikke kom i hus. Vanskeligheden viste sig i, at hun manglede faglig viden om mulighederne i alternativ undervisning, og derfor ikke havde blik for at styrke det, der manglede, da finnerne ikke kom med i projektet. Da fokus i opgaven er den danske deltagelse, omtales den danske leder, projektkoordinator, her. Eriks erfaringer som projektdeltager er mange, men det er første gang, han er leder. Han så sin hovedopgave som koordinator og havde fuldt op at gøre med de knap 1000 mails, der skulle tages stilling til og fordeles. Arbejdet skulle jo ske i fritiden. Da hans styrker ifølge Belbin-testen er som formidler og ressourceforsker, kan det tænkes, at det var vanskeligt, at Bentes rolle i forhold til hans ikke var klart defineret. Måske ventede de hver især på den andens initiativer. Testen peger, på at begge scorer lavt i ideudvikling. Projektet kunne have haft en fordel i, at han havde markeret sig tydeligere som leder, men det kunne også have kostet i det gode samarbejde med lederen af moderorganisationen! Hans afventende lederskab gav til gengæld grobund for projektdeltagernes kreative muligheder, og hans udprægede venlighed og imødekommenhed styrkede det gode samarbejde. I stedet for at lægge kræfterne i at lede den danske gruppe, lagde han energien i samarbejdet med den internationale styregruppe og tegner sig for en væsentlig del af succesen på det plan.

13 12 Projektmodellen Bilag 6 er et forsøg på at rekonstruere projektmodellen, men da jeg først blev deltager fra og med mødet i Grækenland, er der mangler i udfyldelse af skemaet før den tid. Med fordel kunne en projektmodel være udfærdiget ved projektets start. Det ville have styrket projektlederens overblik, og projektdeltagere, som kom til undervejs, kunne nemmere have sat sig ind i forventninger og forpligtelser. Det kunne have sparet tid og ville ikke være gået ud over engagementet blandt deltagerne. Af planen ville det også have fremgået, hvad der skulle til af aftaler, for at Dansk Husflid fik det ud af projektet, de ønskede. Planen, som den fremstår nu, giver et billede af, at den danske projektgruppe brugte sin tid på at yde bidrag til de andres kærneområder og ikke på at arbejde med eget kærneområde, læring. Vilkår/ressourcer Ressourcerne i den tværnationale gruppe er omtalt i beskrivelsen af projektet. Her i analysen vil fokus være på vilkår og ressourcer i den danske gruppe. Kultur Omkring de fire gennemgående personer i gruppen: Erik, Inger, Irene og Marianne opstod der hurtigt et godt samarbejde. På forhånd kendte Erik og Marianne hinanden meget godt og Inger og Marianne havde et kort og positivt kendskab til hinanden. Kulturen etableredes hurtigt omkring imødekommenhed, venlighed, hjælpsomhed og glæde. Egenskaber, der havde en meget positiv indflydelse på mødeformen, som var lange rejsetider, andre landes nationale kulturer og samvær 24 timer i 5 dage. Alle mødte med ønsket om at få det bedste ud af det indbyrdes og med de øvrige deltagere. Fagligt Hver af personerne i den gennemgående gruppe havde kvalifikationer inden for deres afgrænsede faglige kærneområde og samtidig interesse, forståelse og viden om husflid/kunsthåndværk. Alligevel havde de en fornemmelse af ikke at være klædt tilstrækkeligt på, når de tog af sted. De manglede en arbejdsbeskrivelse: hvad skulle de have med hjem, og hvad skulle de yde? Ressourcerne var til stede, men vilkårene var manglende præcisering af roller og mål. Økonomi Økonomien var rejse og ophold betalt. Rejseudgifter er forholdsvis lette at dokumentere, men opholdsudgifter er lidt uldne. Et måltid har sin pris, men hvis man har brug for lidt chokolade eller lignende til mellemmåltid! Det var nu ikke det store problem. Moderorganisationen var vant til at klare en sådan økonomi. Deltagerne brugte deres feriedage og fik ikke penge-løn. Oplevelserne i fremmede kulturer var lønnen i sig selv. Ud over deltagelse i diverse festivaler var der lokale natur- og kultur-oplevelser der styrkede og udviklede det tværkulturelle kendskab på mange niveauer. Fra det formelle kulturelle udtryk

14 13 for eksempel i form af museumsbesøg til den dybt personlig face to face snak om familielivets problemer. Risiko Da projektet er et udviklingsprojekt, kan det, at projektgruppen blev etableret hen ad vejen, udvikle sig til både en fordel og en ulempe. Risikoen ved, at den var etableret på forhånd, kunne gøre den stiv og ufleksibel over for den udvikling, der var ønskelig. Det kunne, på den anden side, også betyde større arbejdsindsats ved mere tid. Risikoen ved at etablere gruppen løbende kunne have en ulempe i form at tidspres og hovsa-løsninger. Det kunne også betyde, at der blev valgt de rigtige personer, fordi behovet opstod før udpegningen. Når alle mål ikke blev opfyldt, synes det ikke at være på grund af måden, grupperne blev sammensat på, men mere på grund af styring. Da finnerne ikke kom med havde danskerne ikke nogen sparringpartner i udvikling af undervisningsmetoder. Det virkede lammende, man forsøgte at styre om ved i stedet at fokusere på et andet område hvor Dansk Husflid kunne få noget positivt ud af det. Man forsøgte at oprette en databank med kunsthåndværkere fra alle de involverede lande. En fortegnelse der kunne bruges til at skabe kontakt mellem husflidsfolk/kunsthåndværkere over grænserne. Dette tiltag blev, af forskellige grunde, ikke bakket op af de øvrige lande. 18 En stærk styring kunne måske have fået dette igennem alligevel. Det kan også være udtryk for en trinvis beslutningsproces: udviklede projektet sig således at det var hensigtsmæssigt at ændre målene? Det gælder for eksempel med hensyn til at lave en DVD med husflidsteknikker. Ideen blev frafaldet med begrundelsen, at ingen kunne instruere, når der kun var 3 min. til rådighed pr. indslag. Således er der risiko for, at målene ikke nås, når grundlaget ændrer sig. Man kunne også forsøge at skaffe kompetencerne, der manglede. Det var Peter et eksempel på, men enten var det for sent, eller også var styringen ikke skarp nok. Konklusion Allerede i bevillingen til Projekt Attic antydede Cirius, at målene måske var meget optimistiske 19. Projektet kan derfor betragtes som en succes, fordi man trods alt nåede 2/3 af målene. Man kan også mene, at det var det vigtigste, der mangler, fordi det er et Grundtvig-projekt og derfor har fokus på læring. 18 Begrundelse kan læses i artiklen om Galicien bilag 3b 19 Bevillingen s. 3

15 14 Ud fra at det er et EU-projekt, har det været en stor succes, fordi kulturudvekslingen skete på så mange planer: almen kulturudveksling, læring i praksis, storytelling, gamle lege, sange og danse, husflidsteknikker og mellemmenneskelig forståelse. To af disse punkter: almen kulturudveksling og mellemmenneskelig forståelse var ikke målsat i projektbeskrivelse, men var en bonus bag om projektet. Desuden fik projektet en sidegevinst i form af de mange artikler i offentlige medier, der blev skrevet i de forskellige lande. Udbyttet for interessenterne Cirius og Dansk Husflid må vurderes således, at Cirius fik 2/3 af målene i projektet opfyldt, men da de selv arbejder med mål i form af almen kulturudveksling og mellemfolkelig forståelse, har de samlet set fået et godt udbytte. Dansk Husflid levede op til deres forpligtelser over for de øvrige deltagerlande, men fik ikke udviklet den læring, som de efterspurgte. Heller ikke databanken blev til noget, men websiden og artiklerne giver dem en positiv omtale og viser dem som en organisation, der er udadvendt og eksperimenterende. Deltagerne i den danske gruppe fik udviklet deres sprogkundskaber, viden og forståelse for andre kulturer, gamle håndværk, gamle lege, dans og musik. De knyttede bånd og venskaber til fremmede, der medførte en udvidelse af deres menneskelige register. Der ud over fik Erik ny erkendelse og træning i at lede et projekt, Irene fik inspiration men ikke ny viden i sit arbejde som kunsthåndværker, Inger fik større viden og systematik i sin viden om gamle lege, og Marianne fik udvidet sit begreb og viden om storytelling, og fik lyst til at vide mere om projektarbejde. Karin og Peter var med en enkelt gang og fik nye spændende oplevelser. Perspektivering Da de fleste af de danske projektdeltagere var novicer i de roller, de havde i projektarbejdet, vil de med fordel kunne tilrettelægge kommende projektopgaver med større fokus på udarbejdelse af en projektmodel/plan og på styring af og information til deltagerne. På den anden side kan de medtage erfaringer om, at projektarbejdsformen er uhyre fleksibel og med få midler kan krones med succes. Litteraturliste Munk-Madsen, Andreas: Strategisk Projektledelse. Styr på udviklingen, Brønderslev, 1996, 199 s. Mikkelsen, Hans og Jens O. Riis: Projektstyring med enkle midler, Gråsten, udg., 174 s. Materiale fra undervisningen i Projektstyring, SVU på Tietgenskolen 11.maj til 19. juni 2009 ved Bjarne Ravn Uberg

16 15 Bilag Bilag 1, Bevillingen (se Bilag 2, Project summary Bilag 3a, artikel til Husflid, møde i Grækenland Bilag 3b, artikel til Husflid, møde i Galicien Bilag 4, kronik om Attic til Fyens Stiftstidende Bilag 5, Belbintest for den danske gruppe Bilag 6, Projektmodel Bilag 7, Referat og analyse af møde med Keas kvinder