Odense Nord har med bare 25 ruter skabt en del ny forretninger - side 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odense Nord har med bare 25 ruter skabt en del ny forretninger - side 18"

Transkript

1 Odense Nord har med bare 25 ruter skabt en del ny forretninger - side 18 2 Nr. 2 - maj 2013 OST bladet Både Distributions ledelse og 3F Post mener, at hensynet til de selvbærende teams funktionsduelighed og medarbejdernes kompetencer vejer tungere end ubehaget ved at skulle skifte rute og køretøj...side 4-9 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 28. maj 2013 Nu skal landposten også køre på cykel. På et stormøde i Odense den 14. marts blev det nemlig igen slået fast, at ved bølgelogistik skal alle i et team over en normperiode indgå i klargøringen. Post Danmark har for at beholde madudbringningen i København måttet basere det på deltidsjob. Til gengæld har det givet andre ny jobs på fuldtid med udkørsel af købmandsvarer i kommunen Uddannelse til alle. Men så mange i postområde Fyn-Sydjylland ville stille knallerten og tage på kursus, at man har måttet reducere antallet af kursusdage i det ny tilbud om uddannelse til alle værende medarbejdere. Til gengæld er de korte basiskurser på centrene næsten gået i stå og uddannelsen til industrioperatør endnu ikke kommet i gang. 10 Lang fredag lille torsdag. Der laves undersøgelser af, om arbejdsmiljøet holder, og om omdeleren holder tempoet de dage, hvor der med bølgelogistik næsten ingen indetid er. Der laves også undersøgelser af arbejdsmiljø og tempo med en 4-dages uge i pakkeomdelingen. 18 Odense Nord har med bare 25 ruter skabt en del ny forretninger til Post Danmark takket være postbudenes aktivitet og opfindsomhed, bl.a. udbringning af blomster Fornuft og skuldre Efter et par måneder med uklarhed om aftalerne i Distribution, var det tiltrængt, at der kom klar besked på et fælles møde i Odense i marts, som beskrives i dette nummer af Postbladet. Skulder ved skulder, blev der sagt, også når det gør ondt. For faldet i postmængderne gør ondt. Gennem flere år har kollegerne måttet leve med afskedigelser i takt med færre breve. Nu bliver der også pillet ved de grundlæggende dele af arbejdet, eller arbejdets DNA. Derfor er det afgørende, at kollegerne står sammen og er med til at finde lokale løsninger. Ideen med det hele blev trukket op i lederen i sidste nummer af Postbladet. Presset fra postfaldet er så stort, at det er værdien og kvalifikationerne i det enkelte job, der er i spil. Vi er lodret imod alle initiativer fra ledelsens side, som underminerer arbejdspladsernes værdi. Ingen kan vinde over postfaldet, hvis de lokale parter vælger at kæmpe mod hinanden. Derfor er det også Skulder ved skulder mellem tillidsfolk, ledelse og kolleger. Derfor bygger vi videre på Perspektivpapiret fra Og derfor var det godt og nødvendigt med klare signaler i Odense. Det er der fornuft i. Der sker mere i Odense. Kolleger og ledelse på Odens Nord skaber nye arbejdspladser ved et meget aktivt salg af mindre, supplerende transportopgaver. Det kan til gengæld give organisatoriske udfordringer. Det mest markante eksempel ses i Københavns Postcenter, med madudbringning på deltid. Der er ingen tvivl om, at de supplerende opgaver er en glidebane opad! En enkelt opgave kan, ligesom et enkelt brev, vanskeligt give fornuftige tjenester alene. Men med mange og voksende opgaver er de et vigtigt bidrag til fremtidens fuldtids postarbejdspladser. Også Pakkeposten mærker presset, men her på grund af GLS og andre konkurrenter, der ikke vil anerkende almindelige overenskomstvilkår på arbejdsmarkedet. Post Danmark har nu været først ude med aftalen med COOP om afhentning af pakker. Vi bakker fortsat fuldt op om pakkestrategien; pakkeomdeling skal forgå på ordentlige overenskomstdækkede arbejdsvilkår. Midt i kampens hede bør der kippes med flaget over uddannelsestilbuddet til alle i Postområde Fyn/Sydjylland. Initiativet udspringer fra overenskomstforhandlingerne i 2012, men uden markant opbakning fra ledelse og tillidsfolk var det ikke kommet så godt i gang. Uddannelse er kernen i medlemmernes jobsikkerhed, uanset om jobbet er i Post Danmark. Og uddannelse er kernen i Post Danmarks fremtid som virksomhed, der bygger på kvalitet.

3 Stormøde i Distribution - jobrotation i klargøringen Sat udenfor døren Fra kan til: der skal være jobrotation For at spare bygninger og have bilerne mest muligt ude at køre har man lavet bølgelogistik, så man går ud i bølger (på forskellige tidspunkter). Det kan man, fordi man på samme reol kan sortere op til flere ruter. Efter opsortering til første rute kan forkanterne med opmærkningen nemlig vendes, så man får spejlet til den næste rute frem. Til det har man valgt en arbejdsdeling, så nogle klargør posten til andre. Men skal nogle så altid klargøre posten, mens andre kun går med pakkede tasker, eller skal der være jobrotation? ¾ af medarbejderne behøvede aldrig tage overtøjet af På et tidspunkt regnede man med, at ¾ af medarbejderne aldrig skulle have overtøjet af. Og sådan fungerede det også for landposten i Slagelse, hvor man siden den 20. august sidste år har kørt forsøg med bølgelogistik. To byteam klargjorde hver dag posten til to landteam. Resultatet var, som der stod i Postbladet fra december, at landposten er blevet hjemløs. Og derfor mødte landpostbudene Når der næsten ikke er noget tilbage at samarbejde om, hvor er så det selvbærende team henne? Landpostbude i Slagelse mødes indendørs før arbejdstids begyndelse ikke alle når at lægge overtøjet hver dag op en halv times tid før arbejdstids begyndelse for at få lidt socialt samvær. Men som tillidsrepræsentant Connie Larsen sagde: Det kan ikke være meningen, at man skal møde her ½ time før for at have noget socialt. Skal vi have A- og B-medarbejdere? I en snak med Postbladet gav landpostbudene også udtryk for, at hvis det fortsatte sådan, ville der om nogle år, med personaleudskiftning osv., efterhånden dårligt være nogle landpostbude, der kendte hinanden mere. Men det kan også blive virksomhedens problem. For når der næsten ikke er noget tilbage at samarbejde om, hvor er så det selvbærende team henne? Og hvor er så sammenhængskraften, loyaliteten, tilhørsforholdet og engagementet? Og hvad med kompetencen og værdien på arbejdsmarkedet for den enkelte? Eller skal vi have A- og B-medarbejdere? Skal vi have nogle, der både kan det ene og det andet og andre, der kun kan omdele? Og når der afskediges efter kvalifikationer, står man måske også forrest i køen til fyring, når man kun kan omdele. På baggrund af den problematik havde Distributions ledelse og 3F Post indkaldt til stormøde i Odense for områdechefer og fællestillidsrepræsentanter den 14. marts. Et såkaldt princippapir fra december 2011 havde slået fast, at man ikke skal have ren omdeling i den forstand, at post i pakkede tasker bliver kørt fra distributionscentret i by X til by Y for der at blive omdelt af nogle postbude, der måske indtil da har arbejdet i det netop nedlagte postkontor i by Y. Om klargøringen stod der i princippapiret, at både den maskinelle og manuelle del skal optimeres, og at der derfor kan blive en øget På stormødet for områdechefer og fællestillidsrepræsentanter i Distribution den 14. marts 2013 fandt man anledning til at præcisere det obligatoriske krav i rammepapiret om jobrotation. For: Arbejdsdeling i klargøringen og jobrotation har vist sig at udfordre det lokale samarbejde, som det hed i en af de plancher, Distributions ledelse og 3F Post havde formuleret i fællesskab og fremlagde på stormødet. Det blev på stormødet præciseret, at selv om der skal være arbejdsdeling, så nogle på dagen har ren omdeling, skal alle over en normperiode deltage i klargøringsarbejdet, men ikke nødvendigvis alle i samme omfang, og at: Klargøringen skal foretages indenfor det team, der skal omdele posten. Mødet er første step i en kaskade, hvor tillids- og ledelsesrepræsentanter skulder ved arbejdsdeling og jobrotation. Et år senere, i december 2012, blev denne formulering i et rammepapir ændret til: alle deltager i såvel klargøringsarbejdet som omdeling af klargjort post over en normperiode. Og det hed nu også: Selvbærende team skal have en større sammenhængende opgave indenfor et geografisk område. Rammepapiret og et Info-møde om bl.a. dette blev beskrevet i sidste nummer af Postbladet, marts Skulder ved skulder også når det gør ondt skulder udlægger teksten nedad i systemet: 3F og DIS centralt forventer, at lokal ledelse og TR med disse rammer står skulder ved skulder i implementeringen af løsningerne. Også når det gør ondt Sikre fortsat sammenhængskraft Og hvor gør det så ondt? Nok især, hvor man må veksle mellem land- og by. For hvis du fx kun har bypost, kan du rotere mellem at have og ikke have klargøring ved bare at rykke nogle moduler. Din landpostbil derimod skal der en anden ind i, når du klargør. For den må ikke stå og vente på, du får klargjort. Så hvis dit distributionscenter fx dækker halvt by og halvt land, skal du skifte både rute og køretøj, skifte fra land til by og fra bil til cykel. Og omvendt. For Alle skal på skift ind i varmen og deltage i klargøringsarbejdet, men ikke nødvendigvis alle i samme omfang der vil så typisk blive dannet teams med et mix af land og by. Og byposten kommer ind i bilen og ud på landet, når landposten går til reolen. Det var angiveligt heller ikke efter pres fra ledelsen, at landposten i Slagelse blev sat udenfor døren. For som det hed i Postbladet, december 2012: Ingen på land vil ind og køre knallert. Men både Distributions ledelse og 3F Post mener, at hensynet til de selvbærende teams funktionsduelighed og medarbejdernes kompetencer vejer tungere end ubehaget ved at skulle skifte rute og køretøj. Hensigten med jobrotation er, siger Distributions ledelse og 3F Post: at sikre fortsat sammenhængskraft når der indføres arbejdsdeling, således at vi står stærkest muligt rustet til kommende forandringer og nye opgaver, og at sikre den enkelte medarbejders kompetencer. 4 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

4 Stormøde i Distribution - jobrotation i klargøringen Effektivitet på kort og langt sigt Slagelse retter ind Forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Hensigten med arbejdsdelingen i klargøringen er at spare penge, bruge færre kvadratmeter og få bilerne mere ud at køre. Det kan vi ikke sige så meget til. Og det ville også være mere effektivt lige nu og her at skære arbejdsdelingen skarpt til og altså have specialister i klargøring og specialister i omdeling og ingen rotation. Det ville i første omgang også give mere på bundlinjen. Og hvis vi lagde om på den måde om søndagen, ville det heller ikke gå galt om mandagen. For det er rutinerede folk, som kender deres metier, vi har til det. Men det er med en kæmpe risiko for, det vil falde fra hinanden på sigt. For hvad om bare 3 år, når der kommer personaleudskiftning, når medarbejderne mister kompetencer, og efterhånden ikke kender hinanden mere? Hvordan så med Lars Chemnitz - Når vi effektiviserer, har vi en fælles interesse i organisatorisk at pakke det ind, så vi fortsat kan arbejde i teams, arbejde selvstændigt og med høj kvalitet sammenhængskraften og med evnen til at omstille sig til forandringer og påtage sig ny opgaver? Så når vi effektiviserer, har vi en fælles interesse i organisatorisk at pakke det ind, så vi fortsat kan arbejde i teams, arbejde selvstændigt og med høj kvalitet. Det er både vores og virksomhedens interesse. For det hænger simpelthen sammen med medarbejdernes evne til at omstille sig. Distributions chef Martin von Horsten: - Selvbærende team er stadig for mig noget helt afgørende. Og det er afgørende, fordi der er rigtig meget sund fornuft i det. Vi skal åbent og ærligt forklare, at vi først og fremmest gør det her for at spare biler og kvadratmeter, men at vi samtidigt skal gøre det på en måde, så selvbærende teams kommer helskindet igennem og postbudene bevarer deres kompetencer. Eventuelle løsninger udenfor rammen rettes til i fornuftigt forløb, som drøftes lokalt, hedder det i den fælles udmelding fra DIS og 3F Post på stormødet i Odense. Her kunne chefen for postområde Sjælland, Klaus Pedersen, også fortælle, at processen med at rette til, så der kommer jobrotation i klargøringen i Slagelse, allerede er sat i gang. Ikke rotation om al klargøring Den klargøring, der skal være jobrotation i, og som teamet selv skal have, består alene i reolarbejde og pakning af posten. Pakning af depoter og MBA (Maskinbehandlede adresseløse) og andre indetidsopgaver kan løses på tværs af teams. Heldigvis ikke maskinstormere Martin von Horsten: - Et punkt i produktionsstrategien som: fortsat automatisering og reduktion af indetidsarbejdet er en præmis, som I som part altid har anerkendt og sagt: Hvis der findes en maskine, som kan gøre det på en fornuftig måde, er det fair nok. Det skal vi også vide at kvittere for. For I kunne jo godt have valgt at slås hver eneste gang, der kom en ny maskine, sige:, det kan vi gøre i hånden! Og så hurtigt af sted bilen må ikke stå og vente på, at chaufføren får sorteret posten Martin von Horsten: - Selvbærende team er stadig for mig noget helt afgørende Udsnit af deltagerne ved stormødet for områdechefer og fællestillidsrepræsentanter i Distribution den 14. marts Postbladet maj 2013 Postbladet maj

5 Stormøde i Distribution - jobrotation i klargøringen Nogle synes, det her er bøvlet Spørgsmål og svar Martin von Horsten: - Vi ved godt, at når vi kommer med det her, er der team, som er glade for at være team sammen, men som så er nødt til at dele sig op på en anden måde for at få alting til at gå op. Men vi må lave arbejdsdelingen, så postbudene fortsat kan deres håndværk, og så de kan og forstår processerne og samarbejder i team. For det, at man er en del af helheden og forstår helheden, er afgørende for os. Lars Chemnitz: - Der er medarbejdere, som synes, det her er bøvlet. De har måske kørt landpostbil i mange år. De er godt nok kede af at miste reolen, men ikke så kede af det, at de vil op på en cykel for at få den igen. Men der må vi stå skulder ved skulder og sige: Det forstår vi godt, men alle skal være en del af og kunne teamets opgaver. Vi skal ikke have nogen, der bare sådan er udenfor døren. Og derfor tilrettelægger vi det sådan. Når bilen skal mest muligt ud at køre, kan man ikke have den på tjenesten de dage, man har klargøring. Og hvis de andre tjenester er byomdeling, jamen så er det det, man har. Og det vil som udgangspunkt gælde alle. Lokale løsninger - men indenfor en ramme Er der nu ikke mere noget, der hedder: én mand, én reol, ét distrikt? Martin von Horsten: - Det er der ikke. Det er vi enige om. Og det er hele afsættet for det her. Kunne vi ikke få præciseret, at det ikke er nok at have klargøring hver anden mandag? Lars Chemnitz: - Jeg forstår godt behovet, men hvad er så grænsen? I må vurdere, om det lever op til formålet: at den enkelte medarbejder bevarer sin kompetence, og at det selvbærende team stadig hænger sammen. Martin von Horsten: - Hvis man i løbet af en normperiode bare er ved reolen nogle mandage, synes jeg, der er lidt for smart. Vi vil dog ikke definere nærmere, hvad vi mener med, at alle skal deltage i normperioden, men det skal leve op til hensigten. Og vi har aftalt en systematik, så der bliver holdt øje med det i tilknytning til D96 møderne. Er det nødvendigvis alle i teamet og ikke bare teamet, der skal have reolarbejde? Martin von Horsten: - Det, vi har aftalt, er, at for at medarbejderne kan beholde kompetencen, skal alle ind og have reolarbejde. Er så vidt muligt en ladeport for undtagelser? Lars Chemnitz: -, når vi skrev, at så vidt muligt alle deltager i klargøringsarbejdet over en normperiode var det af hensyn til, at der ligesom vi gør det i dag - skal kunne tages individuelle hensyn og for ikke at forhindre, at man kan påtage sig ny opgaver, der jo kunne kræve en anden tilrettelæggelse. At der kan tages individuelle hensyn, betyder ikke, at hvis en arbejdsleder vurderer, at ca. halvdelen har gode fingre, mens den anden halvdel har klister på fingrene, at så kan han tage i stribevis af individuelle hensyn og lade de sidste slippe for klargøring, og det betyder heller ikke, at han kan lade alle dem slippe, der ikke har lyst til at forlade deres bil og køre på cykel eller knallert i stedet for. Teams skal måske være større. Men kan den driftige leder så bare gøre det hele til ét, stort team? Martin von Horsten: -, vi tager stadig afsæt i TIKprogrammet fra 1998, hvor man spurgte: Hvilken størrelse giver et fornuftigt samarbejde? Og der er stadig sund fornuft i en overskuelig teamstørrelse, hvor man kender hinanden. Men dengang snakkede man om 10. Det, jeg forstår på cheferne ude omkring, er, at stykker nu er den definerede ramme. Og den vil vi gerne gøre lidt større for at få det til at hænge sammen. Men det trick med bare at lave det hele til ét team, det er altså ikke meningen. Martin von Horsten: - Det gælder både for PostNords produktionsstrategi og de papirer, vi har på vores samarbejde, nemlig håndslagspapiret, princippapiret og rammepapiret, at vi ikke skal presse det ned i noget, som er millimeterpræcist, men at det er rammer, indenfor hvilke man finder løsninger lokalt. For mig har en af de store oplevelser i de snart 4 år, jeg har været i DIS, netop også været, at når vi lægger tingene ud lokalt, fungerer det. Det er, når vi selv kommer ud og er lidt for kantede, det ikke fungerer. Men når der er lokalt ejerskab til den løsning, man anvender, så kan vi rigtig meget. Med rammepapiret skal der også findes nogle lokale løsninger indenfor nogle få, centralt aftalte rammer. De få rammer, der er, er så til gengæld obligatoriske. Det er også vigtigt at slå fast. 8 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

6 Stormøde i Distribution - 4 dages ugen Lille torsdag - store fredag - udfordrer planlægning og fuldtidsbeskæftigelse Lange dage ude i marken - arbejdsmiljø og tempo Marianne Holmsgaard, chef for postområde Nordjylland: - Projektet går planmæssigt frem. Lille torsdag starter vi op den 13. maj ved at fjerne 4 dages forsendelserne fra den. Lille torsdag er for at spare penge. Store fredag er for at opfylde nogle kundeønsker. Vi kan dog ikke helt rense de tynde stykker, heller ikke om torsdagen. Det afhænger af, hvor god maskinen bliver til at rense det. Men torsdagen bliver betydeligt mindre end i dag. Og så vender vi XY fredag lørdag, samtidigt med der sker det, som nogle kunder har set meget frem til, at vi omdeler 65% reklamer fredag og 35% reklamer lørdag. Det er et stort ønske i markedet, at når vi bruger to dage, at vi så får mest muligt ud dag 1. - Det er klart, det giver nogle udfordringer rent planlægningsmæssigt, når vi faktisk samler posten på 4 dage. Men vi skal bruge den store fredag til at få løftet kvaliteten generelt i planlægningen. Der er nemlig stadig nogen, der bruger 7,4 hver evig eneste dag året rundt. Men brug nu hele værktøjskassen. For der er ikke lige en snuptagsløsning på det her. Holder hun kadencen også på en lang fredag ude i marken? Kun for eksperter? Peter Madsen, fællestillidsrepræsentant, Nordjylland: - Alle dage bliver forskellige. Og så smider vi også forskellige funktioner oveni, nemlig at nogle står længere tid inde, og andre render ude hele tiden, så det til sidst bliver så teknisk indviklet, at vi risikerer, at kun 3 mennesker kan det: planlægger, arbejdsleder og koordinator. Hvis ikke vi får uddannelse til at få det her bragt ind i SBT, bliver det meget direkte arbejdsledelse. Under alle omstændigheder kommer vi nok tættere på at skulle gøre det op i indviklede tjenestelister ligesom dem på centrene. Ikke for at gå væk fra fuldtidsbeskæftigelse Martin von Horsten: - Vi arbejder indenfor håndslagspapiret, som også er blevet PostNords papir, og er enige om, det er gode principper med sund fornuft i. Et af principperne er, at vi skal basere styrken på fuldtidsbeskæftigede. Og det er stadig også min klare intention. Men så bliver jeg mødt af spørgsmålet: Hvorfor drejer I så rundt, og laver torsdagen endnu mindre, når det jo giver store problemer med vores måde at bemande på? Dertil må jeg svare, at vi sandelig ikke gør torsdagen lille, for at vi skal gå væk fra fuldtidsbeskæftigelse, men for at spare nogle besøg og dermed hente nogle kroner hjem. Men vi udfordres ganske rigtigt på det princip, når vi nedsætter basisbemandingen og laver lille torsdag og store fredag. Men der kan være andre håndtag. Fx kan vi med priserne prøve at flytte nogle af mængderne. I rammepapiret står, at arbejdsmiljøet ved arbejdsdage med klargjort post skal vurderes. Dette er allerede igangsat. Martin von Horsten: - Vi har to undersøgelser i gang. Den ene ser på, hvordan det er at omdele på cykel, knallert og i bil på de dage, hvor vi næsten ingen indetid har. For vi skal være sikre på, at det dur og virker at lave de tjenester. Og her ser vi både på arbejdsmiljøet og på, om man kan holde kadencen. Denne undersøgelse drejer sig ikke om tjenester længere end 8 timer. Holder de hjem - og holder de kadencen? - Den anden undersøgelse, som for et par uger siden er igangsat i PAK, ser på, hvad der sker, når man laver en 4 dages uge med tjenester, hvor arbejdsdagen kommer over de 8 timer. Hvis det viser sig, at den ekstra fridag betyder, at pakkebuddet godt kan holde kadencen, og at arbejdsmiljøet er i orden, kan vi spare 1/5 af vores biler. Men jeg står 100% inde for, at vi har en fuldstændig åben tilgang til det, og først skal finde ud af, om det virker, før vi breder det ud. Hvis vores folk bliver trætte, sætter kadencen ned og laver flere fejl, er effekten der jo heller ikke. - I brevene har vi store udsving hen over ugen, måneden og året. Så der kunne man måske også prøve med 4 dages uge for at få det til at gå op med fuldtidstjenester. Det kan så være, medarbejderne siger, at det vil de ikke, de vil arbejde 5 dage om ugen. Men i så fald kunne man måske godt alligevel bruge enkelte dage med lange tjenester til at lave gode fuldtidstjenester over en lang periode, så man altså aftaler en gang imellem at tage en ekstra tørn for at få kabalen til at gå op. 10 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

7 Madudbringningen i København fra fuldtid til deltid Mange synes det er et skråplan Kontrovers om udbud Læs mere på: Post Danmark har igen vundet udbuddet om madudbringningen i Københavns kommune, men det er kun lykkedes ved at lade arbejdet udføre på deltid. Det er noget af et skred i forhold til fagforeningens principper? - I allerhøjste grad. Flere tillidsfolk har udtrykt bekymring, fordi jeg har valgt at medvirke ved en lokalaftale om tjenestens opbygning med deltidsansatte, siger fællestillidsrepræsentant Morten Søndergaard, Københavns Postcenter (KHC). Det har da også været et kæmpe dilemma, hvor idealerne er blevet sat under hårdt pres. Men i stedet for at stille mig udenfor døren og råbe op har jeg altså valgt at blive indenfor, hvor man også kan få beskidte fingre. For det er ikke nogen nem kamp. Men at vi har beholdt madudbringningen, har allerede affødt en anden ny opgave med udbringning af grossistvarer for Københavns kommune. En opgave, der kan udføres på fuld tid og evt. senere kombineres med udbringningen af mad, så denne kommer mere på fuld tid. De gule biler er kørende reklamesøjler Så man kan ikke se isoleret på madudbringningen? -, og det ville også være et stort imageproblem for Post Danmark at miste den. De gule biler er jo kørende reklamesøjler. De viser, vi godt kan lave noget andet. Folk føler sig pressede af, der på den måde kommer deltid ind. Og der er da en risiko. Men det pres vil Fra parkeringspladsen ved køkkenet i Brønshøj, hvor bilerne kører ud fra der alligevel være. Det vil så bare komme fra et andet selskab, hvor vi ingen kontrol har. Og dem, vi er oppe imod, er firmaet Multitrans, som er en samling af såkaldt selvstændige vognmænd, der selv ejer deres biler. Så hvis de kører galt, er det dem selv, der betaler. Og feriepenge, sygedagpenge og pension har de ikke noget af. Det er nogle af de ringeste forhold, der findes på arbejdsmarkedet. Så kan vi bare forhindre dem i at komme på banen, er det i sig selv lidt af en sejr, som altså samtidigt også kan føre til, at vi får andre nye opgaver. Hvis vi gerne vil have noget at lave i fremtiden, bliver vi nødt til at gøre det på de forudsætninger, der bliver skabt. Vi bestemmer jo ikke, hvordan kommunen tilrettelægger deres udbringning af mad eller grossistvarer. Kommunen laver udbuddet, og så må man på bedste vis søge at udfylde de rammer, der måtte være. Vil man ændre udbudsreglerne, må man gå ind i politik, som jeg i øvrigt selv har gjort, bl.a. fordi jeg synes, udbudsreglerne er forkerte. Parametre ved 3 udbud vedrørende madudbring til ældre borgere i Københavns Kommune: I 2010 vandt Post Danmark udbuddet om madudbringning i København, men 8 måneder efter fik man hævet prisen med 15% begrundet som anført i et kommunalt notat, som DR København kom i besiddelse af: De kørelister, som Post Danmark har fået udleveret, og som bygger på Multi Trans ruter, har ikke været realistiske at gennemføre. Det tyder på, at Multi Trans har anvendt ikke-godkendte underleverandører. Multi Trans bedyrede, man ikke brugte ulovlig arbejdskraft, og kommunen bedyrede, den ikke havde set gennem fingrene med noget sådant. Notatet afspejlede bare opfattelsen hos Post Danmark, der heller ikke kunne dokumentere noget, men fastholdt kritikken: - Da vi startede på opgaven, mødte der nogle unge mennesker op og spurgte, hvilken tur de skulle med på. Vi måtte så fortælle dem, at det var ikke noget, de kunne komme med på hos os. I Post Danmark lægger vi vægt på at have ordnede løn- og ansættelsesforhold, siger chef for Facility Services i Post Danmark, Lars Udsen. Med henvisning til prisforhøjelsen hev Multi Trans Københavns kommune i Klagenævnet for Udbud. I stedet for at forlænge lavede kommunen så et nyt udbud, som Post Danmark vandt. Udbud Pris 50% 60% 100% Kvalitet 25% 20% 0% Leveringssikkerhed 10% 20% 0% Miljø hensyn 10% 0% 0% Forbehold 5% 0% 0% Tidligere tog Københavns kommune hensyn til flere parametre, når der skulle vælges leverandør. Nu vægter prisen 100%. Kvalitet, leveringssikkerhed og miljø vejer ikke mere noget i bedømmelsen. Koebenhavn/2012/03/26/ htm Indland/2012/04/10/ htm De kørelister, som Post Danmark har fået udleveret, og som bygger på Multi Trans ruter, har ikke været realistiske at gennemføre. 12 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

8 Madudbringningen i København fra fuldtid til deltid På deltid uden ret til spisepause Weekend og helligdage klarer Budstikken Multishop eller iposen.dk Hvorfor var det nødvendigt at gå ned på deltid for at beholde madudbringningen? - Bl.a. fordi ordren første gang byggede på et skævt og ikke oplyst grundlag. Man antog, at de ældre, der skulle have bragt maden ud, boede mere samlet, end de gjorde. Der var nok mere end en i hver opgang, man skulle op i, antog man. Det var også sådan, at Multitrans, der havde opgaven før Post Danmark, bare bragte maden ud, mens alle vores forinden skulle på et todages pølsekursus om grundlæggende madhygiejne. Vi måtte også skifte til nye, specielt byggede biler, udbedre parkeringsforholdene ved køkkenet i Brønshøj og opsætte et hegn for at forhindre hærværk på bilerne. Så det hele blev dyrere end forudset. Og skulle man så her ved den anden udbudsrunde byde ind med den fulde pris, kunne man umuligt vinde. I stedet har man på hverdagene deltidsansatte på 21 ¼ time om ugen, svarende til 4 ¼ time om dagen. De er delt på to hold. Et mindre hold, der møder op og kører frokostanretningen ud. Og et andet hold, der møder op om eftermiddagen og kører aftensmaden ud. Det sidste hold er langt det største, fordi der er langt flere, der får aftensmad bragt ud, og fordi denne skal køres ud i myldretiden. Man har lavet dette set up med to hold, fordi der kommer et hul eller slip imellem de to udkørsler, der ikke kan fyldes op med rengøring af biler og med pauser, men især fordi man på den måde undgår at betale spisepauser. Dem har man nemlig først krav på med mindst 6 timers tjeneste. Grundtanken ved første udbud var, at alle skulle være fuldtidsansatte og arbejde alle dage om året, også jule- og nytårsaften. Men snart blev der sat vikarer på lørdag-søndag. Det gjorde man i 1½ år. Men efter fagligt pres blev det til, at det i det mindste er Budstikken, der ikke har ulempeeller weekendydelser, der har lørdag, søn- og helligdage. Og sådan er det også i det ny udbud. Indbygget ovn, styret fra display i kabinen, sikrer den rette temperatur ved afleveringen af den vakuumpakkede og portionsanrettede mad. Morten Søndergaard: - I Københavns kommune har de gangbesværede også mulighed for at få leveret dagligvarer, som ikke er letfordærvelige: grossistvarer som toiletpapir osv. Det har været i udbud, og to leverandører har vundet, hvor folk så selv kan vælge hvem af dem, de vil have. Den ene er Multishop, som er en del af Multi Trans, altså igen denne samling af såkaldt selvstændige vognmænd. Og den anden er iposen.dk, som er en del af Rema 1000, der har valgt Post Danmark som leverandør. Det er klart en følgeopgave af madudbringningen, at vi har fået den ny opgave. Kommunen har sagt, at når vi varetager madudbringningen til deres tilfredshed, hvorfor så entrere med andre leverandører? Den har været døråbneren. Rene dagvagter på fuld tid Foreløbig er det aftalt, der kommer fem fuldtidsstillinger herinde med grossistvarerne. Og de er ikke tidsbestemt? Jo, for så vidt som de skal leveres indenfor et vindue, hvor folk har meldt, de er hjemme. Men det giver rene dagvagter, hvor vi kører udenfor myldretiden, hvad jo i forhold til produktivitet betyder rigtig meget. Rema 1000 har lager nær vores lokaler på Oliefabriksvej på Amager. De kører selv varerne derhen. Og så omlaster vi, udnytter de løfteredskaber, vi har, skifter bare en type paller ud med en anden type paller og udnytter den logistik, vi er mestre i. Det er ikke kombineret med pakkebuddene på Oliefabriksvej?, det kører vi separat. Der er så meget, at det godt kan betale sig? Rema 1000 har sagt, de også vil ind på privatmarkedet, ligesom Superbest og alle de andre, og der har de også os som leverandør, og så kan det blive til mennesker, der ikke laver andet. Så at man har vundet udbuddet om madudbringningen på deltid har givet andre job på fuldtid? Ja, og hvis man ude i Brønshøj kan kombinere madudbringningen med nogle af disse grossistvarer, og det er ikke umuligt, kan der komme mere fuldtid ud af det. Men jeg anerkender, det er svært. For alle kontrakter med kommunen er som udgangspunkt for en 2-årig periode. Og så kan politikerne finde på noget nyt. Var det en 5-års plan, var det nemmere. Måske kan der også klemmes nogle grossistvarer ind 14 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

9 Madudbringningen i København fra fuldtid til deltid Alle remplaceret Ikke 4 ¼ + 4 ¼ For at beholde madudbringningen for Københavns kommune har Post Danmark lavet et set up med ren deltid. Men hvad så med dem, der har haft det på fuldtid? Koordinator Jesper Larsen. Omkring jul fik vi at vide, vi alle sammen var opsagt. Men alt tyder på, at alle får tilbudt et andet job på fuldtid. Det ny set up trådte i kraft pr. 1. februar, men fra dag 1 har der jo ikke været ansat de 40 deltidsmedarbejdere, der skal være. Og de er der heller ikke endnu, men kommer ind efterhånden. Her midt i marts er vi omkring 10 tilbage af dem, der har været med fra starten, og som stadig er inde for at oplære de nye og også selv kører ture. 1. maj er alle ude. Og jeg tror, jeg selv bliver den, der lukker og slukker. Hvor kommer I så hen? En del er kommet til Facility Service på Novo, andre er kommet ind i visitationen på KHC, og 6-7 stykker skal være med til at starte det ny projekt op på Oliefabriksvej med udbringning af varer fra Rema 1000 for Københavns kommune. Alle i postuniform, men.. Hvor mange skal remplaceres? Til sidst var vi nogle og 20 tilbage herude på fuld tid. Og de remplaceres så løbende. Men fra starten var vi 34, som også dækkede weekender og helligdage med fri hver anden weekend. Men nogle faldt fra og fandt anden tjeneste. Og på Jesper Larsen jeg bliver nok den af de oprindeligt ansatte, der lukker og slukker et tidspunkt blev vi organisatorisk overflyttet fra Facility til Transport, så der kom transport-folk ind over, som havde halvdagstjeneste her og fyldte resten af dagen op med kassetømning eller andet. I forbindelse med sygemeldinger var det lige fra starten sådan, at Budstikken dækkede det, vi ikke selv kunne dække. Men det blev til mere og mere, især i weekenden. Og i det ny set up hedder det ren Budstikken- weekend. Til gengæld hedder det ren Post Danmark deltids medarbejdere alle hverdage. Det tror jeg så ikke kommer til at ske. Vi kommer nok, ligesom i dag, til at se Budstikken medarbejdere inde også om hverdagen. Du kan bare ikke se det. For i og med, det er meget vigtigt for brugerne, vi kommer i posttøj, har alle det på. Ledelsen har arbejdet hårdt for at ansætte ny medarbejdere. Og vi har også fået nogle. Men nogle af dem er så også røget i svinget. Ikke fordi vi har været hårde ved dem. Men enten har de ikke kunnet klare det, eller også har det bare ikke været noget for dem. Måske er tjenesten som sådan heller ikke attraktiv nok. Så folk kommer direkte ind fra gaden? Jesper Larsen: - Ja, det er spritnye folk, man ansætter. Har dem fra Budstikken så Budstikken arbejde ved siden af? Det er lidt forskelligt Er der nogen, der har to deltidstjenester? Der er faktisk nogle af de nyansatte, der har spurgt om, men det må de ikke. De to tidsrammer hedder udbringning fra kl. 11 til og så igen fra 16 til Med rengøring og andet, bliver der reelt en time imellem, hvor man ikke laver noget, hvis man skulle have begge tjenester. Den spildtid sparer man ved at dele det op i to deltidstjenester. Og med kun 4 ¼ time på hver har man heller ikke krav på nogen pause. Så den sparer man også. Næsten alle kører i rødt Kan ikke køre grønt I har måttet låne en bil fra Gribskov, hvor Post Danmark også bringer mad ud? Jesper Larsen: - Ja, og deroppe forstår de ikke, hvorfor vores biler går i stykker hele tiden. Men de kører jo rundt i sommerhusområder som Tisvilde og med længere mellem stoppene og knap så tæt trafik. Så de kan køre grønt. Vi har omkring 50 stop. Og med 3 minutter pr. aflevering har vi ikke tid til at være gode ved vores biler. Vi skal bare af sted. Og når vi fx skal krydse Åboulevarden eller bare ud i trafikken på Amagerbrogade, bliver bilerne presset af os. For vi har travlt. Vi kører diesel, men for bare at få bilen startet, skal den på turbo. Med de ovne, vi har i, vejer bilen nemlig 1½ ton. Så måske skulle vi have en større motor i den. 16 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

10 Odense Nord ny forretninger Når brevene falder - kan man køre med blomster i stedet for Det varme lead Det gør Linda Skjerning i Odense Nord, men stadig i rød uniform og i Post Danmarks gule landpostbil. Blomsterforretningen Lillys Blomster ligger på Lindas rute. Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye bor i kvarteret. Sammen plantede Linda og Finn ideen hos butiksejer Lilly Mortensen. Finn borede huller i nogle af de gule brevbakker, så potteplanterne kunne stå i dem. Distributionschef Klaus Bank (lige nu udlånt til Hovedkontoret i 6 måneder) kom ind over som Post Brevbakke nu vendt om og gennemhullet til transport af blomster Danmarks ansigt udadtil overfor Lilly. Og så slog de to en handel af, face to face. Finn Schebye: - Det, vores kunder efterspørger, er lokal forankring. De vil have en, der er så tæt på dem som muligt, og som kan tage en beslutning. De gider ikke snakke med alle mulige andre. De gider ikke have et kundecenter i røret og blive kørt igennem en papirmølle af formularer og skemaer. De vil snakke med den lokale distributionschef eller pakkechef, ansigt til ansigt. De vil have en, de kan gå direkte til og sige: Det er der, vi har problemet. Kommer ud personligt Klaus Bank: - I gamle dage var postmesteren sådan en med stor hat og sildesalat på skulderen ved festlige lejligheder. Og det skal vi ikke dvæle ved. Men vi skal heller ikke underkende, at man i byen vidste, hvem han var. Men når du i dag ringer til kundecentret, sidder der en, der svarer, et helt andet sted fra. Du har ikke længere et ansigt at sætte på dem, du ringer til. Men når jeg går ud til Lilly, og hun siger: Du skal ikke stå deromme. Kom ud bagved og få en kop kaffe! Så er det jo fordi, der er opstået en relation. Men den kunne jeg aldrig have skabt, hvis jeg bare havde siddet på mit kontor og ringet. At man kommer ud personligt synes den lille håndværksmester og andre mindre erhvervsdrivende er meget udbytterigt, - bl.a. fordi man så også kommer i dialog med kunderne om kvalitet, leveringsfrister m.m. og får mulighed for at svare på konkrete spørgsmål. Blomster: 3-4 dages arbejde på godt 1½ måned Klaus Bank: - At køre de blomster er ikke noget, man sådan bliver rig af på bundlinjen. Der er måske for hver buket, vi kører med, 7-8 kr. på linjen forneden til virksomheden. Men vi har kørt med 128 buketter fra den 2. november og til den 22. december. Og det har jo taget noget tid, svarende til 3-4 dages arbejde til et postbud. Fra budstuen i Odense Nord kan måske skaffe et varmt lead Mors Dag: Søndagsarbejde til postbude Klaus Bank: - Vi har næsten ikke haft nogen blomster at køre med i januar og februar for Lillys Blomster, for det klarer hun selv. Men her i forårsmånederne kommer der noget. Og vi regner med at skulle have 3 postbude til køre med blomster på Mors Dag. Det er så en søndag i år. Men hvad så? Det har vi løst. Vi sætter jo ikke vikarer og løse fugle på. Vi vil have vores faste folk til at gøre det. Og da vi spurgte ude i budstuen, om nogen ville, røg hænderne op. Og så må vi jo betale for det. For det er lidt ligesom madudbringningen i København. Det er også reklame. Ideen om at køre med blomster faldt dog ikke ned fra himlen til Finn Schebye og Linda Skjerning i Odense Nord. Det kunne sagtens have strejfet dem, men de kunne ikke have realiseret det, hvis ikke man i et par måneder sidste år havde kørt forsøg med Lokal Kørsel. Det satte dem på sporet. Og nu skal projektet rulles ud over hele landet. Det giver den lokale distributionschef mandat til at indgå handler op til en vis størrelse. Og det giver det lokale postbud en central rolle, idet han eller hun skal opspore forskellige salgsmuligheder, afdække kundens behov og tage den første snak med kunden. Postbuddet skal ikke være Lilly har selv en bil det er når det brænder på, postbuddet kører for hende sælgeren, men døråbneren. Postbuddet er generelt vellidt og har nem adgang til de lokale kunder, og kan efter en snak spørge, om ikke postmesteren (som folk jo ved hvad er) eller en fra salg må have lov til at ringe dem op. Klaus Bank: - Og svarer de så ja, er det det, vi kalder det varme lead. Du ved jo godt, hvor irriterende det kan være, når fx Berlingske ringer uopfordret til dig med et eller andet tilbud. Men hvis postbuddet i forvejen har lavet en aftale om, at man godt må ringe, er det noget helt andet. For så venter du jo på et opkald. Så er det et varmt lead. 18 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

11 Odense Nord ny forretninger Finn så TV Fyn, Ejby fik en ordre Sjovt og anderledes Men blomsterne er langt fra den eneste eller største ordre, der er kommet ind via salgslead i Odense Nord. Samme dag, Postbladet indfandt sig på Odense Nord, kom besked om, at endnu en ordre, var i hus. Med hvem kan endnu ikke afsløres, kun at den skal udføres af pakkedistributionen i Odense City. Og det er heller ikke første gang, Odense Nord skaffer andre enheder arbejde. Fx fik Ejby postkontor udkørsel af købmandsvarer, fordi Finn Schebye en dag så i Lokal-TV, at en brugs i området lukkede. Men hvordan skulle så ældre og gangbesværede få deres dagligvarer? Odense N: 25 ruter og 10 postbude involveret i 21 salgslead En liste over salgslead hængt op i budstuen vidner om bred aktivitet. 10 postbude har været involveret i 21 salgslead. 5 aftaler er sat i gang (de grønne). 8 er pt endnu ikke afklaret (de gule). 7 blev ikke til noget, men 5 af disse er ikke lukket helt eller er det kunt pt. Dvs kunden har selv angivet, at man kan vende tilbage. Salgslead er især målrettet de mindre kunder. Klaus Bank: - Dem, der sidder rundt omkring i vores salgskanaler, ved ikke altid, hvad Jensen ude i Ollerup har af behov. Men det kan det lokale postbud hjælpe med at afdække. Omkring de mindre erhverv har vi en del at samle op på. De store er jo nok rygraden i vores organisation, men man må ikke underkende de små erhvervsdrivende. Stort, uudnyttet potentiale Klaus Bank - Der er jobs og jobberigelse i det. Klaus Bank: - Selvfølgelig er jeg glad for, vi med salgslead laver noget omsætning, men det, som også er væsentligt for mig, er at få aktiveret postbudene på en anden måde og få flyttet om på den gængse opfattelse af postbude som nogle, der alene kan gå med post. Her kan vi se, at de altså godt kan bidrage med noget andet. Og dem, der har lysten og evnen til det, skal selvfølgelig have lov til at bruge den kompetence. Vi har et stort, uudnyttet potentiale gående rundt ude i landet. Men det potentiale kan vi få frem med det her, så vi også kan bruge de medarbejdere som ambassadører for noget, der ikke lige er kerneydelsen. Og det giver dem selv Oversigt over salgslead, hængt op i budstuen midt i december 2012 variation i arbejdet. Der er jobs og jobberigelse i det. Og selvfølgelig også økonomi. Men jeg har hidtil været mere optaget af at få mine medarbejdere til at tænde på det, end af, hvad der kom på bundlinjen. Det skal jo også lige løbes i gang. De medarbejdere, jeg har, er jo dygtige, loyale, og kvalitetsbevidste, og har egentlig bare gået og passet deres arbejde. Men via det her salgslead er nogle pludselig poppet op og har budt ind, så jeg tænkte: Hvor kom det lige fra? Jeg fornemmer også klart, at medarbejderne synes, det er spændende og rigtig fedt, når der kommer aftaler i hus. De har jo også været medvirkende til det. Kan du indpasse blomsterne i tjenesten? Linda Skjerning: -, for hos Inter Flora kan du indtil kl. 14 bestille til levering samme dag. Så når jeg har fri kl. 14, kører jeg det på overarbejde. Men det har mest været op til jul og andre højtider og nu til Valentins dag og Mors Dag. Hvad synes du om det? Jeg kan godt lide det. Ellers siger folk jo: Åh, kommer du nu igen med regninger!? Men nu bliver folk glædeligt overrasket og siger: dog, kommer du med blomster? Er de til mig? Og det hjælper måske også lidt på vores image. Folk ser os på en anden måde. Kunderne i blomsterbutikken ser også, vi kan noget andet end det sædvanlige. For mig selv er det anderledes og sjovt at have som afveksling. Og når brevene falder, skal vi jo også til at finde på noget andet. Linda Skjerning parat til aflevering Står og falder med incitamentet Som postbud har man vel et forspring med nem adgang til kunden? Holger Vedel Jensen: - Jo, men man kan alligevel ikke bare gå ind fra gaden. Det er godt at være forberedt. Det nytter ikke at gå ind til en kunde med 3 produkter, hvis det er det fjerde, kunden vil have. Vi kan let komme ind til kunden, men hvis samtalen ikke fører til noget fornuftigt, er det ikke så nemt at komme igen. Men der er i postbudene meget mere potentiale, end man umiddelbart regner med. Det skal bare finpudses, og have lidt mere støtte. Her har vi jo haft vores distributionschef Klaus Bank at støtte os til. Han fulgte også op på samtalerne og ringede ud, og sagde, de nok skulle høre fra os. Og så kunne man i mellemtiden målrette det mere. Men projektet står og falder med incitamentet for postbudene. Derfor mener jeg også, det skal være synligt for alle kolleger, at der er noget i at gøre en ekstra indsats, så der falder et eller andet af, så man kan gå ud en weekend eller andet. Virksomheden giver jo i forvejen medarbejdere rundt omkring bonus for at gøre en ekstra indsats. 20 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

12 Odense Nord ny forretninger Småt er godt Når noget skal flyttes fra A til B Holger Vedel Jensen, der selv har æren for to af de større kontrakter, kr. for reklamer i et firma og kr. for daglig afhentning af pakker i et andet firma, advarer mod, at man, når det gælder reklamer, pådutter kunden en stor standardløsning, han egentlig ikke efterspørger. Holger efterlyser smidighed i systemet, så man mere præcist rammer kundens behov: - Nogle firmaer har bare ikke kr. at gå ud og bruge på en reklame. Og vi skal heller ikke prøve at sælge et produkt til , hvis kunden efterspørger et til 5- eller kr. For hvis de føler, de har betalt for mere, end de havde brug for, kommer de ikke igen. De skal have en aftale med færre midler, og så skal vi hjælpe dem med at målrette deres markedsføring endnu mere præcist mod bestemte modtagersegmenter. Så kommer de måske igen efter 3 måneder. Hvem har brændeovn? - Et sted har jeg et firma, der sælger brænde til private, og jeg har så tænkt lidt over, hvad for produkter vi har, og hvor meget vi kan målrette reklamer. Han vil jo gerne henvende sig til kunder, som har en brændeovn. Og til sådan en mindre virksomhed ville et produkt som det, vi havde engang, der hed Brevet, have været en oplagt mulighed. Vedkommende har i øvrigt fået et tilbud på , virker interesseret, men der er ikke registreret noget salg endnu. - Ordren på de kr. kom også i stand, efter jeg havde brugt 3-4 timer på at hjælpe kunden, et nystartet køkkenfirma, med at målrette reklamerne til de grupper, de gerne ville have fat i. Salgsafdelingen lavede den endelige aftale, Holger Vedel Jensen føler kunderne, de har betalt for mere, end de havde brug for, kommer de ikke igen men så var kunden jo forinden sporet ind på, hvad det handlede om. Mikroomdeling igen - Vi burde have mikroomdeling igen, småblade, magasiner, kirkeblade, og reklamer i mindre antal. Dem kunne vi tage en snak med kunden om. Og når han så har fået dem trykt, kan vi tage dem med tilbage til distributionscentret og få dem omdelt. Det er så ikke reklamer til hele huset, men til et specielt område. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Der er mange penge i det. Og det må være rimelig nemt i dag, hvor vi får post, der er maskinsat på alle mulige måder, at have en reklame, eller et par stykker, med ekstra, også selv om de ikke indgår i reklameomslaget. Vi er nødt til at være lidt mere offensive. Og ikke bare være det indadtil ved at effektivisere og stå ved to reoler osv., men også ved at gå ud til kunderne og sige: Vi kan tilbyde jer det og det! Flere timer til rådighed i butikken Du har jo selv en bil stående derude, så hvad bruger du Post Danmark til? Lilly Mortensen, Lillys Blomster : - Vi bruger Post Danmark i situationer, hvor der er tryk på i butikken, og vi siger: Vi kan bedre bruge vores hænder i butikken, i stedet for at skulle ud og ligge og køre på landevejen. Så jeg får flere timer til rådighed i butikken. Fordelen ved postbudene er også, at de er kendt i området. I stedet for at have nogle udefra, der ikke så let kan finde rundt, til at gøre det. Folk kender også posten. Postbudene er vellidte, og jeg har fået positiv respons på det. Og så er de jo søde og rare at arbejde sammen med. Erhvervscenterchef i FSY, Marianne Nissen kalder sig brobygger. Hun forbinder drift og salg, når det handler om salgslead og lokalkørsel. Men det er vigtigt at skelne, siger hun. Postbudene skal jo ikke ud og være rigtige sælgere, når de laver salgslead. De skal ikke kunne alle produkter og priser. Det kan jeg heller ikke selv. Jeg kommer også fra drift. Alt det har vi også en fantastisk dygtig salgsstyrke til, men postbudene skal observere, bruge øjne og ører, afdække behovene hos kunden, forberede salg og være døråbner. Det er de langt de bedste til. Salg ville jo fx aldrig komme ud og finde Lillys Blomster. Skal ikke være frelsende engle Hvis svaret på kundens ønsker er et hyldeprodukt, fx en kl. 10 kunde, er det ligetil. Det sender vi bare op i vores kundelinje. Men er det en lokalkørsel som fx Lillys Blomster, som Klaus Bank i øvrigt klarede selv, tager jeg først med distributionschefen eller en distributionsleder ud og afdækker kundens behov, og så sætter vi os hjemme og finder ud af, hvordan vi kan håndtere det i driften, og om vi kan håndtere det. For vi skal heller ikke være frelsende engle, der tager alt på os. Og det er klart, at især når vi kan flette vores eksisterende produkter med de ny, er der god energi i det. Salgslead og lokalkørsel går på mindre aftaler? Ja, der er en beløbsgrænse. Overstiger kundens behov den, skal det over i vores salgsorganisation. Hvis et postbud taler med en stor kunde, hvad han selvfølgelig er velkommen til, kommer det op til mig og så tager jeg en sælger med ud til dialogen med kunden. Men det handler mest om at finde frem til de små og mellemstore virksomheder, som vi sagtens kan lave noget mere for. Og der har vi typisk ikke et skræddersyet produkt, der siger: Sådan og sådan skal det gøres. Det bestemmer vi selv fra gang til gang. Marianne Nissen vi får ikke det her til at køre uden postbudenes engagement og medvirken, og derfor gør vi nu meget for at komme ud og motivere og fortælle medarbejderne, hvorfor vi gør det. Kører gris, ko, firmafrugt, kyllinger og fisk Som erhvervscenterchef har jeg altså to berøringsflader. En opad i forhold til salg og en nedad med at få alle de ny ting driftet. Fx kører vi nu for firmaet GRIS & KO, og vi kører med fisk, firmafrugt og kyllinger for forskellige andre firmaer. Så det handler også meget om emballage: flamingokasser, der er hermetisk lukket og med tøris i. Meningen er jo også, at vi skal ud og have fortalt om alt det andet, vi kan. Vi er kendt for breve og pakker, men vi vil gerne være kendt på den måde, at når man skal have flyttet et eller andet fra A til B, så kommer man i tanke om Post Danmark. Men alt det kan vi ikke få til at køre uden postbudenes engagement og medvirken, og derfor gør vi nu meget for at komme ud og motivere og fortælle medarbejderne, hvorfor vi gør det. 22 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

13 Odense Nord ny forretninger I hvert fald dø med støvlerne på 3GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE BILFORSIKRING HOS TJENESTEMÆNDENES FORSIKRING Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye: - Jeg synes ikke, en fællestillidsrepræsentants opgave bare er overenskomster og regler. Det kan også være at sørge for, at vi får noget beskæftigelse. Og derfor er jeg også engageret i salgslead. Der er arbejdspladser i det. Men det kræver altså også, at distributionschefen, måske bistået af erhvervscenterchefen, kommer ud i budstuerne rundt omkring og op på ølkassen og fortæller, at det altså nytter noget at gøre noget og nævner alle de gode eksempler. Det kræver, den lokale chef forstår, man godt kan motivere en hel flok i stedet for bare tænke på, det går nedad. Det kan være signalet til, at ledelsen siger: Vi kan prøve noget nyt, og vi vil gerne investere i tide og forsøge at bevare nogle arbejdspladser. Det tror jeg er en rigtig vinkel. Det giver lidt optimisme? Ja, at vi i hvert fald vil dø med støvlerne på. Vi kan godt bryste os af resultaterne Finn Schebye: - Men jeg synes jo også, det er spændende og giver postbuddet nyt indhold i arbejdet. Postbuddet er utrolig vellidt overalt i Danmark, og det skal virksomheden vide at udnytte. Der ligger mange ressourcer og skjulte talenter, som lige pludselig popper op. Og jeg kan jo registrere, de synes, det er sjovt. Det bliver en anderledes tilgang til at gå på arbejde. Mange postbude er jo også involveret i alverdens foreninger og Finn Schebye salglead kan give beskæftigelse. Derfor er jeg som fællestillidsrepræsentant engageret i det. Men det kræver også, den lokale chef kommer op på ølkassen ude i budstuen og fortæller, det nytter noget kan så trække på et netværk. Selv har jeg siddet i sponsorudvalget i den lokale fodboldklub, og kunne derfor ringe direkte til butikschefen i Løvbjerg i Tarupcentret, hvor postbutikken også har til huse, og spørge, hvad Post Danmark kunne gøre for ham. Det var der så aldrig nogen, der havde spurgt ham om før. Og det er da lidt beskæmmende, man ikke engang har kunnet finde ud af at knytte en samarbejdspartner til vort firma. Jeg kunne også tage fat i chefen for Rema 1000 her på stedet. For hvad er det, discountkæderne ikke har? De har ikke vareudkørsel. Det kunne vi tilbyde. Og tænk sig et drømmescenarie, hvis der ved siden af Lottokuponen i butikken stod en med: Post Danmark Vareudkørsel, og hvor der stod, at hvis vi kom til en aftalt tid, kostede det det, men hvis vi måtte flette det ind i vores tur, var det en helt anden pris. Jeg har sammen med distributionschefen prøvet at få Rema til at bide på, Men hver gang, de skulle til at bide til bolle, stillede de os nye spørgsmål, så vi til sidst måtte sige: Vi kan ikke trænge igennem. Men flere andre ting er jo lykkedes. Klaus Bank har været god til at motivere folk. Og vi er jo kun et lille sted med 25 ruter. Så jeg synes godt, vi kan bryste os af de resultater, vi har nået. Men jeg synes også, Post Danmark kunne lægge en lille gulerod ud som fx en middag for to, hvis du har skaffet et godt hint Du fortsætter normalt på samme trin og pris efter en skade Bilforsikringen indeholder også vejhjælp. Du kan få en lånebil En reparation på Tryg reparationsværksted giver dig en lånebil ved bestemte skader på bilen. Hjulskift og vejhjælp til trailer for under 1 kr. om dagen Køb tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp for under 1 kr. om dagen*. Så får du bl.a. Tryghedstjek, to årlige hjulskift til bilen og vejhjælp til den trailer eller campingvogn, du trækker. Bestil et uforpligtende tilbud. Scan koden eller ring på Du kan også læse mere på tjm-forsikring.dk * Index Postbladet maj 2013 Postbladet maj

14 Uddannelse - pilotforsøg i FSY Uddannelsestilbud til alle Postrelateret indhold Postområde FSY (Fyn og Sydjylland) kører pilotforsøg, og har lagt ud med at tilbyde alle, der ville: 1 IKV-dag (Individuel Kompetence Vurdering) og 3 kurser á 5 dage i lean, kundefokus og facility. Men tilstrømningen sprængte alle rammer. Så man måtte neddrosle antallet af kursusdage. Og når set skal rulles ud over resten af landet, bliver det smurt endnu tyndere ud. Torben Struck I den situation, vi står i, er det rart at få papir på noget uddannelse Ledelsen sagde: 25%, Torben: 75%. Der kom: 50% - Af de 1200, der kunne tage imod tilbuddet, har 600 meldt sig, altså 50 %, hvor ledelsen havde forventet 25 %, og jeg selv forventede mange flere, fortæller fællestillidsrepræsentant Torben Struck. - For i den situation, vi står i, med fyringstrusler hængende i luften, er det jo rart at få papir på noget uddannelse, selv om indholdet måske ikke er det, vi helst ville have. Samtidigt er det, at folk er væk på uddannelse, med til at holde kolleger længere tid i beskæftigelse. Derfor troede jeg, interessen havde været større, og tilslutningen var blevet 70-80%. - Ledelsen mente, der var sat rigeligt med penge af, og sagde: bare gå løs, og stillede folk 15 kursusdage i udsigt. Det samlede antal dage, vi pt. tilbydes er 10. Men folk har accepteret det i respekt for, det var et pilotforsøg. Louis gik foran - Men havde vi ikke haft vores områdechef Louis Lindholm til at gå foran, var succesen ikke blevet så stor. Jeg tror, han har været ude og promovere det i 80% af omdelingsstederne, og har altså taget sagen i egen hånd. Han har været en god ambassadør for det. Vi kan også se forskelle i tilslutning alt efter, hvor stort eller lille ledelsens engagement rundt omkring har været. Hellere undvære IKV dagen end en kursusdag - I den IKV, de afskedigede får, er der en længere personlig dialog om kompetencemappen og en bredere afdækning af ens ønsker og evner. Den IKV, der er i pilotforsøget, er derimod snævert målrettet de 3 kursusmoduler, og går på, om du fx i forvejen kan så meget lean, at du kan få merit, så du skal have en kursusdag mindre i det. Men af de 400, der indtil nu har været igennem IKV, har kun 2 fået merit. Så det var måske ikke umagen værd. I spørgeskemaet skulle man redegøre præcist for, hvad de forskellige betegnelser for leanting står for, fx de 5 S er. Spørgsmålene går ikke på, hvordan du håndterer det i hverdagen, men hvad de forskellige udtryk betyder. Men det er folk ikke helt skarpe på. De er mere skarpe på, at det er sådan, de gør, og ikke på, hvad vi kalder det. Så når de nu vil reducere kursusdagene, kunne vi da bedre have undværet IKV en. Torben Struck: - Tidshorisonten skuffer lidt. Endnu er der jo ingen, der har været på et af kurserne. Men vi er tændte og vil gerne på uddannelse. Man har fået IKV en. Men derfra går der for nogles vedkommende et helt år, før de kommer videre. Sommeren 2014 er nemlig målet for, at vi er færdige. Vi ville hellere gå direkte på uddannelse. Men selve det, at man laver noget uddannelse, er da meget positivt. Det er jo nøglen til at bevare værdien på arbejdsmarkedet, hvis ulykken er ude. For så er folk lidt bedre rustet. Men det er ikke nemt at sælge til alle. Nogle har svært ved at forstå, at man afsætter mange ressourcer til det, når vi samtidigt har svært ved at Hatten af Morten Søndergaard: - Jeg vil give stor ros til dem, der har siddet med pilotforsøget, både til Søren Juhl Rantorp, chef for HR-Udvikling i Distribution, til områdedirektøren, Louis Lindholm og til fællestillidsrepræsentant Torben Struck og flere andre, for at de har været helt indforstået med, at hvis det nogenlunde skulle være en succes, så var det vigtigt, at man stod sammen om det. Og det er mit klare indtryk, at det har man loyalt videreført. De gange, hvor jeg har været af sted med både ledelse og tillidsfolk, har man stået last og brast. Og det synes jeg er rigtig positivt. få posten ud. Men jeg synes, det er vigtigt, man også får uddannelsen med. Især i disse tider. Så når man endelig får tilbuddet, synes jeg da, man skal slå til. - Indholdet af kurserne kan diskuteres. Det er jo posten, der har smidt penge i, så det er meget postrelateret, men er alligevel også noget, man kan bruge mange ste- Han kan stille knallerten og lade andre køre den, mens han er på kursus der i dagens samfund og vise, man har papir på, så man står et lille skridt foran i arbejdsløshedskøen. Man kunne måske have ønsket sig et lidt andet indhold. Men der kan jo altid komme andre, nye kurser til. Det positive er, at Post Danmark nu er startet med efteruddannelse af medarbejderne. Og så kan vi arbejde videre ud fra det. 26 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

15 Uddannelse - pilotforsøg i FSY Næsten for stor succes Noget for begge parter - Pilotforsøget i postområde FSY (Fyn og Sydjylland) har måttet skære antallet af kursusdage ned fra max. 15 til max. 8. Og når projektet udbredes til resten af landet, bliver det max. 6, således at man efter IKV-dagen kun kan vælge ét kursus á 2 dage om året, fortæller fællestillidsrepræsentant i KHC, Morten Søndergaard, der har deltaget i arbejdsgruppen, der forberedte uddannelsesprogrammet. - Problemet er, at pilotforsøget, især takket være en flot indsats af postområdets chef, Louis Lindholm og fællestillidsrepræsentant Torben Struck, er blevet en stor succes og et tilløbsstykke. Hvem betaler? Er det overenskomstmidler? Morten Søndergaard: -, men bag det ligger en aftale fra overenskomstforhandlingerne om at lave et uddannelsestilbud til værende medarbejdere. Og det betales af Breve Danmarks omstillingspulje, der er på ca. 8 millioner om året. Og både i 2013 og 2014 regner man med, det vil belaste puljen med 5,5 mio. kr. Fokus skiftede fra uddannelse af dem, der var på vej ud, til uddannelse af værende medarbejdere at tilbyde folk en IKV i opsigelsesperioden alene må betragtes som en narresut Hvordan kom det i gang? - Baggrunden var en stor frustration hos postarbejderne over fyringerne i 2011 og et ønske om, at de fyrede kunne få noget med sig fra Post Danmark, som de kunne bruge i deres videre arbejdsliv. Derfor rejste vi kravet om, at alle opsagte postarbejdere fik retten til en IKV, så de i det mindste kunne blive mere afklarede om deres ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet, når de forlod Post Danmark. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev der nedsat nogle arbejdsgrupper.. En af dem var om uddannelse. Og fra det kan jeg direkte citere chef for Aftaler og Vilkår, Hans Erik Nielsen: at tilbyde folk en IKV i opsigelsesperioden alene må betragtes som en narresut. Og det gjorde, at der blev enighed om at give folk nogle reelle muligheder for uddannelse i opsigelsesperioden. Byttehandlen var også, at sygefraværet i opsigelsesperioden har det med at eskalere, mens virksomheden trods alt får refusion for AMU kurser. Men når afskedigelserne bare fortsatte, hvorfor så ikke sætte tidligere ind, dvs. med uddannelse til de værende medarbejdere? Det så både vi og virksomheden en interesse i. Og det rykkede faktisk fokus en hel del. Og det er det, forsøget i FSY kommer af. Når fokus skifter fra uddannelse af opsagte til uddannelse af værende medarbejdere, skal indholdet vel også være noget, virksomheden selv kan bruge, og ikke bare noget, den enkelte kan have med i bagagen ud af virksomheden? Morten Søndergaard: - Ja, det er igen en byttehandel. Tanken er, at der skal være noget for begge parter. Leankurset er klart Post Danmarks ønske. Det skal man ikke tage fejl af. Facility betyder, at man er parat, hvis der dumper en ny opgave ned fra himlen. Men især kundefokus har Torben Struck og jeg holdt fast i. Lean bruges mest i fremstillingsvirksomheder, mens der vist ikke er nogen virksomheder, der ikke bruger kundepleje. Det rammer bredest. Håbet var også, at når nogle fik uddannelse, fik de lyst til mere uddannelse. For når folk er væk på uddannelse, skal andre jo udføre deres arbejde, dvs. tidspunktet for opsigelsen trækkes længere ud. For i dag diskuterer vi ikke, hvor mange folk vi skal af med. Vi diskuterer kun rækkefælgen. Det vigtigste for os har heller ikke så meget været det konkrete indhold af uddannelsen som selve det at få skabt en uddannelseskultur, så det at tage på uddannelse ikke signalerer, du melder dig som den næste i rækken til at blive fyret, og så der ikke bliver set skævt til dig, fordi du vælger at gøre det, men at man tværtimod tager det som noget positivt. Og når nogle Korte basiskurser sat i stå Måske ville hun godt have været på basiskursus? gør det, kan det måske også mindske andre kollegers frygt for igen at komme på skolebænken. Altså en udvikling i stil med den, der har været her i KHC med IKUF (Industriens Kompetence Udviklings Fond = valgfri uddannelse betalt af overenskomstmidler). I 2011 havde vi 63 IKUF dage herinde. Nu er vi på 2200 dage. Vi har team, hvor 70% har været af sted. Og jeg har så at sige hver dag en samtale med en, der gerne vil have et kursus. Og skal man sætte en samlende overskrift på det, som fra starten har været tanken med det fra 3F, er det at få skabt den kultur, at man selvfølgelig skal uddanne sig. Basiskurserne, som man lokalt har haft på centrene i dansk, regning, edb osv., er gået i stå? Morten Søndergaard: - Fuldstændig. Der har været nogle få i 2012, men slet ikke oppe i det leje, man kunne ønske sig. Og det er, fordi virksomheden har ændret struktur og har centraliseret en masse af de beslutningsprocesser. Så de uddannelsesudvalg, der har siddet på hvert center, har tabt indflydelse? - Ja, de er flere steder reelt nedlagt. Men vi må også bare erkende, at når arbejdsgiveren laver strukturen om, må vi, som fagbevægelsen også altid har gjort det, følge med og tilsvarende lave vores struktur om. Med vores egen struktur lige nu modarbejder vi bare os selv. I stedet for at sidde lokalt med indflydelse på de sidste 5 % vil jeg da hellere udpege en anden til at forhandle for alle centre om de 95%. Så problemet skyldes, at virksomheden har centraliseret beslutningsstrukturen på området, men det kan løses, hvis vi også gør det? - Ja, for budgettet på området skulle være uændret. 28 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

16 Uddannelse - med svendebrev Uddannelse til Industrioperatør - et længe næret ønske Ikke i den stak, der hedder ufaglærte Én ting er kortere kurser, noget andet er en rigtig erhvervsuddannelse, hvor man bagefter står med et svendebrev i hånden. Før i tiden havde man i Post Danmark en postoperatøruddannelse. Med den blev man fuldbefaren på de 3 hovedområder: distribution, transport og centre, og stod bagefter med et svendebrev i hånden og en højere løn. Svendebrevet kunne bare ikke bruges udenfor virksomheden, og dem, der fik det, endte ofte der, hvor de kom fra, fx i omdelingen, bare til en højere løn. Post Danmark vurderede efter 10 år, at den uddannelse var for dyr i forhold til udbyttet. Og det sidste hold var til svendeprøve i F Post arbejdede og håbede i 2010 på, at der så i stedet for kunne blive oprettet to rigtige erhvervsuddannelser med nogle svendebreve, som også var valide udenfor Post Danmark. Nemlig en i centrene som industrioperatør og en i transporten som godschauffør. Den sidste blev til noget. Men efter at statstilskuddet til voksenlærlinge er faldet bort, er det nu kun unglærlinge, der i Post Danmark Transport kan få svendebrev som godschauffører. 3F Post forsøger nu igen at overbevise virksomheden om, at Industrioperatøruddannelsen vil kunne svare sig. Kan passe bedre på maskinen og køre den mere effektivt - Det er min klare overbevisning, udtaler Morten Søndergaard, at hvis du står ved en FSM-maskine eller en af de nye CFC maskiner, Medarbejderne har allerede fingrene i CFC-maskinen som de med fordel kunne lære bedre at kende dem der visiterer og sorterer i ét hug, så ved du udmærket godt, at hvis den begynder at lyde anderledes, så er der måske noget galt under opsejling, men det er ligesom ikke dit bord. Det eneste, du bliver målt og vejet på, er også, hvor mange breve, du kører igennem i timen. Så du kører bare videre. Du må jo heller ikke åbne maskinen, og har intet kendskab til, hvordan den ser ud indeni. Nu kører den måske også lidt langsommere. Men hellere køre 90% i en time end ringe og bruge 20 minutter på, at mekanikeren kommer og laver den til 100%. For ikke at tale om, der måske slet ikke er noget galt, men at det bare er dig, der er hysterisk, så maskinen er blevet stoppet, og mekanikeren tilkaldt uden grund. Så vil arbejdslederen nok også se skævt til dig. Så du kører bare videre. Hvem siger også, du overhovedet har lagt mærke til noget? Og så bryder maskinen måske ned til sidst. Og så tager det rigtig lang tid, før man får udbedret den skade. Det er sket gentagne gange på den måde. Min påstand er selvfølgelig, at hvis du er industrioperatør, kan du meget bedre tyde maskinens signaler, og du kan gå direkte til skaden og udbedre den på ganske kort tid. Og hvis det er noget større, vil du gå til mekanikeren, længe før skaden er total. Det får virksomheden noget ud af: nemlig en langt større fleksibilitet og at du i langt højere grad kører 100%, i stedet for på nedsat hastighed og med noget, der ender med et maskinnedbrud. Det håber vi at kunne overbevise virksomheden om, så vi omsider kan få den industrioperatøruddannelse i gang. Gunvor Bæk Petersen, fællestillidsrepræsentant og medlem af Landsbrancheklubben: - I snart 4 år har vi manglet den længerevarende uddannelse, der ender med, man står med et svendebrev i hånden. Der var for 3 år siden planer om, man skulle kunne uddanne sig til industrioperatør. Det har jeg også flere kolleger, der gerne vil. Postoperatøruddannelsen stoppede i 2009, da man mente, det var spild af penge, at give folk stort kørekort og lære dem virksomheden hele vejen rundt, når de alligevel tit vendte tilbage til der, hvor de kom fra, men nu med et tillæg på lønnen. Men vi reagerede jo på, de stoppede den voksenlærlingeuddannelse. Og de meldte ud, de ville finde en erstatning. Men når vi rykkede for det, sagde de: Vi arbejder på det. Så det har været en hård fødsel, som ikke er overstået endnu. Postoperatøruddannelsen var der ikke nok i for dem. Men nu håber jeg på, vi snart kan overbevise dem om, at større kendskab til at køre en maskine, bl.a. med bedre vedligehold til følge, betyder, at det ikke kun er os, men også Post Danmark, der tjener på det. For os har det selvfølgelig også den betydning, at skulle man blive fyret, kommer man ikke i den stak, der hedder ufaglærte. Post Danmark kan også tjene på at uddanne medarbejderne Uddannelsesbazar to aftener om året Gunvor Bæk Petersen, fællestillidsrepræsentant og medlem af Landsbrancheklubben: - Vi har på brevpostcentret i Fredericia kørt mange af de korte uddannelser. To aftener om året har vi haft en uddannelsesbazar, hvor kollegaerne kunne spørge om IKUF og kunne komme med deres ønsker og se, hvad der ellers var af tilbud. Før kørte vi en masse kurser med henblik på at skabe tilfredshed med arbejdet. Det var fx om fysisk Gunvor Bæk Pedersen Korte basiskurser lavede vi bare selv. Der var stor søgning og det kørte super. Men alt det er gået i stå og psykisk arbejdsmiljø, eller det var basiskurser i dansk, edb, engelsk og den slags. Det lavede vi bare selv. Og der var stor søgning. Det kørte super. Men alt det er gået i stå, fordi beslutninger om uddannelse nu skal tages centralt i PRT (Produktion og Transport). Så dem, der ved MUS samtaler for 1½ år siden ønskede nogle kurser, der jo dengang kørte endnu, står stadig i venteposition. Lige nu virker det dog, som om der er lukket lidt op igen for arbejdsmiljøkurserne. Men enhederne skal søge centralt, og så tager de der stilling til, om folk kan komme af sted. 30 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

17 Uddannelse basiskurser Uddannelse - transporten Vil beholde lokalt uddannelsesudvalg Op på ølkassen Fællesklubben for ansatte på særlige vilkår i KHC tog i første omgang ad notam, at ledelsen ville nedlægge uddannelsesudvalget ud fra begrundelsen, at det alligevel blev besluttet centralt, hvad der skulle ske. - Det kunne vi jo også være nødt til at acceptere, når vores samarbejdspart ikke er interesseret i at tale med os om det, fortæller fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen. - Men vi tog forbehold og sagde, vi ville se, hvordan det gik, og vende tilbage, hvis vi mente, der fortsat var behov for at drøfte uddannelse lokalt. Skulle have været uddannet, inden man trykkede på startknappen Og fællesklubben er så vendt tilbage med problemet i samarbejdsudvalget, fordi den mener, at især 3 forhold taler for, der er behov for at opretholde et uddannelsesudvalg. Det ene er projektet med de nye CFC maskiner, hvor 3 afdelinger, maxi-breve, standardbreve og visitation blev slået sammen, og hvor især maxibreve var uvante med maskinbehandling. Henrik Larsen: - Så de skulle uddannes i at betjene de maskiner. Men uddannelsesprogrammet var først færdigt en uge efter, maskinerne blev taget i brug. Og det viste sig, at den uddannelse ikke var god nok. Så man måtte lave et nyt program, og er vel dårligt færdig med uddannelsen nu, et halvt år efter. Der kunne man med et uddannelsesudvalg bedre have været på forkant, bedre have afdækket behovene for uddannelse og kunne Henrik Larsen - Vi var engang pionerer i uddannelse have fulgt bedre op på det. Folkene skulle jo have været uddannet, inden man trykkede på startknappen. Som var det en måneraket De løbende personalereduktioner betyder, at folk stadig bliver omplaceret. Men så skal disse folk også lokalt have indøvelse og instruktion. Men det mener Henrik Larsen, det kniber med: - Noget af det, et uddannelsesudvalg tager sig af, er at sikre, der er indøvelsesplaner og uddannede instruktører og indøvere til sidemandsoplæring alle steder. Men desværre ser vi ofte, at folk står i et hjørne og får en dårlig start, fordi der ikke har været nogen til at tage imod og byde dem velkommen. En instruktør skal jo også lave en sikkerhedsgennemgang af maskinen og fx fortælle, hvor det er, man i hvert fald ikke må stikke fingrene ind. Som ny kan man heller ikke betjene sådan en maskine uden at have fået instruktion. Men det kan man godt være i tvivl om, alle har fået. Vi har jo set en del vikarer, der arbejder med sådan en maskine, stå og glo forundret på den, som om det var en måneraket. Kan miste jobbet på det Det tredje forhold, fællesklubben mener, taler for, at uddannelsesudvalget opretholdes, er den årlige bedømmelse af medarbejderne i forhold til personalereduktioner. Henrik Larsen: - Medarbejderne får at vide, om de er iblandt dem, der risikerer at blive overtallige eller om de ligger i den gode ende. Under alle omstændigheder skal der laves en plan for, hvordan de kan forbedre deres præstation. Men det er jo vigtigt at følge op på. Og det kan et uddannelsesudvalg gøre. Ellers kan nogle miste deres arbejde af den urimelige grund, at de ikke fik den hjælp, der var mulig. Herinde var vi tidligt ude med basiskurser i dansk, edb osv. Vi var pionærer i det udviklingsarbejde. Men alt det er nu centraliseret og sat i stå. Man kan selvfølgelig også kynisk sige, at i en virksomhed under afvikling er der ikke grund til at bruge penge på det. Men nogle skal jo trods alt fortsætte i virksomheden. Og når nogle er i risiko for at miste deres arbejde, hvis ikke de har kvalifikationerne, bliver det da sort på hvidt relevant at udvikle kvalifikationerne. Centertillidsrepræsentant Ib Ahle, kørselsafdelingen i Fredericia I transporten fik vi i 2010 erstattet postoperatøruddannelsen med godsoperatøruddannelsen. Den kom i gang for både ung- og voksenlærlinge. Og man tager stadig unglærlinge ind. Og det er godt. For en så stor virksomhed som Post Danmark har også et samfundsansvar for at gøre det. Det er i hvert fald det argument, vi har brugt overfor virksomheden Men voksenuddannelsen stoppede man, fordi statstilskuddet til den faldt væk. Det var begrundelsen. Chauffører, der har kørt i mange år, behøver ikke køre med en instruktør ved siden af sig i uddannelsen, og får derfor så meget merit, at de bare skal sidde 6 måneder på skolebænken. Så kan de stå de med et svendebrev i hånden. Men når Ib Ahle En lean-dag, sagde de. Fint, sagde vi, bare send folk på kursus. Men sådan var det nu ikke ment. Transporten har som den eneste del af Post Danmark en uddannelse, der giver svendebrev. Men efter statstilskuddet faldt væk, tager man ikke længere voksenlærlinge der ikke mere er statstilskud til den udgift, vil man altså ikke selv betale for, de sidder på skolebænken i stedet for bag et rat. Den proces kan de forlæns og baglæns i forvejen Ib Ahle: - I transporten bliver det i øvrigt ikke til meget uddannelse. Da de kom og snakkede om en lean-dag, sagde vi: Fint, bare fortæl os, hvornår I sender medarbejderne på kursus. Sådan var det så ikke ment. Det blev til, at kørselslederne stillede sig op på ølkassen til et teammøde og underviste i lean. Men det rykker jo ingenting. Chaufførerne kender godt processen fra de henter deres gods og til de kommer ud med det. Det kan de forlæns og baglæns. Så kom der på et tidspunkt igen uddannelse på et teammøde, nu bare med kundefokus, som er en gammel traver, der dukker op med jævne mellemrum. Men derefter dukkede der også et krav om uddannelse op vedrørende håndtering af farligt gods under frimængden. For selv om denne håndtering, som det ligger i ordet: frimængde, ikke kræver farligt gods bevis, siger både EU-direktiv og lovgivning, at du skal have undervisning i det. Fint, sagde vi igen, I sender bare folk på kursus. Men nej, i stedet for blev koordinatorerne nu pålagt at bestige ølkassen og undervise kollegerne i det. De skulle så skrive under på, de havde modtaget undervisning i det. Det modsatte vi os jo, og sagde, de i stedet for kunne skrive under på, de havde modtaget information om det, uden der lå forpligtelser i den underskrift. Og sådan blev det. Så nu ligger de erklæringer rundt omkring i folks personalemapper. Ude af øje, ude af sind. 32 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

18 Fhv. Microsoft-direktør ny bestyrelsesformand I december meddelte administrerende direktør Lars Idermark, der tiltrådte i 2010, at han ville gå af ved generalforsamlingen i PostNord den 18. april. I februar meddelte bestyrelsesformand Fritz Schur, at det ville han også. Men forinden ville han finde en ny administrerende direktør. Om det er lykkedes, vides i skrivende stund ikke. Men den 25. marts meddeltes det, at hans eget formandssæde bliver overtaget af Jens Moberg, der som Corporate Vice President for Microsoft har haft ansvaret for ansatte og en omsætning på over 50 milliarder kroner. Til sammenligning havde PostNord i medarbejdere og en nettoomsætning på 34,6 mia. kr. Jens Moberg var dermed den højest placerede dansker nogensinde i internationalt erhvervsliv. Men i 2009 efter 14 år i Microsoft vendte han hjem for at blive direktør i elbil-satsningen Better Place. Uenighed med stifteren af firmaet om strategien førte dog til et brud. Og fra april 2011 var han direktør i rådgivningsvirksomheden Alectia, hvor han stoppede i november 2012 efter, som han sagde, at have fuldført opgaven: at genskabe væksten. Han er bl.a. også formand for bestyrelsen i Grundfos, og sidder i bestyrelsen i KMD og Axcel. Karriere, livsstil og blodprop Jens Moberg blev i 2010 blev ramt af en blodprop i hjertet, og lagde derefter sin livsstil om. Det har han skrevet en bog om, som i november sidste år blev udgivet på Gyldendal: Min CEO Cookbook, Opskrifter til bedre balance i en travl hverdag. Et interview om bogen, om usunde madvaner og for lidt motion i en travl karriere kan man se på: artikel/136245, og dermed også få et indtryk af mennesket bag bestyrelsesformanden. Breve Danmark - europarekord i mængdefald PostNords årsberetning 2012: Den mængdenedgang, som er konstateret i Danmark, hører til de mest dramatiske i forhold til sammenlignelige markeder. Situationen skyldes de danske virksomheders og myndigheders implementering af koordinerede og meget vidtgående digitaliseringsstrategier. Den kommunikation, som for borgere i andre europæiske lande i dag typisk sker pr. brev, er blevet helt digitaliseret i Danmark. Det er en udfordring, som kan være svær for borgere i mange lande at forestille sig, men som varsler fremtidens udfordringer for mange postoperatører. I løbet af de sidste 10 år er brevmængderne i Danmark faldet med 49%, heraf 23% inden for de sidste to år. Det vurderes, at koncernens brevmængder i 2013 vil falde med ca. 6% i Sverige og 12% i Danmark. Breve Danmark - røde tal, og dog PostNords årsberetning 2012 om Breve Danmark: Brevmængden faldt 12% (5% i Sverige). Antal ansatte faldt med godt personer (Sverige: 620). På bundlinjen var der et underskud på 18 mio. kr. (Sverige: overskud på 793 mio. kr.) Men renser man for omstruktureringsomkostninger af engangskarakter for at se, hvad driften som sådan giver, ser det knap så sort eller rødt ud. For så er der i stedet for et overskud på 233 mio. kr. I hele PostNord faldt overskuddet1571 mio. kr. i 2011 til 364 i Det giver en overskudsgrad på 0,9%. Men justerer man også her for særlige engangsudgifter, er overskudsgraden 4%. Alt er angivet i svenske kroner, kurs: 0,89. Brevomdeling Vi udvider det tidsrum, hvor vi omdeler breve med halvanden time i forhold til i dag, men langt det meste af posten vil fortsat blive omdelt før kl Derfor forventer vi, at det kun er få danskere, der vil bemærke, at vi nu senest kommer forbi med brevene kl. 16, siger Martin von Horsten, Chef for Post Danmark Distribution i en pressemeddelelse den 2. april. - Omlægningen vil blive implementeret i Post Danmarks distributionscentre rundt om i landet, hvor man tager højde for de lokale forhold. Logistik snart større end Breve PostNords årsberetning 2012: Logistik står nu for mere en 1/3 af nettoomsætningen i PostNord. Det vurderes, at e-handel med fysiske varer steg med 15% i Og forventningen i hele Europa er, at en gennemsnitlig national postoperatørs indtægter fra pakkemarkedet inden for få år vil overgå indtægterne fra breve. 100 mio. morgenaviser i Sverige PostNords årsberetning 2012: Den svenske pendant til Breve Danmark: Meddelande Sverige opkøbte sidste år Morgondistribution Sverige, der står for omdeling af 100 mio. morgenaviser pr. år. Angsøgning med pensionistrabat i senere nr. Vil du søge på lige vilkår med de aktive, så kryds i feltet. Kan søges af alle medlemmer og pensionister BEKRÆFT VED AFKRYDSNING I FELTET, AT DU ER FORSIKRINGSTAGER I TJENESTEMÆNDENES FORSIKRINGSFORENING. Ferieforeningen A2 Hasle Bornholm 6 pers. B2 Kramnitze v. Rødby C1 Langeland 1 & 2 (ombyg) C2 Langeland 3, 4 & 5 C3 NY Langeland D1 Hejsager E1 Hvide Hus Blåvand F1 Skyum nyt hus G1 Grenå H1 Rørvig H2 Tutten Nykøbing Sj J1 Dyngbylund Odder Postfonden P1 Fanø P2 Udsholt P3 Hvide Sande P4 Mols P5 Christianshavn Kbh, 4. sal P6 Nørløv Strand, Hjørring P7 Liseleje P8 NY Kramnitze, Lolland P9 Christianshavn, Kbh, stuen Tjenestemændenes Forsikringsforening R1 Gl. Kirkesti 1 Skagen R2 Lars Bødkersvej Skagen S1 Samsø Nord S2 Samsø Syd T2 Rømø T4 Ny Blåvand T5 Fjellerup U1 Berlin, 4 pers. U3 Norge, Telemarken U4 Prag U5 Budapest U6 Paris, Clichy U7 St. Raphael, syd for Nice U8 Marino, syd for Rom U9 Barcelona V1 Lissabon, Expo V2 Oslo V3 Berlin 8 pers. V5 London Grenwich, 6 pers. V6 Amsterdam V7 Mallorca V8 Malaga 14 dage 7 dage I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4.. osv. Ansøgning om ferieophold efteråret 2013 fra uge 40 (29/09 06/10 til og med uge 42 (13/10 20/10). Cprnr: - Fulde navn: Adresse: Tlf: Jeg søger ferieophold i: Uge nr. 1 Uge nr. 2 Uge nr. 3 Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker. Første prioritet i felt Uge nr. 1 osv. 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og markeres i 14 dage kolonnen ud for stedet. JEG BEKRÆFTER AT VÆRE FORSIKRINGSTAGER I TJENESTEMÆNDENES FORSIKRINGSFORENING Denne ansøgning indsendes til: Feriekontoret Peter Ipsens Alle København NV Tlf: OBS: Nyt nummer Og skal foreligge med morgenposten Senest tirsdag den 11. juni Obs! Kun vindere af ferieophold får svar senest lørdag den 15. juni BETALING for opholdet er 1. juli Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden 34 Postbladet maj 2013 Postbladet maj

19 2013 Ferieforeningen Sovepladser i alt Heraf i opholdsrum Heraf i alm. seng Heraf i køjeseng Heraf i hems / alkove Antal soverum Meter til badestrand Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Spa Sauna Pris pr. uge for aktive Pris for pensionister Forbrug fast pris Hasle, Bornholm X X Kramnitze, Lolland X Langeland 1 & Langeland, 4, 5 & 6 4/6 (2) NY Langeland D & F X X Hejsager, Haderslev X X Blåvand ** X Skyum, nyt hus X X X Grenå X X Rørvig ** 5/6 1/ X X Tutten X X Dyngbylund ** X X POSTFONDEN Fanø X X X Udsholdt X X X X X Hvide Sande X X X X Mols X X X X Christianshavn, 4.sal X X X Nørlev Strand X X X Liseleje X X X X NY Kramnitze, Lolland X X Christianshavn, stuen X X X FORSIKRINGSFORENINGEN Skagen, Gl. Kirkesti ** X X X Skagen, Lars Bødkersvej X X X Samsø nord X X X Samsø syd X X X Rømø X X X X ## NY Blåvand X X X X X Fjellerup ** X X X Berlin X Norge ** X X Prag ** X X X ## Paris X X X Budapest X X X Marino, Rom ** X X Nice, St. Raphael ** X X Barcelona X X X Lissabon ** X X X X Oslo X X X Berlin 2, stor X X X London 2, lille X X X Amsterdam X X X Mallorca ** 4/6 (2) 4 2 X X X Malaga** X X X Forbrug er afgift for el, vand mm. Beløbet skal tillægges pris pr. uge, og er en fast pris. Ankomst er søndag kl. 15, afgang søndag kl. 14 (##Blåvand og Paris hhv. kl. 12 og 10) ** = ikke egnet til gangbesværede. Et ferieophold er strengt personligt, og må ikke overdrages til andre. Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er kun beregnet til det anførte antal sengepladser. I alle husene er der dyner og hovedpuder svarende til antal sovepladser. Sengelinned medbringes. Der er service til mellem 8 og 12 personer i hvert hus, samt køkkengrej til alm. madlavning. Der er TV, radio og CD afspiller i alle husene. Lejerne gør selv rent til næste lejer når ferieboligen forlades. Det er tilladt at tage hund/kat med i de fleste af ferieboligerne, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Maskinel Magasinpost ID Nr

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 OST. Nr. 1 - februar 2014. bladet

Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 OST. Nr. 1 - februar 2014. bladet Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 1 Nr. 1 - februar 2014 OST bladet Ned med forbruget af tilkaldevikarer! Mange steder har der været et overforbrug af vikarer. Fællestillidsrepræsentanterne

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

OST. bladet. Elcykler. Cyklerne skal have flere småpakker med ud...side 7 POST. Alle skal deltage i både klargøring og omdeling - side 4

OST. bladet. Elcykler. Cyklerne skal have flere småpakker med ud...side 7 POST. Alle skal deltage i både klargøring og omdeling - side 4 Alle skal deltage i både klargøring og omdeling - side 4 1 Nr. 1 - marts 2013 OST bladet Elcykler Cyklerne skal have flere småpakker med ud...side 7 POST 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af:

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kommentarer fra administrationen

Kommentarer fra administrationen vedr. eventuelt udbud på visiteret indkøb af dagligvarer Høringssvar Område Vest Vi har følgende kommentarer til model 1: Set ud fra et borgerperspektiv er vores holdning, at der ved dette udbud vil kunne

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG

NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG DISTRIBUTION ER EN AFGØRENDE FAKTOR, NÅR EN NETBUTIK SKAL HAVE SUCCES Varerne skal hurtigt og sikkert frem og på

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne golfbane a/s Men en særlig velkomst til vores nye træner

Læs mere

Velkommen som omdeler

Velkommen som omdeler Velkommen som omdeler Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

OST. bladet. Irmavarer ud med Posten

OST. bladet. Irmavarer ud med Posten Store fredag - en udfordring i Odense - s. 27 5 Nr. 5 - december 2014 OST bladet Irmavarer ud med Posten Skal Post Danmark ikke bare sygne hen i takt med det faldende antal breve, skal der vækst til på

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

totalservice > Vi løser alle opgaver...

totalservice > Vi løser alle opgaver... totalservice > Kimo Totalservice totalservice > www.kimototalservice.dk HVEM Kimo Totalservice er din kvalitetsbevidste samarbejdspartner. Vores 30 års erfaring i branchen har givet os en uvurderlig ekspertise

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde. CASE RENGØRING 1 CASE RENGØRING Situation nr. 1 I rengøringsselskabet Tornado rejses der ved et møde mellem medarbejdere og ledelse en række spørgsmål i forbindelse med rengøringen hos et af selskabets

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Til stede var: Astrid, Mikkel, Anders, Andreas, Morten, Tobias og Tilde 1.Godkendelse af referat + valg af ordstyrer 2. Evaluering af Forårsweekenden

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Praktik hos Risteriet

Praktik hos Risteriet Praktik hos Risteriet I min praktik uge på risteriet i Rødovre, var jeg både med til produktionen, leveringen og jeg stod i butikkerne. Det var en fed oplevelse, at se hvordan et kafferisteri arbejder,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ny ledelse ny ledelsesstil på Københavns postcenter - side 30

Ny ledelse ny ledelsesstil på Københavns postcenter - side 30 Ny ledelse ny ledelsesstil på Københavns postcenter - side 30 5 Nr. 5 - december 2013 OST bladet Nu begynder det at gøre ondt Det er voldsomme tal, forhandlings-sekretær i 3F og formand for 3F Post, Lars

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

IT-løsning til trælaster NAV. Timber

IT-løsning til trælaster NAV. Timber IT-løsning til trælaster NAV Timber NAV4Timber ny brancheløsning til trælasterne - udviklet på nyeste teknologi naturligvis! Umiddelbart efter frigivelsen af den spritnye Microsoft Dynamics NAV 2013 gik

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Fællesklubben i KHC & INC

Fællesklubben i KHC & INC Københavns Postcenter fredag den 6. marts 2015. Beretning til det ordinære bestyrelsesmøde i Fællesklubben i KHC & INC Torsdag den 12. marts 2015. Nr. 2 2015 Ny lokal lokalaftale om Personalereduktioner

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Facility Service med Remmer Depot Hvordan du sparer over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Det er ikke virksomhedens kontorartikler, der koster pengene. Det er arbejdet med at styre

Læs mere