BRUG DIN UDDANNELSE PÅ ASFALTEN - STREETAKTIVITETER SOM SUNDHEDSFREMMENDE METODE.

Transkript

1 BRUG DIN UDDANNELSE PÅ ASFALTEN - STREETAKTIVITETER SOM SUNDHEDSFREMMENDE METODE. USING. YOUR EDUCATION ON THE STREET STREETACTIVITIES AS HEALTH PROMOTION Navne / studienummer: Oplysninger: Souad Abarkan, (aa11s075) Tanya Tümmler (aa11s098) Skole: Ernæring & Sundhed Ankerhus Klasse: aa2011sb Modul / Semester: Modul 14 / 7. semester Opgavetype: Professionsbachelorprojekt Vejleder: Søren Kragbæk Antal sider & anslag: 45 sider & anslag. Afleveringsdato: 06. januar, 2015, kl. 12:00. 1

2 Indholdsfortegnelse: 1.) Forside side 1 2.) Indholdsfortegnelse side 2 3.) Resumé side 5 4.) Abstract side 6 Kapitel 1: 5.) Indledning side 7 5.1) Genstandsfelt side 8 5.2) Afgrænsning side 8 5.3) Problemformulering og underspørgsmål side 9 5.4) Opgavens struktur side 9 5.5) Begrebsafklaring side 10 6.) Videnskabsteori og metode side ) Observation af Street Societys aktiviteter side ) Aktionsforskning gennem læring side ) Evaluering gennem fokusgruppeinterview og spørgeskemaer side ) Indsamling af sekundær empiri side 16 Kapitel 2: 7. Hvad vil det sige at være ressourcesvag? side ) Multifaktuel forståelse af udsatte børns sundhed side ) Socialt udsatte boligområder og deres muligheder side 18 8.) Hvorfor er der behov for streetaktiviteter i socialt udsatte boligområder? side ) Socialt udsatte børn og oplevelse af sammenhæng side ) Tilgængelighed i streetaktiviteter side 21 9.) Delkonklusion side 22 2

3 10.) Hvordan kan projektet Street Society kvalificeres til et sundhedsfremmende projekt? side ) Undervisningsplanlægning side ) Formål med sundhedsfaglig undervisning side ) Rammefaktorer side ) Mål for undervisningen side ) Faglige læringsforudsætninger side ) Hvilke pædagogiske tilgange er hensigtsmæssige at anvende for denne målgruppe? side ) Psykologiske læringsforudsætninger side ) Fagligt indhold i undervisningen side ) Hvilke etiske overvejelser og refleksioner har vi gjort os i forbindelse med undervisningen? side ) Anerkendelse i streetaktiviteter og læring side ) Interkulturel kompetence om at bruge sin uddannelse på asfalten side ) Delkonklusion side ) Evaluering af vores projekt side ) Resultater af evaluering side ) Analyse af resultater side ) Fejlkilder side ) Andre metoder der kunne have været anvendt side 39 Kapitel 3: Projektbeskrivelse - Projekttitel side 40 - Arrangementet side 40 - Formål med projektet side 40 - Baggrund for projektet side 41 - Projekttype side 41 3

4 - Konkrete aktiviteter side 41 - Mål for projektet side 42 - Evaluering side 42 - Interessentanalyse side 43 - Hvor mange penge søges der? side 43 - Hvad beløber medfinansiering sig i? side 44 Kapitel 4: 15.) Konklusion side ) Professionsrelevans side ) Perspektivering side ) Litteraturliste side ) Bilag: 19.1) Bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn ad gangen side ) Bilag 2 Gengivelse af Minervamodellen side ) Bilag 3 Undervisningsplan side ) Bilag 4 Forholdet mellem deltagelse og empowerment side ) Bilag 5 Knud Illeris læringstrekant side ) Bilag 6 Arbejdsark til De 10 kostråd og madpyramiden side ) Bilag 7 Skema til pulstræning side ) Bilag 8 Interessentanalyse side ) Bilag 9 SWOT-analyse (Risikoanalyse) side ) Bilag 10 Den didaktiske helhedsmodel side ) Bilag 11 - Benjamin Blooms model over taksonomiske niveauer side 85 4

5 3.) Resumé: Baggrund: I vores bacheloropgave vil vi kvalificere et streetprojekt til at være sundhedsfremmende. Streetprojekter er projekter som opstiller sportslige aktiviteter i socialt udsatte boligområder, for børn i området. Vi mener at projektet Street Society kan kvalificeres til at være et sundhedsfremmende projekt, ved at implementere et element af sundhedsfaglig læring. Derved vil Street Society få et sundhedsfremmende formål, hvori børnene opnår viden og forståelse for sundhedsfaglige emner. Formål: Vi ser vores projekt som en forundersøgelse eller et pilotprojekt, der har til formål at undersøge hvorvidt det vil være en succes for os at implementere et læringselement til et streetprojekt. Problemformulering: Hvilken nytte kan børn fra socialt udsatte boligområder, drage af at deltage i streetaktiviteter, samt hvordan kan projektet Street Society kvalificeres til et sundhedsfremmende projekt? Genstandsfelt: Vores primære genstandsfelt er børn i alderen 9 12 år, som er bosat i Urbanplanen på Amager, i København. Metode: I vores projekt har vi benyttet observation og aktionsforskning som metode. Endvidere har vi evalueret vores projekt gennem fokusgruppeinterview og spørgeskemaer. Til at besvare problemformuleringen og underspørgsmålene har vi bl.a. brugt teorien om sundhedsdeterminanter, samt Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. I udarbejdelsen af undervisningen har vi taget udgangspunkt i den didaktiske helhedsmodel og Knud Illeris læringstrekant. I forlængelse af dette har vi benyttet læring i praksisfællesskaber og situeret læring, som undervisningsmetoder. Konklusion: Fordi projektet var en forundersøgelse, var den vigtigste målsætning for os at børnene synes det var sjovt og at de havde lyst til at deltage. Vi vil mene at projektet har været en succes, på trods af at børnene ikke har rykket sig ret meget i deres vidensniveau, idet børnenes positive respons indikerer at man godt kunne sætte et større læringsprojekt i gang. Perspektivering: Vi valgte at tage udgangspunkt i et streetprojekt, fordi vi havde en forforståelse om at jo større popularitet et projekt havde, jo større mulighed ville vores projekt have for at blive vellykket. Dog mener vi, at vores projekt kan overføres i forskellige sammenhænge, idet det kan implementeres på flere forskellige former for projekter end de som beskæftiger sig med streetaktiviteter. 5

6 4.) Abstract: Introduction: We aim to qualify a street project into being a project with a health promoting purpose. Street projects are projects which sets sporting activities in socially vulnerable residential areas, for the sake of the children in these areas. We believe that the project Street Society can qualify as a health promoting project, by us adding an element teaching about different health subjects. Thereby Street Society gets a health promoting purpose, in which children acquire knowledge and understanding of healthcare issues. Purpose of the bachelor s project: We see our project as a "feasibility study" or a "pilot project" which aims to investigate whether it would be a success to implement an element of learning to a street project. Subject Field: Our primary target field is children aged 9 12 years, who are residents in Urbanplanen on Amager in Copenhagen. Methods: In our project, we used observation and action research as a method. Furthermore, we evaluated our project through focus group interviews and questionnaires. To answer the statement of intent and also the added questions, we have used the theory of determinants of health and Aaron Antonovsky's theory of "sense of coherence". In our elaboration of the teaching schedule, we have used the model of didactic relations and the learning triangle by Knud Illeris'. In addition to this, have we used Wenger s theory of communities of practice" and "situated learning" as teaching methods. Results / findings: In our bachelor s project we conclude, that due to the fact that the project was a feasibility study, the main objective for us would be that the children thought that the teaching was fun and that they wanted to participate. We would argue that the project has been a success, despite the fact that the children have not budged much in their level of knowledge, but their positive responses indicate that it would be possible establish and complete a greater and similar learning project afterwards. Discussion: We chose to implement our project upon a street project, because we of our understanding that street projects are very popular with our target group. We chose the opportunity to build upon a successful project, hoping that the children s interest would rub off on our project. We believe however, that our project can be transferred in different contexts, since it can be implemented in several different types of projects, and not just projects dealing with street activities. 6

7 Kapitel 1: 5.) Indledning: I vores bachelorprojekt beskæftiger vi os med børn som er bosat i udsatte boligområder. Ifølge Sundhedsstyrelsen er socialt udsatte børn mindre fysisk aktive, end børn fra almene boligområder. 1 Endvidere fremgår det i rapporten Ulighed i sundhed Årsager og Indsatser, at børn som vokser op i socialt udsatte boligområder har tendens til at have vanskeligheder i grundskolen samt, at disse børn er i risiko for at videreføre disse vanskeligheder til voksenlivet, resulterende i kort uddannelse, arbejdsløshed og lav indkomst. 2 Disse livproblemer skyldes en lang række faktorer, som bl.a. manglende stabilitet og støtte hjemmefra, samt dårlige erfaringer fra skolen. 3 Derfor har kommunale helhedsplaner valgt at opstille forskellige tilbud og projekter, som skal give børn i socialt udsatte boligområder en mulighed for at komme og deltage i sociale, sportslige aktiviteter. Børns fritidsliv fylder meget, idet det er vigtigt for børn at finde fællesskaber hvori de kan føle sig accepteret. 4 Derfor er det især vigtigt for børn med dårlige erfaringer fra skolen at være aktive i foreningslivet, for ikke at havne i kriminelle miljøer. Dog er det svært for børn af forældre med lav indkomst at være aktive i foreningslivet, grundet forskellige faktorer såsom tilgængelighed eller økonomiske barrierer, og derfor opstilles streetaktiviteter som gratis alternaiv. Streetaktiviteter er sportslige aktiviteter, såsom gadefodbold, street basket, parkour og hip-hop dans. Disse aktiviteter finansieres af kommuner og boligselskaber, som alternativer til de børn der ikke er aktive i det traditionelle foreningsliv. I vores opgave har vi valgt at samarbejde med projektet Street Society 5, som opstiller street fodboldstævner i Urbanplanen 6 på Amager og Voldparken i Husum. Vi vil afprøve om Street Society kan kvalificeres til et sundhedsfremmende projekt. Vi er opmærksomme på at i og med Street Society arrangerer fodboldstævner, er Street Society præget af sundhedsfremme i og med at de opfordrer til fysisk aktivitet. Dog vil vi yderligere implementere et element af sundhedsfaglig læring, ved at opstille vores eget pilotprojekt som supplement til Street Society, som vi har valgt at kalde Health Society som supplement til Street Society. Vores projekt er et læringsprojekt som består af et undervisningsforløb, hvori børnene vil lære om forskellige sundhedsrelaterede emner. I 1 Smith Huth von Lisa og Kristensen Tue, 2012, Side 6. 2 Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, Side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, Side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, side

8 vores projekt arbejder vi med børn som deltager i Street Societys fodboldsstævner i Urbanplanen på Amager, i alderen 9 12 år. Projektet er et pilotprojekt som både er et implementeringsrettet projekt samt et metodisk projekt, idet det har til formål at undersøge hvorvidt det vil lykkes for os at tilføje et læringselement til et streetprojekt, og i så fald om det vil være anvendeligt som sundhedsfremmende metode. Vi har derfor opstillet et undervisningsforløb som vi har gennemført i november Dette forløb har foregået over en halv time inden fodboldstart, hver onsdag i november i fire uger. Gennem denne undervisning vil børnene opnå viden og indsigt i sundhedsfaglige emner, og vil på den måde få et større udbytte af Street Societys aktiviteter, end hvis de blot mødte op for at spille fodbold. Det er vigtigt for os at evaluere hvorvidt børnene har syntes at undervisningen har været sjov eller kedelig, samt at undersøge om børnene har synes at det faglige niveau har været tilpas eller for svært for dem. Disse faktorer er indikatorer for hvorvidt projektet har været en succes, idet de måler på om et implementeret læringselement er noget børnene har lyst til at være med i. Endvidere betyder det, at hvis projektet har været en succes, og et læringselement kan implementeres på et streetprojekt, vil man have bedre mulighed for at øge børnenes vidensniveau, idet et større, lignende projekt ville forløbe over en længere tidsperiode. 5.1) Genstandsfelt: Vores primære genstandsfelt er børn i alderen 9 12 år, som er bosat i Urbanplanen på Amager, i København. Vores sekundære genstandsfelt er Street Societys aktiviteter, idet det er vi foretager vores feltarbejde i Street Societys aktiviteter, hvori vi laver vores undersøgelser og observationer, og samtidig er det i dette projekt vi arbejder på at kvalificere. 5.2) Afgrænsning: I opgaven fokuserer vi primært på børns sociale og mentale sundhed gennem deltagelse i sport og i foreningslevet generelt. Endvidere har vi fokus på forebyggelse af social ulighed og ulighed i sundhed, gennem sundhedsfaglig læring. Vi har undladt at diskutere hvilken betydning fysisk aktivitet har for individets sundhed rent biologisk, idet vi arbejder med en sundhedsfremmende tilgang og derfor ikke har fokus på sundhed som værende fravær af sygdom. Derudover har vi fokus på socialt udsathed som værende den afgørende faktor for disse børns vanskeligheder i skolen og mangel på deltagelse i foreningslivet. Vi har derfor undladt at fokusere 8

9 på etnicitet og kultur som værende en indikator for disse problemstillinger. Dette skyldes, at på trods af at etnicitet og kultur kan have en betydning for børnene, ser vi fortrinsvis det socioøkonomiske aspekt som værende mest relevant for opgaven, idet social udsathed også kan ramme etniske danskere. Samtidig har vi valgt at undlade at diskutere betydningen af social arv og habitus. Vi har derfor ikke fokus på om forældrenes livstil nødvendigvis betyder at deres børn vil vokse op og følge samme livsstil med lav uddannelse, arbejdsløshed eller forskellige former for overførselsindkomst, fordi deres forældre har levet på den måde. Vi har derimod fokus på tilstedeværelsen af sundhedsunderstøttende miljøer og tilgængelighed af sportslige eller fritidsaktiviteter som værende afgørende for børnenes sundhedsadfærd. 5.3) Problemformulering og underspørgsmål: Vi har opstillet følgende problemformulering: Hvorfor er der behov for streetaktiviteter i socialt udsatte boligområder, samt hvordan kan projektet Street Society kvalificeres til et sundhedsfremmende projekt? Endvidere har vi opstillet følgende underspørgsmål: 1.) Hvad vil det sige at være ressourcesvag? 2.) Hvilke pædagogiske tilgange er hensigtsmæssige at anvende for denne målgruppe? 3.) Hvilke etiske overvejelser og refleksioner har vi gjort os i forbindelse med undervisningen? 5.4) Opgavens struktur: Vores opgave er opdelt i fire kapitler der har til formål at analysere praksis ud fra teori. Det første kapitel er et indledende kapitel, der beskriver de problemstillinger vi arbejder med, samt hvilke teorier og paradigmer vi har anvendt. I andet kapitel vil vi besvare problemformuleringen og underspørgsmålene. Endvidere er det en refleksion over de pædagogiske og etiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med undervisningen. Endvidere er det en beskrivelse af undervisningsforløbet og de aktiviteter vi har gennemført. Derudover er det en beskrivelse af vores evalueringsmetoder i forbindelse med projektets mål, samt de resultater vi har fået på baggrund af evalueringen, og en analyse af disse resultater. I tredje kapitel har vi udfyldt en standardiseret puljeansøgning, med det formål at gøre projektet mere realistisk og overskueligt. Vi har tilrettet ansøgningsskemaet ved at tilføje enkelte elementer 9

10 fra 5X5 modellen for at kunne projektbeskrivelsen nærmere gennem bl.a. interessentanalyse og SWOT-analyse, som beskriver svagheder og styrker i vores projekt. På den måde uddybes og præciseres vores projekt yderligere. Det sidste kapitel er en opsummerende afslutning på opgaven, hvori der vil indgå en konklusion og perspektivering, samt et afsnit om professionsrelevans. 5.5) Begrebsafklaring: I det følgende afsnit vil vi definere og afgrænse, hvordan begreberne sundhed, sundhedsfremme, socialt udsatte børn og socialt belastede boligområder, skal forstås i i relation til problemformuleringen ) Sundhed: I vores opgave arbejder vi med WHO s definition af sundhedsbegrebet, som definerer sundhed som værende: en tilstand med total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed" 7. Vi arbejder derfor ikke i opgaven ud fra det traditionelle biomedicinske sundhedsbegreb, der blot ser sundhed som værende fravær af sygdom. I vores opgave bliver dette refereret som det positive, brede sundhedsbegreb som WHO s definition også kaldes. I vores opgave beskæftiger vi ligeledes med fysisk sundhed, hvor vi beskæftiger os med fysisk aktivitet og ernæringsmæssig sundhed. Endvidere beskæftiger vi os med psykisk og mental sundhed, hvor vi bruger Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af Sammenhæng 8. I forlængelse af dette, beskæftiger vi os med socialt velvære og livskvalitet, idet det omhandler de fælleskaber, som børnene befinder sig i, såsom familie, venner og skole ) Sundhedsfremme: I vores opgave beskæftiger vi os med sundhedsfremme fremfor forebyggelse. Dette skyldes, at forebyggelse er baseret på et patogenetisk perspektiv, som er læren om sygdomme, hvorimod sundhedsfremme bygger på salutogenese, der er læren om sundhed. 9 Når vi beskæftiger os med sundhedsfremme har vi derfor fokus på at give individer ressourcer og handlingskompetencer, som kan fremme en bestemt adfærd, det vil sige når vi arbejder med sundhedsfremmearbejdet vendes 7 Fredens Kjeld, 2011,, Kapitel 1, side Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 11, side Jensen Bjarne Bruun, Carlsson Monica og Simovska Venka,, 2009, Side

11 opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed, derfor sætter vi fokus på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici 10. Derudover er sundhedsfremme primært præget af det såkaldte WHO s Ottawa Charter om Health Promotion hvor der bliver fokuseret på de rammer og forudsætninger, som kan være med til at fremme sundhed. Der blev opstillet fem indsatsområder i charteret bla, Skabelse af understøttende miljøer for sundhed og Styrkelse af lokalsamfundsindsatsen for sundhed 11. De sundhedsfremmende tiltag, beskriver således at der skal være fokus på de lokalsamfund de unge lever i og befinder sig i, og på dén måde arbejde i deres miljøer, i stedet for at tage dem ud af dem. I vores projekt arbejder vi i forlængelse af dette, og opstiller derfor sundhedsfremmende tiltag i beboernes miljø ) Socialt udsatte børn: I opgaven arbejder vi med børn som er bosat i socialt belastede boligområder, eller socialt udsatte børn som genstandsfelt. Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed årsager og indsatser 12 betegner børn af ressourcesvage forældre som værende risikobørn. Det fremgår i rapporten, at disse børn ofte fra socialt udsatte boligområder typisk har større vanskeligheder ved at gennemføre et uddannelsesforløb, end ikke-udsatte unge. Det er netop disse børn der refereres til igennem opgaven ) Socialt belastede boligområder: I vores opgave har vi hovedsageligt valgt at benytte betegnelsen socialt belastede boligområder fremfor ghetto eller ghettoiserede områder Vi beskæftiger os med den definition, der er givet i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra Folketinget 13, hvori der er opstillet en række faktorer som er med til at klassificere et alment boligområde til at være et socialt belastet område. I forlængelse af dette, udgiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hvert år en opdateret ghettoliste, hvori det fremgår hvilke områder er blevet sat på listen, og hvilke områder er taget fra. 14 I 2014 er Urbanplanen, som vi beskæftiger os med i opgaven, ikke at finde på denne liste. Det var den dog i , hvorefter den blev fjernet, pga. fremgang i et eller flere af ovenstående kriterier. 10 Jensen Bjarne Bruun, Carlsson Monica og Simovska Venka, 2009, side Madsen Bodil Nistrup, 2005, Side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, Side Publikation udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ghettolisten 2014, side Publikation udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ghettolisten 2014, side Publikation udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ghettolisten 2013, side

12 Dette betyder dog ikke, at Urbanplanen er uden fra risikozonen, idet der stadig er forskellige sociale problemer i området som har betydning for børnenes opvækst, tilværelse og sundhedstilstand. 6.) Videnskabsteori og metode: For at svare på problemformuleringen har vi brugt de tre forskningstyper fra Launsø, Rieper og Olsen 16. Vi har brugt de tre forskellige forskningsfelter for at tydeliggøre projektets udgangspunkt samt som tilgang til analysen i vores forskningsfelt. Derudover har vi i vores opgave gjort brug af metodetriangulering for bedst muligt at afdække problemstillingen med høj reliabilitet og validitet i vores undersøgelse. Vi har derved brugt mere end én metode til at indsamle empiri, og mere end én analyseform inden for de tre videnskabsområder til at fortolke data, som vi vil gennemgå i dette afsnit. I opgaven har vi både arbejdet med primær empiri, som er vores felt studier (interviews og observation), samt sekundær empiri (som er vores litteraturstudier) for bedst muligt at afdække problemstillingen. 6.1) Observation af Street Societys aktiviteter: Vi har benyttet observation som metode, med henblik på at bestemme børnenes læringsforudsætninger, samt opnå et kendskab til det miljø de indgår i. Endvidere har vi benyttet observation af projektets medarbejdere for at få et indtryk af, hvilke pædagogiske værktøjer de benytter overfor målgruppen. Vores observationsuger har haft til formål at belyse projektmedarbejdernes interaktion med børnene, samt deres oplevelse af aktiviteterne. Derfor har vi gennem to uger deltaget i henholdsvis seks aktiviteter, samt observeret tre forberedelsesmøder, hvor vi har benyttet metoden observation som deltager 17. Dette har vi gjort med det formål at få et indblik i hvilken diskurs der benyttes af projektets medarbejdere, når der planlægges aktiviteter eller eventuelle problemstillinger italesættes. Gennem disse observationer har vi fået en idé om, hvordan der arbejdes med socialt udsatte børn som målgruppe, både med henblik på pædagogisk tilgang og diskurs. Endvidere har vi fået et overblik over antallet af deltagere ved Street Societys ugentlige aktiviteter, samt børnenes humør og engagement. Vi har benyttet os af total observation samt deltagende observation. Gennem disse observationer har vi fået en idé om børnenes deltagelse og adfærd i disse aktiviteter, samt dannet os et overblik over deres læringsforudsætninger. 16 Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 3, side Krogstrup Hanne Kathrine, Kristiansen Søren, 2003, side , samt Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, kapitel 5, side

13 Observation er en del af det empiriske analytiske paradigme 18 og den forklarende forskningstype, 19 hvor vi har fokus på at indsamle så meget relevant empiri som muligt. 6.2) Aktionsforskning gennem læring: I vores opgave har vi benyttet aktionsforskning 20, hvori der indgår et forandringsmoment. I forlængelse af arbejdet med aktionsforskning, befinder vi os under det kritiske paradigme 21 og handlingsrettede paradigme. Her bliver der taget udgangspunkt i det faktum, at sammenhængen mellem den sociale verden ikke altid er, som det de giver sig ud for at være. Derfor er nødvendigt at gå bag om og være kritisk. Vi har derfor valgt at benytte os af aktionsforskning, da den giver os en tilgang til, at kunne være kritisk i vores arbejde, og dermed kunne skabe forandring i den givne situation. Formålet med vores projekt er, at øge børnenes viden og indsigt i sundhedsfaglige emner, og det er netop denne stigning i børnenes vidensniveau vi ser, som værende den forandring vi ønsker at skabe. Endvidere bygger aktionsforskning på mødet mellem forskerne og respondenterne, hvor forskerne først må lære noget om respondenterne, for derefter at kunne lære dem noget derved opstår der et ligeværdigt forhold mellem forsker og respondenter. 22 Derfor bestod den første del af aktionsforskningen i at tilegne os mest mulig viden om målgruppens læringsforudsætninger og rammefaktorer, for derved at kunne implementere den bedste læring og dermed den bedste forandring. Ifølge Launsø & Riepe, som har skrevet Forskning om og med mennesker, er kvalitetskriterierne i aktionsforskning: knyttet til, i hvilket omfang formidlingen af forskningsresultater fører til forbedrede handlemuligheder 23. Derfor må vi spørge os selv: Finder der i det hele taget læring og forandring sted? Er den ønsket, og går den i den rigtige retning ud fra de interesser og mål og problemstillinger, vi har formuleret? Vi er opmærksomme på den korte tidsramme i projektet, idet vi kun har brugt fire undervisningssessioner af 30 minutter i alt, i fire uger. Det er et kort tidsrum til at skabe forandring i form af læring, så udbyttet er sandsynligvis at nogle af børnene ikke har tilegnet sig ret meget viden og at der derfor ikke er sket nogen forandring i børnenes vidensniveau. Som tidligere nævnt skyldes den 18 Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 3, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 2, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 2, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 4, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif,, 2011, kapitel 2, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, kapitel 3, side

14 korte tidsramme at projektet har været et pilotprojekt som skulle afprøve hvorvidt det ville være muligt at et læringsforløb kunne implementeres på en streetaktivitet, hvilket måles i om hvorvidt børnene havde lyst til at deltage eller ikke. Læring og undervisning kan hurtigt give børnene en følelse af at være tilbage i skolen, hvilket kan give det udfald at børnene ikke har lyst til at deltage. Derfor kræves det, at man som professionel er meget opmærksom på hvilke tilgange og metoder der bruges over for børnene, og derfor har vores projekt været et pilotprojekt eller en pilotundersøgelse, som en forundersøgelse til det egentlige projekt, som ville være et lignende projekt, men med et betydeligt længere forløb. Vi vil antage, at selvom der ikke er sket en konkret stigning i børnenes vidensniveau i pilotprojektet, ville det højest sandsynligt være muligt at skabe en forandring i det egentlige projekt, som ville forløbe over længere tid. Selvom der ville være større mulighed for at foretage en forandring i børnenes vidensniveau i et større projekt, er stigning i vidensniveau svært at måle. Børn har forskellige faglige og psykiske læringsforudsætninger hvilket medfører, at nogle børn måske ville tilegne sig relativ meget viden, mens andre børn ikke ville tilegne sig særlig meget viden. Derfor er det uhensigtsmæssigt at måle stigning i viden på gruppebasis. Børnenes viden kunne derimod nok måles gennem individuelle spørgeskemaer, hvor børnene f.eks. månedsvis skulle svare på 20 forskellige sundhedsfaglige spørgsmål, og på den måde kunne man følge børnenes udvikling, og om den var stigende. 6.3) Evaluering gennem fokusgruppeinterview og spørgeskemaer: I afsnittet evaluering af resultater hvori vi evaluerer undervisningens målsætninger, har vi benyttet os af det humanvidenskabelige paradigme, hvori vi benytter os af det fortolkningsvidenskabelige paradigme 24, som ligger til baggrund for den forstående forskningstype 25. Vi har brugt metoden fokusgruppeinterview 26 til at forstå hvad de synes har været sjovt / kedeligt, og hvad de synes der har været nemt / svært. Gennem brug af hermeneutikken må man for at få en forståelse for det enkelte menneske, skabe sig en forståelse for den helhed, som den enkelte indgår i. Vi ønsker at få et indblik i børnenes oplevelse af aktiviteterne og den sportskultur de er en del af i deres boligområde, og har derfor foretaget fokusinterview med børnene 27, for at få et indblik i børnenes oplevelse af aktiviteterne. Vi 24 Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif,, 2011, kapitel 3, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, kapitel 2, side Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif,, 2011, Kapitel 5, side Se: bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn ad gangen. 14

15 har benyttet disse interviews til at evaluere på to af projektets målsætninger, ud fra børnenes egne udtalelser. Denne form for interviews bruges til at afklare en målgruppes holdninger og normer, og kan ofte afdække flere svar end kvalitative interviews, idet der sker interaktioner mellem fokusgruppen i forhold til og ikke mellem den interviewede og forskeren. Vi ser denne form for interview værende mere valid, i det børnene kan snakke mere frit ved at være en gruppe som besvarer et spørgsmål, end hvis de blev interviewet en ad gangen, og derved ville have en større tendens til at svare der vi ønskede at høre, for ikke at blive stillet i dårligt lys. Vi har som forsker arbejdet udefra det fortolkningsvidenskabelige paradigme som ligger vægt på at mennesket bliver den primære datakilde, hvilket vil sige at mennesket bliver vores genstandsfelt i forhold til den humanvidenskabelige tilgang. Ifølge Launsø & Rieper, er kvalitetskriterierne inden for det fortolkningsvidenskabelige paradigme: Helheds-kriteriet, hvor den refleksive fortolkning inddrager også de sociale og institutionelle sammenhænge, de(n) udforskedes meninger m.m. er indlejret i. Samt overførbarhed, hvor resultater i én kontekst overføres til en anden beslægtet kontekst. 28 Vi ser vores interview som værende meget overførbart, idet vi har interviewet alle børnene, og ikke kun en lille gruppe som skulle bruges til generalisering af resten af gruppen. Størstedelen af børnene (17 18 stykker), var børn som havde været til alle fire aktiviteter, og derfor var deres svar valide og brugbare. Endvidere har vi i vores opgave brugt kvantitativ metode, i form af spørgeskemaundersøgelser til at evaluere på projektet. Gennem brug af spørgeskemaundersøgelse, er vi i stand til at opnå målbare data, der opnås gennem besvarelser på svarkategorier i spørgeskemaet. Gennem denne form for undersøgelse med lukkede svarmuligheder, er det nemmere at bearbejde besvarelserne statistisk, og samtidig er det nemmere at sammenligne besvarelserne og måle statistisk om vores målsætninger er nået. Derudover anvendte vi statistik som en del af databehandlingen, hvori vi registrerede data som vi har illustreret gennem brug af grafer 29. Derudover har vi brugt statstik til beregninger af deltagerantal og kønsfordeling, idet det var en del af projektets målsætninger. Ifølge Launsø & Rieper, er et af de vigtigste kvalitetskriterier inden for kvantitativ metode generaliserbarhed. Dette betyder, at det ud fra vores undersøgelser burde være muligt at generalisere på resultaterne. Vi har brugt disse resultater til at bedømme hvorvidt projektets målsætninger er opnået 30, og i forlængelse af dette, hvor succesrigt projektet har været. Denne 28 Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, 2011, Kapitel 3, side Se: side Se: side

16 succesrate bør være generaliserbar, hvis undersøgelsen er foretaget korrekt. Vi er opmærksomme på projektets korte tidsramme og det relativt lave deltagerantal, og det derfor vil være svært at sige om succesraten vil være den samme, hvis projektet afprøves i et andet socialt belastet boligområde. 6.4) Indsamling af sekundær empiri: Vi har bådet indsamlet primær empiri igennem kvalitative og kvantitative metoder, samt har indsamlet sekundær empiri gennem litteraturstudier. I vores opgave har vi fastlagt problemstillinger, såsom at børn fra socialt udsatte boligområder dyrker mindre motion end børn fra almene boligområder. Endvidere har vi fastslået at denne målgruppe er særligt udsat pga. dårlige erfaringer i skolen mm. Til at understøtte dette har vi taget udgangspunkt i forskellige rapporter fra Sundhedsstyrelsen, der understøtter disse fakta og udtalelser. I denne metode bør man søge efter valitetskriterier såsom pålidelighed, reliabilitet og validitet. Disse rapporter er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, hvilket er en pålidelig kilde. Endvidere bygger de på større undersøgelser, hvilket styrker deres reliabilitet og validitet. Derved vil vi mene, at vores litteraturstudier er kvalitetssikrede. Kapitel 2: 7.) Hvad vil det sige at være ressourcesvag? For at forstå hvorfor socialt udsatte børn har behov for at styrke deres ressourcer må vi først få en forståelse for, hvad det betyder at børn fra socialt udsatte boligområder lider af ressourcemangel, og hvad det vil sige at være ressourcesvag. Ressourcemangel kan forklares ud fra den franske sociolog Pierre Bourdieus teori om kapital. I Bourdieus teori skal kapital forstås som værende de ressourcer, individet tilegner sig gennem en kombination af arv og akkumuleret arbejde (som f.eks. social status, levevilkår og livschancer) 31. Ud fra disse kapitalformer, placeres individerne i det sociale rum 32, hvilket fremgår af Minerva Modellen 33. Modellen har til formål at placere individets position i samfundet. De individer hvis kapitaler ligner hinanden, har derved den samme samfundsmæssige baggrund, og udgør således en samfundsgruppe. 34 Børn fra socialt udsatte boligområder kan kategoriseres som værende i den rosa 31 Olofsson Gunnar og m. fl. 2013, Side Olofsson Gunnar og m. fl.2013, Side (vi har lavet en gengivelse af Minervamodellen). 34 Se: bilag 2 Gengivelse af Minervamodellen, 16

17 livstil, idet de kommer fra familier med lav uddannelse og indkomst, eller forældre som er arbejdsløse. 7.1) Multifaktuel forståelse af udsatte børns sundhed: Sammenhængen mellem et individs placering i samfundet og dets sundhed, kan beskrives ud fra teorien om sundhedsdeterminanter 35. Sundhed kan sjældent forklares ved hjælp af en enkel determinant, fordi der ofte er flere faktorer, der gør sig gældende for et individs sundhedstilstand. WHO fremhævede i 1986, at sundhed skabes af forskellige parametre samt, at menneskets rammer, miljø, og omgivelser, har en indflydelse på individets sundhed, hvilket defineres som sundhedsdeterminanter. 36 Ifølge WHO kan sundhedsdeterminanterne inddeles i tre kategorier: Den første kategori er individuelle faktorer såsom livsstil, sundhedsadfærd, alder, køn og arvelige faktorer. 37 Det kan for eksempel være et barn med dårligt helbred, som derfor har en negativ indflydelse på hans eller hendes sundhedstilstand hvis det mindsker barnets muligheder for at dyrke motion. Den anden kategori er sociokulturelle faktorer såsom normer, vaner og handlinger. 38 Hvis et barn har en vane med at spise fastfood eller drikke meget sodavand, eller hvis et barn har en vane med at drikke slush-ice efter skole med sine venner, kan det skyldes at det er normen i det område hvor de bor, eller den familie de er en del af. Normer og vaner er ofte bestemt af hvilken samfundsklasse et individ befinder sig i. I vores opgave beskæftiger vi os med børn i dårligt stillede familier, som har tendens til at leve et mindre sundt liv med usund kost, mangel på motion, rygning, etc. 39 Denne livsstil sætter spor hos børn, og det som er normen i familien eller hos vennerne, bliver også normen for barnet. Vi ser de sociokulturelle forhold der er relevante for vores arbejde som sundhedsprofessionelle med udsatte børn og unge, idet vi beskæftiger os med børn i lavt stillede samfundsgrupper, som er mere tilbøjelige til at følge normen i sin omgangskreds, pga. manglende viden, eller evne til selv at søge viden. 40. Den tredje kategori er samfundsmæssige forhold såsom indkomst, uddannelse, boligforhold, arbejdsmiljø og miljø. 41 Lavere stillede samfundsgrupper er bl.a. karakteriseret ved forældrenes korte eller mangel på uddannelse, hvilket resulterer i at børnene også for en kort eller ingen 35 Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3, side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, kapitel 4, side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3 side

18 uddannelse. 42 Dette kan have en betydning for sundhed ved, at de f.eks. man kan komme i et arbejde, som er belastende for kroppen, hvilket kan medføre varige fysiske skader, hvilket igen kan resultere i tab af arbejdsevne og derfor, at de til sidst ender på sygedagpenge eller førtidspension. De kan også risikere at komme i et arbejde som er dårligt betalt, og derved leve i et hjem med lav indkomst. Indkomst har stor betydning for et individs sociale position i samfundet, og derfor vil disse familier ende i den lavere stillede samfundsgruppe, og dermed også socialt belastede boligområder. Endvidere er familier med lav indkomst betegnet som værende ressourcesvage i det de ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at ændre deres livssituation. Vi ser de samfundsmæssige forhold værende relevante for vores opgave, fordi de levekår som børene vokser op i, også har en indflydelse på et barns sundhedstilstand 7.2) Socialt udsatte boligområder og deres muligheder: Idet samfundsmæssige faktorer spiller en rolle for individets sundhedstilstand, må vi få en forståelse for, hvilken rolle samfundsmæssige faktorer spiller for dårligt stillede familier. I rapporten Ulighed i Sundhed årsager og indsatser 43 fremgår det, at der er en ulige fordeling i befolkningen i sundhed og helbred. I rapporten understreges det, at uddannelse er et af de vigtigste parametre samt, at individer uden uddannelse (ufaglærte) har en ringere sundhedstilstand end individer med en længere videregående uddannelse. Ligeledes fremgår det, at andre socioøkonomiske forhold såsom indkomst og arbejdsforhold også ses som værende en afgørende faktor for et individs sundhedstilstand. I rapporten beskrives det, at ulighed i sundhed bør undgås, fordi: Et godt helbred er en grundlæggende forudsætning for menneskers frihed til at kunne leve det liv, de værdsætter. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem det gode liv og det sunde liv, men det gælder for mange mennesker, at et godt helbred er en forudsætning for at trives og udfolde sine potentialer og muligheder. 44 På samme måde som et godt helbred er en forudsætning for at trives, vil et dårligt helbred have en negativ indvirkning på et individs livsstil. Dårlig sundhedstilstand kan derfor også have en negativ indvirkning på skolegang og aktivitet på arbejdsmarkedet, på samme måde som dårlig skolegang og aktivitet på arbejdsmarkedet kan have en dårlig indvirkning på sundhedstilstanden. Det er således en ond cirkel, som må brydes op. 42 Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 1, side Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 1, side

19 Derfor er socialt udsatte boligområder præget af en høj grad af social støtte til frivilligt socialt arbejde og sports- og kulturaktiviteter. 45 Disse bevillinger til projekter skyldes, at forskellige kommuner, som bl.a. Københavns Kommune har nedsat en række helhedsplaner som skal løfte området ved at nedsænke kriminalitet og få flere folk i arbejde. Helhedsplanerne har opstillet en række tiltag der skal løse disse problemstillinger gennem kriminalitetsforebyggelse, foreningsguider, der har til formål at engagere børn i foreningslivet, pige og drengeklubber, madklubber, lektiehjælp og forskellige streetaktiviteter. Disse projekter har hver især deres formål og fokus. I vores opgave har vi valgt at fokusere på streetaktiviteter, og de muligheder for at fremme fysisk aktivitet for børn i socialt udsatte boligområder, samt hvilken nytte de gør i den forbindelse. 8.) Hvorfor er der behov for streetaktiviteter i socialt udsatte boligområder? Ud af de forskellige initiativer i boligområderne har vi valgt at ligge fokus på projekter som beskæftiger sig med streetaktiviteter. I rapporten Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid 46 bliver der ud fra undersøgelser sagt at: alle børn har lyst til at deltage i idræt i deres fritid, men socialt udsatte børn deltager sjældnere i de aktiviteter, de kunne tænke sig. Hver fjerde lever derfor ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet mindst en time hver dag. 47 Denne problemstilling er den hovedsagelige tiltrækning for projekter, der opstiller streetaktiviteter. Streetprojekter arbejder ud fra udsagnet: Hvis børnene ikke vil komme til sporten, må sporten komme til de børnene 48. Begrebet streetaktiviteter dækker over alle former for fysisk aktivitet som f.eks. streetfodbold, streetbasket, parkour og hip-hop dans.. Disse aktiviteter har mange fordele, og er derfor ikke kun gode for børnenes fysiske helbred. Ifølge en artikel som er skrevet af SFI Campbell, og er godkendt af Campbell-forskningsoversigt 49 forfattere, kan motion være med til at styrke børns selvværd, især for udsatte børn der ikke opnår mange succesoplevelser i de boglige fag i skolen. I forskningsoversigten kigges der på grovmotoriske aktiviteter såsom løb, svømning, boldlege, udendørs leg og styrketræning. 45 Rapport fra Københavns Kommune: POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER, side Smith Huth von Lisa og Kristensen Tue, 2012, side 5 samt Andersen Susan og Helweg-Larsen Karin, 2008, Side Smith Huth von Lisa og Kristensen Tue, 2012, side 5 samt Andersen Susan og Helweg-Larsen Karin, 2008, Side

20 Det konkluderes i artiklen, at: motionens positive effekt på selvværd ser ud til at være større hos børn og unge med indlærings- og adfærdsvanskeligheder end hos velfungerende børn og unge. 50 Derudover skriver Anders Flaskager, MA i idræt og velfærd, projektleder på kampagnen Aktiv Rundt i Danmark, i artiklen: MOTION STYRKER BØRN OG UNGES SELVVÆRD på baggrund af undersøgelsens resultater, at: Idræt kan vende børns negative selvopfattelse. Endvidere skriver han: Jeg er overbevist om, at idræt (motion inkluderet) kan have en positiv effekt på adfærdsvanskelige børn og unges selvværd nøjagtig som forskningsresultaterne konkluderer. Idræt påvirker både barnet fysiologisk, psykologisk og socialt, og alle de områder har betydning for barnets selvværd. 51 Endvidere mener han, at hvis idrætten varetages rigtigt rummer den store muligheder for succesoplevelser hos barnet, som på den måde kan få større tiltro til sine egne evner og dermed til sin fremtid. Sport har den fordel at det er socialt præget og udøves i fællesskab. Rammerne i idræt er anderledes end boglige fag, idet børnene ikke associerer idrætten med tidligere negative erfaringer, og derfor kan de erfaringsmæssigt starte på en frisk. 8.1) Socialt udsatte børn og oplevelse af sammenhæng: Succesoplevelser og troen på sig selv er yderst vigtig for at mestre livets udfordringer, idet man har brug for optimisme og troen på, at livet er værd at investere energi i. Dette fænomen kan beskrives ud fra Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) 52. Ifølge Antonovsky bestemmer vores oplevelse af sammenhæng hvordan vi klarer os igennem livet. Det er derfor nødvendigt for børn at opnå denne følelse af sammenhæng i tilværelsen, ved at: kunne forstå situationen (begribelighed) have tro på at de kan finde løsninger (håndterbarhed) og finde det meningsfuldt at gøre forsøget (meningsfuldhed). 53 Dette redskab mener vi er yderst vigtigt, når man arbejder med socialt udsatte børn som målgruppe, der ofte mangler struktur, håndterbarhed og succesoplevelser. 54 For disse børn er sport med til at give dem rammer, såsom struktur ved, at de f.eks. skal møde op på et bestemt tidspunkt til fodbold hver onsdag. Endvidere er de med til at give positive oplevelser og derved en oplevelse af sammenhæng. Disse rammer er fordelagtige at tage med sig i voksenlivet, for bedre at kunne fungere i en skole eller et arbejde. Børn som ikke vokser op i socialt belastede miljøer vil ofte få 50 side side Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 11, side Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 11, side Artikel fra dr.dk Fodbold og skuespil skal hjælpe udsatte børn. 20

21 struktur, rammer og succesoplevelser gennem skolen og fra familien, men for børn der har belastede hjem og dårlige erfaringer fra skolen, er det vigtigt at få disse redskaber andre steder. På baggrund af udtalelsen i rapporten Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid, hvori det blev sagt at alle børn ønsker at dyrke idræt samt at udsatte børn deltager mindre i de aktiviteter de kunne tænke sig, end børn fra almene boligområder, kan det konstateres at de børn som ikke deltager i foreningslivet har behov for et alternativ. Der kan være forskellige grunde til at børn i socialt udsatte boligområder deltager mindre i foreningslivet end almene børn, såsom mangel på tilgængelighed eller økonomiske barrierer. Dog har de stadig behov for et sted at samles omkring sociale og fysiske aktiviteter. Det er netop denne problemstilling gadeidræt være med til at imødekomme med streetaktiviteter. I forlængelse af dette finder vi det relevant at undersøge om streetaktiviteter er succesfulde, og i så fald: hvorfor. I artiklen Agenter skal styrke gadeidrætten udtaler projektleder for projektet Underground 55, Frederik von Sperling at: Skal jeg gøre status efter halvandet års projekt med Underground, må jeg sige, at 90 procent af indsatserne ligger mellem succes og stor succes 56 Der er ikke nogen tvivl om at streetprojekter er i fremdrift og er meget omtalt i medierne. Dog ses en tendens til, at deres succes måles ud fra projektledernes egne subjektive vurderinger, hvilket skaber et evidensproblem når man ønsker at undersøge hvor succesrige disse projekter er. Det har været svært for os at finde kritiske rapporter eller artikler, der kan sige noget om hvor succesrige streetprojekter er. Dog har vi brugt en evalueringsrapport fra 2013, som er lavet af nogle studerende på Syddansk Universitet i Odense en evaluering af GAME, hvor de gik tæt på Games aktiviteter og deltagere. Her indikerede de bl.a., at 72 % af børnene synes super godt om aktiviteterne. 57 Endvidere fremgik det at deltagerantallet fra 2012 var på børn, hvilket steg til i 2013, altså en stigning på 25,7 %. Det stigende deltagerantal viser at der er en efterspørgsel fra børnene om streetaktiviteter i det danske foreningsliv. 8.2) Tilgængelighed i streetaktiviteter: Idet der er der er en efterspørgsel fra børnene om streetaktiviteter, er det relevant for os at forstå hvad der gør dem populære, og hvorfor børnene har lyst til at deltage. I artiklen GADEIDRÆTTEN SKAL MED IND I VARMEN, fremgår det at: gadeidrætten allerede har et godt tag i de unge. Langt det meste af børns fysiske aktivitet foregår i dag som selvorganiseret aktivitet i skolegården, GAME s årsrapport fra 2013: rsrapport_enkeltsidet/1?e= / ,side 4 og 5. 21

22 fritidshjemmet eller på gadeplan, så potentialet synes at være der. 58 I dette udsagn bliver der fortalt at gadeidræt og streetaktiviteter er præget af tilgængelighed, hvilket er fordelagtigt fordi børn har en tendens til automatisk at dyrke sport i den scene hvori de befinder sig. Streetprojekter som arrangerer sportslige aktiviteter, søger derfor at skabe større tilgængelighed til deres aktiviteter, ved at rykke ud til børnenes boligområde, fremfor at rykke børnene ud til deres aktivitet. Denne metode kan understøttes af en rapport i samarbejde med Forskningsprogrammet for Miljø og Sundhedspædagogik 59, hvori det bl.a. fremgår at: Der er en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af faciliteter, der kan bruges til fysisk aktivitet, og fysisk aktivitetsniveau (fx parker,legepladser, rekreative områder, idrætsanlæg, skolegårde der er åbnet udenfor skoletiden). Der er en meget stærk sammenhæng mellem afstand til faciliteten og fysisk aktivitet. Børn er primært fysisk aktive tæt på, hvor de bor. Alternative, frie aktivitetsmuligheder med selvbestemmelse og et godt socialt miljø er fremmende For deltagelse i fysisk aktivitet. 60 Det fremgår i ovenstående citat at tilgængelighed og sundhedsunderstøttende miljøer i et lokalområde er vigtige, for at fremme fysisk og sportslig aktivitet. Derfor er tilgængelighed et nøgleelement element i streetaktiviteter, hvilket kan knyttes til teorien om settingperspektiv 61 indenfor sundhedspædagogikken. I denne teori fremgår det, at professionelle bør møde børnene der hvor de er, altså i deres settings. Bronfenbrenner nævner i sin teori, at settings er forbundet med alle de steder vi interagerer i vores hverdag 62. Boligområdet hvor børnene bor, er et af de steder hvor børnene benytter det meste af deres fritid, og det er derfor et af deres vigtigste settings. 9.) Delkonklusion: Streetaktiviteter er i fremgang i socialt udsatte boligområder, og som sundhedsprofessionelle er det relevant for os at opleve, hvordan der arbejdes med streetaktiviteter for udsatte børn som målgruppe, fordi der er visse elementer af denne metode, som vi kan drage nytte af i vores arbejde med børn fra socialt udsatte boligområder. Dette omhandler bl.a. hvordan sport og idræt kan være med til at give børn succesoplevelser og tiltro til sine egne evner. Dog går denne mulighed ofte tabt for børn i socialt belastede boligområder, idet de ikke har mulighed for at deltage i foreningslivet Ibsen Bjarne, Toftegaard Jan Støckel, Klinker Charlotte, 2010, kapitel Ibsen Bjarne, Toftegaard Jan Støckel, Klinker Charlotte, 2010, kapitel 3, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 3, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, kapitel 3, side

23 pga. forskellige barrierer såsom mobilitet eller økonomi. For at give denne målgruppe en mulighed for at dyrke sport og idræt alligevel, og dermed også succesoplevelser, må der skabes sundhedsunderstøttende miljøer med lettilgængelige sportsaktiviteter i nærmiljøet, som alle børn har lyst og mulighed for at deltage i. 10.) Hvordan kan projektet Street Society kvalificeres til et sundhedsfremmende projekt? I de følgende afsnit vil vi besvare spørgsmålet: hvordan et streetprojekt kan kvalificeres til at være et sundhedsfremmende projekt?. For at besvare spørgsmålet, har vi taget udgangspunkt i projektet Street Society, som opstiller streetfodbold i Urbanplanen på Amager. For at kvalificere dette projekt, vil vi tilføje det et sundhedsfremmende formål ved at implementere et element af sundhedsfaglig læring. I forbindelse med dette har vi opstillet vores eget projekt Health Society som supplement til Street Society, hvori vi selv vil stå for en halv times sundhedsrelateret undervisning, hver onsdag i november 2014, hvilket dækker over fire uger. Grunden til at vi har valgt en streetaktivitet som arena for vores undervisning, er at streetaktiviteter er i fremgang i socialt udsatte boligområder fordi de møder børnene i deres settings. Vi beskæftiger os med børn hvori størstedelen har dårlige erfaringer med skolen, og derfor er den bedste mulighed for os vores undervisning er en indirekte påvirkning, hvor undervisningen ikke bliver for traditionel og præget af skole. For at kvalificere et projekt til at være sundhedsfremmende, må man give det et sundhedsfremmende formål. Sundhedsstyrelsen definerer begrebet sundhedsfremme som: en aktivitet, der søger at fremme folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgers ressourcer og handlekompetencer. 63 Derved kan det siges at sundhedsfremmende arbejde med børn, er at give dem ressourcer og handlekompetencer. Derfor har vi tilføjet Street Society et sundhedsfremmende formål ved, at implementere sundhedsfaglig undervisning for dets målgruppe, hvilket har til formål at give dem viden og handlekompetencer gennem læring. I forbindelse med vores opgave, har vi gennemført et undervisningsforløb i løbet af fire onsdage i november måned. Dette har foregået en halv time før fodboldstævnets start, klokken 15:00 15:30 på Den Blå Bane som er centralt placeret i Urbanplanen. Denne undervisning har til formål at kvalificere Street Society til et sundhedsfremmende projekt, idet børnene vil have mulighed at lære noget om sundhed, samtidig med at de kan være sociale og dyrke idræt, hvilket er projektets 63 Madsen Bodil Nistrup, 2005, Side

24 oprindelige formål. Det følgende afsnit er en analyse af den undervisning vi har planlagt og gennemført, samt en refleksion over de sundhedspædagogiske overvejelser, som vi har gjort os i forbindelse med undervisning for børn i socialt udsatte boligområder, samt hvordan læring kan være med til at kvalificere streetprojekter til at være sundhedsfremmende. 10.1) Undervisningsplanlægning: Dette afsnit er en beskrivelse af vores undervisningsplanlægning, samt en analyse over den gennemførte undervisning. I udformningen og planlægningen af undervisningen, gjorde vi brug af observationsmetoden for at bedømme børnenes læringsforudsætninger, og på den måde opstille læringsmål for undervisningen. Vores undervisning er blevet tilrettelagt med udgangspunkt i den didaktiske helhedsmodel 64. Denne model er et redskab der kan bruges i udarbejdelsen af undervisning, samt til at analysere undervisning og læring. Modellen handler om relationerne mellem læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold og læreprocessen, samt evaluering. Vi har brugt denne model til at opstille mål for undervisningen ud fra børnenes faglige og psykiske læringsforudsætninger. Endvidere har vi benyttet den til at valg af undervisningsformer ) Formål med sundhedsfaglig undervisning: Vi planlagde undervisningens faglige indhold med udgangspunkt i folkeskolens faghæfte 21 66, som hedder: Fælles Mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, fordi dette hæfte indeholder en beskrivelse af sundhedsfaglig undervisning for målgruppen klassetrin. Vi underviser for børn i alderen år, som går i klasse, og derfor kan det faglige indhold som foreslås i faghæfte 21, overføres til vores undervisning idet der arbejdes med nogenlunde samme målgruppe. Det er svært for os at bedømme børnenes sundhedsfaglige viden, idet vi ikke er bekendte med i hvilket omfang børnene er blevet introduceret for sundhedsfaglige emner i skolen. Derfor har vi valgt at benytte faghæfte 21, idet dette hæfte er udarbejdet af Undervisningsministeriet og faglærte, som er bekendt med hvilke sundhedsfaglige emner er hensigtsmæssige at gennemgå for børn i denne aldersgruppe. Udover at have fået inspiration fra faghæfte 21 s retningslinjer til fagliget indhold i undervisningen, har vi fået inspiration til hvilke centrale kundskaber og færdigheder, denne målgruppe bør få ud af 64 Se: bilag 10 Den didaktiske helhedsmodel. 65 Se: bilag 3 Undervisningsplan. 66 Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriets,

25 sundhedsfagligundervisning. I faghæfte 21 fremgår det at man bør give børnene årsager og betydning for sundhed og sundhedsrelaterede problematikker. 67 Endvidere skal undervisningen give børn færdigheder til at kunne vurderer og analysere sundhed og sundhedsrelaterede problematikker. 68 Derudover skal undervisningen give børn forudsætninger for at kunne omsætte viden og indsigt til handlekompetence, fremme egen og andres sundhed. 69 I sundhedsfaglig undervisning arbejdes der således ud fra et handlingsrettet perspektiv, idet det fremgår af faghæfte 21 at: Når der undervises i sundhed, må den faglighed, som undervisningen sigter mod, ses i relation til det overordnede mål med undervisningen: at øge elevernes handlekompetence inden for dette område. 70 Formålet med sundhedsfaglig undervisning er såedes, at undervisningen skal bidrage til, at børnene udvikler handlekompetence. Det vil sige at børnene opnår evnen og lysten til at handle og påvirke både deres eget liv samt de rammer, dette liv leves inden for. 71 Dette kan yderligere beskrives ud fra Benjamin Blooms teori om kognitiv taksonomi 72. På hans figur fremgår det, at viden og tænkning foregår i forskellige niveauer. 73 På denne figur fremgår det, at handlekompetence ligger på det tredje niveau på modellen. Ved at give børnene kendskab, det vi sige viden og indsigt, vil de opnå en forståelse, som kan udvikles til en handlekompetence. 10.3) Rammefaktorer: Vi arbejder med en målgruppe der har svært ved, at udfolde tilegnede handlekompetencer, pga. deres rammefaktorer. Vi har en forforståelse for, at børn i alderen 9 12 år former ikke deres egen kostsammensætning. Derfor er det udelukket, at vi kan give børnene en ernæringsmæssig handlekompetence, og derefter forvente, at de vil træffe sundere valg, når de stadig er underlagt deres gamle madkultur i hjemmet og i deres omgangskreds. Måltidskultur er noget der bliver styret socialt; børn kan godt lide at spise med deres venner og familie, hvilket mange af børnene også selv siger, at de gør til daglig. 74 Dette betyder, at børnene er afhængige af hvad der serveres til aftensmad derhjemme. Derfor er det bedste bud for at ændre børns spisevaner, at foreslå dem, at børnene laver mad med deres forældre om aftenen, så de i fællesskab kan udforske nogle sunde retter. Dog har vi en forforståelse om, at 67 Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 4, side Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 4, side Fredens Kjeld, 2011, Kapitel 4, side Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, side Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, side Benjamin Blooms teori om kognitiv taksonomi model Se: bilag 11 - Benjamin Blooms model over taksonomiske niveauer. 74 Olsen B. Flemming, 2007, side 236 og PDF Det moderne måltid. 25

26 dette ikke altid er muligt hos familier fra socialt belastede boligområder, pga. økonomiske og kulturelle barrierer. Vi har en forforståelse om, at disse familier allerede har et lavet et buget til maden derhjemme og har en tendens til at købe usunde og billige fødevarer, fordi deres økonomi ikke tillader at der eksperimenteres med maden i særlig høj grad. Derfor kan børnene ikke foreslå store ændringer i hjemmet, dels pga. økonomien, og til dels pga. kulturen. Hvis vi ser bort fra børns madkultur mht. til aftensmad, vil vi kunne se en mulighed i de måltider, de ellers spiser i løbet af dagen. Børns udvikling kan ligeledes beskrives gennem stadier, som f.eks. Jamie Strangs tabel 75 hvor den psykologiske udvikling inddeles i forskellige stadier, alt efter hvor langt henne et barn er, i sin forandringsproces (early -, middle eller late adolenscence). Vi har kategoriseret den ældste del af vores målgruppe (11 12 år), til at være i early adolenscence. I denne fase får børnene penge med i skole, hvilket giver en finansiel uafhængighed og trang til selvstændighed. Dette medfører, at børnene selv må tage ansvar for deres kostvaner i løbet af dagen ved selv, at købe mad i kantinen eller efter skole. De fleste børn i vores målgruppe kan endnu ikke helt kategoriseres som early adolencence, dog med den ældste del af målgruppen (11 12 år) som en undtagelse. Vi har en forståelse for, at børn i socialt belastede boligområder får lommepenge med i skole, fordi deres forældre ikke har overskud og ressourcer til at lave madpakke til børnene, og derfor giver dem en 20 er med i skole i stedet. Anderkendelse og fællesskab er essentielt når man befinder sig i livsfasen adolescence hvilket medfører, at de er let påvirkelige over for gruppepres og har svært ved, at tage selvstændige valg. Børnene er underlagt en gruppekultur hvilket betyder, at de godt kan lide at købe mad som kan deles hvilket betyder, at de typisk køber madvarer såsom pomfritter, chips eller slush-ice. Endvidere er denne gruppe præget af madens tilgængelighed når de skal spise i løbet af dagen, hvor det er svært at støtte børnene i at træffe sunde valg, fordi de omliggende butikker og restauranter (der ligger et enkelt pizzeria og et enkelt shawarmasted i Urbanplanen), ikke leverer nogle former for sunde alternativer. Børn køber det, som er let at tage med i hånden, og de køber derfor ikke salat og broccoli osv., idet dette ville betyde at de skulle gå hjem og tilberede deres mad. Derfor har vi måtte nedgradere vores mål for undervisningen, til at give børnene indsigt og viden, i stedet for handlekompetencer, idet børnenes rammefaktorer gør det svært for dem, at kunne tilegne sig handlekompetencer og rent faktisk bruge dem. 75 Brown Judith, 2012, Side 350, tabel 14,2. 26

27 10.4) Mål for undervisningen: På følgende model fremgår det at læring om sundhed kan have to forskellige udfald. Disse udfald er tilslutningshandlinger og afvisningshandlinger, hvilket illustreres på følgende model 76 : Tilslutningshandlinger er handlinger der udføres på baggrund af den tilegnede viden, og derved har en positiv effekt på et individs sundhedstilstand, mens afvisningshandlinger er handlinger hvor et individ ikke benytter den viden det har tilegnet sig. Den centrale indikator for hvorvidt læring om sundhed resulterer i forbedret sundhed er derfor, at det handlende individ foretager en tilslutningshandling. 77 Med udgangspunkt i det faktum, at denne målgruppe er stærkt underlagt deres kultur, kan det siges at det højest sandsynligt ikke vil være muligt for os at tilegne børnene handlekompetencer igennem vores undervisning, fordi det ikke vil være mugligt for børnene at udfolde dem. Derfor må vi nøjes med at sætte mål for undervisningen, der forholder sig til de to første niveauer i Blooms model over taksonomiske niveauer. Målene for undervisningen er således: 1.) Børnen skal have kendskab til de 10 kostråd og madpyramiden. 2.) Børnene skal have en forståelse af hvordan kostrådene og madpyramiden kan indgå i den daglige kost, samt være i stand til at bedømme visse fødevarers sundhedsværdi. 3.) Børnene skal være bevidste om det ansvar de har for deres egen krop, og de konsekvenser der hører med til usund kost og inaktivitet. 10.5) Faglige læringsforudsætninger: Børn som kommer fra socialt udsatte boligområder har ofte dårlige erfaringer fra skolen, idet de ikke oplever skoleforløbet som værende meningsfuldt og værdifuldt, og derfor har svært ved at klare skolens udfordringer. 78 Dette kan komme til udtryk gennem uro, koncentrations- 76 Rapport fra videncenteret KOSMOS: Den Sundhedsfremmende Skole, side Sørensen Karsten og Koch Børge, 2009, Side 195, under afsnittet: 9.5 Genstandsfelt 4: Skoleelevers sundhed. 78 Hvass Line Raahauge, Folker Anna Paldam og Sandø Niels, 2011, Kapitel 4, side

28 vanskeligheder og faglige vanskeligheder hos børnene. Børnene har svært ved at følge med, fordi det som sker i skolen ikke giver mening for dem. Derfor bør skolen være med til at styrke børnenes oplevelse af sammenhæng, idet det vil hjælpe børnene til at klare skolens vanskeligheder og udfordringer. 79 Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet om social arv 80, fremgår det at forældres interaktion med barnet er af afgørende betydning for barnets skolegang samt, at sammenhængen mellem alvorlige vanskeligheder i barndommen og skoletiden, følger med ind i voksenlivet. 81 Derfor må der tages højde for, at en stor del af børnene fra socialt belastede boligområder har læringsvanskeligheder og dårlige erfaringer fra skolen, og at der måske skal findes alternative læringsmetoder til den traditionelle tavleundervisning, så børn med disse problemstillinger kan inkluderes i undervisningen. 11.) Hvilke pædagogiske tilgange er hensigtsmæssige at anvende over for denne målgruppe? Som led i undervisningsplanlægningen har vi gjort os nogle overvejelser med hensyn til læreprocessen, som er et af punkterne i den didaktiske helhedsmodel. Dette har vi gjort på baggrund af børnenes læringsforudsætninger. Vi har bl.a. gjort os nogle overvejelser i mht. om hvilke læringsmetoder og arbejdsformer der er mest hensigtsmæssige over for denne målgruppe. I folkeskolens faghæfte 21 82, som vi benyttede til at udarbejde fagligt indhold for undervisningen, fremgår det under afsnittet: Arbejdet med de faglige synsvinkler 83, at: Et aktivt læringsbegreb er en forudsætning for at opfylde målene med det obligatoriske emne. I denne udtalelse fremføres det at viden opnås bedst igennem praktisk læring. Vi beskæftiger os med børn der har dårlige erfaringer fra skolen, og har derfor benyttet læring gennem bevægelse som metode i undervisningen. Endvidere fremgår det i rapporten Bevægelse og læring i folkeskolen 84, at: Mange af os er vokset op i den tro, at vi enten er praktisk eller bogligt begavede, og at det den ene har i hovedet, har den anden i benene. Men det er en myte, tværtimod skal vi til at vænne os til ideen om, at det hele hænger sammen, og at dem der lærer mest i de praktiske fag, som regel også får forspring i de 79 Fredens Kjeld, 2011, Side Nygren Pär, 2007, side Nygren Pär, 2007, side Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, 2009, side Frehr Helle,

29 boglige fag. 85 Denne rapport bygges på studier og undersøgelser om hvordan læringsmiljøer bedst finder sted i de danske folkeskoler, og det fremgår heri at børn lærer bedst i praktiske fag fremfor boglige. Som det fremgår i ovenstående udsagn, hænger kropslige færdigheder og indlæringsevne sammen, og derfor må man begrave den gamle fordom om, at nogen er kropsligt begavede, mens andre er boglige. I rapporten Introduktion til fysisk aktivitet & læring 86 bliver givet følgende udsagn: Ja, der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder 87. Dette udsagn er baseret på metaanalyse som var baseret på 44 studier, som påviste en lille men statistisk signifikant, sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. I analysen indgik fire store studier hvori eleverne havde ekstra idræt på deres skoler, på bekostning af nogle af de faglige fag. I stedet for at elevernes faglige niveau faldt, steg det en smule i tre af studierne. 88 På baggrund af dette, har man i denne rapport klonkluderet at idræt, bevægelse og fysisk aktivitet fremmer læring hos børn. Endvidere blev det konkluderet i rapporten Bevægelse og læring i folkeskolen at børn lærer bedst gennem praksis, hvilket kan beskrives ud fra Wengers teori om situeret læring. 89 Teoretikeren Wenger er særligt kendt for sin teori om situeret læring og arbejde med begrebet praksisfællesskaber 90. Ifølge Wenger finder situeret læring sted ved deltagelse i praksisfællesskaber, og læring finder derfor ikke udelukkende sted i en skolemæssig kontekst, men i alle de kontekster vi befinder os i. Derfor mener Wenger, at læring ikke nødvendigvis kun opstår ved decideret undervisning, idet det er en integreret del af et individs daglige aktiviteter. Teorien bygger på, at læring skabes mellem mennesker, og derved bliver en social handling. Med udgangspunkt i denne teori, har vi derfor opstillet undervisning som ikke er traditionel tavleundervisning, men derimod fungerer som sociale aktiviteter. Dette gøres i håb om, at børnene ikke vil overføre deres negative associationer fra skolen over i vores undervisning, idet de slet ikke vil se det som værende undervisning, men derimod en social aktivitet. Læringen vil foregå som en mere indirekte påvirkning, idet undervisningen foregår i form af leg og bevægelse. Undervisning i form af leg og bevægelse indeholder en anden vigtig forudsætning, nemlig deltagelse. I sundhedspædagogik anvender man ofte begrebet deltagerorienteret tilgang 91, hvori det menes at målgruppens involvering er afgørende for at den sundhedsfaglige undervisning skal 85 Frehr Helle, 2005, side SEELEN PER VON JES, SEELEN PER VON JES, 2013, side SEELEN PER VON JES, 2012, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 4, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012,Kapitel 4, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne 2012, side

30 være virksom. Derfor må en sundhedsprofessionel være opmærksom på at involvere sin målgruppe i den undervisning eller de aktiviteter der udføres. Dette ligger til baggrund for, at deltagelse giver et individ en følelse af empowerment 92. Det skriver forfatterne Tones og Tilfords, der taler om at individuel empowerment er en følelse af magt og reel mulighed for at vælge. Endvidere påstår Tones og Tilfords at deltagelse i en aktivitet eller et fælles skab giver deltageren empowerment. 93 Deltagelse bliver således et nøgleprincip i arbejdet med sundhedsfremme i praksis, hvilket medfører at målgruppens involvering er afgørende for effektiviteten af indsatsen. Dette princip bliver illustreret i Tones og Tilfords model over deltagelse og empowerment 94, hvori det både illustreres at lav deltagelse giver lav empowerment samt, at høj deltagelse giver høj empowerment. Samtidig illustreres det også at lav empowerment kan give lav deltagelse og at høj empowerment medfører en høj deltagelse. Det er derfor ligeledes et mål i undervisningen at fremme børnenes deltagelse i aktiviteterne, idet det har en stor indflydelse på deres indlæring. 11.1) Psykologiske læringsforudsætninger: I vores observationsforløb, erfarede vi at nysgerrighed og konkurrenceevne var to centrale psykiske læringsforudsætninger for målgruppen. Børnene kom en gang om ungen og spillede fodbold på den lokale fodboldsbane, ikke kun for at være fysisk aktive eller for at være en del af fælleskabet. Børnene var i høj grad præget af konkurrence mellem hinanden, hvilket er en forudsætning vi har taget i betragtning i undervisningen, ved at bruge det som en drivkraft, hvilket er nærmere beskrevet i Knud Illeris læringstrekant 95. Vi har især brugt elementet drivkraft i denne model, på baggrund af børnenes psykiske læringsforudsætninger. For at vi kan opnå den bedste læring, er det nødvendigt at forstå, hvad der stimulerer børnenes læring og på den måde tilrettelægge vores undervisningsforløb herefter. Knud Illeris teori indeholder tre læringsdimensioner: indhold, drivkraft og samspil. Ifølge Illeris sker læring i et spændingsfelt mellem disse tre dimensioner og de tre læringsdimensioner findes i to processer: samspils- og tilegnelsesprocessen 96. Dette betød, at vi skulle forholde os til disse tre dimensioner, mht. hvad der skulle være vores indholdsdimension, hvad der kunne motivere og involvere børnene og derved være vores drivkraftdimension, samt hvilke undervisningsformer vi ville benytte, som derved skulle være vores samspilsdimension. Ud fra børnenes psykiske 92 Simovska Venka og Jensen Jensen Magne 2012, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne 2012, side Se: bilag 4 Forholdet mellem deltagelse og empowerment. 95 Se: bilag 5 Knud Illeris læringstrekant. 96 Illeris, Knud, 2006, kapitel 3, side

31 læringsforudsætninger, har vi valgt at bruge børnenes nysgerrighed og konkurrencelyst som drivkraft. Denne teori tog vi f.eks. i brug, da børnene selv skulle mærke deres puls, hvor vi ved den lejlighed valgte, at kåre den der havde den bedste kondition, og gav vi diplom til vinderen af Den bedste sundhedsekspert i vores aktivitet ludospil i sundhedsversion. Vi oplevede at dette gjorde børnenes interesse større, idet de pludselig havde mulighed for at vinde noget. Mange af vores øvelser var på tid og kunne hele tiden gøres bedre af børnene, hvilket viste sig at være meget motiverende for især drengenes deltagelse i undervisningen, idet konkurrencelysten var en stærk drivkraft. Omverdenen på modellen kan siges at være det sted hvor læringen fandt sted, nemlig den Blå Bane. Dette miljø er velkendt og vellidt af børnene, og skabte derfor trygge rammer for undervisningen. Mht. undervisningens indhold valgte vi at de 10 kostråd og madpyramiden, samt puls og forbrænding skulle være vores hovedsagelige indhold. Endvidere valgte vi undervisningsformer i form af leg og aktivitet, hvilket skulle være børnenes drivkraft og samtidig deres samspil hvori de tilegnede sig viden. Således har vi gjort brug af denne teori i undervisningen, med særlig fokus på drivkraftelementet. 11.2) Fagligt indhold i undervisningen: Indholdet i vores undervisning er udformet med udgangspunkt i folkeskolens formål, som omtalt i faghæfte 21 97, som hedder: Fælles Mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvori undervisningen i sundhed drejer sig om, at eleverne opbygger indsigt og bliver klogere. 98 Endvidere er undervisningsformene (leg og aktivitet) formet med udgangspunkt i vores analyse af faglige og psykologiske læringsforudsætninger. På baggrund af dette, har vi undervist i følgende emner: 1.) De 10 kostråd og madpyramiden : Her skulle børnene lære om energifordelingen, samt de tre forskellige energikilder (protein, kulhydrat og fedt) som et mennesker har brug for. Ved at opnå kendskab til dette, vil børnene få en overordnet forståelse af, hvordan kosten påvirker helbredet og kroppen. Desuden vil børnene få en forståelse for, hvordan kostrådene og madpyramiden kan indgå i den daglige kost, samt kunne bedømme hvilke fødevarer der er sundere end andre. Dette vil gøre ved at lave en leg med madpyramiden, hvor børnene fik til først lov at se den rigtige plakat, og fik et par minutter til at 97 Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, 2009, side Faghæfte 21 fra Undervisningsministeriet, 2009, side

32 huske hvor fødevarerne var placeret henne. Bagefter blev de inddelt i små hold på 3 4 børn, hvor de hver fik uddelt en tom trekant 99 og en masse udklippede fødevarer, som de skulle lime på de steder hvor de mente de skulle sidde. Børnene havde i vores introduktion fået en forståelse for, at den nederste del af trekanten var de sundeste fødevarer og dem man skulle spise mest af, mens toppen var det man skulle spise mindst af. Til sidst lavede vi en opsamling og så, hvilket hold der havde gættet flest rigtige. Imens vi gjorde dette, snakkede vi samtidig om, hvorfor nogle fødevarer var sundere end andre. 2.) Puls og kondition : Her skulle børnene lære om deres puls. Ved at opnå kendskab til dette, vil børnene lære om de forskellige niveauer af puls, samt hvordan pulsen påvirker kroppen og hvilken betydning pulsen har hvis man har en god eller dårlig kondition. Endvidere vil de opnå kendskab til, hvad god og dårlig kondition betyder for helbredet, og hvorfor det er vigtigt at holde en god kondition og dermed også dyrke fysisk aktivitet. Vi startede med at lave en kort introduktion, hvori der indgik øvelser om hvilke steder man kan finde sin puls på kroppen. Dernæst snakkede vi om hvad puls er, samt hvordan man måler sin puls. Børnene blev inddelt i små hold, hvor de fik et udarbejdede skema 100 som de skal udfylde samtidig med at de nedenstående øvelser og notere deres puls efter et par minutter. Disse øvelser var: Sjipning, hulahopring og englehop. Der blev sat musik på som vil illustrerede forskellige tempi som børnene skulle bevæge sig i. Til sidst lavede vi en lille opsamling, hvor vi diskuterede folks resultater, og hvad de betød. 3.) Forbrænding af energi i maden. I dette emne opnåede børnene indsigt i, at fødevarer har forskellig forbrændingstid i kroppen, hvilket kategoriserer nogle fødevarer til at være sundere end andre. Ved at opstille at det krævede mindre fysisk aktivitet at forbrænde sunde fødevarer, fremfor mindre sunde fødevarer, som kræver mere fysisk aktivitet at for kroppen at forbrænde. Dette havde til formål at give børnene et billede af, hvorfor nogle fødevarer er bedre at spise end andre, og derved vil børnene opnå en indsigt i, hvorfor de usunde fødevarer skal vælges fra i den daglige kost, i forhold til de indkøb de selv står for. Vi startede med en kort introduktion, og lavede derefter øvelser om hvilke fødevarer der tager længere tid at forbrænde end andre. Vi lavede tre forskellige forbrændings øvelser: Børnene blev 99 Se: bilag 6 Arbejdsark til De 10 kostråd og madpyramiden. 100 Se: bilag 7 Skema til pulstræning. 32

33 inddelt i små hold, hvor de fik et skema som de løbende skulle udfylde. De skal gennemgå de nedenstående øvelser: Forbrænding med chokolade, forbrænding med væske og forbrænding med sundt og usundt. Til sidst lavede vi lille opsamling hvor vi diskuterede børnenes resultater, så de kan få en indsigt i, at længere forbrændingstid betyder usundere fødevarer. 12.) Hvilke etiske overvejelser og refleksioner har vi gjort os i forbindelse med undervisningen? I forbindelse med undervisningsplanlægningen, gjorde vi os nogle etiske overvejelser, om hvordan vi skulle agere med målgruppen. I dette afsnit vil vi diskutere disse overvejelser både teoretisk og praktisk. Vi har en forforståelse om, at socialt udsatte børn har tendens til, at opgive på forhånd, hvis der er noget de ønsker, som er svært at opnå. Hvis de ønsker at blive læger, eller generelt bare at klare sig godt i skolen og at komme på gymnasiet, men har dårlige erfaringer fra skolen, så vil der være en tendens til accept af situationen som den er. Vi har en forståelse om, at børn fra almene boligområder har nemmere ved at overkomme sådanne barrierer, idet de har hjælp og støtte fra forældre, ældre søskende eller forældre som kan betale for ekstra lektiehjælp til deres børn. Børn fra socialt udsatte områder har ikke samme vilkår, og er derved mere tilbøjelige til at give op. Dette er på baggrund af, at de krav de stiller til det de ønsker, er for store og for svære til, at de kan overskue opgaven og de mister troen på dem selv og det de kan. Dette betyder, at næste gang de møder en udfordring i skolen, har de allerede opgivet, på baggrund af tidligere erfaring. Albert Banduras 101 definerer dette som self-efficacy, som han betegner som værende: selvværd, selvvurdering, tillid til egne evner, selvkontrol, mestring og egne evner til at tage hånd om sig selv 102. Banduras mener, at børn kan miste tillid til egne evner til at mestre sit liv, samt de situationer de befinder sig i. Derfor mener han, at self-efficacy er et af de vigtigte redskaber idet individer ikke er i stand til at handle, uden at besidde denne egenskab. Endvidere mener han, at jo højere self-efficacy man har, jo bedre mulighed har man for at klare en udfordring. Bandura mener nemlig, at de forventninger vi har i forhold til den aktivitet vi påbegynder, er vigtig i forhold til hvorvidt det vil lykkes at gennemføre aktiviteten, fordi forventningen er central i forhold til motivationen. Banduras mener at hvis vi ikke selv tror på at det vi har gang i vil lykkes, bliver vores indsats også derefter, og modsat jo mere vi tror på at det vil lykkes at gennemføre jo mere energi ligger vi i aktiviteten. Dette betyder, at hvis børnene har opgivet og ikke tror på at det 101 Simovska Venka og Jensen Jensen,Magne 2012, Kapitel 4, side Simovska Venka og Jensen Jensen Magne, 2012, Kapitel 4, side

34 vil lykkes for dem at gennemføre en aktivitet, er der stor sandsynlighed for at det netop ikke vil lykkes for dem. Bandura påpeger, at det er vigtigt for børn som har lidt mange nederlag og har mistet modet, at de har nogle der støtter op om det de laver, og skaber en positiv oplevelse for dem. 103 Derfor har vi gjort os umage med at være støttende og lyttende over for børnene, så de ikke giver op på forhånd, selvom det kan virke som en svær opgave for dem. Bandura mener, at hvis man er til stede og lytter til børnene er det en motiverende faktor, der hjælper børnene til at overkomme den tvivl de kan have til sig selv, hvilket betyder at de vil have større tiltro til sig selv og derved større chance for at gennemføre en aktivitet med succes. 12.1) Anerkendelse i streetaktiviteter og læring: Endvidere er det nødvendigt at arbejde ud fra et anerkendende perspektiv, idet det spiller en væsentlig rolle i inklusionspædagogik. Ifølge Axel Honneth er mennesket et anerkendelsessøgende væsen, og der er behov for et positivt grundlag hos barnet, for at det kan klare de udfordringer det støder på, hvilket opnås gennem anderkendelse, idet anerkendelse skaber tryghed og dermed øger selvværdet hos barnet. Axel Honneth kalder denne pædagogik teorien om anerkendelse, og siger bl.a. at anerkendelse er en vigtig faktor for børns positive udvikling i deres identitetsdannelse. Denne teori spiller en vigtig rolle i rollen som formidler eller underviser, idet det betyder at vi må arbejde ud fra et anderkendende perspektiv. Udover at være pædagogisk anderkendende, kan børnene selv finde anderkendelse gennem streetaktiviteter, hvilket bl.a. fremgår det af artiklen Udsatte unge anerkendes gennem streetbasket 104, hvori det fremgår at: Følelsen af at blive anerkendt i sociale sammenhænge er udgangspunktet for at den enkelte opbygger en selvtillid, som gør det muligt at involvere sig i samfundet. Anerkendelse er vigtig, især for børn fra socialt belastede områder som lider nederlag i skolen og derfor ikke får anerkendelse derfra. Det er vigtigt for dem at få det gennem sportslige aktiviteter, og det er ligeledes vigtigt at man som professionel arbejder ud fra en anerkendende pædagogik. 12.2) Interkulturel kompetence om at bruge sin uddannelse på asfalten : Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at besidde interkulturel kompetence når man møder andre kulturer gennem sit arbejde. Ifølge Nygaard 105 er interkulturel kompetence lysten og evnen 103 Simovska Venka og Jensen Jensen, Magne 2012, kapitel 4, side Nygaard Bjørn, 2010, kapitel 4, side

35 til at handle og kommunikere, så der opstår konstruktive møder med personer fra andre kulturer 106 samt at det opnås gennem viden om den anden kultur samt en empatisk indstilling. En stor del af den succes medarbejderne i Street Society oplever i deres arbejde, kommer fra deres positive indstilling og diskurs, eller empatiske indstilling. Gennem vores observation af medarbejdernes interaktion med børnene, har vi lagt mærke til kropssprog og sprogbrug. Vi lagde vi bl.a. mærke til at de er meget glade og energiske. Endvidere er de meget respektfulde over for hinanden, og har en kultur hvor de hilser på hinanden ved enten håndtryk eller et kys på hver kind. Endvidere viser de interesse for børnene ved at tale med dem i lidt tid, om hvordan det går osv. Endvidere rusker de i børnenes hår, og kan godt finde på at slås lidt for sjov med dem. Derudover kan nogle finde på at gå i en lille dans sammen med børnene, hvis de scorer eller vinder i tuningen. Mht. til sprogbrug observerede vi bl.a. at de er gode til at give børnene anerkendelse når de scorer i fodbold, ved at rose dem og sige godt spillet i dag osv., for at børnene på den måde føler at de får nogle succesoplevelser, selvom de måske ikke har vundet stævnet den dag. Gennem denne observation er det blevet klart for os, at det er vigtigt at have et godt forhold til børnene, idet det er en motiverende faktor for, at de kommer og deltager. Endvidere opnås dette forhold ved at være anerkendende og ved at have en empatisk indstilling eller at være interkulturel kompetent. Denne kompetence er således ikke kun nødvendig når man som professionel arbejder med borgere med en anden etnisk identitet, men også når der arbejdes med borgere fra en anden samfundsgruppe end ens egen. 13.) Delkonklusion: I denne opgave arbejder vi med at kvalificere Street Society til et sundhedsfremmende projekt, ved at ved at tilføje et element af sundhedsfaglig læring. Som udgangspunkt har sundhedsfaglig læring til formål at give børn handlekompetencer, som de kan benytte efter endt undervisning. Dog har dette ikke været muligt for os, pga. børnenes omstændigheder (rammefaktorer), og det faktum at de endnu ikke er selvbestemmende over deres madkultur. Derfor opererer vi med at give børnene viden og indsigt i sundhedsfaglige områder, med fokus på ernæring og fysisk aktivitet. Grundet målgruppens læringsforudsætninger, hvor vi bl.a. har erfaret at størstedelen af børnene har dårlige erfaringer med skolen, har vi valgt at arbejde med læring gennem bevægelse. Læring gennem bevægelse giver nemlig mulighed for, at opstille en undervisning som ikke er traditionel tavleundervisning, men derimod fungerer som sociale 106 Nygaard Bjørn, 2010, kapitel 4, side

36 aktiviteter. På den måde, vil børnene ikke overføre deres negative associationer fra skolen over i vores undervisning, idet de slet ikke vil se det som værende undervisning, men derimod en social aktivitet. Læringen vil foregå som en mere indirekte påvirkning, idet undervisningen foregår i form af leg og bevægelse, hvilket er en god tilgang at bruge når der arbejdes med børn med dårlige erfaringer fra skolen. Vi har benyttet den didaktiske relations model til at udforme vores undervisning, hvori der bl.a. tages højde for børnenes psykiske læringsforudsætninger. Gennem vores observation observerede vi, at børnene er stærkt drevet af konkurrencelyst, hvilket vi har brugt som drivkraft i undervisningen. Endvidere har vi gjort os nogle etiske overvejelser i forbindelse med udformningen af undervisningen, hvor vi bl.a. er kommet frem til, at man som formidler for denne målgruppe bør være anerkendende og støtte op om børnenes mestringsforventninger. Endvidere må man være interkulturelt kompetent, når man arbejder med en anden målgruppe end ens egen. Dette opnås med en viden om den anden kultur samt en empatisk indstilling, hvilket vi observerede på projektets medarbejdere, var et nødvendigt redskab at bruge i dette arbejde, for at opnå et godt forhold til børnene og derved motivere dem til at blive ved med at deltage i projektet. 14.) Evaluering af vores projekt: I dette afsnit vil vi beskrive hvilke metoder vi har brugt til at evaluere projektet. Vi har opstillet følgende mål for projektet: 1.) At 100 % af aktiviteterne afholdes fire onsdage i november ) At mindst en tredjedel af børnene deltager ved hver aktivitet. (20 børn ud af de 60 der deltager ved Street Societys fodboldstævner). 3.) At mindst en tredjedel af de børn der deltager i vores projekt er piger. 4.) At mindst 75 % af børnene synes det er sjovt eller meget sjovt at deltage. 5.) At minimum 50 % af børnene hverken synes niveauet har været for svært eller for nemt. De første tre målsætninger har vi målt statistisk, ved at udfylde følgende skema: 36

37 De sidste to målsætninger blev målt ud fra en spørgeskemaundersøgelse, hvori børnene skulle besvare følgende spørgsmål: Endvidere er de sidste to mål evalueret gennem børnenes egne udtalelser 107, som vi har fået ved at foretage fokusgruppeinterview ved projektets afslutning. På bilag 1 har vi fremstillet børnenes besvarelser på, om hvorvidt de synes det har været sjovt at deltage, samt om de synes det har været for nemt eller for svært. I nedenstående afsnit opstillet grafer for at illustrere sammenfatningen af disse svar. 14.1) Resultater af evaluering: 1.) At 100 % af aktiviteterne afholdes fire onsdage i november ) At mindst en tredjedel af børnene deltager ved hver aktivitet. 107 Se: bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn ad gangen. 37

38 3.) At mindst en tredjedel af de børn der deltager i vores projekt er piger. 4.) At mindst 75 % af børnene synes det er sjovt eller meget sjovt at deltage. 5.) At minimum 50 % af børnene hverken synes niveauet har været for svært eller for nemt. 38

39 14.2) Analyse af resultater: Som tidligere nævnt, har vi evalueret vores målsætninger ud fra to forskellige metoder. De første tre målsætninger målte vi selv, mens de sidste to målsætninger er baseret på børnenes udtalelser i et spørgeskema. - Den første målsætning om at alle aktiviteterne skal gennemføres i undervisningsperioden er nået. - Den anden målsætning om at en tredjedel af børnene skulle deltage ved hver af vores aktiviteter, nåede vi ved 3 ud af 4 aktiviteter. Dette skyldes højest sandsynligt at børnene ikke kendte os ved den første aktivitet, og derfor var skeptiske over for det vi lavede. - Den tredje målsætning om at mindst en tredjedel af deltagerne skulle være piger, blev også nået. - Den fjerde målsætning, om at mindst 75 % af børnene synes det er sjovt eller meget sjovt at deltage, blev også nået - Den femte målsætning om at minimum 50 % af børnene hverken synes niveauet har været for svært eller for nemt, blev ikke nået. Børnenes faglige læringsforudsætninger er meget forskellige og det har ikke været muligt for os at ramme dem alle. 14.3) Fejlkilder: Ud fra vores analyse over resultater, må vi undersøge hvor valide disse resultater er. En af fejlkilderne i spørgeskemametoden er, at respondenter kan have en tendens til at svare på den måde, de tror det forventes af dem. I vores projekt betyder dette, at børnene af forskellige grunde vil svare at de synes det har været sjovt at deltage og at det ikke har været for svært for dem, fordi de går ud fra at det er de vi gerne vil have dem til at svare. Spørgeskemaerne har været anonyme, men fokusgruppe interviewene har ikke. Vi har derfor en forforståelse om at det er de statistiske spørgeskemaer som er mest valide, og det er derfor dem vi har lavet statistik over, idet vi må gå ud fra at det er de mest valide besvarelser. 14.4) Andre metoder der kunne have været anvendt: Under refleksion over vores evaluering, samt i udarbejdelsen af vores projektbeskrivelse, gjorde vi os den idé, at man kunne samle børnene ved projektets start og lave en spørgerunde, hvor der blev stillet 20 sundhedsfaglige spørgsmål. Man kunne registrere hvor mange rigtige svar man fik, og efter projektets afslutning kunne man lave en spørgerunde igen, hvor børnene fik stillet samme spørgsmål (som var blevet omformuleret), og derved sammenligne antallet af rigtige svar, for at se om antallet var steget. På den måde kunne der måles en konkret stigning i børnenes vidensniveau. 39

40 Endvidere har vi foretaget ændringer i de aktiviteter, vi foreslår der skal laves. Vi har udskiftet aktiviteten hvori børnene skulle lære om madpyramiden, fordi børnenes interesse synes at være større i aktiviteter der omhandler fysisk aktivitet, end dem der omhandler ernæringsfaglig viden, hvilket fremgår af de fokusgruppe interviews vi har brugt som evaluering 108. Endvidere har vi omskiftet ludospillet til en anden aktivitet, fordi en stor del af børnene i interviewene i fokusgruppen sagde, at det var for svært for dem 109. Kapitel 3: Projektbeskrivelse. I vores projektansøgning har vi taget udgangspunkt i et ansøgningsskema fra Københavns Kommune, hvor vi har valgt at benytte Amagervest Lokaludvalgs ansøgningsskema 110 til finansiel støtte af projekter, idet vores aktiviteter foregår på Amager, og enhver person og forening kan søge midler hos dem. Udover at have taget udgangspunkt i dette skema fra Købehavns Kommune, har vi i denne sammenhæng suppleret med følgende elementer fra 5X5 modellen fra Mikkelsen & Riis projektmodel 111 : Formål med projektet, baggrund for projektet, projekttype, konkrete aktiviteter, mål for projektet, interessentanalyse, forankring og evaluering. Endvidere har vi undladt følgende elementer i ansøgningsskemaet: Er der søgt eller bevilget støtte fra anden side?, samt ansøger og kontaktperson grundet pladsmangel. Projekttitel: Health Society, som supplement til Street Society. Arrangementet: Hvor foregår det? (præcis adresse):b Blå Bane, Tingvej 85, 2300 København S. Hvornår bliver det afholdt? Hver onsdag i november 2015, i tidsrummet 15:00 15:30. Der vil i alt blive afholdt fire aktiviteter. 108 Se: bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn ad gangen. 109 Se: bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn ad gangen. 110 Amagervest Lokaludvalgs skema Bogen Projektstyring med enkle midler side 15 40

41 Hvem er målgruppen? Målgruppen for vores projekt er børn der er bosat i Urbanplanen på Amager, i aldersgruppen 9 12 år. Hvor mange deltagere forventer I? Mindst 20 deltagere. Baggrund for projektet: Vores projekt er et supplement til projektet Street Society, som er et projekt der opstiller streetaktiviteter for børn i socialt udsatte boligområder i København. Formål med projektet: Vores projekt er et pilotprojekt, som både er et implementeringsrettet projekt samt et metodisk projekt. Formålet med projektet er til dels at skabe indsigt og viden om sundhed for socialt udsatte børn i Urbanplanen på Amager gennem leg og fysisk aktivitet. Endvidere har projektet til formål at bidrage med svar på hvordan man kan løfte sundhedstilstanden blandt børn i et socialt udsat boligområde. Projekttype: Vores projekt er et pilotprojekt, som både er et implementeringsrettet projekt samt et metodisk projekt. Konkrete aktiviteter: Vi vil opstille et 4-ugers læringsforløb, hvori der vil være fokus på læring af sundhed gennem bevægelse. Street Society opstiller fodboldstævner i Urbanplanen hver onsdag i tidsrummet 15:30 18:00, og vi vil derfor benytte 30 min. før stævnernes start, på selv at opstille en aktivitet som børnene kan lære noget af (klokken 15:00 15:30). 1.) Mærk din puls Børnene vil lære om puls og hvilken betydning puls har, mht. hvorvidt man har en god eller dårlig kondition. 2.) Trappeløb med vægt: Vi finder en tilgængelig trappe i lokalområdet, hvor børnene skal løbe op og ned af trapperne. 41

42 Først med deres egen vægt, hvor de herefter skal tage deres skoletasker på som er fyldt med bøger og lave den samme øvelse igen, for at illustrere hvor meget hårdere det er at lave en øvelse med mere vægt på. Dette vil give børnene en forståelse for, hvorfor man skal passe på sin vægt og spise varieret. 3.) Forbrændingsøvelse / Tid på forbrænding. Her vil børnene lære om forbrænding af energi fra mad. De vil lære at nogle fødevarer tager længere tid at forbrænde end andre. 4.) Hygiejneøvelse med ketchup : Her vil børnene få viden og indsigt i, hvor vigtig, god hygiejne er, gennem en fangelegsøvelse, hvor et barn starter med at få ketchup på hånden, som repræsenterer bakterier på håndfladen, hvorefter han / hun vil løbe efter de andre og fange de andre børn og på den måde se hvor langt ketchuppen når rundt. Mål for projektet: I projektet har vi opstillet vores mål ud fra SMART-modellen. Målene for projektet er: 1.) At 100% af aktiviteterne afholdes fire onsdage i november ) At mindst en tredjedel af børnene deltager ved hver aktivitet. (20 børn ud af de 60 der deltager ved Street Societys fodboldstævner). 3.) At mindst en tredjedel af de børn der deltager i vores projekt er piger. 4.) At mindst 75 % af børnene synes det er sjovt eller meget sjovt at deltage. 5.) At minimum 50 % af børnene hverken synes niveauet har været for svært eller for nemt. Evaluering: 1.) Vi vil evaluere de første tre målsætninger ud fra følgende spørgeskema, som besvares ved hver aktivitet af de projektansvarlige: 42

43 2.) Vi vil evaluere målsætning 4 og 5 ud fra følgende spørgeskema, som besvares af børnene: 3.) Endvidere vil vi evaluere 4. og 5. målsætning ud fra fokusgruppeinterviews, hvori børnene vil have mulighed for at fortælle hvad der var sjovt / kedeligt, og hvad der var let / svært. Til sidst vil disse besvarelser samles og illustreres statistisk i en evalueringsrapport. Interessentanalyse: Gennem udarbejdelsen af vores projekt har vi foretaget en interessentanalyse, der kan findes på bilag 8. Som det fremgår af analysen er der mange mulige interessenter, vi har dog valgt at fokusere på de følgende: - Deltagerne i projektet (piger og drenge fra 9 12 år på Amager). - Projektgruppen (bestyrelsen og de frivillige) i Street Society. - Partnerskabet (som er den lokale helhedsplan), idet det er deres boligområde hvori vores projekt vil foregå. I forlængelse af dette har vi udarbejdet en SWOT-analyse, der findes uddybet i bilag 9. Heri har vi analyseret styrker og muligheder i projektet, såsom børnenes deltagelse, og at læring gennem bevægelse er en alternativ læringsform. Endvidere har vi analyseret trusler og svagheder i projektet, såsom at der kan komme modstand fra forældre eller fra lokale aktører i Urbanplanen. Hvor mange penge søges der? kr. 43

44 Hvad beløber medfinansiering sig i? Arbejdstimer for 2 mennesker: Antal timer: Timeløn: Pris: Forberedelsestid: 4 timer 210 kr. 840 kr. Undervisning: 4 timer 210 kr. 840 kr. Udarbejdelse af evalueringsrapport: 10 timer 210 kr kr. I alt: 18 timer kr. Efter endt projekt vil vores evaluering munde ud i en evalueringsrapport, som vil besvare hvorvidt projektet har været en succes eller ikke, samt hvorvidt vi har nået vores mål eller ikke. Dette har til formål at give os selv og andre mulighed for at lære af de erfaringer, som vi har gjort os i evalueringen, idet projektet er metodisk og har til formål at bidrage til at udvikle nye sundhedsfremmende metoder. Kapitel 4: 15.) Konklusion: At være ressourcesvag eller at lide af ressourcemangel kan beskrives ud fra individers samfundsmæssige position beskrives ud fra deres ressourcer, såsom indkomst, uddannelse og netværk mm. Ressourcesvage eller dårligt stillede borgere kan således defineres som borgere med lav indkomst, lav eller ingen uddannelse og dårligt helbred. I vores analyse fremgår det, at der er en klar sammenhæng mellem et individs placering i samfundet og dets sundhedstilstand. WHO fremhævede i 1986 at sundhed skabes af forskellige parametre (eller determinanter ), samt at mennesket sociokulturelle faktorer og samfundsmæssige forhold såsom normer, vaner, rammer, miljø, og omgivelser, har en indflydelse på individets sundhed. Lav indkomst, mangel på uddannelse og arbejdsløshed har stor betydning for et individs sociale position i samfundet, og derfor vil disse familier ende i den lavere stillede samfundsgruppe og dermed også socialt belastede boligområder. Endvidere er familier med lav indkomst betegnet som værende ressourcesvage i det de ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at ændre deres livssituation. 44

45 De børn som vokser op i disse familier er underlagt normer og vaner som er uhensigtsmæssige for deres sundhedstilstand, idet de vokser op i rammer, miljø, og omgivelser i socialt belastede boligområder. På baggrund af undersøgelser lavet af Sundhedsstyrelsen, er det blevet konkluderet at familier i fattige miljøer har dårligere sundhedsadfærd end familier fra velhavende miljøer. Disse rammer har en effekt på børnenes sundhedstilstand, idet normen i familien eller hos vennerne, bliver også normen for barnet. Denne problemstilling og mange andre er på dagsordenen i de boligsociale helhedsplaner, der har bestemt at de vil finansiere projekter og aktiviteter på dette, såsom gratis sundhedstjek og forskellige vægttabshold. Boligsociale helhedsplaner er ansvarlige for en lang række forskellige projekter med forskellige formål og fokusområder såsom integration, inklusion og sportslige aktiviteter. Disse har til formål at løfte udsatte områder, og i forbindelse med dette, har vi set en mulighed i at kvalificere et streetprojekt til at være sundhedsfremmende, for at undersøge om det vil være succesfuldt at drage nytte af et allerede eksisterende projekt, og derved arbejde implementeringsrettet fremfor selvstændigt. Som led i dette, har vi valgt at samarbejde med et streetprojekt, idet børn har positive associationer med fysisk og sportslige aktiviteter. I rapporten Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid blev det sagt at alle børn har lyst til at deltage i idræt i deres fritid, men socialt udsatte børn deltager sjældnere i de aktiviteter, de kunne tænke sig. Børn i udsatte boligområder deltager mindre i foreningslivet end børn fra almene boligområder, og derfor er streetaktiviteter finansieret af kommunen, som et gratis alternativ for disse børn. Børn og unge har behov for at være fysisk aktive og deltage i sport, hvilket erklæres i en Campbellforskningsoversigt hvori det fremgår at motion er med til at styrke børns selvværd, især for udsatte børn der ikke opnår mange succesoplevelser i de boglige fag i skolen. Endvidere mener Anders Flaskager, MA i idræt og velfærd, projektleder på kampagnen Aktiv Rundt i Danmark, at hvis idrætten varetages rigtigt rummer den store muligheder for succesoplevelser hos barnet, som på den måde kan få større tiltro til sine egne evner og dermed til sin fremtid. Succesoplevelser og troen på sig selv er yderst vigtig for at mestre livets udfordringer, idet man har brug for optimisme og troen på, at livet er værd at investere energi i. Dette fænomen kan beskrives ud fra Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS). Børn har brug også for oplevelse af sammenhæng, og det kan sport og idræt være med til at give dem. Dog går denne mulighed ofte tabt for børn i socialt belastede boligområder, idet de ikke er aktive i foreningslivet grundet mangel på tilgængelighed og økonomiske barrierer. For at give 45

46 børnene en mulighed for at dyrke sport og idræt alligevel, har kommunerne og boligselskaberne bestemt at der må skabes miljøer med lettilgængelige sportsaktiviteter, som alle børn har mulighed for at deltage i. Udover disse rapporter hvori det fremgår at børn er glad for sport, kan efterspørgslen af streetaktiviteter ses i det høje deltagerantal, som bl.a. fremgår i GAME s en evalueringsrapport fra 2013, hvori det fremgik at deltagerantallet fra 2012 var på børn, hvilket steg til i 2013, altså en stigning på 25,7 %. På baggrund af denne efterspørgsel har vi derfor valgt at implementere vores projekt på et streetprojekt, i håb om at børnene vil overføre deres positive associationer fra Street Society til vores projekt. Vi mener at Street Society kan kvalificeres til sundhedsfremmende projekter, ved at implementere et element af sundhedsfaglig læring. Derved vil Street Society få et sundhedsfremmende formål, hvori børnene opnår viden og forståelse for sundhedsfaglige emner. Vi har valgt at forholde os til de to første niveauer i Blooms model over taksonomiske niveauer, hvilket har betydet, at målet med undervisningen var, at give børnene indsigt og viden, i stedet for handlekompetencer. Dette skyldes, at børnene er underlagt nogle rammer såsom kultur, sociale normer og tilgængelighed mm., hvilket gør det svært for dem, at udfolde tillærte handlekompetencer i praksis. Dog kan vi godt give disse børn noget viden som er en forudsætning for at udvikle handlekompetencer, selvom disse ikke på nuværende tidspunkt udmunder i tilslutningshandlinger. Derimod vil det være muligt for børnene, at bruge dem på et senere tidspunkt, selvom de måske ikke umiddelbart benytter. Vi ser vores projekt som en forundersøgelse eller et pilotprojekt, der har til formål at undersøge, hvorvidt det har været en succes for os at tilføje et læringselement til et streetprojekt. Derfor kan det siges, at selvom der ikke er sket en konkret stigning i børnenes vidensniveau i pilotprojektet, ville det stadig være en succes i sig selv, at børnene har synes at undervisningen har været sjov og spændende, og at de har haft lyst til at deltage. Disse faktorer er med til at indikere om projektet har været en succes, idet de måler på, om et implementeret læringselement er noget børnene har lyst til at være med i, hvis vi opstillede et større, lignende projekt. Vi har bl.a. arbejdet ud fra sundhedspædagogiske tilgange såsom teoretikeren Wenger er særligt kendt for sin teori om situeret læring og arbejde med begrebet praksisfællesskaber, og har derfor benyttet læring gennem bevægelse som metode i undervisningen. Dette har vi gjort i håb om, at børnene ikke vil overføre deres negative associationer fra skolen over i vores undervisning, idet de slet ikke vil se det som værende undervisning, men derimod en social aktivitet. Vi mener at dette er den mest optimale metode når der arbejdes med socialt udsatte børn som målgruppe. 46

47 Endvidere har vi brugt konkurrence som drivkraft i undervisningen, hvilket er nærmere beskrevet i Knud Illeris læringstrekant. Ud fra børnenes psykiske læringsforudsætninger, har vi valgt at bruge børnenes nysgerrighed og konkurrencelyst som drivkraft. Denne teori tog vi f.eks. i brug, da børnene selv skulle mærke deres puls hvor vi valgte at kåre den der havde den bedste kondition, og gav vi diplom til vinderen af ludospillet der kårede Den bedste sundhedsekspert. Vi har evalueret vores projekt gennem to forskellige metoder: de første tre målsætninger kunne måles statistisk, og var hovedsageligt opnået i projektperioden. De sidste to måltes ud fra børnenes egne udtalelser, hvilket betyder at der kan være en fejlkilde i at børnene ikke svarer sandfærdigt på spørgsmålene. Den fjerde målsætning, om at mindst 75 % af børnene synes det er sjovt eller meget sjovt at deltage, blev også nået. Den femte målsætning om at minimum 50 % af børnene hverken synes niveauet har været for svært eller for nemt, blev ikke nået. Børnenes faglige læringsforudsætninger er meget forskellige og det har ikke været muligt for os at ramme dem alle. Dog kan det siges, at i og med at projektet var en forundersøgelse, der havde til formål at undersøge hvorvidt det ville lykkes at implementerer et læringsforløb, var den vigtigste målsætning for os at børnene synes det var sjovt og at de havde lyst til at deltage. Hvis disse børn ikke havde lyst til at deltage havde det betydet at vi havde opstillet en dårlig aktivitet, som ikke kunne gennemføres uden deltagere. Vores opgave munder ud i en konkret projektbeskrivelse som har til formål at tilføje projektet en grad af realisme, samt at gøre det mere overskueligt. Vi har udfyldt en standardiseret puljeansøgning, med det formål at gøre projektet mere realistisk og overskueligt. Vi har tilrettet ansøgningsskemaet ved at tilføje enkelte elementer fra 5X5-modellen for at kunne projektbeskrivelsen nærmere gennem bl.a. interessentanalyse og SWOT-analyse, som beskriver svagheder og styrker i vores projekt. På den måde uddybes og præciseres vores projekt yderligere. Skemaet er udfyldt, som hvis der var søgt midler til at gennemføre projektet i november Endvidere har vi tilføjet enkelte rettelser på baggrund af de erfaringer vi har gjort os under vores læringsforløb. Eksempelvis har vi ændret to af aktiviteterne således at alle aktiviteterne udformer sig i fysisk aktivitet, idet vi erfarede at det var fysisk aktivitet der interesserede børnene mest. Vi vil mene at projektet har været en succes, på trods af at børnene ikke har rykket sig ret meget i deres vidensniveau, idet børnenes positive respons indikerer at man bør sætte et større læringsprojekt i gang. 47

48 16.) Professionsrelevans - vi ser fremtiden på asfalten: Som professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed har vi mange forskellige arbejdsområder. En stor del af disse områder omfatter udsatte borgere, og i forbindelse med denne opgave børn fra socialt udsatte boligområder. Som tidligere nævnt, fremgår det i rapporter af Sundhedsstyrelsen at disse børn er mindre aktive i foreningslivet og dyrker mindre sport. Endvidere fremgår det at sundhedstilstanden i socialt udsatte boligområder er værre end i almene boligområder. Derfor er dette et vigtigt indsatsområde i vores profession, hvilket ligeledes fremgår af WHO s Ottawa Charter, hvori det blev bestemt at der skulle arbejdes med sundhedsfremmende tiltag i nærmiljøerne. I forbindelse med dette, ser vi en oplagt mulighed til at komme på nye idéer, som skal afprøves og dermed hjælpe til at udvikle nye metoder til sundhedsfremme. Boligsociale helhedsplaner er netop blevet opstillet i udsatte boligområder med det formål at løfte de udsatte byområder 112. Det er boligorganisationerne som er driftsansvarlige for de boligsociale helhedsplaner, og typisk ansættes boligsociale medarbejdere til at gennemføre arbejdet. 113 Disse boligsociale medarbejdere koordinerer og samarbejder med forskellige arbejdsgrupper såsom folkeskoler, fritidsklubber, foreninger eller projekter. Sundhed er på listen over indsatsområder i helhedsplanerne i København, og derfor ser vi dette område som værende et relevant arbejdsområde for vores profession. Vi finder begge dette arbejdsområde interessant og har beskæftiget os med både børn og voksne i socialt udsatte boligområder gennem tidligere praktikophold og frivilligt arbejde. Under et tidligere praktikophold i 2013, var vi praktikanter i et sundhedsprojekt i Høje Taastrup Kommune kaldet Sundhed i Gadehavegård 114. I projektet arbejdes der for at fremme sundhed blandt beboerne i boligområdet Gadehavegård. I denne praktik fik vi et indblik i, hvordan det var at arbejde med sundhedsfremmende tiltag i et udsat boligområde. Vi erfarede dog, at der i dette område var en tendens til at disse tiltag havde meget lave deltagerantal, og at det derfor nogen gange mislykkedes for de ansatte at gennemføre en aktivitet. Denne erfaring var ny for os, fordi vi tidligere havde beskæftiget os med både integrations og streetprojekter i Tingbjerg og andre områder i København, hvor vi aldrig havde set en aktivitet med mindre end 30 deltagere. Som sundhedsprofessionel med interesse for denne målgruppe, undrede

49 det os hvorvidt dette skyldtes selve aktiviteten, boligområdet, aldersgruppen eller de ansvarlige for aktiviteten. I Sundhed i Gadehavegård var der tilbud for mange forskellige målgrupper, og bl.a. var tilbuddet Sjov Sundhed i Sjette et tilbud til Gadehavegårdskolens sjetteklasser i samarbejde med den lokale folkeskoles sundhedsplejerske. Hendes opgave var at henvise overvægtige børn i sjette klasse til dette tilbud, hvor en ernæringsekspert lavede forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter med børnene, for at fremme og lære børnene om sundhed. Dog erfarede vi gennem de to måneder vi var i praktik, at der ikke var mere end 1 3 deltagere for hver gang, og det undrede os i høj grad hvad det lave deltagerantal skyldtes. Gennem vores praktik i Sundhed i Gadehavegård fik vi et indblik i arbejdet med metodeudvikling, i det projektet er et metodeudviklingsprojekt, og det fremgår af deres projektbeskrivelse at: Formålet med projektet Sundhed i Gadehavegård er, at bidrage med svar på hvordan man kan løfte den generelle sundhedstilstand blandt borgere i et afgrænset lokalområde. 115 Gennem denne praktik fik vi derfor erfaring med, hvordan arbejdes med at afprøve nye metoder, projektbeskrivelse og evaluering. Vores praktikvejleder fortalte os at, når der arbejdes med metodeudvikling kunne det ske at de tiltag der blev opstillet nogle gange ville mislykkedes. Det vigtigste var at blive ved med at prøve, samt at tænke ud af boksen, indtil man fandt nogle succesfulde metoder. Da vi lavede frivilligt arbejde i streetprojektet Futbol de Calle 116, som beskæftigede sig med at opstille street fodboldstævner i , fik vi et indblik i hvor populære streetaktiviteter er for børn i udsatte områder, idet vi så at deres fodboldstævner altid havde mindst 60 deltagere. Gennem disse erfaringer fik vi en idé om at afprøve en ny sundhedsfremmende metode, ved at bruge et streetprojekt som platform for læring. Sundhedsfremmende arbejde er i konstant udvikling, og kommunerne finansierer hvert år at der afprøves nye metoder, hvilket vi ser som værende relevante arbejdsområder for vores profession. Gennem arbejdet med denne opgave har vi opnået erfaringer vi kan tage med os i vores fremtidige professionelle arbejde. Vi har beskæftiget os med projektbeskrivelse, udarbejdelse af et læringsforløb samt evaluering. Endvidere har vi opnået erfaring med at arbejde implementeringsrettet, og har fået en forståelse af hvilken rolle tværfagligt arbejde spiller i opgaven om at løfte socialt belastede boligområder. Vi har fået en forståelse for, at tværfagligt samarbejde er et vigtigt element i arbejdet med socialt udsatte boligområder, idet sundhedsfremme og social

50 ulighed generelt kræver en flersidig indsats. I vores projekt har vi eksempelvis samarbejdet med gadeplansmedarbejdere og en projektleder. I en madklub ville man måske samarbejde med en kok, og i drenge og pigeklubber vil man måske samarbejde med pædagoger. Børns sundhedstilstande er multifaktuelle, og derfor bør ulighed i sundhed og social ulighed forebygges fra forskellige perspektiver og vinkler, for at forhindre udvikling af livstilssygdomme. 17.) Perspektivering: I vores perspektivering har vi valgt at ligge fokus på hvordan vores projekt kan overføres til andre projekter end Street Society. Endvidere har vi gjort os nogle overvejelser om, hvilke projekter hvori der ellers kunne implementeres et sundhedsfagligt læringsforløb, og derved kvalificere projektet til at være sundhedsfremmende. Som tidligere nævnt ser vi vores projekt som et pilotprojekt, som havde til formål undersøge om vores projekt blev vellykket, før et større, lignende projekt blev sat i gang. Vi valgte at tage udgangspunkt i et streetprojekt, fordi vi gennem tidligere projektarbejde og praktikker havde erfaret at streetaktiviteter er populære hos børn, og derfor havde en forforståelse om at jo større popularitet et projekt havde, jo større mulighed ville vores projekt have for at blive vellykket. I socialt belastede områder opstilles mange forskellige tiltag med forskellige formål, såsom drenge og pigeklubber, madklubber, jobvejledning, andre sportslige aktiviteter, it-vejledning mm. Idet vi beskæftiger os med børn med dårlige erfaringer fra skolen, finder vi det mest hensigtsmæssigt at implementere et læringsforløb på et eksisterende projekt, fordi et selvstændigt læringsprojekt kan minde børnene for meget om skole, hvilket vil mindske lysten til at deltage hos børnene. Derfor kan vi drage nytte af vellykkede og stabiliserede projekter, som allerede fungerer i lokalområdet, for derved at påvirke børnene indirekte ved at lave et læringsforløb der minder om projektets oprindelige formål: f.eks. kunne man opstille et læringsforløb i en madklub, hvori man brugte 30 min. før start på at lave sundhedsfaglig læring med fokus på ernæringsmæssig sundhed, knyttet til dagens ret. Eksempelvis kunne man undervise i hvorfor grove ris er sundere end hvide ris, hvis dagens ret indeholdt ris. Man kunne også undervise i hvorfor fedtfattige mælkeprodukter er sundere end fedtholdige, hvis dagens ret indeholdt mælk, fløde eller creme fraiche. Hvis der skulle undervises i en IT-klub, kunne det tænkes at man lavede noget sundhedsfaglig undervisning gennem brug af IT, såsom spil på nettet. Dette kan eksempelvis være Coop s 117 madpramidespil, hvor fødevarer skal placeres korrekt i pyramiden inden for en given tidsramme. Jo

51 flere fødevarer placeres korrekt, desto flere point opnår en spiller. Dog kan det tænkes, at det er mest optimalt at implementere sundhedsfaglig læring på et projekt der beskæftiger sig med mad eller fysisk aktivitet, idet deres formål i forvejen ligger sig op ad sundhed. Endvidere kunne vi forestille os, at drenge og pigeklubber laver mange forskellige former for sociale aktiviteter. Derfor vil der også være mulighed for at lave sundhedsfaglig undervisning, såfremt det ikke minder børnene for meget om skole. Derfor mener vi, at vores projekt kan overføres i forskellige sammenhænge, idet det kan implementeres på flere forskellige former for projekter end de som beskæftiger sig med streetaktiviteter. 51

52 18.) Litteraturliste: Vi har i vores referenceafsnit valgt at opstille det i alfabetisk orden i hver kategori, vi har opstillede kategorierne, Bøger, Rapporter, tidsskrifter og websider. Bøger: Brown Judith, Nutrition Through the Life Cycle, Udgave: International ed of 4th revised, Forlag: Cengage Learning, Inc, Udgivet: Fredens Kjeld, Sundhedsfremme i hverdagen - få mennesker du møder til at vokse, Udgave: 1. Forlag: Gyldendal Akademisk, Udgivet: Hiim Hilde og Hippe Else, Undervisnings planlægning for faglærte, 2.udgave, Forlag: Gyldendal, Udgivet: Illeris Knud, Læring Udgave: 2. reviderede udgave, Forlag: Roskilde Universitetsforlag, Udgivet: Jensen Bruun Bjarne, Carlsson Monica og Simovska Venka, Sundhedspædagogik og sundhedsfremme, 1. udgave, Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Udgivet: Kousholt Bjarne, Projektledelse- Teori og praksis, 1. udgave, Forlag: Nyt Teknisk Forlag, Udgivet: Krogstrup Kathrine Hanne, Kristiansen Søren, Deltagende observation, Udgave: 1, Hans Reitzel forlag, Udgivelsesår: 2003 Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif, Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning., 6. udgave, Forlag: Nyt Nordisk Forlag. Udgivet:

53 Mikkelsen Hans, Projektstyring med enkle midler, 7. udgave, Forlag: Prodevo, Udgivet Nygaard Bjørn, Kulturmødet på arbejdspladsen - interkulturel kompetence som konkurrenceparameter, 1. udgave, Forlag: Gyldendal, Udgivet Olofsson Gunnar og m. fl., Klassisk og moderne samfundsteori, 5. udgave, Forlag: Hans Reitzels, Udgivet: Olsen B. Flemming, Kulturen og det sociale liv, 1. udgave, Forlag: Frydenlund, Udgivet: Simovska Venka og Jensen Magne Jensen, Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, 1. udgave, Forlag: Gads Forlag, Udgivet Rapporter: Andersen Susan og Helweg-Larsen Karin, Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid, Udgivet rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober Faghæfte 21 - Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Udgivet af Undervisningsministeriet Håndbogserie nr. 3, år 2009, und_sex_07.pdf GAME Årsrapport, Udgivet fra Syddansk Universitet 2013, Hanak Lolk Mette, Falk Jørgen, Størup Malene og Bruun Jul Jette, Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, Udgivet rapport fra sundhedsstyrelsen, 19. marts 2007, 53

54 Hvass Raahauge Line, Folker Paldam Anna og Sandø Niels, ULIGHED I SUNDHED - ÅRSAGER OG INDSATSER, Udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, Sunde rammer og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 17. Maj 2011., arbejde/ulighedsundhedaarsagerindsatser.pdf Ibsen Bjarne, Toftegaard Støckel Jan, Klinker Charlotte, Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro, Udgivet rapport fra Syddansk Universitet - Institut for idræt og biomekanik 2010, Madsen Nistrup Bodil, TERMINOLOGI Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Juni 2005, Nygren Pär, Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv, Udgiver Rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren, 1.udgave 2007, skningsprojekter/hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/03socialtudsatteboernogungeiethan dlekompetenceperspektiv/om-dpu_institutter_paedagogisk-sociologi_hpa_ex2db-c3- b8ger_ _03_socialt_udsatte_b-c3-b8rn_og_unge.pdf Olsen Fendinge Ole og Poulsen Annette og Hølund Ulla, Skolesundhedsarbejde, Udgivet rapport fra sundhedsstyrelsen, 1.udgave 2005, POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER, Udgivet af Købehavns kommune, Projektgruppe med repræsentanter fra de syv forvaltninger., Projektleder: Teknik- og Miljøforvaltningen,, 54

55 Poulsen Annette, Skolesundhedsarbejde håndbog til skolesundhedstjenesten,udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, 2. udgave, 4. juli 2013, Sandø Niels, Nielsen Kirsten, Hanak Lolk Mette og Knigge Annemarie, Lighed i sundhed Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet, Udgivet Rapport fra Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, marts 2009, SEELEN VON PER JES, Introduktion til fysisk aktivitet & læring, Udgivet rapport fra idræt folkeskolen i 2013, wob.dk/user_files/f372963f63fba0cf651198d6ddf4b466.pdf Smith Huth von Lisa og Kristensen Tue, FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet, Udgivet Rapporten fra sundhedsstyrelsen 3. juli 2012, Sørensen Karsten og Koch Børge, Den Sundhedsfremmende Skole - et inspirationsmateriale til teori og praksis, Rapport fra Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS 2009, Tidskrifter Bille Steen, Agenter skal styrke gadeidrætten artiklen er udkommet på DGI s officielle hjemmeside d. 21. december 2010, ( d kl.12.43) Andersen Marie Else, GAM3 Urban Sports Organisation tidskriftet kan findes på bikuben fondens hjemmeside under projekter, (d kl 13.02) 55

56 Frehr Helle, Bevægelse og læring i folkeskolen, tidskrifterne er udkommet fra folkeskolen dagblad fra oktober 2005, ( d kl.10.40) Motion styrker børn og unges selvværd, Artiklen bygger på et forskningsoversigt og er skrevet af SFI Campbell og godkendt af forskningsoversigtens forfattere, den er blevet udgivet i år 2007 det Nationale Forskningscenter, ( d kl ) Nørgaard Britt, Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. %20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf( d kl ) 16, Petersen Stenild Katrine og Cold Julie, Udsatte unge anerkendes gennem streetbasket, tidskriftet er udgiver fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter i 2006, tidskiftet kan findes på hjemmesiden Perspektiv som er en hjemmeside med ernæringsfaglige fakta og viden for alle faggrupper. ( kl ) Siggaard Frandsen Peter, Fodbold og skuespil skal hjælpe udsatte børn tidskifter er blevet udgivet på drs. Nyheds hjemmeside d. 03. JUN KL. 08:16, ( kl 10.30) Websider: Street society officielle hjemme: ( Tirsdag d kl ) Urbanplanens helhedsplans hjemmeside (partnerskabet): ( Torsdag kl ) 56

57 Minervamodellen ( Fredag kl 14.30) Undergrunds officielle hjemmeside: ( Tirsdag d kl ) Den kognitive taksonomi model: (Tirsdag d kl 12.45) Købehavns kommunes hjemmeside med facts om de boligsociale helhedsplaner: ( mandag d kl ) Højre Taastrups sundhedsprojekt Sundhed i Gadehavegaard ( onsdag d kl 15.23) Street projektet FUT Ball de Calle ( Søndag d ) Madpyramide computerspillet på Coops hjemmeside: ( Mandag d kl.20.49) Video: Ulighed i sundhed fra sundhedsstyrelsen 7. februar (d kl 13.40) Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. December 2014 fra ministeret for by, bolig og landdistrikter. der_1._dec._2014_1.pdf ( kl 17.39) 57

58 Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 fra ministeret for by, bolig og landdistrikter. der_pr_1_okt_2013_0.pdf ( kl ) 58

59 19.1) Bilag 1 Uddrag af fokusgruppeinterview med tre børn 118 ad gangen: Følgende er uddrag fra syv fokusinterviews, foretaget ved projektets afslutning, med henblik på at evaluere på mål 4 og 5. Interview 1: Spørgsmål 1: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Navn: Svar: Amin Jeg kunne rigtig godt lide de emner I fortalte om, og synes at vi har lært rigtig meget, som jeg ikke vidste før. Navn: Svar: Lara Jeg synes også det var rigtig godt, fordi nu ved vi ligesom hvad der er sundt at spise og hvad der er dårligt. Navn: Svar: Sofian Jeg synes ikke at det var kedeligt, fordi det var ligesom at vi lærte noget imens vi legede. Så det var rigtig sjovt samtidig med at vi skulle lære noget. 118 Navnene i dette interview er opdigtede, dog er det sandt at et af børnene var en pige mens to af børnene var drenge. 59

60 Spørgsmål 2: Navn: Svar: Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Amin Jeg synes det har været midt i mellem, fordi der var mange ting man ikke vidste, men samtidig har det været meget sjovt. Navn: Svar: Lara Ja det synes jeg også, det var godt at man ikke var alene. Men det har stadig været meget sjovt, selvom det har været lidt svært. Navn: Svar: Sofian Jeg synes det har været lidt svært, men noget af det har også været nemt. Det var lidt forskelligt. Interview 2: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Yassin Når jeg tænker på sundhed, tænker jeg på jeg ikke må spise slik og skal spise grønsager i stedet for derfor troede jeg det skulle være kedeligt og vi skulle lære om grønsager og frugter men jeg blev overrasket over hvor meget sundhed er. 60

61 Navn: Svar: Navn: Svar: Spørgsmål 2: Navn: Svar: Navn: Svar: Navn: Svar: Sofia Jeg kan godt lide at lære om sundhed, og jeg synes vi har for lidt om det i skolen. Hver gang de snakker om sundhed i skolen, snakker de om hvad man må gøre og ikke gøre. Ikke ligesom i Health Society, hvor sundhed kan være alt muligt. Wael Sundhed det er okay, men jeg vil nu hellere spille fodbold. Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Yassin Jeg synes der hvor vi skulle mærke vores puls, var det pisse sjovt og det var nemt at finde ud af men synes til sidst med de ludo spørgsmål blev lidt forvirrende. Sofia Jeg synes det har været total fedt det har slet ikke været svært men heller ikke nemt ville ønske jeg altid havde det sådan med alt ting. Wael Det var fedt nok, ludospillet var måske lidt svært. 61

62 Interview 3: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Navn: Svar: Navn: Svar: Spørgsmål 2: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Bilal Det med pulsen var rigtig sjovt, det andet hmm kun lidt sjovt. Yasmin Jeg synes det var sjovt at spille ludo som mennesker, det havde jeg aldrig prøvet. Modasar Jeg synes det var pissesjovt især det med forbrændingsøvelsen det var hårdt. Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Bilal Lidt svært. Navn: Svar: Navn: Svar: Yasmin Jeg synes det var ok, det var lidt svært at forstå reglerne i starten med nogle af aktiviteterne Modasar Nemt. 62

63 Interview 4: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Yunus Det var rigtig sjovt, bare ikke i skolen. Navn: Svar: Navn: Svar: Spørgsmål 2: Navn: Svar: Navn: Svar: Navn: Svar: Manal Jeg synes nogle af tingene har været sjovt men nogle af de andre ting som madpyramiden var lidt kedeligt. Isaa Helt klart sjovt! Jeg havde en god kondition i det der puls halløj. Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Yunus Det har været ok, nogle ting har været lidt svære, men nogle ting har været nemme. Manal Det har ikke været for svært eller for nemt.. Jeg synes det har været lige tilpas. Isaa Det har været nemt, jeg kan godt lide sundhed. 63

64 Interview 5: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Amir Det er fedt nok. Jeg vil gerne prøve det igen. Navn: Svar: Navn: Svar: Shukri Det var rigtig sjovt, fedt vi lavede noget andet end kun fodbold hver uge. Ilias Jeg kunne ikke lide ludospillet, men det andet var sjovt nok. Spørgsmål 2: Navn: Svar: Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Amir Nemt, og pisse grineren. Navn: Svar: Shukri Det var perfekt. Navn: Svar: Ilias Det med pulsmåling var en lille smule svært, jeg kunne ikke helt finde ud af at måle min puls, så jeg lavede mange fejl. 64

65 Interview 6: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Navn: Svar: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Emre Jeg troede faktisk at det ville være kedeligt ligesom skolen, men det var alligevel meget sjovt. Lamis Jeg kunne godt lide at vi ikke bare skulle løbe rundt til opvarmning, men at det var sjovt fordi vi også skulle lave nogle andre ting. Rizwan Jeg synes sundhed er lidt kedeligt. Spørgsmål 2: Navn: Svar: Navn: Svar: Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Emre Det har været lidt svært med alle de spørgsmål i ludospillet. Lamis Jeg synes det har været meget nemt faktisk. Navn: Svar: Rizwan Det har været fedt nok, jeg vil gerne prøve det igen. 65

66 Interview 7: Spørgsmål 1: Navn: Svar: Navn: Svar: Kan I godt lide at lære om sundhed eller synes I at det er kedeligt? Maher Det var fedt nok. Jeg vidste ikke så mange ting som jeg ved nu, og vi kan også bruge det i vores fodboldstræning. Dilara Synes det var lidt kedeligt. Navn: Svar: Sinem Vil gerne have vi skal lave mere sådan noget i Street Society. Spørgsmål 2: Navn: Svar: Synes I at det har været for svært, for nemt eller tilpas? Maher Det har været lige tilpas for mig. Navn: Svar: Dilara Jeg synes at det har været meget forvirrende. Navn: Svar: Sinem Nogle af tingene var lidt svære, men noget af tingene var nemme dem kunne jeg godt lide. 66

67 19.2) Gengivelse af Minervamodellen: Kilde: Dette er gengivelse af denne model: 67

68 19.3) Bilag 3 - Undervisningsplan: Denne undervisning er en plan over den generelle undervisning, vi vil gennemføre i emnerne: Puls, forbrænding og fysisk aktivitet, Madpyramiden og Energifordeling, samt De 10 kostråd. Den er udarbejdet på baggrund af tre ugers observation, samt en vurdering af børnenes læringsforudsætninger. 1.) Rammefaktorer: 1.1) Antal lektioner til rådighed: Vi har henholdsvis mulighed for at undervise i fire lektioner af 30 min. 1.2) Antal elever: Der er i gennemsnit 60 børn ved hvert stævne, og vi forventer at ca. halvdelen af børnene deltager i vores undervisning (ca. 30 børn). Der er både drenge og piger til stede. 1.3) Faciliteter: Rundt om banen er et stort græsareal, som vi har mulighed for at benytte. Der er rigeligt med plads til vores aktiviteter. 2.) Børnenes faglige læringsforudsætninger: Inden påbegyndt undervisning har vi været ude og observere ved aktiviteterne 2 gange, for at få indblik i børnenes læringsforudsætninger. Vi har snakket med 7 8 af børnene der går i 3. og 4. klasse, som fortæller os at de ikke har modtaget undervisning i sundhed, fysisk aktivitet, menneskekroppen, hjemkundskab eller biologi. Det skal dog siges, at vi er bekendt med at sundhed er en del af pensummet i 4. klasse i faget Natur / teknik, hvilket vi blev opmærksomme på ved at se lærebøgerne gennem tidligere praktikophold på Husum Skole. På baggrund af børnenes udtalelser konkluderer vi dog at de ikke har haft nogen form for introduktion til sundhedsrelaterede emner gennem folkeskolen. Dette betyder, at den baggrundsviden, børnene besidder, udelukkende stammer hjemmefra, gennem forældre, venner eller TV. 68

69 Endvidere betyder det at børnenes baggrundsviden er meget forskellig, og at det er sværere at bedømme hvor højt deres gennemsnitlige faglige niveau er omkring sundhed. 2.) Sociale og fysiske forudsætninger: Børnene havde en naturlig nysgerrighed for forandringer i hverdagen, og viste stor interesse for det undervisningsforløb vi skal gennemføre for dem. Endvidere var det tydeligt at børnene var vant til arbejde i grupper, hvilket fungerede problemfrit. Der var relativ stor forskel på elevernes faglige niveau (hvilket højest sandsynligt skyldes social ulighed), hvilket var vigtigt at tage højde for, i undervisningsplanlægningen. Ud fra observation af fodboldstævnerne, var det tydeligt at se at eleverne i 4.X generelt er glade for at bevæge sig og deltage i fysisk aktivitet. Der er ikke umiddelbart stor forskel på i højde, drøjde eller kropsbygning hos eleverne, og vi kan derfor konkludere at deres fysiske forudsætninger er nogenlunde ens. 3.) Valgte undervisningsformer: - Vi har besluttet os for at arbejde med dialogpædagogik, som går ud på man bør indgå i dialog med eleverne gennem sin undervisning, hvilket giver eleven mulighed for at tale som sig selv, udtrykke egne meninger, holdninger, spørgsmål osv. Denne pædagogik er central for børn med dårlige erfaringer i skolen som målgruppe, idet den fremmer elevernes virkelyst og aktive deltagelse, hvis eleven føler sig anderkendt. - Endvidere besluttede vi at opstille undervisningen som leg og konkurrencer, for på den måde at øge børnenes deltagelse og engagement. - Endvidere benytter vi inklusion som motiverende faktor, ved at opstille nogle af aktiviteterne som holdbaserede lege. Ved at bruge en gruppebaseret tilgang, får børnene en fornemmelse af fællesskab, hvilket øger deres lyst til at være aktive og deltage i aktiviteterne, hvis de ser deres venner gøre det samme. Husum Skoles bestyrelse har vedtaget, at undervisningen skal følge mål (delmål og slutmål) og centrale færdigheds - og kundskabsområder, som de er beskrevet af undervisningsministeriet 69

70 6.) Mål: Vidensmål Færdighedsmål Holdningsmål Læringsmål: Børnene skal have Børnene skal have en Eleverne skal være kendskab til de 10 forståelse af hvordan bevidste om det ansvar kostråd kostrådene og de har for deres egen og madpyramiden. madpyramiden kan krop, og de Børnene skal desuden indgå i den daglige konsekvenser have en forståelse af, kost, samt være i stand der hører med til hvordan kosten til at bedømme visse usund påvirker fødevarers kost og inaktivitet. helbredet og kroppen. sundhedsværdi. Eleverne skal desuden kunne bedømme hvilke fødevarer der er sundere end andre. 70

71 19.4) Bilag 4 Forholdet mellem deltagelse og empowerment: Kilde: Bogen: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, side

72 19.5) Bilag 5 Knud Illeris læringstrekant: Kilde: Bogen Læring, kapitel 3, side

73 19.6) Bilag 6 Arbejdsark til De 10 kostråd og madpyramiden : 73

74 19.7) Bilag 7 Skema til pulstræning: Øvelse 1: Øvelse 2: Øvelse 3: 74