Juridisk ansvarlig og kontaktperson. Kort resume af forslaget

Transkript

1 Vækstaftale Forslagsstiller Juridisk ansvarlig og kontaktperson Kort resume af forslaget Resultat- og effektmål for aftaleperioden og de enkelte år Vækstaftale 3: Viden ud i virksomhederne styrket innovation Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Juridisk ansvarlig: Jakob Fritz Hansen, Underdirektør, Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling, DTU. Kontaktperson: Helle Bunkenborg, Chef for Forretningsudvikling & Entreprenørskab, helb@adm.dtu.dk, Afdelingen for Innovation & Sektorudvikling, DTU. Projektledelsen forankres på DTU Risø Campus. DTU, Roskilde Universitet (RUC), Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) og University College Sjælland (UCSJ) byder hermed som konsortium ind på et forslag til Vækstaftale 3. Udover at levere ind på de forventede mål, som Vækstforum Sjælland har opstillet ift. vækstaftale 3, vil konsortiets aktiviteter som beskrevet i dette forslag også kunne bidrage til at skabe en god synergi med de øvrige vækstaftaler og bidrage til resultatskabelsen ift. nogle af de mål, der er nævnt i de øvrige vækstaftaler. Konsortiet har særskilt forholdt sig til, hvordan en række erhvervsfremmeaktører inddrages inden for alle tre indsatsområder, for at styrke projektresultaterne. Konsortieparterne udgør en stærk og bred kreds af videninstitutioner med stor geografisk udbredelse og virksomhedskontaktflade i regionen. Målene og midlerne i forslaget er baseret på stor erfaring med forskningsbaserede virksomhedssamarbejder, udviklingen af videntunge opstartsvirksomheder samt klyngearbejde. Tilsammen en unik og mangfoldig vidensbase i regionen. Aktiviteterne i forslaget er delt op i 3 indsatsområder med fælles overordnet projektledelse fra DTU: 1. Mere viden og innovation i virksomhederne: Samarbejde mellem DTU og RUC om at etablere nye samarbejder mellem forskere og virksomheder. 2. Flere vækstiværksættere: Udvikling af nye opstartsvirksomheder baseret på viden og/eller teknologi fra DTU 3. Mere værditilvækst i virksomheder med fokus på regionale styrkepositioner: Samarbejde på tværs af konsortiet og med eksterne samarbejdspartnere om udvikling af 4 klynger inden for følgende nogle af områder: Turisme, Femern Belt, Byggeteknologi, Fødevarer, Velfærdsteknologi og Cleantech. Partnerne tilbyder at opfylde følgende resultatmål for aftaleperioden : Indsatsområde Resultatmål Mere viden og innovation 60 samarbejder mellem virksomheder og i virksomhederne forskere med fokus på samarbejder, der kan føre til udvikling af nye koncepter til nye produkter og/eller nye/forbedrede produktionsprocesser i virksomhederne (DTU og RUC) 2. Flere vækstiværksættere 6-9 nye opstartsvirksomheder baseret på viden og/eller teknologi fra DTU (DTU) 3. Mere værditilvækst i 30 samarbejder mellem virksomheder og virksomheder med fokus på vidensinstitutioner (DTU, RUC, EASJ, UCSJ) regionale styrkepositioner Udvikling af 4 nye regionalt baserede klynger 4 (DTU, RUC, EASJ, UCSJ) Partnerne vil herudover fremme, at der skabes synergi på tværs af de 4+1 vækstaftaler. Aktiviteterne i dette tilbud vil således også kunne bidrage til resultatskabelsen ift. de mål, der er nævnt i oplæggene til de øvrige vækstaftaler. Herunder særligt i forhold til: Tiltrækning af nationale innovations- og forskningsmidler til Region Sjælland (VA1) Virksomheder med i Horizon 2020 ansøgninger (VA1) Etablering af nye OPI samarbejder (VA2) Etablering af nye konsortier (VA2) Nye tilbud til kompetenceudvikling af medarbejdere i turismevirksomheder (VA4) Vækst og innovation i virksomheder (Den direkte virksomhedsrettede indsats) Det samlede ansvar for målopfyldelsen vil være DTU s, mens hver konsortiepartner forpligter sig til at afgive ressourcer og opnå resultater svarende til den fordeling, der er vist i tabellen under Samarbejdspartneres rolle i vækstaftalen. Side 1 af 10

2 Indsatsområde 1: Mere viden og innovation i virksomhederne Resultatmålet er udvikling af 60 samarbejder mellem virksomheder og forskere, fx: Samarbejdstype Rekvirerede opgaver Udviklingsprojekter Strategiske samarbejder Salgs- og licensaftaler Studenterinnovationsprojekter Samarbejdseksempler Kortere opgavebaserede aktiviteter mhp. at løse en specifik problemstilling for virksomheden, fx gennem videnkuponordningen eller problemløsningsworkshops mellem virksomheder og forskere. Fx Talknuser Bootcamps der er en samarbejdsmodel baseret på ESGI ( hvor DTU s matematikere angiver matematisk funderede løsningsforslag typisk på industrielle, processuelle problemstillinger. Samarbejder hvor virksomheden og DTU/RUC indgår i et partnerskab med eller uden andre aktører i et længerevarende projektbaseret udviklingsforløb, fx finansieret gennem danske innovationsprogrammer eller det kommende EU Horizon2020. Innovationsbaserede partnerskabsaftaler (klyngebaserede konsortieaftaler vil høre under Indsatsområde 3 i dette forslag). Overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) fra DTU til regionale virksomheder gennem salgs- og licensaftaler. Innovationsbaserede praktikophold og projektforløb for studerende og erhvervs PhD ere, hvor der indgår en forsker fra enten DTU eller RUC som vejleder og dermed aktiv part i samarbejdet. Målformulering Formål Resultatmål Indikatorer Udvikle nye produkter eller produktkoncepter, der fører til vækst og arbejdspladser 60 samarbejdsaftaler mellem DTU/RUC og virksomheder i Region Sjælland er indgået Horizon 2020 projektansøgninger med DTU/RUC og Region Sjælland virksomheder afsendt med 4 tilsagn om støtte rekvirerede opgaver gennemført og 9 har ført til gennemførelse af løsningsforslag licensaftaler med DTU er indgået Indsatsområde 2: Flere vækstiværksættere Baseret på de hidtidige erfaringer fra DTU s samarbejde med Region Sjælland siden november 2007, den nuværende pipeline af projekter, samt de budgetterede midler, er det realistisk, at der etableres 2-3 nye virksomheder årligt baseret på viden og/eller teknologi fra DTU. Gap funding og forretningsudviklingsstøtte til forskerne har været og er afgørende for at skabe nye videntunge virksomheder. Disse instrumenter har været anvendt både under DTU s nuværende aftale med Region Sjælland og i projektet Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) og har indtil videre ført til 5 nye virksomheder under DTU s aftale med Region Sjælland og 5 nye virksomheder under CCC. Under den nuværende kontrakt med Region Sjælland er yderligere 10 projekter fortsat under modning, alle med godt potentiale til at kunne resultere i nye virksomheder. Disse vil naturligt indgå som en del af det videre arbejde sammen med de ca. 13 gap funding projekter, der forventes at kunne igangsættes i løbet af aftaleperioden baseret på budgettet i dette forslag. DTU arbejder i 2013 på at oprette en kombineret proof-of-concept/gap funding pulje, hvor DTU selv regner med at skyde finansiering ind og senere få tilført yderligere finansiering fra andre eksterne kilder. Dette initiativ vil kunne geare midlerne fra Region Sjælland og dermed bidrage til at skabe endnu større effekt end de 2-3 nye virksomheder om året. Målformulering Formål Resultatmål Indikatorer Side 2 af 10

3 Etablering af nye levedygtige og videntunge virksomheder i Region Sjælland 6-9 nye virksomheder er etableret 1. Min. 6 af de nye opstartsvirksomheder har valgt at etablere sig i Region Sjælland 2. Alle virksomheder har ved etableringstidspunktet finansiering til 1½ år 3. Alle virksomheder har ved etableringstidspunktet internationale forretningsplaner Indsatsområde 3: Mere værditilvækst i virksomheder med fokus på regionale styrkepositioner Resultatmålet er udvikling af 4 nye regionalt baserede klynger og etablering af 30 samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner i tilknytning hertil. Klyngerne forventes etableret inden for nogle af følgende områder: Regionalt baserede klynger Indikatorerne og kvalitetsmålene for etableringen af regionalt baserede klynger baseres på det europæiske Klynge Excellence Initiativ (ECEI). Målformulering Koblinger til øvrige vækstaftaler Relevante, mulige temaer og lokaliteter Turisme 4, +1 Støtte op om turismestrategien, vækstprogram, erhvervsturisme, kurser og kompetenceløft Femern Belt 1, 2, +1 Erhvervsudvikling gennem kompetenceudvikling af regionens virksomheder inden for sprog og kulturundervisning Byggeteknologi 1, 2, +1 Byggeteknologiske konsortier og udvikling i forbindelse med Femern-forbindelsen. Fødevarer 1, +1 Fødevareprocesteknologi, Sydsjælland. Markedsudvikling og mere systematisk kommercialisering af produkter. Velfærdsteknologi 1, 2, +1 Borgernær teknologiudvikling, sammenhængende borger/patientforløb og teknologi, sygehusbyggeri, patient i eget hjem-strategier Cleantech/Energi 1, 2, +1 Kalundborg symbiosen, Lolland-Guldborgsund, Risø Park, Cleantech Demonstratorium og Grønt Iværksætterhus Formål Resultatmål Indikatorer Forslag til hovedaktiviteter til løsning af opgaven samt tidsplan At udvikle excellente klyngeorganisationer i Region Sjælland mod 2 guldklynger i etablerede regionalt baserede klynger klynger har opnået en ECEI bronze label inden 1. dec klynger opfylder minimumkravene til at deltage i ECEI s gold labelling proces som proven for cluster excellence 1 inden 31. dec Organisering og styring Projektet organiseres internt mhp. på at maksimere værdien af konsortiepartnernes kompetencer og sikre et sammenhængende og koordineret projekt eksternt og på tværs af indsatsområderne. Projektets primære deltagere er en projektgruppe og en rådgivende gruppe. Projektgruppen består af de primære deltagere for hver af de 4 konsortiepartnere (i alt ca. 6 personer), her- 1 Minimumskravene gennem selv-evaluering, som en indgang og skridt på vejen til at blive eksternt benchmarked op mod guld kriterierne: Der er indlagt en milepæl om ekstern benchmarking. Side 3 af 10

4 under projektlederen fra DTU. Projektlederens primære rolle er hovedansvar for opnåelse af projektets mål og leverancer, herunder overordnet økonomiansvar, projektstyring og sekretær for den rådgivende gruppe. Den rådgivende gruppe har til formål at følge projektet, sikre commitment blandt de primære aktører og rådgive projektgruppen om fremgangsmåder og aktiviteter. Gruppen består af 4-6 forskerrepræsentanter fra DTU og RUC, 4-6 virksomhedsrepræsentanter og 2-4 erhvervsfremmeaktører (se listen under Inddragelse af erhvervsfremmeaktører ). Rådgivende gruppe Indsatsom råde 1 Vækstforum Sjælland Projektledelse Projektgruppe Indsatsom råde 2 Indsatsom råde 3 Mødestruktur Foruden arbejdsmøder, workshops og events, afholder projektgruppen 8 koordineringsmøder årligt, herunder kvartalvis fremdrift ift. leverancer og økonomistatus. Projektgruppen mødes til lige fremdriftmøder med administrationen for Vækstforum Sjælland og drøfter justeringer af mål, projektplanen og metoder. Den rådgivende gruppe og de enkelte medlemmer mødes og interagerer ad hoc med projektet. Fælles markedsføring og PR Projektets markedsføring og PR koordineres af projektgruppen. Partnerne tilstræber at projektet opbygger en stærk ekstern profil, herunder projektnavn, logo, nyhedsbrev og en enkel hjemmeside. Indsatsområde 1: Mere viden og innovation i virksomhederne Dette indsatsområde skal bidrage til at bringe bredden af DTU og RUC s kompetencer i spil ift. regionale virksomheder. DTU og RUC vil gennemføre en samordnet indsats for at opnå det samlede resultatmål. Indsatsen er opdelt i 4 udviklingstrin: Markedsorientering, Behovsafdækning, Samarbejdsudvikling og Indgåelse af samarbejde, som vil finde sted i en iterativ proces igennem hele aftalens løbetid. Indsatsen bygger ovenpå de netværk mellem DTU/RUC og regionale virksomheder, der er opbygget igennem de to universiteters aktiviteter i regionen siden hhv og Milepæle Milepæl Top 200 liste over prioriterede 1. maj virksomheder Side 4 af abonnenter på nyhedsbrev 1. nov. Bilateralt samarbejde med 2 kommuner 1. okt. om matchfunktion etable- ret 2 rekvirerede opgaver gennemført 1. nov. 15 samarbejder indgået 200 abonnenter på nyhedsbrev 1. april 6 Horizon 2020 ansøgninger indsendt 35 samarbejder indgået 60 samarbejder indgået I. Markedsorientering Markedsorientering omfatter både matchmaking mellem forskere og virksomheder, der selv

5 eller gennem en anden erhvervsfremmeaktør opsøger DTU/RUC og en proaktiv indsats for at komme i dialog med nye virksomheder. Den proaktive indsats fokuserer på de virksomheder i Region Sjælland, som RUC og DTU mest effektfuldt vil kunne bidrage til at understøtte i forhold til Erhvervsudviklingsstrategien og klyngeindsatsens fokusområder (Indsatsområde 3). Herunder prioriteres produktion i Region Sjælland, en vækstorientering nationalt og/eller internationalt, og en samlet indledningsvis vurdering af forsknings- og innovationspotentialet i samarbejdet mellem RUC/DTU og virksomheden. Den primære målgruppe, qua effektmålene, er fremstillingsvirksomheder (3.700) og servicevirksomheder med relevans til fokusområderne i Erhvervsudviklingsstrategien. Fra DTU s side vil der være fokus på virksomheder, der allerede er højteknologiske eller har potentiale til at blive det. På baggrund af ovenstående kriterier og med bidrag fra Væksthus Sjælland, kommuner, erhvervsråd, og forskere på DTU og RUC, udarbejder DTU og RUC en liste på 200 prioriterede virksomheder. Foruden rekruttering af top 200 listen, vil RUC og DTU oprette kommunalt baserede matchfunktioner, der åbner for samarbejde med andre virksomheder. Vi vil samarbejde med kommunerne om at synliggøre værdien af samarbejder med videninstitutioner. I første omgang har DTU i efteråret 2013 indgået et samarbejde med Roskilde Kommune. II. Behovsafdækning Forretningsudviklere fra DTU og RUC er proaktive ift. behovsafdækning, der primært sker gennem telefonmøder og personlig kontakt fx igennem virksomhedsbesøg og afholdelse af matchmakingarrangementer mellem forskere, virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Væksthus Sjællands aktiviteter i VA+1 vedrørende behovsafdækning indgår her. III. Samarbejdsudvikling Efter at forskere og virksomheder har fundet sammen om et fælles interesseområde eller en ny ide, fortsætter en samarbejdsudviklingsproces, som faciliteres efter behov af forretningsudviklere fra DTU og RUC. Når gruppen er selvkørende, vurderes det, hvorvidt samarbejdet kan indgås. IV. Indgåelse af samarbejde Samarbejdet konsolideres igennem fx indsendelse af fælles ansøgninger, indgåelse af aftaler osv. Processen understøttes efter behov frem imod indgåelse af et dokumenteret samarbejde. Indsatsområde 2: Flere vækstiværksættere Milepæle Milepæl (hvert er en milepæl nye potentielle gap funding projekter identificeret 6 nye gap funding projekter igangsat Side 5 af gap funding projekter afsluttet Indgåelse af aftaler med 3 eksisterende virksomheder eller investo- rer om gap funding projekter 6-9 nye virksomheder etableret Hovedaktiviteterne under indsatsen, som DTU vil gennemføre, er: I. Identifikation af nye lovende innovationsprojekter Med støtte fra forretningsudviklere udarbejder forskere projektansøgninger til bedømmelse i et evalueringsudvalg, der består af forretningsudviklere og eksperter fra DTU, og fremover muligvis repræsentanter for innovationsmiljøerne og eksterne forretningsfolk. Lovende innovationsprojekter støttes til, på 6-9 måneder, at reducere de største teknologiske og kommercielle risici og derved opnå et stadie, hvor regionale samarbejdspartnere eller fremtidige investorer kan videreføre projektet. Projekterne vurderes bl.a. ud fra størst muligt potentiale for

6 regionale væksteffekter, aftager, marked, produkt/proces, patentmuligheder, tidshorisont, teknologiens modenhed og forretningskoncept. II. Teknologisk og kommerciel modning af nuværende pipeline samt nye projekter Den teknologiske modning af et lovende innovationsprojekt omfatter ofte et såkaldt proof-ofconcept eller udarbejdelse af en prototype, der kan vise fremtidige samarbejdspartnere, hvordan en løsning kan se ud. Hidtil har gap funding bidraget til at føre projekter fra en forskningsbaseret idé til et nyt produktkoncept, en ny forbedret proces eller løsning hen imod at blive et projekt eller en løsning, der er klar til at blive præsenteret for af eksterne samarbejdspartnere. Parallelt med den teknologiske modning gennemføres en kommerciel modning, der bl.a. omfatter at afdække markedet for løsningen, opsøge og gennemføre dialog med potentielle samarbejdspartnere og investorer, samt identifikation af founder team for den nye virksomhed. III. Indgåelse af aftaler og etablering af virksomheder Ved afslutningen af en gap funding periode er nogle af projekterne klar til at blive videreført i eksisterende eller nye virksomheder. Andre har som en del af risikoreduktionen fået belyst, at der er behov for at udvikle projektet yderligere enten teknologisk eller kommercielt, før end det er klar til at fortsætte i en virksomhed. Atter andre af projekterne lukkes, hvis det påvises, at løsningen ikke fungerer som forventet, eller at der ikke kan findes samarbejdspartnere og/eller investorer til projektet. Der indgås de relevante aftaler ift. eksisterende eller nyetableret virksomhed. Indsatsområde 3: Mere værditilvækst i virksomheder med fokus på regionale styrkepositioner Milepæle Milepæl Klyngeseminar til indkredsning af klyngeinitiativer på tværs af VA afholdt 4 potentielle bæredygtige klynger er identificeret og prækvalificeret Partnerskaber med nøglevirksomheder indgået (2-3 per klynge) Foreløbig strategi og handleplan for klynger udarbejdet Protoklynger etableret og relevanstestet. Første forsøgsvise aktiviteter i klyngerne genneført Klyngestrategi fastlagt Målrettede pilottiltag afsluttet 30. april Side 6 af klynger har opnået bronze label Markedsorienterede aktiviteter i klyngen gennemført 2 klynger er benchmarked på ECEI Gold indikatorer Hovedaktiviteterne er: I. Behovsafdækning Vækstparametret er et nøglekritierium i konsortiets klyngetiltag. Der vil således blive foretaget en egentlig vurdering af de enkelte klyngers vækstpotentiale både i opstarten og derefter løbende som en vurderings- og succeskriterium. Der må forventes en relativt langsom start på klyngedannelsen inden for projektets løbetid og dernæst en accelererende udvikling. For at sikre så vidt muligt, at de strategiske valg af bran-

7 cher og placering indeholder de nødvendige potentialer for egentlig klyngedannelse, vil den indledende fase lægge vægt på grundig analyse og udpegning af centrale erhvervsaktører/virksomheder, som konsortiet kan indgå partnerskab med i en tidlig fase med sigte på en forankring af den kommende klynge. I tilfælde af at klyngedannelsen ikke vil kunne opnå tilstrækkelig tyngde inden for Region Sjællands grænser, vil konsortiet i samarbejde med klyngen søge at skabe de nødvendige relationer udenfor regionen. II. Udvikling af klyngeorganisation Herunder bl.a. at udvikle de enkelte delelementer i klyngen/netværket, udarbejde en strategi for klyngen, etablere matchmaking funktioner, skabe mulighed for videnformidling om den nyeste forskning og skabe forbindelse mellem virksomheder til både regionale og nationale forskere samt at understøtte virksomheders samarbejde med andre virksomheder i f.eks. værdikæder og innovation, samt påbegynde de første skridt til samarbejdsprojekter. Konsortiet vil sideløbende med klyngeetablering og udvikling arbejde med en løbende monitorering af lignende initiativer med henblik på dels at undgå en udvanding af konsortiets indsats som følge af spredning af aktiviteten, og dels aktivt at søge samarbejde med andre lignende initiativer fra f.eks. erhvervslivet for at sikre en fokusering af indsatsen. I yderste instans kan monitoreringen betyde, at et specifikt klyngeinitiativ opgives til fordel for et mere levedygtigt initiativ inden for samme branche. Konsortiet tilstræber at søge supplerende finansiering til de 2 højst prioriterede klynger inden for 1 år. III. Idriftsætning og exit Klyngen og klyngeorganisationen erklæres for etableret, når den opfylder en række kvalitetsmål, som er sat ved i begyndelsen af projektet, jf. bemærkningen under resultatmål. Klyngen har nu den rette kritiske masse i form af viden, sammensætning og aktivitet og kan bl.a. specialisere sig gennem fx flere samordnede markedsaktiviteter. Metode for løsning af opgaven Tidsplan De nævnte aktiviteter og udviklingstrin afvikles successivt over den 3 årige periode med henblik på at opfylde resultaterne og milepæle, der er vist tabellen under Resultat- og Effektmål. Indsatsområde 1: Mere viden og innovation i virksomhederne Tilgangen til virksomhederne og hvordan de inddrages er beskrevet ovenfor under hovedaktiviteter. Det er vores erfaring som brobyggere til samarbejde mellem virksomheder og forskning siden 2007, at den væsentligste forudsætning for et samarbejde er en gensidig personbaseret og faglig funderet interesse. Enhver virksomhedsdialog har derfor øje for, at matche konkrete forskere med de teknologiske udfordringer og muligheder, som virksomhederne har. Foruden at skabe konkrete resultater i virksomhederne fokuseres indsatsen på at bidrage til regionens visioner og initiativer, fordi de skaber de mest bæredygtige og effektfulde relationer. Det vil fx være initiativer under den nationale innovationsstrategi, hvor DTU vil kunne levere spidskompetencer på stort set alle nuværende Inno+ initiativer, kommunale/intraregionale styrkepositioner og infrastrukturelle initiativer, som fx Kalundborg Symbiosen, Femern-forbindelsen, Risø Park og fødevarer på Sydsjælland. Indsatsområde 2: Flere vækstiværksættere DTU s erfaringer med gap funding og proof-of-concept funding siden 2005 viser, at gap funding midler til teknologisk modning kombineret medforretningsudviklingskompetencer til kommerciel modning er en stærk metode til udvikling af nye højteknologiske virksomheder. Ca. hver sjette af projekterne er klar til at blive etableret som ny virksomhed i umiddelbar forlængelse af eller relativt hurtigt, efter et endt gap funding projekt. Andre projekter kræver yderligere modning, før de når til dette stadium og atter andre lukkes undervejs. Indsatsområde 3: Mere værditilvækst i virksomheder med fokus på regionale styrkepositioner Side 7 af 10

8 Samarbejdspartnere, herunder hvordan den regionale forankring sikres. Samarbejdspartneres rolle i vækstaftalen Synergi mellem samarbejdspartnerne Samspil med de andre vækstafta- Indsatsen vil ske inden for rammerne af den nationale klyngestrategi, herunder vurderet op mod de nævnte kriterier for excellente klyngeorganisationer. Særligt Bronze Level, der fx er regionalt baserede og nyetablerede klynger. Partnerne har god erfaring med udvikling og drift af både erhvervsbaserede klynge- og netværksorganisationer i regionen, som vil viderebygges i denne vækstaftale. Fx gennem RUCs forskningsbaserede netværk og DTU s deltagelse i Copenhagen Cleantech Cluster og klyngemanagerrolle i InSpire Food. Metodegrundlaget baserer sig på øvrig praksiserfaring fra partnerne og netværk, fx fra udvikling af en klyngemodel fra Klyngeudvikling Bornholm. Partner Danmarks Tekniske Roskilde Universitet Erhvervsakademi University College Universitet (DTU) (RUC) Sjælland (EASJ) Sjælland (UCSJ) Adresse Anker Engelunds Vej Universitetsvej 1, Lyngvej 19, 4600 Slagelsevej 7, , 2800 Lyngby 4000 Roskilde Køge Sorø CVR nr Den regionale forankring sikres primært af de fire konsortiepartnere og deres aktiviteter i regionen samt en tæt dialog med konsortierne bag de andre vækstaftaler, kommunerne, erhvervsfremmeaktørerne og andre relevante regionale partnere. Forankringen sker bl.a. gennem uddannelse og forskning på erhvervsakademier, professionshøjskoler og kandidatuddannelser inden for bl.a. sundhed, undervisning, økonomi, ingeniørvidenskab og samfundsvidenskab, men også igennem samarbejde med virksomheder og andre partnere i Region Sjælland. Regionen kan herved bl.a. synliggøres og markedsføres som en arbejdsmæssigt spændende region overfor de tusindvis af studerende, som de 4 konsortiepartnere hvert år tilsammen uddanner, og gennem de virksomhedssamarbejder, som partnerne etablerer i projektet. Nedenstående tabel viser fordelingen af roller og resultatskabelse for hver konsortiepartner: Indsatsområde DTU RUC EASJ UCSJ Mere viden og innovation Lead Deltager i virksomhederne 30 samarbejder 30 samarbejder Flere vækstiværksættere Lead nye virksomheder Klynger Lead på en klynge og 7-8 samarbejder Lead på en klynge og 7-8 samarbejder Lead på en klynge og7-8 samarbejder Lead på en klynge og 7-8 samarbejder Konsortiet dækker korte, mellemlange og lange videregående uddannelser med hver deres faglige profil. Dermed er hele det videregående uddannelsessystem i Region Sjælland repræsenteret i konsortiet. Samtidig supplerer konsortiepartnerne fagligt hinanden: DTU s teknologiske og projektmæssige styrker vil i samspil med RUC s netværkspositioner, EASJ s erfaringer med virksomhedssamspil samt UCSJ s stærke netværk ift. sundhedssektoren og erfaringer med brugerinddragelse i innovationsprocesser samlet repræsentere en kompetencemasse, der kan sikre vidensflow, vidensudvikling og erhvervsmæssig vækst. Dermed udgør konsortiet en konstruktion, der samlet har volumen og videnmæssig styrke, der sikrer bæredygtighed og gennemslagskraft. Alle konsortiets institutioner har en stærk regional forankring, men er samtidig alle engagerede i globale sammenhænge. Det er samtidig institutioner, som har arbejdet sammen i en lang række forsknings- og udviklingssamarbejder, hvorfor samarbejde og gensidig brug af kompetencepositioner indgår som en naturlig del af et dynamisk samarbejde. Dermed har konsortiepartnerne forudsætningen for, i det opsøgende og udadrettede arbejde, at kunne fremstå som ét samlet konsortium og ikke som fire enkelt-institutioner. Det vil fx sige, at når en konsortiepartner holder møder med virksomheder, vil konsortiepartneren kunne se muligheder for og tilbyde samarbejde også med de øvrige institutioner, så virksomhederne oplever én samlet indgang til de fire konsortiepartnere. Det er konsortiets forventning at VA+1 er ansvarlig for koordinering, for at sikre et godt samspil på tværs af vækstaftalerne, herunder udmøntning af et fælles CRM system. Side 8 af 10

9 ler Samspil med nationale innovationsordninger Inddragelse af erhvervsfremmeaktører Indsatsområde 3 vil relatere til Region Sjællands øvrige vækstaftaler, og konsortiet vil aktivt arbejde for at realisere samarbejdspotentialer mellem de enkelte klyngetiltag og de relevante andre vækstaftaler. Konsortiet vil i 1. kvt tage initiativ til at samle alle samarbejdspartnerne mhp. at afdække og indkredse organisering af etablering af relevante klyngeinitiativer i Region Sjælland. Konsortiet vil løbende afdække mulighederne for om aktører, der deltager i konsortiets aktiviteter, har potentiale til at deltage i nationale innovationsordninger. Via deltagelse i konsortiets virksomhedsrettede aktiviteter vil aktørerne løbende blive bedre kvalificeret til at indgå i andre innovationsordninger og partnerne bag konsortiet vil aktivt opsøge muligheder og understøtte processen. Det vil derfor være en naturlig del af faciliteringen af konsortiets aktiviteter, at der ved hver virksomhedskontakt også vil blive foretaget en løbende vurdering af om den pågældende aktør/virksomhed har potentiale/interesse for at indgå i andre innovationsordninger. Af andre muligheder kan for eksempel nævnes GTS institutternes innovationstjek og flere af initiativerne som fremgår af regeringens nationale innovationsstrategi Danmark som løsningernes land. Her vil særligt initiativ 9 om et samlet program for videnbaseret innovation i SMV ere være relevant. Det samlede program tager afsæt i eksisterende virkemidler i Uddannelsesministeriet som f.eks. videnkupon, erhvervs.phd-ordninngen og videnpilot for at styrke SMV ernes fokus på innovation. Derudover vil initiativ 11 i innovationsstrategien om etablering af en iværksætterpilot ordning være et tilbud konsortiet vil markedsføre overfor potentielle iværksættere. I initiativ 18 i innovationsstrategien afsættes der midler til at fremme af samarbejdet med virksomheder om praksisnær innovation. Puljen er rettet mod professionshøjskoler og erhvervsakademier. Denne pulje vil konsortiet også være opmærksom på. Ligeledes er det en del denne vækstaftale at skabe netværk og klynger, som også er en del af innovationsstrategiens initiativ 8. Konsortiet vil løbende foretage en vurdering af om de oprettede netværk og klynger kan indgå i en ansøgning til Rådet For Teknologi og Innovations innovationsnetværk. En del af EU s nye Horizon 2020 program er et særligt SMV-instrument. Partnerne vil i dialogen med virksomhederne også formidle mulighederne i dette instrument. Nedenfor er for hvert indsatsområde angivet hvordan erhvervsfremmeaktører i Region Sjælland forventes at blive inddraget i en eller flere aktiviteter: Erhvervsfremmeaktør Indsatsområde Forslag til inddragelse Kommuners erhvervsservice og erhvervsråd 1 Matchfunktion aftaler, Vært for talknuser bootcamps og lignende aktiviteter, Netværksmøder, Samarbejde om identifikation af relevante virksomheder, Samarbejde om klyngedannelse Væksthus Sjælland 1 Samarbejde om identifikation af relevante virksomheder Koordinering på tværs af Vækstaftalerne, herunder fælles CRM Zealand Denmark og 1 Støtte til udvikling af Horizon2020 udviklingsprojekter CAT link CAT Invest m.fl. 2 Finansiel støtte til potentielle DTU spin-outs. Grønt Iværksætterhus 2 Stimulere fra cleantech forretningskoncept til opstartsvirksomhed, Samarbejde om finansiering af en stærkere indsats for etablering og fastholdelse af cleantech vækstiværksættere i Region Sjælland når kontraktperioden for det Grønne Iværksætterhus ophører pr. 31. dec Copenhagen Capacity 3 Etablering og udvikling af klynger Femern Belt Development 3 Etablering og udvikling af en klynge om byggeteknologi Samarbejde om identifikation af relevante virksomheder Grønt Center 3 Etablering og udvikling af en klynge om fødevareteknologier Invest in Denmark 3 Etablering og udvikling af klynger Side 9 af 10

10 Medarbejderressourcer til at løse opgaven Afhængighed af udefrakommende faktorer og aktører Risikoanalyse Budget Sundhedsinnovation 3 Etablering og udvikling af en klynge om velfærdsteknologier Sjælland og Velfærdsinnovation Sjælland Sydtek 3 Bidrag til udvikling af klynger og internationalisering i klyngerne Østdansk Turisme 3 Etablering og udvikling af en klynge om turisme/oplevelsesøkonomi DTU DTU leverer som lead på vækstaftale et team på 4 medarbejdere fra DTU s Afdeling for Innovation og Sektorudvikling til samarbejdsopbygning og forretningsudvikling. Overordnet ansvarlig for vækstaftalen har Chef for Forretningsudvikling & Entreprenørskab, Helle Bunkenborg, der siden 2007 har været ansvarlig for først Risøs og senere DTU s samarbejde med Region Sjælland. Projektledelsen forankres på DTU Risø Campus, hvor der bl.a vil være et tæt samspil med Det Grønne Iværksætterhus, Risø Park og Cleantech Demonstratoriet. Projektlederen for vækstaftalen er Senior Forretningsudvikler Jacob Fink Ferdinand, som siden 2012 har været projektleder for DTU s nuværende aftale med Region Sjælland. Han har 15 års erfaring med projektledelse, og har de sidste 3 år udviklet samarbejder mellem virksomheder, forskere og offentlige institutioner, bl.a. kommuner. DTU har særligt gennem Risø DTU mange års erfaring med, hvordan man kan skabe resultater og effekt igennem forskningsbaseret virksomhedssamarbejde i Region Sjælland. RUC RUC vil levere et team på 2 medarbejdere plus projektledelse fra lederen af RUCinnovation. RUCinnovation har siden 2008 arbejdet med erhvervsudvikling og innovation i Region Sjælland og har opnået stor erfaring med matchmaking mellem forskere, studerende og private og offentlige virksomheder. Desuden har RUCinnovation udviklet koncepter for forskningsbaserede netværk. Dermed bidrager RUC med erfaring og koncepter for matchmaking og netværk i konsortiet. EASJ EASJ bidrager med kompetencer indenfor fødevareproduktion og teknologi. EASJ s indsats forankres fagligt i akademiets campus i Roskilde, hvor der gennem mange år er opbygget viden og kompetencer i forhold til procesinnovation og samspil mellem uddannelse og virksomhed i forhold til nyttiggørelse af ny viden, bl.a. gennem projektet VIFFOS. Projektstyring sker i samarbejde med akademiets udviklingsafdeling. Ny projektleder til fødevareområdet ansættes pr. 1. oktober 2013 i Roskilde, og desuden indgår udviklingschef Jens Lautrup Nørgaard. UCSJ UCSJ leverer kompetencer indenfor velfærdsteknologi og klyngedannelse. Indsatsen forankres i afdelingen for forskning og innovation, og kobles til forskningsprogrammerne Regional udvikling & Social mobilitet og Education Lab: Teknologi, Didaktik & Velfærd. Afdelingen har mange års erfaring med teknologiudvikling, brugerinvolvering, klyngedannelse, fx i VIOLprojektet Velfærdsteknologi, innovation og læring. I indsatsen indgår Kathrine Krageskov Eriksen, ph.d., forskningsprogramleder, tidligere chef for bioanalytikeruddannelsen. Hun har bred erfaring indenfor sundhedsområdet og ift. velfærdsteknologi og brugerinvolvering. Endvidere indgår Niels Henrik Helms, forsknings- og innovationschef, som har en bred erfaring med innovationsprocesser indenfor velfærdsteknologi og udvikling af klynger. Værdi og hastigheden af etableringen af klyngerne under indsatsområde 3 vil kunne blive styrket væsentligt gennem en ekstern gearing af midler. Alle mål er afhængige af interesse og engagement fra forskere, virksomheder og investorer i at indgå og udvikle samarbejder. En liste på 22 identificerede risikoelementer, samt 9 forslag til forebyggende og afbødende handlinger er vedlagt i bilaget Risiko. Budgettet fremgår af bilaget Budget. Side 10 af 10