Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
|
|
- Bodil Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt ved at være det segment med flest efterlønnere og pensionister. Persona for senioren Senioren er typisk en ældre mand, der er pensioneret eller på efterløn. Han har stor interesse for have og natur, biler og motorcykler samt rejser. Segmentet har desuden en stor interesse for politik og samfund og har borgerlige/højreorienterede holdninger. Han bruger hverken nyere digitale medier generelt eller bibliotekets digitale tilbud. Senioren er den befolkningsgruppe, hvor færrest bruger biblioteket. Men de, der gør, oplever til gengæld stor personlig værdi herved og evaluerer generelt biblioteket positivt. Biblioteksbrug blandt seniorerne Blandt alle segmenter er seniorerne det med færrest brugere. Kun 3 af segmentet kan regnes som brugere, en betydelig lavere andel end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor 55% er brugere. Seniorerne er også det segment, hvor anden flest aldrig har brugt biblioteket (3%), kun overgået af nørderne (4%). De seniorer, der er brugere, benytter sig kun sjældent af biblioteket - størstedelen, 65%, angiver, at det er enten mere end ét år eller mere end tre år, de sidst har besøgt et folkebibliotek. Set i lyset af disse tal er det bemærkelsesværdigt at brugerne i dette segment tillægger biblioteket en stor værdi - 84% af seniorbrugerne erklærer sig enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig værdi for dem. Paradoksalt nok gør dette seniorerne til den brugergruppe, hvor den anden største andel tillægger biblioteket stor personlig værdi - seniorerne er her kun overgået af den kulturelle superbruger, hvor 86% af brugerne er enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig betydning for dem. Tabel 1: Brugshyppighed blandt seniorerne Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 8% 8% 9% 5% 51% 14% 3% Blandt de af seniorerne, der benytter sig af biblioteket, er der en klar præference for oplevelsesrelaterede tilbud. Med 44%, der især benytter biblioteket til oplevelsesrelaterede tilbud, ligger seniorerne på linje med individualisterne og tæt på de kulturelle superbrugere, som er det segment, hvor flest især benytter sig af oplevelsesrelaterede tilbud (5). Ud over oplevelsesrelaterede tilbud benytter seniorerne sig især af vidensrelatede tilbud (27%).
2 Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt seniorerne Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 1% 27% 44% 6% 4% Seniorens socioøkonomiske karakteristika Et vigtigt kendetegn for seniorerne er alder. Gennemsnitsalderen i segmentet er 61 år, mod et befolkningsgennemsnit på 37. Segmentet er med 53% også det segment med flest personer i alderen år. Her er gennemsnittet for befolkningen 17%. Således er seniorerne det ældste af alle segmenter. Kønsfordelingen i seniorsegmentet er relativt skæv, med 77% mænd og 23% kvinder. Tabel 3: Seniorernes aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 1% 7% 29% 53% 1 Som man kan forvente ud fra den høje alder, er halvdelen (49%) af segmentet pensioneret eller på efterløn. Seniorerne er dog også det segment med den højeste andel af selvstændige - 7%, mod et befolkningsgennemsnit på 3%. De øvrige i segmentet er primært beskæftiget enten som faglært eller ufaglært arbejder (14%) eller funktionær eller lignende (21%). Ud over de modne fra den lavere middelklasse og nørderne er seniorerne det voksensegment med flest faglærte eller ufaglærte arbejdere pr. funktionær.
3 Tabel 4: Beskæftigelse blandt seniorerne Faglært arbejde 7% Ufaglært arbejde 7% Funktionæransat eller lignende 21% Selvstændig 7% Medarbejdende ægtefælle Studerende/uddannelsessøgende Efterlønner/pensionist 49% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 1% Ledig 5% Andet 2% Seniorerne er det mindst urbane af alle segmenterne - kun 25% bor i storby eller større by, mod befolkningsgennemsnittet på 42%. Seniorerne er det segment, hvor flest bor i landsby (42%). Tabel 5: Geografisk placering af seniorerne Storby Større by By Landsby 12% 13% 33% 42% Uddannelsesmæssigt ligger seniorerne lavere end gennemsnittet. Seniorerne er, med 35%, det segment hvor den største andel har folkeskole som højest gennemførte uddannelse (udover unge under ungdomsuddannelse, hvor 86% endnu er under uddannelse). Med 24%, der har gennemført en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er seniorerne det segment, hvor tredjefærrest har en videregående uddannelse.
4 Tabel 6: Uddannelsestyper blandt seniorerne Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 35% 4 4% 13% 7% Seniorerne er med en gennemsnitsindkomst på omkring kroner om året før skat det af voksensegmenterne, der tjener anden mindst. Den lave indkomst kan til dels hænge sammen med segmentets relativt lave uddannelsesniveau, men må også ses i lyset af segmentets høje andel af efterlønnere og pensionister (49%). Tabel 7: Indkomstgrupper blandt seniorerne Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 18% 27% 26% 8% 7% Segmentet er relativt familieorienteret, med 76% som indgår i et par. 6 af segmentet har børn, de fleste af dem udeboende og alle over 15 år. Tabel 8: Familieforhold blandt seniorerne Single, boende hos forældre 2% Single, eget hjem 17% Single med hjemmeboende børn Single med udeboende hjem 1% Par uden børn 16% Par med udeboende børn 53% Par med hjemmeboende børn 7% Enke/enkemand 4%
5 Seniorernes holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Seniorerne skiller sig med hensyn til segmenteringsindeksene ud på flere måder. En af disse er segmentets placering på det fordelingspolitiske indeks. Kun 32% af seniorerne har venstreorienterede holdninger i forhold til værdibaserede spørgsmål vedr. økonomisk fordeling, miljøhensyn vs. erhvervsliv og individet vs. fællesskabet. Seniorerne er det segment, hvor flest har angivet højreorienterede holdninger i forhold til disse områder.. De ligger langt under befolkningsgennemsnittet, 71% har overvenjende venstreorienterede holdninger og et godt stykke fra det næstmindst venstreorienterede segment, nørderne, hvor 63% har angivet mere venstreorienterede end højreorienterede holdninger. Blandt seniorerne placerer sig højt på digitaliseringsindekset og 1% højt på e-indekset. Seniorerne kan således ikke ses som en målgruppe for bibliotekernes digitale tilbud, og det må antages, at dette segment næsten udelukkende benytter sig af bibliotekets fysiske tilbud. Også på socialindekset placerer seniorerne sig i bunden, med kun 12% af segmentet der placerer sig højt. Dette gør seniorerne til det segment, der lægger lavest vægt på socialt samvær. Befolkningsgennemsnittet er her 23%. Seniorernes interesser Segmentets største interesse er have og natur, som 4 af segmentet angiver. Seniorerne er dermed det segment, der udtrykker størst interesse for dette emne, og ligger her betydeligt højere end befolkningen samlet set, hvor 22% udtrykker interesse for have og natur. Med hensyn til segmentets anden største interesse, rejser, ligger seniorerne også højt. 37% interesserer sig for dette, mod 31% af hele befolkningen. De eneste to segmenter med større interesse for rejser er de kulturelle superbrugere, hvor 39% interesserer sig for rejser, og individualisterne, hvor 44% interesserer sig for rejser. Af alle segmenterne er seniorerne det med størst interesse for politik og samfundsforhold. 26% af segmentet udtrykker interesse for dette, mod 15% af befolkningen. Generelt tegnes der et billede af et segment bestående af personer med god tid til at beskæftige sig med deres interesser. Seniorerne er det segment, næstefter nørderne, hvor flest interesserer sig for biler og motorcykler (25%, mod 11% af befolkningen). Samtidig er det også det segment, hvor flest går til foredrag og arrangementer (9%, mod 4% af befolkningen), og hvor flest interesserer sig for jagt og fiskeri (12%, mod 7% af befolkningen).
6 Figur 1: Seniorens primære interesser Have og natur 4 Rejse 37% Politik TV og film Mad og vin Biler og motorcykler 26% 25% 25% 25% Lytte til musik 18% Læse skønlitteratur 15% Jagt og fiskeri Håndarbejde 12% 11% Foredrag og arrangementer Koncerter og musikfestivaler 9% 9% Dyrke holdsport 6% Seniorerne er mest interesserede i det klassiske bibliotek, hvor man kan møde op og låne fysiske materialer. Seniorbrugernes største interesser er lån af fysiske bøger (79%) og fleksible og udvidede åbningstider (3). Mange brugere interesserer sig i øvrigt for arrangementer på biblioteket (13%). På disse tre punkter adskiller segmentets brugere sig dog ikke bemærkelsesværdigt fra befolkningen - blandt alle brugere interesserer 77% sig for lån af fysiske bøger, 29% for fleksible og udvidede åbningstider, og 12% for arrangementer på biblioteket. Seniorbrugerne adskiller sig primært ved deres manglende interesse for visse bibliotekstilbud. Blandt seniorerne placerer ingen () sig højt på digitaliseringsindekset, og meget få placerer sig højt på e- indekset (1%). Disse lave placeringer afspejles i segmentets manglende interesse for bibliotekets digitale tilbud. Ingen () af segmentets brugere har interesse for download eller streaming af hverken musik eller film. Til sammenligning interesserer 12% af alle brugerne sig for at downloade eller streame film, og 4% for at downloade eller streame musik. Kun 1% af seniorbrugerne interesserer sig for adgang til bibliotekstilbud via applikationer til smartphone eller tablet, mod 5% af brugerne samlet set. 2% interesserer sig for netlydbøger, hvor 7% af den samlede brugerskare gør dette. På alle af de fire ovenstående interesser placerer seniorerne sig i bunden. Samlet set er seniorerne det segment hvis brugere har den laveste interesse for bibliotekets digitale tilbud. Når seniorerne behandles som målgruppe vil et fokus vil det således næsten udelukkende give mening, at fokusere på de fysiske tilbud. Seniorer sætter stor pris på udvidede åbningstider, muligheden for at låne materialer og muligheden for at gå til arrangementer på biblioteket. Seniorernes manglende digitale evner og lave interesse for digitale tilbud betyder sandsynligvis, at det ikke vil have meget effekt at forsøge at markedsføre bibliotekernes nyere digitale tilbud til dette segment. Tværtimod kan digitalisering på bekostning af fysiske tilbud, gøre at de nuværende seniorer i endnu lavere grad vil bruge biblioteket.
7 Figur 2: Seniorens primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 79% Fleksibel fysisk adgang 3 Lån af musik CD er og film på DVD Arrangementer Låne bøger digitalt (e-bøger) It-kurser Netlydbøger Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame film (filmstriben) Downloade eller streame musik (Bibzoom) 17% 13% 7% 4% 2% 1%
1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mere1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
Læs mereHan ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.
1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mere1.1 Unge under ungdomsuddannelse
1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,
Læs mereMoos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk
Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER... 3 1.1
Læs mereSegmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014 1 Disposition 1. Metode 2. Hovedresultater segmenter (30 min.) De 10 segmenter Hovedforskelle
Læs mereFremtidens Biblioteker
Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hovedresultater fra Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden
Læs mereSegmentering af biblioteksbrugere
Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSegmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015
Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 1 Disposition 1. Segmenteringsanalysen på landsplan 2. Segmenter, befolkningsandele
Læs mereFamiliefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede
Familiefaderen Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede og børnevenlige. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede tilbud Aktiv og tilfreds bruger af digitale
Læs mereBilag 3 - Tabelrapport
Bilag 3 - Tabelrapport NonUsers -brugere af fynske biblioteker. 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 METODE... 3 1.1 TELEFONINTERVIEWS...
Læs mereHvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Læs mereDanmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016
Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres
Læs mere03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice
Læs mereSvendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014
Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014 1 Disposition 1. Bibliometerkonceptet 2. Landsdækkende undersøgelse 16 biblioteksvæsner 3. Metode og svarprocent
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hellerup, den 20 april maj 2015 1 Rammen Hvorfor en segmenteringsundersøgelse Ambitioner og metoder De ti målgrupper 3 nedslag de unge,
Læs mereDanmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015
Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker
Læs mereNonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012
NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på
Læs mereBorgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje
Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereDanmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen
Læs mereNonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september
NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereOdense Centralbibliotek 2015
Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.
Læs mereHjælp Biblioteket til at blive bedre
Hjælp Biblioteket til at blive bedre Biblioteket vil gerne have din hjælp til at blive endnu bedre. Derfor gennemfører vi i øjeblikket en undersøgelse for at høre din mening om vores service og tilbud.
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereSeniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune
Seniorundersøgelsen 2018 Det Gode Seniorliv Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Indledning og indhold i rapporten Som en del af Seniorundersøgelsen blev der
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereKøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.
Køgeerne Bibliometerrapport 2015 12. maj 2015 Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 2624 6806 mbla.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET... 3 2 KONKLUSION...
Læs mereBiblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013
Kurser for voksne Efterår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mere1. Køn (sæt kryds) - Mand - Kvinde 2. Hvor gammel er du (angiv venligst din alder)
1. Køn (sæt kryds) - Mand - Kvinde 2. Hvor gammel er du (angiv venligst din alder) 3. I hvilket land er du født i (sæt kryds) a. Danmark - Udlandet b. Ved ikke 4. Hvor er din nuværende bopæl (sæt kryds)
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereBiblioteket. Kurser for voksne Forår 2014
Kurser for voksne Forår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereBilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske
Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL MED SEGMENTERING AF FYNSKE
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereResultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011
Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor
Læs mereBiblioteket. Kurser for voksne Forår 2013
Kurser for voksne Forår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Også denne sæson tilbyder Sønderborg en række kurser, der henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBrugerundersøgelse 2018
Brugerundersøgelse 2018 Bibliotek Baseret på 536 besvarelser heraf 86% komplette besvarelser Dette afsnit af rapporten omhandler brugernes benyttelse og opfattelse af Billund Kommunes bibliotekstilbud.
Læs mereDEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018
DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming Maj 2018 1 M e t o d e Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. november - 11. december 2017 via internettet
Læs mereBrugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010
Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling
Fremtidens Biblioteker målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken Fremtidens
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereBrugerundersøgelser 2010
Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereNy undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag
Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereRESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER
RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereBefolkningen og borgermøder om råstoffer
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereBiblioteker i Struer Kommune
Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereBiblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening
Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs merePendlingsanalyse for Bornholm
Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereKultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre
Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mere