Den gode projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode projektbeskrivelse"

Transkript

1 Den gode projektbeskrivelse

2 Værktøjskasse Den gode projektbeskrivelse Udviklet af Dansk Bygningsarv, Figurerne i målhieraki, interessentanalyse og milepælsplan er udviklet med inspiration fra bogen 'Power i projekter og portefølje' af Mette Lindegaard Attrup og John Rydding Olsson, 2008.

3 1 Stedet Tæller / Værktøjskasse Værktøjer til den gode projektbeskrivelse En god ansøgning og projektbeskrivelse skal give et klart billede af, at projektet kan realiseres og drives på en holdbar og forretningsmæssigt bæredygtig måde. For at komme fra den gode idé til beskrivelsen af et afgrænset og holdbart projekt med klare faser, mål og konkrete aktiviteter, findes der en række redskaber, som projektgruppen med fordel kan arbejde med. I denne værkstøjskasse er fem forskellige øvelser og tjeklister beskrevet og illustreret. Formålet er at give jer som projektdeltagere gode og velafprøvede redskaber til at udvikle en god projektbeskrivelse. Værktøjskassen indeholder seks øvelser og tjeklister: Øvelser & tjeklister Målhieraki Interessentanalyse & kommunikation Milepæle & formidlingsplan Markedsanalyse Fysiske rammer Økonomi

4 2 målhieraki / Værktøjskasse / Stedet Tæller

5 3 Stedet Tæller / Værktøjskasse / målhieraki 1. Målhierarki projektets formål, ide og aktiviteter Projektbeskrivelsen skrives ofte med henblik på potentielle sponsorer, men er også en styrepind for projektgruppen: Hvad er projektets formål og delformål, hvordan opnås målene, og hvornår er projektet en succes? Svarene på disse spørgsmål bør stå klart i den endelige projektbeskrivelse. Derfor er det vigtigt at arbejde med målhierarki En grundig drøftelse af projektets mål, formål og midler er med til at præcisere, hvad der er den gode og bærende ide, og bidrager til fælles forståelse af projektets målsætning. Det er et vigtigt skridt på vej mod beskrivelsen af projektet. 4 simple trin Et godt værktøj til formulering af målsætninger involverer 4 simple trin. Hvert trin går i dybden med et centralt spørgsmål: Hvorfor er projektet vigtigt (mål og formål)? Hvordan opnås formålet (leverancer)? Hvad lover vi med projektet (løfte), og hvornår er projektet en succes (succeskriterier)? Til hvert trin knytter der sig få enkle regler: Målhierarki Hvorfor er projektet vigtig? Hvordan opnås formålet? Hvad lover vi med projektet? Hvornår er projektet en succes?

6 4 målhieraki / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 1: Hvorfor er projektet vigtigt? Alle projektgruppens deltagere står sammen foran en tom væg, flipover eller omkring et tomt bord. Alle deltagere byder ind med gode grunde til, hvorfor projektet har en relevans og berettigelse. Altså bidrager deltagerne med hver deres svar på, hvorfor projektet er vigtigt. Alle svar formuleres kortfattet på en linje, der skrives på post-it s eller papkort og sættes på væggen/flipover/bordet. Kortene placeres i et lodret hierarki ud fra reglen om, at det mest overordnede og udtømmende formål er øverst og de øvrige delformål nedenunder. Der vil løbende blive rokeret rundt i hierarkiet i forhold til gruppens drøftelser. Øvelsen er slut, når gruppen ikke længere kan uddybe og konkretisere formålet på papkortet øverst i målhierakiet. Test det ved at gentage spørgsmålet hvorfor er det vigtigt? Bagerst er et ark, som kan bruges til tegne illustrationen til trin 1-4 på. Glade, sunde, aktive borgere og besøgende hvorfor Bedre skiltning Fremme bevægelse Flere cyklister Adgang til landskabet Flere stier langs markerne Bedre adgang til kysten Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan formålet præciseres ved at arbejde opad i hierarkiet. Øverst med grøn er projektets formål (der kan være flere), de blå er delformål eller mål.

7 5 Stedet Tæller / Værktøjskasse / målhieraki Trin 2: Hvordan opnås målene? Deltagerne står samlet omkring samme væg som i forrige runde. Deltagerne besvarer her spørgsmålet om, hvordan man vil opnå målene. Dvs. hvad der skal til for at målene bliver til virkelighed? Hvad skal projektet levere? Nu skal der arbejdes nedad i målhierarkiet. Spørgsmålet rettes mod hvert af målene fra den forrige runde og alle svar/leverancer formuleres på post-it s eller papkort, der sættes på væggen. Kortene placeres på en vandret linje under formålene. Sammenhængen mellem leverance og formål tydeliggøres enten gennem placeringen af post-it/papkortet eller ved at trække streger mellem kortene med hhv. leverance og formål. Øvelsen fortsætter indtil leverancerne er tilstrækkeligt detaljerede og til der ikke er flere, der kan komme på ideer til at opnå formålet. Test det ved at gentage spørgsmålet hvordan kan det blive til virkelighed?. hvorfor Bedre skiltning Fremme bevægelse Flere cyklister Glade, sunde, aktive borgere og besøgende Adgang til landskabet Flere stier langs markerne Bedre adgang til kysten hvordan Nye skilte langs ringvejen opsat Cylist-app designet Tre nye cykelruter anlagt Vandre-app designet Tre nye stier langs marker anlagt Ny udsigtspost etableret Figuren med eksemplet ovenfor viser, hvordan man arbejder sig nedad i hierarkiet og bliver præcis på leverancerne ved at spørge hvordan. Leverancerne er markeret med rød.

8 6 målhieraki / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 3: Hvad lover vi med projektet? Ved dette trin tager projektgruppen udgangspunkt i målene fra trin 1 og leverancerne fra trin to. Spørgsmålet er nu, hvor grænsen mellem projektets mål og leverancer skal trækkes. Der er en praktisk grund til meget præcist at adskille mål og leverancer. Adskillelsen definerer nemlig, hvor projektet slutter altså hvornår projektgruppen er færdig. Træk en synlig streg mellem mål og leverancer. (Se figuren på næste side) Formuler alle leverancer i passiv form. Eks. cykelsti leveret, forhindringer og parcour anlagt, event i landskabet afholdt. Alle leverancer gøres målbare, realistiske og tidsbaserede. Eks. en cykelsti åbnet inden udgangen af hvorfor Bedre skiltning Fremme bevægelse Flere cyklister Glade, sunde, aktive borgere og besøgende Adgang til landskabet Flere stier langs markerne Bedre adgang til kysten hvordan Nye skilte langs ringvejen opsat Cylist-app designet Tre nye cykelruter anlagt Vandre-app designet Tre nye stier langs marker anlagt Ny udsigtspost etableret

9 7 Stedet Tæller / Værktøjskasse / målhieraki Trin 4: Hvornår er projektet en succes? Deltagerne står stadig samlet omkring samme væg eller bord som i forrige runder. Deltagerne identificerer her, hvilke succeskriterier der kan knyttes til delformålene, så de bliver målbare. Succeskriterierne skal være målbare, realistiske og tidsbaserede. Eks. 25 nye skilte opsat inden udgangen af Alle svar formuleres på post-it s eller papkort og sættes på væggen ud for det pågældende delformål. Definér succeskriterier til de delformål, der ligger lige over stregen. Således lægger de så tæt på leverancerne som muligt. Succeskriterierne må ikke ligge for langt udenfor projektets indflydelse. hvorfor 25 nye skilte opsat inden udgangen af 2013 Bedre skiltning Fremme bevægelse Flere cyklister Glade, sunde, aktive borgere og besøgende Adgang til landskabet Flere stier langs markerne Bedre adgang til kysten hvordan Nye skilte langs ringvejen opsat Cylist-app designet Tre nye cykelruter anlagt Vandre-app designet Tre nye stier langs marker anlagt Ny udsigtspost etableret Figuren ovenfor markerer adskillelsen mellem mål og leverancer samt på hvilket niveau i hierarkiet, man skal fastsætte succeskriterier.

10 8 målhieraki / Værktøjskasse / Stedet Tæller Resultatet af øvelsen Efter øvelsen vil projektgruppen have klarlagt hhv. formålet eller visionen for projektet, delformål og succeskriterierne til disse, samt have præciseret hvilke leverancer projektet skaber. Hvor formål og vision fortæller hvorfor projektet er interessant, beskriver leverancerne det, vi står med i hånden, når projektet er slut. Det er en god ide at bruge god tid på at udarbejde målhierarkiet og gentage øvelsen senere i projektets forløb. Det bidrager til et klart fælles billede af projektet, præciserer konceptet samtidig med, at ideerne konkretiseres.

11 9 Stedet Tæller / Værktøjskasse / målhieraki

12 10 interessenter & kommunikation / Værktøjskasse / Stedet Tæller

13 11 Stedet Tæller / Værktøjskasse / interessenter & kommunikation 2. Interessenter og kommunikation Interessenters opbakning til projektet er ofte afgørende for dets realisering, og alle projekter har en række interessenter, som det er vigtigt at få identificeret, prioriteret og håndteret. Derfor er det vigtigt at have fokus på interessenter Inddragelse og kommunikation med interessenter kan sikre opbakning og ejerskab til projektet og kan være afgørende for projektets forankring. Det er vigtigt at overveje, hvem der kan have interesser i projektet, hvem projektet eventuelt påvirker - både positivt og negativt - hvem der har viden om den type projekter, I arbejder med, og hvem der har mulighed for at hjælpe projektet succesfuldt frem til realisering. 4 simple trin Interessentanalysen laves i projektgruppen ved projektets opstart og opdateres løbende igennem i projektet. En god øvelse til identificering af projektets interessenter og analyse af deres rolle i projektet involverer fire trin: Interessentanalyse Identifikation prioritering analyse strategi

14 12 interessenter & kommunikation / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 1: Identifikation Med en bredt sammensat projektgruppe kan man nå langt i forhold til at identificere interessenterne gennem en åben brainstormproces. Brug evt. hjælpespørgsmålene nedenfor for at komme hele vejen rundt. Hvem påvirker projektet under hhv. projektudviklingen, gennem diverse faser og efter projektets realisering? Hvem påvirkes af projektet (under både udvikling, faser og efterfølgende) Hvem bruger projektets leverancer og resultater? Hvem er centrale for, at projektet realiseres (husk projektgruppen og deres familier samt opdragsgivere og lign.) Hvem ved noget om projektets formål og leverancer?

15 13 Stedet Tæller / Værktøjskasse / interessenter & kommunikation Dine noter og illustrationer:

16 14 interessenter & kommunikation / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 2: Prioritering En central opgave handler om at prioritere de vigtigste interessenter. Den øvelse skaber oversigt over, hvilken indflydelse de forskellige interessenter har på projektet. Prioriter interessenterne ved at spørge ind til følgende to kriterier: Indflydelse hvilken magt og indflydelse har interessenten til at påvirke projektet? Medvirken hvor nødvendigt er det, at interessenter medvirker, for at projektet bliver en succes? Ud fra svaret på de to spørgsmål placeres interessenterne i figuren nedenfor. Alt efter placeringen af interessenten, indeholder figuren gode råd til, hvordan man skal inddrage og håndtere interessenten. Bagerst er et skema, som kan bruges til at prioritere interessenterne i jeres projekt. Nødvendigt for projektet Potentiel gidsel i projektet Skal informeres: stormøde undervisning indhente information afklare hvem via følgegruppe Fx borgere / naboer Ressourceperson Skal involveres: interviews møder workshops i følgegruppe Fx foreningsformand, lokal ildsjæl Ekstern interessent Skal orienteres: nyhedsbrev skabe et godt image Fx offentlig myndighed, fond Ekspert Skal høres: interview møder i følge- eller styregruppe Fx eksperter ikke nødvendig / lille indflydelse stor indflydelse

17 15 Stedet Tæller / Værktøjskasse / interessenter & kommunikation Trin 3: Analyse Formålet med dette trin er at få mere viden om, hvordan de vigtigste interessenter forholder sig til projektet, og hvad man kan forvente, at de vil bidrage med hvad enten det er støtte eller modstand. Brug skemaet bagerst til at systematisere viden om interessenterne samt kombinere denne viden med konkrete handlinger, der sikrer god interessentpleje.

18 16 interessenter & kommunikation / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 4: Strategi Sidste trin handler om at lægge en strategi for interessenthåndteringen, dvs. at projektgruppen arbejder med at konkretisere, hvad der skal gøres hvornår, og af hvem. Tiltagene er typisk kommunikations- og involveringstiltag. Følgende hjælpespørgsmål kan lede projektgruppen gennem øvelsen: Hvad har interessentanalysen af konsekvenser for målsætningen (Er alle interessenters behov tilgodeset eller skal målhierarkiet justeres?) Hvad har interessentanalysen af konsekvenser for projektbeskrivelsen? (Hvad kan man gøre for at tilgodese de vigtigste interessenter?) Hvad betyder det for organiseringen af projektet? (Er de rette folk repræsenteret i projektgruppen, styregruppen etc.?)»» Hvordan planlægges kommunikationen, så den sikrer involvering og information af de rette interessenter på det rette tidspunkt?

19 17 Stedet Tæller / Værktøjskasse / interessenter & kommunikation Dine noter og illustrationer:

20 18 interessenter & kommunikation / Værktøjskasse / Stedet Tæller Resultatet af øvelsen Interessentanalysen er grundlaget for, at projektgruppen har de bedste forudsætninger for at kunne håndtere den ofte ret komplekse sammensætning af interessenter. Det er ofte projektets interessenter, der afgør, om projektet bliver en succes eller en fiasko. Efter øvelsen vil projektgruppen have klarlagt, hvordan interessenterne skal informeres om og/eller involveres i projektet. Interessentanalysen er et godt grundlag for både indledningsvist og løbende at vurdere og tage hånd om risici omkring projektet. Analysen har således betydning for risikohåndtering, organisering, kommunikationsplan og beslutningsproces

21 19 Stedet Tæller / Værktøjskasse / interessenter & kommunikation

22 20 milepælsplan / Værktøjskasse / Stedet Tæller 3

23 21 Stedet Tæller / Værktøjskasse / milepælsplan 3: Milepælsplan og formidlingsplan Projektets milepæle er vigtige pejlemærker for projektstyringen og et vigtigt element i både en projekt- og formidlingsplan. Hvilke faser skal projektet igennem, og hvornår rummer projektet aktiviteter eller viden, som skal kommunikeres til omverdenen? Den type spørgsmål skaber milepælsplanen klarhed over. Derfor er det vigtigt at lave en milepælsplan og formidlingsplan Ved at nedbryde sit projekt i en milepælsplan, som opstiller delresultater, får man et godt overblik over, hvad der skal til for at nå projektets endelige resultat og en fælles forståelse af projektets proces frem mod realisering. Samtidig skaber milepælsplanen klarhed om, hvornår og hvad der skal formidles, og er et godt grundlag for at lave en formidlingsplan for projektets realiseringsfase. 6 simple trin Milepælsplanen laves i projektgruppen og bygger videre på leverancerne (fra målhierakiøvelsen). Et godt værktøj til at lave en milepælsplan involverer 6 simple trin. Milepælsplan Leverancer Indsatsområder Delmål Rækkefølge Faser Formidlingsplan

24 22 milepælsplan / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 1: Opstilling af leverancerne Alle projektgruppens deltagere står sammen foran en tom væg, flipover eller omkring et tomt bord. Leverancerne fra målhierakiøvelsen skal igen tages i brug. Leverancerne beskriver det, som skal foreligge, når projektet er slut. Alle leverancerne placeres under hinanden. Figuren nedenfor illustrerer hvordan. Nye skilte langs ringvejen opsat Cylist-app designet Tre nye cykelruter anlagt Vandre-app designet Tre nye stier langs marker anlagt Ny udsigtspost etableret Milepælsplan

25 23 Stedet Tæller / Værktøjskasse / milepælsplan Trin 2: Definer indsatsområder Her skal projektdeltagerne vurdere, hvordan projektet kan deles op i hovedopgaver med udgangspunkt i målsætningen. Disse hovedopgaver kaldes indsatsområder og kan ofte defineres ud fra leverancerne i projektet. I nogle tilfælde kan projektet opdeles i indsatsområder svarende til de enkelte leverancer, andre gange er det hensigtsmæssigt at slå flere leverancer sammen til et indsatsområde. Indsatsområderne defineres (de kan defineres ud fra leverancer, fokusområder og kritiske problemstillinger eks. brugerbehov, geografiske inddelinger, hensigtsmæssig ansvarsfordeling i projektet.) Indsatsområderne formuleres kortfattet på en linje, der skrives på post-it s eller papkort og sættes i modsat ende af leverancerne, så de korresponderer indholdsmæssig. Figuren nedenfor illustrerer hvordan. Cylist-app designet Formidling Vandre-app designet Ruter Milepælsplan Nye skilte langs ringvejen opsat Tre nye stier langs marker anlagt Tre nye cykelruter anlagt Udsigtspost Ny udsigtspost etableret

26 24 milepælsplan / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 3: Milepæle delmålene på vejen Nu er hovedvejene, dvs. indsatsområderne, gennem projektforløbet etableret. Næste skridt er at opdele vejen i milepæle, dvs. delleverancer. For enden af hvert indsatsområde findes slutleverancen og herimellem skal milepælene placeres. De opstår ved at nedbryde slutleverancen i mindre bidder. Milepælene er velegnede til at styre efter. Nedbrydningen i delleverancer foregår ved at spørge: Hvad skal der til for, at vi kan levere? Alle svar formuleres på post-it s eller papkort og sættes på milepælsplanen ud for det pågældende delformål. Figuren nedenfor illustrerer hvordan. Milepæle formuleres i passiv form eks.: brugsaftaler indgået, kravspecifikation udarbejdet etc. Når alle milepæle er placeret på væggen, justeres milepælene tidsmæssigt i forhold til hinanden. Dvs. hvilke datoer, skal hvilke milepæle være nået, og hvad betyder det for milepæle i de øvrige indsatsområder? Desuden anføres, hvem der har ansvaret for, at de enkelte milepæle nås. Cylist-app designet Formidling Vandre-app designet 4. Udsigtspost realiseret Nye skilte langs ringvejen opsat 3. Entreprenør valgt 2. Projekt udarbejdet Ruter Tre nye stier langs marker anlagt Tre nye cykelruter anlagt 1. Arkitektkonkurrence afholdt Udsigtspost Ny udsigtspost etableret

27 25 Stedet Tæller / Værktøjskasse / milepælsplan Trin 4: Afhængigheder og tidsmæssig rækkefølge Milepælene i de enkelte indsatsområder er placeret i den rigtige rækkefølge. Men der kan være afhængigheder på tværs af indsatsområderne, som medfører, at milepælen i et indsatsområde skal være nået, før milepælen i et andet indsatsområde kan færdiggøres. Derfor skal afhængigheder afdækkes, så den rette sekvens kan etableres. Dine noter

28 26 milepælsplan / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 5: Faser og vigtige beslutninger Når milepælene er defineret for de forskellige indsatsområder, er det muligt at trække nogle tidsmæssige grænser, hvor projektet skifter karakter eller passerer nogle store milepæle. Det er i disse faseovergange og beslutningspunkter, at styregruppen ofte inddrages, og det er ved den type overgange, at der ofte vil være mulighed og behov for, at kommunikere aktivt til presse, interessenter og andre. Figuren nedenfor viser, hvordan man kan inddele milepælsplanen i faser og på den måde få tydeliggjort, hvornår der er behov for at kommunikere aktivt til omgivelserne, eller hvornår styregruppen skal involveres. Konkurrence Udvikling Implementering Cylist-app designet Formidling Vandre-app designet 4. Udsigtspost realiseret Nye skilte langs ringvejen opsat 3. Entreprenør valgt 2. Projekt udarbejdet Ruter Tre nye stier langs marker anlagt Tre nye cykelruter anlagt 1. Arkitektkonkurrence afholdt Udsigtspost Ny udsigtspost etableret

29 27 Stedet Tæller / Værktøjskasse / milepælsplan Trin 6: Formidlingsplan Når milepælsplanen er udarbejdet for projektets gennemførelsesfase, har man et godt grundlag for at lægge en plan for projektets formidlingsindsats. Gennemgå alle milepæle i planen og overvej: Hvilke milepæle er grundlag for kommunikation af projektet? (f.eks. ved første spadestik, ved rejsegilde, ved indvielse) Hvad skal der kommunikeres? Hvem skal der kommunikeres til? (brug interessentanalysen til at vurdere de forskellige interessenter) Hvordan skal projektets erfaringer formidles efter projektets realisering? Husk at al kommunikation af projektet skal aftales med og godkendes af kampagnesekretariatet, og at Realdania normalt skal omtales, når I kommunikerer om projektet til offentligheden. På næste side er der plads til noter.

30 28 milepælsplan / Værktøjskasse / Stedet Tæller Dine noter og illustrationer:

31 29 Stedet Tæller / Værktøjskasse / milepælsplan

32 30 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller 4

33 31 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse 4. Markedsanalyse Hvem har nytte af projektet og er der overhovedet et behov for det, projektet tilbyder? Det er vigtige spørgsmål at stille tidligt i udviklingen af projektet. En tidlig opmærksomhed på de fremtidige brugere og deres behov er med til at skærpe konceptet og sikre et bæredygtigt projekt. Derfor er det vigtigt at lave en markedsanalyse Når I skal udvikle jeres projekt og evt. lave en forretningsplan, er det vigtigt at indsamle og bearbejde viden om dit marked. Det er en god idé som det første at undersøge om, der er et markedsbehov, hvem de potentielle kunder er, hvor mange der er, hvor de bor, hvad de er villige til at betale, osv. 4 simple trin Markedsanalysens indhold og fokus afhænger af det enkelte projekt, men der er en række generelle spørgsmål, I som projektdeltagere kan stille til jeres projekt for at kvalificere projektgruppens antagelser. Ikke alle spørgsmål vil kunne besvares her og nu, men vil kræve indhentning af yderligere information og statistik. Fire trin kan bidrage til at blive skarpere på projektets marked: Markedsanalyse målgruppe markedet i dag og om 3 år konkurrenterne indhentning af viden

34 32 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 1: Målgruppe For at kunne lave en målrettet projektbeskrivelse, er det nødvendigt at have en solid viden om dem, der kan få gavn af projektet - kunderne/ brugerne. Overvej følgende spørgsmål i gruppen og formuler svarene: Hvem får gavn eller glæde af projektet og på hvilken måde? Hvem er de vigtigste brugere/kunder for projektet? Henvender projektet sig til en brugergruppe, som frit kan benytte sig af projektets faciliteter og aktiviteter, en betalende kundegruppe eller eventuelt begge dele? Hvad kendetegner projektets bruger/kundegruppe (fx alder, uddannelse, arbejde, livsstil, behov og betalingsvillighed)? Hvad lægger kunderne/brugerne vægt på? Hvorfra kommer brugerne/kunderne (er de fx lokale, turister, mv.)»» Hvornår på året og eller dagen vil kunderne/brugerne benytte sig af projektets tilbud og hvilke behov har kunderne før og efter mødet med dit projekt (eks. spise, overnatning, parkering, offentlig transport, ophold til børn, shopping)?

35 33 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse Dine noter og illustrationer:

36 34 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 2: Markedet i dag og om 3 år For at kunne udvikle et bæredygtigt projekt, er det nødvendigt at vide noget om markedet for projektet. Overvej følgende spørgsmål i gruppen og formuler svarene: Er der et behov for projektet? Hvilket uudtalte eller uerkendte behov opfylder det? Hvem vil efterspørge projektet? Hvor stort er markedet (hvor mange potentielle brugere/kunder i de forskellige målgrupper)? Hvor mange kan man forvente vil benytte projektets tilbud? Hvad vil de være villige til at betale for at benytte projektets tilbud? Hvad er de vigtigste konkurrenceparametre på markedet (pris, fleksibilitet, kvalitet, produkt el. lign.)? Hvordan ser markedet ud om tre år (vokser eller falder)? Kan lovgivning, statslige eller kommunale tiltag ændre markedet? Vil nye teknologier kunne ændre markedet?

37 35 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse Dine noter og illustrationer:

38 36 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 3: Konkurrenterne En lignende udbyder kan blive en trussel for projektet, men tidlig opmærksomhed på mulige konkurrenter kan sikre, at projektet i tide tager netop den drejning, der skal til for at der er plads til begge udbydere. Overvej følgende spørgsmål i gruppen og formuler svarene: Hvem er de vigtigste konkurrenter (hvis ikke der kan nævnes nogen, så beskriv den typiske konkurrent)? Hvad er de væsentligste styrker og svagheder ved konkurrenterne? Hvordan adskiller jeres projekt sig fra konkurrenternes? Hvordan kan konkurrenten skabe muligheder for projektet? Hvordan kan konkurrenten true projektet?

39 37 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse Dine noter og illustrationer:

40 38 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 4: Indhentning af viden og markedsstatistik Det kan være nødvendig at indhente viden om markedet for at kunne svare på spørgsmålene i trin 1-3. Det kan man f.eks. finde i eksisterende undersøgelser, ved at tale med andre på det samme marked eller ved at hente statistisk viden hos Danmarks Statistik, hvor er en stor mængde data er tilgængelig for alle - fx: Befolkningsstatistik: Befolkningsstatistik er statistiske data om befolkningens sammensætning i forhold til alder, indkomst, uddannelsesniveau osv. Denne statistik kan bruges i vurderingen af et marked. Turismestatistik: Turismestatistikken dækker statistiske data om turisterne, deres herkomst, forbrugsmønstre osv. Hvis du sælger eller overvejer at sælge produkter/ydelser, der henvender sig til turister, kan denne statistik bruges i vurderingen af markedet. Kulturstatistik: Beskæftiger du dig med kulturforbrug, kan det være en god ide at hente statistiske data for kulturlivet i Danmark. De giver bl.a. indsigt i kulturforbruget i danske landdistrikter.»» Erhvervsstatistik: Hvis du sælger eller overvejer at sælge produkter/ydelser til andre virksomheder, kan det være hensigtsmæssigt at målrette din salgsindsats mod én eller flere brancher. Erhvervsstatistik giver dig indsigt i, hvor mange virksomheder og ansatte disse brancher har i dit område.

41 39 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse Dine noter og illustrationer:

42 40 markedsanalyse / Værktøjskasse / Stedet Tæller Resultatet Markedsanalysen er grundlaget for at vurdere, om der er en efterspørgsel efter det projektet skaber og dermed i sidste ende om projektet er økonomisk bæredygtigt. Efter øvelsen vil projektgruppen have klarlagt de markedsmæssige vilkår og kan vurdere hvorvidt, der skal justeres i målhierarki og interessentanalyse for at opnå eventuelle indtjeningsmuligheder i markedet. Dertil vil projektgruppen have et kvalificeret grundlag, hvorpå dele af driftsbudgettet kan opstilles.

43 41 Stedet Tæller / Værktøjskasse / markedsanalyse

44 42 Fysiske rammer / Værktøjskasse / Stedet Tæller 5

45 43 Stedet Tæller / Værktøjskasse / fysiske rammer 5. Fysiske rammer De eksisterende fysiske rammer i form af bygninger, byrum eller landskaber er ofte udgangspunktet for projektets idé og er en del af det stedsbundne potentiale, som projektet søger at aktivere. Derfor er det vigtigt at arbejde med de fysiske rammer De eksisterende fysiske rammer er både en ressource og med til at sætte rammerne for, hvordan projektet kan udvikles. Derfor er det vigtigt at have et godt overblik over de fysiske rammer, lovgivningsmæssige rammebetingelser og genanvendelses- og udviklingsmuligheder. 3 simple trin At vurdere og udvikle de fysiske rammer kræver både et kritisk blik på de omgivelser, man arbejder i samt på det koncept man arbejder med, men det kræver også opsøgende arbejde hos bl.a. kommunen, og det kræver typisk også involvering af eksterne rådgivere i form af arkitekter, landskabsarkitekter, konstruktører eller lignende. Følgende spørgsmål kan hjælpe med til at beskrive jeres planer i forhold til det fysiske koncept: Fysiske rammer De eksisterende fysiske rum Det fysiske koncept/program Processen frem mod realisering

46 44 Fysiske rammer / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 1: Tjekliste vedr. de eksisterende fysiske rammer Hvilke bygninger, byrum eller naturlandskaber udgør de centrale fysiske rammer for projektet? Repræsenterer bygningerne, byrummet eller landskaberne lokal byggeskik, kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der skal tages hensyn til for at bevare et værdifuldt miljø? Og som måske kan styrke projektet? Er der planer, bevarings- eller fredningsforhold, der påvirker de fysiske rammer?»» Hvilke udviklingsplaner har kommunen og/eller ejeren i forhold til de fysiske rammer?

47 45 Stedet Tæller / Værktøjskasse / fysiske rammer Dine noter og illustrationer:

48 46 Fysiske rammer / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 2: Tjekliste vedr. det fysiske koncept/program På hvilken måde indgår det fysiske miljø i projektet, og hvordan bidrager de stedbundne potentialer og den gode ide til en udvikling af det fysiske miljø? Hvilke nye funktioner er nødvendige for projektets realisering? Stiller brugerne særlige krav til de fysiske omgivelser? Hvilken omdannelse eller forbedring af de eksisterende fysiske rammer er nødvendig? Er plangrundlaget for gennemførelse af projektet i orden? Har I de nødvendige tilladelser og/eller dispensationer fra kommunen og evt. andre myndigheder?»» Er der brug for en etapedelt plan for de anlægs- eller omdannelsesarbejder, der skal udføres i forbindelse med projektet?

49 47 Stedet Tæller / Værktøjskasse / fysiske rammer Dine noter og illustrationer:

50 48 Fysiske rammer / Værktøjskasse / Stedet Tæller Trin 3: Tjekliste til processen frem mod realisering Hvem skal omsætte idéen til fysisk form - det vil sige formgive/tegne projektet (arkitekt, landskabsarkitekt)? Er der behov for en arkitektkonkurrence (som skaber ny inspiration og opmærksomhed omkring projektet)? Og hvilken form skal den i så fald have? Er der behov for inddragelse af anden eksperthjælp i forbindelse med udarbejdelse af det fysiske projektforslag? Hvilke ønsker er der til den ydre fremtræden, materialer, konstruktion, funktionalitet og evt. beplantning (stillingtagen samt begrundelse med udgangspunkt i det specifikke sted)? Hvordan formidles/visualiseres idéen på bedste vis (fx rumlige skitser/ modeller etc.)? Er der etableret kontakt til relevante myndigheder med henblik på en forhåndsgodkendelse af projektet? Før byggeriet kan gå i gang (og på baggrund af fx konkurrenceforslag) udarbejdes en beskrivelse af de æstetiske, funktionelle, tekniske, miljømæssige og økonomiske detaljer. Der tages endelig stilling til byggeriets ydre fremtræden - her udarbejdes færdigt tegningsmateriale, der angiver plan, konstruktion, materiale og installationer, samt budget, tidsplan og forslag til entreprise/ udbudsform.

51 49 Stedet Tæller / Værktøjskasse / fysiske rammer Dine noter og illustrationer:

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling.

En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling. En guide til udvikling af projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder og lokal udvikling. Håndbog i projektudvikling Realdania Jarmers Plads 2 1550 København V Udgivet 2014 Projekthåndbogen er udarbejdet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Eksempel med målhierarkiet. Anvendelsen. Trin 1

Eksempel med målhierarkiet. Anvendelsen. Trin 1 Eksempel med målhierarkiet Anvendelsen Ofte er formålet givet af ledelsen eller opdragsgiver. Det er derefter projektgruppens opgave, at definere hvordan den vil opfylde formålet. I nogle tilfælde er der

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

PROJEKTSTYRING. FFD 3. juni 2008

PROJEKTSTYRING. FFD 3. juni 2008 PROJEKTSTYRING FFD 3. juni 2008 Janus Friis, KLEO DAGENS PROGRAM Klokken Emne 10.00 Indkredsning 10.20 Øvelse 1 10.30 Målsætning 11.00 Øvelse 2 11.30 Opsamling og motivation 12.00 Frokost 12.45 Projektlederens

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse projektkonference 2012-24. maj Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse Marcel Bigum, Slagelse Kommune Program Oplæg 30min - Workshop 45min - Opsummering 15min Hvem er jeg

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Markedsføringsplan værktøj

Markedsføringsplan værktøj Markedsføringsplan værktøj Ud fra nedenstående spørgsmål og skemaer kan I trin for trin gøre jeres markedsføring mere overskuelig for jer selv og jeres projektgruppe. 1. Trin I har sammen med jeres projektgruppe

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer:

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: Kundeanalyse Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: - User guide: Kundeanalyse - Formular 1: Potentielle kunder - Formular 2: Kunde profil - Formular 3: Prioritering af kunder 1 User guide

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

EPU. Projekt Hjemmeside

EPU. Projekt Hjemmeside Projekt Hjemmeside 30. november 2010 Af Mads Laursen Indstilling til beslutning Det indstilles at beslutter gå frem efter planen, herunder: at målgruppen primært er almindelige EL-medlemmer at de to succekriterier

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Fra ide til ansøgning Kulturdialog

Fra ide til ansøgning Kulturdialog Fra ide til ansøgning Kulturdialog v. Seniorkonsulent Anne Marie Damgård IBC ProjectManagement amd@ibc.dk www.projektledelse.net 1 Om mig IBC ProjectManagement 2006 ff Underviser på Grundlæggende, Akademi,

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave

Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave Projekthåndbog Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave Download en pdf-version af pjecen gratis på www.kl.dk/projekthåndbog. En udgave af pjecen i Word kan

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere