SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter"

Transkript

1 SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter Forfatter: VAC Sidst gemt: :49:00 Sidst udskrevet: :49:00

2 Succeskriterier og mulighed for tværgående evaluering Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter Udarbejdet for Forebyggelsesfonden - december 2011 Rapporten er udarbejdet af: Oxford Research A/S Direktør Helle Ourø Nielsen Chefanalytiker Sandy Brink Analytiker Jakob Bom Analytiker Dorte Stenbæk Hansen Kubix ApS Direktør Bruno Clematide Konsulent, ph.d. Pernille Bottrup Konsulent, ph.d. Mette Semey Henvendelse om rapporten kan ske til: Direktør Helle Ourø Nielsen, Oxford Research A/S Rapporten kan hentes på Forebyggelsesfondens hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé med anbefalinger... 5 Kapitel 2. Indledning Formål Undersøgelsesspørgsmål Læsevejledning Begrebsafklaring Indikatorer Succeskriterier og mål Projektevaluering, programevaluering og fondsevaluering Programteori som redskab på tre niveauer Analysens afgrænsninger og antagelser Afgrænsning til projektperioden Fokus på effekt frem for virkning og proces En mangfoldighed af projekter Et paradoks i fonds- og puljeevaluering Kapitel 3. Hvilke krav stiller Forebyggelsesfonden til projekterne? Fondsvirksomhed via ansøgningsrunder Ansøgning og kriterier for tildeling af midler Yderligere vejledninger og vilkår Projektforløbet Projektafslutningen Opsummering Kapitel 4. Succeskriterier på projektniveau Opstilling af succeskriterier og mål i projekterne En grundig opstartsfase betaler sig Succeskriterier bør tænkes ind i den konkrete kontekst Brede mål frem for konkrete succeskriterier Tendens til forsigtige succeskriterier Sparring med Forebyggelsesfonden og andre aktører Manglende opmærksomhed på tidsperspektivet Hvilke typer af mål opstiller projekterne

4 4.1.8 Delkonklusion og anbefalinger Hvordan bruger projekterne succeskriterier undervejs? Er ændringer en særlig situation eller en normalsituation? Succeskriterier som proces- og projektstyringsredskab Delkonklusion og anbefalinger Særlige typer af projekter særlige udfordringer Projekter om kultur- og holdningsændringer Projekter defineret via dialog- og inddragelsesprocesser Delkonklusion og anbefalinger Evaluering og succeskriterier Generel evalueringskompetence Indikatorer og dataindsamlingsmetoder Delkonklusion og anbefalinger Konklusioner og anbefalinger Kapitel 5. Potentiale for tværgående evaluering Målopfyldelsesevaluering på projektniveau Et paradoks i fondsevaluering Spredning og implementering som effekt Effektevaluering på fondsniveau Effektevaluering på programniveau Programteori og hovedformålsspecifikke indikatorer Fordele og ulemper ved programevaluering En styrkelse af Forebyggelsesfondens virksomhed Opsummering Eksempel på tværgående indikatorer Sygefravær som indikator på programniveau Trivsel som indikator på programniveau Medarbejderomsætning som indikator på programniveau Konklusion og anbefalinger Bilag 1: Anvendte indikatorer

5 Kapitel 1. Resumé med anbefalinger Nærværende analyse viser, at projekterne i Forebyggelsesfonden med fordel kan arbejde mere målrettet og konstruktivt med både succeskriterier og evaluering på projektniveau. Det vil styrke både projektniveauet og potentialerne for at gennemføre tværgående effektevaluering af Forebyggelsesfondens projekter. Der ligger dog en hel del arbejde forude, når Forebyggelsesfonden ønsker at styrke både projekterne og den tværgående evaluering både for Forebyggelsesfonden og for projekterne, der får støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med analysen er todelt. For det første svarer analysen på, hvordan de 114 afsluttede projekter arbejder med succeskriterier og opfølgning, og dermed på, hvordan det lokale arbejde med succeskriterier og evaluering kan styrkes. For det andet undersøges mulighederne for at gennemføre tværgående effektevaluering af Forebyggelsesfondens projekter, og hvad det kræver for at muliggøre dette. En del af udgangspunktet for analysen er at inddrage både et projekt- og et fondsperspektiv på arbejdet med succeskriterier, indikatorer og evaluering. Dermed er ønsket i analysen at indtænke både de lokale kontekstnære styrker og potentialer i forhold til projekterne og det behov, Forebyggelsesfonden har fra et overordnet fondsperspektiv, der går på tværs af de mange forskellige projekter, der har fået og i fremtiden vil modtage midler fra Forebyggelsesfonden. Datagrundlaget i analysen er de 114 afsluttede projekter i Forebyggelsesfonden pr. 1. maj Evaluator har modtaget skriftligt materiale om projekterne fra Forebyggelsesfonden. Dertil har evaluator gennemført kvalitative interview med nøglepersoner i projekterne. Som supplerende materiale indgår viden og materiale om Forebyggelsesfondens virke. Endelig trækkes i analysen på evalueringsteori og tendenser i fondslitteraturen og evaluators erfaring med evaluering af projekter, puljer og fonde. Motivation, støtte og klar formidling Analysen viser indledende i kapitel 3, at Forebyggelsesfonden over tid har sat mere og mere fokus på succeskriterier, evaluering og dokumentation. Dette fokus er en nødvendighed, når Forebyggelsesfonden ønsker dels at styrke projekterne, dels at styrke muligheden for tværgående evaluering. Det er i den forbindelse værd at pege på tre opmærksomhedspunkter: Forebyggelsesfonden bør sikre, at der fortsat skabes lokal motivation og mening i at måle, evaluere og dokumentere resultater i projektet - også selv om der stilles krav til visse målinger, og dokumentation standardiseres. Forebyggelsesfonden kan med fordel arbejde mere med at definere og sikre, at det er tydeligt for projekterne i ansøgningsfasen, hvad der menes med henholdsvis mål, delmål og succeskriterier i forhold til, hvad forskellen er, og hvordan de forskellige typer af målformuleringer kan bruges. Det efterhånden omfattende materiale, der er delt ud på mange forskellige typer af materialer, kan med fordel samles og/eller systematiseres med henblik på at sikre, at projekterne ved, hvilke kriterier og vejledninger der er vigtigst, og ikke mindst 5

6 hvornår de er vigtige. Der er udarbejdet meget brugbart materiale, som kan formidles bedre og mere systematisk. Støtte og vejledning på projektniveau Den dybdegående analyse af, hvordan projekterne arbejder med succeskriterier og opfølgning, viser, at en stor del af projekterne opstiller mange, løse og ukonkrete succeskriterier, som er svært målbare. Nogle projektledere vurderer, at det er svært, da projekterne først former sig gennem forløbet og i nogle tilfælde først erkendes og formuleres længere henne i forløbet. Fx er det i projekter, der ønsker at inddrage medarbejderne i udformningen af det konkrete projekt, modstridende at opstille succeskriterier fra begyndelsen. Det gælder også projekter, der tager fat i uhensigtsmæssige samarbejdskulturer, som kan være svære at italesætte. Det er også gennemgående, at projekterne ikke er tydelige og gennemtænkte i forhold til, hvornår de opstillede mål og succeskriterier forventes opnået, og hvordan og hvornår det skal måles. I forlængelse heraf er det også sjældent, at projekterne har et klart billede af forløbet og den ønskede forandring, og det tydeliggøres fx ikke, hvilke aktiviteter der fører til hvilke konkrete milepæle, og hvilke effekter der forventes af følge af disse milepæle. Det er ligeledes udbredt, at de ændringer, der sker både internt og eksternt i forhold til projektet, kun sjældent følges op systematisk i forhold til at beskrive, hvilke konsekvenser det har, og hvordan succeskriterier og evalueringsplaner må justeres. I forlængelse heraf er det en fordel for de projekter, der bruger deres forventninger til projektet og de løbende resultater i en aktiv formidling, og flere kunne med fordel bruge succeskriterier og tidlige opfølgninger mere aktivt. Projekterne anvender en lang række af indikatorer i deres formulering af succeskriterier. Nogle indikatorer er særligt udbredte og peger i retning af, at det er realistisk at opstille tværgående indikatorer, der muliggør, at grupperinger af projekter under Forebyggelsesfonden kan sammenlignes og indgå i egentlige effektmålinger som overbygning på de projektnære evalueringer. Analysen viser dog, at mange projektledere møder udfordringer i at arbejde med evaluering og dataindsamlingsmetoder, og der er behov for støtte i forhold til evaluering på både projektniveau og på et mere tværgående programniveau. På baggrund af ovenstående fund anbefaler evaluator, at: Forebyggelsesfonden vejleder projekterne i at arbejde med programteori med henblik på at støtte projekterne i at sætte ord, tidspunkter og milepæle på de forandringer, der forventes af projektet. Dermed styrkes det, at de opstillede mål, indikatorer og succeskriterier er realistiske og hænger direkte sammen med projektets indsatser og kontekst. Arbejdet med programteori kan også sikre, at projekterne skelner mellem at arbejde med både aktivitets- og effektmål. Forebyggelsesfonden spiller en mere aktiv rolle i forhold til at vejlede projekterne i at opstille konkrete og målbare succeskriterier, brugbare og meningsfulde indikatorer. I den sammenhæng kan Forebyggelsesfonden fx tilbyde et inspirationskatalog med indikatorer og metoder. Forebyggelsesfonden sikrer større overensstemmelse mellem mål og succeskriterier ved at stille krav om, at hvert enkelt succeskriterium skal knyttes til en konkret målemetode i projekternes evalueringsplaner. 6

7 Forebyggelsesfondens italesætter og eksemplificerer, hvordan mål, succeskriterier og milepæle ikke kun knytter sig til evaluering og dokumentation, men også er vigtige redskaber i projektforløbet. De kan være med til at styre projektet i den rigtige retning, motivere deltagere og interessenter og tydeliggøre resultater undervejs. Det kan understøttes ved, at Forebyggelsesfonden efterspørger og understøtter, at projekterne gennemfører midtvejsevalueringer og/eller tidlige opfølgninger på projektets status og resultater; ikke for Forebyggelsesfondens skyld, men for projektets egen skyld. Forebyggelsesfonden tydeliggør, at det er legitimt og givtigt at justere de projektnære succeskriterier og mål undervejs i projektet, i takt med at konteksten og projektet ændrer sig. Dette kan Forebyggelsesfonden blandt andet gøre ved, at Forebyggelsesfonden skelner mellem projekt- og programniveau, hvor indikatorerne ligger fast på programniveau, mens succeskriterier og delmål på projektniveau kan justeres løbende og er tilpasset den konkrete kontekst og projektets udvikling. Tværgående opsamling med udgangspunkt i projektniveauet Ovenstående anbefalinger, der kan styrke succeskriterierne og arbejdet med evaluering på projektniveau, er særlig vigtige, hvis Forebyggelsesfonden fortsat ønsker at udarbejde en resultatopsamling baseret på en målopfyldelsestilgang. Det skyldes, at resultatopsamlingen er afhængig af projektevalueringernes vurderinger af, om de opstillede succeskriterier er opnået. Evaluator vil dog ikke anbefale, at denne tilgang står alene som et tværgående perspektiv på Forebyggelsesfondens projekter. Der er ikke tale om en egentlig tværgående evaluering, men om en tjekliste på, om projekterne når de opstillede mål. Det giver ikke anledning til fremadrettet læring og udvikling, sådan som en effektevaluering på programniveau kan gøre det. Indikatorer og evaluering på programniveau Evaluator anbefaler, at Forebyggelsesfonden vælger en effektevaluering på programniveau for at muliggøre tværgående effektevalueringer af projekterne uden at ødelægge projekternes muligheder for at gennemføre projektnære og lokalt relevante evalueringer, der kan bruges lokalt som både styrings- og dokumentationsredskab jf. ovenfor. Udfordringen er, at de projekter, Forebyggelsesfonden støtter, når til forskellige stadier i deres programteorier ved projektafslutning. Nogle projekter når til aktivitetsmål, og effektindikatorerne er, at der er gennemført konkrete indsatser. Andre når længere og kan ved projektafslutning forvente fx en adfærdsændring eller en nedgang i sygefraværet. Derfor skal disse forskellige niveauer tænkes ind i forhold til de tværgående indikatorer, der formuleres inden for de enkelte hovedformål. Analysen giver således anledning til følgende anbefalinger: Forebyggelsesfonden bør med udgangspunkt i en programteori på fondsniveau beskrive programteorien for de enkelte hovedformål. 7

8 Med udgangspunkt i programteorier for de enkelte hovedformål bør Forebyggelsesfonden opstille et afgrænset antal indikatorer inden for hvert hovedformål. Alle projekter, der får tildelt midler fra Forebyggelsesfonden, skal meningsfuldt angive minimum en indikator for effekt. For hver indikator udarbejdes en standardiseret måle- og dokumentationsmetode, der sikrer, at de projekter, der på programniveau kan måles på samme effektindikator, kan sammenlignes. For hvert hovedformål udarbejdes en række mulige indikatorer, projekterne kan lade sig inspirere af udover den ene indikator, de skal vælge for at kunne indgå i en tværgående effektmåling på programniveau. Indikatorer på langsigtet effekt I supplement til ovenstående tilgang til tværgående effektmåling af Forebyggelsesfondens projekter foreslår evaluator, at der suppleres med en tværgående evaluering af projekternes spredning og implementering som indikatorer på projekteres effekt på længere sigt og udover projektperioden. Evaluator anbefaler således, at: Forebyggelsesfonden måler på tendenser i forhold til den mere langsigtede effekt af Forebyggelsesfondens virksomhed ved at sætte fokus på implementering og spredning af den viden og de metoder, der udvikles via projekterne. Forud for dette må Forebyggelsesfonden arbejde med mål og succeskriterier for de forskellige hovedformål og typer af projekter i forhold til implementering og spredning. Programteorier og forarbejde på flere niveauer De ovenstående anbefalinger kræver alle et forarbejde fra Forebyggelsesfonden. Tværgående indikatorer skal udvikles på baggrund af udviklede programteorier, der afspejler de forventninger, der ligger bag hovedformålene. Forebyggelsesfonden skal træffe nogle til- og fravalg, der følger med en tilgang, der muliggør tværgående effektevaluering, både når det gælder udvalgte arbejdsmiljøindikatorer, spredning og implementering som effektindikatorer og målopfyldelsesevaluering på det enkelte projekts præmisser. Samlet set og på tværs af ovenstående fund og anbefalinger foreslår evaluator, at Forebyggelsesfondens arbejde bygger på en tankegang i tre niveauer. For det første handler det om, hvad der er på spil, og hvad der er vigtigt og udfordrende på projektniveau i forhold til arbejdet med mål og succeskriterier og projektstyring. For det andet skal der arbejdes på programniveau i forhold til at stille krav til projekterne om tværgående indikatorer og målemetoder med udgangspunkt i programteorier for Forebyggelsesfondens hovedformål. Dette vil muliggøre tværgående evaluering, som på sigt kan være med til at sikre, at midlerne uddeles til de projekter med mest potentiale i forhold til Forebyggelsesfondens hovedformål. Endelig skal en bevidsthed på fondsniveau om Forebyggelsesfondens overordnede formål sikre, at de programteorier og projekter, der udgør Forebyggelsesfondens virke, bidrager til det formål, Forebyggelsesfonden er etableret på baggrund af. Samlet set anbefaler evaluator på denne baggrund, at Forebyggelsesfonden ikke kun introducerer projekterne til at arbejde med programteorier, men også på fondsniveau og 8

9 på hovedformålsniveau igangsætter et internt arbejde med programteori og formulering af forventninger og effekt. Evaluator understreger, at der ligger en del forarbejde i de anbefalinger, der gives her, og som tilknyttet evaluator frem til 2015, stiller evaluator sig til rådighed i forhold til at støtte om op det nødvendige forarbejde. 9

10 10

11 Kapitel 2. Indledning Forebyggelsesfonden er en offentlig fond med følgende formål: Forebyggelsesfondens overordnede formål er at give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser 1. Forebyggelsesfonden kan unde dette formål fremvise mange forskellige typer af projekter, jobgrupper og brancher, der med midler fra Forebyggelsesfonden arbejder med arbejdsmiljø og forebyggelse. Men hvad er egentlig effekten, og hvordan kan det måles, om projekterne bidrager til forebyggelse? I denne analyse undersøger evaluator ud fra de afsluttede projekter pr. 1. maj , hvordan Forebyggelsesfonden kan styrke arbejdet med succeskriterier og evaluering i Forebyggelsesfonden og i Forebyggelsesfondens projekter. Analysen gennemføres for at styrke kvaliteten af både projekternes evalueringer og Forebyggelsesfondens mulighed for at gennemføre tværgående effektevaluering af projekterne, og i sidste ende styrkes Forebyggelsesfondens virke. Men hvorfor er det vigtigt at evaluere Forebyggelsesfondens projekter? For det første er det i Forebyggelsesfondens egen og i politikernes interesse at få viden om, hvorvidt støtte gennem Forebyggelsesfonden virker. For det andet giver en evaluering af Forebyggelsesfondens projekter brugbar viden om, hvor Forebyggelsesfondens projekter virker og skaber ny viden og læring. Det kan Forebyggelsesfonden bruge til at målrette indsatsen gennem fremtidige handlingsplaner og retningslinjer for udvælgelse af projekter og via krav til ansøgninger og afrapporteringer i forløbet. 2.1 Formål Evaluator er i samarbejde med Forebyggelsesfonden blevet enige om, at den første tværgående analyse, der skal gennemføres, stiller skarpt på succeskriterier. Succeskriterier samt arbejdet og formålet med succeskriterier hænger tæt sammen med evaluering og opfølgning. Derfor beskæftiger analysen sig også med evaluering. Formålet er at undersøge, hvordan projekterne arbejder med succeskriterier og evaluering og afsøge Forebyggelsesfondens muligheder for at evaluere tværgående på projekternes effekt og derigennem styrke Forebyggelsesfondens arbejde. Analysen stiler mod at kvalitetssikre og sikre anvendeligheden af de evalueringer, projekterne gennemfører og undersøger samtidig, de muligheder Forebyggelsesfonden har for at gennemføre effektevaluering på tværs af projekterne i Forebyggelsesfonden. Der er tre primære årsager til, at evaluator i samarbejde med Forebyggelsesfonden har valgt at stille skarpt på projekternes og Forebyggelsesfondens arbejde med succeskriterier. For det første er meningsfulde og målbare succeskriterier i det enkelte projekt en forudsætning for at vurdere, om det enkelte projekt er lykkedes Bemærk, at dette betyder, analysen ikke inddrager Forebyggelsespakkerne. 11

12 For det andet er succeskriterier og andre former for målbeskrivelser et vigtigt redskab i projektforløbet, der kan være med til at holde det enkelte projekt på rette kurs. Endelig er det på et mere tværgående niveau en nødvendighed at se på projekternes succeskriterier, mål og evalueringer, når Forebyggelsesfonden ønsker at sige noget tværgående om Forebyggelsesfondens projekters effekt Undersøgelsesspørgsmål Analysens to overordnede undersøgelsesspørgsmål er: 1) Hvordan arbejder projekterne med succeskriterier? Hvad er udfordringerne? Hvad er styrkerne? Hvad betyder det for projektevalueringerne? 2) Hvad er Forebyggelsesfondens muligheder for at gennemføre tværgående effektevalueringer af projekterne? Spørgsmål 1 giver for det første Forebyggelsesfonden viden om, hvordan projekterne arbejder. For det andet giver det viden, som skaber baggrund for evaluators besvarelse af spørgsmål 2, om de muligheder Forebyggelsesfonden har for at gennemføre tværgående evalueringer. Besvarelsen af disse spørgsmål leder til de anbefalinger, evaluator vil give i forhold til: hvordan Forebyggelsesfonden skal vejlede og stille krav til projekterne i forhold til formulering af mål og succeskriterier samt evaluering med henblik på at skabe bedre projekter og bedre projektevalueringer, og hvordan Forebyggelsesfonden selv skal arbejde med mål og indikatorer med henblik på at skabe mulighed for bedre tværgående effektevalueringer af Forebyggelsesfondens projekter. 2.2 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der i kapitel 1 gives et resume af rapporten med fokus på evaluators anbefalinger. Nærværende kapitel (2) er en indledning, der beskriver baggrunden og formålet med analysen. I kapitlet opridses ligeledes de centrale begreber, der anvendes i evalueringen. Kapitel 3 beskriver som en indgang og et afsæt for analysen, hvordan Forebyggelsesfonden opstiller krav og retningslinjer for projekternes arbejde med succeskriterier og evaluering via kvalitetskriterier, udformning af ansøgningsskemaer og status- og slutrapporter. Kapitel 4 undersøger, hvordan projekterne arbejder med succeskriterier og herunder evaluering. Kapitel 4 fokuserer således på undersøgelsesspørgsmål 1. Det undersøges, hvordan projekterne opstiller mål, og succeskriterier og evaluering og deraf også, hvilke styrker og svagheder det resulterer i for projekterne og mulighederne for at dokumentere effekt. Herefter undersøges Forebyggelsesfondens muligheder for at skabe de bedste forudsætninger for at gennemføre tværgående evalueringer af Forebyggelsesfondens projekter uden at miste hensynet til projekternes særegenhed og deres behov for at have fokus på 12

13 unikke kontekstfaktorer og mere projektnære succeskriterier. Kapitel 5 gennemgår forskellige muligheder og konkluderer, hvilke fordele og ulemper de indebærer. Endelig anbefaler evaluator, hvad Forebyggelsesfonden skal gøre i forhold til at gennemføre kvalificerede tværgående effektevalueringer af projekterne. 2.3 Begrebsafklaring I arbejdet med projektstyring og evaluering er der mange begreber i spil, og mange af dem bruges overlappende. Det kan skabe forvirring om, hvad der menes, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. I nærværende analyse tages udgangspunkt i de begreber, Forebyggelsesfonden allerede arbejder med. Det vil skabe mindst mulig forvirring for både Forebyggelsesfondens projekter og i kommunikationen mellem Forebyggelsesfondens sekretariatsmedarbejdere, projektholdere, bestyrelse, de faglige rådgivende udvalg og evaluator. Evaluator vælger således de anvendte begreber ud fra to kriterier: Hvad bruger Forebyggelsesfonden allerede? og Hvad giver intuitivt mening i forhold til den måde, Forebyggelsesfonden og projekterne arbejder på?. De begreber, der umiddelbart er vigtige at inddrage her, er indikatorer og succeskriterier. Dertil kommer evaluering på projekt-, program- og fondsniveau, som udgør en del af den analytiske ramme for nærværende rapport Indikatorer En indikator henviser til noget, der kan indikere et bestemt forhold. Eksempelvis kan sygefravær være en indikator på et bedre arbejdsmiljø i et bestemt projekt. I et andet projekt forventer man fx at påvirke antallet af medarbejdere, der dyrker motion, og kondital kan være en indikator på projektets effekt. Indikatoren siger noget om, hvad man skal måle på, men ikke nødvendigvis noget om, hvor meget indikatoren skal slå ud, før projektet er lykkedes. Således kan indikatoren fx være sygefravær, mens succeskriteriet kan være en nedgang i sygefraværet på 10 % efter et år. Indikatoren kan være trivsel, mens succeskriteriet fx kan være, at 20 % af medarbejderne er blevet mere tilfredse med at gå på arbejde. Som analysen vil vise, er en af udfordringerne, at en del af projekterne opstiller mål og udpeger indikatorer, men ikke opstiller succeskriterier og dermed ikke fastsætter et niveau for, hvor stor ændringen skal være i den udpegede indikator. Således mangler der et kriterium for, om projektet er en succes Succeskriterier og mål Som ordet siger, er det kriterier for succes, og således kan man ud fra et succeskriterium svare på, om projektet er en succes eller ikke er en succes. Et succeskriterium for et projekt kan være, at man får gennemført en uddannelse i ergonomi for 50 % af medarbejderne. Her er succeskriteriet bundet til gennemførelsen af aktiviteter, og det vi i den videre analyse kalder aktivitetsmål. Det kan også være mere ambitiøst og bestå i, at den gennemførte uddannelse i ergonomi bevirker, at der kommer en nedgang i det kortvarige sygefravær, der skyldes muskel- og skeletbesvær. 13

14 Om der opstilles succeskriterier knyttet til aktivitets- eller effektmål afhænger også af tidsperspektivet og herunder forventningen til, hvornår effekterne indtræffer i forhold til de foretagne målinger. I en optimal situation er succeskriterierne målbare, og der er ikke plads til fortolkning. Med et succeskriterium om en nedgang i sygefraværet på 10 % er der ingen tvivl om, hvorvidt dette er opnået, hvis før- og eftermålingerne vel at mærke er foretaget ens, og det følgende er specificeret: Hvilken type af sygefravær måles der på, hvem måles sygefraværet for, og hvornår forventes det, at det opstillede kriterium for succes er opnået. Omvendt er der rigelig plads til fortolkning, hvis succeskriteriet er formuleret mere løst som en nedgang i sygefraværet. Det giver anledning til spørgsmål som: Hos hvem? Hvornår? Hvor meget? Og hvilken type af sygefravær? Dette tydeliggør, hvordan succeskriterier kan have mange former og afhænger af det enkelte projekts vurderinger og ambitioner. Det tydeliggør også, hvor vigtige succeskriterierne er, hvis ønsket er at konkludere, om projektet er lykkedes eller ej. Ovenstående forståelse af succeskriterier er målrettet et ønske om at måle projekternes succes. Et supplerende perspektiv på succeskriterier og mere brede målformuleringer er, at succeskriterier er udtryk for visioner og mål for projektet, hvorved succeskriterier indgår som et redskab til styring af projektet, projektets fremdrift og potentielt er med til at motivere projektets interessenter. Begge forståelser er vigtige og udelukker ikke hinanden. Succeskriterier adskiller sig i anvendelsen i denne analyse fra mål og formål. Succeskriterier er mere specifikke og målbare. Mål kan være mere brede og knytter sig ikke nødvendigvis mere specifikt til et bestemt tidspunkt og en konkret målbar ændring. Det kan ikke altid undersøges, om målet er nået, netop fordi mål kan være mere brede og ukonkrete. I analysen bruger evaluator både begreberne mål og succeskriterier. Det skyldes, at der i nogle projekter er tale om mere brede mål og i andre anvendes konkrete og målbare succeskriterier. Konkrete og målbare succeskriterier er vigtige at opstille i en målopfyldelsesevaluering, hvor ønsket er at svare på, om det mål, der er sat, er nået. I en effektevaluering er det muligt at måle på i hvilket omfang, der er sket en effekt på udvalgte indikatorer uden at have et specifikt kriterium for, hvornår den pågældende indsats er en succes. Den slags effektmåling er en målfri effektevaluering, og her er det indikatorerne, der er vigtige 3. I forlængelse heraf arbejder evaluator i denne analyse netop med, at konkrete succeskriterier er vigtige på projektniveau, mens tværgående indikatorer er vigtige på et mere overordnet niveau med henblik på at kunne måle effekt på tværs af Forebyggelsesfondens projekter Projektevaluering, programevaluering og fondsevaluering I denne analyse er det også vigtigt at beskrive, hvordan evaluator arbejder med flere niveauer i evaluering. Projektevaluering er evalueringen af det enkelte projekt på projektets præmisser og kan være uafhængig af, om projektet indgår i et større program med flere projekter. I forhold til Forebyggelsesfonden evalueres det enkelte HF 3-projekt således som selvstændige og 3 Begreberne målopfyldelsesevaluering og målfri evaluering bygger blandt andet på Evert Vedungs (2005) begreber i: Program Policy and Program Evaluation. Transaction Publishers. 14

15 enkeltstående projekter, selvom de fra Forebyggelsesfondens perspektiv indgår i et større program om sundhedsfremme under hovedformål 3. Programevaluering bruges i denne sammenhæng som et begreb for evaluering af større programmer, der indeholder flere typer og størrelser af projekter, men har et fælles overordnet mål. Forebyggelsesfonden har et program om teknologiudvikling under HF 1b og et program om sundhed under HF 3. Fondsevaluering er evaluering af en fonds samlede virksomhed og fordrer dermed et tværgående og overordnet perspektiv på tværs af projekter og programmer (her hovedformål) og har til formål at vurdere Forebyggelsesfondens samlede virksomhed i forhold til de overordnede formål og visioner med Forebyggelsesfonden Programteori som redskab på tre niveauer I nærværende analyse anvender evaluator også begrebet programteori. Programteori er i denne sammenhæng et redskab, der dækker over en beskrivelse og en konkretisering af den teori og dermed de antagelser, som ligger bag et givent program. Det er også en forløbsbeskrivelse af milepæle og forventninger om, hvilke dele og indsatser der fører til hvad, hvornår og hvordan. Dermed er det med til at sætte ord, billeder og tidspunkter på de dele, som en indsats består af. I programteori arbejder man typisk med elementer som input, indsats, output, outcome og impact, men der er mange variationer i forhold til anvendelsen af begreber. En programteori kan være for et enkelt projekt, en række af projekter under et samlet hovedformål eller en fond. Således kan programteori både være på projekt-, program(hovedformåls)niveau og fondsniveau jævnfør ovenstående. Programteori kan som redskab således gøre det lettere at sætte ord på de dele og elementer, der tilsammen og over tid udgør den forandring, der forventes af et projekt, et samlet program eller en hel fond bestående af mange projekter. 2.4 Analysens afgrænsninger og antagelser I dette afsnit beskrives de væsentlige afgrænsninger og antagelser, der ligger til grund for analysen. Afgrænsninger og antagelser er vigtige for at sikre, at analysens brugere kender udgangspunktet for den anvendte argumentation og de dragne konklusioner. Afgrænsningerne og antagelserne, som evaluator behandler her, vil være særlig relevante for besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 2 og i kapitel 5 om Forebyggelsesfondens muligheder for at gennemføre effektevaluering på tværs af Forebyggelsesfondens projekter Afgrænsning til projektperioden Evaluator afgrænser analysen til de muligheder, der ligger inden for rammerne af projekternes projektperiode. Med begreberne projektperiode, projektstart og projektafslutning henvises til projekternes periode, som den er defineret over for Forebyggelsesfonden og dermed den periode, hvor de er tilknyttet Forebyggelsesfonden. I praksis har denne afgrænsning betydning for, at projekterne skal måles på de indikatorer, hvor der forventes at være påvirket ved projektafslutningen. Det er uafhængigt af, 15

16 om der er tale om indikatorer på projektets aktiviteter (aktivitetsmål), opnået output (målt ved fx bedre oplevet sundhed), eller om projektet har medført en nedgang i sygefraværet (som effektmål på outcome-niveau). Figur 2.1: Projekterne når til forskellige niveauer i projektperioden Effekt P1 P2 P3 Forebyggelsesfonden kan i teorien godt tilknytte projekterne til Forebyggelsesfon- Midler Indsats Output Outcome Lokal impact (aktivitetsmål) Bred impact Proces De tre røde pile (P1, P2 og P3) i figuren ovenfor illustrerer tre forskellige projektperioder. De tre projektperiode når til forskellige typer af effektindikatorer afhængig af projekttype, projektets ambitionsniveau samt varigheden af projektperioden. Figuren er taget fra første delevaluering, hvor det beskrives, hvordan begreberne i figuren forstås. P1 når ved projektafslutning til indikatorer på outcome- og impact-niveau. 4 P2 når ved projektafslutning til output, mens P3 er et kortere projekt, der ved projektafslutning må begrænses til at kunne måles på, om projektets indsats og aktiviteter er gennemført. Boks 2.1: Refleksioner og konsekvenser ved afgrænsning af projektperioden Med udgangspunkt i et ønske om at gennemføre effektevaluering af Forebyggelsesfondens projekter giver det langt flere muligheder, hvis effekter måles måneder eller år efter projektets afslutning og ikke kun inden for selve projektperioden. Det skyldes, at nogle effekter først kan forventes at være målbare og give udslag et stykke tid efter projektets afslutning. Med andre ord og med udgangspunkt i det begrebsapparat, der anvendes i første delevaluering, giver en evalueringsplan, der strækker sig længere end projektafslutningen, større mulighed for at måle på outcome og impact, som er udtryk for mere langsigtede effekter sammenlignet med aktivitetsmål og output. Det er den tilgang og mulighed, der ligger til grund for, at evaluator i den tværgående evaluering, der løber frem til 2015, vil gennemføre et 3- årstjek af de afsluttede projekter for at dokumentere en mere langsigtet effekt. 4 For nærmere beskrivelser af de enkelte dele i programteorien i figuren henvises til første delrapport. 16

17 den i en længere periode, så de ved tildeling af midler forpligtes til at måle på og dokumentere projektets effekter et eller tre år efter projektets afslutning. Men det er evaluators vurdering, at det i praksis ikke er realistisk og hensigtsmæssigt for Forebyggelsesfonden at stille krav om så lang en forpligtelse. Evaluator har i forbindelse med første delevaluering haft udfordringer med at komme i kontakt med projektlederne og få valide svar på grund af udskiftning, eller fordi projektet ikke længere er præsent hos de aktuelle projektledere. Derfor tager analysen her udgangspunkt i de muligheder for tværgående effektevaluering, som Forebyggelsesfonden har inden for projekternes afgrænsede projektperiode. Det er en holdbar løsning på sigt. Evaluator har mulighed for i fællesskab med Forebyggelsesfonden at udvælge projekter, der kan deltage i fx 3-årstjek, men evaluator vurderer ikke, at det er en vej, Forebyggelsesfonden skal gå i forhold til deres egen og mere fast implementerede tværgående evaluering af projekterne Fokus på effekt frem for virkning og proces Endnu en væsentlig afgrænsning i nærværende analyse er, at de her undersøgte muligheder for at gennemføre tværgående evalueringer af Forebyggelsesfondens projekter sætter fokus på effekt. I praksis betyder det, at analysen beskæftiger sig med Forebyggelsesfondens muligheder for at måle om og i hvilket omfang, projekterne i et tværgående perspektiv har en effekt, og ikke med hvorfor, hvordan og med hvilke forudsætninger en effekt opstår. Dette fokus på effekt handler om den tværgående evaluering og er en nødvendighed, hvis man ønsker at sige noget på tværs af projekterne. Denne afgrænsning er kun gældende for nærværende analyse, og effektmåling er en nødvendighed for, at Forebyggelsesfonden eller evaluator i andre sammenhænge kan gå skridtet videre og sætte fokus på virkning, proces og kontekst med en virkningsevalueringstilgang En mangfoldighed af projekter Som dokumenteret i første delevaluering har Forebyggelsesfonden støttet en lang række af projekter, der er meget forskellige i forhold til fx sum, varighed, størrelsen på målgruppen, ambitionsniveau og så videre. Evaluator tager i denne analyse udgangspunkt i, at Forebyggelsesfonden fortsat ønsker at støtte mange forskellige typer og størrelser af projekter. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske en udvikling af det grundlag, der ligger bag udvælgelsen af projekterne, men det er ikke et mål at ensrette projekterne. Analysen tager her udgangspunkt i, at Forebyggelsesfonden også fremover skal arbejde på en måde, der giver plads til forskellige typer af projekter i størrelse, varighed, ambitionsniveau etc. Det betyder i praksis, at evaluator i analysen arbejder med at opnå en balance i forhold til, at der skabes bedre rammer for at gennemføre tværgående evalueringer af Forebyggelsesfondens projekter, uden at projekterne tvinges ind i snævre rammer, der begrænser mangfoldigheden af projekter. 17

18 2.4.4 Et paradoks i fonds- og puljeevaluering I evaluering af fonds- og puljeprojekter er der et iboende paradoks. Paradokset består i, at fonde og puljer uddeler midler til en række ofte meget forskelligartede projekter, der bør evalueres særskilt i forhold til deres aktiviteter, målgrupper, organisatoriske og økonomiske kontekst for at give valid og brugbar evalueringsviden. Omvendt er der i en fond og bag en pulje et overordnet formål, der går på tværs af de forskellige projekter, og der er ofte et ønske om at gennemføre tværgående evalueringer. Det kræver tværgående indikatorer, som ikke giver lige god mening i alle projekter. Evaluator erkender i denne analyse, at dette paradoks er til stede og antager, at Forebyggelsesfonden er interesseret i at finde en balance, der giver mulighed for at gennemføre tværgående evalueringer set fra et fondsniveau, uden at gå glip af den værdi, der ligger i projektnære evalueringer på projektniveau. I praksis betyder dette for analysen, at der løbende arbejdes med at skabe en balance mellem disse to hensyn. 18

19 Kapitel 3. Hvilke krav stiller Forebyggelsesfonden til projekterne? I dette kapitel redegøres for de væsentligste justeringer, der er foretaget fra Forebyggelsesfondens første ansøgningsrunde til udgangen af 2011 i forhold til formulering af succeskriterier og evaluering. Der analyseres på baggrund af kvalitetskriterier, ansøgningsskemaer og slutrapporter samt diverse andre vejledningsmaterialer; både historiske, evaluator har modtaget fra Forebyggelsesfondens sekretariat og aktuelle materialer på Forebyggelsesfondens hjemmeside. 5 Kapitlet har til formål at sætte rammerne for analysen og vise, hvordan Forebyggelsesfonden over tid har arbejdet med at vejlede, styre og samle op på projekterne. 3.1 Fondsvirksomhed via ansøgningsrunder Forebyggelsesfondens virksomhed og uddeling af midler bygger på to årlige ansøgningsrunder. Forebyggelsesfonden praktiserer således en fondsvirksomhed, der bygger på ansøgernes ideer til projekter og konkrete oplevede udfordringer på en arbejdsplads, i en branche eller i en kommune. Det betyder, at projekterne tager direkte udgangspunkt i lokalt definerede problematikker og motivation. Det er et godt udgangspunkt for projekter, at de er tilpasset lokale behov og ønsker, og det er potentielt muligt at skabe et stort lokalt ejerskab for projekterne. Ansøgerne skal udfylde et elektronisk ansøgningsskema. Skemaet varierer lidt, afhængig af hvilket hovedformål der søges inden for. I ansøgningsskemaet skal ansøger blandt andet oplyse detaljer om, hvem ansøger er, om projektets metoder og målgruppe og om evalueringsplanerne. Dertil skal projektets tidsplan angives, og budgettet skal udspecificeres. Som beskrevet er der fordele i at anvende ansøgningsrunder. Omvendt betyder det, at Forebyggelsesfonden har mindre styring med, hvilke projekter de har mulighed for at støtte og dermed, hvordan midlerne bliver brugt. Forebyggelsesfonden får ved hver ansøgningsrunde en pulje af projekter, der udgør Forebyggelsesfondens mulighedsrum i forhold til at opnå Forebyggelsesfondens formål. I den nyeste tendens inden for privat fondsvirksomhed er der fokus på strategisk fondsvirksomhed. En del af denne tendens er, at fondene går væk fra eller i hvert fald supplerer ansøgningsrunder med mere opsøgende arbejde med henblik på at skabe projekter og partnerskaber med forskellige aktører, der understøtter den pågældende fonds formål og visioner. 3.2 Ansøgning og kriterier for tildeling af midler Fra 2007 til 2008 revideres ansøgningsskemaerne. Det er dog mange af de samme felter, der skal udfyldes, men ordlyden ændrer sig lidt, og der er tilføjet en del felter. Det er 5 Statusrapporterne er revurderet en gang, men justeringen er ikke af betydning for nærværende analyse. 19

20 tydeligt, hvordan Forebyggelsesfonden allerede i justeringen af skemaerne til ansøgningsrunderne i 2008 begynder at tænke evaluering og succeskriterier mere ind i projekterne. I 2008 tilføjes feltet Evaluering, og den tidligere formulering Projektets overordnede mål og eventuelle delmål, herunder forventede resultater ved projektets afslutning erstattes med Projektets formål/succeskriterier. 6 Her kommer succeskriterier som begreb i spil, men evaluator er i tvivl om, hvorvidt den nye formulering styrker projekternes arbejde med mål og succeskriterier. Den første formulering spørger til både mål, delmål og resultater ved projektets afslutning. Det kan være med til at understøtte, at projekterne tænker i tid og milepæle undervejs i projektforløbet. Den nye formulering behandler formål og succeskriterier som en og samme ting, og som analysen viser i kapitel 4, er det netop en af udfordringerne, at projekterne ikke skelner mellem konkrete succeskriterier og mere bløde og retningsvisende mål og formål. I 2009 suppleres med uddybende spørgsmål. Specifikt i forhold til succeskriterier og evaluering spørges der: Hvilke resultater skal projektet opnå for, at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet? og Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle, om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes? Forebyggelsesfonden stiller altså krav om mere udbyggede beskrivelser af, hvordan der skal måles, og hvad der skal til, før projektet kan betegnes som en succes. Fra 2010 til 2011 sker der igen en udvikling af ansøgningsskemaet. For det første skelnes der mellem formål og succeskriterier, og der er plads til at angive ét obligatorisk succeskriterium og derudover en lang række supplerende succeskriterier. Hertil kommer, at der angives et eksempel på succeskriterium, som understreger over for ansøger, hvordan succeskriterier er enkle og målbare. Det angivne eksempel er Nedbringning af sygefravær med X pct. over Y år. Udfordringen er dog, at det ikke gøres tydeligt, at de efterspurgte succeskriterier skal være knyttet til tidspunktet for projektafslutningen. I vejledningen til ansøgningsskemaet udfoldes det, at kriterierne skal være konkrete og målbare, og her beskrives det også, at succeskriterierne skal kunne måles ved projektets afslutning. En anden justering er, at ansøgningsskemaet giver plads til at angive flere målgrupper for projektet. Det kan potentielt også betyde noget for formuleringen af succeskriterier og evalueringsplanen, da det bliver mere oplagt for ansøger at angive forskellige succeskriterier for de forskellige målgrupper og dermed øge detaljeringsgraden i evalueringsplanen og forståelsen af projektet forskellige delmål. Der er jf. ovenstående sket meget i Forebyggelsesfondens arbejde med succeskriterier og evaluering i forhold til projekternes ansøgninger. De afsluttede projekter, der indgår i analysen, er fra ansøgningsrunder i 2007, 2008 og 2009 (samt et enkelt fa 2010). Derfor varierer det, hvordan projekterne har angivet mål, succeskriterier og evalueringsplan, og derfor, formentlig også, hvordan og hvor meget, de har arbejdet med disse. I denne analyse indgår ikke nogle projekter, som har ansøgt om midler i Forebyggelsesfonden med udgangspunkt i ansøgningsskemaet fra 2011, og kun et enkelt projekt har ansøgt i Derfor er det ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang de nyeste justeringer har haft en betydning i forhold til, hvordan projekterne arbejder anderledes med succeskriterier og evaluering. 6 Yderligere, men med mindre relevans for nærværende analyse, tilføjes felterne: Projektets baggrund, Begrundelse for valg af aktiviteter og metode, Sikring af målgruppens deltagelse, Nytænkning og Projektets organisering. Ansøgningsskemaerne i 2008 adskiller sig yderligere fra 2007 versionerne ved at have en skabelon for projektets tidsplan med angivelse af faser og fasernes begyndelses- og afslutningstidspunkt. 20

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET

EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET STØTTE FRA FOREBYGGELSESFONDEN - Første delevaluering af Forebyggelsesfondens projekter Oxford Research A/S Amagertorv 19, 3. 1160 København K Tlf.: +45 33 69 13

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden Guide Januar 2010 FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden FORORD Sæt sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen I år 2010 har Forebyggelsesfonden en særlig satsning på sundhedsfremme

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvad kan man bruge forskellige evalueringsformer og -metoder til i arbejdsmiljøindsatsen? Flemming Pedersen HVORFOR EVALUERE? Arbejdstilsynets krav om evaluering

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Hvem uddeler tilskuddet Kulturstyrelsen uddeler midlerne på baggrund af en faglig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om aflæggelse af regnskab og

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Ansøgningsskema Grundlovspuljen

Ansøgningsskema Grundlovspuljen Side 1 af 5 Ansøgningsskema Grundlovspuljen Ansøgning til 1. runde 25/2 25/4 2014. Ansøgninger på min. 100.000 kr. Ansøger Navn på ansøgerorganisation Skriv navnet på den enhed (forening, institution eller

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015 Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015 Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015... 1 1. Indledning...2 2. Formål med Puljen til Grønne Ildsjæle...2 3. Typer

Læs mere