<".$2/$".2301") 45#$26)72'04,((=2$

Transkript

1 <".$2/$".2301") 45#$26)72'04,((=2$

2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1999 Bent Regner Andersen Tlf.: Indledning Kvartalsstatistikken om deltagelse i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter alle de foranstaltninger, der er gældende i henhold til arbejdsmarkedsreformen pr. 1. januar 1994 med senere ændringer. I denne artikel bringes tal for Statistikken er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser, og den medtager alle arbejdsmarkedspolitiske aktiverings- (beskæftigelse, uddannelse mv.), orlovs- og tilbagetrækningsordninger i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede i AF-regi), lov om aktiv socialpolitik, (kontanthjælpsberettigede), integrationsloven, lov om orlov, lov om arbejdsløshedsforsikring (overgangsydelse og efterløn), og lov om voksenuddannelsesstøtte. Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. flexjob (ikke førtidspensionister) og skånejob (førtidspensionister) efter lov om aktiv socialpolitik, er ikke med i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt i denne artikel. Deltagere i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger modtager under deltagelsen en ydelse/godtgørelse eller løn efter regler gældende for den enkelte foranstaltning. Personer, der deltager i uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge er ikke omfattet af statistikken, idet de regnes som ledige og dermed indgår i arbejdsløshedsstatistikken. Opgørelsesenheden (antal deltagere) er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et. Statistikkens mål for det gennemsnitlige antal deltagere er opgørelsesmæssigt sammenlignelige med arbejdsløshedsstatistikkens gennemsnitlige antal ledige og opgjort således, at en person ikke på samme tid kan være deltager og ledig. En nærmere redegørelse for datagrundlag og definitioner findes i afsnit 4, side Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tabellerne I tabel 1-4 bringes tal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 1 og 3 viser deltagelsen fordelt efter foranstaltning, og tabel 1 belyser endvidere ledigheden samt den samlede deltagelse og ledighed. Tabel 2 viser deltagelsen fordelt efter køn og alder, og i tabel 4 er jobtræningspersoner fordelt på privat og offentlig sektor. Tabel 5-7 vedrører kun København. I tabel 5 og 6 er foranstaltningerne suppleret med oplysning om, hvorvidt deltagerne er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsberettigede, henholdsvis forsikrede eller ikke forsikrede. Tabel 6 er også opdelt efter køn og alder. I tabel 7 fordeles københavnske jobtræningspersoner efter sektor, køn og alder. Tabel 8 er en opgørelse af personer med fleks- eller skånejob i København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet Gnstl. antal deltagere og gnst antal ledige I 1999 var der 5 pct. eller færre deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København end i Sammenlignet med steg antal deltagere med 5 pct. Stigningen fra 3. til kan især henføres til flere aktiverede under uddannelse efter det sædvanlige fald i uddannelsesaktiveringen i sommermånederne. 2 Orientering 2000 nr. 21

3 Figur 1. Deltagere i pct. af arbejdsstyrken. Pct. af arbejdsstyrken Figur 2. Deltagere og arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Pct. af arbejdsstyrken København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt I alt var der i deltagere svarende til 8,1 pct. af den københavnske arbejdsstyrke (figur 1). På årsbasis er antal deltagere i uddannelsesaktivering (herunder specielt uddannelsesgodtgørelse) steget med 524, men denne stigning mere end modsvares af et fald i antal personer på uddannelsesorlov på jfr. tabel 3 og 5. I hver af foranstaltningerne anden aktivering (særligt aktiverende forløb), orlov til børnepasning og efterløn var der flere i For de øvrige foranstaltningstyper var der tale om fald i antal deltagere, størst inden for etablering og igangsætning. Samlet var der dog ikke de store ændringer blandt hverken de kommunalt aktiverede eller inden for AF-aktiveringen og tilbagetrækningsordningerne, mens der derimod var en kraftig tilbagegang i personer på orlov. I hele landet deltog eller 10,2 pct. af arbejdsstyrken. Fra slutningen af 1995 har det samlede antal deltagere og ledige, dvs. personer ude af ordinær beskæftigelse, været faldende, når de enkelte er sammenlignes med tilsvarende er året forud. Faldet svarer næsten til faldet i ledigheden, idet antal deltagere kun har været svagt stigende gennem perioden. Siden 1994 er den samlede deltagelse og ledighed i København således faldet med over personer. Dette svarer til et fald på næsten 10 procentpoint målt i forhold til arbejdsstyrken (figur 2). I hele landet var faldet i samme periode på 5 procentpoint. Det seneste år fra 1998 til 1999 er den samlede deltagelse og ledighed faldet med 6.733, eller målt i forhold til arbejdsstyrken svarende til et fald på 2,5 procentpoint. I alt var der i deltagere og ledige svarende 13,6 pct. af arbejdsstyrken. Dermed ligger den samlede deltagelse og ledighed i København på et lidt lavere niveau end i landet som helhed, hvor 14,8 pct. af arbejdsstyrken var enten deltagere eller ledige. I alt var der deltagere og ledige i hele landet Deltagelse efter foranstaltning Fordelt på hovedgrupper af foranstaltninger i København (figur på bagside) har den kommunale aktivering, AF-aktiveringen og tilbagetrækningen som nævnt været næsten uforandret sammenlignet med 1998, mens der var en del færre på orlov (uddannelsesorlov). Orientering 2000 nr. 21 3

4 44 pct. af deltagerne i København var i en tilbagetrækningsordning, idet der i 1999 var efterlønsmodtagere og med overgangsydelse i alt Blandt de resterende deltagere var i AF-aktivering (se tabel 5), hvoraf var i jobtræning, 582 i puljejob og 233 i individuel jobtræning, mens eller 18 pct. flere end året forud deltog i ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Endelig modtog et stadigt faldende antal på 187 etableringsydelse til start og drift af egen virksomhed. Fra er tilgangen til denne ordning stoppet. Blandt kommunalt aktiverede (tabel 5) var 216 i egentlig jobtræning, mens 831 var i individuel jobtræning og 103 deltog i frivillige ulønnede aktiviteter. 256 var under uddannelse (særlige uddannelsesforløb og voksenog efteruddannelse), mens 2.122, dvs. 61 pct. af de kommunalt aktiverede, deltog i særligt aktiverende forløb, der kombinerer uddannelse og beskæftigelse. I 1999 var der ikke længere nogen københavnere, der modtog igangsætningsydelse. Tilgangen til denne ordning stoppede, ligesom det er tilfældet med etableringsydelsen for dagpengeberettigede, pr var på orlov i 1999, heraf 928 (55 pct. færre end året forud) for at uddanne sig og for at passe børn. Fra er det ikke længere muligt at være på sabbatorlov. Sammenlignet med hele landet (figur 3) var deltagelsen i København målt i forhold til arbejdsstyrken en del mindre i tilbagetrækningsordningerne, mens der kun var små forskelle inden for AF- og kommunalaktivering og orlov. Figur 3. Deltagere i pct. af arbejdsstyrken, Pct. af arbejdsstyrken Tilbagetrækning Orlov Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering 2 0 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 4 Orientering 2000 nr. 21

5 2.3. Deltagelse efter alder Antal deltagere under 25 år er faldet med 2 pct. det seneste år, med 18 pct. blandt de årige og med 4 pct. blandt de 30 årige og derover (tabel 2). I 1999 var der deltagerne under 25 år og i aldersgruppen år, mens var 30 år og derover. I forhold til arbejdsstyrken var såvel de unges som de ældres deltagelse lavere i København end i landet som helhed, idet deltagelsen i København var på 2,1 pct. af de under 25 årige i arbejdsstyrken, på 4,0 pct. blandt de årige og på 11,4 pct. blandt de 30 årige og derover. I hele landet deltog 3,1 pct. af de under 25 årige, 6,1 pct. af de årige og 12,1 pct. af de 30 årige og derover. Tabel 6 viser, at af de unge københavnere under 30 år deltog i kommunal aktivering, heraf 62 pct. som deltagere i særligt aktiverende forløb, 17 pct. i individuel jobtræning og omkring 10 pct. i et uddannelsesforløb. 198 under 25 år og årige var i AF-aktivering, mens 913 under 30 år havde orlov i Blandt de 30 årige og derover var i en tilbagetrækningsordning, 848 i AF-aktivering og i kommunal aktivering. Endelig var på orlov. 2. Deltagelse efter køn Ca flere kvinder end mænd (tabel 2) deltager i en arbejdsmarkedsforanstaltning, og målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 7,3 pct. af mændene og 9,0 pct. af kvinderne i I hele landet lå mændenes deltagelse på 7,8 pct. af arbejdsstyrken lidt over niveauet i København, mens kvindernes deltagelse på 12,7 pct. var væsentlig større. Tabel 6 viser, at københavnske mænd i højere grad end kvinder er deltagere i kommunal aktivering. 63 pct. af de kommunalt aktiverede var mænd i Blandt personer på orlov er kvinderne i klart overtal, idet disse udgjorde 82 pct. af samtlige, og for orlov til børnepasning var kvindeandelen helt oppe på 87 pct. I tilbagetrækningsordningerne var der en beskeden overvægt af kvinder, mens der i AF-aktivering var næsten lige mange mænd og kvinder. 3. Fleks- og skånejob i 1999 Uden for den egentlige arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistik opgøres i tabel 8 deltagelsen i fleksjob (ikke førtidspensionister, med varige begrænsninger i arbejdsevnen) og skånejob (førtidspensionister). I afsnit 5 er redegjort for ordningernes indhold. Antal deltagere i disse ordninger er ikke opgjort som fuldtidspersoner (gennemsnitligt antal), men som antal personer, der i løbet af 1999 var i et fleks- eller skånejob uanset omfanget af deres deltagelse. I København var der i løbet af i alt 349 personer med enten fleks- eller skånejob. Heraf 248 i fleksjob og 102 i skånejob. 55 havde arbejde i kommunen, 123 i anden offentlig virksomhed (herunder staten eller et amt), mens 173 var ansat i privat virksomhed. I hele landet var i alt i et fleks- eller skånejob. Datagrundlag og definitioner 1. Datagrundlag og omfang Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks databank ABBA. Statistikken er opgjort svis. Alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtages dvs. alle aktiverings-, orlovsog tilbagetrækningsforanstaltninger for arbejdsløse. Desuden medtages tilsvarende foranstaltninger, der retter sig mod beskæftigede, hvis et af formålene med ordningen er at fremme jobrotation eller cirkulationen på arbejdsmarkedet. Aktiveringsforanstaltninger for arbejdsløse kan være beskæftigelse, uddannelse eller kombinationer heraf (anden aktivering) og har til formål at bringe de arbejdsløse fra passiv forsørgelse til ustøttet deltagelse på det ordinære arbejdsmarked inden for rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede), lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsberettigede) og integrationsloven, der omfatter udlændinge med introduktionsydelse. Orientering 2000 nr. 21 5

6 Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. skåne- og flexjob (jfr. lov om aktiv socialpolitik), indgår ikke i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt. Aktivering af dagpengeberettigede foregår i AF(arbejdsformidling)-regi og omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, etablering, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Kontanthjælpsberettigede og udlændinge med integrationsydelse deltager i kommunal aktivering, der omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, frivillige ulønnede aktiviteter, igangsætning, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb voksen- og efteruddannelse særligt tilrettelagte aktiverende forløb og kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb forsøgsprojekter. Under uddannelse henføres endvidere uddannelse efter lov om voksenuddannelsesstøtte til beskæftigede med ingen eller kortvarig uddannelse. Hensigten med loven er såvel at fremme uddannelse som jobrotation. Orlov omfatter de orlovsydelser, der ligger inden for rammerne af lov om orlov og skal medvirke til at skabe større cirkulation og jobrotation på arbejdsmarkedet, forbedre den samlede arbejdsstyrkes kvalifikationer og skabe bedre muligheder for den enkelte, som gennem selvvalgt orlov kan realisere en bedre tilværelse. Tilbagetrækning omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at afkorte den erhvervsaktive periode og dermed medvirke til større cirkulation og jobrotation i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Deltagere i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger modtager under deltagelsen en ydelse/godtgørelse eller løn efter regler gældende for den enkelte foranstaltning. Personer, der deltager i uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge, er ikke omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken, idet de regnes som ledige og indgår i arbejdsløshedsstatistikken. 2. Gnstl. antal deltagere og ledige Opgørelsesenheden er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et udregnet som summen af de enkelte deltageres deltagelsesgrader. Deltagelsesgraden udregnes som forholdet mellem de dage i et en person deltager i en foranstaltning og antal dage i et ganget med forholdet mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal timer. Der udregnes en deltagelsesgrad for hver foranstaltning, personen deltager i. Nedenfor gives et eksempel på beregningen af deltagelsesgrad og det gennemsnitlige antal (fuldtids) deltagere: En person, der i 1999 (med 92 dage) deltog i en bestemt foranstaltning i 61 dage med et ugentligt timetal på 30 ud af 37 mulige, fik deltagelsesgraden 61/92 x 30/37 = 0, Orientering 2000 nr. 21

7 En anden person i samme foranstaltning havde deltagelsesgraden 0,457. Det gennemsnitlige antal deltagere for de 2 personer i 1999 var 0,538+0,457= 0,995, der efter afrunding opgøres som 1 gennemsnitlig deltager. Geografisk er deltagerne henført til deres bopælskommune primo et. Ved antal ledige forstås det gennemsnitlige antal jfr. arbejdsløshedsstatistikken. Det gennemsnitlige antal deltagere er opgørelsesmæssigt sammenligneligt med det gennemsnitlige antal ledige. På grund af afrundinger kan summerne af det gennemsnitlige antal deltagere afvige fra totalerne. 3. Aktivering af arbejdsløse Aktivering af arbejdsløse sker inden for hovedgrupperne støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering og er rettet mod såvel dagpengeberettigede arbejdsløse (aktivering i AF-regi) - som kontanthjælpsberettigede arbejdsløse (kommunal aktivering) og udlændinge, der modtager introduktionsydelse (kommunal aktivering). Fra gennemførtes en fremrykning af aktiveringen af ledige dagpengemodtagere under 60 år. Efter de nye regler skal ledige dagpengeberettigede mellem 25 og 60 år aktiveres i 3 år (aktivperioden) efter 1 år med ledighed (dagpengeperioden). Unge under 25 år aktiveres i 3½ år efter 6 måneders ledighed. Den fremrykkede aktivering indføres gradvist i løbet af 1999 og Efter er ledige på 60 år og derover også omfattet af reglerne om aktivering, og de skal aktiveres efter 6 måneders ledighed med en aktiveringsperiode på 2 år. For unge dagpengeberettigede under 25 år uden uddannelse skal mindst 18 måneder af aktiveringen foregå som uddannelse. Hvis visse krav om forudgående beskæftigelse er opfyldt kan uddannelsen dog erstattes af andre aktiveringstilbud. Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en uddannelse, skal have et tilbud om aktivering på mindst 30 timer pr. uge i 18 måneder (pligtperiode) efter senest 13 ugers passiv kontanthjælp. Har den kontanthjælpsberettigede under 30 år en uddannelse, har vedkommende ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed. Fra skal kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der udover ledighed har sociale problemer, også aktiveres. Perioden er 18 måneder, og det ugentlige timetal fastsættes efter behov. Efter 3 måneders passiv kontanthjælp efter udløbet af en aktiveringsperiode skal der gives et nyt tilbud. Kommunerne kan tilbyde aktivering i større omfang end nævnt ovenfor. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover har efter 12 måneders passiv kontanthjælp ret til et tilbud om aktivering. Efter 6 måneders kontanthjælp kan de tilbydes voksen- og efteruddannelse. Kommunerne kan aktivere ud over det, de har pligt til. Aktiverede kontanthjælpsberettigede skal have en aktiveringsfri måned inden for hver 12 måneders periode (feriemåned). Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, kan tilbydes aktivering i op til 3 år. Beskrivelse af foranstaltningerne Nedenfor beskrives de enkelte foranstaltninger, der indgår i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som de var gældende i Beskrivelserne er ikke udtømmende og tilsigter kun at give et overblik over, hvad de enkelte foranstaltninger dækker. Udlændinge med introduktionsydelse tilbydes de samme aktiveringsforanstaltninger som kontanthjælpsmodtagere med undtagelse af egentlig jobtræning. Støttet beskæftigelse Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan tilbydes støttet beskæftigelse (jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, frivillige ulønnede aktiviteter, etablering og igangsætning). Jobtræning Kan tilbydes ledige, der kan beskæftiges på det ordinære arbejdsmarked og kan gives på Orientering 2000 nr. 21 7

8 forskellige tidspunkter i et aktiveringsforløb afhængigt af behov. Ansættelse kan ske hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, og der kan gives løntilskud til disse. Individuel jobtræning Tilbydes ledige, der kun vanskeligt kan beskæftiges på normale løn- og arbejdsvilkår. Ansættelse kan ske hos såvel offentlige som private arbejdsgivere eller foregå i beskæftigelsesprojekter i den offentlige eller private sektor. Puljejob Ledige dagpengeberettigede kan få tilbud om beskæftigelse inden for særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder. Frivillige ulønnede aktiviteter Kontanthjælpsberettigede ledige kan deltage i frivillige ulønnede aktiviteter, der anses at have samfundsmæssig betydning, eller som anses at have betydning for den pågældendes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation. Etablering Før kunne dagpengeberettigede ledige under 60 år efter 5 måneders ledighed overgå til etableringsydelse i op til 2½ år ved etablering og drift af egen virksomhed. Igangsætning Før kunne kontanthjælpsberettigede efter 6 måneders kontanthjælp overgå til igangsætningsydelse i op til 2½ år ved etablering og drift af selvstændig virksomhed. Orlov Orlov til sabbat Før kunne beskæftigede dagpengeberettigede på 25 år og derover være på orlov til sabbat. I orlovsperioden skulle der ansættes en ledig som erstatningsarbejdskraft. Orlov til børnepasning (børn under 9 år) Kan gives til beskæftigede og arbejdsløse, der vil være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom mv. Lønmodtagere og arbejdsløse har ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 26 uger, hvis barnet er under 1 år ellers i op til 13 uger. I øvrigt kan orloven gives i op til 52 uger. Orlov til uddannelse Kan gives til dagpengeberettigede på 25 år eller derover såvel beskæftigede som ledige. I særlige tilfælde kan der bevilges orlov til personer under 25 år. Orlovsperioden kan for beskæftigede have en varighed på op til 52 uger. For ledige gælder, at der kun kan gives orlov i op til 6 uger og kun i dagpengeperioden. Orlov til uddannelse for ledige indgår i dagpengeperioden på linje med ledighed. Uddannelse Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte (VUS) Kan benyttes af årige beskæftigede, som har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse. Ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse Kan benyttes af dagpengeberettigede ledige. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der er berettiget til Statens uddannelsesstøtte. Uddannelsesgodtgørelsen til unge er ca. det halve af godtgørelsen til 25 årige og derover. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Tilbuddet kan gives til ledige såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsberettigede. Uddannelsen kan foregå på produktionsskole, daghøjskole og lignende. Den kan kombineres med andre tilbud f.eks. jobtræning. Voksen- og efteruddannelse Kontanthjælpsberettigede på 25 år og derover kan deltage i de uddannelser, hvortil dagpengeberettigede kan få orlov til uddannelse. Anden aktivering Særligt tilrettelagte aktiverende forløb Sådanne forløb kan tilbydes ledige kontant hjælpsberettigede, f.eks. som kombination af beskæftigelse og uddannelse, erhvervsmodnende kurser, praktikforløb mv. Aktiveringen kan foregå i såvel offentlig som privat regi. 8 Orientering 2000 nr. 21

9 Kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb Vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker kan tilbydes kontanthjælpsberettigede ledige som led i et aktiveringsforløb. Forsøg Kan gennemføres for ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsberettigede i projekter med f.eks. kulturelle, sociale eller humanitære formål. Tilbagetrækning Overgangsydelse Kunne bevilges til dagpengeberettigede ledige i alderen år, når visse betingelser var opfyldt. Tilgangen til ordningen er ophørt. Efterløn Fra indførtes nye regler for modtagelse af efterløn. Overgangsordninger betyder, at dagpengeberettigede, der har været medlem af en A-kasse i mindst 10 år og uafbrudt siden 1992, har ret til efterløn fra det fyldte 60. år. For andre dagpengeberettigede gælder mere vidtgående krav til A-kassemedlemsskabets længde. Det er endvidere en betingelse, at personer fyldt 60 år efter har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Modtagere fyldt 60 år før kan få efterløn til de fylder 67 år, andre til de fylder 65 år. Fra afskaffes delefterlønsordningen, men efterlønsmodtagere kan nu, mod fradrag i efterlønnen, have lønarbejde uden begrænsninger. Kun den tid, hvor efterlønsmodtageren ikke arbejder, medregnes i statistikken. 5. Fleks- og skånejob Fleksjob Fleksjob kan tilbydes personer, der ikke modtager førtidspension, men hvis arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse på normale vilkår. Fleksjob kan oprettet i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud i forhold til den nedsatte arbejdsevne. Skånejob Kan tilbydes førtidspensionister, når disse ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Skånejob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud. Orientering 2000 nr. 21 9

10 Tabel 1. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 kv kv kv pct. pct. pct. pct. pct. København Støttet beskæftigelse ,6 1,4 1,3 Orlov ,5 1,1 1,1 Uddannelse ,2 1,0 1,4 Anden aktivering ,7 0,7 0,8 Tilbagetrækning ,6 3,6 3,6 Deltagere i alt ,6 7,8 8,1 Heraf: Aktivering i AF-regi ,2 1,8 2,1 Kommunal aktivering ,3 1,2 1,3 Ledige i alt ,5 6,9 5,5 Deltagere og ledige ,1 14,7 13,6 Hovedstadsregionen ekskl. København Støttet beskæftigelse ,4 1,2 1,2 Orlov ,4 1,0 1,0 Uddannelse ,8 0,8 1,0 Anden aktivering ,1 0,1 0,1 Tilbagetrækning ,5 5,7 5,7 Deltagere i alt ,2 8,7 9,0 Heraf: Aktivering i AF-regi ,3 1,2 1,4 Kommunal aktivering ,0 0,8 0,9 Ledige i alt ,2 4,1 3,6 Deltagere og ledige ,4 12,8 12,6 Hele landet Støttet beskæftigelse ,5 1,3 1,3 Orlov ,5 1,0 1,0 Uddannelse ,0 1,1 1,5 Anden aktivering ,2 0,2 0,2 Tilbagetrækning ,9 6,1 6,1 Deltagere i alt ,1 9,7 10,2 Heraf: Aktivering i AF-regi ,6 1,6 2,0 Kommunal aktivering ,0 1,0 1,1 Ledige i alt ,2 5,2 4,7 Deltagere og ledige ,3 14,9 14,8 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger. 2 Inkl. uoplyst foranstaltning. 3 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 4 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. 10 Orientering 2000 nr. 21

11 Tabel 2. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn og alder Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 kv kv kv København pct. pct. pct. pct. pct. Mænd Under 25 år ,0 2,0 2, år ,0 2,9 3,0 30 år og derover ,7 9,8 10,1 I alt ,9 7,1 7,3 Kvinder Under 25 år ,2 1,9 2, år ,9 4,8 5,0 30 år og derover ,0 12,1 12,8 I alt ,3 8,5 9,0 Mænd og kvinder Under 25 år ,1 1,9 2, år ,9 3,8 4,0 30 år og derover ,8 10,9 11,4 I alt ,6 7,8 8,1 Hovedstadsregionen ekskl. København Mænd Under 25 år ,3 2,2 2, år ,6 2,8 2,9 30 år og derover ,2 8,0 8,1 I alt ,1 6,7 6,9 Kvinder Under 25 år ,4 3,0 3, år ,8 7,6 8,0 30 år og derover ,9 12,3 12,8 I alt ,4 10,8 11,2 Mænd og kvinder Under 25 år ,8 2,6 2, år ,1 5,1 5,3 30 år og derover ,5 10,1 10,4 I alt ,2 8,7 9,0 Hele landet Mænd Under 25 år ,1 2,2 2, år ,8 3,2 3,5 30 år og derover ,5 9,2 9,5 I alt ,8 7,6 7,8 Kvinder Under 25 år ,8 3,5 3, år ,7 8,2 8,9 30 år og derover ,8 14,2 15,0 I alt ,6 12,0 12,7 Mænd og kvinder Under 25 år ,9 2,8 3, år ,6 5,5 6,1 30 år og derover ,0 11,6 12,1 I alt ,1 9,7 10,2 1 Arbejdsstyrken inkl. personer i tilbagetrækningsordninger inden for de forskellige køns- og aldersgrupperinger. Orientering 2000 nr

12 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning Ændring i pct. 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 København pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Frivillige ulønnede aktiviteter Etablering og igangsætning Orlov Til sabbat Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Voksen- og efteruddannelse Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Kortvarige vejlednings-/introduktionsforløb Forsøg Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn Uoplyst I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 2 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) 12 Orientering 2000 nr. 21

13 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning Ændring i pct. 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 Hovedstadsregionen ekskl. København pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Frivillige ulønnede aktiviteter Etablering og igangsætning Orlov Til sabbat Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Voksen- og efteruddannelse Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Kortvarige vejlednings-/introduktionsforløb Forsøg Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn Uoplyst I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 2 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) Orientering 2000 nr

14 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning Ændring i pct. 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 Hele landet pct. pct. Støttet beskæftigelse Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Frivillige ulønnede aktiviteter Etablering og igangsætning Orlov Til sabbat Til børnepasning Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Voksen- og efteruddannelse Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Kortvarige vejlednings-/introduktionsforløb Forsøg Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn Uoplyst I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 2 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. 14 Orientering 2000 nr. 21

15 Tabel Gnstl. antal deltagere i jobtræning og individuel jobtræning efter område og sektor Ændring i pct. 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 København pct. pct. Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Hovedstadsregionen ekskl. København Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Hele landet Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Orientering 2000 nr

16 Tabel 5. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 1 efter område og foranstaltning Ændring i pct. 3. kv.98- kv.99 3.kv.99- kv.99 pct. pct. København Støttet beskæftigelse Jobtræning, dagpengeberettiget Jobtræning, kontanthjælpsberettiget Individuel jobtræning, dagpengeberettiget Individuel jobtræning, kontanthjælpsberettiget Puljejob, dagpengeberettiget Frivillige ulønnede aktiviteter, kontanthj.beret Etablering, dagpengeberettiget Igangsætning, kontanthjælpsberettiget Orlov Til sabbat Til børnepasning, forsikrede Til børnepasning, ikke forsikrede Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddan. m/uddannelsesgodtgørelse, dagpengeberettiget Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb, dagpengeberettiget Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb, kontanthjælpsberettiget Voksen- og efteruddannelse, kontanthj.beret Anden aktivering Særligt aktiverende forløb, kontanthj.beret Kortvarige vejlednings-/introduktionsforløb kontanthjælpsberettiget Forsøg, kontanthjælpsberettiget Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn Uoplyst I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Ved aktiveringsforanstaltninger er angivet om disse er omfattet af aktivering i AF-regi (dagpengeberettiget) eller kommunal aktivering (kontanthjælpsberettiget). 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. 16 Orientering 2000 nr. 21

17 Tabel 6. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning, køn og alder. Mænd Kvinder I alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero Støttet beskæftigelse Jobtræning Dagpengeberett Kontanthj.berett Individuel jobtræning Dagpengeberett Kontanthj.berett Puljejob Frivillige ulønnede aktiviteter Etablering Igangsætning Orlov Til sabbat Til børnepasning Forsikrede Ikke forsikrede Til uddannelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddannelse m/uddan.godtgørelse Særlige uddan.forløb Dagpengeberett Kontanthj.berett Voksen- og efteruddan Anden aktivering Særligt aktiverende forløb Kortvarige vejlednings-/ introduktionsforløb Forsøg, kontanthj.berettiget Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn Uoplyst I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 2 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. i alt Orientering 2000 nr

18 Tabel 7. Gnstl. antal deltagere i jobtræning og individuel jobtræning i København efter sektor, køn og alder. Mænd Kvinder I alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero. i alt under 25 år år 30 år og dero Jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Privat sektor Uoplyst sektor Individuel jobtræning Dagpengeberettiget heraf: Offentlig sektor Privat sektor Kontanthjælpsberettiget heraf: Offentlig sektor i alt 18 Orientering 2000 nr. 21

19 Tabel 8. Deltagere 1 i fleks- og skånejob I alt Fleksjob i Skånejob i privat kommunen anden uoplyst i alt privat kommunen anden uoplyst i alt virksomhed off. virksomhed virk- som- hed off. virksomhed 1999 København Hovedstagsregionen ekskl. København Hele landet Tallene er ikke omregnet til fudtidspersoner, dvs. der er ikke taget hensyn til, at den faktiske arbejdstid ofte er mindre end fuldtid. 2 Stat, amt og f.eks. DSB, Post Danmark, privatskoler, kommunale forsyningsselskaber. Orientering 2000 nr

20 i København 1999 I 1999 var der deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København, hvilket er 5 pct. færre end i samme Sammenlignet med steg antallet med 5 pct. Deltagelsen svarede til 8,1 pct. af arbejdsstyrken i København. I hele landet var den større med 10,2 pct. Forskellen i deltagelsen kan væsentligst henføres til en større andel med efterløn og overgangsydelse i hele landet. I var københavnere aktiveret i AF-regi var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede), var på orlov, mens knap eller 44 pct. af deltagerne modtog overgangsydelse eller efterløn (tilbagetrækning). Det samlede antal deltagere og ledige har været kraftigt faldende siden Faldet svarer næsten til faldet i ledigheden, da deltagelsen kun har været svagt stigende. Målt i forhold til arbejdsstyrken svarer faldet i København fra 1994 til 10 procentpoint eller over personer. I hele landet var faldet i samme periode på 5 procentpoint. Den samlede deltagelse og ledighed er nu lavere i København end i hele landet. I procent af arbejdstyrken var der i ,6 pct. deltagere og ledige i København. I hele landet var der 14,8 pct. I 1999 var 248 københavnere ansat i et fleksjob for personer, der har varige begrænsninger i arbejdsevnen, men ikke er førtidspensionister og 102 i et skånejob for førtidspensionister, i alt 350 personer. I hele landet var ansat i enten et fleks- eller skånejob. Deltagere efter foranstaltning i København. Deltagere (1.000) Tilbagetrækning Orlov Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. ISSN Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet: