Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport"

Transkript

1 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING TIL KOLLEKTIV TRAFIK... 7 SAMKØRSEL... 8 HJEMMEARBEJDSPLADSER... 9 TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN TRANSPORTBELASTNING FRA BESØGENDE STYRKELSE AF ALTERNATIVER TIL BIL PARKERINGSPLADSER OG STATIONSNÆRHED TID OG RESSOURCER ANBEFALINGER Side 2

3 INDLEDNING I 2010 spildte borgerne i Region Hovedstaden hver dag timer dagligt på at holde i kø. Den manglende fremkommelighed koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året. (Kilde: Copenhagen Economics) Trængslen er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget betydeligt over de seneste år. (Kilde: Region Hovedstaden) Hertil kommer påvirkningen af klimaet. Transportsektoren er en af Danmarks største CO 2 -udledere og er derfor en af de største klimaudfordringer. Mobilitetsplanlægning kan i det henseende være et effektivt virkemiddel til at begrænse trængsel under hensyn til miljø og klima. På baggrund heraf har Region Hovedstaden igangsat et pilotprojekt, der omfatter udarbejdelse af mobilitetsplaner for tre rådhuse og en manual for implementering af mobilitetsplaner i andre kommuner. Målsætningen med projektet er at reducere bilkørslen i hele hovedstadsregionen og derved samtidig styrke den kollektive trafik. Dermed reduceres myldretidstrængslen og overflytningen fra bil til alternative transportformer bidrager ligeledes til en grøn omstilling. Introduktionen af mobilitetsplaner i kommunerne skal således sikre, at kommunernes medarbejdere i højere grad benytter alternative transportformer til og fra arbejde samt i transport til og fra møder mv. Mobilitetsplanerne skal altså være en platform for kommunerne til at ændre deres transportadfærd i retning af et grønnere transportvalg. MOBILITETSPLANLÆGNING Mobilitetsplanlægning er en metode, der sigter mod at gøre det lettere for den enkelte at træffe et grønt transportvalg. Dette sker bl.a. ved at samtænke og koordinere bløde tiltag f.eks. ændring af trafikanters holdninger og adfærd og mere kontante initiativer rettet mod at styrke de kollektive tilbud, delebilsordninger, cyklisme, privat samkørsel, mv. (Kilde: Region Hovedstaden) Side 3

4 PILOTPROJEKTET Pilotprojektet omfatter udarbejdelse af mobilitetsplaner for tre rådhuse i hovedstadsregionen samt en manual for fremtidige implementeringer af mobilitetsplaner i kommunerne. Rådhuset i Høje Taastrup Kommune og to rådhuscentre i Helsingør Kommune er udvalgt til at indgå i pilotprojektet. Rådhusene adskiller sig betydeligt fra hinanden med hensyn til bl.a. placering i forhold til kollektiv trafik og udbud af parkeringspladser. De udgør derfor ideelle cases for pilotprojektet. Resultaterne af pilotprojektet baserer sig på omfattende registrering af forholdene omkring rådhusene, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews, workshops og analyse af den kollektive trafik. Pilotprojektet er afviklet i perioden fra september 2013 februar Med denne rapport afrapporteres hovedresultaterne af pilotprojektet. For uddybende resultater henvises til bilagsrapporten. Bilagsrapport, manual og de enkelte mobilitetsplaner kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside. Figur 1. Placering af de tre rådhuscentre, der indgår i pilotprojektet. Side 4

5 POTENTIALER OG UDFORDRINGER Projektet viser, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i de enkelte mobilitetsplaner er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40 %, svarende til at bilkørslen reduceres med op til 25 %. For at opnå den positive effekt er det nødvendigt at implementere en række tiltag for de enkelte rådhuse. Der er udpeget ca. 30 tiltag for hvert rådhus. Tiltagene spænder fra bløde tiltag som information og kampagner til fysiske tiltag som indkøb af flere tjenestebiler og el-cykler. Tiltagene er rettet mod de områder, som i følge analyserne har det største potentiale for at få flere til at træffe grønne transportvalg. I det følgende beskrives hovedpointerne fra analyserne. 80% 70% 67% 60% 50% 40% 30% 53% 39% 29% 54% 39% Eksisterende Mobilitetsplan 20% 10% 0% Prøvestenen Stengade Bygaden Figur 2. Vurdering af muligheden for at reducere kørsel i bil til arbejde gennem implementering af de udarbejdede mobilitetsplaner. Mobilitetsplan angiver den beregnede andel af ansatte, der fremover vil tage bilen til arbejde, hvis mobilitetsplanerne bliver implementeret. I gennemsnit kører 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Det vurderes, at implementering af mobilitetsplanerne kan reducere bilkørslen med op til 25 %. Side 5

6 OVERFLYTNING TIL CYKEL Hvorvidt det er muligt at få bilister til at skifte bilen ud med en cykel afhænger i høj grad af afstanden til arbejde. Som udgangspunkt er det overkommeligt for de fleste at cykle op til 10 km. Analysen viser, at der blandt bilister med mindre end 10 km til arbejde er stor interesse for at skifte bilen ud med en cykel. Cirka en tredjedel af bilisterne bor mindre end 10 km fra deres arbejdsplads og heraf angiver 50 %, at de er interesseret i at cykle. Det svarer til, at 16 % af alle bilister i undersøgelsen potentielt kan overflyttes til en cykel. Det er meget individuelt, hvad der skal til for at få den enkelte bilist til at cykle. Der kan derfor ikke udpeges ét enkelt virkemiddel. Ofte vælges bilen på grund af bekvemmelighed, så det handler i høj grad om at ændre vaner. Forbedring af forholdene for cyklister kan dog også gøre en forskel. Blandt andet efterspørges cykelservice på arbejdspladsen, gode omklædningsfaciliteter og muligheden for at bruge en el-cykel. Omkring el-cykler skal det bemærkes, at de har potentiale til øge afstanden for hvor langt, det er acceptabelt at cykle til arbejde. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 38% 19% 44% 29% 29% 20% 20% 52% 51% 52% 16% 32% 65% 10% 25% 75% 5% 20% 100% Nej Ved ikke Ja 0% 0-1,9 km 2-4,9 km 5-9,9 km 10-14,9 km 15-24,9 km 25-49,9 km 0% 50-99,9 km Figur 3. Bilister og hvorvidt de er interesseret i at cykle til arbejde fordelt på afstand mellem bopæl og arbejdsplads. Cirka en tredjedel af bilisterne bor mindre end 10 km fra deres arbejdsplads. Heraf angiver 50 %, at de er interesseret i at cykle. Det svarer til, at 16 % af alle bilister i undersøgelsen potentielt kan overflyttes til en cykel. Side 6

7 OVERFLYTNING TIL KOLLEKTIV TRAFIK Generelt er der stor interesse blandt bilisterne for at benytte den kollektive trafik. I alt angiver 33 % af bilisterne, at de er interesseret i at bruge den kollektive trafik. Det er primært bilister med mere end 5 km til arbejdspladsen, der er interesseret i at bruge den kollektive trafik. For bilisterne er det dog et krav, at rejsen med den kollektive trafik ikke tager længere tid end turen i bil. I den henseende viser analysen, at med det nuværende udbud af den kollektive trafik er det de færreste bilister, der med fordel kan bruge den kollektive trafik. Kun 1 % af bilisterne vil umiddelbart få kortere rejsetid, mens hele 87 % vil få forlænget deres rejsetid. Potentialet for at overflytte bilister til den kollektive trafik er derfor vurderet som meget begrænset for de enkelte kommuner. Generelt er det svært for de enkelte kommuner at forbedre den kollektive trafik. Pendlingsrejsen krydser ofte kommunegrænsen og bilisterne efterspørger udover rejsetid større pålidelighed i den kollektive trafik og billigere billetter. Faktorer som kommunerne kun har begrænset indflydelse på. 1% 12% Kortere Samme Længere 87% Figur 4. Ændring af rejsetid for bilister, hvis den kollektive trafik benyttes i stedet for bil til arbejdspladsen. For bilisterne er det et krav, at rejsen med den kollektive trafik ikke tager længere tid end turen i bil. Potentialet for at overflytte bilister til den kollektive trafik er derfor vurderet som meget begrænset for de enkelte kommuner. Side 7

8 SAMKØRSEL Samkørsel praktiseres kun i mindre grad blandt bilisterne. 6 % af bilisterne kører sammen med andre hver dag, mens 16 % gør det nogle gange. Generelt er der en behersket interesse for samkørsel. 11 % af de bilister, der ikke benytter sig af samkørsel i dag, angiver, at de er interesseret i samkørsel. Analysen viser, at der er stor geografisk spredning blandt de bilister, der er interesseret i samkørsel. Potentialet for at etablere samkørsel på de enkelte rådhuse vurderes derfor som begrænset. For at etablere samkørselsordninger tyder undersøgelsen på, at det er nødvendigt at kigge på større sammenhængende områder, og ikke kun én enkelt arbejdsplads, for at øge sandsynligheden for, at der er bilister, der med fordel kan køre sammen til arbejde. Figur 5. Geografisk spredning blandt bilister, der er interesseret i samkørsel. Den store geografiske spredning medfører, at potentialet for at etablere samkørsel på de enkelte rådhuse er vurderet som begrænset. Side 8

9 HJEMMEARBEJDSPLADSER Med hjemmearbejdspladser bliver behovet for kørsel mellem hjem og rådhus reduceret. Tiltaget reducerer alle typer af transport både biler, cykler og kollektiv trafik. Undersøgelsen viser, at der er stor interesse blandt de ansatte for at kunne arbejde hjemme. I alt har 31 % af de ansatte angivet, at de er interesseret i at arbejde hjemme mere end to dage om måneden. Til sammenligning er det i dag kun 5 % af de ansatte, der arbejder hjemme mere end to dage om måneden. I den forbindelse skal det bemærkes, at mange af de ansatte ikke har mulighed for at arbejde hjemme. Disse forhold gør sig også gældende for de ansatte, der er bilister. For at realisere potentialet kræver det primært ændring af virksomhedskulturen på de enkelte arbejdspladser, så det bliver tilladt for de ansatte at arbejde hjemme og ledelsen bakker op om det. Herudover kommer nødvendige IT-forbindelser, så kontorets programmer kan benyttes derhjemme. 60% 57% 50% 40% 30% 31% 38% 36% 33% Eksisterende 20% Mobilitetsplan 10% 5% 0% Mere end 2 dage om måneden Sjældnere Aldrig Figur 6. Eksisterende omfang af hjemmearbejde og potentielt omfang af hjemmearbejde, såfremt mobilitetsplanerne realiseres. For at realisere potentialet kræver det primært ændring af virksomhedskulturen på de enkelte arbejdspladser, så det bliver tilladt for de ansatte at arbejde hjemme og ledelsen bakker op om det. Side 9

10 TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN Undersøgelsen viser, at der forekommer en stor mængde transport i arbejdstiden. Ca. 44 % af de ansatte transporterer sig mindst én gang om ugen. Det er primært egen bil eller en af kommunens biler, der bruges som transportmiddel. Henholdsvis 58 % og 54 % af de ansatte angiver, at de bruger egen bil eller en af kommunens biler til transport. 19 % af de ansatte angiver, at de kun bruger egen bil. Undersøgelsen indikerer, at der er et meget begrænset potentiale for at reducere transportbehovet i arbejdstiden. I stedet tyder det på, at der er potentiale for at reducere brugen af egen bil i arbejdstiden. Ansatte, der bruger egen bil, angiver ofte dårlige muligheder for at låne en kommunal bil som årsag til, at de anvender deres egen bil. Øger kommunen antallet af biler til rådighed kan derfor være mulighed for at begrænse brugen af egen bil. I den forbindelse viser undersøgelsen, at flere bilister angiver, at de skal bruge bil i arbejdstiden som årsag til, at de vælger at køre i bil til arbejde. Det indikerer, at såfremt der altid er kommunale biler til rådighed, så det ikke er nødvendigt at bruge egen bil til kørsel i arbejdstiden, så er der potentiale for at få de bilister til at vælge andre transportmidler til arbejde. 70% 60% 58% 54% 50% 40% 30% 20% 10% 23% 22% 18% 16% 13% 9% 6% 4% 0% Figur 7. Anvendte transportmidler til transport i arbejdstiden (mulighed for valg af flere transportmidler). En stor andel af de ansatte bruger egen bil til transport i arbejdstiden. Undersøgelsen viser, at 19 % af de ansatte kun bruger egen bil. Ansatte, der bruger egen bil, angiver ofte dårlige muligheder for at låne en kommunal bil som årsag til, at de anvender deres egen bil. Øger kommunen antallet af biler til rådighed kan derfor være mulighed for at begrænse brugen af egen bil. Side 10

11 TRANSPORTBELASTNING FRA BESØGENDE Undersøgelsen viser, at dem, der besøger rådhusene, sjældent er der mere end én gang om måneden. Således er det ca. 80 % af de besøgende, der angiver, at de maksimalt er på rådhuset én gang om måneden. På den baggrund vurderes det, at der ikke er et væsentligt potentiale i forhold til at påvirke de besøgendes transportvaner til og fra rådhuset. 80% 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 8% 13% 6% 6% 0% Flere gange om ugen 2-4 gange om måneden 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned Mindre end 1 gang hver anden måned Figur 8. Hvor ofte besøgende på rådhuset er på rådhuset. Kun 19 % besøger rådhuset flere gange om måneden. På den baggrund vurderes det, at der ikke er et væsentligt potentiale i forhold til at påvirke de besøgendes transportvaner til og fra rådhuset. Side 11

12 STYRKELSE AF ALTERNATIVER TIL BIL Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at fokusere på at fastholde og understøtte dem, der allerede bruger den kollektive trafik eller cykler til arbejde. Især for brugerne af den kollektive trafik bør der gøres en særlig indsats. Undersøgelsen viser, at mange af dem, der bruger den kollektive trafik er tvangsbrugere. Forstået på den måde, at de ikke har en bil, og der er for langt at cykle til arbejde. I alt er det 40 % af de ansatte, der bruger den kollektive trafik til arbejde, der ikke har rådighed over en bil. Sammenholdes dette med, at mange af brugerne af den kollektive trafik er utilfredse med den kollektive trafik og egentlig hellere vil transportere sig i bil (hvis de havde muligheden), er der stor risiko for, at de holder op med at bruge den kollektive trafik og i stedet anskaffer sig en bil - med mindre den kollektive trafik forbedres. I den forbindelse efterspørges der især større pålidelighed. Man skal kunne regne med, at tog og busser kører til tiden. Regulariteten af togtrafikken er dog noget, kommunerne kun har begrænset indflydelse på. Det er derfor vigtigt, at andre instanser presser på for at få forbedret regulariteten af togtrafikken. 40% 60% Rådighed over bil Ingen bil Figur 9. Andel af ansatte, der bruger kollektiv trafik til arbejde, og hvorvidt de har adgang til en bil i deres husstand. Der er stor risiko for, at de ansatte, der ikke har bil, anskaffer sig en bil, da undersøgelsen viser, at de er utilfredse med den kollektive trafik. Der er således stort behov for at styrke den kollektive trafik for at fastholde brugerne. Side 12

13 Afstand til nærmeste station (m) MOBILITETSPLANER PARKERINGSPLADSER OG STATIONSNÆRHED Undersøgelsen indikerer tydeligt, at stationsnærhed og udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for transportmiddelvalget. Det centrale rådhus i Helsingør (Stengade), hvor der er dårlige parkeringsforhold og kort til stationen, er andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde, lav. Modsat er andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde, høj på det decentrale rådhuscenter (Prøvestenen), hvor der er gode parkeringsforhold og langt til den nærmeste station. Sammenlignes det centrale rådhus i Helsingør og rådhuset i Høje Taastrup (Bygaden), der begge har stationsnære placeringer, ses en væsentlig forskel i andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Dette indikerer, at udbuddet af parkeringspladser i nogle tilfælde har større betydning for transportmiddelvalget end stationsnær placering. Generelt viser undersøgelsen, at der er god grund til at fortsætte med at fastsætte restriktive parkeringsnormer for stationsnære områder, hvis bilkørslen skal reduceres % Prøvestenen % 54% 500 Bygaden Stengade 0 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Antal parkeringspladser pr. medarbejder Figur 10. Sammenhæng mellem udbud af parkeringspladser og stationsnærhed og andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Procentsatsen angiver andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Undersøgelsen viser, at udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for transportmiddelvalget. Der er således god grund til at fortsætte med at fastsætte restriktive parkeringsnormer for stationsnære områder, hvis bilkørslen skal reduceres. Side 13

14 TID OG RESSOURCER Pilotprojektet viser, at såfremt Region Hovedstaden skal stå for at implementere mobilitetsplaner i de resterende kommuner i hovedstadsregionen, så er det nødvendigt at afsætte længere tid til processen end tilfældet i pilotprojektet. I forbindelse med udvælgelse af samarbejdskommuner til at indgå i pilotprojektet viste det sig, at kommunerne skal have god tid til at vurdere og behandle en forespørgsel fra regionen om at opstarte et samarbejde. Det vil sjældent være en enkelt embedsmands beslutning. Det skal således afsættes tid til en direktions- og evt. en politisk behandling af en forespørgsel. Herudover skal der også afsættes god tid til, at kommunerne kan udpege en tovholder og nedsætte en arbejdsgruppe, så arbejdet med mobilitetsplanen bliver bredt forankret. Generelt er det en stor udfordring for kommunerne at afsætte tid til arbejdet. Både i forbindelse med udarbejdelse af mobilitetsplanen, men især også i forbindelse med implementering af tiltagene i mobilitetsplanen. Det er således vigtigt, at værdien af at arbejdet med mobilitetsplaner synliggøres overfor de kommunale ledere og politikere, så der kan afsættes de fornødne ressourcer til at udarbejde mobilitetsplaner og mere vigtigt implementere dem. Side 14

15 ANBEFALINGER Det anbefales, at Region Hovedstaden fortsætter med at støtte udarbejdelsen af mobilitetsplaner. Pilotprojektet viser, at mobilitetsplaner har et væsentligt potentiale til at reducere kørsel i bil. Det anbefales, at regionen fremfor direkte at finansiere de enkelte mobilitetsplaner understøtter udbredelsen af mobilitetsplaner gennem puljemidler. Herved sikres, at mobilitetsplanerne får størst muligt kommunalt ejerskab, og kommunerne får størst mulig indflydelse på planerne. Det vurderes, at dette er essentielt for, at mobilitetsplanerne skal blive en succes. Puljen kan eventuelt etableres, så regionen finansierer omkostningerne forbundet med udarbejdelsen af en mobilitetsplan for at være så attraktiv som muligt for kommunerne. I forbindelse med afsættelse af puljemidler anbefales det, at regionen igangsætter informationskampagner om fordelene ved mobilitetsplaner. Kampagnerne kan både målrettes embedsmænd og politikere i kommunerne og evt. ledere i private virksomheder. Sideløbende med udarbejdelse af kampagnerne bør der gennemføres en beregning af den økonomiske gevinst ved at arbejde med mobilitetsplaner for at styrke argumenterne. Det anbefales endvidere, at regionen igangsætter en kampagne for hjemmearbejdspladser. Pilotprojektet indikerer, at der er stor interesse for at arbejde hjemme, men at der er stor variation i den ledelsesmæssige opbakning. Der er således behov for at gennemføre kampagner målrettet kommunale ledere om fordelene i hjemmearbejdspladser, og hvordan det kan gennemføres i praksis. Herudover anbefales det, at regionen igangsætter pendlingsanalyse for hele regionen for at afdække behovet for at justere buslinjer og potentialet for samkørsel. Pilotprojektet viser, at det ikke er muligt at komme med forslag til justering af busdriften eller udpege potentielle muligheder for samkørsel ved at kigge på en enkelt arbejdsplads. Der er således behov for at se på busdriften og potentialet for samkørsel i en større sammenhæng. I den henseende virker det naturligt, at regionen påtager sig rollen for at udføre større tværkommunale analyser. Regionen kan ligeledes påtage sig rollen som fælles talerør for kommunerne i forhold til at lægge pres på DSB om at forbedre regulariteten af togdriften. Side 15

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Grøn Transport & Grønne Politikker

Grøn Transport & Grønne Politikker Grøn Transport & Grønne Politikker Transportoptimeringsprojekt -Vi kunne spare 21 biler uden at forringe brugernes services -Vi kunne spare 2 millioner kr. år ved at centralisere vognparken -Vi kunne reducere

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual 30. januar 2014 TVO/IH Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 ARBEJDSPROCES... 3 AKTØRER... 3 ORGANISATIONSDIAGRAM:...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Elcykler så har du altid medvind!

Elcykler så har du altid medvind! Elcykler så har du altid medvind! Bo Asmus Kjeldgaard 13.00-13.10 Ankomst og kaffe 13.10-13.20 Velkomst Projektleder Bo Asmus Kjeldgaard, Det Økologiske Råd. 13.20-13.40 Københavns kommunens cykelstrategi

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Godkendt 5. marts 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi... 1 Godkendt 5. marts 2015... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen Forprojekt om forbedret trafikinformation på hospitaler

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen Forprojekt om forbedret trafikinformation på hospitaler Projektbeskrivelse, Passagerpuljen Forprojekt om forbedret trafikinformation på hospitaler 1. Projekttitel Forprojekt om forbedret trafikinformation på hospitaler 2. Resumé Alle hospitaler har et stort

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Mobility Management Plan

Mobility Management Plan Mobility Management Plan Site Måløv Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Mobility Management 4 Idékatalog 11 Handlingsplan 21 RESUMÉ Denne mobility management plan er udarbejdet af Niras til Novo Nordisk for site

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere