Knuste kvinder. Det gik dine penge til De danske bidrag til Læger uden Grænser reddede mange liv i Læs hvordan dine penge blev brugt.

Transkript

1 Nr. 71 okt. 2007NYHEDSJOURNALEN NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Knuste kvinder Foto: Pep Bonet Voldtægt efterlader tusinder af kvinder udstødte, ydmygede og ødelagte. Det gik dine penge til De danske bidrag til Læger uden Grænser reddede mange liv i Læs hvordan dine penge blev brugt. Nye regler for fradrag og CPR-numre Træk op til kr. fra i skat, når du giver gaver til Læger uden Grænser i Fra 2008 indberetter vi dine gaver til SKAT ved hjælp af dit CPR-nummer.

2 Nyhedsjournalen nr. 71 VOLDTÆGT 2 Skammens våben Gennem århundreder er voldtægt blevet brugt som et systematisk våben til ydmyge og nedbryde modparten i konfliktområder. En kvinde i en flygtningelejr i Sudans Darfur-provins sover i en hytte sammen med sine børn. Hendes mand er der ikke, for han er flygtet til et andet sted. Hun vågner, da en gruppe mænd trænger ind i hytten, hun kan ikke se hvor mange, for det er mørkt. De voldtager hende på skift, uden at en lyd undslipper hendes mund. Hun vil ikke vække børnene, som hun tror, er i sikkerhed i flygtningelejren. Historien fra det krigshærgede Darfur er langt fra enkeltstående og fænomenet er heller ikke nyt. Seksuel vold mod kvinder er derimod helt almindeligt i konfliktområder, hvor voldtægt i hundredvis af år har været en følge af krig og konflikt. Den seksuelle vold har mange formål, fortæller Francoise Duroch, som arbejder med vold mod kvinder for Læger uden Grænser (MSF). - Voldtægt bruges som betaling til soldater for at motivere dem eller som en måde at ydmyge mændene i et lokalsamfund. Systematisk voldtægt kan bruges til at tvinge indbyggere væk fra deres lokalområde for på den måde at tilegne sig deres ejendele og deres jord, siger Francoise Duroch i dokumentarfilmen Glemte forbrydelser, som handler om seksuel vold i konfliktområder. Skammen splitter familier Ofte er ydmygelsen så direkte, at gerningsmændene voldtager kvinderne for øjnene af deres familie. Bagefter udstøder familierne kvinderne på grund af den skam, voldtægten har bragt over dem. De misbrugte kvinder bliver stemplet som mennesker, der ikke længere har nogen værdighed. På den måde bliver hele familier splittet med det resultat, at lokalsamfundet går i opløsning og modstandsviljen forsvinder. Der er altså ikke nødvendigvis et seksuelt motiv til voldtægten. Det betyder også, at forbrydelserne ikke kun rammer unge, attraktive kvinder. - Alle kan blive ramt, fra nyfødte til ældre mennesker. Torturen praktiseres uden skelen til alder, siger Francoise Duroch, som bakkes op af tal fra den Demokratiske Republik Congo. I byen Bunia behandlede MSF fra 2003 til voldtægtsofre. Ofrene var fra fire måneder til 80 år. Sexslaver Under krigen i det tidligere Jugoslavien bortførte serbiske tropper unge kvinder og holdt dem fanget i lejre, hvor de blev voldtaget systematisk. Samtidig blev de tvunget til at udføre huslige pligter, som for eksempel at lave mad til soldaterne. - I nogle lande er bortførelse af unge Denne 70-årige kvinde blev voldtaget, da hun gik ud for at samle brænde og stødte på en stor gruppe mænd. Hun sagde til dem, at hun var meget gammel, men deres svar var blot: Gamle kvinder og unge piger er det samme for os. Vi voldtager dem alle sammen. Foto: Fiona Lloyd Davies

3 GLEMTE OVERGREB Nyhedsjournalen nr kvinder helt almindelig. De bliver holdt fanget som sex- og husslaver fra et par dage op til adskillige år. De er en form for gratis arbejdskraft, som står til rådighed for at adlyde soldaternes mindste vink, forklarer Francoise Duroch. Formålet med de systematiske voldtægter kan også være at gøre kvinderne gravide, altså som en form for langsom, etnisk udrensning. I tusindvis af børn fødes som resultat af voldtægt, og nogle kvinder har så svært ved at adskille barnet fra oplevelsen af at blive voldtaget, at de enten ikke vil vedkende sig barnet eller mishandler det. På den måde får voldtægterne konsekvenser i flere generationer. Uanset formålet er resultatet det samme. Udover de fysiske konsekvenser som smitte med kønssygdomme, ødelagte kønsorganer og graviditet er stort set alle berørte kvinder dybt traumatiserede. En kvinde fortæller for eksempel, at hun har mistet meningen med livet, og at hun næsten hellere vil begå selvmord end at leve videre med skammen. Alle har del i skylden I konfliktområder spreder det seksuelle misbrug sig, og også vagter i flygtningelejre, fredsbevarende styrker og udsendte fra humanitære organisationer har været under anklage for voldtægt. I blandt andet Bosnien, Haiti og Sierra Leone har FN-soldater været mistænkt for at have begået seksuelle overgreb. Der er også eksempler på, at udsendte fra hjælpeorganisationer har byttet nødhjælp, som for eksempel mad, for seksuelle ydelser. Udsendte fra MSF i Danmark skriver under på at overholde et sæt etiske retningslinjer, som blandt andet forbyder enhver form for magtmisbrug. For eksempel er brug af prostituerede hjemsendelsesgrund. Netop fordi misbruget er så omfattende, at stort set ingen instanser kan Kvinden til venstre er prostitueret i DR Congo. Hun fik sit ar i ansigtet, da hun forsøgte at forsvare sig mod en gruppe fulde soldater. Det lykkedes hende ikke at undslippe, og hun blev voldtaget. Foto: Alixandra Fazzina sige sig fri for skyld, nægter myndighederne i mange lande, at problemet eksisterer. MSF udgav i marts 2005 en rapport, som dokumenterede, at kvinder i Darfur systematisk blev voldtaget af regeringsstøttede militser. Konsekvensen var, at flere MSF-medarbejdere blev arresteret af de sudanesiske myndigheder. Berøringsangsten over for seksuel vold gør det så meget desto vigtigere, at der handles. MSF arbejder hver dag for at hjælpe de direkte ofre verden over, for at dokumentere og informere om problemet og for at påvirke myndighederne til at gøre noget. FN resolution mangler gennemslagskraft Danmark har tilsluttet sig FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen opfordrer medlemsstaterne til at tage særlige forholdsregler i konfliktsituationer for at beskytte kvinder og piger mod kønsbestemt vold især seksuelt misbrug. Samtidig understreger den, at forbrydelserne ikke længere må forblive ustraffet. Resolutionen er dog formuleret så generelt, at det er meget vanskeligt at fastholde medlemslandene på de gode hensigter. Danmark er for tiden ved at udarbejde en handlingsplan for resolution Læger uden Grænser (MSF) i Danmark er kommet med en række konkrete anbefalinger, som blandt andet handler om oplysning om emnet i Danmark, støtte til at arbejde retsligt med området i felten og særskilt rapportering af seksuel vold i lande, som Danmark støtter. MSF arbejder også for, at den danske regering skal blive mere synlig og aktiv i forhold til at hindre voldtægt og overgreb mod kvinder og børn i konflikt- og i efterkrigsområder.

4 Nyhedsjournalen nr. 71 VOLDTÆGT 4 Smerten forbundet med en voldtægt kan lettes en lille smule, hvis kvinden får lov til at fortælle sin historie. Ofte tør hun ikke fortælle sin familie om overgrebet, og derfor er en vigtig del af MSF s indsats for at hjælpe voldtægtsofre netop at lytte. Foto: Juan Carlos Tomasi Behandling bag lukkede døre Voldtægt er så tabubelagt, at ramte kvinder har meget svært ved at stå frem og bede om hjælp. Det stiller store krav til de læger og sygeplejersker, som Læger uden Grænser sender ud til områder, hvor voldtægt er en del af hverdagen. Første gang den danske reservelæge Vibeke Brix Christensen var udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til det voldshærgede Darfur, troede hun, at hun nemt kunne se tegnene, når en kvinde havde været udsat for voldtægt. - Der kom en kvinde ind på klinikken, som var meget hysterisk og råbte op. Jeg tænkte, at hun var blevet voldtaget, for vi vidste, at det skete for mange kvinder i området. I mit hoved var hysteri en naturlig reaktion, men jeg lærte hurtigt, at en voldtægtsramt kvinde aldrig ville vise sin smerte så offentligt. Voldtægt er så stort et tabu, at det er meget vanskeligt for kvinden at stå frem, forklarer Vibeke Brix Christensen. Lægen skal kunne se tegnene I stedet oplevede hun, at kvinder ofte kom ind og fortalte om tilsyneladende uskyldige symptomer, som for eksempel ondt i lænden. Først efter mange omveje og spørgsmål fandt den danske læge frem til den egentlige årsag til henvendelsen nemlig voldtægt. Vibeke Brix Christensen har faktisk aldrig oplevet, at en kvinde straks har meldt klart ud om et seksuelt overgreb. - Det er det, der gør voldtægt så utrolig svært at arbejde med. Udover at selve voldtægten er så traumatiserende for kvinden, er det totalt ødelæggende for hende at gå til bekendelse for at få hjælp. Hun risikerer, at hendes mand forlader hende, og at folk peger fingre ad hende. Hun kan simpelthen blive socialt udstødt, siger Vibeke Brix Christensen, som forklarer, at sundhedspersonalet derfor skal være meget fintfølende og dygtigt til at se de små tegn på voldtægt. For hvis lægen eller sygeplejersken ikke bringer emnet på bane, vil kvindens skæbne som regel forblive en dyster hemmelighed. Kvindernes risiko for at blive udstødt betyder også, at MSF ikke kan fortælle offentligt i lokalsamfundene, at her er en klinik, hvor voldtægtsofre kan blive behandlet. Budskabet skal ikke udbasu-

5 BEHANDLING Nyhedsjournalen nr neres, men diskret spredes mundtligt for at kvinderne kan føle sig trygge ved at søge hjælp i anonymitet. Forebyggende behandling Voldtægt er ikke en sygdom, men symptomerne er uhyggeligt virkelige. Kvinderne er stærkt psykisk påvirkede, de kan have skader i underlivet, og nogle er blevet gravide eller smittede med kønssygdomme. MSF vaccinerer voldtægtsoverlevende for hepatitis B og stivkrampe, og hvis voldtægten opdages inden for 72 timer, får kvinden en fortrydelsespille for at undgå graviditet, ligesom hun modtager PEP-behandling (post exposure prophylaxis) en forebyggende behandling, der forhindrer kvinden i at udvikle hivinfektion. Behandlingen virker dog kun, hvis den begynder inden tre dage og fortsætter 28 dage efter voldtægten. - Desværre er det sjældent, at kvinderne opsøger os så hurtigt efter, voldtægten er sket. Nogle kvinder kommer måske først et år efter hændelsen, og så kan vi ikke nå at sætte ind med den forebyggende behandling, siger sygeplejerske Merete Engell, der som udsendt for MSF til Darfur, Liberia og DR Congo har mødt mange voldtagne kvinder. Vigtigt at lytte Uanset hvornår voldtægten opdages, tager MSF s sundhedspersonale sig god tid til at lytte til kvinden og få hende til at fortælle sin historie. Dels fordi hun har brug for at dele den grusomme oplevelse med nogen, men også for at der kan blive optaget rapport. MSF opbevarer kvindens journal, ligesom hun selv får udleveret et stykke papir som bevis på, at hun er blevet undersøgt af en læge i forbindelse med voldtægt. Mange kvinder er dog så bange for, at deres omgangskreds skal opdage, hvad de har været udsat for, at de ikke tør have papiret på sig. Dokumentets egentlige funktion er, at kvinden skal kunne bruge det i en eventuel retssag mod voldtægtsforbryderne, men desværre følges seksuelle overgreb og retssikkerhed sjældent ad i verdens fattige lande. - Jeg tror aldrig, jeg har hørt om en kvinde, som har fået rejst sag mod overgrebsmændene. I mange ulande eksisterer voldtægt simpelthen ikke officielt. Ingen taler om det, men alle ved, at det foregår, siger Merete Engell. Hun mener, at den bedste måde, man kan hjælpe kvinden til at komme videre på, er ved at sætte hende i forbindelse med andre kvinder i samme situation. Det sker blandt andet gennem kirkelige organisationer, lokale socialarbejdere eller i andre sammenhænge, hvor kvinder mødes. - Det kan godt være, at kvinderne slet ikke snakker om det, de har været udsat for, men bare det at være sammen med ligesindede kan være en stor hjælp, forklarer Merete Engell, der også mener, at grupperne kan bruges til at lære kvinderne et håndværk. Er de blevet forladt af deres mænd, har de nemlig brug for at finde en ny måde at overleve på. Flere end kvinder og børn, som havde været udsat for seksuelle overgreb, blev i 2005 behandlet af MSF på Benson hospitalet i Liberias hovedstad Monrovia. Foto: Juan Carlos Tomasi Læger uden Grænsers (MSF) arbejde med seksuel vold MSF har altid behandlet ofre for voldtægt og har siden årtusindskiftet arbejdet systematisk med problemet I 2004 behandlede MSF voldtægtsofre på klinikker rundt om i verden. I 2006 var tallet steget til MSF s erfaring er, at jo mere man fokuserer på problemet, jo større viser det sig at være. Det understøttes af Verdenssundhedsorganisationen WHO, som vurderer, at kun omkring en tiendedel af de kvinder, der er blevet voldtaget, henvender sig til en klinik. De tre lande, hvor MSF behandler flest kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, er Den Demokratiske Republik Congo, Burundi og Liberia

6 Nyhedsjournalen nr. 71 BRÆNDEMÆRKET 6 Krigens rædsler fortsætter i fredstid Seksuelle overgreb bliver en del af hverdagen i konfliktområder, og de stopper ikke, fordi krigen gør det. Voldsmændene er ikke kun fjenden, det er også naboen, onklen og vennen. Små mærker med én centimeters mellemrum dækker hendes krop. I sirlig orden er de placeret, ens i størrelse og afstand. Den unge pige har ikke noget valg hun må bære dem resten af livet som en fysisk påmindelse om en grufuld dag, hun aldrig skal få lov til at glemme. Da hun var 16 år, overfaldt tre mænd hende på marken, hvor hun arbejdede. En hel dag holdt de hende dér, voldtog hende på skift, og ved at sætte ild til en plasticpose og dryppe det brændende materiale ned over arme, ben, mave og ryg, skabte de mønstret på hendes krop. De tog sig god tid. Brændemærkede hende langsomt. Stemplede hende som et menneske, der kunne misbruges. En måned efter den grusomme oplevelse på marken tog hun sammen med sin mor til Benson hospitalet i Liberias hovedstad Monrovia for at blive tilset af Læger uden Grænsers (MSF) sundhedspersonale. Hun havde ikke andet valg end at fortælle sin historie mærkerne tillod hende ikke at lide i stilhed. Fred uden sikkerhed Fredsaftalen, som lagde låg på konflikten i Liberia, var underskrevet, og på papiret skulle det altså Læs mere om seksuel vold mod kvinder på Her kan du finde baggrundsdokumenter, artikler, fotos og personlige beretninger. være sikkert at færdes for landets indbyggere. Men en fredsaftale er ingen garanti for kvinder og piger i et land, hvor de i årevis har levet som jaget vildt. For krigens vaner fortsætter, forklarer Jonathan Caplan, som rådgiver om humanitære emner i MSF. - Unge mænd i konfliktområder lærer, at problemer løses med vold. Ofte har konflikten varet så længe, at de aldrig har oplevet andet. Når krigen slutter, har de ingen forbilleder, der viser dem, hvordan de burde opføre sig, for samfundet bliver ved med at ignorere problemet. Der kommer sjældent retsforfølgelser på grund af voldtægt. Der er ikke noget som helst, der fortæller de unge mænd, at de skal finde en ny måde at omgås hinanden på, siger Jonathan Caplan. Den 16-årige pige på marken blev misbrugt af fremmede, men langt de fleste overgreb mod kvinder og børn i fredstid begås af mennesker, de kender. Tal fra Liberia viser, at især børn er udsat for overgreb begået af folk i deres omgangskreds en nabo, en ven eller et familiemedlem. - I Liberia bor mange mennesker utrolig tæt sammen på meget lidt plads, måske 20 mennesker i ét hus. Desuden er der ikke noget specielt opsyn med børnene. Sådan en situation er let at udnytte, når der ikke er noget, der fortæller mændene, at deres opførsel er forkert, forklarer Jonathan Caplan. Misbrugt i sit eget hjem Ofte sker voldtægten netop på et sted, hvor barnet skulle føle sig sikker i dets hjem. Det skete for 14-årige Tenneh, som blev voldtaget af sin stedfar. Voldtægten blev anmeldt til politiet, men hendes mor fik stedfaren løsladt, fordi hun ville løse problemet inden for familien. Alligevel endte moren og stedfarens forhold 14-årige Tenneh blev behandlet af MSFmedarbejdere på Clara Town clinic i Liberia, efter hun blev voldtaget af sin stedfar. Foto: Sofie Stevens/MSF med at gå i stykker. - Nogle gange er hun vred på mig, fordi hendes mand forlod hende, og det er ikke let for mig. Jeg græder meget, jeg føler mig skyldig, og jeg holder mig for mig selv, fortæller Tenneh. Jonathan Caplan frygter, at der kan gå meget lang tid, før piger som Tenneh igen kan føle sig sikre. - Det vil måske tage en generation at få skabt den holdningsændring, der skal til. Det kræver, at skoler, sociale myndigheder, politi og retsvæsen arbejder sammen om at signalere, at voldtægt ikke er acceptabelt, siger Jonathan Caplan.

7 HJÆLP Nyhedsjournalen nr APPEL Kvinden på billedet må skjule sit ansigt, mens hun fortæller en medarbejder fra Læger uden Grænser, hvordan hun blev voldtaget af tre mænd. Voldtægt er svært at tale om, men du kan gøre noget for at hjælpe voldtægtsofre og andre nødlidende verden over. Alle bidrag hjælper Støt vores hjælpearbejde ved at benytte girokortet eller indbetale bidrag på giro Nye regler for fradrag og CPR-numre Højere fradragsgrænse i 2007 Fra skatteåret 2006 til skatteåret 2007 er der sket en væsentlig forhøjelse af det gavebeløb, du kan trække fra på selvangivelsen. Sidste år kunne du højst trække kr. fra, mens tallet i år er kr. For at få det fulde fradrag skal du støtte med i alt kr., da et bundbeløb på 500 kr. ikke er fradragsberettiget. Fradragsbeløbet er personligt, hvilket vil sige, at ægtefæller hver især kan benytte denne mulighed for fradrag. I 2008 hæves grænsen igen, så du kan trække op til kroner fra. Hvis du støtter flere foreninger, kan gaverne lægges sammen med henblik på fradag. Gaven til den enkelte forening skal være på mindst 500 kr. for at tælle. Læs nærmere om fradragsreglerne på vores hjemmeside MSF indberetter til SKAT fra skatteåret 2008 Fra skatteåret 2008 vil MSF indberette alle gaver til SKAT med henblik på at give fradragsret til gavegiverne. Dit fradrag vil derefter fremgå af din selvangivelse. Det vil dog være en god idé fortsat at gemme kvitteringer for de indbetalte beløb. Denne indberetning til SKAT er en obligatorisk ordning, og den er en forudsætning for, at du som gavegiver kan opnå fradrag for den gave, du har givet. Du vil ikke længere selv kunne anføre gaver på selvangivelsen. Vi skal kende dit CPR-nummer for at kunne indberette til SKAT Indberetningen til SKAT sker ved hjælp af CPR-nummer, og derfor er vi nødt til at kende dit CPR-nummer. Du kan oplyse det til os allerede nu og løbende i hele Vi behandler naturligvis CPR-numrene fortroligt og træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hvordan kan jeg oplyse mit CPR-nummer til MSF? Du kan oplyse det på vores hjemmeside: eller på telefon (MSF Donorservice) eller sende det i en lukket kuvert til MSF, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. I alle tilfælde skal du oplyse CPR-nummer, donornummer, navn, adresse og telefonnummer, så misforståelser undgås. Hvis I er flere personer på samme donornummer, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvem af jer, der oplyser CPR-nummer for at opnå fradraget. Hvad sker der, hvis jeg ikke oplyser mit CPR-nummer? Hvis vi ikke har fået dit CPR-nummer inden 31. december 2008, kan vi ikke indberette din gave for 2008 til SKAT. Dermed har du ikke mulighed for at opnå fradrag for beløbet. Hvis det er dit ønske, at vi ikke skal opgive din gave til SKAT, kan du også oplyse dét. Så undgår du, at vi kontakter dig mere for at bede om dit CPR-nummer.

8 Nyhedsjournalen nr. 71 UDDELING Det gik pengene til i 2006 Læger uden Grænser (MSF) hjalp mennesker over hele verden i Her er beskrivelser fra nogle af de steder, hvor du og andre danskere gjorde det muligt for MSF at give lægehjælp og medicin til mennesker i nød. Burundi På et specialiseret sundhedscenter støttede MSF overlevende for seksuel vold, blandt andet ved behandling af seksuelt overførte sygdomme og retshjælp. I 2006 blev der i gennemsnit behandlet 110 patienter om måneden. I provinsen Karuzi drev MSF områdets eneste hospital med operations-, føde- og børneafdeling. I Bujumbura-distriktet hjalp MSF kvinder med underlivsproblemer med at komme i behandling på klinikker, ligesom MSF betalte udgifterne til behandlingen Colombia I den colombianske by Quibdò hjalp MSF beboere, der havde været tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af konflikten i landet. MSF lagde især vægt på at støtte overlevende for seksuel vold og på at nå ud til byens fattigste og mest isolerede beboere via mobile klinikker. I 2006 satte MSF desuden ind med sundhedspleje til den oprindelige befolkning i Chocò, hvor der ellers er fuldstændig mangel på sundhedspleje Haiti I Cité Soleil, et af de mest voldelige slumkvarterer i Haitis hovedstad, drev MSF de to eneste sundhedscentre, der var til rådighed for de flere end indbyggere. MSF behandlede ofre for vold og drev en børneafdeling og en fødeafdeling med gennemsnitligt 450 indlagte patienter, konsultationer og 200 fødsler om måneden. I 2006 åbnede MSF desuden en skadestue i slumområdet Martissant, som også ligger i Haitis hovedstad. Her tilså MSF s læger og sygeplejersker hver dag patienter, der var blevet såret af skud, macheter og i bilulykker. På Haiti arbejdede MSF også i Petite Rivière-kommunen med lægehjælp, især rettet mod kvinder og børn DR Congo I hovedstaden Kinshasa behandlede MSF flere end mennesker med hiv/ aids, hvoraf cirka halvdelen modtog den livsforlængende antiretrovirale medicin. I Orientale-provinsen behandlede MSF patienter for sovesyge og malaria, og på to klinikker arbejdede man især med patienter med seksuelt overførte sygdomme. I Katanga-provinsen vendte i På hospitalet, hvor jeg arbejdede, lå de nyfødte børn på 1. sal. Der var skudhuller i væggene, for der var ofte gadekampe udenfor, og 1. salen var ikke som resten af hospitalet beskyttet af andre bygninger. Det berørte mig dybt at se hjælpeløse børn, som lige var blevet født, og vide, at de skulle vokse op i et område, hvor de kunne ende med at skulle derfra meget tidligt. JO GUDMAN RASMUSSEN, ADMINISTRATOR, UDSENDT TIL HAITI I 2006 Især børnene i slumkvarteret Cité Soleil gjorde et stærkt indtryk på Jo Gudman Rasmussen, som var udsendt som administrator til Haitis hovedstad Port-au-Prince. Foto: MSF

9 DANSKE BIDRAG Nyhedsjournalen nr Vi var på Papua, en ø i Indonesien, for at lave en mæslingevaccinationskampagne. Det er et lille glemt hjørne af verden, hvor de lokale sundhedsmyndigheder ikke engang når ud, og man kunne simpelthen se på folk, at de ikke var vant til at se læger og sygeplejersker. De kom med alverdens problemer, for eksempel hudsygdomme som ikke var blevet behandlet. Det betød meget for mig at se det store behov, vi opfyldte. MARIE VILLUMSEN, ADMINISTRATOR, INDONESIEN I 2006 tusindvis af flygtninge tilbage til deres hjem, og via mobile klinikker, som kørte rundt i landsbyerne, ydede MSF humanitær hjælp. I 2006 tog MSF s nødhjælpshold desuden hånd om adskillige udbrud af mæslinger, tyfus og kolera Bevilling fra Danida: Elfenbenskysten MSF udstyrede Man-hospitalet med kirurgiske, obstetriske og gynækologiske faciliteter og oprettede også en almen medicinsk- og en børneafdeling på hospitalet. Hospitalet tilbød operation til kvinder med fistler og behandlede underernærede børn. I Bangolo, som ligger i FN s stødpudezone og er meget voldshærget, drev MSF et sundhedscenter, der havde lægekonsultationer om måneden. Centret ydede basal lægehjælp og havde observation og skadestue Liberia På Island hospitalet i hovedstaden Monrovia behandlede MSF ofre for seksuel vold, ligesom MSF s personale i området gennemførte aktiviteter for at informere om problemerne med seksuelle overgreb og motivere ofrene til at søge hjælp. Fra samme hospital behandlede MSF undernærede børn og kolera-patienter. MSF støttede desuden to klinikker, som har over patienter om måneden Bevilling fra Danida: Indonesien I Indonesien hjalp MSF s nødhjælpshold mennesker, der var ramt af epidemier, jordskælv og oversvømmelser. MSF leverede plastpresenninger, tæpper, myggenet, køkkengrej og hygiejnepakker og tilbød psykologisk hjælp til de berørte. MSF behandlede desuden mæslingeudbrud og malaria og sørgede for mor og barn sundhedspleje i isolerede egne. MSF s indsats efter tsunamien i december 2004 fokuserede især på psykisk sundhed og genopbygning af ødelagte sundhedscentre. I slutningen af 2006 var sundhedssituationen vendt tilbage til normalt niveau, og derfor neddroslede MSF nogle aktiviteter, mens andre blev overdraget til de lokale sundhedsmyndigheder. Private bidrag fra Danmark til Indonesien generelt: Private bidrag fra Danmark efter tsunamien: Kenya MSF ydede sundhedspleje til de mellem 0,6 og 1,2 millioner mennesker, der lever i ekstrem fattigdom i slumområdet Kibera. Der var især fokus på behandling af hiv/aids og tuberkulose. I 2006 havde MSF omkring konsultationer hver måned, og cirka modtog behandling med livsforlængende hiv-medicin. MSF opstartede også et program for svært underernærede børn i El Wak, som var ramt af tørke i MSF gennemførte blandt andet vandtransport, madudlevering til børn under fem år og stod bag en vaccinationskampagne mod mæslinger, der nåede børn På øen Papua i Indonesien gennemførte MSF en vaccinationskampagne mod mæslinger. Foto: MSF Pakistan I 2006 etablerede MSF et projekt for at yde sundhedshjælp ved fødsler på Agra hospitalet og en række sundhedscentre i den nordøstlige grænseprovins. MSF tilbød også andre former for behandling, for eksempel for åndedrætsinfektioner, traumer og kroniske sygdomme. Arbejdet med at erstatte den ødelagte sundhedsstruktur efter jordskælvet i oktober 2005 fortsatte i Indsatsen fokuserede på Bagh-distriktet, hvor kæmpe uddelinger af telte, tæpper og byggesæt fandt sted for at hjælpe folk gennem vinteren. Private bidrag fra Danmark til Pakistan generelt: Private bidrag fra Danmark efter jordskælvet: Rusland For at forbedre befolkningens adgang til både almindelig sundhedspleje og hospitalshjælp arbejdede MSF med to ambulante klinikker i Grozny, Tjetjenien. Der blev udført mellem 700 og 1.000

10 Nyhedsjournalen nr. 71 UDDELING En dag kom en mor ind på klinikken med sit barn, som var i kramper, fordi hun var så syg af malaria. Der var stuvende fuldt, og 100 mennesker sad og ventede, men der blev lige så roligt banet vej, og de lokalt ansatte sygeplejersker begyndte at hjælpe hende. På trods af kaoset havde de stadig overblikket til først at hjælpe dem, der virkelig havde brug for det. Og pigen overlevede. Jeg har stor respekt for den energi, de lokalt ansatte lægger i deres arbejde. LAKÉ KRISTENSEN, SYGEPLEJERSKE, UDSENDT TIL SIERRA LEONE I 2006 Sygeplejerske Laké Kristensen tilser et lille barn på Jimmi Bagdo klinik i Sierra Leone, hvor hun arbejdede. Foto: Petra Harder konsultationer om måneden på den ene klinik, og mellem og på den anden. I den nordøstlige del af Tjetjenien begyndte MSF et projekt, som hver måned havde mellem og sundhedskonsultationer. I hele 2006 fortsatte dagscentret for gadebørn i Moskva, men som planlagt blev centret lukket i marts Sierra Leone I Sierra Leone lagde MSF hovedvægten på at hjælpe nogle af de mest udsatte grupper efter borgerkrigens afslutning: Børn og kvinder. På Godoma Henvisningscentret indlagde MSF hver måned cirka 750 patienter i det terapeutiske ernæringscenter. MSF støtter også fem offentlige sundhedsklinikker i lokalsamfundet, hvor der gives konsultationer per måned Sudan (inkl. Darfur og Sydsudan) I Sudans Darfur-provins fortsatte arbejdet under vanskelige betingelser, da sikkerhedssituationen i området blev forværret i løbet af I byen Kebkabiya drev MSF tre klinikker, som betjente omkring indbyggere hovedsageligt flygtninge. I nogle områder af Darfur måtte MSF lukke projekter i det meste af 2006, da de udsendte og lokale medarbejderes liv var truet på grund af kampenes opblussen. I Sydsudan arbejdede MSF for at få gang i det eneste statshospital i byen Bor. Det skete blandt andet ved at levere medicin, oplære personale og sørge for byggearbejde på hospitalet. Ved udgangen af 2006 var hospitalet i stand til at modtage 115 patienter dagligt. MSF behandlede desuden underernærede børn, kolerapatienter og ydede mor og barn sundhedspleje Bevilling fra Danida: Somalia I Bakool-regionen drev MSF et sundhedscenter med ambulatorium, en almen- og en børneafdeling, ligesom der behandles patienter med tuberkulose og ydes mor og barn sundhedspleje. MSF opretholdt desuden kapacitet til at reagere i tilfælde af en akut kolera-epidemi eller udbrud af andre epidemier. I februar overtog MSF Istarlin Hospitalet i Galgaduud-regionen med operationsafdeling, ambulatorium, sengeafsnit for børn og voksne og terapeutisk ernæringsafdeling. MSF udførte al behandling på hospitalet inklusiv den livreddende kirurgi gratis Anders Neergaard Jacobsen havde et tæt samarbejde med de lokale medarbejdere, da han var udsendt som logistiker til Sydsudan. Foto: Stanley Chau Ming

11 DANSKE BIDRAG Derudover gik de danske bidrag til Regnskab Revideret regnskab for 2006 for Læger uden Grænser i Danmark blev godkendt den 6. juni 2007, og her følger et sammendrag af de vigtigste tal. På kan regnskabet findes i sin fulde længde. Nyhedsjournalen nr Tchad Sydafrika Malawi Angola Thailand Cambodja Rwanda Etiopien Armenien Peru Guinea Den Centralafrikanske Republik Niger Zimbabwe Indien Kina Malaysia Gadebørn i Burkina Faso Libyen Mozambique Uganda Nepal Libanon Mauritanien Brasilien Afghanistan Irak Serbien Guatemala kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 833 kr. 500 kr. 563 kr. 250 kr. Indtægter DKK Private midler Støtte fra Danida 1) Bidrag fra MSF-Belgien Andre indtægter Renteindtægter Indtægter i alt Udgifter Midler brugt i felten i ) Indsatsforberedelse 3) Bidrag til internationalt kontor DNDi 4) Access Campaign 5) Internationale udgifter Personale Administration 6) Husleje Informationsarbejde Indsamlingskampagner Konsulenthonorarer Rejseomkostninger Afskrivning på inventar m.v Omkostninger i Danmark Der udbrød en koleraepidemi, mens jeg arbejdede i Sydsudan. Det var utroligt at opleve, hvordan vi i løbet af 24 timer fik stablet en koleralejr på benene. Fuldstændig afkræftede børn og voksne kom ind, og med enkle midler fik de det bedre meget hurtigt. Hvis vi ikke havde været der, var de gået til, for der var ikke andre end os. ANDERS NEERGAARD JACOBSEN, LOGISTIKER, UDSENDT TIL SYDSUDAN I 2006 Ændringer i hensættelser 7) ( ) 1) Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet og Finans- og Biblioteksstyrelsen er fratrukket returnerede ubrugte midler fra DANIDA. 2) Tidligere hensættelser uddelt i 2006 samt uddelinger i ) Udgøres af 'Udsendelse af danske frivillige og bidrag til projektstyring' samt direkte omkostninger ifbm. udsendelse af frivillige til felten. 4) DNDi projektet forsker i nye mdicinske præparater til de oversete sygdomme som malaria og Chagas Disease (se evt. 5) Access projektet har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin. 6) Administrationsomkostninger er fratrukket udgifter til DNDi, Access samt bidrag til det internationale kontor. 7) Hensættelserne er faldet fra kr i 2005 til kr pr Heraf udgør private midler kr

12 Nyhedsjournalen nr JULEGAVER FRA MSF Red liv med en gave PILGRIM støtter Læger uden Grænser (MSF) ved at designe og producere særlige MSF-smykker. Som julegave i 2007 kan du købe et fint halssmykke med en globus, der kan åbnes. Inde i globen finder du en lille seddel, der giver eksempler på, hvad MSF kan udrette for det beløb, halskæden har kostet. Julegaveidéen til manden er en flot nøglering i læder og metal, også med en globus som motiv. Både nøglering og halskæde koster 199 kr. plus forsendelse. PILGRIM betaler alle omkostninger i forbindelse med design, produktion og moms, og hele beløbet går altså ubeskåret til MSF's arbejde for mennesker i nød. Julegaverne og kortene kan købes på eller bestilles på telefon Julehilsen med mening MSF har lavet et særligt julekort, der udover at være en julehilsen er en støttegave på 45 kr. På kortet ses nyfødte tvillinger, hjulpet til verden i Sierra Leone af den danske jordemoder Thilde Knudsen. Til kortets pris lægges moms og forsendelse. MSF-Julekort Du kan også vælge at købe en pakke med fire MSFjulekort og konvolutter. Hver hilsen, du sender, støtter MSF's arbejde med 12 kr. På bagsiden af kortet kan du se eksempler på, hvad et lille beløb kan betyde for børns sundhed. Pakken koster 69 kr. inklusive moms og forsendelse. Gyldne julekort Til dig, der ønsker et mere traditionelt julekort, har vi fire elegante julekort designet af Jette Frölich. Kortene er præget med guldfolie og leveres med selvklæbende konvolutter i god kvalitet. Prisen for fire stk. inklusive moms og forsendelse er 69 kr. Gavebeviser Med et gavebevis til én, du holder af, kan du støtte MSF's arbejde generelt eller børn og deres forældre i DR Congo. Beviserne indeholder billeder, facts og historier fra henholdsvis MSF's nødhjælpsarbejde og arbejdet i DR Congo. Øverst på gavebeviset kan du skrive modtagerens navn. På kan du købe gavebeviser til 250 kr. og 500 kr. Du kan også kontakte MSF på telefon for at bestille et gavebevis med en højere værdi. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Norbert Payne, projekt koordinator, DR Congo/Bunia 2 Mohammed Eltom M. Hamid, læge, Kenya/Nairobi 3 Himedan Mohammed Himedan, projekt koordinator, Kenya/Busia 4 Edda Schmidt-Bambach, administrativ koordinator, Liberia/Monrovia 5 Anders Bæhring, logistiker, Liberia/Monrovia 6 Malene Flanding, antropolog, Malawi/Thyolo 7 Martha Topperzer, sygeplejerske, Niger/Maradi 8 Serina Macdonald, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 9 Käthe Bredlund Sørensen, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 10 Anette Flugt, læge, Sierra Leone/Bo 11 Lone Jensen, læge, Somalia/Jowhar 12 Bjørn Heinesen, logistiker, Nordsudan/Darfur 13 Matthias Gamrath, administrator, Nordsudan/Darfur 14 Trine Marrot, sygeplejerske, Nordsudan/Port Sudan 15 Sanni Bundgaard, jordemoder, Sydsudan/Pibor 16 Eva Capa Corrales, projekt koordinator, Zimbabwe/Epworth 17 Tomas Østergaard Jensen, læge, Zimbabwe/Epworth Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, Redaktion og tekst Eline Holm, Maria Dohn, Mikkel Dalum, Anne Larsen. Redaktionen afsluttet den 24. september 2007, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design, Fotos øverst side 3: Fiona Lloyd Davies, Wayne Conradie, Pep Bonet. Fotos øverst side 5: Filip Claus, Sofie Stevens/MSF, Alixandra Fazzina. Fotos øverst side 7: Alixandra Fazzina, Marcus Bleasdale. Fotos øverst side 9: Pascale Zintzen/MSF, Sophia Ioannou/MSF