Mennesker mødes og integration opstår
|
|
- Lise Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mennesker mødes og integration opstår Erfaringer fra projekt Fællesskab og integration Et mentornetværk for danskere og nydanskere
2 Projekt Fællesskab og integration - et mentornetværk for danskere og nydanskere Forord Projekt Fællesskab og integration havde som mål, at danskere og nydanskere kunne mødes på tværs af kultur og nationalitet, få fælles oplevelser i deres fritid og mulighed for at tale sammen. Vi ville gøre en indsats for, at danskere og nydanskere kunne mødes indenfor de rammer for det sociale og frivillige arbejde, der foregår i Frelsens Hærs væresteder. Projektet har til huse i Kalejdoskop, et være- og kursussted på Nørrebro, der er drevet af Frelsens Hær. Mentornetværket har i perioden maj 2006 til juli 2007 været støttet af EU - Socialfond, Tips- og Lottomidler og Frelsens Hær. Vi har brugt mentormodellen som en indgang til, at danskere og nydanskere kan lære hinanden at kende. Mentoren kan dele ud af sine livserfaringer og være en god samtalepartner. Mentee kan komme i dialog med en dansker. Mentor får samtidig en indsigt i sin mentees livsvilkår og kulturbaggrund. Følgende spørgsmål er hørt i Kalejdoskop Hvorfor lever danskere og nydanskere dør om dør uden at kende hinanden? Hvordan kan det være, at mange nydanskere kun kender professionelle danskere som f.eks. sagsbehandlere, læger og pædagoger? Hvor kan danskere og nydanskere mødes og lære hinanden at kende? Der er tradition i Danmark for at mødes i foreninger og klubber om andre ting i livet end arbejde og uddannelse. Det er et kendt fænomen, at de fl este danskere får job via deres personlige netværk. Som nydansker kan foreningslivet være en mulighed for at få skabt nye kontakter blandt danskere, få mere viden og få mod på at søge uddannelse og job. Igennem uformelle mødeformer kan problemet med isolation løses, og der kan skabes en større forståelse for hinandens liv og kulturbaggrund. I denne rapport vil vi fortælle om vores erfaringer med at danne mentornetværk for danskere og nydanskere, og forhåbentlig kunne inspirere foreninger, væresteder, idrætsforeninger, kvindeforeninger, sprogskoler, medborgerhuse, beboerforeninger og fagforeninger til at bruge mentornetværk som en enkel og spændende måde at fremme integrationen mellem danskere og nydanskere. Vi vil sige tak til alle mentorer og mentees, der har deltaget i mentornetværk og til alle medarbejdere i Kalejdoskop. Det er jeres fortjeneste, at vi fandt nye veje til mere tolerance og forståelse af hinanden. Venlig hilsen Malene Mølsted Zapffe, Projektleder Preben Kristensen, Projektholder Alt for mange steder skal det gå så stærkt. Vi har brug for at tale sammen på kryds og tværs. (Mentee) 2
3 Projekt Fællesskab og integration har arbejdet ud fra følgende vision, mission og idegrundlag indenfor rammerne i det frivillige, sociale arbejde Vision Det frivillige arbejde kan nedbryde barrierer mellem danskere og nydanskere. Det skal være muligt for danskere at melde sig som mentorer og kunne gøre en forskel. Det skal være muligt for nydanskere at få kontakt med danskere via mentornetværk. Mission At være ramme for integrationsfremmende aktiviteter og give plads til et fællesskab. At skabe dialog og mere viden om hinandens liv og kulturelle baggrund gennem mentorforløb. At skabe møder og fritidsaktiviteter i et alkoholog røgfrit miljø, hvor alle kan være med til at præge indhold og aktiviteter uanset baggrund og alder. Fællesskab og integration Projekt Fællesskab og integration et mentornetværk for danskere og nydanskere Mål og resultater for projektet Der har deltaget 27 mentees og 21 mentorer, i alt 48 personer, i Fællesskab og integration. Ved etablering af mentornetværk havde vi sat os følgende mål, at Ca. 30 par, en mentor og en mentee, gennemførte programmet. Mentees og mentorer fi k et bredere socialt og kulturelt perspektiv i deres tilværelse. Ca. 50 % af mentees vil blive aktive i foreningslivet. Min. 50 % af mentorer fremover vil medvirke aktivt i at inddrage borgere med anden etnisk baggrund i lokalsamfund, foreninger og egne netværk. Mentees får øget viden om hvordan en forening fungerer og hvordan man får demokratisk indfl ydelse. Mentees får et kompetenceløft ved at deltage i kurserne. Idegrundlag At give lokale beboere mere kendskab til foreningsliv og støtte dem i at bryde med isolation ved at deltage i kurser og netværk i et værested som Kalejdoskop. At udvikle og afprøve hvordan frivillige mentorer kan medvirke til at integrere nydanskere i forenings- og fritidslivet. At fi nde nye mødeformer, der er strukturerede og afgrænsede og som opfylder ønsket om at lære hinanden at kende, hjælpe hinanden og hygge sig sammen. Det er dejligt at kunne mødes på tværs af nationalitet og alder (Mentor) Det kunne lade sig gøre at skabe et velfungerende mentornetværk, fordi vi havde I forvejen god kontakt til potentielle mentees. Gode og fl eksible lokaler at mødes i. Konkrete kursustilbud i foreningen som mentor/ mentees kunne deltage i. Projektleder havde lang erfaring med integration af nydanskere. 3
4 Resultater Vi har lært, at integration består af komplekse processer, så vi må begynde dèr, hvor udfordringerne er de største. Den tilgang har været styrende af indhold for såvel fællesmøder som de individuelle samtaler mellem mentee og mentor. En gevinst ved mentornetværket er, at i takt med at den enkelte mentee har fået ryddet op i sine udfordringer, er interessen for at søge arbejde vokset. 25 % af mentees har via mentornetværket været i praktik eller fået arbejde i projektperioden. Vi kan nu se, at der er potentiale til at have et ekstra trin på projektet, hvor mentorer hjælper mentees med konkrete opgaver, der fører til større selvstændighed og selvforsørgelse. Fællesskab og integration Dannelse af mentornetværk Rekruttering af mentees og mentorer: Den ene målgruppe, nydanskerne var vi allerede kontakt med via vores kurser i Dansk/samfund. De havde udtrykt et ønske om at mødes med danskere og var interesseret i at blive mentees. Vi havde også kontakt til ældre danskere via vores kurser i IT og motion, men ikke nok til at starte et mentornetværk. Via annoncer i lokalaviser og lokalradio kom vi i kontakt med fl ere danskere, som gerne ville være mentorer. Derefter fulgte samtaler med mentees og mentorer samt informationsmøder, hvor de fi k set miljøet i Kalejdoskop, før de meldte sig til et forløb på 8 mødegange. Der har været gennemført i alt tre forløb. De to første hold har været kvindegrupper, hvoraf hold 2 fortsætter med at mødes to gange om måneden. Deltagerne har brugt hinanden og mentorer til at være bisiddere og hjælpe til med korrespondance til f.eks. A-kasse, læge, pladsanvisning, jobansøgninger m.v. Hold 3 er et hold med fl est mænd, de har hovedsageligt haft fokus på at lære hinanden at kende og sammen tage ud til f.eks. en kajakklub, på bymuseum og på cykelture. Om mentormodellen Man kender til brug af mentorordninger på virksomheder. Her er det den erfarne mentor, som stiller sin viden og netværk til rådighed for den nye medarbejder. Som nydansker skal man lære at orientere sig og forstå sit nye land og opbygge et nyt personligt netværk. Her kan en mentor hjælpe. I vores mentormodel er der to former for møder. Der er møder, hvor mentor og mentee mødes alene og så er der møder, hvor alle mentorer og mentees er samlet. Vekselvirkningen mellem de to mødeformer er egnet til at fungere i det frivillige arbejde. Her er plads til fl eksibilitet, mangfoldighed og spændende samtaler på kryds og tværs i gruppen. Når parrene mødes enkeltvis, er der plads til de mere tætte samtaler. I den store gruppe er det også muligt at ændre på parrenes sammensætning efter behov. Hvis en mentee eller mentor holder op kan en ny komme ind i gruppen. Er blevet mere opmærksom på, at der er et ansigt bag, når man møder fremmede mennesker på f.eks. gaden. (Mentor) Matchning af mentor og mentee foregår på baggrund af samtaler og informationsmøder. De oplysninger, som projektleder får, danner match enten på fælles interesser eller ved at mentor har en personlig kompetence/ livserfaring som mentee efterlyser. Det kan f.eks. være fælles interesser indenfor f.eks. musik, madlavning eller et sprog. Det kan være et tema som mentee ønsker at drøfte, f.eks. børneopdragelse i Danmark, hvor en mentor, som f.eks. er pædagog på efterløn, kan dele sin viden om børn og institutionslivet. Det er vigtigt, at mentor forstår, at de har et ansvar for at få kommunikationen til at fungere med mentee. Det er en aftalt relation, og mentor skal gøre op med sig selv, hvad han/hun gerne vil bidrage og støtte med, og hvor der kan være personlige grænser for mødeformer og hjælp. Mentee skal være afklaret med, at et mentorforhold kan være en lærerig oplevelse og en udvidelse af ens netværk, men at det ikke nødvendigvis udvikler sig til et venskab. Mentee skal tænke over hvad og hvor meget, der ønskes hjælp til. Både mentor og mentee kunne i projektforløbet bedst lide, at det var projektleder, der matchede parrene og helst tidligt i forløbet. Det er vigtigt at gøre begge parter klar over, at de skal melde tilbage, hvis forholdet ikke fungerer. Projektlederen kan så hjælpe med at opklare evt. misforståelser eller fi nde et nyt match af parrene. 4
5 Målgrupperne Der er to målgrupper i et mentornetværk. Mentees nydanskere og mentorer danskere. Her beskrives deltagerne: Mentees - nydanskere Udenlandske kvinder og mænd, mellem 20 og 40 år. 80 % kvinder og 20 % mænd. De fl este har arbejdet i hjemlandet. De færreste har haft arbejde i Danmark. Alle er forsørget af kontanthjælp eller af ægtefælle. De fl este har min. 9 års i skole gang. Flere har en videregående uddan nelse, som f.eks. lærer eller revisor. De har boet i Danmark mellem 3 mdr. og 10 år. De fl este bor i lejelejlighed på Nørrebro i København. De kommer fra f.eks. Pakistan, Tyrkiet, Thailand, Libanon, Palæstina, Marokko, Irak, Iran, Brasilien, Mexico, Cuba, Guatamala og Somalia. Få er aktive i foreninger og har ikke det store kendskab til fritidstilbud. De har et spinkelt personligt netværk og kender ofte kun landsmænd og ægtefællens familie. Mentorer - danskere Danske mænd og kvinder i alderen år. 80 % er kvinder og 20 % mænd. De bor på Nørrebro, Østerbro, Amager, Valby og Frederiksberg i andels- og lejelejligheder. De har været aktive i foreninger. De går på kurser i fritiden. De har ofte rejst meget, fl ere har boet og arbejdet i udlandet. De har haft arbejde i fl ere år og har en bred erhvervserfaring. De har et bredt personligt netværk. De er enten selvstændige, har deltidsarbejde, efterløn, pension eller dagpenge. De fl este har f.eks. en mellemlang uddannelse. Nogle har cand. mag og få har en kort uddannelse. De har et personligt overskud og livserfaring. Mentees er desuden kendetegnet ved at leve isoleret og føle sig ensomme, men på to forskellige måder Den ene gruppe er gift med en dansker og venter på opholdstilladelse. Deres ophold er godkendt, men under behandling i Udlændingeservice, og ventetiden for borgere fra lande uden for EU er ca måneder. I denne periode har de ikke et cpr.nummer og kan derfor ikke søge arbejde, læge eller sprogskole. Men de må gerne deltage i frivillige foreningers aktiviteter. Den anden gruppe har boet i Danmark i fl ere år. Det er primært kvinder som har gået hjemme med små børn. De har ikke været i arbejde og har ikke megen tiltro til egne ressourcer. Sprogskole har ofte været afbrudt af barselsperioder og sygdom. De fl este vil helst mødes om formiddagen, når ægtefællen er på arbejde. Et arabisk ordsprog siger: Først skal man spise sammen og så gå ud sammen det passer fint til at vi først mødes, spiser sammen og lærer hinanden at kende, før vi tager på udflugter (Mentee) Mentees - nationaliteter (inkl. deltagere dansk/samfund) Angola 1 Brasilien 19 filippinerne 4 Irak 6 Iran 1 Etiopien 1 Japan 3 Kina 2 Littauen 2 Libanon 5 Marokko 5 Mexico 3 Nigeria 1 Pakistan 7 Serbien 1 Slovenien 1 Somalia 3 Syrien 1 Tyrkiet 4 Deltagernes opholdstid i Danmark 30 Antal mdr. 3-6 mdr mdr. 1-3 år 3-6 år 6-12 år 5
6 Målgrupper fortsat Mentorer skal have mulighed for at mødes med mentees om dagen. Mentorerne ønsker at mødes under strukturerede former, der passer ind i deres hverdag. Flere er også frivillige andre steder. De vil gerne hjælpe med konkrete opgaver, såsom at skrive jobansøgninger eller gå med på offentlige kontorer. 25 Antal 4,5 Antal Alder Alder Aldersfordeling Mentees - nydanskere Aldersfordeling Mentorer - danskere De har engagement i samfundet og har udtrykt bekymring over tonen i integrationsdebatten. De fl este er over 45 år og prioriterer at være noget for andre. Nogle er søgende og nysgerrige og har lyst til at møde mennesker fra andre lande. Flere har mødt stor gæstfrihed på udenlandsrejser og ønsker nu at vise nydanskere den samme gæstfrihed. Fællesskab og integration Metodevalg og indhold i et mentornetværk Jeg glæder mig hver gang til vi skal mødes (Mentor og mentee) Vi har arbejdet ud fra den tanke, at det er dialogen i gruppen og mellem parrene, som er den centrale proces. Det var her, at fordomme om hinanden forsvandt. Det netop i dialogen at en personlig udvikling og forståelse for hinanden opstår. Der opstår mening gennem dialogen og i samspillet mellem den der taler, og den der lytter. Når mennesker, der har forskellig kulturbaggrund, opvækstvilkår og religion mødes, opstår der muligheder for nye samtaler med en anderledes respons. Det giver specielle forhold for den fl erstemmige dialog. Alle har forskellige baggrunde og taler ud fra forskellige kundskaber. Sprogbrug kan være forskellige, meningerne kan være forskellige. Her er der grundlæggende plads til både-og. Det er i dette spændingsfelt, at der opstår ny viden og forståelse for hinanden. I dette spændingsfelt kommer der inspiration til nye tankegange og nye handlemønstre. Det er på baggrund af dialogens betydning, at man skal forstå de uformelle samtalers virkning. Her er et par eksempler på spændingsfyldte samtaleemner, som blev til en lærerig og konstruktiv proces i mentornetværket. Ramadan og andre former for faste i kristendom og buddhisme. Ægteskab og kærlighed. Skal man være gift for at bo sammen? Det er nødvendigt, at projektlederen er sin rolle bevidst i disse flerstemmige dialoger. Det kan være hensigtsmæssigt med en ordstyrer eller runder, så emner samles op i løbet af et møde, og at alle er indforstået med hvad dialogen handler om. Det er vigtigt at alle deltagere føler sig anerkendt og accepteret. 25 Uddannelse Mentees - nydanskere Alternativ helbredelse og religioner. Hvordan kan man kombinere arbejdsog hjemmeliv? Børneopdragelse og ungdomsliv. Må piger tage på lejrskole? 12 Uddannelse Mentorer - danskere Mentor og mentee på cafétur Antal 0 Akademisk Mellemlang Erhvervsfaglig Grundskole 1-3 års skolegang Antal 0 Akademisk Mellemlang Erhvervsfaglig Selvstændig Ufaglært 6
7 Når et mentornetværk startes, skal man være opmærksom på følgende Først at indkalde henholdsvis mentorer og mentees til infomøde. Afklare, hvad den enkelte kan og ønsker at få ud af at deltage. Flere kommunikationsformer bruges før møderne. Både brev og telefonopkald. Det er ikke nok at skrive . Mødedatoer og tidspunkter er fastlagt på forhånd. Matche par tidligt i forløbet, brug gerne konkrete fælles interesser som grundlag. Mentornetværksgruppen beslutter i fællesskab, hvilke temaer man ønsker at mødes om. Lade ideer og initiativer fra mentorer og mentees være de grundlæggende aktiviteter. De er ofte mere interessante end udefrakommende oplægsholdere. Skab rum til uformelle samtaler; det er i disse dialoger at der opstår nye tanker og venskaber. Plads, både fysisk og mentalt, til at lave dynamiske gruppeforløb, hvor planer kan ændres med kort varsel, så der er plads til at nye ideer kan opstå. Fælles gruppeevalueringer af forløb, giver mulighed for nye ideer, og at man lærer af sine fejl undervejs. Eksempel på mødeforløb i mentornetværk: Det er et forløb på 8 mødegange. Første gang er et informationsmøde for de to grupper, mentorer og mentees hver for sig. Anden gang mødes hele gruppen, og de aftaler i fællesskab, hvilke ture de vil planlægge, og hvad vi ellers skulle mødes om. Gruppen her valgte at tage på ture til Glyptoteket, DGI-Byen og Frilandsmuseet og lave fællesarrangementer i Kalejdoskop med temaer, f.eks. en arabisk frokost, en tyrkisk- og en dansk frokost, hvor mentor/mentee parrene på skift står for maden. Vi har haft et foredrag om parfumer/olier fra hele verden. Parrene har været på besøg hjemme hos hinanden. Gruppen har valgt at fortsætte med at mødes efter de otte mødegange og mødes nu en gang om måneden til fælles hygge, samt en gang om måneden i selvstyrende grupper med forskellige temaer: Café-gruppen vil starte en cafe, Job-gruppen vil hjælpe hinanden med at søge arbejde. Hygge-gruppen vil gå ture sammen. Flere deltagere er med i fl ere af grupperne. Det er en rar måde at være sammen på, når vi spiser sammen (Mentor og mentee) 7
8 Fremtiden for projekt Fællesskab og integration Frelsens Hær og Kalejdoskop har søgt og fået midler, således at mentornetværk for danskere og nydanskere fortsat kan udbredes og udvikles. Tips- og Lottomidler til særlige sociale aktiviteter har givet tilsagn om støtte. Desuden er ansøgninger om tættere samarbejde med Københavns Kommune og Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret pt. til behandling. Integrationsarbejde Vi fortsætter integrationsarbejdet i nye mentornetværk på baggrund af de erfaringer, som vi har fået i projekt Fællesskab og integration. Der er pt. 2 mentornetværk, et for kvinder og et for mænd, som mødes til august De udgør et basisnetværk, hvori nye mentees og mentorer kan optages. Nogle af deltagerne har ønsket at danne 2 nye grupper, som også kan optage nye mentees og mentorer: Café-gruppen, som i samarbejde med Frelsens Hær, vil arbejde på at etablere en cafe med sund mad fra hele verden, hvor nydanske og danske kvinder vil skabe nye jobs og drive café. Interessant debat, da der var ramadan og muslimerne i gruppen fortalte om deres traditioner. Alle kunne spørge, og flere fortalte om traditioner i kristendommen, katolicismen og buddhismen med f.eks. fasten. Godt at tale om job, da AnneLise fortalte om de forskellige jobtyper i det pædagogiske arbejde. (Mentee) Job-gruppen vil mødes i Kalejdoskop, og her vil mentorerne støtte mentees i at søge job, praktikpladser og uddannelse. Kalejdoskop vil støtte begge grupper og fortsætte med at have kurser for mentees i dansk/samfund samt tilbyde mentorer og mentees kurser i konfl ikthåndtering og supervision. Desuden vil Kalejdoskop medvirke til en udbredelse af mentornetværk for danskere og nydanskere, internt i Frelsens Hær og eksternt i samarbejde med andre frivillige, sociale foreninger, samarbejdspartnere og bevillingsgivere. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte os, så deltager vi gerne i debatter, konferencer og temadage. 8
9 Projektets organisering De fysiske rammer Kalejdoskop er et kursus- og værested. Det ligger i Thorsgade 48 A, København N. Formålet er at støtte beboerne lokalt på egne betingelser ud fra tankerne om empowerment. Kalejdoskop er et åbent hus, der danner ramme for den personlige opkvalifi cering og integration mellem danskere og nydanskere. Kalejdoskop er åbent på hverdage fra Baldersgade Dagmarsgade Mimersgade Thorsgade Nørrebrogade Vi har et alkohol og røgfrit miljø, som er indrettet til, at der kan komme kørestole og barnevogne ind i alle lokaler. Der er vejledning, juridisk rådgivning, netværksgrupper og kurser i f.eks. IT, motion, dansk/samfund og sund mad. Kurserne udbydes til 50,- pr. måned. Vi har kontakt til en bred gruppe mennesker, ca. 60 % nydanskere og 40 % danskere. Der kommer ca. 250 mennesker i løbet af ugen. De fl este bor på Nørrebro og ønsker at bruge et eller fl ere af vores tilbud eller bare at mødes med andre. En stor del er udenfor arbejdslivet. Her kommer danskere som f.eks. er på efterløn, og nydanskere, som er mødre på barsel, og nyankomne udlændinge, der savner kontakt med andre i ventetiden på deres opholdstilladelse. Organisationsform Jagtvej Projekt Fællesskab og integration er en del af de øvrige aktiviteter i Kalejdoskop. Her er 3 faste medarbejdere, 5 timelønnede lærere og ca. 25 frivillige som hjælper med cafeen, lektiehjælp, juridisk rådgivning eller er mentorer. Projekt Fællesskab og integration blev ledet af Malene Zapffe, projektleder og Preben Kristensen, Projektholder. Projekt Fællesskab og integration var støttet af EU-Socialfonden. EVU stod for administration af Socialfondsprojekter, og der var tilknyttet en PSU konsulent, som har fungeret som rådgiver under hele forløbet. Discus var tilknyttet som ekstern evaluator. Desuden havde vi en følgegruppe med samarbejdspartnere, der bestod af Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret, Folkesundhed København og Etnisk Gymnastik Forening. 9
10 Økonomi Budgettet har været konstrueret, så det har haft en tæt korrespondance til projektplanen. EVU stillede fl g. krav til budgettet Periodiseret i 15 mdr. svarende til projektforløbet. Opdelt efter en fast struktur i lighed med andre EU-projekter. Budgettet opdelt i trimester perioder uden mulighed for at fl ytte udgifter på tværs af disse perioder. Projektets økonomi er procentvis fordelt følgende: Løn/Honorar 43% Befordring, kost og logi 4% Kontorhold mm. 4% Konsulent / undervisning 18% Markedsføring, reklamer 11% Husleje mm. 12 % Om projektstyring og økonomi Vi kan anbefale følgende: Vær forsigtig med at detaljere budgettet for meget før start. Foretag en løbende vurdering af projektet og reguler budgettet mindst én gang om måneden. Sørg for at alle projektmedarbejdere har kendskab til budget og løbende forbrug; opfat budgettet som et spejl af projektplanen. Hvis projektet administreres af en ekstern organisation som f.eks. EVU så lav alle aftaler skriftligt (også de små detaljer). Lad være med at udsætte den daglige afregning udfør projektregnskabet hver dag! Sørg for at have økonomi til kaffe/te og udfl ugter, så alle kan deltage gratis. Mentornetværk på tur 10
11 Andre gode råd og anbefalinger Rekruttering Det er godt at have kontakt med mindst én af målgrupperne på forhånd. Indkald hver mentor/mentee til et personligt interview før start. Vær tålmodig, det kan tage tid at få en gruppe i gang. Organisation Kombinér gerne projekt og andre aktiviteter som f.eks. kurser, det giver en synergi. Sørg for at have gode mødelokaler, hvor man kan lukke døren og etablere en gruppe. Giv plads til, at der kan starte et par stykker mere, selvom I er gået i gang. At målrette annoncer i valg af medier, f.eks. lokalaviser læses af mange voksne kvinder. Fagblade læses af mænd og kvinder. Opslag på sprogskoler læses af nydanskere. Hold fast i mødedatoer, også selvom der nogle gange er få deltagere. Samarbejdspartnere Brug samarbejdsparternes netværk til at udbrede ideen og evt. rekruttere mentorer og mentees herfra. Tilbyd at komme i deres organisation og fortæl om projektet. Lav evt. fælles arrangementer eller lån samarbejdspartneres lokaler til koloni etc. Samarbejde med de frivillige Lad gruppen selv bidrage med viden, erfaring og indslag. Vær åben overfor, at nogle deltagere får mest ud af at være i den store gruppe og andre er mere glade for relationer to og to. Vær ikke bange for at tale om følsomme emner, men sørg for, at debatter bliver ordentligt afsluttet. Vis taknemlighed for den frivillige indsats. Sørg for løbende supervision. På tur til Baggersmindelejren i Dragør 11
12 Links og henvisninger Links til bevillingsgivere og samarbejdspartnere Bevillingsgivere EU Socialfonden EVU Frelsens Hær KUF Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret Samarbejdspartnere Folkesundhed København Kultur og fritid, Københavns Kommune Ægteskab uden grænser Dansk Handicap Forbund Gymnastik Forening For Etniske Kvinder v. Suzzane Potempa Internationalt Kristent Center Ny Vej for Kvinder på Arbejdsmarkedet Følgende har lavet denne rapport Forfatter Malene Mølsted Zapffe Tilrettelæggelse Lene Davidsen Preben Kristensen Malene Mølsted Zapffe Grafik og layout Kristian Rasmussen 12
BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereKVINDEGRUPPEN METODEHÆFTE. Et mentornetværk for danskere og nydanskere. - et socialt, kulturelt kursus- og værested på Nørrebro
KVINDEGRUPPEN Et mentornetværk for danskere og nydanskere METODEHÆFTE - et socialt, kulturelt kursus- og værested på Nørrebro 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord - 4 Baggrundsstatistik - 5 OPSLAGSDEL Rekruttering
Læs mereFORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE
NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereOpfølgning på Integrationsindsatsen januar d
Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereMØDESTEDER & SPROGCAFÉER
KIT Kirkernes Integrations Tjeneste KIT MØDESTEDER & SPROGCAFÉER FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Sådan kommer man i gang Det er en fornøjelse at undervise flygtninge. De er meget taknemmelige og vil så gerne
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereBilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereEtniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk
Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen
Læs mereProjekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker
Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mereInspirationspjece til aktiviteter for kvinder
Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereStatus den frivillige mentorindsats
For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig
Læs mereViljestærke. er vejen frem. God integration:
foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der
Læs mereEvalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Dato for bevilling
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereNotat vedr. analyse af Værestedet.
HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDL. Dato: 20.07.2009 Notat vedr. analyse af Værestedet. Værestedet flytter pr. 1.9.2009 til nye lokaler i Humlehuset på Bryggerivej. Efter aftale med direktør Ulla Andersen er der
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereINDSTILLING Til Århus Byråd
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.
Læs merementor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år
mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end
Læs mereHvordan samarbejder Jobcenter Middelfart med den frivillige sektor?
Hvordan samarbejder Jobcenter med den frivillige sektor? Ulla Sørensen Mentorkoordinator Jobcenter Baggrund for opstart af frivilligt socialt mentorkorps i Jobcenterregi Opstart af pilotprojekt, Projekt
Læs mereKlubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument
Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:
Læs mereBilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan
Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri
Læs mereMænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse
Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereArbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet
Læs mereEt partnerskab mellem VINK & UU København
Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereGUIDE. Sådan starter I en ny forening
GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs merePartnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:
Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereVIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereNYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN
VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Projektperiode : 1.9.2008 31.8.2009
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereHandlingsplan Broen, VUC&hf Nordjylland
Handlingsplan Broen, VUC&hf Nordjylland 1. Forarbejde a. Målsætning & målgruppe: Formålet med projektet Broen er at sikre integration og at fastholde kursister med anden etnisk baggrund i uddannelsessystemet.
Læs mereSocial Medie. Strategi B2C BILAG
Social Medie Strategi For ikke- B2C virksomheder BILAG Indholdsfortegnelse Bilag 1 Søgeresultater på B2B, B2B og B2G side 3 Bilag 2 Vero Moda side 5 Bilag 3 Sephora side 6 Bilag 4 Coca Cola side 8 Bilag
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereMentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk.
Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk. Jeg er blevet bedt om at underholde med mine re
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 17.12.2008 - Bilag a 18 ansøgninger til frivilligt socialt arbejde i 2009 NOTAT Dato: 24. november 2008 Af: Trine Sandberg Ladegaard
Læs mereHvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018
Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018 Præsentation af LG Insight Analyser, evaluering, rådgivning m.m. Opgaver inden
Læs mereProjekt om ægtefælleforsørgede nydanskere
SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereKURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne
Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes
Læs mereLIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI
LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereTilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.
Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Bjerget, godkendt til 7 unge piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført
Læs mereForældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse
Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereVirksomhedernes Sociale Barometer
Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereGør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber
Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber GLÆDE FÆLLESSKAB NÆRVÆR NATUR DRØMME MINDER Vær med til at gøre børns drømme til virkelighed Bliv frivillig i Red Barnets familieklubber Udsatte
Læs mereGandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.
Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereKonceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne
1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Læs mereHvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev
Læs mere