Fakta om førtidspension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om førtidspension"

Transkript

1 Mela Kontakt: Mette Langager - - Tlf: Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse. Analysen har særlig vægt på udviklingen af psykiske lidelser som baggrund for tilkendelse af førtidspension, da andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse er stigende. Analysen slår fast, at denne udvikling gælder inden for alle alders- og uddannelsesgrupper. Analysen viser også, at kroniske psykiske lidelser i højere grad er årsag til førtidspension end såkaldte ikkekroniske psykiske lidelser. _ FTF har undersøgt omfanget af tilkendelser af førtidspension i periode fra 2004 til Det sker på baggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen. I FTF-analysen vises fakta om udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension fordelt på alder, diagnose og uddannelse. Formålet med analysen er at afdække fakta og aflive myter om førtidspension og dermed opbygge viden som kan danne baggrund for FTF s positioner i forhold til de politiske forhandlinger, der indledes i efteråret 2010 om omlægning af bl.a. førtidspension. Et af fokuspunkerne i de politiske forhandlinger bliver unge med psykiske lidelser som tilkendes førtidspension og deres muligheder for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse gennem et udviklingsforløb. FTF-analysen har derfor særlig vægt på udviklingen af de psykiske lidelser som baggrund for tilkendelse af førtidspension herunder udviklingen af psykiske lidelser, hvor der ud fra en lægefaglig vurdering er gode muligheder for bedring, hvis personen i tide tilbydes den rette behandling. Hovedkonklusionerne i FTF-analysen er; let af nytilkendelser af førtidspensioner har ligget konstant på omkring tilkendelser om år i perioden fra I 2008 og 2009 er antallet af nytilkendelser steget til et niveau omkring personer. Førtidspension tilkendes i højere grad til ældre end yngre. I 2009 er gennemsnitsalderen 47,9 år blandt nytilkendelserne. Godt 10 pct. af de nye førtidspensioner tilkendes til personer under 30 år og ca. 45 pct. er over 50 år. Aldersfordelingen har været stort set konstant i perioden fra 2004 til 2009 Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst på baggrund af en psykisk lidelse og et forhold som er blevet mere udtalt i den betragtede periode. I 2009 fik hver anden tilkendt førtidspension begrundet i psykiske lidelser. Notat Side 1

2 Tilkendelser på baggrund af kroniske psykiske lidelser er steget mest. Fra 2004 til 2009 har ca flere fået tilkendt førtidspension på baggrund af kroniske psykisk lidelse. For ikke-kroniske lidelser drejer det sig om flere tilkendelser. Stigningen i de psykiske lidelser sker inden for alle aldersgrupper. smæssigt er stigningen mindst for de unge under 30 år og ældre over 60 år. De unge lider i langt højere grad end de midaldrende og ældre af de såkaldte kroniske psykiske lidelser som mental retardering, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Godt 80 pct. af nye førtidspensionister i 2009 har en ufaglært eller faglærte uddannelsesbaggrund. 8 pct. eller ca nye førtidspensionister har en mellemlang videregående uddannelse. Stigning i førtidspensionstilkendelser I årene lå antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget konstant på omkring tilkendelser om året. Dog med en kortvarig stigning til lige over tilkendelser i Det kan formentlig forklares med førtidspensionsreformens ikrafttrædelse i Også 2007 adskiller sig fra de øvrige år. Her faldt antallet af nytilkendelser til knap Det var sandsynligvis en konsekvens af kommunalreformens ikrafttrædelse i I 2008 og 2009 steg antallet af nytilkendelser til omkring tilkendelser om året. Set i forhold til det gennemsnitlige antal førtidspensionstilkendelser fra på ca er antallet af nytilkendelser i 2008 og 2009 i gennemsnit steget med ca Stigning i førtidspensionstilkendelser førtidspensionstilkendelser førtidspensionstilkendelser Gennemsnitlig tilkendelser De midaldrende og ældre tilkendes førtidspension Ældre bliver i væsentlig højere grad tilkendt førtidspension end yngre. I 2009 er godt 45 pct. af nye førtidspensionister over 50 år. Kun 4 pct. af de nye førtidspensionister i 2009 er under 20 år svarende til ca. 700 personer. Og 8 pct. er mellem år - svarende til ca personer. Samlet set er godt 25 pct. af de nye førtidspensionister under 40 år. Notat Side 2

3 Aldersfordelingen har været nogenlunde konstant i perioden fra 2004 til Dog er andelen af årige faldet fra at udgøre 43 pct. af nye førtidspensionister i 2004 til en andel på 37 pct. i Som modsvar er andelen af de øvrige aldersgrupper øget med ca. 1 pct. point. siden Andelen af 40-49årige er dog øget med 2 pct. point siden Denne udvikling har betydet et lille fald i gennemsnitsalderen for personer som har fået tilkendt førtidspension. I 2004 var gennemsnitsalderen 48,3 år for nye førtidspensionister. Gennemsnitsalderen var faldet til 47,9 år i I debatten om førtidspension har fokus længe drejet sig om de unge. FTF-analysen viser, at kun et mindretal af nye førtidspensionister er unge. De vil dog modtage førtidspension forholdsvis længe. Flere ældre end yngre får tilkendt førtidspension Aldersfordeling over nytilkendte førtidspensionister, 2004 og Andel og antal pct. Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Gennemsnitsalder 48,3 47,9 47,9 Hver anden ny førtidspensionist har en psykisk lidelse Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst på baggrund af en psykisk lidelse. Andelen som har fået tilkendt førtidspension grundet en psykisk lidelse har været stigende igennem den betragtede periode. I 2004 var 38 pct. af nytilkendelserne til førtidspension begrundet i psykiske lidelser. En andel, der var steget til 51 pct. i Det svarer til at ca af de nye førtidspensionister i 2009 havde en psykisk lidelse. Sygdomme i bevægelsesapparatet er en anden væsentlig årsag til tilkendelse af førtidspension. I 2009 fik 19 pct. eller ca personer tilkendt en førtidspension på grund af sygdomme i bevægelsesapparatet. Det er en lidt lavere andel end i 2004, hvor 22 pct. af de nye førtidspensionister havde en sygdom i bevægeapparatet. Hjerte- og karsygdomme, sygdomme i nervesystem og sanseorganer og kræftsygdomme udgør hver især 6 pct. af førtidspensionstilkendelserne i Disse andele har stort set været konstante i den betragtede periode dog med undtagelse af, at andelen, der fik tilkendt en førtidspension begrundet i hjertekarsygdomme i 2004 udgjorde 9 pct. 1 I 1998 var andelen af nytilkendelser pga. af psykiske lidelser 23 pct. Notat Side 3

4 Psykiske lidelser er hyppigste årsag til førtidspension Nytilkendte førtidspensionisters diagnose, 2004 og 2009, andel og antal pct. Psykiske lidelser Bevægapparatsygdomme Hjertekarsygdomme Nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Ulykkestilfælde, vold Sygdomme i åndedræt Medførte misdannelser Social indikation Uoplyst, øvrige diagnoser I alt Psykiske lidelser er mangeartede Fokus i debatten om at begrænse tilgangen til livslang forsørgelse på førtidspension har været på den stigende andel, som får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at betragte psykiske lidelser som én sygdom, men i stedet gøre sig det klart, at psykiske sygdomme udgør et bredt spektrum af lidelser, hvor der er varierende chancer for helbredelse. Ud fra en lægefaglig vurdering kan de psykiske lidelser opdeles i hhv. kroniske og ikkekroniske psykiske lidelser 2. Ikke-kroniske psykiske lidelser er lidelser, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling, hvis den gives i tide 3. Det skal dog slås fast, at ikke-kroniske lidelser, som ikke behandles i tide og med den rette behandling, kan udvikle sig til kroniske lidelser med varig nedsat arbejdsevne. I forhold til diskussionen om, at begrænse tilgangen til førtidspension, herunder muligheder for helt eller delvist at genvinde arbejdsevnen, er en opdeling af de psykiske lidelser i hhv. kronisk og ikke-kronisk interessant. De ikke-kroniske psykiske lidelser består af seks lidelser, hvoraf periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion er de mest udbredte ikke-kroniske psykiske lidelser. Tre store grupper af kroniske lidelser er mental retardering, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. De ti hyppigste psykiske lidelser som nye førtidspensionister lider af fremgår af nedenstående tabel. Disse top-ti kroniske psykiske udgør ca. 70 pct. af de kroniske psykiske lidelser. 2 Definitionen af kroniske og ikke-kroniske lidelser er foretaget af FTF s lægekonsulent. 3 Denne opdeling skal ikke forstås sådan, at førtidspensionister, som lider af en af de ikke-kroniske lidelse ikke har en varig nedsat arbejdsevne, da en ikke-kronisk lidelse kan udvikle sig til en kronisk lidelse bl.a. hvis lidelsen ikke behandles i tide. Men det det skal forstås således, at der er gode muligheder for bedring, hvis personer med disse lidelser i tide får den rette behandling. Notat Side 4

5 Oversigt over kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser Ikke-kroniske psykiske lidelser Kroniske pskykiske lidelser Pct. Top-10 Pct. Post traumatisk belastningsreaktion Mental retardering Periodisk depresion Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd Somatoform tilstand Schizophrenia Tvangstanker/-handlinger 67 3 Psykisk udviklingsforstyrrelse Anoreksi 24 1 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur Bulimi 4 0 Angsttilstang Total Alkoholafhængigheds- syndrom Skizotypisk sindslidelse Skadeligt brug af alkohol Stemningslejeændringer(manio/depresiv) Definition af ikke kroniske lidelser foretaget ud fra lægefaglig vurdering. Hovedparten af de psykiske lidelser er ud fra en lægefaglig vurdering kroniske sygdomme. I 2009 drejer det sig om ca førtidspensioner eller 35 pct. af alle førtidspensionstilkendelserne. De ikke-kroniske psykiske lidelser udgør 15 pct. af alle pensionstilkendelser i 2009 og omfatter ca personer. I løbet af den betragtede periode har tilkendelser på baggrund af både ikke-kroniske og kroniske psykiske lidelser været stigende både antalsmæssigt og procentvis. smæssigt er de kroniske lidelser steget mest, men mindst procentvis. Nytilkendelser som følge af en kronisk lidelse er øget næsten svarende til en stigning 43 pct. let af nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser er steget med ca personer - svarende til 69 pct. Flest lider af kronisk psykisk lidelse Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter kroniske og ikke-kroniske psykisk lidelse, 2004 og 2009, andel og antal Andel af nytilkendelser Ændring '04-'09 Psykiske lidelser i alt Ikke-kroniske psykiske lidelser Kroniske psykiske lidelser Pct. Høj andel unge med psykiske lidelser, men få antalsmæssigt Der er en klar forskel på, hvilke diagnoser, der danner baggrund for en førtidspensionstilkendelse for unge, midaldrende og ældre. Notat Side 5

6 Andelen af førtidspensionister, der tilkendes på baggrund af en psykisk lidelse falder klart med alderen, mens fysiske lidelser som sygdomme i bevægeapparatet, hjerte- og karsygdomme og kræft får stigende betydning. Psykiske sygdomme mest udbredt blandt de unge Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter diagnose og alder, 2009, andel Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Psykiske lidelser Bevægapparatsygdomme Hjertekarsygdomme Nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Sygdomme i åndedræt Medførte misdannelser Ulykkestilfælde, vold Social indikation Uoplyst, øvrige diagnoser I alt med psykiske lidelser Blandt førtidspensionister under 50 år har hovedparten fået tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse og det er mest udtalt blandt de unge. I 2009 fik 82 pct. af de årige tilkendte en førtidspension grundet en psykisk lidelse. For de årige drejer det sig om 57 pct. Blandt årige er andelen med en psykisk lidelse 36 pct. Det er dog værd at slå fast, at selvom andelen med psykiske lidelser er højest blandt de unge, udgør de unge antalsmæssigt lang færre end midaldrende og ældre med en psykisk lidelse. Det hænger naturligt sammen med, at de unge under 30 år kun udgør godt 10 pct. af nye førtidspensionister. I 2009 fik 465 og ca unge under hhv. 20 år og 30 år tilkendt førtidspension med baggrund i en psykisk lidelse. Til sammenligning drejer det sig om årige. Unge under 30 år, der har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en psykiske lidelse udgør således 18 pct. af samtlige nytilkendelser med en psykisk lidelse i Blandt ældre er somatiske sygdomme hyppigere årsag til førtidspensionen end blandt unge og midaldrende. Næsten 50 pct. af de årige førtidspensionister i 2009 tilkendes således førtidspension på baggrund af sygdom i bevægeapparatet, hjerte- og kar, åndedræt eller kræft. Den tilsvarende andel for årige nye førtidspensionister er kun 16 pct. Medfødte misdannelser er en lille diagnosegruppe og det er kun blandt de helt unge, at førtidspension tilkendes med denne baggrund. Sygdomme i nervesystemet, ulykketilfælde og social indikation, er også forholdsvis små sygdomsgrupper blandt førtidspensionister. Disse sygdomme er ikke er aldersbetinget i forhold til tilkendelse af førtidspension. Psykiske lidelser stigende betydning for alle aldersgrupper Analysen viser, at det inden for alle aldersgrupper gælder, at psykiske lidelser i stigende grad er årsag til tilkendelsen af førtidspension. Notat Side 6

7 De psykiske lidelser er procentvis steget mest for de over 60-årige. I denne aldersgrupper er antallet nye førtidspensionister med en psykisk lidelse mere end fordoblet siden Herefter følger de unge under 20 år og de midaldrende på år, hvor antallet af nytilkendelser med psykiske lidelser er øget med pct. De årige har oplevet en stigning på godt 50 pct. De mindste procentvise stigninger i de psykiske lidelser har de årige og de årige førtidspensionister oplevet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom førtidspensionister med psykiske lidelser blandt ældre over 60 år og de unge under 20 år procentvis er vokset forholdsvis meget, så er de antalsmæssige stigninger blandt de unge og ældre forholdsvis små. Det hænger naturligvis sammen med, at antallet af nytilkendelser blandt yngre og ældre med en psykisk lidelse er forholdsvis lille. Fra 2004 til 2009 er antallet af førtidspensionister med en psykisk lidelse blandt de under 20 årige og de over 60 årige øget med hhv. ca. 180 og 200 nye førtidspensionister. let af unge under 20 år, der er tilkendt førtidspension på baggrund en psykisk lidelse udgør i 2009 om 465 personer. Det er en væsentligt mindre antalsmæssig stigning end blandt den store midtergruppe af årige førtidspensionister, hvor antallet af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse i perioden er øget med pensionister. I 2009 tilkendes ca årige førtidspension på baggrund i en psykisk lidelse. Psykiske lidelser stigende betydning inden for alle aldersgrupper Nytilkendte førtidspensionister med psykiske lidelser fordelt efter alder, 2004 og og andel Andel af nytilkendelser med psykiske lidelser Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Ændring Pct. De unge førtidspensionister har kroniske psykiske lidelser En aldersopdeling af kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser viser to forhold. For det første, gælder det for alle aldersgrupper, at kroniske psykiske lidelser er mere udbredt end ikkekroniske lidelser. For det andet, at de unge i højere grad end de midaldrende og ældre lider af kroniske psykiske lidelser. Det omvendte gør sig gældende for ikke-kroniske lidelser. De kroniske lidelser er den væsentligste årsag til tilkendelse af førtidspension blandt unge under 30 år - 70 pct. af alle tilkendelserne i denne aldersgruppe sker på baggrund af en kronisk psykisk lidelse. Blandt unge førtidspensionister er mental retardering, skitzofreni, skitzotypisk sindlidelse, psykisk udviklingsforstyrrelse og forstyrrelser i personlighedsstruktur de mest udbredte kroniske lidelser. Over 74 af de nye unge førtidspensionister med psykiske lidelser har i 2009 fået tilkendt førtidspension på af disse to lidelser. For de ældre falder andelen som får tilkendt førtidspension på baggrund en kronisk psykisk lidelse. For fx de årige er andelen 35 pct. i Notat Side 7

8 De ikke-kroniske lidelser udgør en meget lille andel blandt unge nye førtidspensionister. Det gælder både i starten og i slutningen af den betragtede periode. I 2009 havde kun 1 pct. af nye unge førtidspensionister under 20 år en ikke-kronisk psykisk lidelse. For unge mellem år drejer det sig om 6 pct. - eller 77 personer. Blandt de årige nye førtidspensionister er andelen med en ikke-kronisk lidelse væsentlig højere idet mellem omkring 20 pct. eller ca årige i 2009 er tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk lidelse. For de årige drejer det sig om 14 pct. I løbet af den betragtede periode er antallet med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser i steget for alle aldersgrupper. smæssigt er de kroniske lidelser vokset mere end ikke-kroniske psykiske lidelser. Det gælder særlig for nye førtidspensionister under 40 år og over 60 år. For fx unge under 20 år er antallet af nytilkendelser med en kronisk psykisk lidelse steget med ca. 290 personer fra , mens antallet med ikke-kronisk psykisk lidelse er øget med 9 personer. Ses på den procentvise stigning fra er det de ikke-kroniske psykiske lidelser, som er vokset mest. Unge førtidspensionister har kroniske psykiske lidelser Nytilkendte førtidspensionister med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser fordelt efter alder, 2004 og og andel Ændring '04-'09 Ikkekroniske Ikke-kroniske Kroniske Ikke-kroniske Kroniske Ikke-kroniske Kroniske Kroniske Pct. af tilkendelser Pct. af tilkendelser Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Notat Side 8

9 Førtidspensionisters uddannelsesbaggrund Førtidspension tilkendes ikke i lige stort omfang til alle uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte modtager i højere grad førtidspension end personer med en videregående uddannelse. Over halvdelen af de personer som har fået tilkendt førtidspension i 2009 er ufaglærte (højeste uddannelse er grundskole eller gymnasial uddannelse) og omkring 25 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Det svarer til knap personer. Personer med en videregående uddannelse udgør en langt mindre andel af førtidspensionisterne. I 2009 har 6 pct. af nytilkendte førtidspensionister, svarende til ca personer, en kort videregående uddannelse. Lidt flere - 8 pct. eller ca førtidspensionister har en mellemlang videregående uddannelse. Kun 2 pct. af de nye førtidspensionister har en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med uddannelsesfordelingen i arbejdsstyrken er de ufaglærte stærkt overrepræsenteret blandt førtidspensionister, mens faglærte og personer med en videregående uddannelse er underrepræsenteret. Det gælder i særlig udstrækning for personer med en lang videregående uddannelse. Uddannelsesfordelingen blandt nytilkendte førtidspensionister har stort set været konstant i den betragtede periode fra Ufaglærte tilkendes hyppigst førtidspension Uddannelsesfordeling for nytilkendte førtidspensionister, 2004 og Andel og antal Uddannelsesfordeling i befolkningen Ufaglært Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst I alt Pct. Psykiske lidelser udbredt uanset uddannelsesbaggrund Der er forskel på, hvilken diagnose førtidspension tilkendes på blandt de forskelle uddannelsesgrupper. Det gælder dog for alle uddannelsesgrupperne, at de psykiske lidelser er den hyppigste årsag til førtidspensionstilkendelsen - om end med varierende omfang. I 2009 fik 60 pct. af de ufaglærte førtidspensionister tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Det er en højere andel end blandt andre uddannelsesgrupper. Blandt nye førtidspensionister med en erhvervsfaglig uddannelse har 37 pct. en psykisk diagnose, mens andelen for førtidspensionister med en videregående uddannelser ligger mellem 43 pct. 50 pct. alt efter uddannelsen længde. Ses bort de ufaglærte stiger andelen med en psykisk lidelse således med uddannelsens længde. Notat Side 9

10 Førtidspensionister med en erhvervsfaglig og kort videregående uddannelse tilkendes hyppigere førtidspension på baggrund af sygdomme i bevægeapparatet end de øvrige uddannelsesgrupper. For de ufaglærte og personer med en kort videregående uddannelse drejer sig om ca. 25 pct. i For de øvrige uddannelsesgrupper ligger andelen mellem pct. Psykiske lidelser udbredt i alle uddannelsesgrupper Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter lidelse og uddannelsesbaggrund, Andel. Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Psykiske lidelser Kroniske lidelser Ikke-kroniske lidelser Bevægapparatsygdomme Øvrige sygdomme Uoplyst I alt I alt Psykiske lidelser steget mest for de mindst uddannede De psykiske lidelser er i stigende grad årsag til tilkendelsen af førtidspension og denne stigning har fundet sted inden for alle uddannelsesgrupper. Stigningen har været størst blandt de korteste uddannede. Blandt ufaglærte var psykiske lidelser baggrund for 42 pct. af førtidspensionstilkendelserne i Den andel var steget til 60 pct. i For personer med en mellemlang videregående uddannelse var de tilsvarende andele 38 pct. i 2004 og 46 pct. i Det er førtidspensionister med en ufaglært baggrund som har oplevet den største stigning i de psykiske lidelser. Fra 2004 til 2009 er ufaglærte med en psykisk lidelse øget med 66 pct. Det svarer til ca flere ufaglærte i 2009 har fået tilkendt førtidspension med baggrund i en psykisk lidelse end i For førtidspensionister med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse er antallet af førtidspensionister med en psykisk lidelse øget med mellem 53 og 60 pct. Blandt førtidspensionister med en mellemlang videregående uddannelsesbaggrund er antallet med psykiske lidelser øget med ca. 30 pct. i den betragtede periode. Notat Side 10

11 Psykiske lidelser steget mest for de mindst uddannede Nytilkendte førtidspensionister med psykiske lidelser fordelt efter uddannelsesbaggrund, 2004 og Andel og antal Andel af tilkendelser Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Ændring '04-'09 Pct. Notat Side 11

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2009-2013 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalderen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser

Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser Social og Sundhed Borger- og Socialservice Analyse af de bagvedliggende faktorer til den nuværende udvikling inden for førtidspensionsområdet. Indledning Ishøj Kommune har oplevet en kraftig stigning i

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension?

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Baggrundsnotat Hvis udviklingen fortsætter, får vi en større gruppe af unge, der bliver dømt helt ude af arbejdslivet.

Læs mere

Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsens statistikker

Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsens statistikker Førtidspensioner: Årsstatistik 2009 Ankestyrelsens statistikker Titel Førtidspensioner: Årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, Analysekontoret, juni 2010 Emneord Førtidspension, Ankestyrelsen, årsstatistik

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2008-2012 3 1.1 Færre tilkendelser af førtidspensioner i 2012 3 1.2 Uændret andel deltager i forudgående

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2016

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2016 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2012-2016 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder forsat færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

job eller førtidspension?

job eller førtidspension? Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension? V/ Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Spørgsmål til debat Skal psykisk

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspensioner: Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspensioner: Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Førtidspensioner: Årsstatistik 2008 Titel Førtidspensioner: Årsstatistik 2008 Udgiver Ankestyrelsen, Analysekontoret, juni 2009 Emneord Førtidspension, Ankestyrelsen, årsstatistik

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011 Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 346 Offentligt Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2007-2011 2 1.1 Kommunerne tilkendte færre førtidspensioner

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Analyse af førtidspensionsområdet i Aarhus Kommune

Analyse af førtidspensionsområdet i Aarhus Kommune Analyse af førtidspensionsområdet i Aarhus Kommune Særligt fokus på unge under 30 år på førtidspension Hvilke muligheder har Aarhus Kommune for at nedbringe antallet af førtidspensionister? INDHOLD 1.

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

Tema: Sygedagpenge og førtidspension TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2014

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2014 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2010-2014 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder forsat færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data.

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 23.8.2017 Notat Førtidspension og Seniorførtidspension Figur 1 Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt. 2017 kan være

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2015

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2015 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2011-2015 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalder

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner

Læs mere