Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS)"

Transkript

1 Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS) januar 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort... 2 Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter... 6 Beretning /2013: Vandplaner... 8 Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet Samlet vurdering og afsluttende bemærkninger

3 Indledning I dette papir gennemgår jeg 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Opgaven med at vurdere beretningerne er stillet i et brev fra Rigsrevisionen fra den 19. november Evalueringsspørgsmålene er: 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant 2. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? 3. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? 4. Er de tværgående og/eller borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Hver beretning skal til sidst hver især vurderes som tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende Evalueringen er skrevet ud fra forskerens faglige baggrund, som er i politologi og organisationsteori med særlig henblik på offentlig ledelse og styring. Jeg er professor i offentlig ledelse og styring ved Copenhagen Business School. Beretningerne er: Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter. Beretning /2013: Vandplaner Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet. Af disse beretninger er beretning 15 karakteriseret som borgernær og derfor er spørgsmål nr. 4 kun relevant for denne beretning. Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Problemstillingens relevans og begrundelse: Beretningen omhandler det Fælles Medicinkort, der er en digital løsning. Løsningen skal gøre det muligt at dele oplysninger om borgernes medicinering på tværs af enheder i sundhedsvæsenet. Beretningen fokuserer på baggrunden, udviklingen og implementeringen af det Fælles Medicinkort. Problemstillingen forekommer særdeles relevant. Digitale løsninger ses overalt i den offentlige sektor. I sundhedsvæsenet forekommer digitale løsninger at være oplagte. Perspektivet i en fuldt udbygget anvendelse af Fælles Medicinkort er da også, at der sikres en bedre medicinsk behandling, bedre patientsikkerhed og at der kan spares offentlige midler. Problemstillingen forekommer også velbegrundet. Der gives en udbygget begrundelse for, at det Fælles Medicinkort er vigtigt for den offentlige sektor. Digitaliseringen af den offentlige sektor er et væsentligt politiske prioriteringsområde for regeringen. Der eksisterer en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Der er også lavet en særlig digitaliseringsstrategi for borgernær offentlig service. 1 1 Regeringen, KL, Danske Regioner Den fælles vej til digital velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Se faellesoffentligdigitaliseringsstrategi

4 Danmark anses generelt for at være et af de lande i verden, der er allerlængst fremme med digitaliseringen af den offentlige sektor. 2 Det er derfor relevant for Rigsrevisionen med en beretning om en ny digital løsning, der har store potentialer for borgerne, og som kan støtte Danmarks placering internationalt med relation til digitalisering. Der gives også en yderligere begrundelse: Rigsrevisionen vil gerne forstå, hvordan tværsektorielle megaprogrammer (Rigsrevisionens egne ord p. 9.) fungerer. Revisionskriterierne relation til beretningens formål: Beretningens formål er delt i fire og vedrører forskellige aspekter af, om Sundhedsministeriet og NSI med fleres indsats har været tilstrækkelig for at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Revisionskriterierne er baseret på den fællesstatslige programmodel. Denne model er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i I beretningen (p. 9.) slås det fast, at Sundhedsministeriet har accepteret af denne model bruges som reference, selv om projektet om Fælles Medicinkort begyndte i Der har tidligere været anvendt en programstyrringsmodel (kaldet Managing Successful Programs ), som den fællesstatslige programmodel skulle være bygget på. Andre revisionskriterier er regler for bevilling fra ABT fonden, som gav den oprindelige bevilling som Fælles Medicinkort projektet hviler på. Der er anvendt skriftligt materiale og redegørelser fra de relevante enheder i sundhedsvæsenet. Desuden har Rigsrevisionen anvendt talmateriale fra den enhed i Sundhedsministeriet, som har projektledelsen for Fælles Medicinkort. Denne enhed hedder i dag NSI National Sundheds it), som er statslig institution, der indgår i Sundhedsministeriets koncern og som er forankret i Statens Serum Institut. NSI overtog ansvaret for Fælles Medicinkort i 2010 fra en organisation, der hed Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD). Det oplyses, at Rigsrevisionen også har anvendt to eksperter i it projektstyring for at få viden om de mere tekniske itaspekter af Fælles Medicinkort. Tidslinjen for undersøgelsen går fra 2008, da Fælles Medicinkort blev påbegyndt til 2014, hvor implementeringen af Fælles Medicinkort var i gang. Der er foretaget klare definitioner af de anvendte termer og begreber, og der er også en omfattende ordliste til sidst i beretningen. Læseren har dermed mulighed for præcis at vide, hvad de forskellige termer omfatter. Revisionskriterierne fremstår samlet set som relevante i forhold til formålene med beretningen. Beretningen lægger betydelig vægt på den fællesstatslige programmodel og ledelsesindsatsen i forhold til modellen. Da modellen har undergået en udvikling og er blevet gjort til standard af Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet er det kun naturligt, at modellen får en fremtrædende placering. Modeller gør det ikke alene; der skal være en ledelsesindsats til stede. Det er derfor især ledelsesindsatsen og ansvarsplaceringen for den manglende udøvelse af ledelse, som Rigsrevisionen baserer sin analyse på. Der er derfor mange kritiske faktorer, som Rigsrevisionen fremhæver, som udspringer af, at modellen ikke er fulgt. Et par eksempler herpå: Projektets økonomi baserer sig på bevillingen fra ABT fonden og regionernes afholdelse af yderligere omkostninger. Men selv om hver region siger, at de har afholdt udgifter, så er de samlede udgifter på tværs af regionerne ikke opgjort (p. 6, afsnit 7.) Dette er en åbenbar mangel, og i forhold til kriterierne, så burde en fællesstatslig programmodel ikke operere med, at de samlede omkostninger ikke kan gøres op. Altså må fejlen ligge et 2 Se om Danmarks placering internationalt på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: os/tal og statistik 3

5 andet sted. Rigsrevisionen peger derfor på en mangelfuld ledelsesindsats. Et andet eksempel: Der er ikke sammenlignelige opgørelser af anvendelsen af Fælles Medicinkort på sygehusene. Igen er det ikke nødvendigvis modellen, der er ringe, men derimod den ledelsesindsats, der skulle sikre koordinationen. Pilen peger dermed især på ledelsesindsatsen. Ledelse foregår normalt indenfor nogle styringsstrukturer og der findes et hierarkisk styringssystem, hvor ansvaret placeres i. Fælles Medicinkort er i udgangspunkt forankret i økonomiaftaler (p. 13.) og har en uklar ansvarsplacering. Rigsrevisionen fokuserer på Sundhedsministeriet og NSI, da NSI har ansvaret for tværgående digitalisering på sundhedsområdet (p. 14.). Især kritiseres ledelsesindsatsen indenfor NSI samt fra ministeriernes repræsentanter i bestyrelsen for Fælles Medicinkort projektet. Rigsrevisionen anfører, at der helst skal være én navngiven person, der er programejer, og at der var en programejer i begyndelsen af Fælles Medicinkort, da placeringen var i SDSD. Sidenhen blev programejerskabet forankret i 2 bestyrelser (Den nationale bestyrelse for sundheds it og Fælles Medicinkort programstyregruppen). Rigsrevisionen gør ret i at påpege den uklare ansvarsplacering (p. 15.). Rigsrevisionen anvender anvendelsesgraden hos praktiserende læger, som en indikator ud af flere på, om Fælles Medicinkort er implementeret. Går man nærmere ind i, hvad dette dækker over, så er det andelen af læger, der har foretaget mindst ét opslag i Fælles Medicinkort indenfor 4 uger (p. 7.). Her kunne det have været rart med noget at sammenligne med. Hvor mange opslag foretager praktiserende læger normalt i løbet af en 4 ugers periode? Er ét opslag noget at være imponeret over eller er det absolut minimum? Klargøringen af denne definition er vigtigt, da et argument og hele figur 3 p. bygges op om anvendelsesgraden. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion: Beretningen konkluderer, at en række aktører i sundhedsvæsenets indsats for at udvikle og implementere Fælles Medicinkort har været utilstrækkelig på afgørende punkter. De aktører, hvis indsats især påtales, er Sundhedsministeriet, NSI og regionarner. Desuden er prisen for at indføre Fælles Medicinkort ukendt, hvilket i besparelsestider må anses for kritisabelt. Rigsrevisionen opfordrer de ansvarlige partnere til at gøre en ny og bedre indsats for at nå målene med Fælles Medicinkort. På baggrund af konklusionerne har Rigsrevisionen 5 konkrete anbefalinger. Hele afsnittet Undersøgelsens konklusion pp. 2 3 burde rettelig hedde Undersøgelsens konklusion samt anbefalinger, da anbefalingerne udgør en vigtig del af konklusionen. Analysen er særdeles grundigt gennemført, vidner om stor detaljeindsigt og foretages på baggrund af et omfattende datamateriale. Det er imponerende, hvad Rigsrevisionen har kunnet grave frem om Fælles Medicinkort. Analysen virker derfor som helhed dybdegående og overbevisende. I analysen er der gjort en del ud af at kortlægge den kronlogiske udvikling. Dette er illustreret med en række figurer med oversigt over centrale komponenter i programmet samt tidslinjer. Der er f.eks. også en oversigt over de politiske aftaler om at udvikle Fælles Medicinkort. Derudover er der flere figurer, der præciserer de ledelsesmæssige styringsrelationer. Det kunne have været ønskeligt med en figur med de centrale elementer i den fællesstatslige programmodel, da denne jo tillægges vægt i revisionskriterierne. Analysen er meget klar, når rammer for at gennemføre Fælles Medicinkort programmet skal forklares. Det fremgår, at programmet oprindeligt i 2008 baserede sig på en bevilling fra ABT fonden, og det 4

6 sidenhen har været basis for projektets økonomi. Det fremgår også, at der har været forskellige typer af ambitionsniveau i forhold til, hvor mange aktører Fælles Medicinkort skulle omfatte (private aktører, som apotekerne skulle inddrages, men er ikke blevet det endnu, da projektets implementering ikke er nået dertil). Analysen og sammenhængen til konklusioner og anbefalinger har også en række udfordringer. Der lægges stor vægt på at påtale ledelsesindsatsen. Der var en uklar fordeling af ansvar i styringsrelationerne. Men det beskrives aldrig i klare termer, hvorfor Sundhedsministeriets indsats i forhold manglende klarhed om bestyrelsens rolle og ansvar var utilstrækkelig. Derfor overlades det til læseren at gætte sig frem til mulige forklareringer, som f.eks. følgende: Var det simpel inkompetence, der gjorde ledelsesindsatsen mangelfuld? Var det manglende formelle ledelseskompetencer? Var det for ringe rekruttering af personer med de rette kvalifikationer? Var det andre arbejdsopgaver eller tidsnød, der forhindrede ministeriet i at tage ansvar? Var der en konflikt og ansvarsforflygtigelse mellem de forskellige aktører i styringskæden? Beretningen lægger en stor del af ansvaret på NSI ledelse og på Sundhedsministeriet. Nogle gange udtryk som Sundhedsministeriets repræsentant i bestyrelse og styregruppe for SDSD og NSI (p. 36., afsnit 37), og Finansministeriets repræsentant i bestyrelsen for NSI (p. 36, afsnit 88). Hvordan foregik rapporteringen til ministeriet og hvem tog ansvar herfor? I følge beretningen og den fællesstatslige programmodel består et programs ledelse af 3 ledelsesfora: programbestyrelse, programstyregruppe og programledelse, og relationen mellem dem i dette program har langt fra været optimal. Der kunne også tænkes andre alternative forklareringer: De oprindelige projektejere var dem, der ansøgte om bevillingen hos ABT fonden. Det var SDSD, men denne organisation blev senere nedlagt og erstattet af NSI. NSI kan derfor have fået et projekt, som de måske reelt ikke havde interesse i, men havde en formel opgave i at implementere. I tillæg til dette kunne man gå tilbage til begyndelsen: Projektet var påbegyndt som et fælles it projekt mellem staten, regionerne og kommunerne, men blev i 2010 overtaget af NSI, og derfor er de øvrige parters interesse i projektet måske dalet? Derfor kan det også være en lærdom, at staten ikke alene kan styre megaprogrammer, der skal omfatte hele den offentlige sektor (og med ambition om at nu ud til den private sektor også). En anden udfordring er den lære, der kan drages af Fælles Medicinkort for andre tværsektorielle megaprogrammer. Her er Rigsrevisionens anbefalinger, som følger den fællesstatslige programmodel, at ledelsen skal omfatte de parter, der bidrager til og har mulig gevinst af programmet; at der skal være milepæle med realistiske tidsfrister; at programmer bør reviewes hvert halve år; at digitale løsninger skal afprøves i mindre skala først; og at brugervenligheden skal testes først (p.3.). Disse anbefalinger er for så vidt udmærkede. Det er spørgsmålet, om ikke de skulle have været fremhævet endnu mere i beretningen. Beretningen kunne have heddet Tværsektorielle megaprogrammer: Anbefalinger på baggrund af en case om Fælles Medicinkort. Så kunne flere måske få glæde af den i fremtiden. Flere vil sandsynligvis søge på en publikation om megaprogrammer fremfor en publikation om Fælles Medicinkort. Hvis ambitionen er at rådgive fremtidige projekter om megaprogrammer, kunne publikationens titel have afspejlet denne ambition mere tydeligt. Endelig kunne beretningen have overvejet alternative organiseringsformer. Givet af styringen af denne type megaprogrammer kan være en for stor mundfuld for en statslig organisation, hvorfor så ikke overveje at lægge programstyringen ud i privat regi til private virksomheder, der specialiserer sig i programstyring? Beretningen kunne have 5

7 beskæftiget mere indgående med alternative måder at organisere megagprogrammer på baseret på erfaringer andre steder. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter Problemstillingens begrundelse og relevans: Staten køber ind for 3,4 mia. kr. i konsulentydelser om året, og der knytter sig derfor en naturlig interesse til, hvad pengene går til. Derfor har Rigsrevisionen haft en god begrundelse fra Statsrevisorerne for at give sig i kast med denne beretning. Det er i øvrigt tredje gang indenfor perioden , at statens konsulentbrug undersøges af Rigsrevisionen. Det vidner om den store interesse, som Statsrevisorerne (og dermed det politiske niveau) udviser for konsulentforbruget. Rigsrevisionen har tidligere kommet med anbefalinger til, hvordan statens brug af konsulenter kunne forbedres, og beretningen er en kærkommen lejlighed til at følge op på, om de tidligere anbefalinger er fulgt. Problemstillingen er derfor både velbegrundet og relevant. Revisionskriteriers relevans i forhold til beretningens formål: Formålet med beretningen er at undersøge om staten køber og anvender konsulenter på en hensigtsmæssig måde, og om Finansministeriet og ressortministerierne har retvisende informationer om statens brug af konsulenter og udviklingen i konsulentforbruget i perioden Revisionskriterierne er baseret på praksis på indkøbsområdet (baseret på relevante dokumenter, som bl.a. regeringens Strategi for intelligent offentlig indkøb ) og relevante regelsæt som tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv. Det er desuden undersøgt, om virksomhederne i staten anvender strategiske dokumenter som basis for deres konsulentindkøb. Som datamateriale er anvendt talmateriale og sagsdokumenter fra departementer og 10 udvalgte statsvirksomheder: SKAT, Vejdirektoratet, Rigspolitiet, DMI, Moderniseringsstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen, Det Kgl. Teater, Danmarks Statistik samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Revisionskriterierne forekommer særdeles relevante i forhold til undersøgelsens formål. Rigsrevisionen har i sin oversigt om viden om statens konsulenter anvendt Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase, hvor ministerier har været forpligtet siden 2007 til at indberette om køb af varer og tjenesteydelser. Rigsrevisionen oplyser, at bestemmelserne om indrapportering fremgår af cirkulære nr af 20. marts 2012 om indkøb i staten 2, stk. 5 ( indkøbscirkulæret ) (se p. 20). Det fremgår her, at der er købt ind for 3,6 mia. kr. og at der kun er to typer af indkøbskategorier relateret til konsulenter: konsulentydelser (ej it) og it konsulenter. Den første kategori omfatter rådgivningsopgaver, analyseopgaver, konsulentopgaver (sic!) 3, forskning, oversættelse/tolkning (p 21). Rigsrevisionen har ledt de relevante steder efter oplysninger, der kunne føre til svar på spørgsmålene om omfanget af statens brug af konsulenter. Det er relevant at bemærke, at Rigsrevisionens beretning er ganske afgrænset. Rigsrevisionen har afgrænset sig (p. 5., afsnit 9) fra at efterprøve priser og kvalitet af konsulentkøbene (og sammenhængen mellem dem) samt om opgaverne kunne være løst bedre og billigere andre steder. Hermed afskærer Rigsrevisionen sig fra at sige noget om Value for Money i 3 Hvordan kan en kategori om konsulentydelser med flere emner have konsulentopgaver som et af emnerne? 6

8 statens brug af konsulenter. Mens det rimeligvis er klogt i forhold til den konkrete beretning, så er opgaven med at vurdere Value for Money et oplagt og relevant emne for en fremtidig beretning i Rigsrevisionen. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen konkluderer, at statens brug af konsulenter stadig kun i begrænset omfang er baseret på formulerede og tilgængelige strategier; at der ikke er foretaget grundige analyser, om opgaven bedst løses in house eller af eksterne konsulenter; at der ikke er tilstrækkelig med detaljeret information om konsulentforbruget i ministerierne; og at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet bør stille krav til ministerier om en mere strategisk tilgang til køb af konsulentbistand. Det er altså en markant kritik af den nuværende praksis og den følges op af Statsrevisorernes bemærkning af 25. juni 2014, som finder det utilfredsstillende, at der fortsat ikke er retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter (siden efter publikationens kolofon). Beretningens sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner forekommer særdeles overbevisende. Rigsrevisionen har med stor grundighed påvist, hvordan information om statens brug af konsulenter er endog meget mangelfuld. Rigsrevisionen har i sin analyse og gennemgang af 105 konsulentindkøb påvist, at der er en lemfældig praksis i forhold at basere konsulentkøb på strategiske dokumenter. Kun få ud af de mange statsvirksomheder har taget initiativer, der kan fremme god ledelses og indkøbsfærd. Vejdirektoratet fremhæves i beretningen som en statsvirksomhed, der har indført en velovervejet og gennemarbejdet tilgang til konsulentkøb. Derimod er det samlede overblik over statens konsulentkøb udsat for stor kritik, da Rigsrevisionen viser, at det ikke er muligt at få et reelt overblik over statens brug af konsulenter. Analysen viser følgende: At statens indkøbsdatabase kun har to kategorier for konsulentkøb: konsulentyder (ej it) og it konsulentydelser. At staten ikke har spurgt til indholdet af konsulentydelserne, hvorfor det ikke er muligt at opgøre, hvilke typer ydelser staten køber ind. At staten ikke har noget samlet overblik over, hvilke typer af virksomheder, der leverer ydelserne. Denne sidste pointe gør Rigsrevisionen ikke noget ud af i sin beretning, og Rigsrevisionen kunne med fordel have bemærket, at en opgørelse over virksomheder ikke synes at eksistere. For Folketinget og offentligheden kunne det ellers nok være interessant at vide, om det er de samme store konsulentfirmaer, der løber med de fleste opgaver. Hvad Rigsrevisionens beretning reelt påpeger, er, at staten køber ind for 3,6 mia. kr. årligt, men at der ikke er noget centralt overblik over, hvilke typer af opgaver staten køber; at statens virksomheder i overvejende grad ikke baserer beslutninger på strategidokumenter om, hvornår, af hvem og hvordan der kan købes konsulentydelser; om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet (for det indgår ikke som tema i denne beretning); og at få personer tilsyneladende ved, om indkøbene har nogen effekt eller ej (og få ud over Rigsrevisionen og Folketinget tilsyneladende har interesse i at finde ud af det). Desuden afdækker Rigsrevisionen, at Moderniseringsstyrelsens kun nødstræbende vil overveje at udsende retningslinjer for, hvordan de 3,6 mia. kr. kan bruges på den mest omkostningseffektive måde. Forholdet til Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet påkalder sig opmærksomhed i denne sammenhæng. Rigsrevisionen mener i beretningen, at Moderniseringsstyrelsen har et ansvar for at sikre retningslinjer for, hvordan staten køber konsulentydelser. Moderniseringsstyrelsen mener ikke, at 7

9 styrelsen har dette ansvar, men har på baggrund af Rigsrevisionens kritik, indvilget i at se nærmere på om retningslinjer kan udsendes til ministerierne. Rigsrevisionens oversigt viser samtidig, at Finansministeriet er den 5. største forbruger af konsulentydelser i staten (kun overgået af Skatteministeriet, Miljøministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet). Her ligger der en potentiel interessekonflikt og gemmer sig. Finansministeriet købte i 2013 konsulentydelser for i alt 267 millioner kr. Det er samtidig det ministerium, som værger sig ved at udstede retningslinjer for konsulentkøb. Rigsrevisionens konklusioner indeholder også en anbefaling. Anbefalingen er, at Finansministeriet sammen med ressortministerierne overvejer, hvordan der på en administrativ enkel måde kan tilvejebringes mere retvisende, styringsrelevant information om konsulentforbruget end den, der p.t. kan tilvejebringes via indkøbsrapporteringen (p. 3.). Rigsrevisionens anbefaling til Finansministeriet forekommer særdeles relevant. Rigsrevisionen kunne være gået et skridt videre. Rigsrevisionen kunne mere direkte have opfordret til, at der blev udarbejdet retningslinjer eller værktøjer for, hvornår der opnås statens brug for konsulenter kan effektiviseres og hvordan der opnås Value for Money. Et sådan værktøj findes faktisk allerede. I Storbritannien har National Audit Office publiceret et værktøj, der hedder Consultancy Assessment Toolkit. 4 Formålet er, at tilvejebringe en ramme for at gennemgå om en organisation opnår Value for Money fra dets brug af konsulenter. Samme National Audit Office har også før gennemgået de britiske ministeriers brug af konsulenter. 5 Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning /2013: Vandplaner Problemstillingens begrundelse og relevans: Problemstillingen er om Miljøministeriet har forberedt de danske vandplaner, der er en del af EU s vandrammedirektiv fra 2000, på en tilfredsstillende måde. Rigsrevisionens spørgsmål lyder: 1) Har Miljøministeriet planlagt og styret 1. generation af vandplaner med fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et gennemsigtigt grundlag og til tiden og 2) Har Miljøministeriet anvendt erfaringerne fra 1. generation af vandplaner i forberedelsen af 2. generation? (p. 7, afsnit 22.) Som Rigsrevisionen selv skriver i indledningen, så er vandplanerne en meget kompleks opgave, der berører mange mennesker og store har store økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og borgere (p. 7, afsnit 21.). Det er derfor et meget væsentligt emne at udarbejde en beretning om. Beretningen viser, at regeringen er langt bagud med at planlægge og styre vandplanerne i forhold til de andre europæiske lande. Tidsplanen er skredet flere gange og deadlines er overskredet igen og igen. 1. generation af vandplaner vil således være forsinket 5 år, hvis de blev vedtaget i efteråret En opgørelse i 2013 viste, at Danmark manglede 100 % af vandplanerne (23 4 National Audit Office (UK): Consultancy Assessment Toolkit. Se: toolkit/ 5 National Audit Office (UK) (2006): Central Government s Use of Consultants. London: NAO. 8

10 ud af 23 vandplaner), mens de nærmeste andre lande i EU manglede under 50 % (Grækenland manglede 8 ud af 14 vandplaner, mens Spanien manglede 14 ud af 25 vandplaner) (p. 20., afsnit 75.). Normalt regnes Danmark for at være god til at implementere EU s direktiver. Derfor har beretningen ret i at påvise, at Danmark i tilfældet med vandplanerne ikke lever op til sin normale standard og slet ikke til EU s standarder på området. Noget er galt, men hvordan kunne det komme så vidt? Det søger beretningen at give et svar på, og derfor problemstillingen velbegrundet og særdeles relevant. En enkelt ting, der kunne fremhæves: Det er ikke kun Miljøministeriet, der er aktive, men flere andre aktører, så regeringen kunne være nævnt i selve problemformuleringen, som f.eks. Har regeringen planlagt og styret 1. generation af vandplaner med fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et gennemsigtigt grundlag og til tiden? osv. Revisionskriteriernes relevans i forhold til beretningens formål: Beretningens formål er at vurdere om Miljøministeriet har forberedt vandplanerne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har gennemgået en lang række love, bekendtgørelser samt EU s vandrammedirektiv. Hertil kommer skriftligt materiale i form af referater fra Miljøministeriets styregruppemøder fra 2007 til 2013 samt redegørelser, som er udarbejdet specielt til Rigsrevisionen om diverse aspekter af vandplanerne. Derudover har Rigsrevisionen gennemført interviews samt lavet en spørgeskemaundersøgelse i 40 kommuner med henblik på at belyse processen med vandplanerne set fra kommunernes synspunkter (p. 7, afsnit 23. og 24). Rigsrevisionen har foretaget nogle afgrænsninger i forhold til materialet. Miljøministeriet overtog opgaven i 2007 efter strukturreformen, og tiden inden da, hvor amterne var aktive, er kun belyst ved at gennemgå et tidligere rapportmateriale. Desuden har Rigsrevisionen ikke undersøgt to regeringsudvalg, der tilsyneladende fik en stor indflydelse på processen. De to udvalg var Grøn Vækst udvalget og Virkemiddel udvalget (formand: Finansministeriet), men deres rolle er ikke blevet undersøgt yderligere. Det fremgår også som oplysning, at Landbrug og Fødevarer på vegne af en række landmænd har anlagt sag mod Miljøministeriet, men dette tema forfølges heller ikke videre. Det gør, at Miljøministeriet kommer i særligt fokus i beretningen. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen når frem til, at Miljøministeriet ikke har forberedelse af vandplanerne ikke har været tilfredsstillende. Projektstyringen betegnes som mangelfuld. Den manglende forberedelse har skabt usikkerhed hos kommunerne. Grundlaget for 1. generation af vandplanerne var uigennemsigtigt. Miljøministeriet inddrog ikke kommunerne i processen på en tilstrækkelig måde. Rigsrevisionen kritiserer også, at 1. generation af vandplanerne vil være 5 år forsinket, og at der risiko for, at målene fastlagt i EU s vandrammedirektiv ikke kan nås til Alt i alt er det en ret markant kritik, som Rigsrevisionen kommer med i forhold til Miljøministeriets arbejde med vandplanerne. Rigsrevisionen har foretaget en særdeles grundig og dybdeborende analyse af Miljøministeriet (og andres) arbejde med vandplanerne. Analysen strækker sig fra baggrunden med EU s vandrammedirektiv fra 2000 (implementeret i dansk lovgivning i 2003 i miljømålsloven) og følger arbejdet op igennem perioden indtil 2014, hvor analysen slutter. Beretningen indeholder en række figurer, som giver et forbilledligt overblik over processen, f.eks. figur 1. om et eksempel på et forslag til en vandplan, figur 9

11 2. om aktører i processer i forberedelsen af 1. generation af vandplaner og figur 3. om vandplansprocessen (pp. 4 5). Oversigten over styregrupper i bilag 4. er også informativ. Hovedelementet i analysen er, at Miljøministeriet (af forskellige årsager, som vi skal komme tilbage til) ikke har arbejdet tilstrækkeligt grundigt for at sikre, at vandplansprocessen forløb effektivt, og at ministeriet undervurderede arbejdsindsatsen i forhold til at bearbejde høringssvar fra kommuner og interesseorganisationer, med det resultat, at vandplanerne er blevet markant forsinket i sin implementering. EU kommissionen har ved 2 lejligheder ville åbne en sag mod Danmark. Den lidt mere komplicerede fortælling, som beretningen også viser, er, at Miljøministeriet har været påvirket af række faktorer og hændelser undervejs, som gør, at forberedelsen og implementeringen har været særdeles svær. I beretningen vises det, hvordan Miljøministeriet overtog opgaven med vandplanerne fra amterne, da amterne blev nedlagt på grund af strukturreformen i Miljøministeriet og andre havde forberedt noget af opgaven i en arbejdsgruppe: Projektgruppen for administrationsgrundlaget for miljømålsloven PAM), men basisanalyserne af vandområder og typologi var uensartede og af ringe kvalitet. Det kom til at præge den videre proces. Det ringe videngrundlag giver senere anledning til en række høringssvar, som ministeriet har svært ved at finde kapacitet til at behandle Endvidere sættes to udvalg i gang i løbet af vandplansprocessen, der begge kommer til at påvirke tidsplanen i en uheldig retning. Virkemiddeludvalget blev ledet af Finansministeriet og skulle fastlægge brugen af effektive virkemidler i vandplanerne. Grøn vækst udvalget (og Grøn vækst aftalen) var politiske aftaler om kvælstofs reduktion, og arbejdet hermed påvirkede beslutningsgrundlaget for vandplanerne. Set i et analytisk perspektiv er vi derfor langt fra en situation, hvor forberedelsen af vandplanerne var et enkelt ministeriums (Miljøministeriets) helt eget ansvar. Ministeriet skulle kæmpe med at overtage en opgave, der tidligere delvist havde ligget et andet sted. Ministeriet skulle forholde sig til diverse andre udvalg, som regeringen nedsatte. Ministeriet skulle håndtere kommuner og organisationer med stærke synspunkter og viden om vandplanerne. I sandhed en vanskelig implementeringsproces, som ministeriet stod i spidsen for. Den politiske indblanding samt bekymringen om, hvorvidt udgifterne til vandplanerne ville blive for store, kan have påvirket vandplansprocessen. Dette perspektiv får beretningen frem, men får ikke fuldt ud begrebsliggjort den vanskelige implementeringsudfordring. 6 Beretningens opmærksomhed vender sig dermed mod ledelseskraften i Miljøministeriet. Ledelsesindsatsen i Miljøministeriet kommer i fokus for at være utilstrækkelig. Rigsrevisionen skriver, at Miljøministeriet ikke har haft et tilstrækkeligt overblik over opgavens omfang og karakter samt ændringer og karakter samt ændringer i rammebetingelserne for at løse opgaven. Miljøministeriets planproces tog afsæt i data for vandområderne, som ikke var opdateret, og i de vandområder, der var sat mål for i de tidligere amters regionplaner. (p. 9.). Videre hedder det i beretningen: Miljøministeriet undervurderede styringsbehovet (min kursivering red.) i forhold til opgavens organisatoriske og faglige kompleksitet. Undersøgelsen har vist, at Miljøministeriet ikke har haft en samlet plan for, hvordan 6 Om implementeringsudfordringer indenfor offentlig politik (public policy), se f.eks. Hill, Michael & Hupe, Peter (2009) Implementing Public Policy. 2nd edition. London: Sage; Weaver, R. Kent. (2010): But Will lt Work? Implementation Analysis to Improve Government Performance. Brookings. Issues in Governance. No

12 ministeriet skulle håndtere opgaven (p. 9). Det næste, der påpeges i beretningen, er det tidspres og de manglende ressourcer, som Miljøministeriet har haft som vilkår: Miljøministeriets decentrale enheder har i flere faser af planprocessen endvidere været under et stort tidspres (min kursivering, red.). og ansvarlige styregrupper har flere gange efterlyst et overblik over sammenhænge mellem opgaver og resurser (min kursivering red.) (p. 9.). Her optræder en række nøgleord og vendinger: styringsbehov; opgavens organisatoriske og faglige kompleksitet; under et stort tidspres; efterlyst et overblik over sammenhængen mellem opgaver og ressourcer. Sagt mere enkelt: Opgaven har været for stor til at ministeriet kunne håndtere den. Det næste spørgsmål er derfor om det virkelig kan være sådan? Har et stort dansk ministerium som Miljøministeriet reelt ikke har kunnet håndtere at forholde sig til EU's krav om vandplaner? Når alle andre lande indenfor EU har opfyldt de fleste af kravene, og kun Danmark i 2013 manglede 100 % af de lovede vandplaner. Beretningen giver udtryk for, at ledelsesindsatsen ikke har været optimal, og at Miljøministeriets indsats derfor tilsyneladende har været utilstrækkelig. Rigsrevisionen skriver: Det overordnede ansvar og den overordnede styring for vandplanerne har i hele planprocessen påhvilet Miljøministeriets koncernledelse (KLC), jf. bilag 4. som viser organiseringen af vandplansprocessen. Underliggende styregrupper og ansvarlige styrelser har løbende rapporteret til departementets koncernledelse om fremdriften af vandplanerne, og KCL har igen haft ansvaret for løbende at rapportere til ministeren (p. 24, afsnit 91). Senere skriver Rigsrevisionen: Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det styringsmæssige ansvar ikke har været klart afgrænset mellem de overordnede og underordnede styregrupper i perioden (p. 24, afsnit 95). Der har også været mangel på tilstrækkelig itkapacitet. Rigsrevisionen fremfører således: ( ) manglen på fælles it værktøjer har medført, at opdateringen har krævet mange resurser, og at der fremadrettet er behov for bedre systemer til at understøtte beregninger, når styrelsen (Naturstyrelsen, red.) ændrer datagrundlaget (p. 26, afsnit 103.). Miljøministeriet har også skulle koordinere med andre ministerier, som f.eks. Fødevareministeriet. En række alternative forklaringer og diskussioner kunne måske have været afprøvet. En af dem kunne lyde således: Miljøministeriet fik ikke den tilstrækkelige opbakning af resten af regeringen til at koncentrere kræfterne om at opfylde kravene om at forberede vandplanerne optimalt. Eller: Miljøministeriet fik for få ressourcer og blev stillet over for urimelige tidspres foranlediget af andre regeringsudvalg, så opgaven reelt ikke kunne udføres indenfor den givne tidsramme. Herved er det ikke Miljøministeriets ledelse, der kun kan kritiseres, men både andre dele af regeringen og beslutninger om ressourcetilførsel i forhold til opgavens kompleksitet. Når Rigsrevisionen f.eks. skriver, at Miljøministeriet undervurderede styringsbehovet kan det vel egentlig være, at det var hele regeringen, der undervurderede styringsbehovet eller ikke prioriterede det i forhold til andre formål. Rigsrevisionen forholder sig skeptisk til de initiativer, som Miljøministeriet har taget for at forberede 2. generation af vandplanerne. Ministeriet har arbejdet med 5 pejlemærker for styringen, kaldet de 5 vandveje, men som Rigsrevisionen noterer, så har Miljøministeriet oplyst, at det ikke var om den ny miljøminister også syntes om denne idé, som jo var initieret under den forrige miljøminister (p. 34, afsnit 127.). 11

13 Beretningen viser endvidere, hvordan et policy område her vandplanerne kan være ekstremt teknisk og afhængig af tilstrækkelig evidens. Her er der flere aktører, der er gensidigt afhængige af, at den nødvendige evidens om vandmiljøet er til stede. Et af de store problemer, som beretningen ganske rigtigt peger på, er den manglende kvalitet af basisanalysen som de gamle amter stod for. Da denne ikke er optimalt består der et kæmpe arbejde med at forbedre kvaliteten af data på policy området. En fremtidig beretning om andre komplicerede policy områder, kan måske lægge endnu mere vægt på betydningen af evidens for policy beslutninger. 7 Beretningen har i hvert fald rejst problematikken om kompleksiteten og sværhedsgraden ved at arbejde med policy processer på teknisk udfordrende områder, hvor der indgår mange aktører med forskellige interesser. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Problemstillingens begrundelse og relevans: Problemstillingen drejer sig om, hvorvidt jobcentrene har tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fokus på resultater for at få sygemeldte tilbage i arbejde; hvorvidt jobcentrenes samarbejde med den sygemeldte og arbejdspladser er tilfredsstillende; og om Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger på deres igangsatte aktiviteter i forhold at få sygemeldte tilbage på arbejdet. Problemstillingen forekommer relevant, og der gives gode begrundelser herfor. Det er et markant policy område, hvor der store udgifter (14, 2 mia. kr. i 2012). Beretningen fokuserer på sygedagpengeindsatsen, som defineres som den samlede kommunale indsats på sygedagpengeområdet. Det er beskæftigelsesregionerne, der følger op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Eftersom indsatsen for at få sygemeldte tilbage på arbejde har været et væsentligt prioriteringsområde både for den nuværende og forrige regering, er der kun naturligt, at Rigsrevisionen tager emnet op i en beretning. Problemstillingen er derfor velbegrundet og relevant. Revisionskriteriers relevans i forhold til beretningens formål: Formålet med beretningen er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene sikrer, at sygedagpengemodtagerne hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde (p. 8. afsnit 19.). Rigsrevisionen har målrettet undersøgelsen mod jobcentrene. Rigsrevisionen har lavet en spørgeskemaundersøgelse til 29 kommuner, udvalgt 5 kommuner og foretaget interviews med ledere og sagsbehandlere samt gennemgået 73 sager. Sagerne er udvalgt efter nøje specificerede kriterier (p. 9. afsnit 23.) Rigsrevisionen har holdt møder med Styrelsen og Arbejdsmarked og Rekruttering. Det bemærkes, at Rigsrevisionens undersøgelse er foretaget frem til efteråret 2013, og at der i december 2013 blev indgået en stor politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Danske Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen omhandlede en reform af sygedagpengesystemet. Beretningen har ikke forholdt direkte til aftalen, da 7 Betydningen af evidens for policy processer er indgående behandlet i det klassiske værk: Sabatier, Paul og Jenkins Smith, Hank Policy Change and Learning. An Advocacy Coalition Approach. Boulder, Co: Westview Press. Se også Sabatier, Paul A. og Weible, Christopher. Red Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. 12

14 den jo kom efter undersøgelsens afslutning. Metoden forekommer relevant for Rigsrevisionen at benytte. Rigsrevisionen har gjort et stort stykke arbejde for at gå systematisk til værks i undersøgelsen af sygedagpengeområdet. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen konkluderer, at Beskæftigelsesministeriet, jobcentre og sundhedsvæsenet har været optaget af gennem lovinitiativer, handlingsplaner og praksis blandt ledere og sagsbehandlere, og ansatte i sundhedsvæsenet at kontinuerligt at arbejde for, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage til arbejdet. Jobcentrene har udviklet deres samarbejde med sundhedsvæsenet (og den ansattes arbejdsplads) over tid. Nye måder at samarbejde på f.eks. gennem samarbejdsfora har skabt kontakt mellem parterne. Der foregår også et opfølgningsarbejde gennem Styrelsen og Arbejdsmarked og rekruttering. Alligevel er der stadig konkrete punkter, der kan rettes op på, f.eks. at der ikke følges op på om de sygemeldte kommer på arbejde igen, og at statusattester fra lægerne kommer senere end aftalt. Rigsrevisionens analyse er foretaget på en grundig måde. De forskellige aktører i sygedagpengeområdet er identificeret (se f.eks. figur 2., p. 6. og figur. 3. p. 7.). Rigsrevisionen giver et godt og solidt overblik over, hvem der gør hvad i forhold til sygedagpengeområdet. Essentiel information om, hvordan opstart af en sygedagpengesdag egentlig sker gennemgås og illustreres forbilledligt (se figur 4. p. 11). De relevante nøgletal om gennemsnitlig antal dage fra 1. fraværsdag til opfølgningssamtale gennemgås. Det konstateres, at nogle af de større kommuner, f.eks. landets største kommune, Københavns Kommune, har det største udvalg af tilbud til de sygemeldte (hvilket jo ikke er så mærkeligt, eftersom det er den største kommune). Rigsrevisionen viser, at 90 % kommunerne opstiller mål for sygedagpengeindsatsen og at mange følger op på dem (p. 14, afsnit 38). Der er ord og begrebsforklaringer for alle væsentlige termer, som anvendes i beretningen, hvilket gør beretningen læsevenlig. Jobcentrene er derimod mindre gode til at finde ud af, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. I kapitlet om jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet (pp ) får Rigsrevisionen afdækket en række nye og spændende samarbejdsformer. I stedet for at fokusere på for sent afleverede lægeattester, så er det faktisk mere nytænkende i beretningen at bemærke de forskellige samarbejdsformer, som er under udvikling. Der benyttes rundbordssamtaler (mellem kommunen, arbejdsgiveren, borgeren selv og evt. en repræsentation fra fagbevægelsen eller en bisidder), bruges fastholdelseskonsulenter (som tilbyder virksomhederne rådgivning), mulighedserklæringer (et dialogredskab, hvor det mulige arbejde for den sygemeldte skitseres), samarbejdsaftaler, koordineret kontakt gennem et elektronisk system samt lægekonsulenter (der oversætter andre lægers udtalelser for kommunernes sagsbehandlere) og et kontaktudvalg (et kommunalt lægeligt udvalg ). Kapitlet om Beskæftigelsesministeriets tilsyn og vejledning vidner om, at (1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder systematisk og kontinuerligt med at videreudvikle evalueringsformer og opfølgning, (2) der oprettes databaser for at styrke videngrundlaget 3) lovgivningsændringer evalueres løbende og (4) på internetportalen jobindsats.dk gives mulighed for at se nøgletal og lave benchmarking. Det vidner om, at der foregår et vidtrækkende tilsyn med sygedagpengeområdet fra statens side. 13

15 Der er en yderligere pointe om emnet: Som sygedagpengeområdet beskrives og analyseres i beretningen kan det bedst betegnes som et dynamisk policy område i konstant bevægelse. Det var politologen Charles Lindblom, der engang sagde, at policy processer ikke har en fast begyndelse eller en fast slutning. 8 Sygedagpengeområdet illustrere på fornem vis, hvordan et policy område hele tiden er under udvikling. I tabel 1. p. 4. giver Rigsrevisionen en oversigt over udvalgte politiske aftaler på sygedagpengeområdet i perioden Rigsrevisionen nævner i sin beretning, at der efter undersøgelsen var færdig, blev der indgået et nyt politisk forlig i Folketinget i december Interessen for sygedagpengeområdet fortsætter og problemet løses ikke fra den ene dag til den anden. Beretningen illustrerer dermed eksistensen og videreudviklingen af et komplekst policy system over tid. Beretningen har nogle fine figurer over både beskæftigelsessystemet og aktørerne på sygedagpengeområdet, og kunne have udvidet med flere figurer af samarbejdssystemet nævnt i kapitel IV og tilsynssystemet og videnformidlingssystemet i kapitel V. En samlet figur af sygedagpengesystemet kunne have visualiseret, hvor komplekst systemet er, men også hvordan det konstant udvikles og bliver mere sofistikeret. Hermed kunne der skabes basis for endnu mere præcise interventioner fra policy magernes side in casu Beskæftigelsesministeriet og forligsparterne. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion i beretningen. Er de tværgående/borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Denne sektion vil omhandle spørgsmål 4, da denne beretning er karakteriseret af Rigsrevisionen som en borgernær undersøgelse. Beretningen har godt fat om den borgernære vinkel. Selve emnet om sygedagpenge vedrører jo konkrete borgere, og alene af den grund kunne man sige, at beretningen er borgernær. I figur 3. p 7. sættes borgeren bogstavelig talt i centrum, da aktørerne på sygedagpengeområdet opremses med borgeren i fokus i midten af figuren. Det ses derved tydeligt, at en kompleks sag som sygedagpenge involverer mange aktører, der alle har en funktion og en opgave med at få sygedagpengeområdet til at fungere. Senere i beretningen er der fokus på, hvordan jobcentrene samarbejder med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet, og det er betryggende for borgeren at vide, at samarbejdet fokuserer på, hvordan ydelsen kan optimeres for borgeren. Det er også et retssikkerhedsaspekt for borgeren i, at Rigsrevisionen undersøger om der føres et behørigt tilsyn med området fra statens side. Konkrete borgeres situation nævnes og beskrives i boks. 4. p. 19. Alt i alt synes beretningen at lægge stor vægt på borgervinklen. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 8 Se citatet af Lindblom i indledningskapitlet p. 5. i: Sabatier, Paul A. og Weible, Christopher. Red Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. 14

16 Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet. Problemstillingens relevans og begrundelse: Her er der tale om en såkaldt smal beretning, der beskæftiger sig med statslige virksomheders praksis med at periodisere i regnskabet ved årsskiftet. Formålet med undersøgelsen er afgrænset til at finde ud af, om de undersøge virksomheder har etableret en tilfredsstillende praksis for at medtage og fordele omkostninger ved årsskiftet (p.1.). Da staten gennem budgetloven har indført et budgetloft, så det ikke længere er muligt direkte at overføre og anvende overskud, er det interessant at vide, hvordan virksomhedernes praksis har udviklet sig. Virksomhederne er relevante, da de udgør en betragtelig el af statsregnskabets saldi (p.6.). Problemstilingen kan derfor siges at være både velbegrundet og relevant. Revisionskriteriernes relevans i forhold til beretningens formål: Rigsrevisionen har udvalgt 10 statslige virksomheder til undersøgelsen: Udenrigsministeriet, SKAT, politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Forsvarskommandoen, Arbejdsskadestyrelsen, Uni C, Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet. Rigsrevisionen har undersøgt et antal regnskabskonti. Rigsrevisionen har analyseret den beskrevne regnskabspraksis hos virksomhederne og foretaget stikprøver. Fremgangsmåden forekommer relevant i forhold til beretningens formål. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion: Rigsrevisionen konkluderer, at de 10 udvalgte statslige virksomheder har etableret en tilfredsstillende praksis, og at Finansministeriet regelsæt understøtter virksomhedernes praksis. Overordnet set finder Rigsrevisionen dermed, at de statslige virksomheder lever op til deres ansvar på dette område. Herefter påpeger Rigsrevisionen, hvad der sandsynligvis bedst kan forstå som nogle mindre heldige typer af praksis samt enkeltstående fejl i nogle konkrete virksomheder. Det kunne måske have været overvejet, om de skulle have været fremstillet i et særskilt afsnit, så de ikke fremtræder på samme niveau som hovedkonklusionen? Et andet punkt i analysen vedrører den forskellige regnskabspraksis, der benyttes i staten: den udgiftsbaserede regnskabspraksis og den omkostningsbaserede regnskabspraksis (i international litteratur omtalt som cash based accounting og accrual accounting). Der er også en stor forskningslitteratur herom. I praksis eksisterer begge regnskabspraksis i staten, og det får også betydning for analysen. Det kunne have været overvejet i beretningen, om der skulle have været en mere udbygget sektion om forskellen mellem de 2 typer regnskabspraksis, og beretningen kunne også have suppleret med yderligere litteraturhenvisninger. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 15

17 Samlet vurdering og afsluttende bemærkninger Samlet set er standarden høj for årets beretninger. De forskellige beretninger har alle været af høj kvalitet. I tabellen nedenfor opsummeres vurderingerne. Tabel 1. Samlet oversigt over vurdering af beretningerne. Beretning Vurdering 3. 24/2013. Beretning om problemerne med at Tilfredsstillende udvikle og implementere Fælles Medicinkort 7. 20/2013. Beretning om statens brug af Tilfredsstillende konsulenter /2013. Beretning om vandplaner Tilfredsstillende /2013. Beretning om at få sygemeldte Tilfredsstillende tilbage i arbejde (borgernær) 27/2013. Beretning om anvendelse af Tilfredsstillende periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet (smal) Formen og fremstillingen af beretningerne har været af god standard. Jeg bemærker, at der har været Mange figurer og tabeller samt tekstbokse med oversigt over centralt indhold Fyldige ordlister og begreber En klar opdeling af i afsnit i beretningerne, som gør dem læsevenlige. Formen og fremstillingen kan dog stadig forbedres på nogle punkter: Det kunne overvejes at søge at standardisere konklusionerne i yderligere grad. Konklusionerne er meget ordrige, og det kunne dels overvejes at gøre dem kortere (hvis muligt) og endnu mere præcise eller opdele dem i klare punkter. Det kunne overvejes at lave klar adskillelse mellem konklusion og anbefalinger. I beretning 24/2013 er anbefalingerne indsat til sidst i konklusionen uden det fremgår af overskriften (der kun hedder Undersøgelsens konklusion ). I betragtning af, at beretningen gerne vil inspirere fremtidige megaprogrammer, så kunne denne del om anbefarlinger være trukket mere frem. I beretning 13/2013 er der ingen direkte anbefalinger, men her har Rigsrevisionen forventninger til en bestemt fremtidig adfærd hos Miljøministeriet. I beretning 20/2013 er der en underoverskrift med anbefaling. Hvis Rigsrevisionens beretninger skal bruges til læring, så er det vigtigt, at anbefalingerne står klart og tydeligt. 16

18 Indholdsmæssigt har det været spændende at læse de beretninger, hvor der er tværgående og/eller borgernære temaer, der tages op (her beretning 12/2013 om at få sygemeldte tilbage i arbejde). Andre beretninger kunne måske også have båret karakteristikken (her tænker jeg på beretning 13/2013 om vandplaner, hvor der var mange aktører og flere ministerområder, der blev nævnt). Det gælder for så vidt også beretning 24/2013 om Fælles Medicinkort. De tværgående og/eller borgernære udfordringer vil sandsynligvis øges de kommende årtier. Flere af beretningerne har også peget på, at emnet programledelse og programstyring, vil være en vigtig ledelses og styringsmæssig disciplin fremover i den offentlige sektor. Spørgsmålet er, om alt er løst med den fællesstatslige programmodel, som er introduceret i 2013? Det vil tilsyneladende være et område, som Rigsrevisionen kommer til at møde igen fremover. Rigsrevisionen kunne måske også overveje at gøre titlerne på beretningerne anderledes. Lige nu er beretningerne meget faktuelt beskrevet og nogle gange kun med enkelte ord ( Vandplaner ). Det har givet sine fordele, men det kunne også være, at beretningerne kunne gøres attraktive ved at give dem mere dækkende overskrifter. Det kunne være i form at et spørgsmål (eksempel: Hvordan har den danske regering levet op til EU s krav om at formulere vandplaner til tiden?) eller en form for konklusion (eksempel: Vandplaner er vigtige for miljøet, men en utilstrækkelig ledelsesindsats har gjort, at Danmark er bagud i forhold andre lande i EU ). Som nævnt tidligere kunne beretningen om Fælles Medicinkort i stedet have haft Megaprogrammer som tema og Fælles Medicinkort som case. Samlet set leverer Rigsrevisionen med beretningerne en betydelig og væsentlig dokumentation og analyse af vigtige samfundsproblemer, som den offentlige sektor er optaget af. Fokus er på en effektiv forvaltning af ressourcer. /Carsten Greve 5. januar

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen for at få sygemeldte tilbage

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger Januar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om problemerne med at udvikle og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Side 2 af 5 Tabel 1 Ministeriernes rapporterede indkøb på udvalgte indkøbskategorier 2014 (mio. kr.) Konsulentydelser (ej IT)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb Maj 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2013 om indsatsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 619 (Alm. del) af 14. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 619 (Alm. del) af 14. september 2018 Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 12. oktober 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 619 (Alm. del) af 14. september

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014 Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort September 2014 BERETNING OM PROBLEMERNE MED AT UDVIKLE OG IMPLEMENTERE FÆLLES MEDICINKORT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Oktober 2018 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2016

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 27. marts 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 27. marts 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 27. marts 2018 stillet efter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2013 med 1 mia. kr. fra 4,5 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN

Læs mere

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale indsatser (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 14 Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt April 2014 FORTSAT

Læs mere

brug af ny anlægsbudgettering

brug af ny anlægsbudgettering Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten November 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2015 om energibesparelser i staten Uddannelses-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere Oktober 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

April Rigsrevisionens notat om beretning om. indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

April Rigsrevisionens notat om beretning om. indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner April 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013 Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg DK-1240 København K Finansministeren 11. december 2014 Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Rigsrevisionens strategi

Rigsrevisionens strategi Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden

Rigsrevisionens notat om beretning om. Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden Rigsrevisionens notat om beretning om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden Maj 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 28. oktober 2008 MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE-

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06

RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06 RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/05 om AF s inddragelse af andre

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne August 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Undersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommissioner 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,

Undersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommissioner 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, UDKAST Lovafdelingen Dato: 30. juni 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Petersen Sagsnr.: 2017-750-0562 Dok.: 2358012 Kommissorium for en undersøgelseskommission om SKAT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen

Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satspuljen (beretning nr. 17/2014) 3. februar 2017 RN 302/17 1. Rigsrevisionen følger

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011

Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011 Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration Maj 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning på notat om benchmarking

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 3. april 2017 2017-1012 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Vedr. Statsrevisorernes

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere