Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS)"

Transkript

1 Evaluering af 5 beretninger fra Rigsrevisionen Professor Carsten Greve Ph.D., Cand.scient.pol. Copenhagen Business School (CBS) januar 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort... 2 Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter... 6 Beretning /2013: Vandplaner... 8 Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet Samlet vurdering og afsluttende bemærkninger

3 Indledning I dette papir gennemgår jeg 5 beretninger fra Rigsrevisionen. Opgaven med at vurdere beretningerne er stillet i et brev fra Rigsrevisionen fra den 19. november Evalueringsspørgsmålene er: 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant 2. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? 3. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? 4. Er de tværgående og/eller borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Hver beretning skal til sidst hver især vurderes som tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende Evalueringen er skrevet ud fra forskerens faglige baggrund, som er i politologi og organisationsteori med særlig henblik på offentlig ledelse og styring. Jeg er professor i offentlig ledelse og styring ved Copenhagen Business School. Beretningerne er: Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter. Beretning /2013: Vandplaner Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet. Af disse beretninger er beretning 15 karakteriseret som borgernær og derfor er spørgsmål nr. 4 kun relevant for denne beretning. Beretning 3. 24/2013: Problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Problemstillingens relevans og begrundelse: Beretningen omhandler det Fælles Medicinkort, der er en digital løsning. Løsningen skal gøre det muligt at dele oplysninger om borgernes medicinering på tværs af enheder i sundhedsvæsenet. Beretningen fokuserer på baggrunden, udviklingen og implementeringen af det Fælles Medicinkort. Problemstillingen forekommer særdeles relevant. Digitale løsninger ses overalt i den offentlige sektor. I sundhedsvæsenet forekommer digitale løsninger at være oplagte. Perspektivet i en fuldt udbygget anvendelse af Fælles Medicinkort er da også, at der sikres en bedre medicinsk behandling, bedre patientsikkerhed og at der kan spares offentlige midler. Problemstillingen forekommer også velbegrundet. Der gives en udbygget begrundelse for, at det Fælles Medicinkort er vigtigt for den offentlige sektor. Digitaliseringen af den offentlige sektor er et væsentligt politiske prioriteringsområde for regeringen. Der eksisterer en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Der er også lavet en særlig digitaliseringsstrategi for borgernær offentlig service. 1 1 Regeringen, KL, Danske Regioner Den fælles vej til digital velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Se faellesoffentligdigitaliseringsstrategi

4 Danmark anses generelt for at være et af de lande i verden, der er allerlængst fremme med digitaliseringen af den offentlige sektor. 2 Det er derfor relevant for Rigsrevisionen med en beretning om en ny digital løsning, der har store potentialer for borgerne, og som kan støtte Danmarks placering internationalt med relation til digitalisering. Der gives også en yderligere begrundelse: Rigsrevisionen vil gerne forstå, hvordan tværsektorielle megaprogrammer (Rigsrevisionens egne ord p. 9.) fungerer. Revisionskriterierne relation til beretningens formål: Beretningens formål er delt i fire og vedrører forskellige aspekter af, om Sundhedsministeriet og NSI med fleres indsats har været tilstrækkelig for at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Revisionskriterierne er baseret på den fællesstatslige programmodel. Denne model er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i I beretningen (p. 9.) slås det fast, at Sundhedsministeriet har accepteret af denne model bruges som reference, selv om projektet om Fælles Medicinkort begyndte i Der har tidligere været anvendt en programstyrringsmodel (kaldet Managing Successful Programs ), som den fællesstatslige programmodel skulle være bygget på. Andre revisionskriterier er regler for bevilling fra ABT fonden, som gav den oprindelige bevilling som Fælles Medicinkort projektet hviler på. Der er anvendt skriftligt materiale og redegørelser fra de relevante enheder i sundhedsvæsenet. Desuden har Rigsrevisionen anvendt talmateriale fra den enhed i Sundhedsministeriet, som har projektledelsen for Fælles Medicinkort. Denne enhed hedder i dag NSI National Sundheds it), som er statslig institution, der indgår i Sundhedsministeriets koncern og som er forankret i Statens Serum Institut. NSI overtog ansvaret for Fælles Medicinkort i 2010 fra en organisation, der hed Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD). Det oplyses, at Rigsrevisionen også har anvendt to eksperter i it projektstyring for at få viden om de mere tekniske itaspekter af Fælles Medicinkort. Tidslinjen for undersøgelsen går fra 2008, da Fælles Medicinkort blev påbegyndt til 2014, hvor implementeringen af Fælles Medicinkort var i gang. Der er foretaget klare definitioner af de anvendte termer og begreber, og der er også en omfattende ordliste til sidst i beretningen. Læseren har dermed mulighed for præcis at vide, hvad de forskellige termer omfatter. Revisionskriterierne fremstår samlet set som relevante i forhold til formålene med beretningen. Beretningen lægger betydelig vægt på den fællesstatslige programmodel og ledelsesindsatsen i forhold til modellen. Da modellen har undergået en udvikling og er blevet gjort til standard af Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet er det kun naturligt, at modellen får en fremtrædende placering. Modeller gør det ikke alene; der skal være en ledelsesindsats til stede. Det er derfor især ledelsesindsatsen og ansvarsplaceringen for den manglende udøvelse af ledelse, som Rigsrevisionen baserer sin analyse på. Der er derfor mange kritiske faktorer, som Rigsrevisionen fremhæver, som udspringer af, at modellen ikke er fulgt. Et par eksempler herpå: Projektets økonomi baserer sig på bevillingen fra ABT fonden og regionernes afholdelse af yderligere omkostninger. Men selv om hver region siger, at de har afholdt udgifter, så er de samlede udgifter på tværs af regionerne ikke opgjort (p. 6, afsnit 7.) Dette er en åbenbar mangel, og i forhold til kriterierne, så burde en fællesstatslig programmodel ikke operere med, at de samlede omkostninger ikke kan gøres op. Altså må fejlen ligge et 2 Se om Danmarks placering internationalt på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: os/tal og statistik 3

5 andet sted. Rigsrevisionen peger derfor på en mangelfuld ledelsesindsats. Et andet eksempel: Der er ikke sammenlignelige opgørelser af anvendelsen af Fælles Medicinkort på sygehusene. Igen er det ikke nødvendigvis modellen, der er ringe, men derimod den ledelsesindsats, der skulle sikre koordinationen. Pilen peger dermed især på ledelsesindsatsen. Ledelse foregår normalt indenfor nogle styringsstrukturer og der findes et hierarkisk styringssystem, hvor ansvaret placeres i. Fælles Medicinkort er i udgangspunkt forankret i økonomiaftaler (p. 13.) og har en uklar ansvarsplacering. Rigsrevisionen fokuserer på Sundhedsministeriet og NSI, da NSI har ansvaret for tværgående digitalisering på sundhedsområdet (p. 14.). Især kritiseres ledelsesindsatsen indenfor NSI samt fra ministeriernes repræsentanter i bestyrelsen for Fælles Medicinkort projektet. Rigsrevisionen anfører, at der helst skal være én navngiven person, der er programejer, og at der var en programejer i begyndelsen af Fælles Medicinkort, da placeringen var i SDSD. Sidenhen blev programejerskabet forankret i 2 bestyrelser (Den nationale bestyrelse for sundheds it og Fælles Medicinkort programstyregruppen). Rigsrevisionen gør ret i at påpege den uklare ansvarsplacering (p. 15.). Rigsrevisionen anvender anvendelsesgraden hos praktiserende læger, som en indikator ud af flere på, om Fælles Medicinkort er implementeret. Går man nærmere ind i, hvad dette dækker over, så er det andelen af læger, der har foretaget mindst ét opslag i Fælles Medicinkort indenfor 4 uger (p. 7.). Her kunne det have været rart med noget at sammenligne med. Hvor mange opslag foretager praktiserende læger normalt i løbet af en 4 ugers periode? Er ét opslag noget at være imponeret over eller er det absolut minimum? Klargøringen af denne definition er vigtigt, da et argument og hele figur 3 p. bygges op om anvendelsesgraden. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion: Beretningen konkluderer, at en række aktører i sundhedsvæsenets indsats for at udvikle og implementere Fælles Medicinkort har været utilstrækkelig på afgørende punkter. De aktører, hvis indsats især påtales, er Sundhedsministeriet, NSI og regionarner. Desuden er prisen for at indføre Fælles Medicinkort ukendt, hvilket i besparelsestider må anses for kritisabelt. Rigsrevisionen opfordrer de ansvarlige partnere til at gøre en ny og bedre indsats for at nå målene med Fælles Medicinkort. På baggrund af konklusionerne har Rigsrevisionen 5 konkrete anbefalinger. Hele afsnittet Undersøgelsens konklusion pp. 2 3 burde rettelig hedde Undersøgelsens konklusion samt anbefalinger, da anbefalingerne udgør en vigtig del af konklusionen. Analysen er særdeles grundigt gennemført, vidner om stor detaljeindsigt og foretages på baggrund af et omfattende datamateriale. Det er imponerende, hvad Rigsrevisionen har kunnet grave frem om Fælles Medicinkort. Analysen virker derfor som helhed dybdegående og overbevisende. I analysen er der gjort en del ud af at kortlægge den kronlogiske udvikling. Dette er illustreret med en række figurer med oversigt over centrale komponenter i programmet samt tidslinjer. Der er f.eks. også en oversigt over de politiske aftaler om at udvikle Fælles Medicinkort. Derudover er der flere figurer, der præciserer de ledelsesmæssige styringsrelationer. Det kunne have været ønskeligt med en figur med de centrale elementer i den fællesstatslige programmodel, da denne jo tillægges vægt i revisionskriterierne. Analysen er meget klar, når rammer for at gennemføre Fælles Medicinkort programmet skal forklares. Det fremgår, at programmet oprindeligt i 2008 baserede sig på en bevilling fra ABT fonden, og det 4

6 sidenhen har været basis for projektets økonomi. Det fremgår også, at der har været forskellige typer af ambitionsniveau i forhold til, hvor mange aktører Fælles Medicinkort skulle omfatte (private aktører, som apotekerne skulle inddrages, men er ikke blevet det endnu, da projektets implementering ikke er nået dertil). Analysen og sammenhængen til konklusioner og anbefalinger har også en række udfordringer. Der lægges stor vægt på at påtale ledelsesindsatsen. Der var en uklar fordeling af ansvar i styringsrelationerne. Men det beskrives aldrig i klare termer, hvorfor Sundhedsministeriets indsats i forhold manglende klarhed om bestyrelsens rolle og ansvar var utilstrækkelig. Derfor overlades det til læseren at gætte sig frem til mulige forklareringer, som f.eks. følgende: Var det simpel inkompetence, der gjorde ledelsesindsatsen mangelfuld? Var det manglende formelle ledelseskompetencer? Var det for ringe rekruttering af personer med de rette kvalifikationer? Var det andre arbejdsopgaver eller tidsnød, der forhindrede ministeriet i at tage ansvar? Var der en konflikt og ansvarsforflygtigelse mellem de forskellige aktører i styringskæden? Beretningen lægger en stor del af ansvaret på NSI ledelse og på Sundhedsministeriet. Nogle gange udtryk som Sundhedsministeriets repræsentant i bestyrelse og styregruppe for SDSD og NSI (p. 36., afsnit 37), og Finansministeriets repræsentant i bestyrelsen for NSI (p. 36, afsnit 88). Hvordan foregik rapporteringen til ministeriet og hvem tog ansvar herfor? I følge beretningen og den fællesstatslige programmodel består et programs ledelse af 3 ledelsesfora: programbestyrelse, programstyregruppe og programledelse, og relationen mellem dem i dette program har langt fra været optimal. Der kunne også tænkes andre alternative forklareringer: De oprindelige projektejere var dem, der ansøgte om bevillingen hos ABT fonden. Det var SDSD, men denne organisation blev senere nedlagt og erstattet af NSI. NSI kan derfor have fået et projekt, som de måske reelt ikke havde interesse i, men havde en formel opgave i at implementere. I tillæg til dette kunne man gå tilbage til begyndelsen: Projektet var påbegyndt som et fælles it projekt mellem staten, regionerne og kommunerne, men blev i 2010 overtaget af NSI, og derfor er de øvrige parters interesse i projektet måske dalet? Derfor kan det også være en lærdom, at staten ikke alene kan styre megaprogrammer, der skal omfatte hele den offentlige sektor (og med ambition om at nu ud til den private sektor også). En anden udfordring er den lære, der kan drages af Fælles Medicinkort for andre tværsektorielle megaprogrammer. Her er Rigsrevisionens anbefalinger, som følger den fællesstatslige programmodel, at ledelsen skal omfatte de parter, der bidrager til og har mulig gevinst af programmet; at der skal være milepæle med realistiske tidsfrister; at programmer bør reviewes hvert halve år; at digitale løsninger skal afprøves i mindre skala først; og at brugervenligheden skal testes først (p.3.). Disse anbefalinger er for så vidt udmærkede. Det er spørgsmålet, om ikke de skulle have været fremhævet endnu mere i beretningen. Beretningen kunne have heddet Tværsektorielle megaprogrammer: Anbefalinger på baggrund af en case om Fælles Medicinkort. Så kunne flere måske få glæde af den i fremtiden. Flere vil sandsynligvis søge på en publikation om megaprogrammer fremfor en publikation om Fælles Medicinkort. Hvis ambitionen er at rådgive fremtidige projekter om megaprogrammer, kunne publikationens titel have afspejlet denne ambition mere tydeligt. Endelig kunne beretningen have overvejet alternative organiseringsformer. Givet af styringen af denne type megaprogrammer kan være en for stor mundfuld for en statslig organisation, hvorfor så ikke overveje at lægge programstyringen ud i privat regi til private virksomheder, der specialiserer sig i programstyring? Beretningen kunne have 5

7 beskæftiget mere indgående med alternative måder at organisere megagprogrammer på baseret på erfaringer andre steder. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning 7. 20/2013: Statens brug af konsulenter Problemstillingens begrundelse og relevans: Staten køber ind for 3,4 mia. kr. i konsulentydelser om året, og der knytter sig derfor en naturlig interesse til, hvad pengene går til. Derfor har Rigsrevisionen haft en god begrundelse fra Statsrevisorerne for at give sig i kast med denne beretning. Det er i øvrigt tredje gang indenfor perioden , at statens konsulentbrug undersøges af Rigsrevisionen. Det vidner om den store interesse, som Statsrevisorerne (og dermed det politiske niveau) udviser for konsulentforbruget. Rigsrevisionen har tidligere kommet med anbefalinger til, hvordan statens brug af konsulenter kunne forbedres, og beretningen er en kærkommen lejlighed til at følge op på, om de tidligere anbefalinger er fulgt. Problemstillingen er derfor både velbegrundet og relevant. Revisionskriteriers relevans i forhold til beretningens formål: Formålet med beretningen er at undersøge om staten køber og anvender konsulenter på en hensigtsmæssig måde, og om Finansministeriet og ressortministerierne har retvisende informationer om statens brug af konsulenter og udviklingen i konsulentforbruget i perioden Revisionskriterierne er baseret på praksis på indkøbsområdet (baseret på relevante dokumenter, som bl.a. regeringens Strategi for intelligent offentlig indkøb ) og relevante regelsæt som tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv. Det er desuden undersøgt, om virksomhederne i staten anvender strategiske dokumenter som basis for deres konsulentindkøb. Som datamateriale er anvendt talmateriale og sagsdokumenter fra departementer og 10 udvalgte statsvirksomheder: SKAT, Vejdirektoratet, Rigspolitiet, DMI, Moderniseringsstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen, Det Kgl. Teater, Danmarks Statistik samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Revisionskriterierne forekommer særdeles relevante i forhold til undersøgelsens formål. Rigsrevisionen har i sin oversigt om viden om statens konsulenter anvendt Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase, hvor ministerier har været forpligtet siden 2007 til at indberette om køb af varer og tjenesteydelser. Rigsrevisionen oplyser, at bestemmelserne om indrapportering fremgår af cirkulære nr af 20. marts 2012 om indkøb i staten 2, stk. 5 ( indkøbscirkulæret ) (se p. 20). Det fremgår her, at der er købt ind for 3,6 mia. kr. og at der kun er to typer af indkøbskategorier relateret til konsulenter: konsulentydelser (ej it) og it konsulenter. Den første kategori omfatter rådgivningsopgaver, analyseopgaver, konsulentopgaver (sic!) 3, forskning, oversættelse/tolkning (p 21). Rigsrevisionen har ledt de relevante steder efter oplysninger, der kunne føre til svar på spørgsmålene om omfanget af statens brug af konsulenter. Det er relevant at bemærke, at Rigsrevisionens beretning er ganske afgrænset. Rigsrevisionen har afgrænset sig (p. 5., afsnit 9) fra at efterprøve priser og kvalitet af konsulentkøbene (og sammenhængen mellem dem) samt om opgaverne kunne være løst bedre og billigere andre steder. Hermed afskærer Rigsrevisionen sig fra at sige noget om Value for Money i 3 Hvordan kan en kategori om konsulentydelser med flere emner have konsulentopgaver som et af emnerne? 6

8 statens brug af konsulenter. Mens det rimeligvis er klogt i forhold til den konkrete beretning, så er opgaven med at vurdere Value for Money et oplagt og relevant emne for en fremtidig beretning i Rigsrevisionen. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen konkluderer, at statens brug af konsulenter stadig kun i begrænset omfang er baseret på formulerede og tilgængelige strategier; at der ikke er foretaget grundige analyser, om opgaven bedst løses in house eller af eksterne konsulenter; at der ikke er tilstrækkelig med detaljeret information om konsulentforbruget i ministerierne; og at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet bør stille krav til ministerier om en mere strategisk tilgang til køb af konsulentbistand. Det er altså en markant kritik af den nuværende praksis og den følges op af Statsrevisorernes bemærkning af 25. juni 2014, som finder det utilfredsstillende, at der fortsat ikke er retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter (siden efter publikationens kolofon). Beretningens sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner forekommer særdeles overbevisende. Rigsrevisionen har med stor grundighed påvist, hvordan information om statens brug af konsulenter er endog meget mangelfuld. Rigsrevisionen har i sin analyse og gennemgang af 105 konsulentindkøb påvist, at der er en lemfældig praksis i forhold at basere konsulentkøb på strategiske dokumenter. Kun få ud af de mange statsvirksomheder har taget initiativer, der kan fremme god ledelses og indkøbsfærd. Vejdirektoratet fremhæves i beretningen som en statsvirksomhed, der har indført en velovervejet og gennemarbejdet tilgang til konsulentkøb. Derimod er det samlede overblik over statens konsulentkøb udsat for stor kritik, da Rigsrevisionen viser, at det ikke er muligt at få et reelt overblik over statens brug af konsulenter. Analysen viser følgende: At statens indkøbsdatabase kun har to kategorier for konsulentkøb: konsulentyder (ej it) og it konsulentydelser. At staten ikke har spurgt til indholdet af konsulentydelserne, hvorfor det ikke er muligt at opgøre, hvilke typer ydelser staten køber ind. At staten ikke har noget samlet overblik over, hvilke typer af virksomheder, der leverer ydelserne. Denne sidste pointe gør Rigsrevisionen ikke noget ud af i sin beretning, og Rigsrevisionen kunne med fordel have bemærket, at en opgørelse over virksomheder ikke synes at eksistere. For Folketinget og offentligheden kunne det ellers nok være interessant at vide, om det er de samme store konsulentfirmaer, der løber med de fleste opgaver. Hvad Rigsrevisionens beretning reelt påpeger, er, at staten køber ind for 3,6 mia. kr. årligt, men at der ikke er noget centralt overblik over, hvilke typer af opgaver staten køber; at statens virksomheder i overvejende grad ikke baserer beslutninger på strategidokumenter om, hvornår, af hvem og hvordan der kan købes konsulentydelser; om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet (for det indgår ikke som tema i denne beretning); og at få personer tilsyneladende ved, om indkøbene har nogen effekt eller ej (og få ud over Rigsrevisionen og Folketinget tilsyneladende har interesse i at finde ud af det). Desuden afdækker Rigsrevisionen, at Moderniseringsstyrelsens kun nødstræbende vil overveje at udsende retningslinjer for, hvordan de 3,6 mia. kr. kan bruges på den mest omkostningseffektive måde. Forholdet til Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet påkalder sig opmærksomhed i denne sammenhæng. Rigsrevisionen mener i beretningen, at Moderniseringsstyrelsen har et ansvar for at sikre retningslinjer for, hvordan staten køber konsulentydelser. Moderniseringsstyrelsen mener ikke, at 7

9 styrelsen har dette ansvar, men har på baggrund af Rigsrevisionens kritik, indvilget i at se nærmere på om retningslinjer kan udsendes til ministerierne. Rigsrevisionens oversigt viser samtidig, at Finansministeriet er den 5. største forbruger af konsulentydelser i staten (kun overgået af Skatteministeriet, Miljøministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet). Her ligger der en potentiel interessekonflikt og gemmer sig. Finansministeriet købte i 2013 konsulentydelser for i alt 267 millioner kr. Det er samtidig det ministerium, som værger sig ved at udstede retningslinjer for konsulentkøb. Rigsrevisionens konklusioner indeholder også en anbefaling. Anbefalingen er, at Finansministeriet sammen med ressortministerierne overvejer, hvordan der på en administrativ enkel måde kan tilvejebringes mere retvisende, styringsrelevant information om konsulentforbruget end den, der p.t. kan tilvejebringes via indkøbsrapporteringen (p. 3.). Rigsrevisionens anbefaling til Finansministeriet forekommer særdeles relevant. Rigsrevisionen kunne være gået et skridt videre. Rigsrevisionen kunne mere direkte have opfordret til, at der blev udarbejdet retningslinjer eller værktøjer for, hvornår der opnås statens brug for konsulenter kan effektiviseres og hvordan der opnås Value for Money. Et sådan værktøj findes faktisk allerede. I Storbritannien har National Audit Office publiceret et værktøj, der hedder Consultancy Assessment Toolkit. 4 Formålet er, at tilvejebringe en ramme for at gennemgå om en organisation opnår Value for Money fra dets brug af konsulenter. Samme National Audit Office har også før gennemgået de britiske ministeriers brug af konsulenter. 5 Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning /2013: Vandplaner Problemstillingens begrundelse og relevans: Problemstillingen er om Miljøministeriet har forberedt de danske vandplaner, der er en del af EU s vandrammedirektiv fra 2000, på en tilfredsstillende måde. Rigsrevisionens spørgsmål lyder: 1) Har Miljøministeriet planlagt og styret 1. generation af vandplaner med fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et gennemsigtigt grundlag og til tiden og 2) Har Miljøministeriet anvendt erfaringerne fra 1. generation af vandplaner i forberedelsen af 2. generation? (p. 7, afsnit 22.) Som Rigsrevisionen selv skriver i indledningen, så er vandplanerne en meget kompleks opgave, der berører mange mennesker og store har store økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og borgere (p. 7, afsnit 21.). Det er derfor et meget væsentligt emne at udarbejde en beretning om. Beretningen viser, at regeringen er langt bagud med at planlægge og styre vandplanerne i forhold til de andre europæiske lande. Tidsplanen er skredet flere gange og deadlines er overskredet igen og igen. 1. generation af vandplaner vil således være forsinket 5 år, hvis de blev vedtaget i efteråret En opgørelse i 2013 viste, at Danmark manglede 100 % af vandplanerne (23 4 National Audit Office (UK): Consultancy Assessment Toolkit. Se: toolkit/ 5 National Audit Office (UK) (2006): Central Government s Use of Consultants. London: NAO. 8

10 ud af 23 vandplaner), mens de nærmeste andre lande i EU manglede under 50 % (Grækenland manglede 8 ud af 14 vandplaner, mens Spanien manglede 14 ud af 25 vandplaner) (p. 20., afsnit 75.). Normalt regnes Danmark for at være god til at implementere EU s direktiver. Derfor har beretningen ret i at påvise, at Danmark i tilfældet med vandplanerne ikke lever op til sin normale standard og slet ikke til EU s standarder på området. Noget er galt, men hvordan kunne det komme så vidt? Det søger beretningen at give et svar på, og derfor problemstillingen velbegrundet og særdeles relevant. En enkelt ting, der kunne fremhæves: Det er ikke kun Miljøministeriet, der er aktive, men flere andre aktører, så regeringen kunne være nævnt i selve problemformuleringen, som f.eks. Har regeringen planlagt og styret 1. generation af vandplaner med fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et gennemsigtigt grundlag og til tiden? osv. Revisionskriteriernes relevans i forhold til beretningens formål: Beretningens formål er at vurdere om Miljøministeriet har forberedt vandplanerne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har gennemgået en lang række love, bekendtgørelser samt EU s vandrammedirektiv. Hertil kommer skriftligt materiale i form af referater fra Miljøministeriets styregruppemøder fra 2007 til 2013 samt redegørelser, som er udarbejdet specielt til Rigsrevisionen om diverse aspekter af vandplanerne. Derudover har Rigsrevisionen gennemført interviews samt lavet en spørgeskemaundersøgelse i 40 kommuner med henblik på at belyse processen med vandplanerne set fra kommunernes synspunkter (p. 7, afsnit 23. og 24). Rigsrevisionen har foretaget nogle afgrænsninger i forhold til materialet. Miljøministeriet overtog opgaven i 2007 efter strukturreformen, og tiden inden da, hvor amterne var aktive, er kun belyst ved at gennemgå et tidligere rapportmateriale. Desuden har Rigsrevisionen ikke undersøgt to regeringsudvalg, der tilsyneladende fik en stor indflydelse på processen. De to udvalg var Grøn Vækst udvalget og Virkemiddel udvalget (formand: Finansministeriet), men deres rolle er ikke blevet undersøgt yderligere. Det fremgår også som oplysning, at Landbrug og Fødevarer på vegne af en række landmænd har anlagt sag mod Miljøministeriet, men dette tema forfølges heller ikke videre. Det gør, at Miljøministeriet kommer i særligt fokus i beretningen. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen når frem til, at Miljøministeriet ikke har forberedelse af vandplanerne ikke har været tilfredsstillende. Projektstyringen betegnes som mangelfuld. Den manglende forberedelse har skabt usikkerhed hos kommunerne. Grundlaget for 1. generation af vandplanerne var uigennemsigtigt. Miljøministeriet inddrog ikke kommunerne i processen på en tilstrækkelig måde. Rigsrevisionen kritiserer også, at 1. generation af vandplanerne vil være 5 år forsinket, og at der risiko for, at målene fastlagt i EU s vandrammedirektiv ikke kan nås til Alt i alt er det en ret markant kritik, som Rigsrevisionen kommer med i forhold til Miljøministeriets arbejde med vandplanerne. Rigsrevisionen har foretaget en særdeles grundig og dybdeborende analyse af Miljøministeriet (og andres) arbejde med vandplanerne. Analysen strækker sig fra baggrunden med EU s vandrammedirektiv fra 2000 (implementeret i dansk lovgivning i 2003 i miljømålsloven) og følger arbejdet op igennem perioden indtil 2014, hvor analysen slutter. Beretningen indeholder en række figurer, som giver et forbilledligt overblik over processen, f.eks. figur 1. om et eksempel på et forslag til en vandplan, figur 9

11 2. om aktører i processer i forberedelsen af 1. generation af vandplaner og figur 3. om vandplansprocessen (pp. 4 5). Oversigten over styregrupper i bilag 4. er også informativ. Hovedelementet i analysen er, at Miljøministeriet (af forskellige årsager, som vi skal komme tilbage til) ikke har arbejdet tilstrækkeligt grundigt for at sikre, at vandplansprocessen forløb effektivt, og at ministeriet undervurderede arbejdsindsatsen i forhold til at bearbejde høringssvar fra kommuner og interesseorganisationer, med det resultat, at vandplanerne er blevet markant forsinket i sin implementering. EU kommissionen har ved 2 lejligheder ville åbne en sag mod Danmark. Den lidt mere komplicerede fortælling, som beretningen også viser, er, at Miljøministeriet har været påvirket af række faktorer og hændelser undervejs, som gør, at forberedelsen og implementeringen har været særdeles svær. I beretningen vises det, hvordan Miljøministeriet overtog opgaven med vandplanerne fra amterne, da amterne blev nedlagt på grund af strukturreformen i Miljøministeriet og andre havde forberedt noget af opgaven i en arbejdsgruppe: Projektgruppen for administrationsgrundlaget for miljømålsloven PAM), men basisanalyserne af vandområder og typologi var uensartede og af ringe kvalitet. Det kom til at præge den videre proces. Det ringe videngrundlag giver senere anledning til en række høringssvar, som ministeriet har svært ved at finde kapacitet til at behandle Endvidere sættes to udvalg i gang i løbet af vandplansprocessen, der begge kommer til at påvirke tidsplanen i en uheldig retning. Virkemiddeludvalget blev ledet af Finansministeriet og skulle fastlægge brugen af effektive virkemidler i vandplanerne. Grøn vækst udvalget (og Grøn vækst aftalen) var politiske aftaler om kvælstofs reduktion, og arbejdet hermed påvirkede beslutningsgrundlaget for vandplanerne. Set i et analytisk perspektiv er vi derfor langt fra en situation, hvor forberedelsen af vandplanerne var et enkelt ministeriums (Miljøministeriets) helt eget ansvar. Ministeriet skulle kæmpe med at overtage en opgave, der tidligere delvist havde ligget et andet sted. Ministeriet skulle forholde sig til diverse andre udvalg, som regeringen nedsatte. Ministeriet skulle håndtere kommuner og organisationer med stærke synspunkter og viden om vandplanerne. I sandhed en vanskelig implementeringsproces, som ministeriet stod i spidsen for. Den politiske indblanding samt bekymringen om, hvorvidt udgifterne til vandplanerne ville blive for store, kan have påvirket vandplansprocessen. Dette perspektiv får beretningen frem, men får ikke fuldt ud begrebsliggjort den vanskelige implementeringsudfordring. 6 Beretningens opmærksomhed vender sig dermed mod ledelseskraften i Miljøministeriet. Ledelsesindsatsen i Miljøministeriet kommer i fokus for at være utilstrækkelig. Rigsrevisionen skriver, at Miljøministeriet ikke har haft et tilstrækkeligt overblik over opgavens omfang og karakter samt ændringer og karakter samt ændringer i rammebetingelserne for at løse opgaven. Miljøministeriets planproces tog afsæt i data for vandområderne, som ikke var opdateret, og i de vandområder, der var sat mål for i de tidligere amters regionplaner. (p. 9.). Videre hedder det i beretningen: Miljøministeriet undervurderede styringsbehovet (min kursivering red.) i forhold til opgavens organisatoriske og faglige kompleksitet. Undersøgelsen har vist, at Miljøministeriet ikke har haft en samlet plan for, hvordan 6 Om implementeringsudfordringer indenfor offentlig politik (public policy), se f.eks. Hill, Michael & Hupe, Peter (2009) Implementing Public Policy. 2nd edition. London: Sage; Weaver, R. Kent. (2010): But Will lt Work? Implementation Analysis to Improve Government Performance. Brookings. Issues in Governance. No

12 ministeriet skulle håndtere opgaven (p. 9). Det næste, der påpeges i beretningen, er det tidspres og de manglende ressourcer, som Miljøministeriet har haft som vilkår: Miljøministeriets decentrale enheder har i flere faser af planprocessen endvidere været under et stort tidspres (min kursivering, red.). og ansvarlige styregrupper har flere gange efterlyst et overblik over sammenhænge mellem opgaver og resurser (min kursivering red.) (p. 9.). Her optræder en række nøgleord og vendinger: styringsbehov; opgavens organisatoriske og faglige kompleksitet; under et stort tidspres; efterlyst et overblik over sammenhængen mellem opgaver og ressourcer. Sagt mere enkelt: Opgaven har været for stor til at ministeriet kunne håndtere den. Det næste spørgsmål er derfor om det virkelig kan være sådan? Har et stort dansk ministerium som Miljøministeriet reelt ikke har kunnet håndtere at forholde sig til EU's krav om vandplaner? Når alle andre lande indenfor EU har opfyldt de fleste af kravene, og kun Danmark i 2013 manglede 100 % af de lovede vandplaner. Beretningen giver udtryk for, at ledelsesindsatsen ikke har været optimal, og at Miljøministeriets indsats derfor tilsyneladende har været utilstrækkelig. Rigsrevisionen skriver: Det overordnede ansvar og den overordnede styring for vandplanerne har i hele planprocessen påhvilet Miljøministeriets koncernledelse (KLC), jf. bilag 4. som viser organiseringen af vandplansprocessen. Underliggende styregrupper og ansvarlige styrelser har løbende rapporteret til departementets koncernledelse om fremdriften af vandplanerne, og KCL har igen haft ansvaret for løbende at rapportere til ministeren (p. 24, afsnit 91). Senere skriver Rigsrevisionen: Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det styringsmæssige ansvar ikke har været klart afgrænset mellem de overordnede og underordnede styregrupper i perioden (p. 24, afsnit 95). Der har også været mangel på tilstrækkelig itkapacitet. Rigsrevisionen fremfører således: ( ) manglen på fælles it værktøjer har medført, at opdateringen har krævet mange resurser, og at der fremadrettet er behov for bedre systemer til at understøtte beregninger, når styrelsen (Naturstyrelsen, red.) ændrer datagrundlaget (p. 26, afsnit 103.). Miljøministeriet har også skulle koordinere med andre ministerier, som f.eks. Fødevareministeriet. En række alternative forklaringer og diskussioner kunne måske have været afprøvet. En af dem kunne lyde således: Miljøministeriet fik ikke den tilstrækkelige opbakning af resten af regeringen til at koncentrere kræfterne om at opfylde kravene om at forberede vandplanerne optimalt. Eller: Miljøministeriet fik for få ressourcer og blev stillet over for urimelige tidspres foranlediget af andre regeringsudvalg, så opgaven reelt ikke kunne udføres indenfor den givne tidsramme. Herved er det ikke Miljøministeriets ledelse, der kun kan kritiseres, men både andre dele af regeringen og beslutninger om ressourcetilførsel i forhold til opgavens kompleksitet. Når Rigsrevisionen f.eks. skriver, at Miljøministeriet undervurderede styringsbehovet kan det vel egentlig være, at det var hele regeringen, der undervurderede styringsbehovet eller ikke prioriterede det i forhold til andre formål. Rigsrevisionen forholder sig skeptisk til de initiativer, som Miljøministeriet har taget for at forberede 2. generation af vandplanerne. Ministeriet har arbejdet med 5 pejlemærker for styringen, kaldet de 5 vandveje, men som Rigsrevisionen noterer, så har Miljøministeriet oplyst, at det ikke var om den ny miljøminister også syntes om denne idé, som jo var initieret under den forrige miljøminister (p. 34, afsnit 127.). 11

13 Beretningen viser endvidere, hvordan et policy område her vandplanerne kan være ekstremt teknisk og afhængig af tilstrækkelig evidens. Her er der flere aktører, der er gensidigt afhængige af, at den nødvendige evidens om vandmiljøet er til stede. Et af de store problemer, som beretningen ganske rigtigt peger på, er den manglende kvalitet af basisanalysen som de gamle amter stod for. Da denne ikke er optimalt består der et kæmpe arbejde med at forbedre kvaliteten af data på policy området. En fremtidig beretning om andre komplicerede policy områder, kan måske lægge endnu mere vægt på betydningen af evidens for policy beslutninger. 7 Beretningen har i hvert fald rejst problematikken om kompleksiteten og sværhedsgraden ved at arbejde med policy processer på teknisk udfordrende områder, hvor der indgår mange aktører med forskellige interesser. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Beretning /2013. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Problemstillingens begrundelse og relevans: Problemstillingen drejer sig om, hvorvidt jobcentrene har tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fokus på resultater for at få sygemeldte tilbage i arbejde; hvorvidt jobcentrenes samarbejde med den sygemeldte og arbejdspladser er tilfredsstillende; og om Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger på deres igangsatte aktiviteter i forhold at få sygemeldte tilbage på arbejdet. Problemstillingen forekommer relevant, og der gives gode begrundelser herfor. Det er et markant policy område, hvor der store udgifter (14, 2 mia. kr. i 2012). Beretningen fokuserer på sygedagpengeindsatsen, som defineres som den samlede kommunale indsats på sygedagpengeområdet. Det er beskæftigelsesregionerne, der følger op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Eftersom indsatsen for at få sygemeldte tilbage på arbejde har været et væsentligt prioriteringsområde både for den nuværende og forrige regering, er der kun naturligt, at Rigsrevisionen tager emnet op i en beretning. Problemstillingen er derfor velbegrundet og relevant. Revisionskriteriers relevans i forhold til beretningens formål: Formålet med beretningen er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene sikrer, at sygedagpengemodtagerne hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde (p. 8. afsnit 19.). Rigsrevisionen har målrettet undersøgelsen mod jobcentrene. Rigsrevisionen har lavet en spørgeskemaundersøgelse til 29 kommuner, udvalgt 5 kommuner og foretaget interviews med ledere og sagsbehandlere samt gennemgået 73 sager. Sagerne er udvalgt efter nøje specificerede kriterier (p. 9. afsnit 23.) Rigsrevisionen har holdt møder med Styrelsen og Arbejdsmarked og Rekruttering. Det bemærkes, at Rigsrevisionens undersøgelse er foretaget frem til efteråret 2013, og at der i december 2013 blev indgået en stor politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Danske Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen omhandlede en reform af sygedagpengesystemet. Beretningen har ikke forholdt direkte til aftalen, da 7 Betydningen af evidens for policy processer er indgående behandlet i det klassiske værk: Sabatier, Paul og Jenkins Smith, Hank Policy Change and Learning. An Advocacy Coalition Approach. Boulder, Co: Westview Press. Se også Sabatier, Paul A. og Weible, Christopher. Red Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. 12

14 den jo kom efter undersøgelsens afslutning. Metoden forekommer relevant for Rigsrevisionen at benytte. Rigsrevisionen har gjort et stort stykke arbejde for at gå systematisk til værks i undersøgelsen af sygedagpengeområdet. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner: Rigsrevisionen konkluderer, at Beskæftigelsesministeriet, jobcentre og sundhedsvæsenet har været optaget af gennem lovinitiativer, handlingsplaner og praksis blandt ledere og sagsbehandlere, og ansatte i sundhedsvæsenet at kontinuerligt at arbejde for, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage til arbejdet. Jobcentrene har udviklet deres samarbejde med sundhedsvæsenet (og den ansattes arbejdsplads) over tid. Nye måder at samarbejde på f.eks. gennem samarbejdsfora har skabt kontakt mellem parterne. Der foregår også et opfølgningsarbejde gennem Styrelsen og Arbejdsmarked og rekruttering. Alligevel er der stadig konkrete punkter, der kan rettes op på, f.eks. at der ikke følges op på om de sygemeldte kommer på arbejde igen, og at statusattester fra lægerne kommer senere end aftalt. Rigsrevisionens analyse er foretaget på en grundig måde. De forskellige aktører i sygedagpengeområdet er identificeret (se f.eks. figur 2., p. 6. og figur. 3. p. 7.). Rigsrevisionen giver et godt og solidt overblik over, hvem der gør hvad i forhold til sygedagpengeområdet. Essentiel information om, hvordan opstart af en sygedagpengesdag egentlig sker gennemgås og illustreres forbilledligt (se figur 4. p. 11). De relevante nøgletal om gennemsnitlig antal dage fra 1. fraværsdag til opfølgningssamtale gennemgås. Det konstateres, at nogle af de større kommuner, f.eks. landets største kommune, Københavns Kommune, har det største udvalg af tilbud til de sygemeldte (hvilket jo ikke er så mærkeligt, eftersom det er den største kommune). Rigsrevisionen viser, at 90 % kommunerne opstiller mål for sygedagpengeindsatsen og at mange følger op på dem (p. 14, afsnit 38). Der er ord og begrebsforklaringer for alle væsentlige termer, som anvendes i beretningen, hvilket gør beretningen læsevenlig. Jobcentrene er derimod mindre gode til at finde ud af, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. I kapitlet om jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet (pp ) får Rigsrevisionen afdækket en række nye og spændende samarbejdsformer. I stedet for at fokusere på for sent afleverede lægeattester, så er det faktisk mere nytænkende i beretningen at bemærke de forskellige samarbejdsformer, som er under udvikling. Der benyttes rundbordssamtaler (mellem kommunen, arbejdsgiveren, borgeren selv og evt. en repræsentation fra fagbevægelsen eller en bisidder), bruges fastholdelseskonsulenter (som tilbyder virksomhederne rådgivning), mulighedserklæringer (et dialogredskab, hvor det mulige arbejde for den sygemeldte skitseres), samarbejdsaftaler, koordineret kontakt gennem et elektronisk system samt lægekonsulenter (der oversætter andre lægers udtalelser for kommunernes sagsbehandlere) og et kontaktudvalg (et kommunalt lægeligt udvalg ). Kapitlet om Beskæftigelsesministeriets tilsyn og vejledning vidner om, at (1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder systematisk og kontinuerligt med at videreudvikle evalueringsformer og opfølgning, (2) der oprettes databaser for at styrke videngrundlaget 3) lovgivningsændringer evalueres løbende og (4) på internetportalen jobindsats.dk gives mulighed for at se nøgletal og lave benchmarking. Det vidner om, at der foregår et vidtrækkende tilsyn med sygedagpengeområdet fra statens side. 13

15 Der er en yderligere pointe om emnet: Som sygedagpengeområdet beskrives og analyseres i beretningen kan det bedst betegnes som et dynamisk policy område i konstant bevægelse. Det var politologen Charles Lindblom, der engang sagde, at policy processer ikke har en fast begyndelse eller en fast slutning. 8 Sygedagpengeområdet illustrere på fornem vis, hvordan et policy område hele tiden er under udvikling. I tabel 1. p. 4. giver Rigsrevisionen en oversigt over udvalgte politiske aftaler på sygedagpengeområdet i perioden Rigsrevisionen nævner i sin beretning, at der efter undersøgelsen var færdig, blev der indgået et nyt politisk forlig i Folketinget i december Interessen for sygedagpengeområdet fortsætter og problemet løses ikke fra den ene dag til den anden. Beretningen illustrerer dermed eksistensen og videreudviklingen af et komplekst policy system over tid. Beretningen har nogle fine figurer over både beskæftigelsessystemet og aktørerne på sygedagpengeområdet, og kunne have udvidet med flere figurer af samarbejdssystemet nævnt i kapitel IV og tilsynssystemet og videnformidlingssystemet i kapitel V. En samlet figur af sygedagpengesystemet kunne have visualiseret, hvor komplekst systemet er, men også hvordan det konstant udvikles og bliver mere sofistikeret. Hermed kunne der skabes basis for endnu mere præcise interventioner fra policy magernes side in casu Beskæftigelsesministeriet og forligsparterne. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion i beretningen. Er de tværgående/borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Denne sektion vil omhandle spørgsmål 4, da denne beretning er karakteriseret af Rigsrevisionen som en borgernær undersøgelse. Beretningen har godt fat om den borgernære vinkel. Selve emnet om sygedagpenge vedrører jo konkrete borgere, og alene af den grund kunne man sige, at beretningen er borgernær. I figur 3. p 7. sættes borgeren bogstavelig talt i centrum, da aktørerne på sygedagpengeområdet opremses med borgeren i fokus i midten af figuren. Det ses derved tydeligt, at en kompleks sag som sygedagpenge involverer mange aktører, der alle har en funktion og en opgave med at få sygedagpengeområdet til at fungere. Senere i beretningen er der fokus på, hvordan jobcentrene samarbejder med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet, og det er betryggende for borgeren at vide, at samarbejdet fokuserer på, hvordan ydelsen kan optimeres for borgeren. Det er også et retssikkerhedsaspekt for borgeren i, at Rigsrevisionen undersøger om der føres et behørigt tilsyn med området fra statens side. Konkrete borgeres situation nævnes og beskrives i boks. 4. p. 19. Alt i alt synes beretningen at lægge stor vægt på borgervinklen. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 8 Se citatet af Lindblom i indledningskapitlet p. 5. i: Sabatier, Paul A. og Weible, Christopher. Red Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. 14

16 Beretning 27/2013. Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet. Problemstillingens relevans og begrundelse: Her er der tale om en såkaldt smal beretning, der beskæftiger sig med statslige virksomheders praksis med at periodisere i regnskabet ved årsskiftet. Formålet med undersøgelsen er afgrænset til at finde ud af, om de undersøge virksomheder har etableret en tilfredsstillende praksis for at medtage og fordele omkostninger ved årsskiftet (p.1.). Da staten gennem budgetloven har indført et budgetloft, så det ikke længere er muligt direkte at overføre og anvende overskud, er det interessant at vide, hvordan virksomhedernes praksis har udviklet sig. Virksomhederne er relevante, da de udgør en betragtelig el af statsregnskabets saldi (p.6.). Problemstilingen kan derfor siges at være både velbegrundet og relevant. Revisionskriteriernes relevans i forhold til beretningens formål: Rigsrevisionen har udvalgt 10 statslige virksomheder til undersøgelsen: Udenrigsministeriet, SKAT, politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Forsvarskommandoen, Arbejdsskadestyrelsen, Uni C, Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet. Rigsrevisionen har undersøgt et antal regnskabskonti. Rigsrevisionen har analyseret den beskrevne regnskabspraksis hos virksomhederne og foretaget stikprøver. Fremgangsmåden forekommer relevant i forhold til beretningens formål. Sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion: Rigsrevisionen konkluderer, at de 10 udvalgte statslige virksomheder har etableret en tilfredsstillende praksis, og at Finansministeriet regelsæt understøtter virksomhedernes praksis. Overordnet set finder Rigsrevisionen dermed, at de statslige virksomheder lever op til deres ansvar på dette område. Herefter påpeger Rigsrevisionen, hvad der sandsynligvis bedst kan forstå som nogle mindre heldige typer af praksis samt enkeltstående fejl i nogle konkrete virksomheder. Det kunne måske have været overvejet, om de skulle have været fremstillet i et særskilt afsnit, så de ikke fremtræder på samme niveau som hovedkonklusionen? Et andet punkt i analysen vedrører den forskellige regnskabspraksis, der benyttes i staten: den udgiftsbaserede regnskabspraksis og den omkostningsbaserede regnskabspraksis (i international litteratur omtalt som cash based accounting og accrual accounting). Der er også en stor forskningslitteratur herom. I praksis eksisterer begge regnskabspraksis i staten, og det får også betydning for analysen. Det kunne have været overvejet i beretningen, om der skulle have været en mere udbygget sektion om forskellen mellem de 2 typer regnskabspraksis, og beretningen kunne også have suppleret med yderligere litteraturhenvisninger. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusion. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 15

17 Samlet vurdering og afsluttende bemærkninger Samlet set er standarden høj for årets beretninger. De forskellige beretninger har alle været af høj kvalitet. I tabellen nedenfor opsummeres vurderingerne. Tabel 1. Samlet oversigt over vurdering af beretningerne. Beretning Vurdering 3. 24/2013. Beretning om problemerne med at Tilfredsstillende udvikle og implementere Fælles Medicinkort 7. 20/2013. Beretning om statens brug af Tilfredsstillende konsulenter /2013. Beretning om vandplaner Tilfredsstillende /2013. Beretning om at få sygemeldte Tilfredsstillende tilbage i arbejde (borgernær) 27/2013. Beretning om anvendelse af Tilfredsstillende periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet (smal) Formen og fremstillingen af beretningerne har været af god standard. Jeg bemærker, at der har været Mange figurer og tabeller samt tekstbokse med oversigt over centralt indhold Fyldige ordlister og begreber En klar opdeling af i afsnit i beretningerne, som gør dem læsevenlige. Formen og fremstillingen kan dog stadig forbedres på nogle punkter: Det kunne overvejes at søge at standardisere konklusionerne i yderligere grad. Konklusionerne er meget ordrige, og det kunne dels overvejes at gøre dem kortere (hvis muligt) og endnu mere præcise eller opdele dem i klare punkter. Det kunne overvejes at lave klar adskillelse mellem konklusion og anbefalinger. I beretning 24/2013 er anbefalingerne indsat til sidst i konklusionen uden det fremgår af overskriften (der kun hedder Undersøgelsens konklusion ). I betragtning af, at beretningen gerne vil inspirere fremtidige megaprogrammer, så kunne denne del om anbefarlinger være trukket mere frem. I beretning 13/2013 er der ingen direkte anbefalinger, men her har Rigsrevisionen forventninger til en bestemt fremtidig adfærd hos Miljøministeriet. I beretning 20/2013 er der en underoverskrift med anbefaling. Hvis Rigsrevisionens beretninger skal bruges til læring, så er det vigtigt, at anbefalingerne står klart og tydeligt. 16

18 Indholdsmæssigt har det været spændende at læse de beretninger, hvor der er tværgående og/eller borgernære temaer, der tages op (her beretning 12/2013 om at få sygemeldte tilbage i arbejde). Andre beretninger kunne måske også have båret karakteristikken (her tænker jeg på beretning 13/2013 om vandplaner, hvor der var mange aktører og flere ministerområder, der blev nævnt). Det gælder for så vidt også beretning 24/2013 om Fælles Medicinkort. De tværgående og/eller borgernære udfordringer vil sandsynligvis øges de kommende årtier. Flere af beretningerne har også peget på, at emnet programledelse og programstyring, vil være en vigtig ledelses og styringsmæssig disciplin fremover i den offentlige sektor. Spørgsmålet er, om alt er løst med den fællesstatslige programmodel, som er introduceret i 2013? Det vil tilsyneladende være et område, som Rigsrevisionen kommer til at møde igen fremover. Rigsrevisionen kunne måske også overveje at gøre titlerne på beretningerne anderledes. Lige nu er beretningerne meget faktuelt beskrevet og nogle gange kun med enkelte ord ( Vandplaner ). Det har givet sine fordele, men det kunne også være, at beretningerne kunne gøres attraktive ved at give dem mere dækkende overskrifter. Det kunne være i form at et spørgsmål (eksempel: Hvordan har den danske regering levet op til EU s krav om at formulere vandplaner til tiden?) eller en form for konklusion (eksempel: Vandplaner er vigtige for miljøet, men en utilstrækkelig ledelsesindsats har gjort, at Danmark er bagud i forhold andre lande i EU ). Som nævnt tidligere kunne beretningen om Fælles Medicinkort i stedet have haft Megaprogrammer som tema og Fælles Medicinkort som case. Samlet set leverer Rigsrevisionen med beretningerne en betydelig og væsentlig dokumentation og analyse af vigtige samfundsproblemer, som den offentlige sektor er optaget af. Fokus er på en effektiv forvaltning af ressourcer. /Carsten Greve 5. januar

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014 Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort September 2014 BERETNING OM PROBLEMERNE MED AT UDVIKLE OG IMPLEMENTERE FÆLLES MEDICINKORT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 20 Beretning om statens brug af konsulenter Offentligt 20/2013. Beretning om statens brug af konsulenter

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 20 Beretning om statens brug af konsulenter Offentligt 20/2013. Beretning om statens brug af konsulenter Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 20 Beretning om statens brug af konsulenter Offentligt 20/2013 Beretning om statens brug af konsulenter 20/2013 Beretning om statens brug af konsulenter Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009 Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter 15/2009 Beretning om statens anvendelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter. Juni 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter. Juni 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter Juni 2014 BERETNING OM STATENS BRUG AF KONSULENTER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og hovedkonklusion...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014 Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere