LIGE MULIGHEDER STØTTE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE MULIGHEDER STØTTE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE"

Transkript

1 LIGE MULIGHEDER STØTTE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE evalueringsrapport 1: beskrivelse af igangsatte forsøgsprojekter 11:18 TURF BÖCKER JAKOBSEN ANDERS POSSELT LANGHEDE KRESTA SØRENSEN

2

3 11:18 LIGE MULIGHEDER STØTTE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE EVALUERINGSRAPPORT 1: BESKRIVELSE AF IGANGSATTE FORSØGSPROJEKTER TURF BÖCKER JAKOBSEN ANDERS POSSELT LANGHEDE KRESTA SØRENSEN KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 LIGE MULIGHEDER - STØTTE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE. EVALUERINGSRAPPORT 1: BESKRIVELSE AF IGANGSATTE FORSØGSPROJEKTER Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Mette Ejrnæs, Københavns Universitet & SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Thomas Gable, Dansk Socialrådgiverforening Thomas Haldbo Hansen, Servicestyrelsen Mette Nordstrand, TABUKA Julie Trøjborg, Socialministeriet ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Hedda Bank Netpublikation 2011 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 INDLEDNING 13 Baggrunden for Lige Muligheder 14 Rapportens formål 15 Indikatorer på projektniveau 17 Rapportens datagrundlag 18 Rapportens indhold 19 2 EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE 21 Baggrund for initiativet 21 De igangsatte forsøgsprojekter 23 Fællestræk og variationer 27 Faglige indikatorer 32

6 3 24-TIMERS KONTAKTORDNINGER FOR UNGE 35 Baggrund for initiativet 35 De igangsatte forsøgsprojekter 36 Fællestræk og variationer 37 Faglige indikatorer 41 4 NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER FOR SÅRBARE BØRN OG UNGE 43 Baggrund for initiativet 43 De igangsatte forsøgsprojekter 44 Fællestræk og variationer 47 Faglige indikatorer 51 5 SOCIALE VICEVÆRTER I UNGDOMSBOLIGER 53 Baggrund for initiativet 53 De igangsatte forsøgsprojekter 54 Fællestræk og variationer 55 Faglige indikatorer 60 6 AMBULANTE TILBUD TIL UNGE, ENLIGE OG SÅRBARE MØDRE 63 Baggrund for initiativet 63 De igangsatte forsøgsprojekter 64 Fællestræk og variationer 65 Faglige indikatorer 75 7 DET VIDERE PROJEKTFORLØB 77 LITTERATUR 81

7 SFI-RAPPORTER SIDEN

8

9 FORORD Denne udgivelse er den første afrapportering i forbindelse med evalueringen af handlingsprogrammet Lige Muligheder. Evalueringen udføres for Servicestyrelsen og vedrører i sin helhed Evaluering, effektmåling og samfundsøkonomisk analyse af initiativer vedrørende udsatte børn og unge under Lige Muligheder. Evalueringsarbejdet foretages af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og med COWI A/S som underleverandør. Hensigten med denne første delundersøgelse er at beskrive de forsøgsprojekter, som er omfattet af evalueringen. Det drejer sig om 40 projekter inden for fem forskellige initiativer, der alle har indsatsen over for udsatte børn og unge som omdrejningspunkt. Initiativerne er: Efterværn til tidligere anbragte unge, 24-timers kontaktordninger for unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger samt Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre. Rapporten beskriver projekterne under de fem initiativer ved projektstart, og den tjener først og fremmest som et fundament for den videre evalueringsproces. Vi vil gerne takke projektledere og andre nøglepersoner på forsøgsprojekterne for deres bidrag til evalueringen. Desuden en tak til adjunkt, ph.d. Cathrine Mattsson, professionshøjskolen METROPOL, der har fungeret som ekstern referee på rapporten. 7

10 Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Turf Böcker Jakobsen, videnskabelig assistent Anders Posselt Langhede og videnskabelig assistent Kresta Sørensen. De to sidstnævnte har stået for hovedparten af dataindsamlingen og beskrivelserne af projekterne, men med bistand fra studentermedhjælperne Anne-Mette Bender og Louise Vang Jensen i undersøgelsens tidlige faser. Projektledelsen af den samlede evaluering er i perioden blevet varetaget af seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk- Jensen og seniorforsker Turf Böcker Jakobsen. København, maj 2011 JØRGEN SØNDERGAARD 8

11 RESUMÉ Denne rapport beskriver en række forsøgsprojekter, som er igangsat i forbindelse med handlingsprogrammet Lige Muligheder. Formålet med programmet er, at børn og unge, som er udsatte eller i risiko for at blive udsatte, bliver styrket til at kunne udnytte samfundets muligheder på lige fod med andre og til at skabe sig en god tilværelse med ansvar for eget liv. Lige Muligheder er en del af regeringens langsigtede strategi mod negativ social arv. Programmet lægger vægt på udviklingen og styrkelsen af den enkeltes personlige ressourcer. Ved satspuljeforhandlingerne i 2007 blev Lige Muligheder udmøntet i en samlet bevilling på 630 mio. kr., fordelt på i alt 16 initiativer inden for fire indsatsområder: tidlig indsats, unges sociale problemer (med fokus på skolegang og uddannelse), udsatte børn og unges netværk samt styrkelse af indsatsen over for forældre. Fem af de 16 initiativer danner rammen om en fælles evaluering, som gennemføres for Servicestyrelsen af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og med COWI A/S som underleverandør. Denne rapport er første led i evalueringen. De i alt 40 forsøgsprojekter, som rapporten beskriver, er igangsat i og løber frem til Projekterne falder inden for følgende fem initiativer: Efterværn til tidligere anbragte unge (10 projekter) 9

12 24-timers kontaktordning for unge (7 projekter) Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge (13 projekter) Sociale viceværter i ungdomsboliger (6 projekter) Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre (4 projekter). Rapporten afdækker en række centrale forhold vedrørende forsøgsprojekternes virksomhed, herunder: Formål, målsætninger og forventede resultater Aktiviteter og arbejdsmetoder Målgruppe og brugergruppe Bemanding, ledelse og samarbejdspartnere Tidsplan, økonomi og forankring af projektet. Formålet med beskrivelserne er at give et overblik over de igangsatte forsøgsprojekter inden for de fem initiativer. Rapporten er således et grundlag for den videre evaluering, som omfatter en løbende evaluering, en effektevaluering samt en samfundsøkonomisk analyse. I forhold til den løbende evaluering er det væsentligt at etablere en baseline, der angiver status for projekternes udformning ved projektstart, og som kan danne grundlag for at vurdere senere ændringer i projektvirksomheden. I forhold til effektevalueringen er det væsentlige at beskrive forskelle og ligheder mellem projekterne, ikke mindst i forhold til valg af målgrupper og aktiviteter inden for det enkelte initiativ. I forhold til den samfundsøkonomiske analyse er det væsentligt at beskrive den organisatoriske og økonomiske sammenhæng, som de sociale indsatser udspiller sig inden for. Det skal understreges, at hensigten med rapporten har været at skabe en baseline for forsøgsprojekterne, og at beskrivelserne derfor tegner et billede af projekterne i deres etableringsfase. Det betyder, at rapporten ikke giver et øjebliksbillede af aktiviteterne under de fem initiativer. Statustidspunktet for tre af initiativerne er november 2009, det gælder Efterværn til tidligere anbragte unge, 24-timers kontaktordninger for unge samt Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge. For de to sidste initiativer Sociale viceværter i ungdomsboliger og Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre er 10

13 statustidspunktet oktober 2010, da projekterne under disse initiativer er kommet i gang væsentligt senere. Rapporten er udarbejdet på grundlag af flere datakilder. For det første har vi taget afsæt i de projektbeskrivelser, som de deltagende kommuner og organisationer har indsendt til Servicestyrelsen i forbindelse med deres ansøgning om projektmidler. Desuden har vi gennemført telefoninterview med alle projektledere. Endelig indgår der andre relevante data om projekterne, fx forskelligt skriftligt materiale samt viden om konkrete lokale forhold, som er indhentet via den løbende dialog med projekterne. 11

14

15 KAPITEL 1 INDLEDNING I forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for blev der i 2007 afsat midler til handlingsprogrammet Lige Muligheder. En del af satspuljemidlerne blev fordelt til fem initiativer, der alle vedrører udsatte børn og unge. Det drejer sig om: Efterværn til tidligere anbragte unge 24-timers kontaktordning for unge Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge Sociale viceværter i ungdomsboliger Kollegier og ambulante tilbud for unge enlige og sårbare mødre. Inden for disse fem initiativer er der i perioden forår 2009-efterår 2010 igangsat en række forsøgsprojekter, som løber frem til 2012/2013. Forsøgsprojekterne er genstand for en samlet evaluering, som gennemføres for Servicestyrelsen af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og med COWI A/S som underleverandør. Denne rapport udgør første led i evalueringen og har primært til formål at beskrive de fem initiativer og de igangsatte forsøgsprojekter. Evalueringsarbejdet omfatter derudover en effektevaluering af indsatserne i de fem initiativer, som både består af kvantitative effektmålinger og kvalitative effektvurderinger. Desuden foretages en løbende evaluering, som gør status over projekternes fremdrift i 13

16 form af årlige afrapporteringer. Endelig skal evalueringen munde ud i en afsluttende samfundsøkonomisk analyse. BAGGRUNDEN FOR LIGE MULIGHEDER Handlingsprogrammet Lige Muligheder udspringer af regeringens langsigtede strategi mod negativ social arv. Regeringen peger på, at der i Danmark, selv om landet udgør et af de bedst fungerende velfærdssamfund i verden, er grupper, som falder uden for uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og civilsamfundets fællesskaber (Regeringen, 2007, s. 3). Det fremhæves, at dette i mindre grad end tidligere skyldes økonomisk ulighed, og at forskelle i livschancer har at gøre med sociale og kulturelle forudsætninger. Regeringen nævner forskellige årsager til, at børn ikke altid har forudsætningerne for at skabe sig et godt liv, herunder at børnenes forældre ikke har ydet en tilstrækkelig støtte på grund af problemer med misbrug eller psykisk sygdom, eller at de ikke under deres egen opvækst har lært at påtage sig forældrerollen (Regeringen, 2006, s. 3). Fælles for problemstillingerne omkring negativ social arv er, at forskellene i livschancer i vidt omfang skyldes, at mangel på personlige ressourcer og social kapital videreføres fra forældre til børn (Regeringen, 2007, s. 3). Netop styrkelsen af personlige ressourcer er et kernebegreb i Regeringens overordnede strategi mod negativ social arv: Personlige ressourcer er afgørende for et godt liv. De er i stigende grad afgørende for at kunne klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i det hele taget deltage aktivt i samfundslivet. En indsats for at skabe lige muligheder må derfor tage udgangspunkt i at styrke den enkeltes personlige ressourcer. Målet [med Lige Muligheder] er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv (Regeringen 2007, s. 3). Regeringens udspil blev ved satspuljeforhandlingerne i 2007 udmøntet i handlingsprogrammet Lige Muligheder. Programmet opstiller fire centrale indsatsområder, nemlig: 14

17 Tidlig indsats Unges sociale problemer (med fokus på skolegang og uddannelse) Udsatte børn og unges netværk Styrkelse af indsatsen over for forældrene. På disse fire områder indgik satspuljepartierne aftale om at igangsætte i alt 16 initiativer inden for en samlet beløbsramme på 630 mio. kr. (jf. Aftale om satspuljen på det sociale område for ). Det er som nævnt fem af initiativerne, der danner grundlag for den fælles evaluering, som denne rapport er del af. Fire af disse fem initiativer er blevet udmeldt som ansøgningspuljer, hvorfra bl.a. kommuner, regioner, frivillige organisationer og ungdomsboliginstitutioner har kunnet søge om tilskud til etablering af forsøgsprojekter. Dette gælder for initiativerne Efterværn til tidligere anbragte unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger samt Kollegier og ambulante tilbud til unge enlige og sårbare mødre. Initiativet vedrørende 24-timers kontaktordning for unge er etableret som forsøgsprojekt blandt udvalgte kommuner. Det er Servicestyrelsen, der har stået for udvælgelsen af de deltagende forsøgsprojekter, og styrelsen er ligeledes opdragsgiver for den samlede evaluering. RAPPORTENS FORMÅL Det primære formål med denne rapport er at danne grundlag for den videre evaluering ved at beskrive de fem initiativer og de tilknyttede forsøgsprojekter ved projektstart. Evalueringen vedrører samlet set 40 forsøgsprojekter 1, som fordeler sig på de fem initiativer (se tabel 1.1). 1 Servicestyrelsen har bevilget midler til i alt 40 forsøgsprojekter, men et af projekterne under initiativet Netværk og samtalegrupper valgte kort efter opstart at stoppe aktiviteterne (jf. kapitel 4). 15

18 TABEL 1.1 Antal forsøgsprojekter i evalueringen, fordelt på initiativer. Initiativ Antal projekter Efterværn til tidligere anbragte unge timers kontaktordninger for unge 7 Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge 13 Sociale viceværter i ungdomsboliger 6 Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre 4 I alt 40 Rapporten afdækker en række centrale forhold vedrørende forsøgsprojekterne under de enkelte initiativer, herunder: Formål, målsætninger og forventede resultater Aktiviteter og arbejdsmetoder Målgruppe og brugergruppe Bemanding, ledelse og samarbejdspartnere Tidsplan, økonomi og forankring af projektet. Beskrivelserne skal bidrage med et overblik over de igangsatte indsatser, og det har derfor ikke været målet at udfolde det enkelte forsøgsprojekt i detaljer. I stedet fokuserer rapporten på at afdække ligheder og forskelle mellem projekterne inden for det enkelte initiativ. Denne type beskrivelse tjener flere formål for den videre evaluering: I forhold til den løbende evaluering er det vigtigt at etablere en baseline, der angiver status for projekternes udformning ved projektstart, og som kan danne grundlag for at vurdere senere ændringer i projektvirksomheden. I forhold til effektevalueringen er det beskrivelsen af ligheder og forskelle, der er væsentlig, ikke mindst i forhold til valg af målgrupper og aktiviteter inden for det enkelte initiativ. Projektbeskrivelserne er således en del af grundlaget for udviklingen af effektmålingsdesign for de enkelte initiativer, dvs. metoder til på bedst mulige måde at måle og vurdere virkningerne af indsatserne under de enkelte initiativer. Disse metodeovervejelser bliver præsenteret særskilt i en kommende rapport. I forhold til den samfundsøkonomiske analyse er det vigtigt at få indblik i den organisatoriske og økonomiske sammenhæng, som de sociale 16

19 indsatser udspiller sig inden for. Eksempelvis er det afgørende at få afdækket, i hvor høj grad forsøgsprojekterne er medfinansieret af de deltagende kommuner og andre aktører, og om visse reelle udgiftsposter (fx til projektledelse) i praksis ligger uden for forsøgsprojekternes budgetmæssige rammer. INDIKATORER PÅ PROJEKTNIVEAU Rapporten leverer således input til alle de øvrige dele af evalueringen. Særligt i forhold til den løbende evaluering skal vi dog nævne, at det kendskab til projekterne, som er skabt med beskrivelserne, har bidraget til at indkredse de indikatorer, som projektvirksomheden skal måles på over tid. 2 Indikatorerne vedrører dels det faglige indhold og dels organiseringen af projekterne. De faglige indikatorer vedrører tre overordnede temaer: 1) målgrupper, 2) aktiviteter og 3) mål/målopfyldelse. De valgte indikatorer er specifikke for det enkelte initiativ og præsenteres derfor i de relevante kapitler. De organisatoriske indikatorer vedrører følgende temaer: 1) bemanding og ledelse, 2) tidsplan og 3) økonomi. Disse indikatorer er fælles for alle de forsøgsprojekter, som er omfattet af Lige Muligheder - evalueringen, og præsenteres derfor nedenfor. Under tema 1) bemanding og ledelse er de vigtigste målepunkter: Antal fuldtidsstillinger og antal medarbejdere Projektmedarbejdernes og projektlederens faglige profil Projektstyring og forankring af projektet i den organisatoriske struktur. Under tema 2) tidsplan er de vigtigste målepunkter: 2 Målingerne af forsøgsprojekternes udvikling og fremdrift sker i den løbende evaluering ved, at projekterne en gang om året indtaster oplysninger i et elektronisk monitorerings- og evalueringssystem (M&E-systemet). Resultaterne herfra sammenskriver COWI A/S til årlige afrapporteringer, som dog ikke publiceres. Den første rapport forelå i december

20 Hvorvidt tidsplaner overholdes Hvad der forårsager eventuelle tidsmæssige forskydninger/forsinkelser. Under tema 3) økonomi er de vigtigste målepunkter: Det samlede ressourceforbrug i projektet Omfanget af egenbetaling i projektet (fx kommunal medfinansiering) Fordelingen af ressourcer på budgetposter. De organisatoriske indikatorer er således tværgående målepunkter i forhold til den almindelige udvikling i projektvirksomheden. De faglige indikatorer knytter sig derimod til de målgrupper og aktivitetstyper, som gør sig gældende inden for det enkelte initiativ. Det er dog værd at understrege, at både de organisatoriske og de faglige indikatorer vedrører projektniveauet i evalueringen og dermed ikke siger noget om den enkelte deltager. Viden om de børn og unge, som deltager i projekterne herunder deres udbytte af indsatserne indhentes særskilt i forbindelse med effektevalueringen. I denne forbindelse vil der også blive opstillet relevante indikatorer på individniveau (jf. den kommende rapport om effektevalueringsdesign). RAPPORTENS DATAGRUNDLAG Rapporten er udarbejdet på grundlag af flere datakilder. Afsættet har været en granskning af de projektbeskrivelser, som de deltagende kommuner og organisationer har indsendt til Servicestyrelsen i forbindelse med deres ansøgning om projektmidler. Desuden er der gennemført telefoninterview med samtlige projektledere. Endelig indgår der anden relevant viden om projekterne, fx dokumenter vedrørende reviderede budgetter eller lokalt anvendte registreringsværktøjer samt oplysninger om projektvirksomheden, som er indhentet gennem den løbende dialog mellem de deltagende kommuner/organisationer og evaluatorerne. Vi skal understrege, at hensigten med rapporten har været at skabe en baseline for forsøgsprojekterne, og at beskrivelserne derfor er foretaget i projekternes etableringsfase. Da starttidspunktet imidlertid 18

21 varierer med mere end 1 år på tværs af initiativerne, betyder det, at beskrivelserne ikke i alle tilfælde giver et aktuelt billede af projekternes situation og aktivitetsniveau. Eksempelvis blev de første forsøgsprojekter med 24-timers kontaktordninger til unge igangsat i foråret 2009 mens man inden for initiativet Sociale viceværter i ungdomsboliger havde opstart i efteråret Rapporten udgør dermed ikke et øjebliksbillede af aktiviteterne under de fem initiativer. Den skaber i stedet et billede af projekterne i deres respektive etableringsfaser, da det er dette tidspunkt, som er relevant at stille skarpt på i forhold til den videre evaluering. Tabel 1.2 viser en oversigt over statustidspunkter for de beskrivelser af de fem initiativer, som rapporten giver. TABEL 1.2 Statustidspunkt for beskrivelsen af de enkelte initiativer i evalueringen. Initiativ Statustidspunkt Efterværn til tidligere anbragte unge November timers kontaktordning til unge November 2009 Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge November 2009 Sociale viceværter i ungdomsboliger Oktober 2010 Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre Oktober 2010 RAPPORTENS INDHOLD Kapitlerne 2-6 præsenterer de fem initiativer efter tur og med fokus på de igangsatte forsøgsprojekter. Beskrivelserne sammenstiller projekterne inden for det enkelte initiativ i forhold til en række centrale parametre, som både vedrører organisatoriske forhold (økonomi, tidsplan, bemanding, ledelse, samarbejdspartnere mv.) og indholdsmæssige elementer (formål, aktiviteter, målgrupper mv.). Gennemgangen stiller skarpt på såvel fællestræk som variationer mellem de igangsatte forsøgsprojekter. Afslutningsvis i hvert kapitel præsenterer vi de faglige indikatorer, som er specifikke for indsatserne under det pågældende initiativ. Kapitel 7 rummer en kort opsamling og en redegørelse for de næste trin i evalueringsarbejdet. 19

22

23 KAPITEL 2 EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE BAGGRUND FOR INITIATIVET BOKS 2.1 Tidligere anbragte har særlig brug for vejledning og rådgivning, når anbringelsen ophører. Derfor gennemføres der et forsøg i et antal kommuner, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringelsen. Forsøget gennemføres med henblik på at vurdere, om loven evt. skal ændres, således at der gives ret til efterværn. Kilde: Aftale om satspuljen på det sociale område Efterværn er et tilbud efter serviceloven, der primært er rettet mod unge, der har været anbragt umiddelbart op til det fyldte 18. år. Formålet er at hjælpe de unge til en smidig overgang til voksenlivet, og efter de gældende regler gives tilbuddet, når man vurderer, at støtten er af væsentlig betydning for den enkelte. Unge kan modtage efterværn fra myndighedsalderen, og frem til de fylder 23 år, og der kan i denne periode både være tale om, at bestemte foranstaltninger opretholdes eller genetableres, eller at der iværksættes helt nye tiltag. Reglerne om efterværn findes i servicelovens 68 og 76. Efter de gældende regler (som er blevet justeret i forbindelse med Barnets Reform, det vil sige efter igangsættelsen af forsøgsprojek- 21

24 terne under Lige Muligheder ) kan efterværn omfatte følgende støttemuligheder: at man opretholder døgnophold på et anbringelsessted at man udpeger en fast kontaktperson for den unge at man etablerer en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted at man tildeler andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse. Det sidste punkt, der lægger op til en mere åben brug af støttemuligheder, er først blevet introduceret med Barnets Reform, men er i øvrigt i god overensstemmelse med forsøgsprojekterne under Lige Muligheder, hvor man netop afprøver forskellige typer af indsatser. Som noget nyt er det nu desuden lovfæstet, at der skal ske en målrettet indsats vedrørende anbragte unges fremtidsudsigter allerede ved 16-års-alderen. Således skal handleplanen på dette tidspunkt indeholde konkrete mål for overgangen til voksenlivet og en selvstændig tilværelse. Formålet med Lige Muligheder -initiativet vedrørende efterværn er at gennemføre forsøg med indsatser, der styrker de eksisterende tilbud, således at tidligere anbragte unge får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af de særlige udfordringer, der er forbundet med, at en anbringelse ophører. Det er velkendt, at overgangen til voksenlivet kan være vanskelig for unge, der har været anbragt uden for hjemmet (jf. Egelund m.fl., 2009). Sammenlignet med deres jævnaldrende får tidligere anbragte fx sjældnere en uddannelse, har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og har dårligere psykisk og fysisk helbred. Målsætningerne for initiativet afspejler dette, da fokus er rettet mod, at de unge, der modtager tilbud om efterværn, kommer i (eller forbliver i) et uddannelsesforløb eller opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er det en målsætning, at de unge opnår stabile boligforhold og stabile relationer til familie og andre netværk. Yderligere er der fokus på, at efterværnsindsatsen forebygger unges misbrug, kriminalitet og selvmord. Projekterne skal som udgangspunkt arbejde med flere af fokusområderne, men ikke nødvendigvis dem alle. Projektmidlerne blev meldt ud som en ansøgningspulje, hvorfra kommuner kunne søge om midler til to typer aktiviteter: dels at tilbyde 22

25 efterværn som en ret til alle anbragte unge, der fylder 18 år, dels at udvikle nye metoder på området. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2010 på foranledning af Socialministeriet gennemført en selvstændig midtvejsevaluering af efterværnsprojekterne under Lige Muligheder (Jakobsen, Hammen & Steen, 2010). Behovet for en midtvejsevaluering opstod, fordi man skulle drøfte en mulig styrkelse af efterværnsindsatsen ved satspuljeforhandlingerne for Midtvejsevalueringen er ikke en del af den foreliggende evaluering af Lige Muligheder, men den bidrager naturligvis med væsentlig viden om de hidtidige erfaringer med projektarbejdet, ikke mindst set fra de unges perspektiv. Mens beskrivelserne i den foreliggende rapport giver en status på projekterne ved projektstart, kan vi henvise til den nævnte midtvejsevaluering for yderligere information om efterværnsprojekterne og deres foreløbige resultater. DE IGANGSATTE FORSØGSPROJEKTER Efterværnsinitiativet blev meldt ud af Servicestyrelsen som en ansøgningspulje, som kunne søges af kommuner, alene eller i samarbejde med private, regionale eller selvejende institutioner og foreninger. Den samlede ramme for initiativet var 51,2 mio. kr. Der blev givet midler til i alt 10 efterværnsprojekter, som alle var kommunale. Ansøgerne skulle angive, hvilken type projekt de søgte om midler til: 1) Tilbud om efterværn til alle og 2) Udvikling af nye metoder til efterværn. Tilbud om efterværn til alle vil sige, at alle anbragte unge, der fylder atten år, får et tilbud om støtte i overgangsfasen til voksenlivet. Dette adskiller sig fra de gældende regler, hvor efterværn tilbydes ud fra en individuel behovsvurdering. 8 ud af 10 projekter valgte at fokusere på begge dele, mens de to sidste projekter udelukkende søgte om midler til henholdsvis tilbud om efterværn til alle og udvikling af nye metoder. Tabel 2.1 viser en oversigt over de kommunale projekter, der blev givet midler til. De 10 projekter fik besked om, at de havde modtaget midler i begyndelsen af Flere forhold fik betydning for, hvordan opstartsperioden forløb, og hvornår projekterne kunne påbegynde deres egentlige arbejde. De forhold, som de interviewede projektledere hyppigst nævnte, vedrørte: ansættelse af nye medarbejdere, ændringer i lokaleplaner, rekruttering af deltagere og ændringer i projektets indhold. Op- 23

26 startsperiodens længde har i særlig grad været afhængig af, om man først skulle ansætte personale, eller om de relevante medarbejdere allerede fandtes inden for organisationen. Flere projekter havde desuden allerede ved interviewet i efteråret 2009 haft udskiftning i personalegruppen, og en del projektledere berettede om vanskeligheder med at finde egnede kandidater til stillingerne. 5 ud af 10 projektledere pegede på personaleproblemer af forskellig art. I tre tilfælde havde ændringer i lokaleplaner mv. medført, at projektet var placeret i midlertidige fysiske rammer. TABEL 2.1 De igangsatte projekter med efterværn til tidligere anbragte unge. Kommune Ballerup Bornholm Haderslev Holbæk Lyngby-Tårbæk Næstved Randers Sønderborg Thisted Århus Projekttitel Integreret efterværnsforløb med fokus på uddannelse, arbejde, bolig, selvdestruktiv adfærd, sociale reaktioner og fritidsliv for tidligere anbragte børn Projekt Efterværn Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune Sammenhængende efterværnsindsats for tidligere anbragte unge i Holbæk Kommune Fastholdelse eller udstødelse Efterværn med nærvær og tæt opfølgning Efterværn tilbage til fremtiden Etablering af brugerstyret netværk og mentorordning for tidligere anbragte børn Fra anbringelse til voksenliv via efterværn Netværk, der virker Flere steder pegede man på vanskeligheder med at rekruttere unge til projekterne fra den på forhånd fastlagte målgruppe. Blandt andet nævnte flere projektledere, at det kunne være vanskeligt at definere projektets styrker over for sagsbehandlerne og andre kommunale samarbejdspartnere. Projektlederne pointerede, at det i de fleste tilfælde var sagsbehandlere, som visiterede de unge til projektet, og at der typisk var andre, konkurrerende efterværnstilbud i kommunen. Det er vigtigt at nævne, at alle projekterne på interviewtidspunktet befandt sig i opstartsfasen, og at der bl.a. af de ovennævnte grunde var stor forskel på, hvor langt man i den enkelte kommune var kommet i forhold til det samlede projektforløb (jf. tabel 2.2). Samtlige forsøgsprojekter henvender sig til begge køn, og fordelingen mellem piger og drenge var nogenlunde jævn i opstartsfasen. Det gælder også, at projekterne henvender sig til alle unge uanset etnisk bag- 24

27 grund. Mønstret i opstartsfasen var dog, at det hovedsageligt var unge med etnisk dansk baggrund, som indgik i forsøgsprojekterne (for en status medio 2010, se Jakobsen, Hammen & Steen, 2010). Tabel 2.2. viser en oversigt over antal deltagere i de enkelte projekter og deltagernes alder. 25

28 26 TABEL 2.2 Antal deltagere i projekterne med efterværn til tidligere anbragte unge og deltagernes alder. Målgruppe/alder (år) Antal deltagere Kommune Projekttitel Forventet Okt Forventet Okt Ballerup Integreret efterværnsforløb med fokus på uddannelse, arbejde, bolig, selvdestruktiv adfærd, sociale reaktioner og fritidsliv for tidligere anbragte børn Bornholm Projekt efterværn Haderslev Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune Holbæk Sammenhængende efterværnsindsats for tidligere anbragte unge i Holbæk Kommune Lyngby-Tårbæk Fastholdelse eller udstødelse Næstved Efterværn med nærvær og tæt opfølgning Randers Efterværn på vej til best practice Sønderborg Etablering af brugerstyret netværk og mentorordning for tidligere anbragte børn Thisted Fra anbringelse til voksenliv via efterværn Århus Netværk, der virker

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET

06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET 06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET MIDTVEJSEVALUERING AF FORSØG MED EFTERVÆRN UNDER HANDLINGSPROGRAMMET LIGE MULIGHEDER TURF BÖCKER JAKOBSEN IDA HAMMEN LENA STEEN

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart Bedre overgange for udsatte unge Kort & klart 1 Om dette hæfte 2 Dette hæfte opsummerer de væsentligste pointer i SFI s midtvejsevaluering af efterværnsprojektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse.

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien). Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere