Genbrug til Syd: Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genbrug til Syd: Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd"

Transkript

1 Genbrug til Syd: Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd FINAL 22. oktober 2014 ByMarianneBo Marianne Bo Paludan Jens Juels Gade KBH Ø Mobil:

2 Indholdsfortegnelse: Summary: Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd Indledning Baggrund Formål med review Metode GTS programmet administrative og organisatoriske rammer GTS principper og vejledning: GTS ansøgninger : GTS- ansøgerne: Syd- partnere: DMRU- sekretariatet: CISU kursus for GTS- brugere: Renoveringsværksteder: Udenrigsministeriet: Begrebet kapacitetsopbygning Kapacitetsopbygning i GTS: opfattelser og tilgange Kapacitetsopbygning: skitse til muligt begrebsapparat/model Observationer og læring fra partnerbesøg i Gambia/Senegal Opsamling og anbefalinger: Ressourcer og redskaber til kapacitetsopbygning: The sky is a stepping stone Bilag: 1. TOR for review af kapacitetsopbygning i GTS 2. Spørgeguide 3. Liste over interviewede personer 4. Liste over baggrundsdokumenter 5. TOOLS: TO BE - TO DO TO RELATE i PRAKSIS 6. Summary in English - 5 pages

3 Summary: Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd Genbrug til Syd/GTS, som er en del af den danske udviklingsbistand og støtte til civilsamfundet i udviklingslandene, finansieres af Udenrigsministeriet. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling/DMRU administrerer ordningen og har i perioden maj- oktober 2014 gennemført review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd/GTS. Reviewet er baseret på desk- studie, deltagelse i GTS- kursus samt interviews med udvalgte GTS- ansøgere, DMRU- konsulenter, renoveringsværksteder og andre GTS aktører, samt på rejse til Gambia/Senegal og besøg hos syd- partnere september I det følgende sammenfattes reviewets hovedobservationer. I tråd med udkommet af UM review af GTS i 2012 har DMRU i perioden siden januar 2013 som vært for GTS arbejdet på at sikre, at GTS- ordningen i højere grad implementeres i overensstemmelse med Civilsamfundspolitikken. DMRU har revideret ansøgningskriterier og vejledning for GTS- bevillingen samt formater for ansøgning og rapportering. I de nye kriterier lægges der øget vægt på, at bevillingen bruges strategisk i udviklingsarbejdet i Syd og er med til at opbygge syd- partnerens kapacitet i forhold til at gennemføre udviklingsarbejde. Der er fokus på partnerskabet, og forsendelser skal i dag ske i et samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer i nord og syd (ikke enkelt- personer). I forhold til nærværende review s fokus på kapacitetsopbygning er der i dag en række systemer og procedurer i forvaltningen af GTS- ordningen, som skal sikre fokus på dette. Det må konkluderes, at DMRU i løbet af den relativt korte tid, man har administreret GTS- ordningen, har formået at styrke GTS- ordningens relation til Civilsamfundspolitikken på en række af de områder, som tidligere er identificeret som ordningens svagheder. GTS- ansøgerne er en mangfoldig gruppe: nogle er gamle i GTS- regi, andre nye, nogle store, andre mindre, nogle med CISU projekter, andre med anden finansiering ud over GTS - de fleste med en syd- partner, som er godt forankret i den lokale kontekst, nogle med myndighedssamarbejde, og atter andre er egentlige diaspora- organisationer. Organisationerne har dog det til fælles, at de generelt er drevet af et stærkt personligt engagement, hvor relationerne, både internt i organisationen men særligt til syd- partner og den lokale kontekst, er helt centrale. Baseret på interviews, læsning af ansøgninger og interaktion på GTS- kursus samt rejse er det overvejende indtryk dog, at GTS- ansøgerne og deres partnere generelt har begrænset erfaring med egentlige udviklingsproblemstillinger, hvorfor de nye GTS- kriterier af mange opleves som udfordrende. Det skal her understreges, at de ansøgere, som allerede har projektbevillinger, f.eks. gennem CISU, tilsyneladende ikke har problemer med kriterierne og synes at have langt nemmere ved at redegøre for, hvordan forsendelsen indgår i det lokale udviklingsarbejde. Samlet giver cases og interviews indtryk af, at modtagelse af en forsendelse medvirker til at markere, at det nytter at være sammen i en organisation hvilket jo er en væsentlig forudsætning for udviklingen af et stærkt og aktivt civilsamfund. Det forhold, at ansøgerne er så forskellige, stiller krav til både DMRU og også renoveringsværkstederne, og idet man sætter fokus på kapacitetsopbygning, bliver det vigtigt, at dette sker med kyndig hensyntagen til den enkelte organisations formåen/kapacitet. Hvis tilgangen til kapacitetsopbygning skal styrkes i GTS, er det en forudsætning, at dette bygger på et fælles begrebsapparat. Det foreslås at gøre brug af INTRAC s to be- to do- to relate model, som er en forholdsvis enkel model for, hvordan det er muligt at forstå organisatorisk kapacitet, og modellen har den fordel, at den tilmed allerede indgår i DMRU s politik for kapacitetsopbygning og dermed er afprøvet i DMRU- regi. 1

4 Organisationer er komplekse, organiske organismer, som er under konstant forandring. Civilsamfundsorganisationer opererer ikke i isolation men kan beskrives som åbne systemer, som søger at påvirke den kontekst, de er en del af men som også selv påvirkes af konteksten. Udover at have fokus på organisationen og dens evne til at navigere i konteksten/det eksterne miljø opererer INTRAC s to be- to do- to relate med organisatorisk kapacitet i relation til dimensionerne: To be: organisationens interne virke/funktioner, To do: organisationens aktiviteter/projekter, og To relate: organisationens relationer. Det centrale princip i modellen er, at de listede dimensioner for organisatorisk kapacitet griber ind i og påvirker hinanden. Betragter man GTS på samme måde, som INTRAC beskriver organisationer, altså som et organisk levende system, hvor de forskellige dele har forskellige opgaver rettet mod det samme formål, og hvor delene påvirker hinanden, så bliver interaktionen mellem delene central og i det perspektiv er initiativer, som fremmer interaktionen, væsentlig for videreudviklingen af GTS. Hvis man ønsker at styrke fokus på kapacitetsopbygning, så skal dette primært ske i interaktion med og mellem de forskellige GTS- aktører understøttet af en light- revision af retningslinjer og procedurer, ikke omvendt!. Dette understreges af, at GTS- ansøgerne og deres syd- partnere som nævnt har begrænset erfaring med egentlige udviklingsproblemstillinger, ligesom de øgede krav til skriftlig analyse og præsentation af partneren og aktiviteterne af mange opleves som vanskelige. Derfor er det afgørende, at opgaven med at styrke kapacitetsopbygning ikke primært ses, som noget, der skal varetages af de danske GTS- ansøgere og deres syd- partnere - som må betegnes som det svageste led set i relation til udviklingsmetodisk fundering og kendskab til Civilsamfundspolitikken I stedet må man søge at styrke interaktionen i GTS- systemet på måder, som har fokus på viden om, tilgange til, afprøvning af og læring i relation til kapacitetsopbygning, men som også ressourcemæssigt er realistiske. Rejse til Gambia/Senegal blev gennemført i september 2014, hvilket inkluderede møde med 5 syd- partnere, som har modtaget GTS- forsendelser. Der er næppe tvivl om, at container- modtagelsen bidrager til at styrke syd- partnerens profil og muligvis også legitimitet. Sidstnævnte har det dog ikke reelt været muligt at vurdere under de korte GTS- besøg lokalt. På baggrund af besøget må det konkluderes, at der er en række eksempler på, at forsendelserne har gjort en forskel i lokalområderne. Der er også eksempler på, at forsendelserne har spillet en rolle som katalysator for at styrke syd- partnerens kapacitet til at udføre udviklingsarbejde til gavn for fattige og marginaliserede grupper. Til trods for at dokumentation er svag, vurderes det, at flere af disse eksempler har en kvalitet, som giver mulighed for fortsat spredning af forsendelsens resultater/forbedringer til andre målgrupper eller partnere. Ydermere styrker GTS- forsendelserne både organisering og relationer lokalt, både syd- partneres relationer til målgruppe, andre CS- organisationer og myndigheder, men også lokalbefolkningens evne til med brug af GTS- udstyr at kunne kommunikere og mødes. Endelig er GTS- forsendelsen en meget væsentlig katalysator for den fortsatte kontakt mellem nord og syd, altså mellem den danske organisation og syd- partneren samt udviklingen af denne relation. Partnerskabet er dog nok i begrænset omfang styret af strategiske overvejelser om udvikling, og idet det personlige engagement næsten kan siges at udgøre GTS- ordningens DNA, så er der uden tvivl et væsentligt udviklingspotentiale i netop partnerskabet. På baggrund af ovenstående observationer præsenterer rapporten afslutningsvis 13 anbefalinger til, hvordan kapacitetsopbygning kan styrkes i GTS. 2

5 1. Indledning Genbrug til Syd, GTS (også kendt som Udenrigsministeriets Renoverings- og Forsendelsesbevilling) er en del af den dansk udviklingsbistand og den danske støtte til civilsamfundet i udviklingslandene. Genbrug til Syd finansieres af Udenrigsministeriet, som siden 1975 har ydet økonomisk støtte til forsendelser af doneret, brugt udstyr til det globale syd. Med virkning fra 1. Januar 2012 er et nyt aftalegrundlag trådt i kraft, og Genbrug til Syd er underlagt regelgrundlaget Administrative retningslinjer for forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til Puljeordninger. GTS puljeordning giver en række muligheder for at søge støtte til det praktiske arbejde med at indsamle og sende brugt udstyr til lokale partnere i udviklingslandene. Modtagerne af bevillingerne er en mangfoldig gruppe af danske foreninger, blandt andet solidaritetsorganisationer, humanitære organisationer, indvandrergrupper og kirkelige organisationer. Udstyret, der primært er enten skole- eller hospitalsudstyr, bliver sendt til partnere i Syd, primært i Afrika, men også Asien, Latinamerika og Østeuropa. GTS blev fra administreret af Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Danmark). Fra januar 2013 er administrationen af ordningen blevet overtaget af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU). I sin ansøgning om at varetage administrationen af bevillingen understregede DMRU, at: DMRU betragter kapacitetsopbygning som den vigtigste strategiske tilgang til udvikling af civilsamfundet, idet kapacitetsopbygning af civilsamfundet kan skabe fælles fora med plads til alle, styrke allerede eksisterende fora i forhold til at blive mere inklusive, åbne og tilgængelige for fattige og marginaliserede, samt være medvirkende til at sikre fattige og marginaliserede en styrket/fælles stemme. [.] Samtidig skal målet med kapacitetsopbygningen være at udvikle og styrke eksisterende strukturer fremfor for at skabe nye. Med henblik på at undersøge i hvilken udstrækning ovennævnte finder sted, har DMRU i perioden maj - oktober 2014 gennemført review af arbejdet med kapacitetsopbygning i GTS. Nærværende review- rapport er struktureret på følgende vis: 1. del: Analyse af GTS- programmets administrative og organisatoriske rammer 2. del: Begrebet kapacitetsopbygning og mulig model til brug i GTS. 3. del: Observationer fra besøg hos syd- partnere i Gambia/Senegal september del: Sammenfattende konklusioner og anbefalinger. 2. Baggrund Udenrigsministeriet gennemførte i et review af det organisatoriske og administrative set- up i Genbrug til Syd- ordningen, samt en kortlægning af modtagere af bevillinger fra GTS. Formålet var at vurdere, i hvilket omfang GTS programmet understøtter målene i den danske Civilsamfundsstrategi fra juni 2014: Politik for dansk støtte til civilsamfundet. Review et pegede på en række svagheder, herunder at GTS kun i begrænset omfang blev gennemført i tråd med civilsamfundsstrategiens principper. Fokus for tilskuddene var begrænset til transport af genbrugsudstyr med ringe hensyntagen til den institutionelle kontekst og bæredygtighed på sigt, ligesom der var begrænset fokus på udviklingen af civilsamfundets organisationer og færdigheder i relation til fortalervirksomhed.

6 Undersøgelsen konkluderede, at der var et stort behov for at opbygge brugernes udviklingskompetencer, hvis GTS skal tilpasse sig prioriteringerne i Civilsamfundspolitikken. På baggrund af reviewet valgte Udenrigsministeriet at sende forvaltningen af GTS i udbud med krav om, at GTS tilpasses målsætningerne i Civilsamfundspolitikken om kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer i Syd, og partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd. Fra januar 2013 overgik administrationen af ordningen til DMRU. Parallelt med at kravene til en GTS- ansøgning er blevet skærpet, er den samlede årlige bevilling reduceret fra 17 mio. (2012) til en årlig bevilling på 10 mio. ( ). Der er bevilliget yderligere 2 mio. i 2014, og bevillingen forventes også i 2015 at udgøre 12 millioner. DMRU har i perioden siden januar 2013 revideret ansøgningskriterier og vejledning for GTS- bevillingen. I de nye kriterier lægges der øget vægt på, at bevillingen bruges strategisk i udviklingsarbejdet i Syd og er med til at opbygge syd- partnerens kapacitet i forhold til at gennemføre udviklingsarbejde. Det overordnede formål med GTS er med udgangspunkt i Udenrigsministeriets Civilsamfundspolitik fastsat til at bidrage til målsætningen, nemlig: Sikre, at civilsamfundet i det globale syd har råderum og kapacitet til at opnå indflydelse til at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på en ansvarlig, inkluderende og transparent måde, særligt til gavn for fattige og ekskluderede grupper. Målsætning Politik for dansk støtte til civilsamfundet, juni Formål med review Formålet med nærværende review er, jævnfør TOR (se bilag 1):! at afdække på hvilke områder og i hvilket omfang der sker kapacitetsopbygning af syd- partnere i GTS- regi. Der fokuseres på organisatorisk kapacitetsopbygning, og community- samt sektor- niveauerne (jf. ovenfor) vil derfor kun blive berørt, hvor dette har direkte relevans for forståelsen af syd- partnernes organisatoriske kapacitet.! at bidrage til læring hos danske GTS- brugere, disses syd- partnere samt hos DMRU, og reviewet skal derfor give eksempler på best practices.! at afdække hvordan bevillingshavere og syd- partnere forstår begrebet og udvikle et enkelt begrebsapparat vedr. kapacitetsopbygning i GTS.! at afklare hvilke ressourcer der er i GTS for kapacitetsopbygning, og komme med anbefalinger, evt. i form af et idékatalog med muligheder, herunder komme med forslag til, hvor syd- partnere i GTS- regi (f.eks. i samarbejde med de danske GTS brugere) kan finde ressourcer til kapacitetsopbygning udenfor GTS bevillingsrammerne. Udgangspunktet i reviewet er DMRUs politik på området, og det skal afklares om denne politik også er brugbar i GTS sammenhæng - (TOR Review af kapacitetsopbygning i Genbrug til Syd, side 3-4). 4. Metode Den metodiske tilgang anvendt i reviewet er en kombination af følgende: Desk- review af ansøgninger, rapporter, tilsynsrapporter m.m. Interviews, inkl. gruppe interviews, med danske bevillingshavere, renoveringsværksteder, DMRU og UM. Deltagelse i et CISU- faciliteret kursus for GTS- ansøgere (København 11. og 16. juni 2014) 4

7 Besøg til Gambia/Senegal og interview med syd- partnere, som er udvalgt på baggrund af graden af forskelligartede partnere og projekter (gamle, nye, store, mindre, nogle med CISU- projekter, andre med anden finansiering ud over GTS - de fleste solidt forankret i den lokale kontekst, og nogle med myndighedssamarbejde). Spørgeguide, opdelt i relation til interviewpersonens relation til GTS, findes i bilag 2. Liste over interviewede personer findes i bilag 3. DMRU har udvalgt 25 cases/danske foreninger i alt 33 ansøgninger som danner udgangspunkt for reviewet s fokus på tilgange til og læring i relation til kapacitetsopbygning. Disse fordeler sig på følgende lande i Afrika: Land Antal Danske foreninger Syd- partner Burundi 1 Danske Baptisters Kvindenetværk Union des Eglises Baptistes du Burundi UEBB Gambia 5 Børn uden Grænser Yasally Gambias Venner Ghana 3 Akrowa Aged- Life Foundation Akwamus Venner Young People Without Borders The association YaSally Ndye Pakau Sintet Fullakunda Association Akrowa Aged- Life Foundation Friends of Akwamus Guinea 1 Living- Village Fondation Conde Djene Kaba- Prosmi Mali 1 Dooni- Dooni Danmark Dooni- Dooni Mali Niger 1 ARD (Art Research Dialogue) Pensee sans frontiere Senegal 4 Cykler til Senegal Karambenor Danmark COLUFIFA ADASEC Sierra Leone 1 Masanga DK Masanga Hospital Somalia 5 Somali Diaspora Org We- Aid ARD Action for Relief and Dev. Somalia Fremskridt Organisation Tanzania 4 Friends of Mugumu International Aid Services Livafrika.dk Grenaa Produktionsskole Zambia 3 Apostolsk Kirke Kolding Ubumi Prisons Initiative Zimbabwe 4 Disuzu- Kwekwe Care4People Ialt 33 Disuzomarondera Heardo Vulnerable Action Aid of Somaila UGEYA- United Gedo Educational Youth Association Deegaan Relief & Development Organization Nyerere Designated District Hospital Free Pentecostal Church of Tanzania (FPCT) Ndugu Development Foundation Nyanguge Development Foundation Danish Apostolic Church Mission in Zambia (DACMZ) PRISCCA Zhombe Ohakamani Trust Christian Care / Christian Youth Volunteers Association Uzumba Orphan Care Trust 5. GTS programmet administrative og organisatoriske rammer 5.1 GTS principper og vejledning: I tråd med udkommet af UM review af GTS- ordningen har DMRU som nævnt revideret ansøgningskriterier og vejledningen for GTS- bevillingen. I de nye kriterier lægges der øget vægt på, at bevillingen bruges strategisk i udviklingsarbejdet i Syd og er med til at opbygge 5

8 syd- partnerens kapacitet i forhold til at gennemføre udviklingsarbejde. Der er fokus på partnerskabet, og forsendelser skal i dag ske i et samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer i nord og syd (ikke enkeltpersoner). De fire overordnede principper for GTS er: Bekæmpe fattigdom: Dansk udviklingsbistand har som mål at bekæmpe fattigdom. Man har internationalt (gennem OECD) aftalt landeindkomstgrænser for, hvilke lande der kan modtage udviklingsbistand. GTS støtter kun aktiviteter i lande, der ligger under denne grænse. Støtte civilsamfundet: Et projekt, der modtager støtte, skal have civilsamfundet som omdrejningspunkt. Målet er at styrke en mangfoldig, dynamisk og demokratisk udvikling i et givent land. Civilsamfundet skal forstås i bred forstand. Skabe udvikling: Social udvikling er en hjørnesten i dansk udviklingsbistand. Det udstyr, man søger renoverings- og forsendelsesstøtte til, skal derfor have en udviklingsfremmende effekt. Med udviklingsfremmende effekt menes, at man tænker fremad og i et bæredygtigt perspektiv, således at udstyret bidrager til at opbygge den lokale kapacitet. Være baseret på partnerskaber: Fra dansk side vil man gerne støtte lokale planer og aktiviteter for at bekæmpe fattigdom. Det sikrer ejerskab og sikrer, at forskellige befolkningsgruppers behov og vilkår bliver tilgodeset. Man skal derfor samarbejde med en lokal partnerorganisation for at kunne få tildelt støtte. Udstyret bliver sendt fra Danmark, men det er den lokale partner, der har det daglige ansvar og sørger for den videre distribution. GTS- vejledningen, juli 2014, beskriver ansøgningsprocessen og kriterierne for at opnå en bevilling gennem GTS, dvs. de formelle krav til ansøgningen, praktiske forhold vedr. udstyr og forsendelse, udbetaling af tilskud og afrapportering. Der er reference til Civilsamfundspolitikken (officielt: Politik for dansk støtte til civilsamfundet), og i forhold til kapacitet understreges det, at syd- partneren skal være engageret i udviklingsarbejde til gavn for fattige og marginaliserede befolkningsgrupper, og forsendelsen skal medvirke til at styrke syd- partnerens kapacitet og legitimitet. GTS- ordningen har 3 ansøgningsrunder om året: marts, august og november. Ansøgningsskemaet består af: Beskrivelse af den ansøgende organisation og svar på, hvordan GTS ansøgningskriterier opfyldes Vedtægter for den ansøgende forening Beskrivelse af partnerorganisationen og målgruppen Partnerens anmodning om udstyr Foreløbig liste over det udstyr, der indgår i forsendelsen Tax Exemption Certificate fra partnerorganisationen 2 fragttilbud på transporten fra Danmark til modtagerlandet (Ved dør til havn: 1 tilbud på spedition og lokalfragt i modtagerlandet) Der efterspørges i ansøgningsskemaet følgende information i relation til ansøgningskriterierne: - Beskriv hvordan forsendelsen vil medvirke til at styrke syd- partnerens kapacitet til at udføre udviklingsarbejde til gavn for fattige og marginaliserede målgrupper - Hvis modtageren af udstyret er en lokal offentlig institution (f.eks. en skole, en sundhedsklinik eller et hospital): Beskriv syd- partnerens og civilsamfundets muligheder for at kontrollere og samarbejde med den offentlige institution 6

9 - Beskriv hvordan forsendelsen hænger sammen med partnerskabet mellem den danske organisation og syd- partneren - Beskriv om udstyret kan produceres eller købes lokalt, og om der er taget hensyn til det lokale erhvervslivs rolle - Beskriv den langsigtede virkning af udstyret ud over at dække de umiddelbare behov - Hvilken forskel vil det gøre og er udstyret tilpasset den lokale situation? - Beskriv hvordan den langsigtede virkning af udstyret vil blive monitoreret og evalueret af den danske forening og syd- partneren? - Beskriv hvem som har ansvaret for udstyret, herunder brugen og vedligeholdelsen af udstyret (bæredygtighed). I tilfælde af særligt udstyr, beskriv de lokale kompetencer til at vedligeholde og reparere udstyret. - Beskriv om udstyret kan have nogen negativ påvirkning af miljøet, og om der er taget hensyn til lokale miljøforhold og standarder. Ansøgningskriterierne, jf. ovenstående, og den information, som efterspørges i ansøgningen, afspejler en udviklingsorienteret tilgang til forsendelsen. Der er dog kun begrænset hjælp at hente i relation til at beskrive de mere udviklingsorienterede aspekter af en forsendelse, herunder partnerskabet med syd- partneren, og hvordan kapacitetsopbygning indgår i dette. For en brugergruppe, som nok er bedst klædt på i forhold til de praktisk- tekniske aspekter af en forsendelse, opleves de reviderede kriterier og ansøgningsskema som vanskelige. Vejledning og ansøgningsskema kan derfor med fordel inkludere eksempler eller uddybende spørgsmål, som kan guide ansøgeren i relation til de udviklingsorienterede aspekter, herunder detaljeringsgrad og refleksionsniveau. Det er muligt at søge om tilskud til oplysningsaktiviteter og en partnerskabsrejse 1. Formålet med partnerrejsen beskrives i vejledingen som, udover at føre tilsyn med forsendelsen, at kunne igangsætte en bredere dialog med partneren om fremtidigt samarbejde og partnerskab. En partnerskabsrejse bør, bortset fra tilsyn med forsendelsen, omfatte en bredere dialog med partneren om fremtidigt samarbejde og partnerskab. Partnerskabsrejsen kan f.eks. omfatte en undersøgelse af partnerens kapacitet og behov for støtte via privat indsamlede midler eller offentlige midler, som er tilgængelige i Danmark. Dialogen bør dokumenteres og kan typisk relatere sig til kriterierne og/eller kurserne under GTS om støtte til civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene (GTS vejledning side 16). Hovedparten af ansøgningerne inkluderer tilskud til en partnerrejse: 88 af de 109 bevillinger i inkluderer en sådan. Efter endt rejse skal ansøgerne aflevere en 3- siders rapport, baseret på et enkelt format udviklet af DMRU, som sætter fokus på rejsens formål og vurdering af udstyrets relevans og brug, partnerkapacitet i relation til udviklingsarbejde, samt partnerskabet. Flere ansøgere afleverer mere omfattende rapporter med foto- materiale, som reflekterer over en række aspekter i relation til den lokale udviklingskontekst. Rapportering på en forsendelsesbevilling sker ved fremsendelse af afrapportering på en bevilling gennem Genbrug til Syd, inkl. bilag herunder regnskab og bekræftelse på 1 Navn er pr. juli 2014 ændret fra projektrejse til partnerrejse iflg. DMRU for at signalere et bredere formål med rejsen end kun forsendelsen. 7

10 modtagelse af udstyr, samt partnerskabsrejse- rapport. Review af GTS organisatorisk og administrativt set- up, 2012, konkluderede, at der ikke fandt nogen væsentlig rapportering sted vedr. problemer, partnerskab, behov, fremtidige forsendelser, læringselementer osv. (p. 12). Denne kritik har DMRU således imødekommet med udvikling af formater både på dansk og engelsk for afrapportering af forsendelse og afrapportering af partnerrejse, som lægger op til refleksion over udviklingsrelaterede spørgsmål. DMRU oplyser, at de ansvarlige DMRU- konsulenter godkender, om rapporterne er fyldestgørende, og rapporterne vil i øvrigt indgå som en del af sagsbehandlingen, når/hvis GTS- brugeren søger igen. Rapporterne er altså en del af den løbende monitorering, ligesom de skaber mulighed for tværgående læring i GTS- ordningen. 5.2 GTS ansøgninger : Der blev i 2013 godkendt 68 forsendelser ud af 130 ansøgninger, og DMRU oplyser, at der i de første to runder i 2014 er blevet godkendt 41 forsendelser ud af i alt 70 ansøgninger. I perioden til og med august 2014, mens GTS- ordningen har været administreret af DMRU, er der i alt godkendt 109 ansøgninger ud af 200 ansøgninger. 73 organisationer har modtaget de 109 bevillinger. Til sammenligning blev der i 2012, da MS endnu administrerede GTS, godkendt 198 ud af 212 ansøgninger 2. De godkendte ansøgninger blev gennemført af 131 bevillingsmodtagere, idet en del modtog flere bevillinger. Det må altså konstateres, at antallet af ansøgninger og bevillinger er faldet markant fra Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at parallelt med at kravene til en GTS- ansøgning er blevet skærpet, er den samlede årlige bevilling reduceret fra 17 mio. (2012) til en årlig bevilling på 10 mio. i 2013 og 12 mio. i Størrelsen på det tilskud, som man kan få, afhænger af forsendelsesprojektet og transportomkostningerne i det land, som man vil sende udstyret til. Det er også muligt at få tilskud til opfølgende arbejde såsom oplysningsaktiviteter i Danmark og som nævnt partnerrejser i modtagerlandet. En ansøgning har i gennemsnitligt beløbet sig til ca kr. År og ansøgnings- runde Antal ansøgninger Antal bevillinger Bevilliget beløb Antal afslag Antal genan- søgninger Org. med mere end en bevilling 2013 samlet antal: Marts- runde: September- runde: November- runde: Kilde: Resultatberetning 2012 Genbrug til Syd MS. 8

11 samlet antal: Marts- runde: August- runde: November- runde: Tallene afspejler, at i 2013 var det kun ca. 50% af de organisationer, som fik afslag på en ansøgning, som forsøgte sig med en ny ansøgning. Det kan dels skyldes, at der med de nye ansøgningskriterier sker en naturlig frasortering af organisationer, som måske simpelthen ikke er gearet til at arbejde med forsendelsen i et civilsamfunds- og udviklingsperspektiv. Men det kan også skyldes, at man som ansøger finder det vanskeligt at anvende de nye ansøgningskriterier og ikke søger rådgivning hos DMRU i relation til dette. I 2014 er billedet vendt der er stort set det samme antal genansøgninger som afslag, hvilket kan være et udtryk for, at der er sket en frasortering, og/eller at ansøgerne er blevet mere fortrolige med de nye kriterier. 5.3 GTS- ansøgerne: Modtagerne af bevillingerne er en mangfoldig gruppe af danske foreninger, heri blandt solidaritetsorganisationer, humanitære organisationer, indvandrergrupper og kirkelige organisationer. En række organisationer er egentlige diaspora- organisationer, altså grupper af mennesker som frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet, og som støtter udviklingsaktiviteter i deres hjemland. Det fremgår af vejledningen, at som hovedregel er følgende foreninger berettiget til at modtage støtte: NGO er/private ikke- kommercielle organisationer Humanitære organisationer og klubber Venskabsforeninger o.lign. GTS ansøgerne er ganske forskelligartede: nogle er gamle i GTS- regi, andre nye, nogle store, andre mindre, nogle med CISU projekter, andre med anden finansiering ud over GTS - de fleste med en godt forankret syd- partner, nogle med myndighedssamarbejde, og atter andre er som ovenfor nævnt egentlige diaspora- organisationer. Det forhold, at ansøgerne er så forskellige, stiller krav til både DMRU og renoveringsværkstederne, og idet man sætter fokus på kapacitetsopbygning, bliver det vigtigt, at dette sker med kyndig hensyntagen til den enkelte organisations formåen/kapacitet. 5.4 Syd- partnere: I GTS vejledningen og på GTS- hjemmeside oplyses det, at det er et krav, at den danske ansøger samarbejder med en Syd- partner, der er folkeligt forankret og har opbakning i civilsamfundet. Syd- partneren/den lokale partner kan enten være en lokal institution eller en civilsamfundsorganisation, altså en NGO'er, eller CBO'er (Community Based Organizations), som f.eks. kan have fokus på uddannelse, sundhed, beskæftigelse, håndværk og landbrug. Modtagere af forsendelsen kan være: - Offentlige institutioner som f.eks. lokale hospitaler, sundhedsklinikker, skoler, børnehjem 3 Yderligere 4 ansøgninger er blevet administrativt afvist. 9

12 etc., såfremt det kan dokumenteres, at de har et aktivt samarbejde med civilsamfundet. - Landsbyer, lokalområder og befolkningsgrupper, såfremt det er klart, hvem der påtager sig ansvaret for udstyret. Følgende kan ikke modtage udstyr: Enkeltpersoner, private virksomheder, regeringer, centrale/landsdækkende offentlige myndigheder, ministerier mv. Syd- partneren skal arbejde for at skabe varige forbedringer økonomisk, politisk og socialt for fattige mennesker i samarbejdslandet. Forudsætningen for at modtage støtte via GTS er, at den lokale partner har et dokumenteret behov for relevant udstyr, at partneren har myndighedernes tilladelse til at modtage udstyret, og forsendelsen også medvirker til at styrke den lokale partners kapacitet til at udføre udviklingsarbejde. 5.5 DMRU- sekretariatet: De danske foreninger har mulighed for at få rådgivning hos DMRU om ansøgningsprocessen, herunder i relation til de udviklingsmæssige aspekter af forsendelsen. 5 DMRU projektkonsulenter er involveret i GTS- ordningen heraf har en konsulent det koordinerende ansvar. Projektkonsulenterne vurderer GTS- ansøgninger, yder rådgivning og foretager tilsynsbesøg til partnere og projekter, som har modtaget GTS- forsendelser fordelingen er geografisk, sådan at en projektkonsulent er involveret i GTS- ordningen i overensstemmelse med det geografiske ansvar, som vedkommende i øvrigt har i DMRU. Dette sikrer, at projektkonsulenten har et vist kendskab til den given kontekst og kan kombinere et GTS- tilsynsbesøg med en DMRU- projektrejse. Projektkonsulenterne oplyser, at rådgivning af de danske foreninger primært har fokus på selve ansøgningen og tekniske forhold i relation til forsendelsen. Der er i rådgivningen mindre fokus på udviklings- relaterede spørgsmål, f.eks. i forhold til partnerskabet eller kapacitetsopbygning. Projektkonsulenterne vurderer GTS- ansøgningerne og indstiller til sekretariatschefen for DMRU. Til brug for dette har DMRU udviklet et såkaldt screeningsformat, hvor ansøgningen vurderes i relation til GTS- ansøgningskriterierne, og den ansøgende organisation og partneren i syd vurderes i relation til folkelig forankring og kapacitet, samt om der er tale om en diaspora- organisation. Projektkonsulenten kan anbefale, at en ansøger deltager i det CISU- faciliterede GTS- kursus, før næste ansøgning indsendes (se i øvrigt afsnit 5.6). Bevilling godkendes med fremsendelse af et bevillingsbrev, som udover information om bevilliget beløb og krav til regnskab og rapportering m.m., også kan indeholde betingelser i relation til bevillingen f.eks. information, som skal tilvejebringes, før forsendelse kan igangsættes. Information om GTS- ordningen, vejledning og formater er at finde på GTS- hjemmeside (http://genbrugtilsyd.dk), som løbende opdateres. Hjemmesiden indeholder information om godkendte bevillinger, men selve ansøgningerne er ikke tilgængelig på hjemmesiden. Hjemmesiden er generelt lidt usprælsk, og den signalerer i sin nuværende form, at den primært henvender sig til eksisterende GTS- brugere. Hvis GTS har ambitioner om at nå nye og yngre målgrupper, bør man nok overveje, hvordan hjemmesiden kan gøres mere dynamisk og interaktiv. Efter hver ansøgningsrunde afholder DMRU- sekretariatet en intern faglig dag, hvor ansøgningsrunden evalueres, og det giver løbende anledning til justering af ansøgningskriterier, ansøgningsskema og screeningsformat. Der udarbejdes referater fra 10

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 1 Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Genbrug til Syd: Organisatorisk og administrativt set-up Endelig rapport

Genbrug til Syd: Organisatorisk og administrativt set-up Endelig rapport Oversættelse Genbrug til Syd: Organisatorisk og administrativt set-up Endelig rapport 25-01-2012 Indhold Resumé.... 2 1 Baggrund 4 2 AADK og GtS i et strategisk perspektiv. 6 2.1 Historisk perspektiv.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Vejledning. Genbrug til Syd. Udenrigsministeriets puljeordning til renovering og forsendelse af brugt udstyr

Vejledning. Genbrug til Syd. Udenrigsministeriets puljeordning til renovering og forsendelse af brugt udstyr Vejledning Genbrug til Syd Udenrigsministeriets puljeordning til renovering og forsendelse af brugt udstyr Genbrug til Syd Att: DMRU Peter Bangs Vej 1, Bygning 5 2000 Frederiksberg genbrugtilsyd@dmr.org

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

2012 MultiCenter Syd. Årsrapport International Afdeling. Arne Kjærsgaard MultiCenter Syd 07-02-2013 arne@multicentersyd.dk

2012 MultiCenter Syd. Årsrapport International Afdeling. Arne Kjærsgaard MultiCenter Syd 07-02-2013 arne@multicentersyd.dk 2012 MultiCenter Syd Årsrapport International Afdeling Arne Kjærsgaard MultiCenter Syd 07-02-2013 arne@multicentersyd.dk Året der gik: 2012. Baggrund: International afdelings hovedopgaver er, at beskæftige

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Det Nationale exit-kontaktpunkt. Det Nationale exit-kontaktpunkt KP-Exit@politi.dk

Det Nationale exit-kontaktpunkt. Det Nationale exit-kontaktpunkt KP-Exit@politi.dk Rammemodellen Rammemodellen fra 2011 3 myndigheder en indsats på tværs. Talt med mere end 600 og mere end 200 har haft aftaler. Erfaring og behov blev tydelige og bragt videre, bl.a. ind i arbejdet med

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere