SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT)

Transkript

1 SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Skovbørnehaven Skovtrolde ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Randersvej. Skovbørnehaven Skovtrolde består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 41 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. - Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Skovbørnehaven Skovtrolde Klostergade Aarhus C Tlf.: Dagtilbudsleder: Tove Jessen Rasmussen tovra@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Sundhedspolitik 2 Kommunikationsstrategi i forhold til forældrene OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Sundhedspolitik Som opfølgning på vores aftaler, har bestyrelsen udarbejdet en sundhedspolitik. Personalet har udarbejdet retningslinjer til forældrene vedrørende uddeling ved fødselsdage i børnehaven og hjemme, uddeling til afskedsdage mm. 2. Kommunikationsstrategi i forhold til forældrene Som opfølgning på vores aftaler har vi via nyhedsbreve og opslag gjort rede for vores pædagogiske overvejelser i forbindelse med aktiviteter og ture. Forældrene er i højere end tidligere informerede om mål, midler og metode i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene. Vores billeddokumentation bliver ofte suppleret med en tekst, som beskriver vores mål og værdier i forhold til den givne aktivitet eller leg, der er taget billeder af. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Sundhedspolitik De usunde kærlighedserklæringer er stort set forsvundet fra børnenes madpakker. Sundhedspolitikken er et godt og brugbart arbejdsredskab for personalet. I kommunikationen med forældrene har personalet med sundhedspolitiken fået et konkret redskab i forhold til at skabe konsensus vedrørende kost. Til børnefødselsdage i børnehaven og hjemme hos forældrene deles der kun en ting ud og ofte er det frugt. I forbindelse med afskedsdage for de ældste børn deles der ikke længere søde sager ud. 2. Kommunikationsstrategi i forhold til forældrene Vi har fået positiv respons fra forældrene i forhold til dette tiltag. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Personalesamarbejde og det gode arbejdsmiljø. Vi afholder to pædagogiske dage om året, hvor vi dels bliver klogere på et pædagogisk emne og hvor vi dels har særligt fokus på arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen. Vi er optagede af at fastholde Skovtrolden som en demokratisk arbejdsplads, hvor alle forventes at give deres mening til kende og hvor afgørende beslutninger bliver taget på personalemøderne. Det pædagogiske arbejde med børnene. Det relationelle er en forudsætning for at kunne lære og udvikle sig. Det er kendetegnende for relationerne i Skovtrolden, at de er lystfyldte, omsorgsfulde og gensidigt engagerede. Der bliver lyttet, talt og løst konflikter. Dette sker gennem ligeværdige dialoger, hvor barnets oplevelse af situationen medinddrages som en del af løsningen. Forældresamarbejdet. I den daglige dialog og i forhold til de årlige forældrekonsultationer omkring det enkelte barn, har vi et godt og velfungerende samarbejde med forældrene og der er stor opbakning til de aktiviteter og arrangementer, vi inviterer til. Vi tilstræber at være præcise og ærlige i vores kommunikation med forældrene og de giver udtryk for tilfredshed med at vide, hvad vi forventet af dem. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: 1. Udvikling af kvalitet i dagtilbudet. Forskningen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem høj kvalitet i dagtilbudet og barnets muligheder senere i livet. Vi deltager i et udviklingsprojejkt: Kvalitet i dagtilbud - et udviklingsprojekt i netværket KNUD. Projektet forløber over to år og indebærer blandt andet en intern samt en ekstern kva,itetsmåling ved hjælp af vurderingsskemaet i KIDS. Det overordnede formål med projektet er, at skabe en øget og målbar kvalitet i det pædagogiske arbejde, hvor personalet agerer i forhold til børn, forældre og kolleger med en øget professionalisering. Personalet vil desuden, gennem forskellige foredrag, få en forskningsbaseret viden om, hvilken betydning tidlig indsats har for børns udvikling. 2. Sansemotorik. Børn med sansemotoriske vanskeligheder kan få sociale og indlæringsmæssige problemer. Vi har flere børn med sansemotoriske vanskeligheder. Nogle registrerer ikke, hvordan tøjet og rygsækken sidder, mens andre er oversensitive og reagerer på den mindste lille fold. Vi ser børn falde,, fordi deres balance er dårlig eller fordi de har en lav muskeltonus. Der er børn som reagerer negativt på berøring og børn, som ikke vil røre ved ting.vi vi i den kommede periode have særligt fokus på dette område og vil via oplæg og relevante artikler sammen blive klogere på dette felt. Vi vil implementere den nye viden og tiltag via emneuger og i den daglige pædagogiske praksis. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 93,5% 96,6% 100,0% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj at barnet har lyst til at udtrykke sig verbalt at barnet udvikler sit sprog at barnets kommunikative evner bliver styrket Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Børnene er alle sprogligt alderssvarende. Til samling har ofte rim og remser på programmet og der bliver dagligt læst højt for børnene, begge dele noget børnene deltager aktivt i. Vi har i børnehaven en kultur, hvor det at skiftes til at tale og lytte har meget høj prioritet. Til samling rækker børnene hånden op, for at markere, at når de gerne vil bidrage til samtalen. De voksnes opgave er at sikre, at det enkelte barn kommer til orde og at børnene erfarer, at det nok skal blive deres tur. Børn der ikke af sig selv bidrager til samtalerne opfordes og støttes i at gøre det. For børn med sproglige vanskeligheder etablerer vi små grupper for de børn, hvor der er særligt fokus på sprogstimulering. Til samling har vi ofte rim og remser på programmet og der bliver dagligt læst højt for børnene. Vi har dialoger med børnene om de historier, de får læst højt, og vi taler om hverdagens små og store begivenheder. De voksne støtter og udvikler barnets interesse for skriftsprog. Børnene motiveres til at skrive deres navn på tegninger og lignende, når de har alderen til det. Vi har billeder af alle børn med deres navne i en letlæselig tekst. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 0 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 0 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 45% 53% Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 63% 33% 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At barnet føler sig anerkendt og respekteret i børnehaven Barnet skal føle sig som deltager og medskaber af fællesskabet Barnet skal opleve tryghed og tillid i sine relationer til både børn og voksne Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Børnene har et tæt og tillidsfuldt forhold til de voksne og til de andre børn. Vi har meget fokus på fællesskabet og aktiviteterne har ofte som overordnet mål, at det enkelte barn skal opleve sig som en del af fællesskabet. Eksempelvis laver grupperne på skift mad til hele huset, vi har fælles temauger, vi har daglig samling i grupperne, vi har aldersopdelte grupper en formiddag om ugen, ligesom vi har musik i aldersopdelte grupper en gang om ugen, vi fejrer i fællesskab børnenes fødselsdage i skoven og vi har en række traditioner, som er fælles for alle. Vi ser det enkelte barn indgå i fællesskabet, hører og ser dem byde ind med ideer, holdninger og ytringer og på den måde bidrage til fællesskabet. De deltager i projekter, hvor den enkelte bidrager til fællesskabet. Eksempler: alle børn plukker bær til den fælles produktion af brombærmarmelade, børnene deltager i den fælles madlavning, bidrager hver en tegning til fødselsdagsmapperne. Personalet er opmærksomt på, hvilke typer legerelationer, det enkelte barn indgår i. Det har afgørende betydning for barnets personlighedsdannelse, at legerelationerne giver barnet positive udviklingsmuligheder. De voksne har ansvaret for at skabe en kultur, som modarbejder mobning og drilleri. Børnene skal mærke, at den voksne tager ansvar for samværet og for handlingerne i børnegruppen og at den voksne er en naturlig autoritet. Vi har fokus på, at de voksne i børnehaven gør sig umage for at lære det enkelte barns personlighed at kende. Vi behandler børnene forskelligt og tager særlige hensyn til det enkelte barn i hverdagen. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 9 KVALITETSRAPPORT % 85%

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj at barnet deltager i aktiviteter, hvor det via sanserne kan udfolde sine kreative evner at barnet tilegner sig kulturelle værdier, så det får erfaring og viden om livet omkring sig at barnet præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer så som teater, musik, kunst Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene deltager med glæde i den ugentlige musikaktivitet, ligesom de kender de sange og sanglege vi leger. Vi har en til to gange om året et kreativt forløb med keramiker Ginette Wien. Her laver børnene masker, fabeldyr og lignende af ler. Figurerne og maskerne bliver brændt på Ginettes værksted, hvor børnene efterfølgende kommer hen og dekorerer deres ting. De får der igennem et indblik i en arbejdende kunstners liv og ser de ting hun selv har lavet Når børnenes kunstværker er færdige, vises de frem for familie og venner til en fernisering i børnehaven. De oplever her, at der bliver gjort noget ud af deres produkt og oplever forældrene begejstring, når de ser det færdige resultat. Børnene bliver præsenteret for mange forskellige materialer, som bruges til kreative udtryk og de har altid adgang til papir og farveblyanter. Hvert barn får til sin fødselsdag en mappe, med tegninger fra de andre børn. I foråret opførte testergruppen Hvis Støj forestilling Skab for os i vores i hytte i skoven. Det var et led i: Projekt Scenekunst stimulerer sproget. Hvert barn har efterfølgende fået minibogen: Børnehavens superhelt. I forbindelse med børnenes julefest opfører personalet en lille teaterforestilling. Teaterforestillinger, store som små, virker stimulerende på børns lyst til selv at spille teater og er inspirerende for deres rollelege. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: 10 KVALITETSRAPPORT... at understøtte deres barns kreativitet og fantasi ,9% 100,0% 100,0% 84,9%

11 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj at barnet skal opleve glæde ved at være i naturen at barnet skal have naturkendskab at barnet leger i naturen og udfolder sig fysisk Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Som skovbørnehave færdes vi dagligt i naturen. Børnene er fortrolige med det og indtager trygt området, når vi slår lejr et sted. Skrænterne bliver forceret, der bliver klatret i træer, plukket blomster, lavet dæmninger, spist brombær, kigget på fugle, samlet sten og spist madpakker. Vi har flere temauger om året med fokus på naturen og naturfænomener. Børnene kan kende forskel på fire forskellige slags træer, de ved hvor mange unger en mus får og hvad den lever af, de ved hvor ræven har sin hule og hvordan uglegylp ser ud, de ved hvordan man får regnormen til at komme op af hulet og hvor man finder de bedste nødder. Efter den sidste storm er der en del væltede træer i skoven. Vi har flere gange slået lejr ved en væltet kæmpegran og her går børnene straks i gang med at klatre i træet, laver huler i mellem grenene, gå balance på stammen og udfordre hinanden i at hoppe ned fra grenene. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj at barnet oplever bevægelsesglæde at barnets motoriske færdigheder og funktioner udvikler sig alderssvarende at barnet skal have forståelse for egen krop og kropslighed og for andres Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Nogen børn foretrækker sandkassen. Andre børn kan sidde på en scooter det meste af dagen. Børn skal inspireres til andre lege og til nye måder at bruge kroppen på. Det er vores opgaver at skabe sjove, udfordrende og varierede miljøer, som giver børn lyst til at bevæge sig. Vi er ofte på lange ture i terrænet med rygsæk og madpakke. Børnene er gode til at gå langt og kan tåle strabadserende udfordringer så som at klatre på stejle skrænter, klatre i træer, kælke på kælkebakken og selv bakse med at få kælken op af bakken igen. De kan gå balance på skovens mange væltede træer, løbe om kap på skovstierne med rygsækken på ryggen, kaste sten i vandet og holde til at være ude i al slags vejr. Målet er, at alle børn er glade, at de trives med sig selv og andre og at de kan bevæge sig frit og ubesværet med masser af overskud til at lege og lære nyt. De fleste børn er motorisk alderssvarende, meget robuste og hårdføre. Vi har fokus på de børn, der har motoriske vanskeligheder og laver i samarbejde med forældrene særlige indsatser for dem. Vi lærer børnene at de skal sige stop, hvis deres grænse bliver overskredet, ligesom de lærer at respektere, når andre siger stop til dem. Vi har slås-regler, som skal overholdes, når de slås. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% Andel overvægtige piger 16,7% 0,0% 0,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 100,0% 96,6% 83,3% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj at barnet kan indgå i relationer med andre børn at barnet kan knytte venskaber at barnet kan tilsidesætte sig selv til fordel for et fælles tredje Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: I Skovtrolden er vi til stadighed optagede af, at alle børn trives med sig selv, at de har gode relationer til andre børn og til de voksne og at de oplever sig selv som en del af fællesskabet. Alt sammen vigtige forudsætninger for, at de kan lære noget og blive så dygtige, som de kan. De fleste børnehavebørn vil i løbet af deres børnehavetid ryge af sporet af den ene eller anden grund og det er vores opgave i samarbejde med forældrene at bringe dem tilbage på sporet igen. Børnene i Skovtrolden er generelt gode til at indgå i relationer med andre børn, knytte venskaber og tilsidesætte sig selv for et fælles tredie, fordi det er noget vi dagligt har fokus på.personalet er opmærksomt på, hvilke typer legerelationer, det enkelte barn indgår i. Det har afgørende betydning for barnets personlighedsdannelse, at legerelationerne giver barnet positive udviklingsmuligheder. De voksne har ansvaret for at skabe en kultur, som modarbejder mobning og drilleri. Børnene skal mærke, at den voksne tager ansvar for samværet og for handlingerne i børnegruppen og at den voksne er en naturlig autoritet. Vi har fokus på, at de voksne i børnehaven gør sig umage for at lære det enkelte barns personlighed at kende. Vi behandler børnene forskelligt og tager særlige hensyn til det enkelte barn i hverdagen. I Skovtrolden har børnene generelt en positiv tilgang til hinanden. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 96,9% 100,0% 90,0% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 81,3% 89,7% 82,8% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,8% 96,6% 80,0% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 100,0% 96,6% 96,7% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 84,4% 89,7% 90,0% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,7% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 74,0% ,3% 90,5% ,0% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført Maj Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sociale kompetencer Vi har haft en temauge, hvor vi har haft fokus på følelser. Hensigten var at give børnne en større bevidsthed om, hvad følelser er. hvordan kan vi genkende dem hos os selv og hinanden, og hvordan kan vi i højere håndtere vores følelsesmæssige udtryk. Særligt med henblik på konflikthåndtering, men i det hele taget en uge, hvor vi satte ekstra fokus på børnenes forudsætninger for at opleve glæde og mening i deres sociale omgang med andre. Vi arbejdede med temaet på forskellige måde: børnene tegnede og malede en følelse, de voksne spillede rollespil for børnene, hvor de udspillede forskellige følelsesmæssige scener, børnene skulle spille forsklelige følelser, som de andre skulle gætte hvad var, der var sanseskattejagt, hvor man blev udfordret kropsligt, følelsesmæssigt og sanseligt og der var massage/samarbejdsdag. Natur og naturfænomener Vi har i den forløbne periode har temauger om forskellige naturfænomener. Vi har blandt andet haft temauge om pindsvinet, om frøer, om ulve og om regnorm. Ud over disse temauger er vi dagligt i kontakt med naturen og har ofte Skovskole på vores ture rundt i skoven her får børnene konkret viden om stort og småt i naturen og får mulighed for at afprøve deres viden, når der skal svares på spørgsmål. Krop og bevægelse Personalet har haft et kompetenceudviklingsforløb om børns motoriske udvikling. Det affødte blandt en temauge med fokus på motorik, hvor der var fokus på at give børnene mange forskelligartede sansemotoriske oplevelser, så som at gå på bare fødder på forskelligt underlag og mærke forskellen på den glatte træstamme og på at gå i skovbundens pinde, blade og frø. Der blev lavet forhindringsdbane som udfordrede rum, retningsansen, følesansen og synssansen. Børnene øvede sig desuden i at kaste og gribe og snurre rundt. Efterfølgende blev der holdt oplæg og vist film til det årlige forældremøde om motorik og vores nåde at arbejde med det på. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Social stories 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: På to månedlige stuemøder har personalet fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling og ud fra pædagogiske overvejelser og fælles refleksion, besluttes det hvilke tiltag der skal afprøves og efterfølgende evalueres i forhold til børn med særlige behov. Det kan være styrkelse af legerelationer og sociale kompetencer, hjælp til udadreagerende børn i forhold til at tackle vrede og frustrationer, indsater i forhold til børn, der ikke udvikler sig alderssvarende og ekstraordinære forældresamtaler for at skabe fælles fokus. Vi har i forhold til to børn med særlige behov anvendt Social Stories. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi har altid fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling. I forhold til manglende sociale kompetencer hos nogle børn, har vi etableret små legegrupper, hvor de enkelte børn er blevet guidet i forhold til at indgå i legene og til at knytte relationer til andre børn. Indsatsen har haft en positiv effekt. Vi har anvendt Social Stories som en pædagogisk metode i forhold til til børn med særlige behov. Social Stories er er en metode, der går ud på, at man ved hjælp af tekst og fotos eller tegninger illustrerer, hvordan en bestemt social situation udspiller sig i forhold til et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn. Formålet hermed er at motivere og hjælpe det enkelte barn til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Det daglige pædagogiske arbejde har en positiv effekt på alle børn. Tonen i huset og måden vi er sammen på, er noget alle børn profiterer af. Indsatsen i forhold til børn med sociale vanskeligheder har haft den ønskede effekt. Anvendelsen af Social Stories har haft en positiv effekt i forhold til de børn, vi har valgt at anvende metoden på. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...:... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: I høj høj I skoven er der masser af plads til at lege mange forskellige lege. Der er mulighed for at lege i nærheden af de voksne og de er mange huler og gemmesteder, hvor man kan lege i en lille gruppe, uden at blive forstyrret. Skoven og stranden inviterer til mange forskellige lege og aktiviteter: man kan løbe, hoppe, trille ned af bakken, klatre i træer, kaste sten i vandet, gynge, ligge i hængekøjen, køre på scooter ned af bakken, bygge huler, grave kanaler ved hytten, når det regner, lege gemmelege og meget andet. I hytten har børnene adgang til forskellige beskæftigelsesmaterialer og legetøj med høj af legeværdi. Rummene i Klostergade og i hytten er indrettet med flere rum og mange tydelige rum-i-rum. Rummene er funktionsopdelte og der er lagt vægt på at afgrænse og tydeliggøre rummene gennem de materialer der findes, møblerne og, belysningen og tæpperne. der er således manger forskellige legeområder, hvor børn og voksne kan fordel sig. Det er muligt at have aktiviteter i både høj og lav skala uden at forstyrre hinandens aktiviteter. Det har stor betydning, at barnet udvikler kroppens funktioner og færdigheder og derfor skal de fysiske rammer være udfordrende og spændende og appelere til børns bevægelsesglæde og stimulere deres naturlige nysgerrighed og lyst til at udfordre sig selv og hinanden motorisk. Skoven og stranden byder på et utal af muligheder for at sætte aktiviteter i gang, der stimulerer børns motoriske udvikling og skovens størrelse og ro giver børnene muligheder for at lege uforstyrret. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne 22 KVALITETSRAPPORT Andet: I høj høj

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: I skoven og ved stranden er der mange forskellige dufte og lyde. Man kan plukke blomster, spise nødder og bær, fange muslinger og spise dem, røre ved regnorme, holde en tudse, finde fine sten og skaller, høre gøgen kukke, flette ne blomsterkrans, mærke træernes bark, kaste med visne blade, se et egern, lege med mudder, bygge sin eegen hule eller butik og lave mad over bål. kroppens evne til at bearbejdning af sanseinformationerne har betydning for barnets mulighed for at bruge kroppen hensigtsmæssigt og effektivt i de situationer, barnet befinder sig i. For at skærpe sansestimulationen og barnets opmærksomhed p naturen, er det vigtigt, at de voksne forholder sig aktivt og undersøgende til naturen sammen med barnet. I skoven og ved stranden er der rige muligheder for at give børnene spændende og udfordrende oplevelser, som virker stimulerende og udviklende på deres sansemotorik. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT