Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler"

Transkript

1 Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler Redaktør Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed

2 Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler Dansk Videnscenter for Ordblindhed, 2003 Redaktør: Birgit Dilling Jandorf Rapporten kan læses på følgende hjemmesider: Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (FFUE) og Efterskolernes efteruddannelsesudvalg har givet støtte til udviklingsprojektet, som er et samarbejde mellem 14 ordblindeefterskoler, Hjælpemiddelinstituttet og videnscentret. 2

3 Forord At lære at anvende kompensatoriske hjælpemidler åbner en ny verden af muligheder for unge ordblinde. De lærere, som har haft lejlighed til at erfare dette, har et ansvarsfuldt, men bestemt også et misundelsesværdigt arbejde. Dette arbejde kan blive endnu mere interessant, hvis man får hjælp til og vejledning i at tolke og sortere sine iagttagelser af, hvordan unge ordblinde anvender kompensatoriske hjælpemidler. Denne rapport beskriver et udviklingsprojekt om kompensatoriske hjælpemidler for unge på ordblindeefterskoler. Udviklingsprojektet er blevet til i et udbytterigt samarbejde mellem 14 af landets 20 ordblindeefterskoler, Hjælpemiddelinstituttet og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Rapporten beskriver selve projektet og de udviklingsprojekter, som de enkelte efterskoler har været optaget af og fortsat er i gang med. Det er glædeligt at se, at der er igangsat en udviklingsproces og en frugtbar debat om it på efterskolerne. Birgit Dilling Jandorf Virum, august

4 Indhold Forord... 3 Resumé... 5 Præsentation af udviklingsprojektet Det går bedre med... 6 Baggrund for projektet... 6 Styregruppen arbejder og finder penge... 6 Formål... 7 Projektforløbet... 7 Projektresultater... 8 Efterskoler, lærere, elever og udstyr... 8 Efterskolernes projekter i udviklingsprojektet... 9 Hvad snaks der om på Skolekom? Lærernes vurdering af elevernes udvikling og resultater Lærernes vurdering af egne projekter Lærernes vurdering af det samlede udviklingsprojekt Konklusion og fremtiden Bilag 1: Ansøgning Bilag 2: Første kursusforløb Bilag 3: Andet kursusforløb Bilag 4: Deltageroversigt Bilag 5: Selvevaluering Bilag 6: Projektoversigt

5 Resumé Der findes mange hjælpemidler, som på forskellige måder kan gøre tilværelsen lettere for unge ordblinde: talesyntese som læser teksten op fra skærmen, stavekontroller og prædiktionsprogrammer, oversættelsespenne, digitale ordbøger og opslagsværker med mere. Den digitale udvikling går hurtigt, og udfordringen ligger i at forstå, hvilke hjælpemidler som passer til hvem, og hvordan de skal integreres i en pædagogisk læreproces. Det er vigtigt at opsamle disse erfaringer. Nærværende rapport samler de erfaringer, der er gjort henover 1½ år i et udviklingsprojekt med 14 af landets 20 efterskoler for ordblinde (www.ordblindeefterskolerne.dk). Rapporten indeholder en præsentation af projektet og de udviklingsprojekter, som de enkelte efterskoler har ønsket at arbejde med og beskriver deres erfaringer med kompensatoriske hjælpemidler inden for skrivning, stavning og læsning. En efterskole kan fortælle, at en ung ordblind elev ankom til sin efterskole med en itrygsæk. Den havde han sådan set haft længe, men der skulle gå ½ år, før han fik udbytte af den. Denne erfaring er desværre ikke enestående. Alle erfaringer med kompensatoriske hjælpemidler viser, at resultaterne afhænger af omgivelsernes indstilling. Det gælder også for dette udviklingsprojekt. Resultaterne viser, at efterskolerne i forskelligt omfang har satset på kompensatoriske hjælpemidler og på opkvalificering af elever og lærere. Mange af de deltagende efterskolelærere har oplevet, at it udfordrer efterskolernes traditionelle måde at arbejde på, og derfor er der blevet stillet krav om behørig argumentation og dokumentation. For kompensatoriske hjælpemidler er meget andet end teknik. Det er nødvendigt at finde ud af, hvilken viden og hvilke forudsætninger, lærere og elever skal besidde, for at hjælpemidlerne bliver en succes. Der er indhentet værdifulde erfaringer om den undervisning, de strategier og metoder, som kan overbevise ordblinde elever om hjælpemidlernes relevans - også i forbindelse med deres kommende uddannelsesforløb. Og så har efterskolerne erfaret, at de tekniske løsninger og supportbehovet kræver langt flere resurser, end man havde forestillet sig. Hvis ordblinde elever virkelig skal lære at få glæde af hjælpemidlerne, forudsætter det en enkel og velovervejet undervisning, der kan forklare hvorfor og hvordan, de virker. Undervisningen skal give eleven lyst til selv at eksperimentere med hjælpemidlerne, så de efterhånden bliver uafhængige og selvhjulpne. Flere lærere fortæller, at det ofte skal være individuelt tilpasset undervisning, og at det kun lykkes, hvis man selv har it - kompetence på et højt niveau. Endelig udtrykker efterskolelærerne stor tilfredshed ved at have mødt kolleger fra andre efterskoler i dette udviklingsprojekt. Det har været godt at mødes til en god dialog og udveksling, hvor man kunne betragte hinanden som kolleger og ikke som konkurrenter. Projektet har igangsat en væsentlig diskussion om, hvad og hvordan ordblinde elever lærer at lære med kompensatoriske hjælpemidler. Og rapporten kan konkludere, at det går bedre med! 5

6 Præsentation af udviklingsprojektet Det går bedre med Baggrund for projektet De senere års kraftige udvikling i antallet af specialefterskoler - især efterskoler for elever med læse- og stavevanskeligheder - har medført et stigende fokus på at sikre synlige effekter af disse efterskolers indsats. Mange forældre og kommuner efterspørger svar og løsninger på, hvad der virker for ordblinde elever, og hvordan man sikrer, at efterskolelærerne på området har tilstrækkelige forudsætninger for at give ordblinde elever optimal undervisning - herunder itkvalifikationer. På baggrund af et foredrag for forstanderne af landets ordblindeefterskoler blev der efterlyst ideer til forsknings- og udviklingsprojekter, der kunne gennemføres på landets ordblindeefterskoler. Det var centralt, om efterskolerne i fællesskab kunne bidrage med et tæt og godt samarbejde om et konkret projekt. Oplægget pegede på flere forskellige projekter bl.a. en efterundersøgelse, der så på, hvor efterskoleeleverne går hen efter deres efterskoleophold, et andet projekt drejede sig om at klæde både efterskolelærere og elever bedre på med viden om de særlige hjælpemidler, som ordblinde elever har gavn af. Efter oplægget gik efterskoleforstanderne i tænkeboks, og i løbet af kort tid havde de fleste efterskoleforstandere besluttet sig for, at man skulle arbejde videre med et udviklingsprojekt om it, for det var et faktum, at mange elever og lærere på efterskoler for ordblinde endnu ikke i tilstrækkeligt omfang havde integreret it i undervisningen. Det gælder både antallet af computere, adgang til internettet og anvendelse af it-hjælpemidler til ordblinde. Der blev nedsat en styregruppe, der fik til opdrag at stille et forslag til et udviklingsprojekt med handlingsplan og budget, så efterskolerne havde noget mere konkret at forholde sig til. Styregruppen arbejder og finder penge Styregruppen blev sammensat af Hjælpemiddelinstituttet ved konsulent Erik Arendal, Vrigsted efterskole ved forstander Kirsten Weile, Gylling efterskole ved forstander Bent Jacobsen og Dansk Videnscenter for Ordblindhed ved Birgit Dilling Jandorf. Styregruppen mødtes første gang den 12. juni 2001, hvor indholdet af et mere konkret projekt tog form. Efter det andet møde i styregruppen den 30. oktober forelå der et udkast til en projektbeskrivelse, men der skulle fem tilrettede versioner til, før projektbeskrivelsen blev rundsendt til alle de interesserede forstandere på ordblindeefterskolerne. Projektet havde i slutningen af november 2001 titlen It på efterskoler for ordblinde, og det bestod af et kursusforløb og et udviklingsprojekt. Forslaget affødte naturligvis en del spørgsmål, som bl.a. drejede sig om en vurdering af, hvor mange lærertimer efterskolerne skulle afsætte. Dernæst fulgte en ufrivillig pause i styregruppens arbejde på grund af en langtidssygemelding. Først den 14. maj var der igen livlig aktivitet i projektet. Undervisningsministeriets konsulenter blev kontaktet for at høre, om de havde mulighed for at støtte projektet, men der blev meldt om udgiftsstop. I stedet blev vi henvist til Foreningen af Frie 6

7 Ungdoms- og Efterskoler (FFUE), hvor Sophus Bang Nielsen fra Efterskolernes Sekretariat gav os nogle værdifulde kommentarer til vores ansøgning og projektbeskrivelse. Det ville være hensigtsmæssigt med en opdeling af ansøgningen, så vi fremsendte en ansøgning om tilskud til kurset og en ansøgning om tilskud til udviklingsprojektet. Ansøgningen blev revideret, så der nu forelå to ansøgninger til henholdsvis kursus- og udviklingsprojekt. Desuden indeholdt den endelige version af ansøgningen en præcisering af de krav om programmer, som de enkelte efterskoler skulle sørge for at indkøbe. Ansøgningen blev udsendt til de interesserede forstandere og til Sophus Bang Nielsen, som sørgede for at viderebringe ansøgningen til det pædagogiske udvalg i FFUE. Den endelige titel på udviklingsprojektet blev: Det går bedre med! (Bilag 1 side 14). Både kursus- og udviklingsprojektet fik den endelige blåstempling den 5. august 2002, hvor det pædagogiske udvalg i FFUE bevilgede midler til to kursusforløb og et udviklingsprojekt. Formål Projektet skulle styrke efterskolelæreres kompetence til at anvende og integrere de særlige hjælpemidler for ordblinde i deres undervisning. Denne kompetence skulle opnås via kursusforløb og igangsætning af projektarbejde på egen efterskole. Derfor var det også formålet, at man via de lokale efterskoleprojekter kunne give udvalgte ordblinde elever erfaringer med at anvende og integrere it i deres undervisning og i deres liv i øvrigt. For at samle erfaringerne i de forskellige efterskolers projekter, skulle der ligeledes gøres erfaringer med at etablere et forpligtende it-forum for de deltagende projektlærere, og endelig skulle projektet vurdere nytten af udviklingsprojektet og udbrede erfaringerne i et større fora. Projektforløbet Udviklingsprojektet har fulgt den projektplan, der blev opstillet ved dets opstartsfase, og de enkelte delfaser er gennemført uden tidsmæssige afvigelser (Bilag 1, side 16). Projektet begyndte med tre intensive kursusdage på Gylling efterskole den oktober 2002 (Bilag 2 side 20). Den tidligere gymnastiksal blev hurtigt omdannet til et sydende laboratorium med engagerede deltagere, som kunne få en hvilken som helst computer-cafe til at sukke af misundelse. Kurset omfattede en præsentation af it-rygsækken med gennemgang af de oplagte pædagogiske muligheder i brugen af it-baserede hjælpemidler. Oplæg fra fagfolk og ordblinde under uddannelse bidrog med deres erfaringer, som daglige brugere af it-rygsækken. Der var ligeledes et fagligt indlæg om læseforståelse. På den sidste dag blev e-konference-systemet i Skolekom præsenteret, og projektlærerne blev tilknyttet med opfordringer til at anvende systemet jævnligt. 7

8 Efter det første kursusforløb fulgte ca. ½ års projektarbejde med fordybelse i selvvalgte projekter, så kursets indhold kunne gøres anvendeligt i forhold til efterskolelærernes hverdag og give dem lejlighed til at afprøve programmerne og observere deres vante praksis med nye øjne. På den måde skulle projekterne kunne bruges til at optimere eller justere på allerede indarbejdede rutiner, eller på udvikling af helt nye tiltag i forhold til efterskoleelever med læse- og stavevanskeligheder. Deltagerne skulle løbende udveksle erfaringer, lægge spørgsmål og diskutere på Skolekom. I det næste kursusforløb (Bilag 3 side 23) videregav projektlærerne deres erfaringer, så alle i projektet kunne få fik udbytte af de opsamlede erfaringer. På kurset enedes man om at søge midler til endnu en kursusdag, så projektlærerne ville få lejlighed til at samle op på den seneste udvikling i deres projektarbejde og på de pædagogiske problemstillinger, som projektet måtte have affødt. Kurset skulle så tilrettelægges ud fra de konkrete spørgsmål og generelle pædagogiske problemstillinger, som projektlærerne havde samlet i løbet af den seneste projektperiode. Projektresultater Efterskoler, lærere, elever og udstyr I alt 14 efterskoler for ordblinde har deltaget i kursus- og udviklingsprojektet (Bilag 4 side 25), men desværre kunne en enkelt efterskole ikke aflevere evalueringsskemaet, fordi den pågældende projektefterskolelærer skiftede job. Projektbeskrivelsen opstillede en række forudsætninger for deltagelse i udviklingsprojektet, som de fleste af efterskolerne har efterlevet. Således har næsten alle efterskoler været repræsenteret af gennemsnitligt 2-3 lærere, som har anvendt it i undervisningen og som informationssøgning og kommunikationsværktøj. Men der var spredning i antallet, således var Nørbæk og Sjørringvold efterskole repræsenteret af en enkelt lærer, mens Farsø efterskole har deltaget med otte lærere. I alt 34 lærere har været involveret i udviklingsprojektet. Det fremgår af evalueringsskemaerne, at ca. 180 elever har været involveret i forskellige projekter på efterskolerne. Men der er betydelig variation i antallet af elever, således har en efterskole stillet skarpt på to elevers udnyttelse af it, mens en anden efterskole har lavet itstrategi for samtlige elever og lærere på skolen. De deltagende efterskoler skulle som forudsætning for deltagelse i projektet anskaffe to bærbare computere med it-rygsække og stille fire stationære pc ere til rådighed for projektet. 8

9 Denne forudsætning blev opfyldt for langt de fleste efterskoler i løbet af projektperioden, men igen var der efterskoler, der markerede sig. Farsø efterskole er den efterskole, der mest tydeligt har investeret resurser i form af hardware, software og opkvalificering af medarbejdere. Vi har bestræbt os på, at inddrage it som en naturlig del af den samlede undervisning. Det vil sige, at computerne er til rådighed på samme måde, som man har papir og blyant til rådighed. Målet har været at give eleverne en oplevelse af, at computeren er et spændende, godt og nyttigt redskab. Tæller man den samlede maskinpark op, så råder de 14 efterskoler i dag over mindst følgende udstyr: Hardware: 106 stationære og 63 bærbare Software: Office, Skoleaftale 1, ViTal, ViseOrd, CD-ord 3, Iris Ordbank, 10 finger, FineReader, Omnipage Pro. Andet: Læsepenne, hovedtelefoner, højttalere, scannere, elektroniske ordbøger (dansk, tysk og engelsk). Efterskolernes projekter i udviklingsprojektet Resultaterne af efterskolernes projekter er sammenfattet på baggrund af lærernes præsentationer på 2. kursusgang, indlæg på Skolekom og besvarelse af et selvevalueringsskema (Bilag 5 side 26). Generelt viser resultaterne af projekterne meget forskellige muligheder på efterskolerne på grund af forhold som ledelse, kvalifikationer og økonomi. Desuden varierer projektbeskrivelserne betydeligt i omfang, abstraktionsgrad og udbytte. Nogle efterskoler har betragtet udviklingsprojektet som en mulighed for at afklare, hvilken it-strategi skolen skulle satse på i fremtiden. Andre efterskoler har formuleret mindre projekter, hvor formålet har været at afprøve og eksperimentere med forskellige hjælpemidler. (Se bilag 6 side 28). Alle efterskoler har været optaget af søgning af fondsmidler, indkøb og installation af hardware og software og med opkvalificering af elever og lærere. Alle er enige om, at it stiller krav om indgående diskussioner med ledelse og kolleger om, hvordan det skal prioriteres. It betyder omstilling og tid, og at man ser på vant praksis med nye øjne. Alle efterskolelærere har undervist elever og andre lærere i selve programmerne, men flere anfører, at det først er nu, at de selv og eleverne har så meget rutine i programmernes funktion og anvendelse, at de og eleverne kan overveje, hvordan programmerne tilpasses individuelt, så kompensationen og tilgængeligheden bliver optimal. På de fleste efterskoler er hjælpemidlerne primært introduceret i elevernes danskundervisning, men på nogle efterskoler anvendes hjælpemidlerne i alle fag fx samfundsfag, 9

10 matematik og engelsk. Hjælpemidlerne er typisk anvendt til indscanning af tekster, aktivering af talesyntese ved læsning, stavning og skrivning og anvendelse af prædiktionsprogrammer og staveprogrammer i forhold til at støtte elevernes skriftsproglige arbejde. Nogle efterskoler har oplevet forskellige barrierer i udviklingsprojektet bl.a. på grund af manglende teknisk ekspertise, når der opstod nedbrud og program-salat. De efterskoler med stor opbakning fra den it-ansvarlige på skolen har dog ikke oplevet de samme udfordringer. Det har haft den betydning, at nogle måtte investere tid og kræfter i at opkvalificere egne medarbejdere, så de tekniske problemer kunne løses. Hvad snaks der om på Skolekom? For at styrke erfaringsudvekslingen blandt de deltagende projektlærere blev der etableret en lukket konference på Skolekom efter 1. kursusforløb. Det er blevet til i alt 164 meddelelser og indlæg på Skolekom i perioden den 8. oktober august Indlæggene har drejet sig om nyhedsstof fx da den gratis fjernbetjente talesyntese blev tilgængelig, der har været spørgsmål om litteraturreferencer, prøveformer, udvekslinger om specifikke træningsprogrammer og oplæg til projektbeskrivelser. I konferencen er der også fire undermapper: en adresseliste, vejledninger, digitale tekster og præsentationer. Den første undermappe indeholder blot en opdateret deltagerliste for projektet. Vejledningsmappen indeholder syv manualer. Der er tale om tastaturvejledninger til elever og lærere. Der er fx en visuel vejledning til Skolekom, der trin for trin beskriver, hvordan man kommer på Skolekom og udformer et resumé. En anden visuel vejledning guider en igennem en scanning med billede og tekst. Undermappen med digitale tekster indeholder 48 indscannede tekster - til enkelte af teksterne er der ligeledes givet forslag til efterfølgende forståelsesspørgsmål. Der er tale om skønlitterære tekster - primært i eventyrgenren. På den måde har projektdeltagerne givet hinanden indblik i tekstforslag til primært danskundervisningen. Det kunne have været interessant at se faglige tekster indscannet og bearbejdet med forslag til aktiviteter. Men det kan stadig nås. Generelt har efterskolelærere vurderet, at konferencen på Skolekom har været nyttig, men der er stor forskel på, hvor meget tid man har anvendt i dagligdagen. Nogle mener, at ansigt-til-ansigt kommunikationen på de to kurser har givet bedre og mere brugbar udveksling. 10

11 Den sidste undermappe består af power-pointpræsentationer af oplægsholdernes foredrag ved de to kursusforløb. Lærernes vurdering af elevernes udvikling og resultater I forhold til elevernes udbytte af hjælpemidlerne, fastslår de fleste efterskolelærere, at eleverne i langt højere grad kan læse alderssvarende tekster ved hjælp af talesyntese. En elev udbryder: Det er fedt at få et nyt redskab til at kunne læse tekster, som alle mine kammerater også læser. En lærer skriver: at se lyset i øjnene på eleven - endelig er der noget, der virker. Men der er også erfaringer om, at hjælpemidlerne hurtigt kan udvikle sig til dårlige oplevelser, når teknikken ikke er på plads. Computeren er godt nok et visuelt medium, og det er nemmest at producere tekst. Men der er mange andre måder at fremstille historier på fx ved hjælp af lyd, billeder og video. Eleverne har fået flere erfaringer med, hvad billeder for eksempel kan tilføre en bestemt historie. Nogle elever synes, at arbejdet med nettet er kompliceret, fordi man skal have styr på mange elementer, men det er også spændende, fordi der er så mange muligheder. Nogle mener, at eleverne udarbejder mere præcise skriftsproglige produkter, og bliver mere motiverede for at skrive. Det er ligeledes en generel erfaring fra projektet, at enkle og gennemtænkte instruktioner er meget vigtige i forhold til elevernes anvendelse af programmerne. Der hersker dog nogen uenighed om, hvilke elever der profiterer mest af hvilke programmer. Nogle hævder, at de svageste elever får mindst udbytte af hjælpemidlerne, mens andre hævder, at denne gruppe får størst glæde af fx talesyntesen. Årsagerne til dette er ikke klarlagt, for projektbeskrivelserne indeholder ikke en nærmere præcisering af, hvad der karakteriserer de svageste elever. Flere efterskolelærere har erfaret, at eleverne lærer meget af at anvende præsentationsprogrammet PowerPoint, når de skal skrive projektopgaven. Jeg får bedre struktur på stoffet på den måde, hvor jeg kan kombinere både lyd, billeder og tekst. Enkelte projekter har set nærmere på elevernes angrebsstrategier ved brugen af specifikke programmer. Mikael Galmar fra Emmerske efterskole formulerer sine generelle erfaringer således: De dygtige stavere bruger kun Iris-ordbank, hvis de opdager, at ordet er forkert. Det opdager de fx, hvis Cd-ord3 ikke genkender ordet, når det bliver læst op eller på grund af de røde streger i Word. De svagere stavere skal gøres opmærksom på at skrive meget langsomt og følge med i Iris-ordbank, mens de skriver. At bakke når de ikke kan finde ordet og evt. bruge vokaltrappen. De har meget stort udbytte af at læse med ørerne. En anden lærer skriver: Det er svært at fastholde elevernes brug af ordprædiktionsprogrammerne. Eleverne anvender mange forskellige strategier i deres ordafkodning: forlydsanalyse, vokaltrappe, morfemstrategi, stavelsesopdeling, gæt og eksperimenteren. Nogle lærere bemærker, at elevernes selvtillid og uafhængighed er blevet bedre af at lære, at det handler om at forstå indholdet i en tekst og ikke kun om at se på ordene og gætte på, hvad der står, uden at man får mening ud af stoffet. Nogle anfører, at eleverne har fået en væsentlig 11

12 større fortrolighed med it og dermed en større tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse på lige god med normalt læsende. Lærernes vurdering af egne projekter Nogle lærere udtrykker det på denne måde: Projektet er jo langt fra afsluttet, det skal videreudvikles. Vi vil fx arbejde på at lade alle nye lærere deltage i et specialpædagogisk it-kursus, andre siger: Vi er på rette vej, men endnu ikke nået i mål. De fleste lærere er dog enige om, at det er vigtigt at udvikle god undervisning med it. Alle har oplevet, at de skal argumentere grundigt for hjælpemidlernes anvendelighed i forhold til elever, forældre og lærere, Det skal da ikke fylde alt, er et af de tilbagevendende udsagn. De fleste projektlærere har formidlet deres it-viden internt på skolerne på pædagogiske dage, så der er sket en opkvalificering af deres kolleger. Men projekterne har også haft den effekt, at forældre er begyndt at få råd om computere og programmer, og hvordan de skal ekviperes i øvrigt, så eleven får glæde af udstyret, når de er hjemme igen. Lærernes vurdering af det samlede udviklingsprojekt Alle tilkendegiver stor tilfredshed med, at der er etableret et udviklingsprojekt på tværs af ordblindeefterskolerne. Det har været givtigt at mødes og få lejlighed til at udveksle erfaringer generelt om it. Utrolig givende både at dele sejre og frustrationer på ærlig vis. Flere anfører, at det er vigtigt at fastholde udvekslingen og bibeholde fokus på området. Der er tilkendegivelser af, at udviklingsprojektet har igangsat en proces, som fordrer hele skolens medvirken og opbakning. Nogle efterskoler har allerede revideret deres hjemmesider, så de i højere grad afspejler det it-niveau, som efterskolen kan tilbyde nye elever, og flere efterskoler har investeret betydelige resurser i indkøb af bærbare pc ere, trådløse netværk og interne it-kurser til skolens lærere. Konklusion og fremtiden Der var engang, da vi var helt overstadige med computerne. Den tid er forbi. I stedet vokser en stadig mere eftertænksom og vidende diskussion frem. Dette projekt viser, at efterskolelærerne har indset, at påstande om at når eleverne får it, så løses alle deres læse- og stavevanskeligheder eller 12

13 at for stor fokus på it vil sprænge efterskolen indefra ikke hjælper dem det mindste i den pædagogiske hverdag. Der er snarere behov for, at de får besvaret nogle af disse spørgsmål: - hvordan går det til, når eleverne lærer at lære med dette nye redskab? - hvordan kan man undervise med hjælpemidlerne, så det handler om at lære gennem en proces i stedet for bare at indøve de rigtige svar? - hvornår er det, at hjælpemidlerne bidrager til at udvikle undervisning og læring? Ingen af de deltagende efterskolelærere er i tvivl om, at it udfordrer efterskolernes traditionelle måde at arbejde på, og at det stiller krav om at argumentere og dokumentere, men modsat er det heller ikke til at komme udenom som hjælpemiddel til ordblinde elever. Formålene med dette projekt var at opkvalificere lærere og elever på efterskoler for ordblinde, så de fik større indsigt med kompensatoriske hjælpemidler. Der har været en livlig aktivitet på efterskolerne for at opfylde dette formål. Det ser ud til, at processen er i fuld gang. For en efterskole som vil satse på it til ordblinde elever gælder det om at lægge en strategi, så udgifterne til indkøb af programmer, uddannelse og support findes i budgettet. Det bliver nødvendigt for skolerne at overveje, hvor stor en del af det ekstra tilskud, de får som specialefterskoler, der skal bruges på hjælpemidler til målgruppen. Projektets erfaringer viser, at man skal gøre sig nøje overvejelser om lærernes og elevernes forudsætningsniveau, om hvordan undervisningen i hjælpemidler tilrettelægges og integreres, om selve teknikken bag hjælpemidlerne og den support, som lærerne har behov for, når dele eller det hele bryder sammen. Dette udviklingsprojekt stiller også nye spørgsmål, som det kunne være interessant at følge op på. Spørgsmål set i et lærerperspektiv og et elevperspektiv. Hvordan arbejder efterskolelærere med it i deres undervisning? Hvad styrer deres handlinger? Hvordan forandres deres undervisning, når teknikken kommer ind i undervisningen? Hvordan reflekterer de over sig selv, deres undervisning og det almene efterskolearbejde med hensyn til de kompensatoriske hjælpemidler? Det kunne ligeledes være interessant at få mere detaljeret kendskab til den effekt og de konsekvenser af den it-satsning, som efterskolerne har iværksat. Hvordan går det fx de efterskoleelever, som er klædt på med kompensatoriske hjælpemidler? Klarer de sig bedre i deres kommende uddannelsesforløb eller på jobbet? Den korte horisont på nærværende udviklingsprojekt er en aftale om at mødes på endnu en kursusdag i november 2003, men der er også enighed om at skaffe midler til at holde en konference i 2004 om it og ordblindhed med særlig vægt på erfaringerne fra projekt Det går bedre med! 13

14 Bilag 1: Ansøgning Ansøgning om tilskud til udviklingsprojektet: Det går bedre med! Baggrund Elever og lærere på efterskoler for ordblinde har endnu ikke i tilstrækkeligt omfang integreret it i undervisningen. Det gælder både antallet af computere, adgang til internettet og anvendelse af ithjælpemidler til ordblinde. Der har tidligere været gennemført et it-projekt på efterskolerne, men ordblindeefterskolerne var ikke aktive på grund af de specielle krav, som ordblinde stiller til it. Syntetisk tale med fire forskellige stemmer, Vital Vise-ord og Iris-Ordbank er eksempler på software, som har været inde i en rivende udvikling de seneste år, hvis effekt fortjener en grundig undersøgelse gennem et fælles udviklingsprojekt på ordblindeefterskolerne. Enkelte elever på ordblindeefterskolerne får i dag tildelt nogle af de førnævnte ordblindeprogrammer som handicaphjælpemiddel af Undervisningsministeriet eller fra amternes eller kommunernes kommunikationscentre. Det er åbenbart, at it-redskaber er særdeles væsentlige forudsætninger for ordblinde elevers videre uddannelses- og erhvervsmuligheder. Med anvendelse af it og særlige hjælpemidler til ordblinde øges den ordblindes funktionelle kompetence ved såvel læsning og stavning/skrivning på computere. Det gælder såvel senere uddannelse som erhverv. Anvendelsen af it-hjælpemidler i uddannelse og erhverv er i disse år stærkt stigende. Hvis man som ordblind har brug for hjælpemidler under uddannelse er mulighederne for at få dette stillet til rådighed øget væsentligt, og elever der på en efterskole har lært at håndtere det nødvendige udstyr vil med denne erfaring øge sine forudsætninger for fortsat uddannelse eller beskæftigelse. Erfaringer fra bl.a. Sverige og de hidtidige erfaringer fra Danmark viser desuden, at det ikke er tilstrækkeligt blot at udlevere en it-rygsæk til den ordblinde elev/kursist. En optimal udnyttelse af udstyret kræver, at eleven undervises i brugen af dette i forhold til elevens aktuelle kompetence og strategier i læse- og skriveprocessen At være en god it-efterskole for ordblinde betyder ikke nødvendigvis, at den skal have mange og store computere. Men det betyder, at efterskolen er god til at bruge den ny teknologi, så den integreres både som undervisningsmiddel og som kompenserende redskab for unge ordblinde. Det forudsætter, at it indføres ordentligt på efterskolen, så både elever og lærere ved, hvad it kan bruges til. Når man først har lært at bruge it, kan man bruge det til at skabe et bedre liv og blive bedre uddannet. 14

15 Projektformål At give udvalgte lærere kompetence til at anvende og integrere it i deres undervisning. At give udvalgte elever på efterskoler for ordblinde kompetence til at anvende og integrere it i deres liv ved hjælp af it-rygsækken. Et etablere et forpligtende it-forum på ordblindeefterskolerne i Danmark, som konstruktivt kan udveksle ideer og forslag med hinanden. At vurdere nytten i dette konkrete it-projekt og formidle resultaterne i relevante fora. At skabe baggrund for en efterfølgende større udbredelse, brug og integration af ithjælpemidler blandt alle lærere og elever på ordblindeefterskoler. Tidshorisont August august 2003 Organisation Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Hjælpemiddelinstituttet, efterskoler for ordblinde og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Styregruppe Styregruppen er sat sammen af : Konsulent Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet, som er ansvarlig for: beskrivelse af it-udstyr og hjælpemidler it-kursus etablering af online-konferencesystem hjemmeside kontakt til involverede projektdeltagere via konferencesystem Forstander Bent Jakobsen fra Gylling efterskole, som er ansvarlig for: kontakt og koordination med de andre efterskoler vedr. projektets start og it-kursus Forstander Kirsten Weile fra Vrigsted efterskole, som er ansvarlig for: kommunikation og koordination med de andre efterskoler vedr. rapportering og opsamling Centerleder Birgit Dilling Jandorf, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, som er ansvarlig for: kursus i genrebevidsthed og læseforståelse hjemmeside kontakt til involverede projektdeltagere via konferencesystem kontakt til styregruppen rapportering af projektet. økonomiansvarlig 15

16 Projektets forudsætninger Projektet forudsætter, at der bevilges midler til at gennemføre kurserne beskrevet i fase 3 og 4. Ansøgningsskema om tilskud til kursusvirksomhed fremsendes separat. Der er ikke tale om et basalt it-kørekort for efterskolernes lærere. Efterskolerne skal udpege 2-4 lærere, der dagligt anvender it i undervisningen og som informationssøgning og kommunikationsværktøj. Det skal være efterskolelærere, der har lyst til og vil forpligte sig til at indgå som samarbejds- og samtalepartnere med kolleger på andre efterskoler. Efterskolerne bør afsætte 80 timer pr. lærer i projektet. De deltagende efterskoler skal anskaffe 2 bærbare computere med it-rygsække og stille fire stationære pc ere til rådighed for projektet. Det konkrete indhold i it-rygsækken er fastlagt i vedlagte bilag 1. Projektets faser Fase 1: Forberedelse af projektet Tidspunkt: august juli 2002 Arbejdsopgaver: Udvælgelse af efterskoler for ordblinde Udarbejdelse og afsendelse af ansøgning Fase 2: Udstyr Tidspunkt: April - August 2002 Indkøb og opsætning af hardware De deltagende efterskoler udpeger 2-4 lærere De deltagende efterskoler fremskaffer og klargør udstyr og programmer Fase 3: Kursus Tidspunkt: August - december dages kursus Undervisning Løbende anvendelse af konferencesystem og chatroom for eleverne Forberedelse af opgave - beskrivelse af hvordan eleverne anvender og udnytter redskaberne. Kvalitativ undersøgelse. Fase 4: Kursus Tidspunkt: Januar - Maj dages kursus Undervisning Løbende anvendelse af konferencesystem og chatroom for eleverne 16

17 Afholdelse af seminar, hvor alle involverede deltager, og hvor projektets resultater diskuteres med henblik på rapportering. Forberedelse af hjemmeside: hvad skal den kunne og indeholde? Fase 5: Formidling Tidspunkt: Juni - august 2003 Formidling af projektet på relevante hjemmesider og tidsskrifter. Økonomi Tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekt Frigørelse af lærere til planlægning og koordinering: 40 efterskolelærere (ca. 2 pr. efterskole) á 20 timer á 145 kr. ca ,00 kr. Projektstyring og koordination: 20 t. á 500 kr ,00 kr. Konsulentbistand: Supervision/ sparring ved online-konference: 75 t. á 500 kr ,00 kr. Evaluering og elektronisk rapport formidlet på relevante hjemmesider: 37 t. á 500 kr ,00 kr. I alt ,00 kr. Egenfinansiering De deltagende efterskoler afholder selv lønudgifter til lærerne i projektet. Det anslås til 80 timer pr. lærer, ligesom efterskolerne indkøber hardware og software til de to bærbare maskiner, som anslås til ca kr. Hertil kommer ekstra udstyr til de fire stationære maskiner. Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet afholder selv udgifter til deltagelse i møder og rejser i forbindelse med projektet. Det anslås til ca kr. Dansk Videnscenter for Ordblindhed afholder selv udgifter i forbindelse med mødeog rejseudgifter. Videnscentret dækker desuden lønudgifter til centerlederens arbejde med ansøgningen og kontakt til styregruppen. Dette anslås til ca kr. 17

18 Styregruppen Gylling Efterskole Att: Forstander Bent Jacobsen Hovedgaden 29, Gylling 8300 Odder Hjælpemiddelinstituttet Afd. For teknologi, kommunikation og specialundervisning Att: Pædagogisk konsulent Erik Arendal P.P.Ørums Gade 11, Bygning Århus C Vrigsted Efterskole Att: Forstander Kirsten Weile Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf: fax: Tlf: Fax: Dansk Videnscenter for Ordblindhed Att: Centerleder Birgit Dilling Jandorf Kongevejen 256 A, st Virum

19 Forslag til hardware og software i Det går bedre med Multimedie pc, evt. bærbar (i alt 2 stk.)*: Med lydkort, opkobling til Internet og . Det anbefales at anvende en LogiTech mus med tre taster, så kopiér-funktionen til oplæsning kan lægges i midtertasten. Desuden skal man bruge mikrofon og hovedtelefoner. For 2 stk. ca. ca ,00 kr. Tekstbehandlingsprogram: Word (enten 97,2000 eller 2002/XP). Fås i detailhandlen. Uddannelsesversioner fås hos: Mikro Værkstedet, tlf , Orfeus/UNI-C, tlf , Priser fra ca. kr Flerbrugerlicens er mulig. ca kr. Oplæsningsprogrammer: Vital med syntetisk tale ViTal kan også anvendes med den danske talesyntese (Poul, Nana, Carsten eller Benedicte efter eget valg) Forhandles af ScanDis (tlf ) ca ,00 kr. CD-ord 3 (evt. supplement, men det er ikke et krav) ca. 4300,00 kr. Prediktionsprogrammer: Iris Ordbank i nyeste version (institutionslicens) Vise Ord i nyeste version, ca. 4000,00 kr. Skanner og OCR program Der kan anvendes en standard skanner. Ca. 1000,00 kr. Standard OCR-programmet Omni Page Pro (eller Fine Reader) i nyeste versioner. Instrulog, tlf , Mikro Værkstedet, tlf , ScanDis, tlf , ca. 6000,00 kr. Elektroniske ordbøger Politikens retskrivnings- og betydningsordbog (med oplæsningsmulighed) Retskrivningsordbogen I alt ca. 199,00 kr. Ca. 99,00 kr. Ca ,00 kr. Denne oversigt gælder kun for de to bærbare maskiner. I de stationære maskiner skal der udover dette software, være fire ekstra licenser til oplæsningsprogrammet Vital. 19

20 Bilag 2: Første kursusforløb Første kursusforløb i Det går bedre med Præsentation af projekt, Gennemgange af hjælpemidler i et specialpædagogisk perspektiv Udveksling af erfaringer. Praktiske oplysninger. Kursussted/dato/tid: Gylling Efterskole onsdag d oktober 2002 kl (starter med kaffe/sang i spisesal kl ). Indkvartering: Fra kl til (henvendelse på kontoret). Medbring: Sengetøj (sovepose) Program 7. oktober: 9.30 Morgenkaffe, rundstykker og fællessang Introduktion til projekt og kursus /Styregruppen Præsentation at deltagerne It til ordblinde elever på ordblindeefterskoler / Erik Arendal Oplæg og præsentation af programmer og udstyr Pædagogisk perspektivering af mulighederne Selvstændigt arbejde ved computerne Pædagogisk diskussion af IT-mulighederne Frokost Forsættelse af formiddagens program / Erik Arendal - kombineret med Erfaringer fra arbejdet med IT til ordblinde elever i folkeskolen. Hvilken rygsæk kan elever møde med på ordblindeefterskoler /Bente Stæhr Nissen Center for Hjælpemidler og kommunikation, Aabenraa Kaffepause Forsættelse af eftermiddagens program / Bente Stæhr Nissen og Erik Arendal Aftensmad Erfaringsudveksling og fortsatte IT- pædagogiske diskussioner. Introduktion til hjemmeopgaver / Birgit Dilling Janforf og Erik Arendal Aftenkaffe 8. oktober: 9.00 Genrebevidsthed og læseforståelse / Birgit Dilling Jandorf Ordblindes særlige strategier i forhold til IT. 20

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

IT-rygsækken i praksis

IT-rygsækken i praksis IT-rygsækken i praksis Præsentation Marie Wolter Bertelsen IT- og læsekonsulent, VUC Roskilde Varetager it-rygsække for gymnasier, HF, SoSu-skoler Personlige hjælpemidler jobcenter-sager Hvor kommer rygsækken

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder

IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader Konference Elever i ordblindevanskeligheder Skal have adgang til alderssvarende tekster. Dette kan ske ved at benytte f. eks. disse: 1. E17/Nota 2. Materialebasen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst!

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! OECD Hjælp dine medarbejdere og kolleger til at læse bedre Hver femte dansker har svært ved at læse. Det kan I som HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver 00.363.011 Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer.

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer. 4. Gem en lydfil Du kan få en tekst gemt som en lydfil, som du kan få oplæst fra din mobiltelefon, en mp3 -afspiller eller en anden computer. Det kunne være en større tekst som er scannet ind til dig,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget!

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget! VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat Vi vil vinde valget! Derfor tilbyder vi kandidater, kampagneledere og valgkampsaktive at deltage i et ambitiøst uddannelsesprogram, der skal sikre Socialdemokraterne

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Referat af TR-møde d.25/8-09.

Referat af TR-møde d.25/8-09. Referat af TR-møde d.25/8-09. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen: medlemskursus d. 11. september v. Annette Paneldebat med politikerne kl. 16-18 om rummelighed, middag 18.30. Afholdes

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder.

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder. Dagsorden til Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 2. december kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Charlotte og Bo. Til dette møde var også suppleant Bjarne Hansen indbudt. I Charlottes

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere