Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler"

Transkript

1 Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler Redaktør Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed

2 Det går bedre med - et udviklingsprojekt på 14 ordblindeefterskoler Dansk Videnscenter for Ordblindhed, 2003 Redaktør: Birgit Dilling Jandorf Rapporten kan læses på følgende hjemmesider: Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (FFUE) og Efterskolernes efteruddannelsesudvalg har givet støtte til udviklingsprojektet, som er et samarbejde mellem 14 ordblindeefterskoler, Hjælpemiddelinstituttet og videnscentret. 2

3 Forord At lære at anvende kompensatoriske hjælpemidler åbner en ny verden af muligheder for unge ordblinde. De lærere, som har haft lejlighed til at erfare dette, har et ansvarsfuldt, men bestemt også et misundelsesværdigt arbejde. Dette arbejde kan blive endnu mere interessant, hvis man får hjælp til og vejledning i at tolke og sortere sine iagttagelser af, hvordan unge ordblinde anvender kompensatoriske hjælpemidler. Denne rapport beskriver et udviklingsprojekt om kompensatoriske hjælpemidler for unge på ordblindeefterskoler. Udviklingsprojektet er blevet til i et udbytterigt samarbejde mellem 14 af landets 20 ordblindeefterskoler, Hjælpemiddelinstituttet og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Rapporten beskriver selve projektet og de udviklingsprojekter, som de enkelte efterskoler har været optaget af og fortsat er i gang med. Det er glædeligt at se, at der er igangsat en udviklingsproces og en frugtbar debat om it på efterskolerne. Birgit Dilling Jandorf Virum, august

4 Indhold Forord... 3 Resumé... 5 Præsentation af udviklingsprojektet Det går bedre med... 6 Baggrund for projektet... 6 Styregruppen arbejder og finder penge... 6 Formål... 7 Projektforløbet... 7 Projektresultater... 8 Efterskoler, lærere, elever og udstyr... 8 Efterskolernes projekter i udviklingsprojektet... 9 Hvad snaks der om på Skolekom? Lærernes vurdering af elevernes udvikling og resultater Lærernes vurdering af egne projekter Lærernes vurdering af det samlede udviklingsprojekt Konklusion og fremtiden Bilag 1: Ansøgning Bilag 2: Første kursusforløb Bilag 3: Andet kursusforløb Bilag 4: Deltageroversigt Bilag 5: Selvevaluering Bilag 6: Projektoversigt

5 Resumé Der findes mange hjælpemidler, som på forskellige måder kan gøre tilværelsen lettere for unge ordblinde: talesyntese som læser teksten op fra skærmen, stavekontroller og prædiktionsprogrammer, oversættelsespenne, digitale ordbøger og opslagsværker med mere. Den digitale udvikling går hurtigt, og udfordringen ligger i at forstå, hvilke hjælpemidler som passer til hvem, og hvordan de skal integreres i en pædagogisk læreproces. Det er vigtigt at opsamle disse erfaringer. Nærværende rapport samler de erfaringer, der er gjort henover 1½ år i et udviklingsprojekt med 14 af landets 20 efterskoler for ordblinde (www.ordblindeefterskolerne.dk). Rapporten indeholder en præsentation af projektet og de udviklingsprojekter, som de enkelte efterskoler har ønsket at arbejde med og beskriver deres erfaringer med kompensatoriske hjælpemidler inden for skrivning, stavning og læsning. En efterskole kan fortælle, at en ung ordblind elev ankom til sin efterskole med en itrygsæk. Den havde han sådan set haft længe, men der skulle gå ½ år, før han fik udbytte af den. Denne erfaring er desværre ikke enestående. Alle erfaringer med kompensatoriske hjælpemidler viser, at resultaterne afhænger af omgivelsernes indstilling. Det gælder også for dette udviklingsprojekt. Resultaterne viser, at efterskolerne i forskelligt omfang har satset på kompensatoriske hjælpemidler og på opkvalificering af elever og lærere. Mange af de deltagende efterskolelærere har oplevet, at it udfordrer efterskolernes traditionelle måde at arbejde på, og derfor er der blevet stillet krav om behørig argumentation og dokumentation. For kompensatoriske hjælpemidler er meget andet end teknik. Det er nødvendigt at finde ud af, hvilken viden og hvilke forudsætninger, lærere og elever skal besidde, for at hjælpemidlerne bliver en succes. Der er indhentet værdifulde erfaringer om den undervisning, de strategier og metoder, som kan overbevise ordblinde elever om hjælpemidlernes relevans - også i forbindelse med deres kommende uddannelsesforløb. Og så har efterskolerne erfaret, at de tekniske løsninger og supportbehovet kræver langt flere resurser, end man havde forestillet sig. Hvis ordblinde elever virkelig skal lære at få glæde af hjælpemidlerne, forudsætter det en enkel og velovervejet undervisning, der kan forklare hvorfor og hvordan, de virker. Undervisningen skal give eleven lyst til selv at eksperimentere med hjælpemidlerne, så de efterhånden bliver uafhængige og selvhjulpne. Flere lærere fortæller, at det ofte skal være individuelt tilpasset undervisning, og at det kun lykkes, hvis man selv har it - kompetence på et højt niveau. Endelig udtrykker efterskolelærerne stor tilfredshed ved at have mødt kolleger fra andre efterskoler i dette udviklingsprojekt. Det har været godt at mødes til en god dialog og udveksling, hvor man kunne betragte hinanden som kolleger og ikke som konkurrenter. Projektet har igangsat en væsentlig diskussion om, hvad og hvordan ordblinde elever lærer at lære med kompensatoriske hjælpemidler. Og rapporten kan konkludere, at det går bedre med! 5

6 Præsentation af udviklingsprojektet Det går bedre med Baggrund for projektet De senere års kraftige udvikling i antallet af specialefterskoler - især efterskoler for elever med læse- og stavevanskeligheder - har medført et stigende fokus på at sikre synlige effekter af disse efterskolers indsats. Mange forældre og kommuner efterspørger svar og løsninger på, hvad der virker for ordblinde elever, og hvordan man sikrer, at efterskolelærerne på området har tilstrækkelige forudsætninger for at give ordblinde elever optimal undervisning - herunder itkvalifikationer. På baggrund af et foredrag for forstanderne af landets ordblindeefterskoler blev der efterlyst ideer til forsknings- og udviklingsprojekter, der kunne gennemføres på landets ordblindeefterskoler. Det var centralt, om efterskolerne i fællesskab kunne bidrage med et tæt og godt samarbejde om et konkret projekt. Oplægget pegede på flere forskellige projekter bl.a. en efterundersøgelse, der så på, hvor efterskoleeleverne går hen efter deres efterskoleophold, et andet projekt drejede sig om at klæde både efterskolelærere og elever bedre på med viden om de særlige hjælpemidler, som ordblinde elever har gavn af. Efter oplægget gik efterskoleforstanderne i tænkeboks, og i løbet af kort tid havde de fleste efterskoleforstandere besluttet sig for, at man skulle arbejde videre med et udviklingsprojekt om it, for det var et faktum, at mange elever og lærere på efterskoler for ordblinde endnu ikke i tilstrækkeligt omfang havde integreret it i undervisningen. Det gælder både antallet af computere, adgang til internettet og anvendelse af it-hjælpemidler til ordblinde. Der blev nedsat en styregruppe, der fik til opdrag at stille et forslag til et udviklingsprojekt med handlingsplan og budget, så efterskolerne havde noget mere konkret at forholde sig til. Styregruppen arbejder og finder penge Styregruppen blev sammensat af Hjælpemiddelinstituttet ved konsulent Erik Arendal, Vrigsted efterskole ved forstander Kirsten Weile, Gylling efterskole ved forstander Bent Jacobsen og Dansk Videnscenter for Ordblindhed ved Birgit Dilling Jandorf. Styregruppen mødtes første gang den 12. juni 2001, hvor indholdet af et mere konkret projekt tog form. Efter det andet møde i styregruppen den 30. oktober forelå der et udkast til en projektbeskrivelse, men der skulle fem tilrettede versioner til, før projektbeskrivelsen blev rundsendt til alle de interesserede forstandere på ordblindeefterskolerne. Projektet havde i slutningen af november 2001 titlen It på efterskoler for ordblinde, og det bestod af et kursusforløb og et udviklingsprojekt. Forslaget affødte naturligvis en del spørgsmål, som bl.a. drejede sig om en vurdering af, hvor mange lærertimer efterskolerne skulle afsætte. Dernæst fulgte en ufrivillig pause i styregruppens arbejde på grund af en langtidssygemelding. Først den 14. maj var der igen livlig aktivitet i projektet. Undervisningsministeriets konsulenter blev kontaktet for at høre, om de havde mulighed for at støtte projektet, men der blev meldt om udgiftsstop. I stedet blev vi henvist til Foreningen af Frie 6

7 Ungdoms- og Efterskoler (FFUE), hvor Sophus Bang Nielsen fra Efterskolernes Sekretariat gav os nogle værdifulde kommentarer til vores ansøgning og projektbeskrivelse. Det ville være hensigtsmæssigt med en opdeling af ansøgningen, så vi fremsendte en ansøgning om tilskud til kurset og en ansøgning om tilskud til udviklingsprojektet. Ansøgningen blev revideret, så der nu forelå to ansøgninger til henholdsvis kursus- og udviklingsprojekt. Desuden indeholdt den endelige version af ansøgningen en præcisering af de krav om programmer, som de enkelte efterskoler skulle sørge for at indkøbe. Ansøgningen blev udsendt til de interesserede forstandere og til Sophus Bang Nielsen, som sørgede for at viderebringe ansøgningen til det pædagogiske udvalg i FFUE. Den endelige titel på udviklingsprojektet blev: Det går bedre med! (Bilag 1 side 14). Både kursus- og udviklingsprojektet fik den endelige blåstempling den 5. august 2002, hvor det pædagogiske udvalg i FFUE bevilgede midler til to kursusforløb og et udviklingsprojekt. Formål Projektet skulle styrke efterskolelæreres kompetence til at anvende og integrere de særlige hjælpemidler for ordblinde i deres undervisning. Denne kompetence skulle opnås via kursusforløb og igangsætning af projektarbejde på egen efterskole. Derfor var det også formålet, at man via de lokale efterskoleprojekter kunne give udvalgte ordblinde elever erfaringer med at anvende og integrere it i deres undervisning og i deres liv i øvrigt. For at samle erfaringerne i de forskellige efterskolers projekter, skulle der ligeledes gøres erfaringer med at etablere et forpligtende it-forum for de deltagende projektlærere, og endelig skulle projektet vurdere nytten af udviklingsprojektet og udbrede erfaringerne i et større fora. Projektforløbet Udviklingsprojektet har fulgt den projektplan, der blev opstillet ved dets opstartsfase, og de enkelte delfaser er gennemført uden tidsmæssige afvigelser (Bilag 1, side 16). Projektet begyndte med tre intensive kursusdage på Gylling efterskole den oktober 2002 (Bilag 2 side 20). Den tidligere gymnastiksal blev hurtigt omdannet til et sydende laboratorium med engagerede deltagere, som kunne få en hvilken som helst computer-cafe til at sukke af misundelse. Kurset omfattede en præsentation af it-rygsækken med gennemgang af de oplagte pædagogiske muligheder i brugen af it-baserede hjælpemidler. Oplæg fra fagfolk og ordblinde under uddannelse bidrog med deres erfaringer, som daglige brugere af it-rygsækken. Der var ligeledes et fagligt indlæg om læseforståelse. På den sidste dag blev e-konference-systemet i Skolekom præsenteret, og projektlærerne blev tilknyttet med opfordringer til at anvende systemet jævnligt. 7

8 Efter det første kursusforløb fulgte ca. ½ års projektarbejde med fordybelse i selvvalgte projekter, så kursets indhold kunne gøres anvendeligt i forhold til efterskolelærernes hverdag og give dem lejlighed til at afprøve programmerne og observere deres vante praksis med nye øjne. På den måde skulle projekterne kunne bruges til at optimere eller justere på allerede indarbejdede rutiner, eller på udvikling af helt nye tiltag i forhold til efterskoleelever med læse- og stavevanskeligheder. Deltagerne skulle løbende udveksle erfaringer, lægge spørgsmål og diskutere på Skolekom. I det næste kursusforløb (Bilag 3 side 23) videregav projektlærerne deres erfaringer, så alle i projektet kunne få fik udbytte af de opsamlede erfaringer. På kurset enedes man om at søge midler til endnu en kursusdag, så projektlærerne ville få lejlighed til at samle op på den seneste udvikling i deres projektarbejde og på de pædagogiske problemstillinger, som projektet måtte have affødt. Kurset skulle så tilrettelægges ud fra de konkrete spørgsmål og generelle pædagogiske problemstillinger, som projektlærerne havde samlet i løbet af den seneste projektperiode. Projektresultater Efterskoler, lærere, elever og udstyr I alt 14 efterskoler for ordblinde har deltaget i kursus- og udviklingsprojektet (Bilag 4 side 25), men desværre kunne en enkelt efterskole ikke aflevere evalueringsskemaet, fordi den pågældende projektefterskolelærer skiftede job. Projektbeskrivelsen opstillede en række forudsætninger for deltagelse i udviklingsprojektet, som de fleste af efterskolerne har efterlevet. Således har næsten alle efterskoler været repræsenteret af gennemsnitligt 2-3 lærere, som har anvendt it i undervisningen og som informationssøgning og kommunikationsværktøj. Men der var spredning i antallet, således var Nørbæk og Sjørringvold efterskole repræsenteret af en enkelt lærer, mens Farsø efterskole har deltaget med otte lærere. I alt 34 lærere har været involveret i udviklingsprojektet. Det fremgår af evalueringsskemaerne, at ca. 180 elever har været involveret i forskellige projekter på efterskolerne. Men der er betydelig variation i antallet af elever, således har en efterskole stillet skarpt på to elevers udnyttelse af it, mens en anden efterskole har lavet itstrategi for samtlige elever og lærere på skolen. De deltagende efterskoler skulle som forudsætning for deltagelse i projektet anskaffe to bærbare computere med it-rygsække og stille fire stationære pc ere til rådighed for projektet. 8

9 Denne forudsætning blev opfyldt for langt de fleste efterskoler i løbet af projektperioden, men igen var der efterskoler, der markerede sig. Farsø efterskole er den efterskole, der mest tydeligt har investeret resurser i form af hardware, software og opkvalificering af medarbejdere. Vi har bestræbt os på, at inddrage it som en naturlig del af den samlede undervisning. Det vil sige, at computerne er til rådighed på samme måde, som man har papir og blyant til rådighed. Målet har været at give eleverne en oplevelse af, at computeren er et spændende, godt og nyttigt redskab. Tæller man den samlede maskinpark op, så råder de 14 efterskoler i dag over mindst følgende udstyr: Hardware: 106 stationære og 63 bærbare Software: Office, Skoleaftale 1, ViTal, ViseOrd, CD-ord 3, Iris Ordbank, 10 finger, FineReader, Omnipage Pro. Andet: Læsepenne, hovedtelefoner, højttalere, scannere, elektroniske ordbøger (dansk, tysk og engelsk). Efterskolernes projekter i udviklingsprojektet Resultaterne af efterskolernes projekter er sammenfattet på baggrund af lærernes præsentationer på 2. kursusgang, indlæg på Skolekom og besvarelse af et selvevalueringsskema (Bilag 5 side 26). Generelt viser resultaterne af projekterne meget forskellige muligheder på efterskolerne på grund af forhold som ledelse, kvalifikationer og økonomi. Desuden varierer projektbeskrivelserne betydeligt i omfang, abstraktionsgrad og udbytte. Nogle efterskoler har betragtet udviklingsprojektet som en mulighed for at afklare, hvilken it-strategi skolen skulle satse på i fremtiden. Andre efterskoler har formuleret mindre projekter, hvor formålet har været at afprøve og eksperimentere med forskellige hjælpemidler. (Se bilag 6 side 28). Alle efterskoler har været optaget af søgning af fondsmidler, indkøb og installation af hardware og software og med opkvalificering af elever og lærere. Alle er enige om, at it stiller krav om indgående diskussioner med ledelse og kolleger om, hvordan det skal prioriteres. It betyder omstilling og tid, og at man ser på vant praksis med nye øjne. Alle efterskolelærere har undervist elever og andre lærere i selve programmerne, men flere anfører, at det først er nu, at de selv og eleverne har så meget rutine i programmernes funktion og anvendelse, at de og eleverne kan overveje, hvordan programmerne tilpasses individuelt, så kompensationen og tilgængeligheden bliver optimal. På de fleste efterskoler er hjælpemidlerne primært introduceret i elevernes danskundervisning, men på nogle efterskoler anvendes hjælpemidlerne i alle fag fx samfundsfag, 9

10 matematik og engelsk. Hjælpemidlerne er typisk anvendt til indscanning af tekster, aktivering af talesyntese ved læsning, stavning og skrivning og anvendelse af prædiktionsprogrammer og staveprogrammer i forhold til at støtte elevernes skriftsproglige arbejde. Nogle efterskoler har oplevet forskellige barrierer i udviklingsprojektet bl.a. på grund af manglende teknisk ekspertise, når der opstod nedbrud og program-salat. De efterskoler med stor opbakning fra den it-ansvarlige på skolen har dog ikke oplevet de samme udfordringer. Det har haft den betydning, at nogle måtte investere tid og kræfter i at opkvalificere egne medarbejdere, så de tekniske problemer kunne løses. Hvad snaks der om på Skolekom? For at styrke erfaringsudvekslingen blandt de deltagende projektlærere blev der etableret en lukket konference på Skolekom efter 1. kursusforløb. Det er blevet til i alt 164 meddelelser og indlæg på Skolekom i perioden den 8. oktober august Indlæggene har drejet sig om nyhedsstof fx da den gratis fjernbetjente talesyntese blev tilgængelig, der har været spørgsmål om litteraturreferencer, prøveformer, udvekslinger om specifikke træningsprogrammer og oplæg til projektbeskrivelser. I konferencen er der også fire undermapper: en adresseliste, vejledninger, digitale tekster og præsentationer. Den første undermappe indeholder blot en opdateret deltagerliste for projektet. Vejledningsmappen indeholder syv manualer. Der er tale om tastaturvejledninger til elever og lærere. Der er fx en visuel vejledning til Skolekom, der trin for trin beskriver, hvordan man kommer på Skolekom og udformer et resumé. En anden visuel vejledning guider en igennem en scanning med billede og tekst. Undermappen med digitale tekster indeholder 48 indscannede tekster - til enkelte af teksterne er der ligeledes givet forslag til efterfølgende forståelsesspørgsmål. Der er tale om skønlitterære tekster - primært i eventyrgenren. På den måde har projektdeltagerne givet hinanden indblik i tekstforslag til primært danskundervisningen. Det kunne have været interessant at se faglige tekster indscannet og bearbejdet med forslag til aktiviteter. Men det kan stadig nås. Generelt har efterskolelærere vurderet, at konferencen på Skolekom har været nyttig, men der er stor forskel på, hvor meget tid man har anvendt i dagligdagen. Nogle mener, at ansigt-til-ansigt kommunikationen på de to kurser har givet bedre og mere brugbar udveksling. 10

11 Den sidste undermappe består af power-pointpræsentationer af oplægsholdernes foredrag ved de to kursusforløb. Lærernes vurdering af elevernes udvikling og resultater I forhold til elevernes udbytte af hjælpemidlerne, fastslår de fleste efterskolelærere, at eleverne i langt højere grad kan læse alderssvarende tekster ved hjælp af talesyntese. En elev udbryder: Det er fedt at få et nyt redskab til at kunne læse tekster, som alle mine kammerater også læser. En lærer skriver: at se lyset i øjnene på eleven - endelig er der noget, der virker. Men der er også erfaringer om, at hjælpemidlerne hurtigt kan udvikle sig til dårlige oplevelser, når teknikken ikke er på plads. Computeren er godt nok et visuelt medium, og det er nemmest at producere tekst. Men der er mange andre måder at fremstille historier på fx ved hjælp af lyd, billeder og video. Eleverne har fået flere erfaringer med, hvad billeder for eksempel kan tilføre en bestemt historie. Nogle elever synes, at arbejdet med nettet er kompliceret, fordi man skal have styr på mange elementer, men det er også spændende, fordi der er så mange muligheder. Nogle mener, at eleverne udarbejder mere præcise skriftsproglige produkter, og bliver mere motiverede for at skrive. Det er ligeledes en generel erfaring fra projektet, at enkle og gennemtænkte instruktioner er meget vigtige i forhold til elevernes anvendelse af programmerne. Der hersker dog nogen uenighed om, hvilke elever der profiterer mest af hvilke programmer. Nogle hævder, at de svageste elever får mindst udbytte af hjælpemidlerne, mens andre hævder, at denne gruppe får størst glæde af fx talesyntesen. Årsagerne til dette er ikke klarlagt, for projektbeskrivelserne indeholder ikke en nærmere præcisering af, hvad der karakteriserer de svageste elever. Flere efterskolelærere har erfaret, at eleverne lærer meget af at anvende præsentationsprogrammet PowerPoint, når de skal skrive projektopgaven. Jeg får bedre struktur på stoffet på den måde, hvor jeg kan kombinere både lyd, billeder og tekst. Enkelte projekter har set nærmere på elevernes angrebsstrategier ved brugen af specifikke programmer. Mikael Galmar fra Emmerske efterskole formulerer sine generelle erfaringer således: De dygtige stavere bruger kun Iris-ordbank, hvis de opdager, at ordet er forkert. Det opdager de fx, hvis Cd-ord3 ikke genkender ordet, når det bliver læst op eller på grund af de røde streger i Word. De svagere stavere skal gøres opmærksom på at skrive meget langsomt og følge med i Iris-ordbank, mens de skriver. At bakke når de ikke kan finde ordet og evt. bruge vokaltrappen. De har meget stort udbytte af at læse med ørerne. En anden lærer skriver: Det er svært at fastholde elevernes brug af ordprædiktionsprogrammerne. Eleverne anvender mange forskellige strategier i deres ordafkodning: forlydsanalyse, vokaltrappe, morfemstrategi, stavelsesopdeling, gæt og eksperimenteren. Nogle lærere bemærker, at elevernes selvtillid og uafhængighed er blevet bedre af at lære, at det handler om at forstå indholdet i en tekst og ikke kun om at se på ordene og gætte på, hvad der står, uden at man får mening ud af stoffet. Nogle anfører, at eleverne har fået en væsentlig 11

12 større fortrolighed med it og dermed en større tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse på lige god med normalt læsende. Lærernes vurdering af egne projekter Nogle lærere udtrykker det på denne måde: Projektet er jo langt fra afsluttet, det skal videreudvikles. Vi vil fx arbejde på at lade alle nye lærere deltage i et specialpædagogisk it-kursus, andre siger: Vi er på rette vej, men endnu ikke nået i mål. De fleste lærere er dog enige om, at det er vigtigt at udvikle god undervisning med it. Alle har oplevet, at de skal argumentere grundigt for hjælpemidlernes anvendelighed i forhold til elever, forældre og lærere, Det skal da ikke fylde alt, er et af de tilbagevendende udsagn. De fleste projektlærere har formidlet deres it-viden internt på skolerne på pædagogiske dage, så der er sket en opkvalificering af deres kolleger. Men projekterne har også haft den effekt, at forældre er begyndt at få råd om computere og programmer, og hvordan de skal ekviperes i øvrigt, så eleven får glæde af udstyret, når de er hjemme igen. Lærernes vurdering af det samlede udviklingsprojekt Alle tilkendegiver stor tilfredshed med, at der er etableret et udviklingsprojekt på tværs af ordblindeefterskolerne. Det har været givtigt at mødes og få lejlighed til at udveksle erfaringer generelt om it. Utrolig givende både at dele sejre og frustrationer på ærlig vis. Flere anfører, at det er vigtigt at fastholde udvekslingen og bibeholde fokus på området. Der er tilkendegivelser af, at udviklingsprojektet har igangsat en proces, som fordrer hele skolens medvirken og opbakning. Nogle efterskoler har allerede revideret deres hjemmesider, så de i højere grad afspejler det it-niveau, som efterskolen kan tilbyde nye elever, og flere efterskoler har investeret betydelige resurser i indkøb af bærbare pc ere, trådløse netværk og interne it-kurser til skolens lærere. Konklusion og fremtiden Der var engang, da vi var helt overstadige med computerne. Den tid er forbi. I stedet vokser en stadig mere eftertænksom og vidende diskussion frem. Dette projekt viser, at efterskolelærerne har indset, at påstande om at når eleverne får it, så løses alle deres læse- og stavevanskeligheder eller 12

13 at for stor fokus på it vil sprænge efterskolen indefra ikke hjælper dem det mindste i den pædagogiske hverdag. Der er snarere behov for, at de får besvaret nogle af disse spørgsmål: - hvordan går det til, når eleverne lærer at lære med dette nye redskab? - hvordan kan man undervise med hjælpemidlerne, så det handler om at lære gennem en proces i stedet for bare at indøve de rigtige svar? - hvornår er det, at hjælpemidlerne bidrager til at udvikle undervisning og læring? Ingen af de deltagende efterskolelærere er i tvivl om, at it udfordrer efterskolernes traditionelle måde at arbejde på, og at det stiller krav om at argumentere og dokumentere, men modsat er det heller ikke til at komme udenom som hjælpemiddel til ordblinde elever. Formålene med dette projekt var at opkvalificere lærere og elever på efterskoler for ordblinde, så de fik større indsigt med kompensatoriske hjælpemidler. Der har været en livlig aktivitet på efterskolerne for at opfylde dette formål. Det ser ud til, at processen er i fuld gang. For en efterskole som vil satse på it til ordblinde elever gælder det om at lægge en strategi, så udgifterne til indkøb af programmer, uddannelse og support findes i budgettet. Det bliver nødvendigt for skolerne at overveje, hvor stor en del af det ekstra tilskud, de får som specialefterskoler, der skal bruges på hjælpemidler til målgruppen. Projektets erfaringer viser, at man skal gøre sig nøje overvejelser om lærernes og elevernes forudsætningsniveau, om hvordan undervisningen i hjælpemidler tilrettelægges og integreres, om selve teknikken bag hjælpemidlerne og den support, som lærerne har behov for, når dele eller det hele bryder sammen. Dette udviklingsprojekt stiller også nye spørgsmål, som det kunne være interessant at følge op på. Spørgsmål set i et lærerperspektiv og et elevperspektiv. Hvordan arbejder efterskolelærere med it i deres undervisning? Hvad styrer deres handlinger? Hvordan forandres deres undervisning, når teknikken kommer ind i undervisningen? Hvordan reflekterer de over sig selv, deres undervisning og det almene efterskolearbejde med hensyn til de kompensatoriske hjælpemidler? Det kunne ligeledes være interessant at få mere detaljeret kendskab til den effekt og de konsekvenser af den it-satsning, som efterskolerne har iværksat. Hvordan går det fx de efterskoleelever, som er klædt på med kompensatoriske hjælpemidler? Klarer de sig bedre i deres kommende uddannelsesforløb eller på jobbet? Den korte horisont på nærværende udviklingsprojekt er en aftale om at mødes på endnu en kursusdag i november 2003, men der er også enighed om at skaffe midler til at holde en konference i 2004 om it og ordblindhed med særlig vægt på erfaringerne fra projekt Det går bedre med! 13

14 Bilag 1: Ansøgning Ansøgning om tilskud til udviklingsprojektet: Det går bedre med! Baggrund Elever og lærere på efterskoler for ordblinde har endnu ikke i tilstrækkeligt omfang integreret it i undervisningen. Det gælder både antallet af computere, adgang til internettet og anvendelse af ithjælpemidler til ordblinde. Der har tidligere været gennemført et it-projekt på efterskolerne, men ordblindeefterskolerne var ikke aktive på grund af de specielle krav, som ordblinde stiller til it. Syntetisk tale med fire forskellige stemmer, Vital Vise-ord og Iris-Ordbank er eksempler på software, som har været inde i en rivende udvikling de seneste år, hvis effekt fortjener en grundig undersøgelse gennem et fælles udviklingsprojekt på ordblindeefterskolerne. Enkelte elever på ordblindeefterskolerne får i dag tildelt nogle af de førnævnte ordblindeprogrammer som handicaphjælpemiddel af Undervisningsministeriet eller fra amternes eller kommunernes kommunikationscentre. Det er åbenbart, at it-redskaber er særdeles væsentlige forudsætninger for ordblinde elevers videre uddannelses- og erhvervsmuligheder. Med anvendelse af it og særlige hjælpemidler til ordblinde øges den ordblindes funktionelle kompetence ved såvel læsning og stavning/skrivning på computere. Det gælder såvel senere uddannelse som erhverv. Anvendelsen af it-hjælpemidler i uddannelse og erhverv er i disse år stærkt stigende. Hvis man som ordblind har brug for hjælpemidler under uddannelse er mulighederne for at få dette stillet til rådighed øget væsentligt, og elever der på en efterskole har lært at håndtere det nødvendige udstyr vil med denne erfaring øge sine forudsætninger for fortsat uddannelse eller beskæftigelse. Erfaringer fra bl.a. Sverige og de hidtidige erfaringer fra Danmark viser desuden, at det ikke er tilstrækkeligt blot at udlevere en it-rygsæk til den ordblinde elev/kursist. En optimal udnyttelse af udstyret kræver, at eleven undervises i brugen af dette i forhold til elevens aktuelle kompetence og strategier i læse- og skriveprocessen At være en god it-efterskole for ordblinde betyder ikke nødvendigvis, at den skal have mange og store computere. Men det betyder, at efterskolen er god til at bruge den ny teknologi, så den integreres både som undervisningsmiddel og som kompenserende redskab for unge ordblinde. Det forudsætter, at it indføres ordentligt på efterskolen, så både elever og lærere ved, hvad it kan bruges til. Når man først har lært at bruge it, kan man bruge det til at skabe et bedre liv og blive bedre uddannet. 14

15 Projektformål At give udvalgte lærere kompetence til at anvende og integrere it i deres undervisning. At give udvalgte elever på efterskoler for ordblinde kompetence til at anvende og integrere it i deres liv ved hjælp af it-rygsækken. Et etablere et forpligtende it-forum på ordblindeefterskolerne i Danmark, som konstruktivt kan udveksle ideer og forslag med hinanden. At vurdere nytten i dette konkrete it-projekt og formidle resultaterne i relevante fora. At skabe baggrund for en efterfølgende større udbredelse, brug og integration af ithjælpemidler blandt alle lærere og elever på ordblindeefterskoler. Tidshorisont August august 2003 Organisation Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Hjælpemiddelinstituttet, efterskoler for ordblinde og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Styregruppe Styregruppen er sat sammen af : Konsulent Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet, som er ansvarlig for: beskrivelse af it-udstyr og hjælpemidler it-kursus etablering af online-konferencesystem hjemmeside kontakt til involverede projektdeltagere via konferencesystem Forstander Bent Jakobsen fra Gylling efterskole, som er ansvarlig for: kontakt og koordination med de andre efterskoler vedr. projektets start og it-kursus Forstander Kirsten Weile fra Vrigsted efterskole, som er ansvarlig for: kommunikation og koordination med de andre efterskoler vedr. rapportering og opsamling Centerleder Birgit Dilling Jandorf, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, som er ansvarlig for: kursus i genrebevidsthed og læseforståelse hjemmeside kontakt til involverede projektdeltagere via konferencesystem kontakt til styregruppen rapportering af projektet. økonomiansvarlig 15

16 Projektets forudsætninger Projektet forudsætter, at der bevilges midler til at gennemføre kurserne beskrevet i fase 3 og 4. Ansøgningsskema om tilskud til kursusvirksomhed fremsendes separat. Der er ikke tale om et basalt it-kørekort for efterskolernes lærere. Efterskolerne skal udpege 2-4 lærere, der dagligt anvender it i undervisningen og som informationssøgning og kommunikationsværktøj. Det skal være efterskolelærere, der har lyst til og vil forpligte sig til at indgå som samarbejds- og samtalepartnere med kolleger på andre efterskoler. Efterskolerne bør afsætte 80 timer pr. lærer i projektet. De deltagende efterskoler skal anskaffe 2 bærbare computere med it-rygsække og stille fire stationære pc ere til rådighed for projektet. Det konkrete indhold i it-rygsækken er fastlagt i vedlagte bilag 1. Projektets faser Fase 1: Forberedelse af projektet Tidspunkt: august juli 2002 Arbejdsopgaver: Udvælgelse af efterskoler for ordblinde Udarbejdelse og afsendelse af ansøgning Fase 2: Udstyr Tidspunkt: April - August 2002 Indkøb og opsætning af hardware De deltagende efterskoler udpeger 2-4 lærere De deltagende efterskoler fremskaffer og klargør udstyr og programmer Fase 3: Kursus Tidspunkt: August - december dages kursus Undervisning Løbende anvendelse af konferencesystem og chatroom for eleverne Forberedelse af opgave - beskrivelse af hvordan eleverne anvender og udnytter redskaberne. Kvalitativ undersøgelse. Fase 4: Kursus Tidspunkt: Januar - Maj dages kursus Undervisning Løbende anvendelse af konferencesystem og chatroom for eleverne 16

17 Afholdelse af seminar, hvor alle involverede deltager, og hvor projektets resultater diskuteres med henblik på rapportering. Forberedelse af hjemmeside: hvad skal den kunne og indeholde? Fase 5: Formidling Tidspunkt: Juni - august 2003 Formidling af projektet på relevante hjemmesider og tidsskrifter. Økonomi Tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekt Frigørelse af lærere til planlægning og koordinering: 40 efterskolelærere (ca. 2 pr. efterskole) á 20 timer á 145 kr. ca ,00 kr. Projektstyring og koordination: 20 t. á 500 kr ,00 kr. Konsulentbistand: Supervision/ sparring ved online-konference: 75 t. á 500 kr ,00 kr. Evaluering og elektronisk rapport formidlet på relevante hjemmesider: 37 t. á 500 kr ,00 kr. I alt ,00 kr. Egenfinansiering De deltagende efterskoler afholder selv lønudgifter til lærerne i projektet. Det anslås til 80 timer pr. lærer, ligesom efterskolerne indkøber hardware og software til de to bærbare maskiner, som anslås til ca kr. Hertil kommer ekstra udstyr til de fire stationære maskiner. Erik Arendal fra Hjælpemiddelinstituttet afholder selv udgifter til deltagelse i møder og rejser i forbindelse med projektet. Det anslås til ca kr. Dansk Videnscenter for Ordblindhed afholder selv udgifter i forbindelse med mødeog rejseudgifter. Videnscentret dækker desuden lønudgifter til centerlederens arbejde med ansøgningen og kontakt til styregruppen. Dette anslås til ca kr. 17

18 Styregruppen Gylling Efterskole Att: Forstander Bent Jacobsen Hovedgaden 29, Gylling 8300 Odder Hjælpemiddelinstituttet Afd. For teknologi, kommunikation og specialundervisning Att: Pædagogisk konsulent Erik Arendal P.P.Ørums Gade 11, Bygning Århus C Vrigsted Efterskole Att: Forstander Kirsten Weile Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf: fax: Tlf: Fax: Dansk Videnscenter for Ordblindhed Att: Centerleder Birgit Dilling Jandorf Kongevejen 256 A, st Virum

19 Forslag til hardware og software i Det går bedre med Multimedie pc, evt. bærbar (i alt 2 stk.)*: Med lydkort, opkobling til Internet og . Det anbefales at anvende en LogiTech mus med tre taster, så kopiér-funktionen til oplæsning kan lægges i midtertasten. Desuden skal man bruge mikrofon og hovedtelefoner. For 2 stk. ca. ca ,00 kr. Tekstbehandlingsprogram: Word (enten 97,2000 eller 2002/XP). Fås i detailhandlen. Uddannelsesversioner fås hos: Mikro Værkstedet, tlf , Orfeus/UNI-C, tlf , Priser fra ca. kr Flerbrugerlicens er mulig. ca kr. Oplæsningsprogrammer: Vital med syntetisk tale ViTal kan også anvendes med den danske talesyntese (Poul, Nana, Carsten eller Benedicte efter eget valg) Forhandles af ScanDis (tlf ) ca ,00 kr. CD-ord 3 (evt. supplement, men det er ikke et krav) ca. 4300,00 kr. Prediktionsprogrammer: Iris Ordbank i nyeste version (institutionslicens) Vise Ord i nyeste version, ca. 4000,00 kr. Skanner og OCR program Der kan anvendes en standard skanner. Ca. 1000,00 kr. Standard OCR-programmet Omni Page Pro (eller Fine Reader) i nyeste versioner. Instrulog, tlf , Mikro Værkstedet, tlf , ScanDis, tlf , ca. 6000,00 kr. Elektroniske ordbøger Politikens retskrivnings- og betydningsordbog (med oplæsningsmulighed) Retskrivningsordbogen I alt ca. 199,00 kr. Ca. 99,00 kr. Ca ,00 kr. Denne oversigt gælder kun for de to bærbare maskiner. I de stationære maskiner skal der udover dette software, være fire ekstra licenser til oplæsningsprogrammet Vital. 19

20 Bilag 2: Første kursusforløb Første kursusforløb i Det går bedre med Præsentation af projekt, Gennemgange af hjælpemidler i et specialpædagogisk perspektiv Udveksling af erfaringer. Praktiske oplysninger. Kursussted/dato/tid: Gylling Efterskole onsdag d oktober 2002 kl (starter med kaffe/sang i spisesal kl ). Indkvartering: Fra kl til (henvendelse på kontoret). Medbring: Sengetøj (sovepose) Program 7. oktober: 9.30 Morgenkaffe, rundstykker og fællessang Introduktion til projekt og kursus /Styregruppen Præsentation at deltagerne It til ordblinde elever på ordblindeefterskoler / Erik Arendal Oplæg og præsentation af programmer og udstyr Pædagogisk perspektivering af mulighederne Selvstændigt arbejde ved computerne Pædagogisk diskussion af IT-mulighederne Frokost Forsættelse af formiddagens program / Erik Arendal - kombineret med Erfaringer fra arbejdet med IT til ordblinde elever i folkeskolen. Hvilken rygsæk kan elever møde med på ordblindeefterskoler /Bente Stæhr Nissen Center for Hjælpemidler og kommunikation, Aabenraa Kaffepause Forsættelse af eftermiddagens program / Bente Stæhr Nissen og Erik Arendal Aftensmad Erfaringsudveksling og fortsatte IT- pædagogiske diskussioner. Introduktion til hjemmeopgaver / Birgit Dilling Janforf og Erik Arendal Aftenkaffe 8. oktober: 9.00 Genrebevidsthed og læseforståelse / Birgit Dilling Jandorf Ordblindes særlige strategier i forhold til IT. 20

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer.

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer. 4. Gem en lydfil Du kan få en tekst gemt som en lydfil, som du kan få oplæst fra din mobiltelefon, en mp3 -afspiller eller en anden computer. Det kunne være en større tekst som er scannet ind til dig,

Læs mere

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik Erik Arendal Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder - Lærer, Master i Specialpædagogik Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts en del af Socialstyrelsen. Fusioneret til

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse. Læsning med ørerne. den lige vej til læring

AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse. Læsning med ørerne. den lige vej til læring AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse Læsning med ørerne den lige vej til læring Baggrund AMU Hjælpemiddelservice blev oprindeligt sat i verden af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

IT støtte i [special] undervisningen

IT støtte i [special] undervisningen øtte i [special] undervisningen CD-ord kursus December 2011 Program: 12:15 Velkommen / Introduktion / Kursusmetodik / opgavehefte øtte i almenundervisningen, Horsens kommunes IT projekt 2009-12 & andre

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1 TAL SEORD TEX Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S ScanDis A/S Kursus Del 1 i ViTre pakken - 2013 Side

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 23. september 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I løbet af februar og marts 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Forældre får lektiehjælp

Forældre får lektiehjælp Nyhedsbrev Marts 2010 nr. 25 Forældre får lektiehjælp Brøker, ligninger, gangestykker og procent volder far og mor problemer, når de forsøger at hjælpe børnene med at holde styr på tallene i regnebogen.

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

Erfaringer med it-støtte i SPS-regi

Erfaringer med it-støtte i SPS-regi Ordblinde og it-konferencen 2014, tirsdag den 8. april Workshop 3 i runde 1: Videreuddannelse/voksenundervisning Erfaringer med it-støtte i SPS-regi Hanne Stærgaard og Morten Gandil, Hovedstadens Ordblindeskole

Læs mere

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole Generalforsamling i Efterskolerne i Sydøstjylland (EIS) Tirsdag den 1.10.2013 på Elbæk Efterskole 1. Valg af dirigent og referant Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant 2.

Læs mere

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde SkoleKom... 2 Øvelse 1 Start SkoleKom... 2 Øvelse 2 Find en person på SkoleKom... 2 Svar på indlæg... 3 Øvelse 3 Svar på et indlæg i FC-Skole-IT...

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere