Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet et forsøg på at lægge et ugleæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet et forsøg på at lægge et ugleæg"

Transkript

1 Mogens Christensen UGLER I MUSEN Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet et forsøg på at lægge et ugleæg PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

2 PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Mogens Christensen Ugler i Musen Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet et forsøg på at lægge et ugleæg. PUFF nr Juni 2007 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Ansvarshavende redaktør: Carl Erik Kühl Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 PUFF fra Vestjysk Musikkonservatorium PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på Vestjysk Musikkonservatorium, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Vestjysk Musikkonservatorium, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på trykning Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: I øjeblikket kan følgende skrifter rekvireres: 1-07 Mogens Christensen: Ugler i musen. Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet Fredrik Søegaard: Lyden af Viking. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed Carl Erik Kühl: Auditiv analyse. Helhed og del. Lighed og forskel. Stabilitet og forandring

4 Mogens Christensen UGLER I MUSEN Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet et forsøg på at lægge et ugleæg Kunstarterne, muserne, har haft deres egne små reservater i den vestlige verdens uddannelsestilbud: kunstakademier, musikkonservatorier, arkitektskoler etc. Disse kunstskoler har gennem det meste af deres historie kunnet nyde en relativ stor selvstændighed, både med henblik på fagligt indhold og organisering. Med et politisk ønske om større organisatoriske enheder og ikke mindst studiemæssige fællesnævnere mellem de højere uddannelser rokkes der i disse år ved dele af grundidentiteten for disse lidt specielle skoler. Således stilles der nu både nationalt og i EU-sammenhæng i langt højere grad end tidligere krav om forskningsaktivitet og forskningsbaseret undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner herunder de kunstfaglige skoler, der ikke tidligere har haft tradition for den type tilgang til deres faglighed. Der er generelt ikke nogen u- vilje mod dette, men dele af det nye tankegods ligger ikke lige til højrebenet for alle. Og måske mindst for musikkonservatorierne. Kunstskolernes kerneområde er primært at give deres kandidater et usvigeligt sikkert håndværk og evnen til at stimulere en kunstnerisk betinget udtryksvilje. I forlængelse heraf har der været bifag, hvor en mere begrebslig refleksion på forskellig vis har foldet sig ud. Forholdet mellem disse har traditionelt været et internt forhold på den enkelte institution. For musikkonservatorierne vil det naturlige nedslagsfelt for tanken om forskning og forskningsbaseret undervisning især ligge på to fagområder: de musikteoretiske fag (primært formlære/analyse,

5 - 2 - harmonilære, satslære, musikteori samt hele det musikhistoriske felt) og pædagogik (både den praktiske og vel især den teoretiske). Beskuer man disse to fagområder, har der i en årrække været forbindelser til de akademiske fagområder et forhold der afspejles i, at en del af konservatoriernes teorilærere også har musikvidenskabelige grader og har/har haft undervisning på universiteterne. Ikke desto mindre har de almene politiske krav, overført til konservatorie-verdenen, en del ikke særligt velovervejede punkter: Kunst i sig selv henregnes i EU-sammenhæng ikke som forskning. Musik har allerede en forskningsgren på hele tre universiteters musikvidenskabelige institutter. Musikpædagogikken har allerede en forskningsgren på Danmarks Pædagogiske Universitet. Dette betyder: Der kan ikke forskes i musikkonservatoriernes kerneområde. Kunstproduktet en fremførelse eller en komposition kan ikke opfattes som forskningsdokumentation. De fagområder, musikkonservatoriets forskningsmæssigt kan tage fat i, ligger med andre ord alle udenfor institutionens kerneområde. Den påkrævede randområde-forskning (musik og hjerne, musiksociologiske undersøgelser, teoretisk musikpædagogik etc.) kan afstedkomme både et sløret fokus på den kunstneriske aktivitet og et ubalanceret forhold til en anden institution (forskning skal udføres af personer på ph.d.- niveau, og dem har konservatorieverdenen p.t. ikke så mange af).

6 - 3 - Forholdet mellem den praktisk-kunstneriske kerneydelse stillet over for kravet om en højere grad af forskning og dokumentation i skriftlig form stiller konservatorierne og de andre kunstskoler under et omstillingspres. Nogle skoler, f.eks. arkitektskolerne, kan direkte inddrage naturvidenskabelige og matematiske forhold. Det virker også umiddelbart som om disse skoler i lighed med design- og billedkunstskolerne er kommet lidt længere i processen med inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser og forskning i deres studier. Visse steder dog ikke uden alvorlige problemer i forholdet til det praktisk-kunstneriske virke og alle steder med til dels massive overlapninger til universitetsuddannelserne. Dette sætter blot konservatorierne under endnu større omstillingspres, hvor det er vigtigt at holde hovedet koldt. Handler man i denne proces i panik, kunne man med blot en par milligrams paranoia og pessimisme frygte, at karrierevejene vil skride fra den kunstneriske del til den mere alment målelige, forskningsorienterede del. Og at uddannelsen dermed teoretiseres i et omfang, der på længere sigt vil sænke den musikalske standard i landet. Samfundet må jo tage stilling til, om vi hellere skal satse på tanker og refleksioner om musik end på skabelsen og udøvelsen af den. Resultatet af denne proces burde seriøst tage sigte på de to fagområder, der kan underlægges det for kunstverdenen lidt rigeligt stivbenede forskningsbegreb de teoretiske og pædagogiske fag og i langt højere grad vende dem ind mod en konservatoriel nytteværdi. Dermed ikke sagt, at emner i randområderne skal nedtones: mange af disse cross-over -områder vil vinde ved at have en musiker med fingeren på pulsen, men det vil være lidt ærgerligt, at de alene skulle repræsentere forskningsbestræbelserne på konservatorierne. Det er med andre ord en massiv nødvendighed, at konservatorierne selv går særdeles aktivt ind og får defineret rammer og kriterier for en kunstnerisk forskning samt reformulerer et kunstpædagogisk begreb.

7 - 4 - Musikkonservatoriernes iboende særegenhed Konservatorierne adskiller sig på et par væsentlige punkter fra de fleste andre videregående uddannelser: Optagelsen er betinget af en årelang forudgående praksis helst helt fra barnsben og den endelige eksamen i den anden ende er ikke kompetencegivende i forhold til musikervirket. Med andre ord: selv en nok så god studentereksamen har ingen indflydelse på, om man optages eller ej, og selv den flotteste afgangseksamen har ingen betydning for, om man senere får en orkesterplads eller på anden måde opnår en form for succes i musiklivet. Hvor andre videregående uddannelser fordrer en intellektuel modenhed efter overstået studentereksamen, ville store dele af instrumentalundervisningen på konservatorierne vinde ved optagelse i årsalderen (mens sangere og komponister kan vente), da en stadig smidig motorik i disse år danner optimalt parløb med en gryende refleksionsbevidsthed. Disse guld-år kommer aldrig igen og kan ikke genskabes, hvis optagelsen af et virkeligt talent først finder sted i årsalderen. Konservatorierne arbejder i høj grad i mesterlære-form med en så luftig størrelse som ikke-visuel kunst. Og det i en verden, som forsøger at forholde sig til såvel et tungt kunstbegreb fra 1800-talllet som et kunst- /underholdningsbillede af i dag, præget af enkeltstående, indholdsfattige events til ære for omtalekulturens herlighedsværdi i den ene ende og ipod ens private og kontinuerlige musikbombardement lige i ørevoksen i den anden ende af oplevelsesspekteret. Sammenfattende sker musikkonservatoriernes studieoptagelse og de færdige kandidaters senere jobsøgning altså primært på baggrund af musikalske færdigheder. Store dele af uddannelsen foregår som mesterlæreundervisning inden for

8 - 5 - et kunstbegreb, der har problemer med at finde sine egne ben. Parløb mellem særegenhed og politisk styring Udover forskningskravet har det politiske system også påført konservatorierne et par andre udfordringer, bl.a.: Tilpasning til Bologna-aftalen med totalt opbrud af tidligere undervisningsstrukturer. Tilpasningen har indebåret en betydeligt større fleksibilitet og har i højere grad givet perspektivet og initiativet til egen fagprofil til den enkelte studerende. Den er ideel for ikke-lineære universitetsstudieforløb, men lidt tungere at danse med, når talen er om kontinuerlige håndværksfag og kunstnerisk modning. Lidt polemisk formuleret: Overgangen fra sådan-er-det-bare til find-selv-ud-af-det er tidsrigtig, men ikke problemfri at implementere. Organisatorisk omstrukturering på nationalt plan i form af fagfordeling mellem konservatorierne, herunder nationale ansvarsområder. Fagfordelingen indebærer specialisering. Således varetager konservatorierne i København og Århus uddannelsen af orkestermusikere, mens specialiseringen i ny musik foregår i Odense, og udviklingen indenfor kirkemusik og musikformidling foregår i Esbjerg. Fagfordelingen har ført en del godt med sig, selv om der er en del fagområder inden for paradoksalt nok det teoretiske, der er efterladt svækket. Et udtrykt ønske om, at Danmark i højere grad skal kunne levere sine egne orkestermusikere. Der er således nu etableret ensartede studiestrukturer med fleksibelt studieindhold, fagfordeling med nationale kompetenceområder, styrkelse af musikervirket og af forskningen.

9 - 6 - Pædagogik I modsætning til billedkunstskoler, arkitektskoler og designskole har musikkonservatorierne qua sin mere udøvende end skabende uddannelsesprofil for længst inkorporeret en stærk pædagogisk komponent. Denne giver sig dels udtryk i en stor vægt på instrument-nære pædagogiktimer, dels i mere almen praktisk pædagogik (ofte stilet mod mindre børn) og dels i undervisning i teoretisk pædagogik. Egentlig et supertilbud til den musikstuderende, der nu klædes på til at varetage timer i en musikskole på sit instrument eller i f.eks. musikalsk legestue. Men pædagogik klinger alligevel ikke lige godt i alle ører, og fra mine mange år som underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium husker jeg en episode, hvor en violinstuderende skulle til 2.-årsprøve. Og dumpede. Men derefter fik følgende muligheder: at forlade konservatoriet (den naturlige konsekvens), at konvertere til bratsch eller at skifte til pædagog-linjen. Underforstået: dumpet, dumpet i anden potens, dumpet i tredje potens... Symptomatisk nok rangerede pædagogik i kategorien dumpet i tredje potens: man kom(mer) ikke på konservatoriet for at blive spilletante. Dette er en gammel og dybt nedgroet forestilling hos mange både studerende og lærere. Fraset de pædagogiske og teoretiske miljøer er kravene til ansættelse som konservatorielærer en vis helst international anseelse som musiker. Og for de studerende, der forinden har brugt mange år på at øve sig op til optagelsesprøven, er det at udvikle sit spil i ultimativ fokus. Drømmen om en eller anden form for anerkendelse herfor er drivkraften. Der er ud fra dette synspunkt en del mening i, at understøtte denne stærke motivation, så længe der er kraft i den. Så hvad stiller vi op med pædagogikken? Alle er klar over, at der er behov for undervisere, og selv de bedste musikere har som regel et undervisningsvirke. Den aktuelle kvotering mellem musikere og musikpædagoger er gennemført uhensigtsmæssig. Den rangerer allerede før studiet folk i A- og B-studerende: hvem må have lov til at være musiker, og hvem skal nøjes med at være pæ-

10 - 7 - dagog. Den bekræfter ovenstående tanke om at være dumpet i tredje potens inden man begynder. For konservatoriet og for instrumental-/vokallærerne lurer der måske også en lille frygt for at skulle reducere konservatoriet fra at være en unik, kunstnerisk institution til at blive et musikskolelærerseminarium. Konservatorieverdenens pædagogikbegreb trænger med andre ord til et eftersyn. Dels er pædagogikbegrebet som sådan lidt slidt, dels bygger en del af den pædagogiske praksis måske for meget på 1930 ernes og ernes ideologiske tankegods, og dels er der et tydeligt ønske om få en kunstnerisk holdning til også at gennemsyre denne del af uddannelsen. På mange måder er dette sidste vigtigere end at fylde på med mere eller mindre relevante almen-pædagogiske teorier, der set fra mange konservatoriestuderendes synspunkt har det med at lukke sig om sin egne cirkler efter devisen: Gode perspektiver? Ja! Omsætbarhed og relevans? : Tja...! Relevansen på det overordnede plan og en ansats til æstetisk funderet didaktik er måske i højere grad at finde i Beth Junckers iagttagelser af, tanker om og forskning i et nyt barndomsbegreb. I hendes doktordisputats 1 fra 2006 præsenteres et nyt syn på forholdet mellem børn og kunst/kultur. Hvor inddragelsen af kunst i det gamle paradigme er stramt voksentilrettelagt og indplaceret som alment opdragende, opfatter Beth Juncker (professor på Danmarks Biblioteksskole) kunst og kultur som en æstetisk oplevelsesfaktor og en drivkraft for børnenes egne erkendelsesprocesser. Dog, det gamle paradigme har bidt sig fast og er generelt ikke til sinds at åbne sig. Det gamle paradigmes syn på det nye er derfor ofte, at alting sejler. Lidt polemisk kan man svare, at det da er bedre, at tingene sejler, end at de ligger bomstille solidt fastholdt i udviklingspsykologiens som regel alt andet end kunstnerisk-æstetiske teoridannelser. Det gamle paradigme vil pakke begivenheden ind. Styre og strømline den. Give den en nytteværdi. Det nye tillader, at begivenheden bliver foldet ud at dens til tider uoverskuelige forgreninger får lov til at ligge som det frodige, narrative bunddække, der på mange punkter er mere i pagt med barnets åbne fantasiverden.

11 - 8 - Som en lille polemisk digression kan vi i denne sammenhæng studere ordet pli lidt nærmere. I det gamle paradigme er ordet forbundet med god, korrekt og voksenstyret opførsel: børn opfattes som præ-voksne og må oplæres til voksenlivets ikke altid lige livs-ærlige omgangsformer. Skulle vi bruge ordet pli i det nye paradigme, måtte det være som en direkte oversættelse fra fransk: fold. Man folder ud, man folder ind. Nogle ting foldes ud, mens man lader andre elementer forblive indfoldet. Det skulle ikke være så kompliceret: det er jo i det foregående fremgået både eksplicit og implicit så hjernevaskende mange gange at det efterhånden virker multipliceret. Tilbage det narrative og den frodige, udfoldningssøgende barnesjæl: Børn er brillante til at håndtere kunst. Både når de selv tilskyndes til at lave den, og når de med blot et lille puf i den rigtige retning konfronteres med den. Min egen huskomponist-erfaring ved besøg i mere end hundrede klasser landet over fortæller mig utvetydigt at børn er mindst lige så kvalificerede kunstmodtagere som voksne. Deres tilgang har netop den umiddelbarhed, nysgerrighed og forundringsparathed, som mange voksne mangler. Det ligger lige for, at lade børn opleve og bearbejde disse indtryk på egne præmisser. De fleste musikere, der har prøvet at spille ny musik på en skolekoncert inden for de sidste 10 år, vil sikkert også kunne bekræfte, at børnene sjældent har de store problemer med det spillede, mens lærernes reaktion ofte er forfærdelse: Ny musik med alt det, de bilder sig ind, der skal forstås opfatter de slet ikke som velegnet til børn. Børnene kommer i klemme mellem deres oplevelse/ dømmekraft og deres læreres forudindtagethed. Det indebærer lidt brutalt sagt, at det gamle paradigme og dets forvaltere står i vejen for denne kunstneriske umiddelbarhed! Og at de måske sammen med den tomme event-kultur er den største trussel mod spontan kunstoplevelse i dag. For musikkonservatorierne kan et omformningsarbejde af dele af den pædagogiske tænkning i retning af det nye paradigme danne det perfekte grundlag for en mere specifik kunstrettet didaktik og metodik.

12 - 9 - Den begrebsløse musik og dens begreber Musikken i sig selv indeholder ikke begreber. Og i modsætning til megen litteratur, drama og billedkunst indeholder den ej heller et person- eller genstandsgalleri. Den kan med Carl Nielsens ord ikke engang sige ja eller nej. Denne flygtighed har betydet, at den gennem tiderne har kunnet tages som gidsel for lidt af hvert. Den har været udråbt til følelsernes sprog, til den højeste erkendelsesform, anskuet som underholdning og spraglede papegøjer. Den har været skabt (og fremført) af halvguder, genier, overmennesker, plattenslagere eller børn af den bukkefodede fyrste. Den har været forbundet med transcendens og transfer på den ene side og med den holdning kun at eksistere i ren form i nodebilledet på den anden. Den har været religiøs, politisk, verdslig og upolitisk. Det er farligt at være der, hvor ordene er sluppet op... Er vi i forskningsboldgaden tæller det ordløse komposition, øvning, indlæring, fremførelse ikke. Ej heller mesterlære-undervisning. Vi er med dette i noget praktisk, håndværksmæssigt og kunstnerisk. Skal vi tilpasse os, kan et af omdrejningspunkterne være teoridannelse det at få begrebsmæssigt hold på en flig af elementerne i musikken eller i et af randområderne. Dette er ofte foregået på de musikvidenskabelige institutter, men specielt inden for harmonilære har konservatorierne tidligere spillet en vigtig rolle (f.eks. Westergaard, Høffding og Jersild). Fælles for samtlige teoridannelser i musik er, at de ikke tilnærmelsesvis rammer oplevelsen in toto og at de objektivitetskrav eller ej ikke kan undgå at være farvet af den, der laver teorien. Størkner teoridannelsen til sikker viden, står vi med et pensum frem for en oplevelse. Går der mode i teoridannelsen, kan paradigmet holde sig i adskillige tiår, og måske derved skygge for andre erkendelsesveje. Et andet omdrejningspunkt er det lidt diffuse begreb refleksion: At der opstår en tankevirksomhed, der løfter en begivenhed ind i både eftertænksomheden og den kraft, der ligger i at spejle det erkendte i andres tanker. I modsætning til teoridannelsen, der skal ligge stille, når man undersøger den og helst også

13 bagefter er refleksionen dynamisk-kontinuerlig i sin natur og stræber efter at forbinde erfaring og tanke i en personlig erkendelses- og læringsproces. For musikeren er refleksion ikke et problem. Der reflekteres på livet løs. Blot gælder det, at den refleksion, der foregår, ofte føles besværlig og unødvendig at skulle overføre til velformulerede begrebsdannelser. At en violinist udforsker, hvorledes han på lige dét instrument og med lige dén bue, han har i hånden, opnår den for hans smag bedste klang, er en ordløs refleksion. Her tænkes ikke i strengens eksakte tyngde, i proportioner mellem stol og gribebræt og i buetyngde. Et facit som 8,6 gram strengetyngde, strygested i forholdet 7:41 og ramt af en kraft på et eller andet antal newton er muligt at finde, men løser ikke violinistens problem eller beriger hans erfaring. Det udstyrer ham med eksakte, men totalt ubrugelige begreber og værdier. Hertil kommer, at den for ham bedste klang også må sættes på formel, om et resultat skal have værdi. Det, han forsker i, er for småt og for individuelt til, at det giver mening at iværksætte en begrebslig forskning, men han når med den ordløse eksperimenteren og refleksion til en ny erkendelse, indlejret i erfaringen. Blot har han kun én rigtig måde at demonstrere denne nye erfaring på: at spille. Selvom erfaringen ikke kan omsættes i skrift og dermed ikke kan gøre krav på noget, der minder om forskning kan den godt have betydning for såvel violinisten som hans studerende. Refleksionen verbal eller ej har en kvalitet, der gør den interessant i kunstfagssammenhæng: den er mulig at sætte i umiddelbar forbindelse med såvel den kunstneriske (helheds-)oplevelse som nye, mere kunstnerisk anlagte, erkendelser. Så: Er selve musikken ved at blive kvalt af kravet om ind-projiceret begrebsdannelse? Kan vi nærme os det hyperkomplekse i musikken ad andre kanaler også selv om vi derved må give afkald på den forestilling, at et udsagns sandhedsværdi i visse kredse kun godtages, hvis der kan føres videnskabelig dokumentation for det?

14 Musikformidling et forsøg på et ugleæg Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg der ved fagfordelingen skiftede navn til VMK - konservatoriet for musik og formidling gik i forbindelse med den store omorganisering i gang med en reformulering af dele af det pædagogiske og teoretiske område. Hensigten var at imødekomme såvel ønsket om at fastholde kunstarten musik som sin kerneydelse som ønsket om en ny og mere tidssvarende konservatorieprofil. Æsteticum og musikformidling ikke verdens klareste og mest entydige navne skulle være nye fællesnævnere i denne uddannelse. I begge fag er refleksionen central. Æsteticum fokuserer primært på forbindelseslinierne mellem musikken og verden udenfor, bl.a. musikpolitiske emner, filosofiske emner, emner som Mozart-/transfereffekt og forskellige kunstbegreber. Her er muligheden for at tage helt aktuelle emner op. Undervisningen er læse- og debatorienteret. Det gælder primært om at reflektere, udfordre, lade sig inspirere og forstå sig selv i en sammenhæng ikke om at finde sandheder og etablere pensum. Sammenlignet med æsteticum er faget musikformidling bredere. Hensigten her er at vende øret indad i musikken og befordre dette mere personlige indhør videre til andre mennesker ved at sætte den musikalske oplevelse i højsædet. Faget er bredt og kan groft deles op i en kunstnerisk del med fokus på fortolkning og fremførelse og en formidlingsdel, hvis sigte dels er at pege på musik, dels at arbejde med den i rammer uden for koncertsituationen. Formidling af musikken Helt inde ved konservatoriets hovednerve, udøvelsen af musikken, er der etableret en disciplin, hvor analytiske hjælpemidler tages i anvendelse ikke som

15 pensum men som hjælp til indstudering og fortolkning. Her kan der reflekteres over relationen mellem f.eks. en lytter på Bachs tid og en lytter i dag. Hvordan var/er lyttesituationen, mængden af musik i det offentlige rum, tidsfornemmelsen, opførelsesidealet, instrumentbygningen dengang og nu? Hvor var værkets interne attraktioner (af formmæssig, harmonisk, register- og teksturmæssig art) dengang, og hvorledes kan disse etableres overfor et nutidigt publikum, for hvem disse gamle virkemidler er slidt ned? Der laves ansatser til interpretationsanalyser af andres fortolkninger noget, der dybest set er en hundesvær øvelse i objektiv lytning, hvor man ikke blander sin mere eller mindre tillærte smag ind i det, men koncentrerer sig om at indkredse udøverens intentioner og midler. Endnu engang: her gives ikke noget facit, ingen videnskabelig sandhed, her nytter ingen teoridannelser de giver i sig selv ikke svaret. Men refleksionerne giver et mindre kongeslot af muligheder. Herfra kan den ordløse refleksion og kunstneriske eksperimenteren tage over. Det drejer sig om at folde mulighederne ud, reflektere og afveje, og folde kraften fra valg og fravalg sammen i en fortolkning. Hvordan vil man så præsentere sin tolkning? Fremførelsen af musikken kan ske ved en traditionel koncert med dertilhørende programlægning, omtaler, pressemeddelelser og overvejelser om brugen af ord ved koncerten (programhæfte, mundtlig introduktion til værkerne etc.). Men fremførelsen kan også ske som en skolekoncert med dertilhørende udarbejdelse af forberedelsesmateriale og en anden type sceneoptræden. Eller den kan ske på arbejdspladser, i fængsler, på hospitaler og hospice alle koncertsituationer, der kræver et stort og afgørende fokus på den særskilte formidling af det, man vil fremføre. I tilgift indgår der i mange yngre koncertgiveres bevidsthed ønsket om multimediale fremførelser, f.eks. visuelle midler (lys, billeder, video jockey) og elektronisk lydbearbejdning. Det er vigtigt at alle disse koncertgivertyper får nogle diskussions- og udviklingsrum, samt at erfaringer og refleksioner samles og videreformidles.

16 Formidling om musikken Hvor er man selv som verbal formidler i forhold til sin musik? Ønsker man præsentationen nøgtern og med en vis videnskabelig troværdighed, er idealet gerne subjektets klare distance til objektet. Man foretager abstraktioner til sit værk, og refererer, udvikler, forfiner eller bekræfter et alment begrebsapparat, der er anvendeligt på lignende værker. Værkets kvalitet og unikhed bliver i denne sammenhæng udtrykt på et ofte sammenlignende begrebsplan. Værket er foldet ind... og klinger ikke mere! Begreber har en tilbøjelighed til at indsnævre både sig selv og den oplevelse, der ligger bag dem samtidig med at de ustandseligt kræver en konsensus om deres betydning. I sin verbalformidling kan man overveje at bevæge sig uden om begrebets anonyme maske. Ved at tænke i ord. Gerne poetiserende ord. Ord, der skaber associationer, som på et mere individualiseret og personligt plan peger på det aktuelle værk. Vedkende sig, at subjektet helhjertet ønsker sin glæde ved objektet indplantet i et andet subjekts bevidsthed. At gøre tilhørsforholdet til netop dette værk større at lade sin begejstring og forførelse afspejle sig i ordene. At tale eller skrive om musik fordrer et klart billede af, hvordan man vil nærme sig den. Det er i konservatoriesammenhæng vigtigt at påpege det legitime i en formidling, der ønsker at pege på det musikken med midler, der ligger det kunstneriske nærmere end kundskabs- og teoridannelser: at folde værket ud. Formidling med musikken En radikal konsekvens af dette udsagn er at tage ordene næsten ud og lade sit publikum nærme sig musikken med klingende musikalske midler. F.eks. ved at genkomponere den. Man vil nok forbinde det at komponere med notation. Man

17 skriver musik. Og nodesystemet kræver ligesom skriftsproget mangeårig træning for blot at nå til en nogenlunde beherskelse i udøvelsen. Og endnu længere, hvis man skal forholde sig musikalsk skabende. Fra 1950-erne opstod der bevægelser væk fra nodenotation: man kunne bruge anden grafik med mere åbne realiseringsmuligheder; vi fik nye medier, først og fremmest elektronmusikken; ikke mindst kom der gang i improvisationsmusikken. Med grupper som The Beatles var værket den klingende form, frembragt uden notation og mere eller mindre som gruppekomposition. At man kunne fæste lyd til f.eks. magnetbånd betød dels et mindre behov for notation og dels en slags udfoldning og legitimitet af musikkens talesprog. På det formidlingsmæssige plan står denne talesprogslegitimering med et af de stærkeste redskaber til at nærme sig musik: muligheden for at anvende musikken narrativt. Man kan nu fortælle små musikalske historier med dette, man kan lave lydformning og båndtropering og man kan lave en effektiv introduktion til et eksisterende musikværk. Denne kreative værkintroduktion struktureres ved at udlede nogle musikalske essenser fra et udvalgt værk, f.eks. en mere eller mindre gennemgående rytme. Disse byggesten kan så formes, så de såvel udførelsesmæssigt som perceptivt er lette for ikke-musikere at håndtere og herefter improvisere eller bedre: komprovisere med dem. Denne type musikformidling der i sin mere simple form ofte omtales som byggestensmetoden vandt indpas i specielt orkestrenes bestræbelser for at få et nyt publikum i tale. Dens force var mangfoldig: de medvirkende fik et uovertruffent ejerskab til det givne værk, de lærte at lytte, og de kunne forholde sig mere æstetisk til det, de lavede med dertilhørende egenværdi. Og metoden er formidlingsmæssigt ganske virkningsfuld: Der har været personer også voksne der i næsten fuld alvor har troet, at jeg havde optaget deres stykke, når CD en med den rigtige musik afslutningsvis blev spillet. Kreativ værkintroduktion er implementeret i musikundervisningen på en del folkeskoler landet over. Den musikalsk-narrative tankegang har også udmøntet sig i andre dialekter. Musikformidlerlinien på VMK opererer således med begrebet transart, hvor

18 hensigten er at lade personer udtrykke deres oplevelse af anden kunst, f.eks. billedkunst og digte i musik. Ved at springe over ordene i responsen på kunst opstår der en meget mere inderlig dialog. Man slipper for at indkredse begreber, man slipper for at tage stilling til, om man nu kan lide maleriet eller ej. Især for børn der generelt er voksne dybt overlegne i at fortælle i musik er tilgangen et godt alternativ eller supplement til den verbale tilgang, der ofte er en del af de voksnes såkaldte kunstforståelse. Med andre ord: Personlig oplevelse omsættes i en anden personlig oplevelse, ikke i en voksens tolkning. Denne tankegang er også blevet udfoldet på andre områder. F.eks. har det at sætte musik til oplevelser ved et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde sat nogle meget stærke motivations-valser i sving under en fjerdeklasses historieundervisning 2. Det er dog ikke kun børn, der får glæde af arbejdet med de kreative musikalske processer. Således har medarbejderne f.eks. i Vestjysk Bank og på Viking Life-Saving Equipment A/S 3 gennem flere måneder sat lyd på deres virksomhed og fået det samlet i koncertform senere. Til styrkelse af kreativitet og til vitalisering af virksomhedens personalerelationer. I viften af musikformidlingstiltag bør også afslutningsvis nævnes community music. Dette er et musik-teambuildingsværktøj, hvor koncentrations- og improvisationsevnen styrkes med sjove og kreative musikalske midler. Det kan anvendes i alle sammenhænge: skole, virksomhed, fester... Dialog med musikken Musikformidlingens fornemmeste mål er at etablere en dialog med musikken, især rettet mod de genrer, der ikke som størstedelen af mainstream-popmusikken åbner sig af sig selv. Musikformidlingens udgangspunkt er ikke at

19 viderebringe viden, men åbne for oplevelse, undren og nysgerrighed. Tidligere blev rammerne sat af en kulturel dannelse havde man den, havde man magt. Magtdannelsen har efterfølgende forbundet sig med bl.a. kommunikation og har efterladt rudimenterne af den gamle dannelse i et svævende tomrum, der så småt er ved at fortættes i andre konstellationer. Dele af den gamle dannelses rum er under omdannelse til et refleksionens rum. En tanke om, hvordan selve musikken er, hvilken betydning, den har for en, og hvilken betydning, den kan tillægges. Denne gensidige spejling og transformative dialog mellem musikkens mange lag og den engagerede lytter rummer jo et potentiale for en slags livslæring eller livs-kommentar. I denne lytning folder begivenheden/livet sig ud: vi tillader udfoldningens forgreninger og associationer. Og beriges. Dialog om musikken Fremtidens konservatoriestuderende kunne gå efter at være en selvstændig, sprællevende musikerprofil både som musiker/fortolker og i andre former: en person med lyst til at formidle musik i så mange levende facetter som muligt. Typer som Leonard Bernstein, Celibidache, Harnoncourt, Peter Bastian etc. er gode eksempler på, at man sagtens kan være både topmusiker og en verbal formidler, der på fængende vis kan overføre egne stærke, personlige tanker om musikken til andre. Deres formidlingsform er generelt monologisk: TV, bøger eller foredrag. De mennesker, man formidler til i dag, har ikke desto mindre et stærkere ønske om personlig deltagelse, når talen er om erkendelse. Deltagelse måske ligefrem medejerskab er udfordringer for fremtidens musikerprofiler. Børn og unge er opflasket med interaktivitet med den dialogiske formidlingsform. Envejsforekomster som fjernsyn er deres bedsteforældres formidlingsform; den klassiske koncert deres oldeforældres. Til den rytmiske koncert ser man deltagelsen i form af verbal kommunikation (ofte enkle spørgsmål og svar) og i mu-

20 sikalsk deltagelse: man klapper takten, synger med, danser etc. Til den klassiske koncert er udviklingen af deltagende publikum sparsom, men hvorfor ikke? Det kan være syngen og klappen takten med hvilket de fleste koncertgængere og musikere vist stadig vil betakke sig for men det kan også være idéen om at lade komponister skrive musik med obligat publikum. Musikalsk maieutik I den verbale formidling om musikken er den dialogiske form også velanbragt. Man kan f.eks. lave et oplæg til debat om nogle af værkernes interessantheder. Eller samtale. Eller man kan ligefrem overveje at tage skridtet fuldt ud og betjene sig af sokratisk dialog maieutik hvor kunsten for formidleren ligger i at stille de rigtige spørgsmål, mere end at komme med de rigtige svar. Maieutikken har sit udspring i, at Sokrates ved at stille sig uvidende, ydmyg og spørgende over et andet menneske, selv en slave, kan åbne for de tanker, der ligger gemt i den anden persons bevidsthed. Sokrates bliver således en forankret ledsager for slaven, men sammen når de til nye erkendelser. Dette kan man også gøre i den musikalske skaben med andre mennesker. Musikalsk maieutik går netop ud på ydmygt, nysgerrigt og uvidende, men forankret i sig selv, at stille en gruppe mennesker de rigtige spørgsmål for at få et måske u- ventet musikalsk svar. Man skal ikke manipulere, ikke overtale eller overbevise, men sætte en stemningsmæssig ramme, der befordrer en bevidsthedstilstand af lyst for den tilspurgte til at komme med et bud. Over for dette bud er den svære øvelse så at lytte så objektivt og befriet for sine egne musikalske idéer og præferencer som muligt. Med henblik på at hjælpe den præsenterede musik til at fortætte sig formmæssigt, retorisk, emotionelt. Dette kræver en oplæring i såvel i at diagnosticere som i at stille de rigtige musikalske spørgsmål.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

VI LÆRER DIG AT KUNNE

VI LÆRER DIG AT KUNNE 6 SPÆNDENDE UDDANNELSER DU IKKE KAN LÆSE DIG TIL! LYDTEKNIKER KØKKENASSISTENT EJENDOMSTEKNIKASSISTENT MUSIKER VÆRKSTEDSLÆRE METAL/TRÆ FILM- OG BILLEDMEDARBEJDER VI LÆRER DIG AT KUNNE AT VILLE, SØRGER DU

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere