Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanitær bistand og civilbeskyttelse"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse EU s humanitære bistand gør en reel forskel for alle de mennesker, som lider under katastrofer og konflikter rundt om i verden.

2 INDHOLD INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Derfor har vi brug for EU s politik for humanitær bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser 3 Hvad EU gør En behovsbaseret tilgang 7 Hvad EU gør Indfrielse af løfter 10 Indsatsen fremover Hvordan vi opfylder behovene 15 Læs mere 16 Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Humanitær bistand og civilbeskyttelse Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Jupiterimages 16 s ,7 cm ISBN doi: /81040 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 3 Derfor har vi brug for EU s politik for humanitær bistand og civilbeskyttelse Redder liv og forebygger menneskelige lidelser De billeder af konflikter og katastrofer, som vi ser på TV og i avisen, danner baggrund for det stadigt mere komplekse og sårbare miljø, vi lever i. Behovet for humanitær hjælp vokser i takt med konflikterne og naturkatastrofernes omfang. EU reagerer ved at give nødhjælp til katastrofe- og konfliktofre rundt omkring i verden ud fra deres behov. Det sker gennem Europa Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO). ECHO s opgave er at mindske lidelser, opretholde ofrenes værdighed og redde liv. Det er et af de tydeligste udtryk for den solidaritet, som er en af EU s centrale værdier. Antallet af kriser er steget i de seneste år. I 2014 blev hele fire nødsituationer vurderet af FN til at være på niveau 3, som er højeste kategori, og det er en rekord. EU er med i alle fire af disse krisezoner: Syrien, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Irak. Men EU hjælper også nødlidende i Afghanistan, Sahelregionen og rundt omkring i Afrika, Central- og Sydamerika og Sydøstasien. EU driver også hjælpeaktioner i områder med»glemte kriser«, der får begrænset international opmærksomhed. Det er det internationale samfunds moralske pligt at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i verden, og Kommissionen har længe arbejdet ihærdigt for at hjælpe. ECHO yder direkte bistand til nødstedte uden at skele til deres nationalitet, religion, køn eller etniske oprindelse. sikre en gnidningsløs overgang, når nødhjælpsarbejdet slutter, ved at kæde det sammen med strategier for udviklingsstøtten styrke befolkningernes generelle modstandsdygtighed, f.eks. ved at investere i foranstalt ninger, der forbereder dem på fremtidige chok. Der skal løbende foretages justeringer, så vi kan imødegå de nye udfordringer fra de globale trusler, der er på vej. I 2010 samlede EU humanitær bistand og civilbeskyttelse i den samme afdeling for at kunne gribe hurtigere ind i krisesituationer. EU s civilbeskyttelsesordning hjælper deltagerlandene med at forebygge ulykker, forberede sig på nødsituationer og samle deres ressourcer, så de kan bruges til koordineret og hurtig udrykning i katastroferamte lande. EU s humanitære bistand går først og fremmest til lande uden for EU, men civilbeskyttelsesordningen kan også anvendes inden for EU. EU s civilbeskyttelsesordning er et redskab, der styrker det europæiske samarbejde. Den supplerer medlemslandenes egen civilbeskyttelse på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at tilbyde effektive værktøjer til forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Dette supplerende og strømlinede system betyder, at EU får mere udryknings- og koordineringskapacitet med bedre brug af ressourcerne. EU Kommissionens arbejde handler om mere end katastrofernes konsekvenser og ofrenes behov. At investere i beredskab og forebyggelse af katastrofer giver betydelige besparelser i forhold til udgifterne til hjælp, genoprettelse og genopbygning, når katastrofen først er indtruffet. Sådan sikrer EU, at dets indsats dækker hele katastrofeforløbet: forebyggelse, forberedelse, reaktion og genopretning. Katastrofeindsatsen kombineres således med en række forskellige tiltag for at: mindske risikoen for katastrofer, f.eks. gennem strategier til mindskelse af konsekvenserne ved klimaforandringer ACTED styrke beredskabet over for katastrofer, f.eks. ved at udvikle systemer for tidlig varsling EU har finansieret humanitær bistand i Indien siden 1996.

4 4 I N D B L I K I E U P O L I T I K Sammen kan vi gøre en forskel EU er sammen med medlemslandene verdens største bidragyder af humanitær bistand. Hvert år kommer der humanitær bistand fra EU s budget til over 120 millioner mennesker i over 90 lande uden for EU. Selv om bistanden kun udgør en meget lille del af EU s udgifter under 1 % af det årlige budget gør beløbet på over 1 mia. euro, som EU hvert år giver i bistand, en stor forskel for folk i krisesituationer. Fra hjælpen til Filippinerne, der var med til at stabilisere landet, efter det var blevet ramt af tyfonen Haiyan i 2013, til beskyttelse af civile efter oversvømmelser ne i dele af Bosnien Hercegovina og Serbien, fra koordinering af luftbroen til Guinea, Sierra Leone og Liberia efter det største registrerede udbrud af ebola i 2014, hjælp til millioner af mennesker i Sahel, der var i fare for at lide hungersnød, til det løbende arbejde med at hjælpe millioner af syrere, der er på flugt fra konflikten i deres hjemland, har bistanden gjort en virkelig forskel for dem, der har behov for den. Forenet i solidaritet En undersøgelse foretaget i 2012 viste, at ni ud af ti EU borgere bakker op om EU s humanitære bistand. På trods af den økonomiske krise steg opbakningen, hvilket tyder på et stærkt engagement fra EU borgernes side. Et overvældende flertal mente også, at en koordineret EU indsats inden for civilbeskyttelse ved katastrofer er mere effektiv, end hvis enkelte lande selv påtager sig opgaver. Ansvaret for den humanitære bistand er delt mellem EU medlemslandene, og støtten leveres i samarbejde med internationale og lokale humanitære organisationer. Inden for civilbeskyttelse skal EU støtte, koordinere og supplere EU landenes indsats. Med sin koordinerende rolle kan EU hæve ambitionsniveauet og samle europæiske ressourcer og knowhow. For at håndtere de langsigtede konsekvenser af katastrofer og styrke forebyggelse og beredskab skal humanitær bistand og krisestyring gå hånd i hånd med indsatsen på andre områder, bl.a. udviklingssamarbejde og miljøbeskyttelse. Derfor er EU s koordinering så vigtig. European Union Denne fordrevne burundiske familie kunne vende hjem takket være EU s støtte til genbosættelse.

5 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 5 Derfor skal vi gøre de sårbare mere modstandsdygtige Hvert år rammes millioner af mennesker af tørke, oversvømmelser, jordskred, cykloner, jordskælv, tsunamier, skovbrande og andre katastrofer. Det anslås, at 97 % af alle dødsfald som følge af naturkatastrofer sker i udviklingslandene, og disse lande bære den tungeste byrde i form af tabte indtjeningsmuligheder. Derfor er vi nødt til at ruste de mest sårbare i udviklingslandene til bedre at modstå og håndtere katastrofer. Hvordan hjælper EU til? Såvel humanitær bistand som udviklingsbistand tager sigte på at styrke modstandsdygtigheden. Derfor fremsatte Kommissionen i 2012 over for Europa Parlamentet og Rådet et forslag til, hvordan EU s udviklingsbistand og humanitære bistand skal være med til at øge modstandskraften og mindske sårbarheden blandt mennesker, der er ramt af katastrofer. Det skal ske gennem planer for katastrofestyring og varslingssystemer. Kommissionens arbejde med at styrke modstandskraften i Sahel og på Afrikas Horn, som indgår i dens reaktion på tørkekriser i disse områder, har vist lovende resultater. Disse initiativer (AGIR Sahel og SHARE) skal bryde den onde cirkel af tørke, sult og fattigdom ved at øge koordineringen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. SHAREinitiativet på Afrikas Horn har allerede mobiliseret 350 mio. euro siden 2012, og der vil blive fulgt op med projekter under den 11. Europæiske Udviklingsfond. AGIR initiativet skal mobilisere 1,5 mia. euro til opbygning af modstandskraft i Sahel fra 2014 til Kommissionens fokus på modstandskraft vil redde flere liv, være mere omkostningseffektiv og bidrage til at mindske fattigdom, hvilket vil styrke bistandens virkning og fremme en bæredygtig udvikling. I Vanuatu hjælper børn med at bygge en model af den største trussel mod deres liv, vulkanen på bjerget Gharat. European Union

6 6 I N D B L I K I E U P O L I T I K Et fælles svar på voksende trusler De humanitære nødsituationer, der opstår rundt om i verden hvert år, bliver stadig mere hyppige og alvorlige. Det skyldes især klimaændringer, befolkningstilvækst og urbanisering samt industrivirksom hed og miljøforringelser. Lige siden den første indgriben i det krigsramte Eksjugoslavien i 1992 til den nuværende humanitære katastrofe i Syrien og de hurtigt koordinerede civilbeskyttelsesoperationer i kølvandet på tyfonen Haiyan i Filippinerne og oversvømmelserne i Serbien og Bosnien Hercegovina i 2014 har EU igen og igen vist sin evne til at klare nye og større humanitære udfordringer. Klimarelateret katastrofeforebyggelse: Vanuatu Stillehavsområdet er et af de mest katastroferamte i verden ud fra, hvor ofte, hvor voldsomt, og i hvilket omfang katastroferne sker. Området er meget udsat for cykloner, jordskælv, tsunamier, oversvømmelser, jordskred, skovbrande og vulkanudbrud og derudover epidemier. På øgruppen Vanuatu i Stillehavsområdet, som er et af verdens mindst udviklede lande, har klimaændringerne øget risikoen for naturkatastrofer. EU hjælper lokalsamfundene med at håndtere følgerne af katastrofer og forbedre deres beredskab, f.eks. ved hjælp af trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning og opførelse af beskyttelsesrum. Mellem 2007 og 2012 afsatte EU i alt 4,3 mio. euro til at hjælpe med katastrofeberedskabet og 2,3 mio. euro til at hjælpe samfund, der er ramt afnaturkatastrofer, i det vestlige Stillehav. Der gennem føres i øjeblikket et beredskabsprogram på 3 mio. EUR i Stillehavsområdet. ANTAL KATASTROFER OG OFRE Ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer Antal indberettede ofre (i mio.) (*) Antal indberettede katastrofer (*) Ofre: Summen af dræbte og samlet antal berørte Kilde: Center for Forskning i Epidemiske Sygdommes Udbredelse (CRED).

7 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 7 Hvad EU gør En behovsbaseret tilgang EU giver nødhjælp ud fra ofrenes behov og når ud til dem, hvis behov er størst, uanset deres nationalitet, religion, køn, etniske oprindelse eller politiske ståsted. EU s bistand skræddersys til den enkelte krise, og der tages hensyn til f.eks. ofrenes køn og alder. EU udfører behovsanalyser, før der træffes beslutninger om finansiering. EU koncentrerer sig om krisesituationer, som ikke er i fokus for internationale mediers og donorers bevågenhed, men hvor behovet fortsat er stort i de pågældende områder. Der foretages særlige vurderinger for at identificere og levere hjælp i sådanne»glemte kriser«. Bistand, når der brug for det, og hvor der er brug for det Humanitær bistand og civilbeskyttelsesindsatser er ofte knyttet til ekstreme omstændigheder: Hjælpen skal komme meget hurtigt frem og være skræddersyet til ofrenes særlige behov. Samtidig gør logistiske og sikkerhedsmæssige hindringer det ofte svært at få adgang til katastroferamte områder. Ud over de 347 medarbejdere i hovedkontoret har EU på verdensplan et netværk af 44 specialiserede humanitære lokalkontorer i 39 forskellige lande og 148 humanitære eksperter i marken, der understøttes af 320 lokalt ansatte. I krisesituationer giver de teknisk støtte til EU finansierede aktiviteter, overvåger indsatsen og hjælper lokalt med at koordinere donorerne. De bidrager også til strategier og politikker. EU støtter ca. 200 partnere, herunder specialiserede FN agenturer, ikkestatslige organisationer (NGO er), EU landenes agenturer og organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. Disse partnere modtager støtte ud fra deres forslag til, hvordan man imødekommer behovene i katastroferamte befolkningsgrupper. EU sikrer, at dets midler koordineres med dem, der stilles direkte til rådighed af medlemslandene og andre humanitære aktører. EU har startet et frivilligt netværk, Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, for at støtte og supplere de humanitære projekter i de lande, hvor der er størst behov for bistand (du kan læse mere om dette initiativ i kapitlet»indsatsen fremover«) Fælles kerneværdier EU s humanitære bistandspartnere skal anerkende de grundlæggende humanitære principper. Medmenneskelighed: Menneskelig lidelse skal søges afhjulpet uanset hvor den findes. Neutralitet: Bistand må ikke begunstige nogen gruppe. Upartiskhed: Bistand må udelukkende gives på grundlag af behov, uden forskelsbehandling. Uafhængighed: Målet med den humanitære bistand er alene at lindre menneskelig lidelse. Den må ikke tjene andre formål. På stedet EU s humanitære bistand skal dække de grundlæggende behov hos dem, der rammes af en katastrofe, og beskytte deres levebrød. Bistanden kan antage forskellige former ud fra krisens særlige om stæn dig heder. Fødevare- og ernæringshjælp kan f.eks. indeholde nødrationer til flygtninge, herunder særlige ernæringsprodukter til alvorligt underernærede børn i tørkeramte områder og såsæd og gødning til landmænd. Kontantog kuponordninger og fødevarebistand giver et bedre eksistensgrundlag og løser ernæringsproblemer. Medicinsk bistand omfatter vaccinationskampagner for at forebygge epidemier, behandling af skader og etablering af primære sundhedsklinikker. EU kan også bidrage med lægemidler, hospitalsudstyr, uddannelse af personale og adgang til grundlæggende sundhedspleje med fokus på sårbare grupper såsom gravide og børn.

8 8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Adgang til rent vand og sanitet er en prioritet i katastroferamte områder, så hygiejnen kan forbedres og sygdomme forhindres i at sprede sig. Bistanden omfatter også anlæg af brønde, boringer og latriner, vandrør, spildevandsbehandling og hygiejneundervisning. BUDGETBEVILLING PR. POLITIKSEKTOR (TAL FRA 2013) Vand og sanitet 13 % Beskyttelse 7 % Koordinering og backup 5 % Katastrofeberedskab 1 % Transportsektoren 1 % Fødevarer og ernæring 40 % Husly er afgørende for overlevelse og er en grundlæggende form for sikkerhed for mennesker, hvis hjem er blevet ødelagt efter en katastrofe. Ofrene får telte, plastikpresenninger eller andre former for husly. Nødhjælpen kan også omfatte reparation af infra s truktur, minerydning, psykosocial støtte og uddannelse. Tit går arbejdet også ud på at lære lokalbefolkningen at håndtere katastrofer og afbøde konsekvenserne af eventuelle fremtidige katastrofer. Sundhedspleje og lægehjælp 14 % Kilde: Europa Kommissionen. Husly 19 % Bedre katastrofeberedskab verden over Dipechoprogrammet Man kan ikke forudse alle risici og forebygge alle katastrofer, men hvis man forbereder befolkningen bedre og indfører passende kriseberedskabsmekanismer, kan man ofte mindske antallet af ofre. Det er formålet med EU s katastrofeberedskabsprogram, Dipecho. Dipechoprojekterne fokuserer på uddannelse, kapacitetsopbygning, oplysningskampagner, nye eller bedre lokale systemer for tidlig varsling og beredskabsplanlægning. De omfatter enkle forberedende foranstaltninger, som ofte kan gennemføres af de lokale selv. I de fleste tilfælde bidrager lokalbefolkningen aktivt til Dipechoprojekterne. Projekterne gennemføres af europæiske hjælpeorganisationer og FN agenturer i samarbejde med lokale NGO er og myndigheder. Dipecho dækker otte katastrofeområder: Caribien, Mellemamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydasien, Sydøstasien, Sydøstafrika og det sydvestlige Indiske Ocean og Stillehavet. Sammen om at tackle kriser på verdensplan EU s civilbeskyttelsesordning dækker hele katastrofeforløbet fra forebyggelse og beredskab til indsats. For øjeblikket deltager 32 lande, nemlig de 28 EU lande plus Island, Montenegro, Norge og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Ved at samle deltagerlandenes ressourcer til civilbeskyttelse sikrer mekanismen en bedre beskyttelse af mennesker, miljø og ejendom. Det land, hvor katastrofen er indtruffet, har hovedansvaret for at reagere på de umiddelbare konsekvenser. Men når et land ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en katastrofe, kan det anmode om hjælp gennem civilbeskyttelsesordningen, uanset om det ligger i eller uden for EU. Der kan være tale om oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme eller tsunamier samt terrorhandlinger, teknologiske ulykker eller strålingsulykker og miljømæssige katastrofer som f.eks. havforurening. Når et katastroferamt land beder om hjælp, informerer EU s Center for Nødhjælpskoordination (ERCC) de andre lande i ordningen om de særlige behov i det katastroferamte land. Deltagerlandene tilbyder derefter at udsende eksperter og bistand i naturalier for at støtte katastrofeberedskabet på stedet. Det kan være eftersøgnings- og redningshold, felthospitaler, nødforsyninger, vandrensningsenheder og højkapacitetspumper eller specialudstyr til desinfektion ved kemiske eller biologiske ulykker. ERCC hjælper med at koordinere EU s

9 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 9 indsats ved at matche anmodning og tilbud om støtte og ofte medfinansiere formidling af bistanden og ved at udsende hold til at overvåge situationen, hvis det er nødvendigt. ERRC er altid til rådighed. EU s civilbeskyttelsesordning styrker også katastrofeberedskabet i deltagerlandene gennem uddannelsesprogrammer, øvelser og udveksling af eksperter mellem forskellige lande. Gennem disse initiativer får civilbeskyttelsespersonale i deltagerlandene en række uddannelsesmuligheder. De bidrager til hurtigere og bedre koordineret civilbeskyttelsesbistand, overførsel af viden og nye netværk. EU finansierer også projekter for forebyggelse og beredskab. Det kan bl.a. indebære støtte til forskning i katastroferelaterede emner, bedre værktøjer for tidlig varsling eller støtte til oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed. EU s civilbeskyttelsesordning fokuserer på områder, hvor en europæisk indsats kan tilføre mest mulig merværdi og knytter også civilbeskyttelse til andre områder af EU s politik for at maksimere dens virkning. Forberedelse gennem simulering EU Prometheus var en stor simuleringsøvelse, der blev gennemført i Grækenland i Den skulle afprøve EU landenes samarbejde og udrykningskapacitet gennem EU s civilbeskyttelsesordning. Sammen med ERCC deltog der hold fra Grækenland, Kroatien, Italien og Cypern. ERCC s rolle og beslutningsproces blev også afprøvet. Øvelsen bestod af en dobbeltulykke på stedet: En stor skovbrand i nærheden af et befolket område havde ramt et industriområde og medført en eksplosion. Der blev udført brandog redningsoperationer samtidig, og de beboede områder blev evakueret. Andre scenarier omhandlede en skovbrand forårsaget af gnister fra bremserne på et tog og en landsby, der blev oversvømmet pga. et ødelagt reservoirsystem. Sådanne øvelser afholdes hvert år med støtte fra EU. European Union Ved en af EU s øvelser i civilbeskyttelse, Prometheus 2014, blev EU landenes samarbejds- og reaktionskapacitet testet.

10 10 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvad EU gør Indfrielse af løfter Siden 1992 har EU hjulpet millioner af ofre for katastrofer overalt i verden. EU s institutioner giver nu i gennemsnit over 1 mia. euro om året i humanitær bistand til at støtte de mest sårbare befolkningsgrupper i verden. Sammen med pengene fra de enkelte EU lande gør det EU til den største bistandsyder på verdensplan. Hvert år yder EU humanitær bistand til over 120 millioner mennesker i 92 lande uden for EU. Siden EU s civilbeskyttelsesordning blev oprettet i 2001, har den fulgt over 300 katastrofer og modtaget over 180 anmodninger om hjælp. Fra 2010 til 2014 blev den aktiveret i over 80 nødsituationer i og uden for EU. Men resultaterne kan ikke måles ud fra statistik alene: De mindre synlige virkninger af katastrofeberedskab og -forebyggelse spiller en lige så vigtig rolle i EU s tilgang til humanitær bistand og civilbeskyttelse. Med de nuværende rammer kan EU landene samarbejde effektivt og fremme respekt for og overholdelse af den humanitære folkeret. Over to årtier med solidaritet ECHO fejrede sit 20-års jubilæum i Der er sket meget siden starten. Beslutningen om at lancere ECHO blev taget af EU s dengang 12 medlemslande, fordi det stod klart, at EU ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at gribe ind over for de omfattende og forskelligartede kriser, der prægede verden i Der var tale om store katastrofer som f.eks. konflikten i det tidligere Jugoslavien, cyklonen i Bangladesh og hungersnøden i Somalia, og det krævede mere koordinering på EU plan, så man kunne handle hurtigere og mere effektivt. ECHO havde i starten ca. 40 ansatte og har siden udviklet sig til en stor, men trimmet organisation med 300 mennesker, der arbejder i hovedkvarteret i Bruxelles, og over 400 humanitære eksperter fordelt på de 44 lokalkontorer, der ligger i de hårdest kriseramte lande i Afrika, Asien og Sydamerika. ECHO har gennem årene fået større personale og budget, og indsatsrammerne er hele tiden blevet tilpasset, så EU har kunnet tackle de stadigt større udfordringer. I 2007 blev EU s institutioner og de 27 medlemslande enige om en såkaldt europæisk konsensus om humanitær bistand. Heri fremhæves det, at EU s humanitære bistand ikke er et politisk redskab, og at European Union Afghanere får værktøj som led i en ECHO finansieret indsats efter en tørke, som medførte hungersnød og fordrivelse.

11 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 11 der skal være følgende vejledende principper for den humanitære bistand: neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed. Desuden defineres de forskellige humanitære aktørers roller i kriseområder for at styrke EU s evne til at træde til. Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, indførte et retsgrundlag for EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse. Traktaten slår fast, at EU skal forbedre beskyttelsen mod og forebyggelsen af katastrofer, og siger, at EU skal følge den humanitære folkeret, herunder om upartiskhed og ikkeforskels behandling. Det overvejes i øjeblikket, hvordan EU s reaktion på katastrofer kan videreføres og forbedres. En hurtig og effektiv indsats EU har hjulpet ofre for en lang række katastrofer rundt om i verden. Her er nogle eksempler: Krigen i det tidligere Jugoslavien drev i 1992 hundreder af tusinder af sultne og traumatiserede mennesker på flugt. EU leverede bl.a ton fødevarer, tæpper, madrasser og toiletartikler. Folk, der flygtede fra hus og hjem efter folkedrabet i Rwanda i 1994, fik EU bistand, bl.a. i form af sygepleje, der omfattede rehydreringssæt og vaccinationer af børn. De, der vendte tilbage til deres ødelagte landsbyer, fik praktisk hjælp til at bosætte sig igen. Siden Talibanregimets fald i 2001 har EU ydet over 584 mio. euro i støtte til at dække det afghanske folks mest akutte behov. I 2004 dræbte tsunamien i Det Indiske Ocean over mennesker. EU s første reaktion var koncentreret om overlevelse. De langsigtede projekter omfattede lejre for hjemløse, finansiering af sundhedsarbejdere og køb af fiskerfartøjer, så folk igen kunne opbygge et eksistensgrundlag. I 2010 blev der gennemført omfattende støtteoperationer i Sudan og Pakistan. I Sudan gav EU støtte til levering af humanitær bistand til seks millioner ofre for konflikter og oversvømmelser. I Pakistan fik 12,5 millioner mennesker nødindkvartering, mad, drikkevand, sundhedspleje og sanitære faciliteter, da landet blev ramt af oversvømmelser. Da Japan blev ramt af et altødelæggende jordskælv og en efterfølgende tsunami i marts 2011, sendte EU næsten 400 ton bistand i naturalier og et europæisk civilbeskyttelseshold med eksperter inden for logistik og radiologi. EU støtten gik især til familier i de værst ramte områder. I 2012 hjalp EU millioner af mennesker i Sahel, der var truet af hungersnød. Hundredtusindvis af syrere, der var på flugt fra konflikten i deres land, fik huma nitær bistand. Siden der i 2013 udbrød borgerkrig i Sydsudan, er over 1,7 millioner mennesker flygtet fra hus og hjem, og heraf er søgt til nabolandene. EU har hjulpet 2,4 millioner mennesker med fødevarebistand, ernæring, sundhed, vand og sanitære faciliteter, husly og beskyttelse. Efter de katastrofale oversvømmelser på Balkan i 2014 blev EU s civilbeskyttelsesordning aktiveret. 23 EU lande rykkede ud med hjælpearbejdere, rednings- og evakueringshelikoptere, motorbåde, generatorer, sandsække, telte, tæpper og humanitært hjælpeudstyr. Forebyggelse redder liv EU s indsats både i og uden for medlemslandene har betydet effektiv koordinering på EU plan og succesrig uddannelse af lokale eksperter i andre dele af verden. EU har udviklet forskellige varslingsinitiativer, herunder den webbaserede platform»meteoalarm«og et globalt katastrofevarslings- og koordineringssystem, der indsamler data og advarer om katastrofer døgnet rundt. EU har også investeret i varslings- og detektorsystemer for specifikke risici som f.eks. jordskælv, oversvømmelser, skovbrande og tsunamier. EU s investeringer i katastrofeforebyggelse og afbødende teknologier samt det tætte samarbejde med andre partnere har ført til udviklingen af det europæiske informationssystem for skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem.

12 12 I N D B L I K I E U P O L I T I K CASESTUDIE Syrien: en mangesidet humanitær og sikkerhedsmæssig katastrofe Siden der i marts 2011 blev slået hårdt ned på protester i Syrien, har konflikten udviklet sig til en reel borgerkrig med alvorlige humanitære konsekvenser i Syrien og nabolandene. Titusinder har mistet livet på grund af kampene, og halvdelen af befolkningen er blevet tvunget på flugt og søger nu beskyttelse i sikrere områder. Over tre millioner har søgt tilflugt i nabolandene, mens andre har været belejret i de områder, hvor der kæmpes. Den humanitære situation forværres fortsat, og den har medført den største humanitære og sikker hedsmæssige krise i verden. En hel generation af børn er blevet udsat for krig, vold og død og står nu uden grundlæggende friheder, beskyttelse og uddannelse. Selv om omstændighederne begrænser adgangen til de belejrede områder, har EU stillet næsten 3 mia. euro til rådighed, siden krisen begyndte. Dermed er EU den største donor til konflikten i Syrien. Denne bistand hjælper de mest udsatte mennesker i Syrien og nabolandene med akutte behov, især udvidelse af sundhedsplejen og vandforsyningen. Det anslås, at 10,8 millioner mennesker, der er ramt af krisen og har brug for humanitær bistand, har modtaget hjælp gennem medicinsk nødhjælp, herunder fødevarehjælp, beskyttelse, vand, sanitet og hygiejne, husly og logistiktjenester. EU går fortsat forrest i det internationale engagement i den syriske krise gennem en vedvarende humanitær tilstedeværelse, øget international samordning og en politisk indsats. CASESTUDIE Sahel: fornyet fokus på en glemt krise På verdensplan led én ud af otte af kronisk sult fra 2011 til 2013, og dette tal vokser stadig. Det kommer af, at befolkningen vokser, og at naturlige og menneskeskabte katastrofer bliver flere og mere intense. Dermed svækkes de mest udsatte samfunds mulighed for at brødføde sig selv. Sahelområdet, der strækker sig hele vejen på tværs af Nordafrika, er blandt verdens fattigste regioner. Mange millioner mennesker risikerer at sulte på grund af tilbagevendende fødevare- og ernæringskriser, tørke og underudvikling. EU s støtte er vokset i takt med denne humanitære krise. Siden begyndelsen af 2012 har EU øget sin humanitære bistand til dette område til over 507 mio. euro. Indsatsen bygger på en trinvis fremgangsmåde, der kombinerer opbygning af modstandskraft med katastrofeberedskab i tørkeperioder og genopretning resten af året. Den humanitære indsats har reddet mange menneskeliv og mindsket krisens konsekvenser for familierne. EU har bidraget til at bringe sahelkrisen i fokus. Ud over nødhjælpen arbejder EU også på at få anerkendt fødevareusikkerhed som et strukturelt problem, der spiller en afgørende rolle i kampen mod fattigdom. I Sahelområdet og på Afrikas Horn har gentagne tilfælde af tørke medført akut fødevareusikkerhed for millioner af mennesker. Samtidig står udsatte befolkninger i andre lande, herunder Pakistan og Yemen, også over for fødevare- og ernæringsusikkerhed. Over en tredjedel af EU s budget for humanitær bistand går til nødvarebistand i form af fødevarer og ernæring, og dermed er EU en af verdens største donorer af humanitær fødevarebistand. Siden 2010 har ECHO hjulpet over 100 millio ner mennesker, der stod over for akut fødevaremangel.

13 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 13 CASESTUDIE Oversvømmelser i Balkan: fra kompleks operation til europæisk samarbejde I maj 2014 blev Serbien og Bosnien Hercegovina ramt af de værste oversvømmelser i over 100 år. Hundredtusindvis af mennesker mistede deres eksistensgrundlag og blev evakueret fra deres hjem. Situationen var indviklet. Der var byer uden elektricitet eller rindende vand og med mangel på vand på flasker, mad, medicin og tæpper. I mange af de ramte områder var der sket skader på den vigtigste infrastruktur, f.eks. broer og veje samt sundheds- og uddannelsesfaciliteter. Det anslås, at over tre millioner mennesker i Bosnien Hercegovina og Serbien blev ramt af oversvømmelserne og derudover mudderskred og jordskred. EU s civilbeskyttelsesordning blev aktiveret, og 23 medlemslande tilbød hjælp. Naturaliehjælpen omfattede rednings- og evakueringshelikoptere, motorbåde, generatorer, sandsække, telte, tæpper og humanitært hjælpeudstyr samt over 800 hjælpearbejdere, der blev sendt ud til de to lande. Derudover blev der sendt to hold fra EU s civilbeskyttelsesordning til Serbien og Bosnien Hercegovina for at hjælpe med at koordinere nødhjælpsindsatsen og hjælpe til med redningsoperationerne. Alene i Bosnien Hercegovina blev over mennesker reddet. EU Kommissionen medfinansierede også transporten af nødhjælpsmaterialet og personalet. Derudover blev der fremstillet over 80 satellitkort til at hjælpe både de ramte lande og dem, der gav hjælp. Ud over naturaliebistanden fra EU landene, der blev givet gennem EU s civilbeskyttelsesordning, frigjorde EU 3 mio. euro i humanitær bistand for at hjæpe de mest udsatte i de to lande. Denne bevilling betød humanitær bistand til en halv million mennesker. Men der er fortsat behov for omfattende genopretningsog genopbygningsarbejde i begge lande. European Union Gennem EU s civilbeskyttelsesordning giver en slovensk helikopter nødhjælp til folk, der er ramt af oversvømmelserne i Bosnien Hercegovina.

14 14 I N D B L I K I E U P O L I T I K CASESTUDIE Ebola i Vestafrika: EU s reaktion på den værste epidemi nogensinde Vestafrika står over for den værste ebolaepidemi nogensinde. For første gang siden ebolavirussen blev opdaget i 1976, har den spredt sig i regionen. Efter det første tilfælde blev konstateret i Guinea i marts 2014, spredte virussen sig hurtigt til Liberia og Sierra Leone, hvor tusindvis af mennesker blev smittet og døde. Når der ikke findes medicin eller specialiseret lægehjælp, har ebola en dødelighed på % og er dermed en af de dødeligste sygdomme. EU var blandt de første til at reagere på epidemien og de akutte behov på stedet. EU Kommissionen og medlemslandene har givet over 1 mia. euro og bidraget til at styrke de nationale sundhedssystemer ved at sørge for meget tiltrængt humanitær bistand og udviklingshjælp til de ramte, medicinsk forskning og mobile laboratorier samt udstyr og personale. Mens de ramte lande og humanitære organisationer arbejder på at stoppe spredningen af sygdommen, står de over for udfordrende omstændigheder, bl.a. begrænsede transportmuligheder, sygdom og dødsfald blandt sundhedspersonalet, manglende lægeudstyr, voksende fødevareusikkerhed og begrænset adgang til drikkevand og sanitet. Som reaktion herpå har EU Kommissionen sendt humanitære eksperter og udstyr, herunder lufttransport af varer og nødevakuering af personale. EU s indsats optrappes løbende for at dæmme op for virussen. Efter forespørgsel fra Verdenssundhedsorganisationen blev EU s civilbeskyttelsesordning også aktiveret for at sørge for en omfattende og koordineret indsats i regionen med naturaliebistand og yderligere knowhow. European Union Det største udbrud af ebola nogensinde i Vestafrika kræver en øget indsats, så det ikke breder sig og koster mange flere menneskeliv.

15 H u m a n i t æ r b i s t a n d o g c i v i l b e s k y t t e l s e 15 Indsatsen fremover Hvordan vi opfylder behovene EU har været i forreste række, når det drejer sig om at reagere på humanitære behov på verdensplan, ikke kun som en stor donor, men også ved at sætte standarder for respekt for international humanitær ret og humanitære principper. Det er afgørende, at katastrofeordningerne altid holder trit med udfordringerne i en stadigt mere usikker verden og de forskellige nye behov. Derfor arbejder EU konstant på at tilpasse og forbedre sin indsats for at reagere mere effektivt på katastrofer. EU mener, at den bedste reaktion på katastrofer er at have de rette midler klar på lokalt plan. Der fokuseres på at styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed over for fremtidige chok. EU vil deltage aktivt i diskussionerne i forbindelse med det humanitære verdenstopmøde for at gøre det internationale humanitære system mere effektivt. Koordineringen af civilbeskyttelsen udvider også sit ansvarsområde og omfang med et nyt retsgrundlag, en række innovative instrumenter, f.eks. den fælles pulje af europæiske aktiver, et fuldt ud effektivt operationscenter vores center for nødhjælpskoordination (ERCC) og et udvidet arbejdsområde, der fremmer solidaritetsklausulen, strategiske kontakter med internationale partnere og samarbejde blandt Kommissionens tjenestegrene. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand European Union Diana Tonea fra Rumænien, der er udsendt til Haiti som medlem af det frivillige korps, beskriver sin erfaring som»udfordrende og meningsfuld«. styrke den lokale kapacitet og det lokale frivillige arbejde. Deres sikkerhed vil være en topprioritet for EU. I en første række pilotprojekter blev over 250 europæere sendt til over 40 lande, herunder Haiti, Indonesien, Mozambique og Tadsjikistan. For at forberede dem på feltarbejdet modtager de en blanding af teoretisk og praktisk uddannelse. Når pilotprojektet slutter, sendes de første EU frivillige af sted i Programmet vil styrke EU s evne til at give behovsbaseret humanitær bistand, uddanne fremtidens humanitære ledere og samtidig give unge europæere mulighed for at vise solidaritet med mennesker i nød. EU har oprettet et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand for at give borgerne mulighed for at deltage i den humanitære indsats. Der var lagt op til dette i Lissabontraktaten, og i september 2012 fremsatte Kommissionen forslaget. Det skal give omkring mennesker mulighed for at deltage i humanitære operationer over hele verden mellem 2014 og Programmet står åbent for unge, der har planer om at skabe en karriere inden for nødhjælpsarbejde, og for humanitære hjælpeeksperter, der allerede har erfaring. EU vil sikre, at de frivillige sendes derhen, hvor der er størst behov for deres kvalifikationer, og bidrage til at

16 16 I N D B L I K I E U P O L I T I K EU s initiativ Børn for Fred takket være nobelprisen Den 10. december 2012 fik EU Nobels fredspris. Prisen inspirerede til initiativet Børn for Fred, som skal finansiere humanitære projekter, der sikrer, at konfliktramte børn får en uddannelse. Siden 2012 har EU øget støtten til initiativet for at hjælpe de yngste ofre for konflikter. Gennem projekter, der finansieres af EU og gennemføres af humanitære partnerorganisationer, har EU s initiativ Børn for Fred indtil videre hjulpet over piger og drenge i 12 lande. Indtil videre har børn fra Pakistan, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, syriske flygtninge i Irak, Sydsudan, Chad, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Afghanistan, Myanmar, Colombia og Ecuador haft glæde af initiativet. NA DA C Børn er de mest udsatte konfliktofre. 90 % af alle konfliktofre er civile, og halvdelen er børn. 7 millioner børn er flygtninge, og over 13 millioner børn er blevet fordrevet i deres eget land på grund af konflikter. Over 28 millioner børn er blevet forhindret i at få en uddannelse. En af prioriteterne med at hjælpe og beskytte børn, der er ramt af konflikter, er at investere i deres adgang til skoler og sikre læringsmiljøer og psykosocial støtte for at løse op for deres traumatiske erfaringer med krig. Uddannelse hjælper konfliktramte børn med at forblive børn. EU Children of Peace ( what/humanitarian aid/children of peace) Læs mere XX XX XX XX EU s humanitære bistand og civilbeskyttelse: Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand: aid/eu aid volunteers EU Børn for Fred: aid/children of peace Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /81040

Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Humanitær bistand og civilbeskyttelse INDBLIK I EU POLITIK Hjælp til ofre for katastrofer og konflikter og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper Humanitær bistand og civilbeskyttelse»eu s humanitære bistand gør en reel forskel for tusindvis

Læs mere

HUMANITÆR BISTAND RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK RAMME

HUMANITÆR BISTAND RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK RAMME HUMANITÆR BISTAND EU er verdens største bidragyder inden for humanitær bistand og står sammen med Kommissionen og medlemsstaterne for en meget stor del af den nødhjælp, der ydes på verdensplan. Generaldirektoratet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union HUMANITÆR BISTAND. For at redde liv og lindre menneskelige lidelser. Italian Cooperation/Annalisa Vandelli

Rådet for Den Europæiske Union HUMANITÆR BISTAND. For at redde liv og lindre menneskelige lidelser. Italian Cooperation/Annalisa Vandelli Rådet for Den Europæiske Union HUMANITÆR BISTAND For at redde liv og lindre menneskelige lidelser Italian Cooperation/Annalisa Vandelli ET UDTRYK FOR SOLIDARITET Ved at yde humanitær bistand søger EU og

Læs mere

11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C

11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 16.3.2010 2009/2151(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER

INDSATSER OG RESULTATER INDSATSER OG RESULTATER Indhold Redaktion: 8884 Red Barnet 4 4 8 4 8 Foto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet Modelfoto: Ken Hermann Foto: Hedinn Halldorsson/Red Barnet BUD EFTER RED BARNET ser bse beder se dræbte

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0138 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0138 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.4.2010 KOM(2010)138 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Årsberetning om den humanitære

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER HUMANITÆR BISTAND Humanitær bistand er et særligt område inden for EU's optræden udadtil. Det opfylder behovene i tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. Kommissionens Generaldirektorat

Læs mere

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019 VENSKABSPROJEKT MAJ 2019 Et bedre liv for konfliktramte familier på landet Venskabsprojekt i Etiopien Marie Sjødin Græsholm, Afdelingernes Internationale Arbejde rødekors.dk 1 INDHOLD 1 Baggrund om Etiopien...

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6504 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

Læs mere

9383/17 hsm 1 DG C 1

9383/17 hsm 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH Bliv erhvervspartner 2 HVORFOR BLIVE ERHVERVSPARTNER I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP? Som erhvervspartner i Dansk Flygtningehjælp er jeres virksomhed med til at hjælpe børn og voksne, der er tvunget på flugt på

Læs mere

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER

RETSGRUNDLAG LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG POLITISKE RAMMER HUMANITÆR BISTAND EU er verdens førende donor af humanitær bistand. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne yder tilsammen en meget stor andel af den globale finansiering til nødhjælp. Generaldirektoratet

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/13/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige. Teknisk bistand til sendeorganisationer

INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/13/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige. Teknisk bistand til sendeorganisationer Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/13/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige Teknisk bistand til sendeorganisationer Kapacitetsopbygning med

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA(2014)0026 EU's reaktion på udbrudet af ebola Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om EU's indsats mod udbruddet af ebola

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0114/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på udbruddet

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG

INDKALDELSE AF FORSLAG INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA 14/2018 Initiativet EU-bistandsfrivillige: Teknisk bistand for sendeorganisationer Kapacitetsopbygning med henblik på humanitær bistand i værtsorganisationerne Ved Europa-Parlamentets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 26.7.2015 2015/0000(BUD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16 vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.11.2005 KOM(2005) 580 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Årsberetning for 2004 (ECHO) {SEK(2005)

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/10/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige:

INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/10/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige: Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur INDKALDELSE AF FORSLAG EACEA/10/2019 Initiativet EU-bistandsfrivillige: Udsendelse af EU-bistandsfrivillige, herunder valgfri praktikophold,

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0583 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 03.09.2004 KOM(2004)583 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN (ECHO Kontoret for Humanitær Bistand)

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Engagement Udvikling Faglig kompetence. Vi bygger bedre. Palæstina

Engagement Udvikling Faglig kompetence. Vi bygger bedre. Palæstina Engagement Udvikling Faglig kompetence Vi bygger bedre liv INGENIØRER UDEN GRÆNSER Palæstina Togo Vand & hygiejne Indien Byggeri & miljø Vi skaber udvikling Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk

Læs mere

RØDE KORS HISTORIE. 24. juni 2011. Internationalt Røde Kors historie kort fortalt:

RØDE KORS HISTORIE. 24. juni 2011. Internationalt Røde Kors historie kort fortalt: 24. juni 2011 RØDE KORS HISTORIE Internationalt Røde Kors historie kort fortalt: 1828 Schweizeren Henry Dunant fødes 8. maj. 1859 Slaget ved Solferino. Henry Dunant etablerer en upartisk og neutral hjælpetjeneste.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

10679/17 ipj 1 DG C 1

10679/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.7.2015 2015/2132(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 (PE560.881v01-00) Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0391/2018 11.9.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om brandene ved Mati i Attika-regionen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien September 2005 Kun få dage efter en enormt kraftig flodbølge ramte dele af Sydøstasien 26. december 2004, begyndte

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0454/1. Ændringsforslag. Miguel Viegas, João Ferreira, João Pimenta Lopes for GUE/NGL-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0454/1. Ændringsforslag. Miguel Viegas, João Ferreira, João Pimenta Lopes for GUE/NGL-Gruppen 11.12.2018 A8-0454/1 1 Punkt 1 a (nyt) 1a. er af den opfattelse, at hverken det nuværende eller det tidligere forslag har øremærket tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af princippet om økonomisk,

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om en EU-ordning for genbosætning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om en EU-ordning for genbosætning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.6.2015 C(2015) 3560 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 8.6.2015 om en EU-ordning for genbosætning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 8.6.2015 om en EU-ordning for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Regionaludviklingsudvalget 2016/2045(INI) 23.6.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: en vurdering (2016/2045(INI)) Regionaludviklingsudvalget

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0119/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på ebolaudbruddet

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 35/2013

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 35/2013 EUROPAKOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 21/10/2013 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2013 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 05, 07, 17, 18 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 35/2013 EUR FRA KAPITEL 0504 Udvikling

Læs mere

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2018 C(2018) 8465 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.12.2018 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014

Læs mere

10939/17 ADD 1 ht/ht/bh 1 DG G 2A

10939/17 ADD 1 ht/ht/bh 1 DG G 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juli 2017 (OR. en) 10939/17 ADD 1 FIN 447 INST 299 PE-L 32 NOTE fra: til: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Forslag til Den Europæiske

Læs mere

Small in a Small Island State

Small in a Small Island State Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udviklingsudvalget 29.4.2015 2014/2204(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2015 COM(2015) 368 final ANNEX 2 BILAG til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings-

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Christos STYLIANIDES Humanitær bistand og krisestyring

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Christos STYLIANIDES Humanitær bistand og krisestyring DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Christos STYLIANIDES Humanitær bistand og krisestyring 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere