Støtteundervisning på Den lille Skole
|
|
- Georg Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever skal udfordres i forhold til evner og behov, således at de udvikler funktionelle færdigheder, dvs. færdigheder, som anvendes i hverdagen, som forudsætning for at kunne deltage aktivt i samfundet. Det skal ske i respekt for den enkelte og gruppen med udgangspunkt i en inkluderende hverdag. Vores mål er, så tidligt som muligt i elevernes skoleforløb, at identificere eventuelle vanskeligheder, således at vi i tide kan sætte ind med den rette støtte. Støtten tager udgangspunkt i værdierne nærhed og helhed. Støtten er fleksibel med udgangspunkt i elevens/gruppens behov. Støtten kan gives i klassen, på hold eller enkeltvis uden for klassen eller som ekstraundervisning uden for skoletiden. Støtteundervisningen tildeles i perioder, som planlægges af skolens støtteteam på månedlige møder. Vi har ikke ubegrænsede midler til støtteundervisningen, men vi fordeler ressourcerne til størst mulig gavn for de elever, der har behov. For at udnytte ressourcerne optimalt, har støtteundervisningen prioritet over anden undervisning, men lægges naturligvis så det er mest hensigtsmæssigt for eleven. Det betyder, at eleven kan blive nødt til at gå fra den almindelige undervisning, hvilket klassens lærere naturligvis tager hensyn til. 1. Organisering Støtteundervisningen besluttes og planlægges af skolens støtteteam. Skolens støtteteam består af skolelederen, støttekoordinatoren/læsevejlederen og lærere, som har støttetimer. Vi bestræber os på, at støtteteamet består af lærere fra både grundskolen og overbygningen samt at minimum en i støtteteamet har særligt fokus på matematik. Hvis undervisningsdifferentiering i den almindelige undervisning ikke er tilstrækkeligt for den enkelte elev eller gruppe, henvender læreren eller pædagogen sig til skolens støtteteam. Omfanget, formen og varigheden af støtten besluttes ved de månedlige møder i støtteteamet, ud fra en kvalitativ vurdering af den enkelte elevs behov. Efterfølgende udarbejder den enkelte støttelærer i samarbejde med klassens lærere/pædagoger en handleplan med tiltag og mål for det kommende forløb. Handleplanen sendes hjem til forældrene, som kvitterer for tilbuddet om støtteundervisningen og dermed for den ekstra opgave, der kan ligge for dem som forældre. Den ekstra opgave for forældrene kan fx være at træne særlige områder hjemme eller sørge for deres barns deltagelse i støtteundervisningen. I den kvalitative vurdering kan indgå forskellige faglige og psykologiske tests og observationer (Se også afsnittet om foregribende støtteundervisning). 1
2 Ofte kan støtteundervisningsbehovet være forholdsvis kortvarigt, men der kan også være elever, der i perioder har behov for mere langvarig støtte. Da læsning og skrivning har en central rolle i alle fag vil en stor del af støtteundervisningen ses givet for at udvikle og styrke elevernes literacykompetence 1. I arbejdet med udvikling af literacykompetencen vægtes højt at fastholde glæde og lyst ved at bruge sproget både i læsning og skrivning. Matematik prioriteres ligeledes i støtteundervisningen. Midler: Den lille Skole er et sted for alle børn og vi vægter det sociale ansvar som skole højt. På Den lille Skole går der således børn med forskellige faglige og sociale udfordringer, hvilket er med til at afspejle det omkringliggende samfund. Skolen tildeles en grundpulje fra Fordelingssekretariatet til at varetage inklusion og støtteundervisning. Der tildeles således ikke som tidligere støttetimer til den enkelte elev. Skolen kan dog fortsat søge om særskilte midler til elever med behov for vidtgående støtteundervisning dvs. behov for min. 12 ugentlige støttelektioner. Midlerne søges i september. Ud over de midler som skolen får fra Fordelingssekretariatet afsætter vi hvert år egne midler til støtteundervisning. I støtteteamet prioriterer vi vores ressourcer, på baggrund af den viden vi har om eleverne. Vores viden om eleverne kommer fra forskellige kilder, og såvel lærernes og pædagogernes indstillinger til støtteteamet, som diverse tests og særlige forløb spiller ind i vores vidensopsamling. Det er støtteteamet, der prioriterer timerne, og vi opgør ikke antallet af tildelte støttetimer pr. elev, men vurderer behovet i forhold til de ressourcer vi har til rådighed. Samarbejdet med PPR: På Den lille Skole arbejder vi sammen med forskellige fagpersoner fra PPR i Gladsaxe. Den lille Skole har tilknyttet en skolepsykolog, en sundhedsplejerske, en tale- hørekonsulent, en ressourcekonsulent og en skolelæge via Gladsaxe Kommunes distriktsteam. PPR har en central rolle i forhold til børn med udfordringer 2, da vi arbejder med en tidlig og koordineret indsats og ønsker at se på barnet i en større helhed. PPR har fagpersoner, som kender til børns behov og udvikling, og kan hjælpe med at skabe et trygt og udviklende miljø for barnet i samarbejde med de mange voksne omkring det. 1 Med literacykompetence mener vi evnen til at læse og skrive og alt det man kan bruge dette til. Literacy kendetegnes ved at være en bred, social handlekompetence, som inkluderer læsning og skrivning. 2 Med børn med udfordringer menes både fysisk og psykisk handicappede, bogligt og sprogligt svage og de socialt og følelsesmæssigt svage 2
3 Hvis en elev viser tegn på vanskeligheder, som kræver en nærmere psykologisk udredning, indstilles eleven til PPR. Ved indstilling til PPR orienteres forældrene altid. Skolens psykolog, tale- og hørekonsulent samt ressourcekonsulent udbyder ca. hver anden måned konsultativ vejledning for de lærere og pædagoger, der har brug for det i forhold til en konkret udfordring. Den konsultative vejledning bruges til at styrke lærernes og pædagogernes arbejde med eleven. En konsultativ vejledning er med til at styrke den tidlige indsats vi værdsætter på Den lille Skole. Klassekonferencer: Indskoling: Der afholdes klassekonferencer for bh.kl. 3.kl. en gang årligt. Ved klassekonferencen sættes fokus på klassen samt den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling, således at den fortsatte undervisning kan kvalificeres og evt. tiltag iværksættes. Konferencerne er evaluerende møder, hvor særligt klassens skriftsprogsundervisning og matematik er i fokus, men også den enkelte elevs forventede fremgang. På møderne rådgives og planlægges, hvordan lærerne omkring klassens bedst muligt kan sikre en differentieret undervisning for den enkelte elev. På klassekonferencerne deltager klassens dansklærer, klassens pædagog, skolens psykolog, skolens leder samt skolens støttekoordinator. Ved klassekonferencen i børnehaveklassen deltager ligeledes skolens sundhedsplejerske samt skolens tale- hørekonsulent. Mellemtrinnet: Elevernes niveau vurderes af dansklæreren og læsevejlederen i forbindelse med det årlige læsekursus, hvor også resultaterne fra de årlige læse-/stavetests foreligger. Overbygning: I overbygningen afholdes en klasselæsekonference, hvor klasselæreren, skoles leder samt skolens støttekoordinator deltager. På mødet evalueres klassens læse- og stavestandpunkt. Det er væsentligt, at der ved klasselæsekonferencen skabes fælles engagement og viden om elevernes læsning i klasseteamet for at styrke elevernes læsefærdigheder. Klasselæsekonferencen giver mulighed for råd og sparring omkring klassens læse- og skriveudvikling. Test og prøver: Vi deltager ikke i de nationale tests. På Den lille Skole tager vi ca. 1 gang årligt en test i læsning, stavning og en i matematik. Alle tests tages for at opkvalificere den daglige undervisning og fungerer udelukkende som et redskab for læreren i planlægningen af undervisningen. Lærerne gør sig mange uformelle observationer i dagligdagen, som er meget værdifulde, men der er også fordele ved at bruge standardiserede prøver, da de giver et hurtigt overblik over klassens nuværende standpunkt i et givent fagområde. Resultaterne af standardiserede prøver er lette at 3
4 fortolke og kan med fordel inddrages i opstillingen af konkrete mål både for klassen og den enkelte elev. De bør dog ikke stå alene og skal derfor altid ses i en større sammenhæng med andre relevante observationer. IT som kompenserende hjælpemiddel: For de læse- og skrivesvage elever er der mulighed for at anvende IT. Igennem SU-styrelsen kan skolen søge om IT-rygsæk til de elever, der har brug for dette. For elever der er blevet testet ordblinde kan der søges medlemskab i NOTA 3. Den lille Skole har indgået læse- og skriveaftale med MV-nordic. Herved får skolens elever en række værktøjer, der støtter og inspirerer til læsning og skrivning op igennem hele skoleforløbet. De læse- og skrivestøttende værktøjer kan installeres på både skolens computere og elevernes computere og tablets derhjemme. Det er hensigten, at alle elever får kendskab til brugen af CD-ord. Eleverne præsenteres i løbet af et læsekursusforløb for de værktøjer, som CD-ord indeholder. Således kan elever med behov for læse- og skrivestøttende værktøjer introduceres for disse tidligt uden i øvrigt at skille sig ud. Forebyggende, foregribende og indgribende støtteundervisning: På Den lille Skole har vi valgt at organisere støtteindsatsen under begreberne forebyggende, foregribende og indgribende støtteundervisning: 2. Forebyggende støtteundervisning Tidlig indsats: På Den lille Skole satser vi på tidlig indsats, da erfaring viser, at en tidlig indgriben mindsker behovet for støtteundervisning senere. Til gavn for alle elever vil vi i indskolingen arbejde med bl.a. opdagende skrivning og dialogisk oplæsning. Morgenbånd: I 1., 2. og 3.klasse har vi prioriteret fast at sætte ekstra ressourcer af, så en ekstra dansklærer kommer i hver af de 3 klasser i 2 dansktimer ugentligt. Hermed er der mulighed for at organisere ekstra støtte til de svageste elever, ekstra udfordringer til de stærkeste elever eller arbejde anderledes med hele klassen. Tidlig matematikindsats: På Den lille Skole arbejdes der systematisk med forebyggelse af matematikvanskeligheder. Der tilbydes derfor et intensivt forløb i slutningen af skoleåret for elever fra 1. og 2.klasse sammen. Der vil blive sat fokus på sprog og begreber, talforståelse og problemløsningsstrategier. Kurserne organiseres, udføres og evalueres af en matematiklærer med særlig viden inden for dette område. 3 NOTA er et bibliotek og videnscenter for mennesker med syns- og læsehandicap. 4
5 Læsekurser: I de faste årlige læsekurser, som ligger fra 1.-5.klasse, tilgodeses både læsning og skrivning. Et læsekursus er af ca.7 ugers varighed med 6 ugentlige lektioner. Læsekurserne planlægges, udføres og evalueres i et samarbejde mellem klassens dansklærer og skolens læsevejleder. Dansklæreren og læsevejlederen er til stede i alle læsekursustimerne. Vi arbejder systematisk og eksplicit omkring elevernes skriftsproglige udvikling, så eleverne har mulighed for at se og mærke deres egen udvikling. Læsekursernes indhold tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elev. Overordnet set vil der primært være fokus på afkodning og hastighed omkring læsningen i de små klasser. Jo ældre eleverne bliver, jo mere vil fokus rettes mod forståelsen af de læste tekster. Dermed ikke sagt, at der ikke allerede fra starten vil blive arbejdet med læseforståelsen, da det er centralt, at læsning er en meningsskabende aktivitet. Ligeledes kan der være elever i de ældre klasser, som stadig har brug for at arbejde med deres afkodning og hastighed. En del af alle læsekurser vil være at arbejde med læseforståelsesstrategier og ordforråd. Læseforståelsesstrategierne skal gerne bruges bredt og styrke læsningen af tekster i alle skolens fag. Der er stor forskel på, hvordan man læser et skema i matematik, og hvordan man læser et afsnit i historiebogen. Arbejdet med ordforrådet kommer på forskellige måder i fokus i alle læsekurserne, da ordforrådet er en af de mest afgørende faktorer i læsningen. Et afgørende mål for læsekurserne er at bidrage til elevernes læselyst og glæde. For alt for elever er læsning en aktivitet, der skal overstås. Læsekurserne skal medvirke til at dette ikke Eleverne skal derfor præsenteres for forskellige teksttyper og genrer i læsekurserne ligesom på biblioteket prioriteres højt. Vi arbejder med mindre forløb i børnehaveklassen samt kortere kurser i overbygningen med fokus på læsning i fagene. mange sker. at besøg Den årlige læseprøve tages en måned før det årlige læsekursus i hver klasse. Resultatet af læseprøven bruges i planlægningen af læsekurset. Læsebånd: På Den lille Skole læser vi hver dag i skoletiden, fordi læsning er en del af alle fag. Mange børn læser for lidt hjemme og får derfor ikke den nødvendige rutine. Målet er, at alle elever skal udvikle en funktionel læsekompetence og kunne klare læsning i alle fag. Alle klasser i grundskolen læser i skoletiden 20 minutter hver dag. Når klassen har læsekursus, har den ikke læsebånd. 5
6 I læsebåndet kan læses både skøn- og faglitteratur, frilæsning eller tekster, der knytter sig til et fag, der kan læses højt eller undervises i dele af læsningen. Der er masser af muligheder til gavn for alle skolens fag. I nogle perioder kan der fokuseres på skrivning i forbindelse med læsning, da læsning og skrivning hænger uløseligt sammen. Skriften deler og bevarer viden, og læsningen giver ordene liv. I andre perioder kan der fokuseres på ordkendskab eller læseforståelsesstrategier. Mulighederne er mange, og læsebåndet er en vigtig del af undervisningen i læsning. Formålet med læsebåndet er bl.a. at give eleverne gode læsevaner, at skabe tid til fordybelse og at styrke elevernes literacykompetencer. Vi forventer, at forældrene bakker op omkring læsningen generelt, men også omkring læsebåndet ved at hjælpe deres børn med at finde passende læsestof. Læsebåndet skal supplere elevernes fritidslæsning, ikke erstatte den! Læsemakkerprojekt: Skolen laver forløb omkring læsning med læsemakkerpar, der sammensættes på tværs af klassetrin. Læsemakkerprojektet er et godt redskab til undervisningsdifferentiering og en mulighed for at støtte nogle af de elever, der måske ikke normalt får ekstra hjælp. At læse i læsemakkerpar på tværs af alder har mange fordele og udvikler eleverne både fagligt, socialt og personligt. For de små makkere er det særligt automatiseringen og hastigheden på læsningen, der styrkes, mens det for de store makkere bl.a. er en bevidsthed om egne læsestrategier, der udvikles. Det er særdeles vigtigt, at læsemakkerprojektet forløber samtidigt med, at der i klassen foregår læsning, således at læsemakkerne ikke går glip af anden undervisning. Opdagende skrivning: Opdagende skrivning er en pædagogisk metode til at udvikle børns fonologiske bevidsthed. Opdagende skrivning giver læreren mulighed for at stilladsere i forhold til det enkelte barns skriftsproglige udvikling og lægger op til en langt mere differentieret undervisning, end det er tilfældet ved en formel lyd- og bogstavindlæring, da eleverne arbejder med fonemsyntesen på det niveau, de netop er. Dialogisk oplæsning: I dialogisk oplæsning tager eleverne aktivt del i oplæsningen. Den måde, der skaber sproglig interaktion fra elevens side. Eleven læsningen og udfordres sprogligt og intellektuelt, hvilket resulterer i sprogfærdigheder og stimulering af elevens abstrakte tænkning. voksne læser på en engageres i bedre 6
7 Læsning i fagene: Læsning er en del af alle boglige fag. Dansklæreren har ansvaret for at eleverne knækker koden, mens alle lærere har ansvar for at arbejde med læsning i deres fag. Vi kan hjælpe eleverne til at gøre et stykke arbejde før, under og efter læsning, som kvalificerer deres læseforståelse i alle fag: Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have problemer med at læse alderssvarende fagtekster. Fagtekster er ofte multimodale 4, hvilket kræver en helt anden læsekompetence end de skønlitterære tekster. Denne læsekompetence skal for nogle elever læres explicit, og kan ikke altid tillæres ved daglig læsetræning. Dette kræver, at lærerne er bevidste om deres fags sprog og i mange tilfælde kræver det undervisning i læsning af deres fags tekster. Skolens læsevejleder kan forestå mindre kurser i klasserne sammen med klassens faglærere for at modellere hvordan der kan arbejdes med læsning i de forskellige fag. 3. Foregribende støtteundervisning Intensive kurser: Hvis der er elever, der i hverdagen eller ved bogstavprøverne stadig viser usikkerhed, tilbydes disse elever intensive kurser omkring bogstaver, lyd, analyse og syntese. Kurserne kan evt. laves med elever fra både 1. og 2.klasse. Kurserne organiseres, udføres og evalueres af læsevejlederen. Screening mv.: Elever, der efter DVO 5 -screeningen i starten af 3.klasse, vurderes at have særlige vanskeligheder tilbydes et særligt tilrettelagt forløb med fokus på resultatet ved screeningen. På mellemtrinnet kan elever med specifikke læsevanskeligheder tilbydes et intensivt læsekursus sammen med andre elever med læsevanskeligheder. Kurset tager udgangspunkt i strategierne fra VAKS 6 og støtter eleven i at tilegne sig basale færdigheder i læsning samtidig med, at eleven bevidstgøres om strategier i forhold til læsningen. De intensive læsekurser er tilpasset den enkelte elev, men undervisningen tilrettelægges for mindre hold. 4 Fagtekster er ofte sammensatte af flere modaliteter, hvilket stiller særlige krav til læsningen af dem. Hver enkelt modalitet læses og forstås på sin måde: Billeder siger noget andet end ord, og tilsammen læses de på en anden måde, end hvis de stod alene. 5 Dansk Videnscenter for Ordblindhed har udviklet en test, der tidligt i skoleforløbet kan give et billede af, om eleven har tegn på ordblindhed. 6 VAKS er et undervisningsprogram og træningsmateriale for børn med læsevanskeligheder. Materialet støtter eleven i at tilegne sig en række basale færdigheder i læsning. 7
8 Elever med dansk som andetsprog: På Den lille Skole ser vi det som en ressource at være flersproget. Der kan dog alligevel være brug for lidt støtte for de elever, der har dansk som andetsprog. Erfaringer med undervisning i dansk som andetsprog viser, at det er væsentligt, at alle lærere i alle fag er opmærksomme på det særlige sprog, der knytter sig til og er karakteristisk inden for det enkelte fag. Førlæseaktiviteter har vist sig at være meget vigtige for elever med dansk som andetsprog, da de herigennem får mulighed for at aktivere egen baggrundsviden og skabe en forforståelse, der kan bruges undervejs i læsningen. 4. Indgribende støtteundervisning Elever, der på trods af den forebyggende og foregribende undervisning, alligevel har svært ved at udvikle funktionelle læse- og skrivefærdigheder sikres en målrettet indsats. Indsatsen udarbejdes i samspil mellem lærerteamet og støttekoordinatoren og der udarbejdes en handleplan for hver enkelt elev. Eleven og forældrene skal i videst muligt omfang inddrages i planlægningen. Ved mistanke om ordblindhed har vi mulighed for at benytte den digitale ordblindetest. Testen tages af skolens læsevejleder, der efterfølgende udarbejder en plan for videre forløb. Testen giver det mest valide resultat, hvis den tages i perioden fra 1.marts til sommerferien. Testen tages med henblik på at sikre, at ordblinde kan deltage ligeværdigt i undervisningen, og det er derfor vigtigt, at lærerteamet omkring den ordblinde kender til testens resultat. 8
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereMÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.
MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereHandleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mere