1. Indledning Baggrund for den fælles tolkeløsning Det Sociale Tolkeprojekt Det Sociale Tolkeprojekt i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning...2 2. Baggrund for den fælles tolkeløsning...3 2.1 Det Sociale Tolkeprojekt...3 2.1.2 Det Sociale Tolkeprojekt i 2009...6 2.1."

Transkript

1 1. Indledning Baggrund for den fælles tolkeløsning Det Sociale Tolkeprojekt Det Sociale Tolkeprojekt i Prisfastsættelse i Det Sociale Tolkeprojekt Tolkeformer i Det Sociale Tolkeprojekt Forudsætninger for den fælles tolkeløsning Handicappolitiske grundprincipper Internationale konventioner Tolkninger i henhold til sektoransvarlighedsprincippet Tolkeudredningen Formål med tolkeudredningen En kort præsentation af tolkeudredningens konklusioner Udredningens anbefalinger Fremtidens krav og muligheder ved tolkning Fjerntolkning Ændrede behov for tolkning Anbefalinger til en ny fælles tolkeløsning Personkredsen for tolkning Tolkninger i den fælles tolkeløsning Opgavevaretagelsen i den fælles tolkeløsning Afgørelseskompetence i den fælles tolkeløsning Tolkeråd Klageadgang Levering af tolk Krav til leverandørerne af tolkningen Økonomiske konsekvenser Økonomi i den fælles tolkeløsning Udviklingen i antallet af brugere Estimat for antallet af unikke brugere i ¹ Tidsforbruget ved gruppetolkninger vil fra 2010 enten blive registret hos bestilleren eller blive fordelt ud på alle deltagerne i en gruppetolkning Antal tolketimer Økonomi Forventet antal tolketimer pr. bruger i Lovgivningsmæssige konsekvenser af en fælles tolkeløsning Bilag 1: Tolketimeforbrug i 2007 i Det Sociale Tolkeprojekt fordelt på tolkeområder : Bilag 2: Dækning af tolkning i Det Sociale Tolkeprojekt i Bilag 3: FN-konventionen Bilag 4: Tolkeordning i de enkelte sektorer Beskæftigelsesministeriet Integrationsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Sundheds- og Forebyggelse Undervisningsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Videnskabsministeriet : Bilag 5: tolkninger, der dækkes af andre tolkeordninger...43 Tolkninger, der har været dækket i Det Sociale Tolkeprojekt, men som er dækket af andre ordninger, hvorunder det fremover vil blive dækket: : Bilag 6: tolkninger, der kan prioriteres af tolkebrugeren...45 Frisørbesøg m.m.17: Bilag 7: Videotolkning : Bilag 7: Videotolkning

2 1. Indledning Denne rapport er en formidling af det arbejde, som det tværministerielle udvalg om en fælles tolkeløsning for mennesker med hørehandicap har gennemført med henblik på at komme med forslag til en fælles tolkeordning. Den daværende velfærdsminister fremsatte i foråret 2008 lovforslag om tolkning ved sociale aktiviteter. Forslaget var en udmøntning af satspuljeaftalen for 2008 og skulle sikre mennesker med et hørehandicap en ret til tolk ved sociale aktiviteter. Forslaget skulle udelukkende dække tolkning ved sociale aktiviteter. Lovforslaget ville dermed indebære, at personer med et hørehandicap ville være nødsaget til at henvende sig flere steder for at få adgang til tolk på de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Samtidig betød lovforslaget, at det var kommunen, der skulle visitere tolkebrugerne til tolkeordningen. Interesseorganisationerne var meget kritiske overfor lovforslaget. På baggrund af kritikken valgte den daværende velfærdsminister efter aftale med satspuljepartierne at trække forslaget om tolkning ved sociale aktiviteter, og i stedet undersøge mulighederne for i samarbejde med de relevante ministerier at etablere én tolkeordning, der skulle dække tolkning på alle de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Dermed ville man samtidig sikre, at mennesker med hørehandicap fik en mere enkel adgang til tolkning, end forudsat i lovforslaget om tolkning ved sociale aktiviteter. Med opbakning fra satspuljepartierne blev der derfor i sensommeren 2008 nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en fælles tolkeløsning. Kommissoriet for den tværministerielle arbejdsgruppe er: Efter ønske fra satspuljepartierne skal der udarbejdes et forslag til en revision af den fælles tolkeløsning for mennesker med et hørehandicap, der dækker tolkning på de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Til formålet nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal udarbejde et forslag til revision af den fælles tolkeløsning, herunder forslag til at forankre Det Sociale Tolkeprojekt ved lov. Løsningen skal: Sikre, at mennesker med et hørehandicap så vidt muligt kun skal henvende sig ét sted, for at få adgang til tolk på de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt Indbefatte en enkel og entydig model for organisering og prioritering af, hvilke tolkeområder der indgår i løsningsmodellen Sikre klare kriterier for tildeling af tolkebistand på tværs af sektorområder indenfor de sektorområder, der i dag er dækket af Det Sociale Tolkeprojekt, samt etablere en mekanisme inden for den afsatte bevilling, der sikrer at der kan ydes et rimeligt niveau af tolkebistand i alle årets 12 måneder Sikre en hensigtsmæssig struktur, således at priskonkurrence på tolkeydelser bliver understøttet Forslaget skal indeholde en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af forslaget. Desuden skal det beskrives, hvordan forslaget stiller sig i forhold til eksisterende tolkeordninger, herunder forvaltningslovens 7. Merudgifter i forbindelse med forslag til revision af tolkeordningen søges af Velfærdsministeriet finansieret af satspuljen for 2009 med en økonomisk ramme på maks. 25 mio. kr. årligt udover den eksisterende bevilling på 13 mio. kr. Såfremt merudgifter til en 2

3 fælles tolkeløsning ikke tilgodeses i 2009, vil forslaget til revision skulle afholdes inden for den eksisterende bevilling på 13 mio. kr. samt ved medfinansiering fra de involverede ministerier indenfor eksisterende rammer. Den tværministerielle arbejdsgruppe består af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Formandskabet varetages af Velfærdsministeriet. Arbejdet forventes afsluttet senest primo Det er i øvrigt forudsat, at arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der er indhentet gennem Det Sociale Tolkeprojekt, samt i Danske Døves Landsforbunds udredning af tolkeområdet, som var forventet offentliggjort i september Efter en længere forsinkelse er udredningen blevet offentliggjort i april Det Sociale Tolkeprojekt har siden 2000 afdækket og dokumenteret de områder, hvor mennesker med hørehandicap oplevede et udækket behov for tolk. Projektet har samtidig udviklet og afprøvet en enkel bestillings- og bevillingsprocedure på tolkeområdet. Disse erfaringer er det primære grundlag for arbejdsgruppens arbejde med at udvikle en fælles tolkeløsning. Danske Døves Landsforbund har gennem Arbejdsmarkedsstyrelsens del af satspuljeaftalen fået midler til en udredning af tolkeområdet. Udredningen er nærmere beskrevet i kapitel fem. Udredningens anbefalinger er blevet inddraget som en del af det faglige grundlag, der ligger til grund for forslaget om en fælles tolkeløsning. I forbindelse med trækning af lovforslaget om tolkning ved sociale aktiviteter blev det desuden forudsat, at Det Sociale Tolkeprojekt på baggrund af en nærmere fastsat bevilling i et vist omfang skal dække tolkning i 2009 efter de nuværende retningslinjer for projektet. Udvalget om en fælles tolkeløsning har løbende drøftet Det Sociale Tolkeprojekt i 2009, ligesom Center for Døve og styregruppen for Det Sociale Tolkeprojekt har været involveret i tilrettelæggelsen af projektet i Dækning af tolkning gennem Det Sociale Tolkeprojekt i 2009 er beskrevet i bilag Baggrund for den fælles tolkeløsning 2.1 Det Sociale Tolkeprojekt Det Sociale Tolkeprojekt er et satspuljefinansieret projekt, der siden 2000 har tilbudt mennesker med et hørehandicap tolk til sociale aktiviteter samt til andre aktiviteter, hvor mennesker med et hørehandicap oplevede at have et udækket behov for tolkning. En liste over tolketimeforbruget i Det Sociale Tolkeprojekt i 2007 fordelt på tolkeområder fremgår af bilag 1. Baggrunden for projektet var, at mennesker med et hørehandicap oplevede at have problemer med at få bevilget og stillet tolk til rådighed, når de fandt det nødvendigt. Det var der flere årsager til. Blandt andet oplevede mennesker med et hørehandicap at have et behov for tolk til aktiviteter, hvor der ikke var hjemmel til at dække tolkningen indenfor den enkelte sektor. Endvidere var der problemer med lang sagsbehandlingstid i sager om bevilling af tolk, ligesom det var svært at skaffe nok uddannede og kvalificerede tolke. 3

4 Det Sociale Tolkeprojekt havde oprindeligt to overordnede formål: At afdække og dokumentere de aktiviteter, hvor mennesker med et hørehandicap oplevede at have behov for tolkning, med henblik på at etablere permanente ordninger for tolkning til mennesker med et hørehandicap. At udvikle en enkel bestillings- og bevillingsprocedure, der fritog den enkelte med et hørehandicap fra det administrative besvær ved at søge om og bestille tolk. Målgruppen for projektet er mennesker med hørehandicap, hvilket omfatter døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede, der ikke ved hjælp af høretekniske hjælpemidler kan kommunikere frit og utvungent med omverdenen, og derfor i varierende omfang har et behov for tolkning. Projektets organisering Det Sociale Tolkeprojekt blev oprindeligt finansieret over satspuljeaftalen for 1999 med 5 mio. kr. i 1999 og 10 mio. kr. i de følgende tre år. Projektet fik herefter i 2004 en permanent bevilling på 13 mio. kr. om året på Finansloven, som blandt andet skulle bruges til at gøre muligheden for tolkning ved sociale aktiviteter permanent. Center for Døve er budgetansvarlig for projektet. Der er etableret en styregruppe, med deltagelse af Indenrigs- og Socialministeriet, Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB), Danske Døves Landsforbund (DDL) og Høreforeningen. Indenrigs- og Socialministeriet varetager formandskabet. Styregruppens opgaver er at følge og rådgive projektet i gennemførslen af projektet, herunder koordinere indsatsen og drøfte overordnede retningslinjer for administration af projektet. Projektet har som hovedformål at bevilge og formidle tolkning til mennesker med et hørehandicap til aktiviteter, hvor vedkommende oplever at have behov herfor. Der bevilges således tolk i det omfang, en person med et hørehandicap oplever at have behov for tolk. Der bevilges udelukkende tolk til aktiviteter, hvor der ikke er anden hjemmel til at give tolk. Der bevilges således ikke tolkning til aktiviteter, hvor fx Undervisningsministeriets eksisterende ordning om tolkning i forbindelse med uddannelse, dækker tolkningen. Der kan dog bevilges tolk på enkeltområder, hvor der er anden hjemmel til at dække tolk, men i disse situationer vil projektet efterfølgende søge at få refunderet udgifterne til tolk hos den relevante myndighed. Der var opringeligt ikke begrænsninger på hvor mange tolketimer, hver enkelt person kan få. Dog kunne der max bevilges 5 timers tolkning til den enkelte aktivitet pr. gang. I projektet er etableret delprojekt 2, der informerer om muligheden for og fordelen ved at bruge tolk i kommunikationen med andre, herunder skrivetolk for fortrinsvist ældre brugere, der ikke benytter tegnsprog. Hertil kommer delprojekt 3, som er et informationsprojekt rettet mod døvblinde. Forbrug af tolk i Det Sociale Tolkeprojekt Forbruget af tolk har været støt stigende siden projektets start. I 2006 bad det daværende Socialministerium derfor satspuljeordførerne om en omprioritering af midler, så der blev overført yderligere 6 mio. kr. til projektet for at finansiere det øgede behov for tolkning. Regnskabet for 2006 viste dog, at forbruget kunne dækkes indenfor den oprindelige ramme, hvorfor de ekstra midler blev overført til Projektet formidlede i 2007 tolkning til 1300 enkeltbrugere samt 800 tolkninger til grupper. Her slog det stigende forbrug igennem, og regnskabet for 2007 viste, at der i alt var brugt ca. 4

5 19 mio. kr. alene på tolkning. Hertil kommer udgifter til administration og projektstyring. Stigningen i tolk blev finansieret ved overførsel af midler fra tidligere år. Antal tolketimer Årlig stigning i procent Samlede tolkeudgifter Årlig stigning i procent Tolkeudgifter i gennemsnit pr. time Årlig stigning i procent * kr. 589 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 935 kr kr. -4 Stigning i forbruget af tolk i 2008 I 2008 betød en markant stigning i både efterspørgsel og pris på tolkning, at bevillingen for 2008 på 13 mio. kr. blev opbrugt i løbet af de første tre måneder. Der blev derfor indført et midlertidigt stop for bevilling af tolk i Det Sociale Tolkeprojekt den 11. april Efter aftale med satspuljepartierne blev det besluttet at tilføre projektet yderligere 10,2 mio. kr. for at sikre, at mennesker med hørehandicap havde adgang til tolk til de vigtigste aktiviteter i resten af Den 15. maj 2008 blev der igen åbnet for bevilling af tolk ud fra en prioriteret liste over tolkninger, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Døve og Velfærdsministeriet. Det blev ligeledes besluttet, at det daværende Velfærdsministerium skulle modtage månedlige forbrugsopgørelser med henblik på at sikre, at forbruget af tolk holdt sig indenfor budgettet. Forbrugsopgørelserne giver samtidig mulighed for løbende at vurdere, om der indenfor den økonomiske ramme var mulighed for at åbne mere op for tolkning. Det gav anledning til, at der i juli 2008 blev åbnet for bevilling af tolk til kørekortundervisning til personer, der var i gang med et kørekortforløb inden den midlertidige lukning af bevilling af tolk i projektet. Ligeledes blev der i oktober 2008 åbnet for bevilling af tolk til møder og sociale arrangementer i handicaporganisationerne. I forhold til tolkning til sociale aktiviteter som fx familiefester blev der indført en begrænsning, der betød, at der maks. kunne bevilges tre timers tolkning pr. aktivitet. Samme begrænsning blev indført i forhold til sociale arrangementer i handicaporganisationerne, hvor der maks. 1 Projektet startede i august Øget efterspørgsel efter tolk gjorde det i perioden 21. september 2006 til 6. oktober 2006 nødvendigt at overvåge forbruget af tolk. Det blev derfor besluttet, at der i en periode kun kunne bevilges tolk én uge fra bestillingsdatoen 5

6 kunne bevilges tolkning til tre timers tolkning pr. arrangement, dog op til seks timers tolkning pr. arrangement for døvblinde. Desuden blev det besluttet at skærpe styringen af projektet for at sikre, at midlerne blev fordelt mest hensigtsmæssigt. Det blev besluttet at stille krav om, at tolkebrugeren skal oplyse cpr-nummer ved bestilling af tolk med henblik på at registrere, hvor mange timer den enkelte tolkebruger benytter. For at sikre, at det udførte timeantal er i overensstemmelse med det fakturerede, skal tolkebrugeren efterfølgende attestere, at tolkningen er udført. Herefter gennemfører Det Sociale tolkeprojekt en stikprøvekontrol af, om tolkningen gennemføres i overensstemmelse med det oplyste Det Sociale Tolkeprojekt i 2009 I satspuljeaftalen for 2009 blev der afsat yderligere 25 mio. kr. årligt til dækning af tolkning i Det Sociale Tolkeprojekt i 2009 samt til finansiering af den fælles tolkeløsning fra 2010 og frem. Der blev derfor besluttet at foretage en markant udvidelse af dækning af tolkning i Det Sociale Tolkeprojekt i 2009, set i forhold til den begrænsede dækning af tolkning i Det Sociale Tolkeprojekt i andet til fjerde kvartal af Bilag 2 viser dækning af tolkeområder i Det Sociale Tolkeprojekt i 2009 set i forhold til dækning af tolkeområder i Det Sociale Tolkeprojekt i sidste kvartal af Kravene om styring af projektet, herunder krav om oplysning af cpr-nummer samt indførelse af stikprøvekontrol, blev videreført i Kravet om, at der maksimalt kunne bestilles tolk en måned frem i tiden, blev ophævet Prisfastsættelse i Det Sociale Tolkeprojekt De fleste tolkeformer udføres af tolke, der har gennemført en fire-årig tegnsprogstolkeuddannelse under Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation. Center for Døve er prisledende på området. Center for Døve oplyser, at prisen på en tolkning er fastsat efter Center for Døves faktiske omkostninger ved tolk. Taksten for en tolkning er af Center for Døve fastsat efter en zoneopdeling, hvor der er foretaget en beregning af, hvor tolkninger geografisk er centreret. Prisen for tolkningen inkluderer transporten til den enkelte zone, og der betales således ikke særskilt for transport. Zoneprisen opkræves de første fire timer af en tolkning, herefter betales efter zonepris 1. Center for Døve har oplyst, at den nuværende zoneopdeling betyder, at ca. 80 % af alle tolkninger finder sted indenfor zone 1, altså den billigste zone. Zonepriserne tager udgangspunkt i Center for Døves fem regionale kontorer, der ligger i henholdsvis Ålborg, Århus, Fredericia, Odense og København. Zonerne opgøres efter postnumre således, at tolkninger i et postnummer tæt på et af Center for Døves regionale kontorer betales efter takstzone 1, mens tolkninger i postzoner længere væk fra kontoret tolkes efter takstzone 2 eller 3, afhængig af afstanden fra det regionale kontor. Zonetaksterne benyttes på nuværende tidspunkt af alle tolkevirksomheder med udgangspunkt i Center for Døves regionale kontorer, uanset den enkelte tolkevirksomheds placering. Hos Center for Døve kan en tolk gennemsnitlig tolke aktivt 20 timer ud af 37 timers ansættelse om ugen, da der går tid til forberedelse af tolkningen og transport. Efterspørgslen efter tolk er endvidere meget ujævnt fordelt over året, blandt andet fordi tolkning til uddannelse under Undervisningsministeriets ordning, som primært finder sted mellem februar og maj og igen fra september til december, udgør en stor del af de samlede 6

7 tolkninger i Center for Døve. Den lavere efterspørgsel efter tolk resten af året betyder, at de tolke, der er ansat i Center for Døve, ikke er fuldtidsbeskæftiget med tolkning hele året. Center for Døve har dog valgt at have tolkene fastansat hele året for at bevare den opnåede kompetence på tolkeområdet. Pr. 1. september 2007 var prisen for en tolkning i zone 1 opgjort til 770 kr. pr. time, prisen i zone 2 var kr. pr. time, og prisen i zone 3 var kr. pr. time. Dertil kommer et tillæg for tolkning i weekender og helligdage på 150 kr. pr time, mens tolkninger efter kl. 17 om aftenen og før kl. 7 om morgenen koster 80 kr. ekstra pr. time. Krævende tolkeopgaver udløser et tillæg på 125 kr. pr time, mens der til akuttolkninger minimum opkræves betaling for fire timers tolkning. En krævende tolkning kan fx være en tolkning til en konference, en retshandling eller kirkelige handlinger. Taksten for skrivetolke er pr. 1.januar ,00 kr. i timen. Fra den 1. april 2009 er priserne ændret, så prisen for en tolkning i zone 1 er 695 kr. pr. time, prisen i zone 2 er 920 kr. pr. time og prisen i zone 3 er kr. pr. time. Priserne for tillæg forbliver uændret Tolkeformer i Det Sociale Tolkeprojekt Der anvendes forskellige tolkeformer afhængig af den enkeltes funktionsnedsættelse samt hvilket sprog, der er vedkommendes modersmål, dansk eller tegnsprog. Nedenfor følger en gennemgang af de tolkeformer, der anvendes i Det Sociale Tolkeprojekt. Tegnsprogstolkning bruges primært af døve. Tegnsprogstolken tolker simultant fra dansk talesprog til tegnsprog - og omvendt. Tegnsprog er et visuelt sprog med egen grammatik og syntaks. Tolkning på tegnstøttet dansk bruges primært af døvblevne og hørehæmmede. Det danske sprogs normale udtale understøttes med tegn. MHS-tolkning bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede i mindre forsamlinger eller ved kommunikation på tomandshånd. I MHS-tolkning anvendes hånd- og mundbevægelser til at vise udtalen af lydene. Taktiltolkning bruges af tegnsprogede døvblinde. Med hånden følger den døvblinde tolkens hånd- og armbevægelser. Kommunikationen er baseret på tegnsprog. Taletolkning bruges af døvblinde tolkebrugere med en hørerest, der gør det muligt at anvende høreforstærkeranlæg. Tolken taler i en mikrofon, der er koblet på tolkebrugerens høreforstærkeranlæg. Anvendes oftest i større forsamlinger som ved fx foredrag. Dertil kommer to skrivetolkeformer, som formidles gennem Høreforeningen. Kravet til skrivetolkene er, at de besidder en hurtig skrivehastighed og har gennemført et kursus i Høreforeningen. Skrivetolkning bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede. Dansksprogede døvblinde med en synsrest kan også anvende skrivetolkning. Tolken skriver det talte ind på en computer, og den døvblevne eller hørehæmmede læser det talte på en skærm. Tolken sammenfatter ofte undervejs, da det ikke altid er muligt at skrive/læse i samme tempo, som der tales. Denne tolkeform bruges ofte til møder og i større forsamlinger. Punktskrifttolkning bruges primært af døvblinde tolkebrugere, der ikke kan tegnsprog. Tolken skriver ind på en computer, og den døvblinde aflæser det skrevne på en punktlæseliste. Da læsehastigheden som punktbruger er lav, skriver tolken i resumeform. 7

8 Nedenstående tabel viser et overblik over hvor mange tolketimer, den enkelte tolkevirksomhed udførte i uge 1 til 35 i Tolkevirksomhed Tolketimer CfD/Fredericia 1321 CfD/Århus 352 CfD/Ålborg 218 Høreforeningen 2602 Jysk Tolkeservice 237 TC-DK, København 659 TCDK, Odense 313 TC-DK, Århus 1385 Signboard 166 Brohusgade 438 BHF 0 Hands Up 26 Syddansk Tolkeservice 472 Charlotte Dohm 51 Lee Bonnesen 148 Midtjyllands Tolkecenter 166 Riinette Askgaard 149 Tegnsprog. ABC 0 Tina Moesby 88 Dorte Marie Larsen 47 Louise Reeves 147 Mads Bulken 201 Malene Løvenkjær 25 Pernille Clem 91 Viscom 9 Vibe Michelsen 18 Bente Anker 161 Gitte Kastoft 243 Gitte Möhring 206 Lene Möhring 37 Marlene B. Larsen 97 Nordsjællands TC 8 TolkeKom Forudsætninger for den fælles tolkeløsning 3.1 Handicappolitiske grundprincipper Dansk Handicappolitik tager udgangspunkt i fire grundprincipper: Ligebehandlingsprincippet Princippet om ligebehandling indebærer, at alle sikres lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. Ligebehandling er altså ikke at behandle alle lige men at sikre alle lige muligheder. Det gøres ved at sikre tilgængelighed til samfundet, gennem sektoransvarlighedsprincippet, 8

9 og samtidig sørge for individuel eller kollektiv kompensation for den enkeltes funktionsnedsættelse, med henblik på at sikre et lige udgangspunkt. Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker med funktionsnedsættelser en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med henblik på at afhjælpe og begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt. Sektoransvarlighedsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at de myndigheder, organisationer eller virksomheder, der har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet indebærer, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Det indebærer, at tildelingen af kompensation principielt er gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue. 3.2 Internationale konventioner FN konvention Danmark har underskrevet FN s internationale handicapkonvention, som er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse med henblik på at opnå lige muligheder og samme rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelser som alle andre. Den 22. april 2009 fremsatte Indenrigs- og Socialministeren beslutningsforslag om, at konventionen skulle ratificeres. Konventionen er nærmere beskrevet i bilag Tolkninger i henhold til sektoransvarlighedsprincippet Som nævnt i kommissoriet for udvalget er det et krav, at den fælles tolkeløsning skal sikre klare kriterier for tildeling af tolkebistand på tværs af sektorområder indenfor de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Forvaltningslovens 7 Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at tilgængelighed for mennesker med et handicap, så vidt det er muligt, skal sikres på det generelle plan. 3 Et eksempel på, at tolkninger er sikret på det generelle plan er forvaltningslovens 7, hvorefter en myndighed har pligt til at rådgive og vejlede inden for sit eget område. Forvaltningslovens 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde. Det antages 4, at forvaltningslovens 7 omfatter en pligt til at sørge for at betale for tolkebistand, når en person, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt, er i kontakt 3 Jf. Princip og virkelighed om sektoransvar i handicappolitikken s Jf. vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område 9

10 med en forvaltningsmyndighed. Dette gælder også for personer, der som følge at et høre-, syns- eller talehandicap har behov for tolkebistand. Forvaltningslovens 7 gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, herunder alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den statslige eller kommunale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller råd eller særlige forvaltningsenheder. 5 Den vejledningspligt, der følger af forvaltningslovens 7, gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. 6 Det antages dog at følge af god forvaltningsskik, at der også med hensyn til forvaltningsmyndighedens udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning er pligt til at yde borgerne fornøden vejledning om de regler, der gælder indenfor det pågældende forvaltningsområde. 7 Tolkeordninger i de enkelte sektorer Udover at sikre tilgængelighed på det generelle plan skal tilgængelighed også medtænkes i de enkelte sektorers tilrettelæggelse af sektorens ydelser. Det gælder også i de tilfælde, hvor tilgængelighed for mennesker med handicap kræver særlig støtte. Et eksempel på dette er beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet, hvor den eksisterende lovgivning på området sikrer, at mennesker med et hørehandicap har adgang til den tolkning, der betyder, at det er muligt at kommunikere ubesværet med personer, der benytter talesprog, i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse. De eksisterende tolkeordninger i de forskellige sektorer er nærmere beskrevet i bilag 3, som beskriver tolkeordninger efter forvaltningslovens 7 samt de enkelte sektorers øvrige ordninger. Behov for en organisatorisk løsning på tværs af sektorer Det Sociale Tolkeprojekt har vist, at der er en række områder, hvor mennesker med hørehandicap oplever et udækket behov for tolk. En del af disse tolkninger er allerede omfattet af de enkelte sektorers eksisterende tolkeordninger eller af forvaltningslovens 7, og der er således udelukkende behov for at præcisere ansvaret. Der er samtidig en del tolkninger, som den ansvarlige sektor mener, bør dækkes, men som ikke er omfattet af eksisterende lovgivning, og hvor der ikke på nuværende tidspunkt er en eksisterende struktur, der kan håndtere visitation til og bevilling af tolk. Ifølge princippet om sektoransvar er det den enkelte sektor, der har ansvaret for at opbygge en struktur for visitation til og bevilling af de tolkninger indenfor sektorens område, som sektoren vil dække. For at forhindre, at tolkebrugeren selv skal foretage vurderingen af hvilken sektor, der var ansvarlig for tolkningen i det konkrete tilfælde, er det hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at give tolkebrugeren én indgang til tolkningen uafhængigt af hvilken sektor, der er ansvarlig. Den fælles tolkeløsning skal på den baggrund opbygge en organisatorisk struktur, der kan håndtere visitation til og bevilling af tolk på tværs af sektorer. Den fælles tolkeløsning er dermed ikke et brud på princippet om sektoransvarlighed. Den fælles tolkeløsning er udelukkende en administrativ organisation for visitation til og bevilling af tolk til aktiviteter, som den ansvarlig sektor mener bør, dækkes, men som ikke dækkes af forvaltningslovens 7 eller andre tolkeordninger på de enkelte sektorers områder. 5 Vejledning om forvaltningsloven, punkt 5. 6 Vejledning om forvaltningsloven, punkt Vejledning om forvaltningsloven, punkt

11 Det vil i overvejende grad være tolkninger, der er individforankret, og således ikke naturligt kan dækkes via institutionsbaseret tolkning, fx i forbindelse med uddannelse. Den fælles tolkeløsning vil derudover dække tolkninger indenfor de enkelte sektorers områder, hvor sektoren ikke har en eksisterende lovgivning eller ordning om dækning af tolk, men hvor der er enighed om, at der skal ydes tolkebistand. Nedenstående figur illustrerer, hvordan tolkninger i henhold til sektoransvarlighedsprincippet fremover vil blive dækket. Tolkninger i henhold til princippet om sektoransvar Tolkninger, der dækkes af eksisterende tolkeordninger i den enkelte sektor Tolkninger, der dækkes som følge af forvaltningslov ens 7 Sektortolknin ger, som besluttes dækket via den fælles tolkeløsning Bilag 4 indeholder en beskrivelse af særordninger i de enkelte ministerier samt en beskrivelse af hvilke tolkninger i de enkelte ministerier, der er omfattet af forvaltningslovens 7. Afsnit 7.2 indeholder udvalgets forslag til hvilke aktiviteter, der bør omfattes af den fælles tolkeløsning. I satspuljeaftalen for 2009 er der afsat en ramme på 25 mio. kr. til finansiering af den fælles tolkeløsning. Dertil kommer den oprindelige årlige bevilling til tolkning ved sociale aktiviteter på 13 mio. kr. PL- reguleret betyder det, at der i 2010 er 40,3 mio. kr. til den fælles tolkeløsning. Det er en forudsætning for den fælles tolkeløsning, at finansieringen kan holdes indenfor denne ramme, herunder organisering og finansiering af den nødvendige bevillings- og bestillingsstruktur samt betaling af tolketimer. Samtidig skal den fælles tolkeløsning kunne håndtere udviklingen af fremtidige ydelser som fx fjerntolkning. Det er desuden en forudsætning, at alle etableringsudgifter i forbindelse med den fælles tolkeløsning holdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Hertil kommer de midler, der blev afsat i satspuljeaftalen for 2008 til oprettelse af en tolkeportal og til forsøg med fjerntolkning. Der blev i alt afsat 8,3 mio. kr. i 2009 (10-PL 8,6) og 3,8 mio. kr. i (10-PL 3,9) til oprettelse af en tolkeportal. Samtidig blev der afsat 4,0 mio. kr. i (10-PL 4,2) til forsøg med fjerntolkning. 11

12 4. Tolkeudredningen 4.1 Formål med tolkeudredningen Ifølge tolkeudredningen var formålet med tolkeudredningen var for det første at opnå viden om de faktuelle forhold på tolkeområdet. Dette gøres ved at kortlægge anvendte ressourcer samt nuværende og fremtidigt behov for tolk herunder under hensyntagen til fx cochlear implantat (CI). For det andet har det været hensigten at analyse og vurdere den nuværende organisering af tolkeområde i forhold til prissætning, aftaleforhold og bevillingspraksis, herunder på tværs af sektorområder og i sammenligning med fremmedsprogstolkning. 4.2 En kort præsentation af tolkeudredningens konklusioner Faktuelle forhold om tolkeområdet Nedenfor følger et kort resume af tolkeudredningens konklusioner i forhold til en række faktuelle forhold omkring tolkeområder. Forbrug af tolk Ifølge tolkeudredningen blev der i 2008 i alt tolket ca timer fordelt på en tolkebrugergruppe på personer. Det svarer til samlede offentlige udgifter til tolkning på mellem 135,8 og 162,4 mio. kr. årligt. Tallene dækker dog over stor variation og usikkerhed, da der er stor forskel på kendskabet til udgifterne til tolkning på de forskellige områder. De mest præcise tal er opnået på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og gennem Det Sociale Tolkeprojekt. Nuværende udækket behov for tolkning Tolkebrugerne oplyser at have et udækket behov for tolk på ca timer om året. Heraf er timer en følge af mangel på tolke, der kunne dække opgaven. Det betyder, at tolkebrugerne oplever et udækket behov for tolk timer om året. I rapporten bemærkes det, at undersøgelsen er gennemført på et tidspunkt, hvor Det Sociale Tolkeprojekt var underlagt nogle begrænsninger på hvilke aktiviteter, hvortil der kunne gives tolk gennem projektet. Fremtidig behov for tolk I rapporten beskrives det, at der forventes en lille stigning i forbruget af tolk som følge af samfundets generelle udvikling, men det har ikke været muligt at foretage en vurdering af denne forventning. Det forventes ikke, at der sker i tolkebrugergruppens størrelse før omkring år Fra 2018 og frem vil CI-operationerne betyde, at antallet af tolkebrugere i uddannelsessystemet vil falde. Samme tendens forventes at slå igennem på arbejdsmarkedet, men på et senere tidspunkt og langsommere end i forhold til uddannelsesområdet. Det understreges, at denne fremskrivning er baseret på en række usikkerhedsfaktorer, blandt andet manglende viden om hvilket behov for kommunikationsstøtte, som CI-opererede kan forventes at få i fremtiden. Nuværende organisering af tolkeområdet Nedenfor følger et kort resume af tolkeudredningens konklusioner i forhold til den nuværende organisering af tolkeområdet. Prissætning SU-styrelsens del af de samlede tolkeudgifter (ca. 30 %) er udbudsstyret, arbejdsmarkedsstyrelsens del af de samlede tolkeudgifter (ca. 40 %) er rammestyret i form af timebevilling pr. tolkebruger, og resten, herunder Det Sociale Tolkeprojekt, er ikke styret eller kun styret af en overordnet maksimumsramme. 12

13 En sammenligning af tolkning for mennesker med hørehandicap med fremmedsprogstolkning viser, at taksterne på tolkning for mennesker med hørehandicap er ca. 50 % højere end den højeste takst på fremmedsprogstolkning, ligesom transport takseres væsentlig højere. Bevillingspraksis Tolkebrugerne anvender i høj grad tolkeleverandørerne til hjælp ved ansøgning og bestilling af tolk. Ifølge tolkeudredningen mener tolkebrugerne generelt, at det ikke er svært at finde ud af, hvordan man søger og får bevilget tolk indenfor for Det Sociale Tolkeprojekt og i forbindelse med uddannelse og arbejde. Derimod vurderer flere, at det er svært at gennemskue hvordan man søger og får bevilget tolk på gennem de andre tolkeområder, fx på sundhedsområdet. 4.3 Udredningens anbefalinger Udredningen indeholder et kapitel med syv anbefalinger, som er udarbejdet på baggrund af udredningens konklusioner. Nedenfor følger en kort gennemgang af de syv anbefalinger i udredningen. 1. Interesseafklaring og ansvarsfordeling Der er behov for at adskille de forskellige aktørers interesser, herunder særligt en adskillelse mellem brugere, myndigheder, leverandører, uddannelsesinstitutioner, serviceinstitutioner og interesseorganisationer. Desuden er der behov for en afklaring af, hvem der har ansvaret på de enkelte områder. 2. Introduktion af instrumenter til priskonkurrence Der er behov for at stimulere priskonkurrence under hensyntagen til kvalitet og leveringssikkerhed. 3. Klarere bevillingsstruktur Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at det er besværligt for borgerne at finde ud af hvilken myndighed, der har ansvaret for at bevilge tolk på de enkelte områder. Der bør derfor indføres en klarere bevillingsstruktur, der sikrer tolkebrugeren så få indgange til tolkning, som muligt. 4. Bestilling og leverancestyrende tolkeportal med valgmuligheder Valgfrihed på tolkeområdet har høj prioritet. Der er derfor behov for en form for styring af tolkeleverandørerne, som sikrer, at tolkebrugerne kan foretage et valg mellem tolkeleverandører. 5. Selvforvaltede rammebevillinger til visse sociale tolkebehov Selvforvaltede rammebevillinger giver tolkebrugerne mulighed for selv at prioritere, hvilke aktiviteter det er vigtigst at få tolk til. 6. Differentiering af tolkekompetencer og niveau Der er stor forskel på tolkenes kompetencer og træning, og dermed stor forskel på kvaliteten af tolkningerne. Det anbefales derfor at indføre en differentieret prisfastsættelse, så tolkene aflønnes i forhold til deres kompetencer. 7. Den digitale tolkning kan lanceres bredt. Digital fjerntolkning bør introduceres som tilbud. 13

14 5. Fremtidens krav og muligheder ved tolkning 5.1 Fjerntolkning Mennesker med hørehandicap benytter i stigende grad billedfladen på en videomobiltelefon til at kommunikere med hinanden på tegnsprog. Denne teknik bliver i Danmark på forsøgsbasis brugt til afprøvning af fjerntolkning, mens andre lande blandt andet Sverige i flere år har tilbudt fjerntolkning til mennesker med hørehandicap. Fjerntolkning betyder, at en person med hørehandicap kan ringe op til en central, hvor der sidder en tolk. Tolken kan herefter via det almindelige telefonnet videreformidle opkaldet til en hørende. Tolken oversætter fra tegnsprog til talesprog over telefonen. Fordelen ved systemet er, at tolken sparer tid og omkostninger på transport, mens tolkebrugeren drager fordel af, at tolkningen er fleksibel og kan benyttes uden forudgående bestilling. Ifølge IT- og Telestyrelsen er den fornødne teknologi til fjerntolkning allerede tilstede. Dette er nærmere beskrevet i bilag 4. Der er dog en række andre aspekter, der skal afklares i forhold til brug af fjerntolkning i den fælles tolkeløsning. For det første skal det afklares hvilke tolkninger i den fælles tolkeløsning, der med fordel kan dækkes som fjerntolkning. I forhold til en række aktiviteter er det umiddelbart, at fjerntolkning kan være en fordel, blandt andet som følge af fleksibiliteten. Eksempelvis ved akut opstået behov for læge vil det således være en fordel, hvis tolken ikke først skal bruge tid på transport. For det andet skal det sikres, at fjerntolkning i den fælles tolkeløsning kun dækker tolkninger, der er omfattet af den fælles tolkeløsning. Da fjerntolkning finder sted umiddelbart, vil det være tolken, der i det konkrete tilfælde skal vurdere, om tolkningen er omfattet af den fælles tolkeløsning. For at sikre tolkebrugerens retssikkerhed kræver det faste retningslinjer for tolkens vurdering. For det tredje er det en forudsætning for fjerntolkning, at tolkebrugeren råder over det nødvendige udstyr i form af en videotelefon. Der er behov for at afklare, hvorvidt en videotelefon kan bevilges som et hjælpemiddel over den sociale lovgivning. Det er derfor vurderingen, at der er behov for at gennemføre et forsøg med fjerntolkning i regi af den fælles tolkeløsning med henblik på afklaring af potentialet for brug af fjerntolkning. 5.2 Ændrede behov for tolkning Tolkeudredningen har påvist, at efterspørgslen efter tolk er steget de seneste år på tværs af sektorområder. 8 I Tolkeudredningen vurderes det, at årsagen hertil skal findes i en udvidet adgang til tolk i Det Sociale Tolkeprojekt samt en generel stigning i efterspørgslen efter og forbruget af velfærdsydelser, og at der således på kort sigt ikke kan forventes et fald i efterspørgslen efter og behovet for tolk. På lidt længere sigt er det vurderingen, at behovet for tegnsprogstolkning vil blive påvirket af, at personer med hørehandicap har adgang til at få indopereret et cochlear implantat (CI), som kan give personen en kunstig hørelse. Det betyder, at en del mennesker med massive hørehandicap har mulighed for at optræne en hørelse og udvikle et talesprog, der betyder, at de ikke længere har behov for en tegnsprogstolk i kommunikationen med andre. 8 Tolkeudredning (2009:47) 14

15 I tolkeudredningen vurderes det på baggrund af flere uafhængige kilder, at de fleste børn med hørehandicap, der får indopereret et CI tidligt i deres opvækst, vil blive en del af den hørende verden, og derfor ikke være brugere af tegnsprog. Der er dog fortsat usikkerhed om, hvorvidt personer med CI får brug for anden form for hjælp til kommunikation, og dermed fortsat kan have behov for tolk i visse situationer. I Tolkeudredningen vurderes det, at der på uddannelsesområdet vil ske et fald i tolkebrugergruppen, der benytter tegnsprog, fra Faldet i tolkebrugergruppen på arbejdsmarkedsområdet og sociale tolkninger vil ske senere og langsommere. Det er dog svært at lave en egentlig fremskrivning af ændringen i behovet for tolk som følge af effekten af CI-operationer. 6. Anbefalinger til en ny fælles tolkeløsning 6.1 Personkredsen for tolkning Det foreslås, at målgruppen for lovforslaget er mennesker med et hørehandicap, herunder døvfødte, døvblevne, døvblindefødte, døvblindeblevne, stærkt hørehæmmede eller andre, der har mistet hørelsen i en sådan grad, at det er nødvendigt med tolk for at kommunikere med andre. Med tolk forstås tolkning i form af tegnsprogstolk, tegn-til-taletolk, taktiltolk, skrivetolk og andre former for tolkning, som kan hjælpe personer med et hørehandicap til at kommunikere med andre. Målgruppen for den fælles tolkeløsning foreslås således at være identisk med målgruppen for Det Sociale Tolkeprojekt ligesom tolkeformerne svarer til Det Sociale Tolkeprojekt. 6.2 Tolkninger i den fælles tolkeløsning Den fælles tolkeløsning skal dække tolkning på alle de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. De tolkeområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt, spænder dog meget bredt. En del af tolkninger er afgørende for, at mennesker med hørehandicap kan deltage på lige fod med alle andre i samfundet. Et eksempel på dette er tolkning ved forældremøder eller valgmøder. For at sikre, at mennesker med hørehandicap kan deltage på lige fod med alle andre i samfundet, er det nødvendigt, at der er ubegrænset adgang til tolkning på disse områder. Den fælles tolkeløsning skal derfor dække tolkning i ubegrænset omfang til aktiviteter, der er nødvendige for, at mennesker med hørehandicap kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Nedenstående liste er en liste over de aktiviteter, hvortil tolkning vil blive dækket af den fælles tolkeløsning i ubegrænset omfang. Listen skal læses således, at kategorier markeret med understregning er udtømmende, det vil sige, at det er de kategorier, hvortil der kan ydes ubegrænset tolk gennem den fælles tolkeløsning. De ikke understregne eksempler nedenunder er blot eksempler på de ovenstående kategorier. En undtagelse er dog kategorien andet, som i alle tilfælde er udtømmende. Beskæftigelse Møde med fagforeninger og A-kasse Melde ledighed, udfylde blanketter 15

16 Vejlednings- og rådighedssamtaler Informationsmøder for ledige Jobsøgningskurser CV og jobprofil Efterløn Sager vedrørende arbejdsskader og fyring Andet (udtømmende) Jobsamtale for personer, der er i beskæftigelse Åbne informationsmøder om beskæftigelse Samtaler om elev- og praktikpladser Bierhverv ud over 37 timer Tolkning til tegnsprogsundervisning på arbejdspladsen Klubmøder på arbejdspladsen (fagforeningsmøder) Justits Advokathjælp Advokatbistand i forbindelse med en konkret retssag Formøder til retsmøder Advokatbistand ikke i forbindelse med en konkret sag Civilretssager Møde i civilretten Bisidder i civilretten Indkaldelse som værge Skilsmissesager Advokatbistand Afhøring i ret Fogedret Møder vedrørende gæld og gældssanering Bisidder til møder Skifteret Møder vedrørende dødsfald, bodeling, arv Møde med notar Bisidder til møder Køreskole Teoriundervisning Glatbanekørsel Køretimer Førstehjælpskurser i forbindelse med kørekort Generhvervelse af kørekort og alkoholkurser i forbindelse hermed Bilsyn Folkekirken samt godkendte og anerkendte trossamfund Udøvelse af offentlig myndighed med borgerlig retsvirkning Borgerrettede religiøse handlinger Barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse, gudstjeneste, konfirmationsforberedelse og andre tilsvarende religiøse handlinger Andre religiøse handlinger 16

17 Indsættelse af præst Menighedsrådsarbejde Deltagelse i meningsrådsmøder Deltagelse i ansættelsessamtaler og andre udvalgsmøder Sundhed (når der ydes offentligt tilskud til ydelsen) Læge, speciallæge m.m. Konsultation hos læge Konsultation hos speciallæge (bl.a. psykiater) Konsultation hos øjenlæge og Statens Øjenklinik Konsultation hos vagtlægen Screening, ultralydsscanning og røntgen (offentlig) som foregår hos privat praktiserende speciallæge Tilskudsberettiget behandling hos tandlæge Psykolog Tilskudsberettiget konsultation hos psykolog Tilskudsberettiget deltagelse i gruppeterapi Fysioterapi m.m. Tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut Tilskudsberettiget behandling hos kiropraktor Samtale med hjemmesygeplejerske Tilskudsberettiget behandling hos fodterapeut Kommunale sundhedstilbud (efter sundhedsloven) Konsultation hos skolelæge og skoletandpleje (samt omsorgstandpleje) Tandregulering Deltagelse i rygeafvænningskurser Vejledning hos diætist Deltagelse i informationsmøder og kurser omkring egen sygdom som led i patientuddannelseskursus (hospital offentlig) Pårørendes deltagelse i informationsmøder og kurser omkring sygdom som led i patientuddannelseskursus (hospital offentlig) Deltagelse i ryg- og svømmehold når det sker som led i et genoptræningsforløb Behandling for misbrug - når det ydes efter sundhedsloven Deltagelse i mødregruppe uden deltagelse af sundhedsplejerske Undervisning Skole- og fritidsordning (privat og offentlig) Besøg på skoler og fritidshjem før optagelse Barns 1. skoledag Støtteberettigede uddannelser Information og vejledning før studiestart Andet (udtømmende) FVU AVU 17

18 Danskuddannelse til voksne udlændinge Sociale aktiviteter Aktiviteter i dagtilbud Deltagelse i forældrearrangerede aktiviteter i dagtilbud Besøg i daginstitution før optagelse Deltagelse i bestyrelsesmøde i dagtilbud og forældrerådsarbejde Deltagelse i legestueaktiviteter Skole- og fritidsordning (privat og offentlig) Deltagelse i forældrearrangerede aktiviteter på skoler og fritidshjem Forældrekonsultationer, som ikke dækkes via anden lovgivning Møder i handicaporganisationer Politiske arrangementer Deltagelse i politiske arrangementer og møder Grundejer- og beboerforeninger Møder og generalforsamling Rådgivning hos bank, pensionskasse m.m. Rådgivning og vejledning hos bank Rådgivning og vejledning i pensionskasse Rådgivning og vejledning i forsikringsselskab Rådgivning og vejledning hos kreditforeninger Rådgivning og vejledning hos revisor Oplysning og information Information om brug af tolk, tolkebrugerdage, tolkebrugerkursus Tolkning af brugsvejledning, ansøgningsskema m.m. Møder, arrangeret af offentlige myndigheder Offentlige borgermøder, foredrag, konferencer og fyraftensmøder Andet (udtømmende) Visumansøgning på ambassade/konsulat Syn af lejlighed Synsprøve hos optiker Bedemand Interview (TV, aviser, blade m.v.) Derudover er der en række aktiviteter, som er blevet dækket af Det Sociale Tolkeprojekt, som er af mere social, interessebaseret karakter. For at sikre, at tolkebrugeren selv kan prioritere hvilke aktiviteter, der er vigtigst for den enkelte, får hver tolkebruger ret til et antal timers tolkning, som tolkebrugeren selv kan forvalte. Bilag 5 indeholder en liste over tolkninger, der hidtil er blevet dækket i den fælles tolkeløsning, men som er dækket af en anden eksisterende tolkeordning. Bilag 6 indeholder en liste over tolkninger, som tolkebrugeren kan vælge af dække ved hjælp af den selvforvaltede ramme af timer. 7. Opgavevaretagelsen i den fælles tolkeløsning Den fælles tolkeløsning skal udføre følgende opgaver i forhold til den enkelte tolkebruger: 18

19 o Træffe en indledende og endelig afgørelse om, hvorvidt en borger, der søger om tolkning, er omfattet af målgruppen for den fælles tolkeløsning. Vedkommende vil herefter være registreret som tolkebruger i den fælles tolkeløsning. o Træffe konkret afgørelse om, hvorvidt en tolkning skal dækkes som ubegrænset tolkning eller skal dækkes ved hjælp af tolkebrugerens selvforvaltede ramme af timer. o Oplyse tolkebruger om godkendte tolkeleverandører til den konkrete aktivitet, hvortil tolkebrugeren er bevilget tolk. Tolkebrugeren bestiller selv tolk med dokumentation i afgørelsen. Derudover foreslås, at den fælles tolkeløsning fastsætter rammerne for udvikling og organisering af tolkeformer, fx i form af udvikling og organisering af fjerntolkning som tolkeform i den fælles tolkeløsning, forestå udbud og generel leverandørkontakt o. lign. Den fælles tolkeløsning skal ligeledes føre tilsyn med området. 7.2 Placering af opgaven Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen sikre, at mennesker med hørehandicap får en lovsikret rettighed til tolk. Det betyder, at afgørelsen om, hvorvidt en borger har ret til tolk på de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt, får karakter af en myndighedsopgave, da afgørelsen fastlægger borgerens rettigheder på grundlag af offentligretlige regler, vedtaget ved lov. Derfor gælder den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om, at myndighedsopgaven som udgangspunkt ikke delegeres til andre uden udtrykkelig hjemmel. 9 Det er en forudsætning for delegation af en myndighedsopgave til private, at opgaven er klart og entydigt fastlagt, så myndighedsopgaven ikke forudsætter egentlig fortolkning af loven. 10 Det er desuden en forudsætning, at opgaven ikke forventes at skulle undergå løbende ændringer fx som følge af koordinering af praksis. 11 Det er vurderingen, at afgørelsen om hvorvidt tolkning til en bestemt aktiviteter skal dækkes i ubegrænset omfang eller under den enkelte tolkebrugers selvforvaltede ramme af timer, er en kompleks afgørelse, der må forventes at undergå løbende ændringer som følge af koordinering af praksis. Samtidig er der behov for at foretage en klar adskillelse mellem myndigheden, der træffer afgørelse om tolkning, og den leverandør, der leverer tolkning i det enkelte tilfælde, for at sikre en klar rollefordeling. 12 Det Sociale Tolkeprojekt har oparbejdet en stor ekspertise i håndtering af tolkninger på de områder, der i dag hører under Det Sociale Tolkeprojekt, men er knyttet tæt til Center for Døve, der er leverandør af tolkning. Det samme gælder for leverandøren af skrivetolkning, der er tæt knyttet til Høreforeningen som handicappolitisk organisation. Det er på den baggrund vurderingen, at myndighedsopgaven i den fælles tolkeløsning er en opgave, der samlet set ikke er egnet til delegation til private. Målgruppen for den fælles tolkeløsning samtidig er relativ lille, og sammenholdt med Kommissoriets krav om, at tolkebrugere skal have én indgang til den fælles tolkeløsning i det omfang, det er muligt, er det vurderingen, at opgaven ikke er velegnet til at placere decentralt i hver enkel kommune. 9 Afgørelser og myndighedsopgaver efter den sociale lovgivning (2007:37) 10 Afgørelse og myndighedsopgaver efter den sociale lovgivning (2007:86) 11 Afgørelse og myndighedsopgaver efter den sociale lovgivning (2007:95) 12 Tolkeudredning (2009:XX) 19

20 På den baggrund foreslås det, at myndighedsopgaven i den fælles tolkeløsning placeres i en statslig enhed. For at sikre koordinering mellem de sektorer, der deltager i den fælles tolkeløsning, er det vurderingen, at den statslige enhed bør placeres under den koordinerende handicapministers ansvarsområde (Indenrigs- og Socialministeriet med tilhørende institutioner), med ansvar for at varetage myndighedsopgaven i den fælles tolkeløsning for tolkebrugere i hele Danmark. Myndigheden kan herefter delegere visse opgaver til private, fx opgaver vedrørende levering af tolk eller udvikling og organisering af tolkeformer. Det er en forudsætning, at tolkebrugeren fortsat kun skal henvende sig et sted for at få tolk til de områder, der i dag hører ind under Det Sociale Tolkeprojekt. Det foreslås på den baggrund, at myndighedsafgørelsen i den fælles tolkeløsning udgør følgende: 20

Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 29. juli 2010 27. juli 2010. Nr. 945. Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap I medfør af 10 i lov nr. 1503 af 27. december

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927. Lovtidende A 2013 Udgivet den 9. juli 2013 3. juli 2013. Nr. 927. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap Hermed bekendtgøres lov om tolkning til personer med hørehandicap, jf.

Læs mere

Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation

Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation Udbud fysisk tolkning 2014-2015 Bilag 1 Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 3. Beskrivelse af den hidtidige opgavevaretagelse... 4 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Beretning... 3 Tolkeleverandørerne... 3 Baggrund om tolkebrugerne... 5 Bevillinger... 6 Udækkede tolkninger... 11 Samarbejde med andre områder...

Beretning... 3 Tolkeleverandørerne... 3 Baggrund om tolkebrugerne... 5 Bevillinger... 6 Udækkede tolkninger... 11 Samarbejde med andre områder... Redegørelse 2011 Beretning... 3 Tolkeleverandørerne... 3 Baggrund om tolkebrugerne... 5 Bevillinger... 6 Udækkede tolkninger... 11 Samarbejde med andre områder... 12 Ankesager... 12 Tolkeråd... 12 Tolkeportalen...

Læs mere

Udredning af tolkeområdet

Udredning af tolkeområdet Kortlægning af tolkning til døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde i Danmark Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Baggrund for udredningen 2 2. Problemformulering 4 3. Sammenfatning og konklusion 6

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Socialudvalget 2012-13 L 61 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2012-13 L 61 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2012-13 L 61 Bilag 1 Offentligt Høringssvar vedr. forslag til lov om tolkning til personer med hørehandicap (Bemyndigelse til at udstede regler om tolkning begrænset af bevilling og ændrede

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 4 3. Beskrivelse af den hidtidige opgavevaretagelse... 4 4. Opgavevaretagelsen... 5 4.1 Målgrupperne for tolkningen...

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbudsmateriale: Spørgsmål er anonymiseret. Nr. Spørgsmål Svar Dato

Spørgsmål og svar til udbudsmateriale: Spørgsmål er anonymiseret. Nr. Spørgsmål Svar Dato Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand (2012) Spørgsmål og svar til udbudsmateriale: Spørgsmål er anonymiseret. Nr. Spørgsmål Svar Dato 1. Hvordan forventes det, at en tolkeudbyder forholder

Læs mere

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Tegnsprogstolk fra i sundhedssektoren Værd at vide, når du skal bestille tolk: har tolke ansat ved tolkeadministrationerne i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Side1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 4 3. Beskrivelse af den hidtidige opgavevaretagelse... 4 4. Opgavevaretagelsen... 4

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Att: Jannie Eriksen, e-mail: jannie.eriksen@ktst.dk

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Att: Jannie Eriksen, e-mail: jannie.eriksen@ktst.dk Konkurrenceudsættelse af varetagelse af tolkebistand Ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Frederiksholms Kanal 25

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen Undervisningsministeriet Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen AARHUS 2010 VERSION 1.0 Tuesday, 15 June 2010 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N CONTENTS 1. INDLEDNING... 4 2. KONKLUSION OG

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udbud fysisk tolkning 2014 2015. Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud for 2014-2015 side 1

Udbud fysisk tolkning 2014 2015. Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud for 2014-2015 side 1 Udbud fysisk tolkning 2014 2015 Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud for 2014-2015 side 1 Angivelse af hvilken region rammeaftalen vedrører Nedenstående udfyldes

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand

Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud 2012 side 1 Angivelse af hvilken region rammeaftalen vedrører Nedenstående udfyldes af kunden efter indgåelse af rammeaftale

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning

Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud 2015 side 1 Indholdsfortegnelse 1) Rammeaftalens parter... 3 2) Definitioner... 3 3) Baggrund, formål og omfang... 3 4)

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Når du skal bruge tolk på uddannelsen Center for Døve

Når du skal bruge tolk på uddannelsen Center for Døve Når du skal bruge tolk på uddannelsen Tegnsprogstolk fra på uddannelsen Betaling af tolkningen: Tegnsprogstolk til uddannelse betales oftest af SUstyrelsen. Der kan dog være andre muligheder kontakt os

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Når du skal bruge socialtolk Center for Døve

Når du skal bruge socialtolk Center for Døve Når du skal bruge socialtolk Tegnsprogstolk fra ved sociale arrangementer Tolk ved sociale og kulturelle arrangementer Hos kan du bestille tolk til en række arrangementer, f.eks.: Familiefester Kirkelige

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Bilag 2 Tilbudsgivers tilbud og løsningsbeskrivelse

Bilag 2 Tilbudsgivers tilbud og løsningsbeskrivelse Bilag 2 Tilbudsgivers tilbud og løsningsbeskrivelse Tolkemyndigheden fjernskrivetolkeudbud 20153. Bilag 2: priser og afregning side 1 R A M B L L 1. Underskrifter... 3 2. Tilbud... 4 2.1.1 Pris pr. fjernskrivetolketime...

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere