Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Odense. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af procesteknologuddannelsen i Odense samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervet og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx er alle undervisere løbende på praktikbesøg i relevante virksomheder, ligesom underviserne ofte anvender gæsteundervisere i undervisningen, hvorigennem de opnår ny viden om tendenser i erhvervet og ny forsøgs- og udviklingsviden. Udbudsstedets undervisere er velkvalificerede, idet de har relevant uddannelsesbaggrund og erfaring fra relevante erhverv og løbende gennemgår kompetenceudvikling med relation til at varetage undervisningen. Uddannelsens praktik er veltilrettelagt, og de studerende har også mulighed for studieophold i udlandet i løbet af deres uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret tre problemer på uddannelsen, som vedrører uddannelsens faciliteter og ressourcer, kvalitetssikring af internationalisering og udbudsstedets kvalitetsarbejde. Procesteknologuddannelsen på udbudsstedet omfatter de tre studieretninger fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi, og ekspertpanelet konstaterede under institutionsbesøget, at de fysiske faciliteter og ressourcer var mangelfulde eller ude af funktion. Ekspertpanelet vurderer dog, at problemerne med de fysiske faciliteter har en sådan karakter, at det ikke har negativ indflydelse på den samlede indstilling til positiv akkreditering, fordi udbudsstedet med enkle midler og inden for kort tid kan rette op på problemerne. 4

6 Udbudsstedet stiller hensigtsmæssige krav til de dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet, men ekspertpanelet vurderer, at der er problemer med udbudsstedets kvalitetssikring, idet udbudsstedet ikke inddrager de udenlandske institutioner i den endelige evaluering af udlandsopholdet og ikke holder løbende kontakt med de studerende i løbet af udlandsopholdet, så det løbende sikres, at kravene bliver opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede indstilling om positiv akkreditering, da problemet har et begrænset omfang og en sådan karakter, at institutionen med relativt få og målrettede tiltag vil kunne rette op på det. Udbudsstedet evaluerer løbende centrale forhold i forbindelse med udbudsstedets kvalitet, og interne og eksterne interessenter inddrages på en hensigtsmæssig måde i kvalitetssikringsarbejdet, men ekspertpanelet vurderer imidlertid også, at udbudsstedet ikke anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver, på tilfredsstillende vis. Det er i den forbindelse et problem, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver fulgt op på fagevalueringerne og studentertilfredshedsundersøgelsen, så kvalitetsarbejde fører til forbedringer af uddannelsen, og ekspertpanelet påpeger det uhensigtsmæssige i, at udbudsstedets ledelse ikke systematisk samler op på fagevalueringerne. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have indflydelse på den samlede indstilling om positiv akkreditering, idet institutionen kan redegøre for overgangen til et nyt kvalitetssikringssystem for institutionen, som forventeligt vil medføre en tydeligere ansvarsfordeling og opfølgning samt en bedre systematik i undervisningsevalueringerne. Desuden gennemføres de relevante kvalitetssikringsaktiviteter aktuelt, og det vil kræve få ændringer i undervisernes og ledelsens praksis at etablere tilstrækkelige opfølgningsmekanismer og udføre nødvendige justeringer på baggrund af kvalitetsarbejdet. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Internationalisering (kriterium 12) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Faciliteter og ressourcer (kriterium 11), fordi ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed, ikke er fuldt tilstrækkelige til, at det er muligt at nå samtlige læringsmål for uddannelsen Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke løbende er i kontakt med de studerende under udlandsophold, og fordi 5

7 de udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder ikke inddrages i evalueringen af udlandsopholdene Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke på tilfredsstillende vis anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 6

8 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Odense. Uddannelsen i Odense udbydes med følgende studieretninger: fødevareteknologi, ernæringsteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi. Studieretningen ernæringsteknologi indgår dog ikke i denne akkrediteringsrapport, da der, da denne akkrediteringsrunde blev indledt, endnu ikke havde været et optag af studerende på studieretningen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af procesteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. 7

9 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) (BEK nr. 915 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Annemarie Gunvig, cand.brom. Seniorkonsulent i hygiejne og forædling i DMRI (Danish Meat Research Institute), Teknologisk Institut. Tidligere seniorforsker i procesteknologi og hygiejne samme sted, tidligere underviser i mikrobiologi og bioteknologi på Slagteriskolen i Roskilde og tidligere akademisk medarbejder i Levnedsmiddelstyrelsen. Har ledet en række fødevareprojekter og er forfatter til adskillige publikationer på fødevareområdet. Jesper Bartholdy, BSc i Chemical Engineering, diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, EBA (Engineering Business Administration). General manager i Lean Implementation i Haldor Topsøe. Censor ved procesteknologuddannelsen. Tidligere projektleder, seniorkoordinator og PTA-manager i Haldor Topsøe. Medudvikler af undervisningsbekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen med procesteknik som speciale. Kenneth Højgaard, kok, cand.techn.al. med fagområde i levnedsmiddelmikrobiologi. Kulinarisk iværksætter i Københavns Madhus og medudvikler af skolemadskonceptet EAT. Tidligere timelærer, teamkoordinator og adjunkt ved Suhrs Seminarium på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, hvor han bl.a. har undervist i fødevarekvalitet, -teknologi og -mikrobiologi samt køkkenmetodik. Jens Knudsen, industrilaborant, cand.brom. Selvstændig konsulent i Smiley-One og lead auditor i Bureau Veritas HSE. Tidligere adjunkt ved Ankerhus Seminarium, tidligere QAkemiker i Novo Nordisk, tidligere tilsynsførende i Fødevareafdelingen, Fødevareregion Ringsted, tidligere kvalitets- og udviklingschef hos Nutana og K-Salat og tidligere kvalitetschef hos MalacoLeaf. Lars Frydenlund, 4.-semestersstuderende ved procesteknologuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, studieretningen procesteknologi. Studenterrådsrepræsentant i De Studerendes Råd og Uddannelsesudvalg Laborant og Procesteknolog samt medlem af uddannelsesudvalget for laborant- og procesteknologuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. 8

10 Akkrediteringskonsulent Ditte Strandbygaard og Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 9

11 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Procesteknolog på Kold College, Erhvervsakademiet Lillebælt Munke Mose Allé Odense C 10

12 Studiets struktur 1. semester Det fælles semester 30 ECTS-point Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknolog Fødevareteknolog Mejeriteknolog Procesteknolog Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien Valgfri uddannelseselementer 4. semester Praktik 15 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS-point 65 ECTS-point Figur 1: Procesteknologuddannelsens struktur og indhold. Udbuddet af EA Lillebælts procesteknologuddannelse i Odense, som er udlagt til Kold College, har mulighed for at udbyde alle fire studieretninger på uddannelsen til procesteknolog. Det første halve år er fælles for alle de studerende, men i slutningen af 1. semester vælges studieretning. Som det eneste sted i landet er der her mulighed for at vælge mejeriteknologi. Med et optag på omkring 25 studerende er der ikke grundlag for at gennemføre alle studieretninger samtidigt. Der kører hvert år 2 studieretninger, og der har på nuværende tidspunkt ikke været gennemført et forløb inden for ernæringsteknologi. Se kriterium 6 for en nærmere gennemgang af de studieretninger, der vurderes i denne akkreditering. Procesteknologstudiet er kendetegnet ved at være rettet imod erhvervet og de brancher, der uddannes til. En stor andel af dem, der optages på studiet, kommer med faglært uddannelsesbaggrund; det kan fx være mejerist, slagter, bager og kok. De studerende er alle i praktik i de- 11

13 res 4. semester. Praktikken foregår altid i en virksomhed, og de fleste studerende skriver deres afsluttende eksamensprojekt i eller i samarbejde med denne virksomhed. Uddannelsen blev etableret i 2000, hvor den var en sammenlægning af levnedsmiddeltekniker, mejeritekniker og kemotekniker. Senest har uddannelsen været revideret i 2009, hvor der blev indført tvungen 15 ECTS-point praktik i 4. semester. Den fælles, landsdækkende studieordning blev senest revideret i 2012, men dette var primært en beskrivelsesrevision og ikke revision af indholdet. De centrale fagområder For de centrale fagområder henvises til figur 1. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 36 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 9 Antal årsværk: 5 De centrale praktiksteder Eksempler på praktiksteder: Fødevareproducerende virksomheder: Svansø Foods, Arla Birkum, Arla Foods, Munkebo Seafood, Økomølleriet, Summerbird, Løgismose Mejeri, Rynkeby Foods, Easyfoods, Konnerup & Co., Fipros, Arovit Petfood, Carslberg, Dairy Fruit, Daloon, Polar Salmon. Ingrediensproducenter: Palsgaard, KMC Ingredient, Kerry Ingredients & Flavours Farmaceutisk: Faaborg Pharma, Lactosan Forskningsinstitutioner: Aarhus Universitet. 12

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 22 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 38 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2012 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 13

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets ledelse har kontakt med et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består primært af private virksomheder inden for de tre ud af fire studieretninger, som aktivt bliver udbudt på udbudsstedet: fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi. Dette gælder fx kontakt med Munkebo Seafood, KMC, Arla Foods, Thise Mejeri, Chr. Hansen og Haldor Topsøe. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen indhenter viden fra aftagere og dimittender, der kan bruges til at sikre uddannelsen på udbudsstedets fortsatte relevans. Udbudsstedet varetager kontakten med de relevante aftagere gennem forskellige aktiviteter. Udbudsstedets uddannelsesleder og uddannelseschef samt to undervisere er medlem af et advisoryboard, der dækker institutionens to udbudssteder for procesteknologuddannelsen, sammen med fem aftagerprofiler fra virksomheder, som ekspertpanelet vurderer som relevante. Formålet med advisoryboardet er at sikre uddannelsens relevans gennem aftagernes information til og rådgivning af udbudsstedet om forhold i branchen, fx arbejdsgange og teknologi, der er relevant for uddannelsens aktualitet og udvikling. Møderne i advisoryboardet finder sted to gange årligt. Udbudsstedets undervisere er desuden under hvert praktikforløb på besøg i de studerendes praktikvirksomheder, hvor de bl.a. drøfter uddannelsens relevans med praktikvirksomhederne, i forhold til om de studerendes kompetencer matcher arbejdsopgavernes karakter. Underviserne registrerer praktikvejledernes tilbagemeldinger i et elektronisk skema, CRM, som tilgår udbudsstedets ledelse i form af uddannelseslederen og uddannelseschefen, hvis ansvar det er at følge op på og handle ud fra evt. tilbagemeldinger. Uddannelseschefen gennemgår derudover hvert år forskellige relevante jobannoncer for at afdække centrale tendenser i efterspørgslen på kvalifikationer fra beskæftigelsesområdet, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Opsamlingen af denne gennemgang sker i et skema, der lægges op på den elektroniske platform Fronter, hvor der også fremgår, hvilke ændringer i uddannelsen der skal finde sted. Fra foråret 2013 har institutionen indført en årligt tilbagevendende dimittendundersøgelse, som genereres via CRM, der også behandler data efterfølgende. Via dette system sendes årligt 14

16 et elektronisk spørgeskema ud til dimittender, der er dimitteret for hhv. et og fem år siden. På nuværende tidspunkt er de endelige svar ikke indkommet, men institutionen har redegjort for, hvordan den planlagte opfølgning og opsamling vil foregå. Derudover redegør udbudsstedet for, at der har været gennemført en dimittendundersøgelse i januar 2013 med svar fra dimittender, der dimitterede i 2011 og Ekspertpanelet vurderer, at institutionen bruger den indhentede viden til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedet har beskrevet nogle procedurer for opfølgning på viden, og af interviewet med ledelsen under besøget fremgik det, at det naturvidenskabelige element nu vægtes højere end tidligere på 1. semester, og at underviserne skal promovere en kvalitetsbevidsthed hos de studerende. Disse ændringer i undervisningen blev foretaget på baggrund af en dialog med aftagerne i advisoryboardet. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedet ikke kan redegøre for en opfølgning på dimittendundersøgelsen fra januar 2013, men da udbudsstedet har fastlagte procedurer for opfølgning på fremtidige dimittendundersøgelser, og da ledelsen kan redegøre for en opfølgning på kontakten med aftagerne, bliver denne svaghed ikke tillagt vægt i den samlede vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Bilag 2.B.1: Bilag 2.B.2: Bilag 2.C.1: Bilag 2.C.2: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.3: Bilag 2.D.4: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Procedure vedr. aftager og dimittendkontakt Kommissorium for Advisory board Spørgeskema til dimittendundersøgelse Eksempel på dimittendundersøgelse Referat Advisory board Ek-sempel på praktikrapport i CRM Eksempel på praktikevalueringsrapport fra CRM Eksempler Skema 1 Dokumentation af virksomhedskontakt. 15

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Dette sker gennem forskellige aktiviteter i form af praktikbesøg, anvendelse af gæsteforelæsere, studieture, virksomhedsbesøg og møder i advisoryboardet. Underviserne besøger de studerende mindst en gang i løbet af praktikken, og hver underviser har typisk flere forskellige studerende i praktik på samme tid og besøger derfor flere praktiksteder i løbet af et semester. Under praktikbesøget spørger underviserne virksomhederne om de studerendes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de skal løse, og får dermed indsigt i, om de studerendes faglige kvalifikationer og kompetencer stemmer overens med de behov og tendenser, der er i erhvervet. Af interviewet med underviserne fremgik det, at hver underviser i gennemsnit hvert semester er på besøg på fire-fem praktikvirksomheder og inviterer tre gæsteforelæsere. Derudover tager forskellige undervisere på studieture med de studerende, hvor forskellige virksomheder besøges. Fx er der planlagt en studietur til Sverige, hvor undervisere og studerende skal besøge Tetra Pak. Udbudsstedet redegør desuden for, at der løbende gennemføres virksomhedsbesøg i relevante virksomheder, fx Arla Foods, Bislev Mejeri og Haldor Topsøe, hvilket blev bekræftet under interviewet med de studerende. To af udbudsstedets undervisere deltager i møder i advisoryboardet, hvor aftagere og repræsentanter for uddannelsen på institutionen drøfter uddannelsens indhold og relevans. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedets aktiviteter i relation til beskæftigelsesområderne primært er rettet mod de studieretninger, hvor der er indskrevet studerende, hvilket p.t. drejer sig om studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi, 16

18 men da udbudsstedets undervisere under besøget kunne gøre rede for, hvordan viden fra nuværende aktiviteter rettet mod de aktive studieretninger også er relevante for studieretningen procesteknologi, vurderer ekspertpanelet, at alle tre studieretninger er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.B.2: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.4: Bilag 3.A.1: Bilag 3.A.2: Bilag 3.B.1: Bilag 3.B.2: Bilag 3.B.3: Bilag 3.B.4: Kommissorium for Advisory Board. Referat Advisory Board Eksempel på praktikrapport i CRM Eksempler Skema 1 Dokumentation af virksomheds-kontakt Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Universprofil for Fødevarer, Ernæring og Proces Skema 2. Viden fra jobannoncer Eksempler på Skema 3 til indhentning af viden Liste over afslutningsprojekter Liste over tidsskrifter som udbudsstedet abonnerer på. 17

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Udbudsstedet gør rede for, at udbudsstedets undervisere har deltaget i kurser afholdt af det tidligere VIFFOS (Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed), været på seminar hos Danmarks Mejeritekniske Selskab og deltaget i forsøg hos Flensted. Udbudsstedet redegør for, at en central kilde til ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde er nyhedsbreve og tidsskrifter, fx Mælkeritidende, Arla Foods eller Dansk Kemi, og at underviserne gennem læsning af disse holder sig ajour med den nyeste viden inden for deres undervisningsområde. Underviserne deltager også i forskellige netværk og seminarer, fx Danmarks Mejeritekniske Selskab og Danapak Flexibles, hvor underviserne indhenter vigtig specialistviden. Desuden inviterer underviserne i gennemsnit tre gæsteforelæsere pr. semester, ligesom de sammen med de studerende deltager i virksomhedsbesøg og studieture til bl.a. Haldor Topsøe og Sødams Øko Fjerkræslagteri, hvor ekspertpanelet vurderer, at nyt forsøgs- og udviklingsarbejde finder sted. Udbudsstedet redegør for flere eksempler på, hvordan ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde har ført til ændringer i uddannelsens indhold og pensum, fx ved indførelse af nye produkter eller teknologier inden for osteproduktion eller fødevaresikkerhed. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedets indhentning af viden om forsøgs- og udviklingsarbejde primært er rettet mod de studieretninger, hvor der er indskrevet studerende, hvilket p.t. drejer sig om studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi, men da udbudsstedets undervisere under besøget kunne gøre rede for, hvordan viden fra nuværende aktiviteter rettet mod de aktive studieretninger også er relevant for studieretningen procesteknologi, vurderer ekspertpanelet, at alle tre studieretninger er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag inden for relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. 18