Håndbog i Miljøstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i Miljøstyring"

Transkript

1 Håndbog i Miljøstyring UDGAVE AF JUNI 2008 Annullerer alle tidligere udgaver. abp

2 0. FORORD Det er lysten, der driver værket Der var så dejligt ude på landet. Det var sommer. Kornet stod gult. Denne indledning til Den grimme ælling af H. C. Andersen er en dejlig beskrivelse af den danske natur - af noget rart og godt, som vi ønsker at bevare for os selv og for vore efterkommere. Som golfspiller nyder man at færdes i naturen, og vil derfor gerne medvirke til, at den naturlige flora og fauna har gode vilkår for at trives på vore golfbaner, der jo er en del af den danske natur. Derfor har Dansk Golf Union udarbejdet denne miljøhåndbog. Vi har for første gang undersøgt en række relevante områder og beskrevet resultaterne i en samlet fremstilling samt givet råd og vejledning om forhold, som vi mener kan og bør forbedres. Det er nu op til hver enkelt golfklub at beslutte, i hvilket omfang man ønsker at følge anvisningerne. I forbindelse med arbejdet har vi med glæde konstateret, at man mange steder allerede har taget initiativer til at forbedre forholdene. Arbejdet er gennemført i snævert samarbejde med 8 golfklubber, DGU s miljøkomité samt en række offentlige og private institutioner, som vi hermed ønsker at takke for deres interesse, medvirken og saglighed. For at undgå enhver misforståelse vil DGU fortsat slås til sidste blodsdråbe for at bevare den høje standard af greens, forgreens og teesteder, der er nødvendig for udøvelsen af selve spillet.

3 1. INDLEDNING Godt begyndt er halvt fuldendt Golf er blevet spillet i Danmark i 100 år. I 1898 stiftedes Danmarks første golfklub, Kjøbenhavns Golf Klub. Udviklingen gik langsomt de første mange år, men pludselig gik det stærkt. Siden 1990 er antallet af klubber mere end fordoblet - fra 62 til 129 i I år 2004 er der 151 fuldgyldige medlemsklubber i DGU, hvilket svarer til en vækstrate på ca. 4 baner om året inden for de sidste 10 år Golfsporten er derfor blevet meget synlig - og ikke mindst fordi en 18- hullers gennemsnitsgolfbane beslaglægger omkring 60 ha. Men selv om anlæg og drift af en golfbane i mange tilfælde er ensbetydende med en positiv påvirkning af omgivelserne, mødes golfsporten ofte af den opfattelse, at anlæg og vedligeholdelse af golfbaner er miljøbelastende. Dette er efter DGU s opfattelse ikke helt rigtigt. Meget kan selvfølgelig gøres bedre og anderledes, og der kan opnås endnu bedre resultater, hvis man arbejder mere målrettet og systematisk med sit miljøarbejde. DGU har derfor ladet udarbejde denne håndbog i miljøstyring. Grundlaget for håndbogen er et 2-årigt miljøprojekt, der blev gennemført i årene 1997 og klubber har stillet sig til rådighed som pilotklubber for projektet. Håndbogen bygger på dansk golfs virkelighed i dag. Den er tænkt som et miljøstyringsredskab - skræddersyet til dansk golf. BRUGSANVISNING - til håndbogen DEL 1 indeholder teori og metode i de 3 kapitler: Miljøstyring - kort om miljøstyringsbegreber og metode, specielt set i forhold til golfklub- og banedrift. Grønne regnskaber - om lovgrundlaget og metoderne til udarbejdelse af grønt regnskab, illustreret ved et eksempel og et forslag til udarbejdelse af et grønt regnskab. Projektstyring - ultrakort om principper og spilleregler for projektstyring DEL 2 indeholder praktiske råd om miljøstyring i 12 temakapitler: Ejendomsoplysninger Myndigheder og interesseorganisationer

4 Jordbund og klima Naturen Visuelle forhold Vand til vanding og brugsvand Gødning Bekæmpelsesmidler Energi og olieprodukter Spildevand Affald og oplag Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk DEL 3 indeholder Ordliste, stikordsregister, litteraturfortegnelse De 12 faglige emner i DEL 2 er i hvert temakapitel gennemgået efter følgende skabelon: Problemformulering Definitioner Lovgivning og myndigheder Styring - hvordan? Konkrete forslag til miljømålsætninger og delmål. Gode råd Alle temakapitler kan derfor bruges som selvstændige minihåndbøger i miljøstyring inden for det pågældende faglige emne. Det betyder, at hvis en klub kun ønsker at arbejde med nogle få miljøproblemer, i stedet for at sætte et stort samlet miljøstyringsprojekt i gang, kan man nøjes med at bruge det kapitel, der dækker det valgte problem. Håndbogen er udarbejdet af miljøkonsulent, cand. geom. Hanne Tranberg Jespersen.

5 2. MILJØSTYRING - et styrings- og ledelsesværktøj Hvor der er vilje, er der vej MILJLØSTYRING - HVORFOR? Formålet med miljøstyring er at sikre, at golfvirksomheden har overblik over sine egne miljøforhold - ydre miljø som arbejdsmiljø - så man ikke risikerer pludseligt at stå med alvorlige miljøproblemer systematisere, prioritere og styre miljøindsatsen, så golfvirksomheden reelt begrænser miljøpåvirkningerne danne grundlag for at indføre mere miljøvenlige driftsformer i alle dele af golfvirksomheden på et økonomisk sundt grundlag, dvs. planlægge miljøindsatsen, således at omkostningerne minimeres, og man får mest miljø for pengene. En golfvirksomhed, som ikke arbejder systematisk med miljøforholdene, har dårlige muligheder for at følge med og rettidigt tilpasse sig nye miljøkrav. Det kan blive kostbart ikke at følge udviklingen inden for miljøområdet. Det kan føre til fejlinvesteringer og tab af troværdighed over for klubmedlemmer, medarbejdere, myndigheder og omverdenen i øvrigt. MILJØSTYRING - HVORDAN? Miljøstyring kan gennemføres på mange måder. Man kan vælge at lave sin egen hus-mandsmodel eller man kan følge internationale standarder og retningslinier. Men for at husmandsmodellen kan kaldes miljøstyring (miljøledelse), skal golfvirksomheden som minimum have en miljøpolitik. Politikken må forpligte til løbende at forbedre miljøforholdene, til at placere ansvar og kompetence herfor og til systematisk at arbejde med at fastsætte mål og følge op på resultater. Og det skal handle om aktiviteter, der ligger ud over miljømyndighedernes krav! Da det må siges at være rimeligt omfattende, foreslås det at arbejde inden for rammerne af et officielt system. Der findes i dag 1 international standard for miljøstyring - ISO 14001, som sigter på certificering, samt EU s EMAS-forordning nr.1836/93 af 29. juni 1993, som sigter på akkrediteret miljøverifikation. EMASforordningen indeholder ISO 14001, men er yderligere udbygget med indledende kortlægning og miljøredegørelse. Det må antages, at kun ganske få danske golfvirksomheder ønsker certificering eller miljøverifikation. Men det kan under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt fra starten at bruge metoder, der senere kan bruges som grundlag for certificering eller verifikation.

6 Det foreslås derfor at tage udgangspunkt i EMAS-forordningen, som miljømæssigt er mest velegnet i denne sammenhæng, og som består af følgende 10 trin: 1. Fastlæggelse af overordnede miljømål 2. Organisation af miljøstyringsarbejdet 3. Miljøgennemgang - kortlægning 4. Vurdering og prioritering af indsats-områder 5. Opstilling af delmål og løsningsforslag 6. Udarbejdelse af handlingsplaner 7. Løsninger indføres 8. Effekten af valgte løsninger vurderes, sammenholdes med de opstillede miljømål og ny handlingsplan opstilles 9. Udarbejdelse af miljøredegørelse 10.Miljøverifikation Punkterne 1-8 beskriver principperne i et miljøstyringsforløb, som kan anskueliggøres ved de nedenfor viste miljøstyringscirkler. Status Beslutning O p stillin g a f lø sn in g sfo rslag K o rtlæ g n in g V u rd e rin g a f resu ltater In d fø rin g af lø sn in g e r De to cirkler symboliserer, at miljøstyring ikke er en afsluttet proces, men en kontinuerlig proces til forbedring af golfvirksomhedens miljøforhold. Først kortlægges golfvirksomhedens miljøforhold og muligheder for forbedringer, som skitseret i den inderste cirkel. På den baggrund beslutter ledelsen at gennemføre en handlingsplan, herunder indførelse af løsninger og vurdering af resultater, og dette gennemføres svarende til den yderste cirkel. Skal kortlægningen suppleres med yderligere informationer, gennemløbes den inderste cirkel på ny. Indføring

7 af løsninger og vurdering af resultater sker som skitseret i den yderste cirkel. Punkterne 9 og 10 skal gennemføres, hvis man ønsker at blive miljøverificeret. MILJØSTYRING - TRIN FOR TRIN TRIN 1 - Fastlæggelse af overordnede miljømål - miljøpolitik For den sejler, der ikke kender kursen, er enhver vind dårlig! Allerførst skal ledelsen afklare, hvilke overordnede mål golfvirksomheden vil nå på miljøområdet. Der skal formuleres en miljøpolitik - en hensigtserklæring - om, hvordan golfvirksomheden tænkes drevet under hensyntagen til krav om høj sportslig standard på banen og i klubhuset på den ene side og godt ydre miljø/arbejdsmiljø på den anden side. Alle forhold i golfvirksomhedens drift påvirker eller har indflydelse på det ydre miljø og arbejdsmiljøet. En miljøpolitik bør så vidt muligt afspejle disse forhold. Miljøpolitikken skal accepteres bredt og forpligte ledelsen. En miljøpolitik er et signal til samfundet og til klubbens egne medarbejdere og medlemmer om, hvorledes man betragter miljøforhold og hvorledes man prioriterer miljøproblematikken. Derfor skal miljøpolitikken være tilgængelig og nedfældet skriftligt og i en klar og kortfattet form (en A4 side). Erfaringen viser, at der ikke findes en enkelt model for miljøpolitik. Uanset at golfvirksomheder grundlæggende sælger de samme produkter, er der forskel på deres kultur og driftsvilkår - og det må naturligt afspejle sig i miljøpolitikken. Golfklubben kan hente inspiration fra andre virksomheder, herunder andre golfklubber - men miljøpolitikken vil dog altid være et meget personligt dokument. Der henvises til bilagene 1A og 1B bagest i dette kapitel, som giver eksempler på miljøpolitikker og -målsætninger for golfklubber. GODE RÅD Start med en foreløbig miljøpolitik, som kan rettes til efter gennemførelsen af den indledende miljøgennemgang Inddrag gerne eksterne interessenter i udarbejdelsen af miljøpolitikken, f.eks. kommunen, amtet eller måske lokale fagskoler - hjælpen her vil næsten altid være gratis! Offentliggør miljøpolitikken i årsberetningen og i det grønne regnskab TRIN 2 - Organisation af miljøstyringsarbejdet

8 Selvgjort er velgjort! Arbejdet med miljøstyring begynder i ledelsen, derfor kaldes miljøstyring også for miljøledelse. Det er vigtigt, at golfvirksomhedens ledelse gør sig klart, at arbejdet med miljøstyring kræver vilje og ressourcer, og at projektet kan kræve tilpasninger i golfvirksomhedens organisation og arbejdsrutiner. Opbakning og engagement fra medarbejderne er ligeledes afgørende fra projektets start. Derfor skal miljøstyring placeres centralt i såvel organisationen som i den daglige drift. Der skal udpeges en projektleder (miljøansvarlig), der står for den samlede koordination af miljøstyringsprojektet og dets forskellige aktiviteter. Projektlederen planlægger og forbereder arbejdet, vejleder og informerer. Det er vigtigt, at denne person er centralt placeret i organisationen, og dermed har det fornødne overblik over de parallelt løbende projekter. Det er projektlederen, der lægger miljøstyringsresultaterne op til bestyrelsen (styregruppen) til drøftelse. Erfaringer fra virksomheder, der har iværksat miljøstyringsprogrammer, viser, at det kan være hensigtsmæssigt at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra både ledelse og fra medarbejdere. Formanden for styregruppen bør være bestyrelsesformanden eller direktøren, hvis en sådan findes. Styregruppen iværksætter og følger miljøstyringsprojektet. Den har det administrative og økonomiske ansvar, skaffer de nødvendige ressourcer og tager stilling til indkomne forslag. Den tager initiativ til nedsættelse af eventuelle arbejdsgrupper inden for de enkelte driftsområder, f.eks. baneområdet, pro-området, restaurations- og køkkenområdet samt det samlede bygningsområde. Det er vigtigt at inddrage medarbejdere aktivt så tidligt i processen som muligt. Medarbejderne har det detailkendskab til driftsforholdene, som er nødvendige for at kunne træffe beslutninger, der fører til de ønskede resultater. En organisation af arbejdet kan se sådan ud:

9 Klubbestyrelse Styregruppe for miljøstyring Projektleder/miljøansvarlig A r b e j d s g r u p p e r Bane Natur Klubhus Pro/restaurant Ansatte - Frivillige - Klubmedlemmer GODE RÅD Sikre at ansvar og kompetence følges ad i organiseringen af miljøstyringsprojektet Benytte sig af ildsjæle i organisationen på miljøområdet Inddrage medarbejderne tidligt Starte med et pilotprojekt på et enkelt driftsområde - hvor man kan forvente succes! TRIN 3 - Kortlægning - indledende miljøgennemgang Handl aldrig i blinde! Den indledende miljøgennemgang (kortlægning) er grundstammen i miljøstyring. Miljøgennemgangen skal i første omgang være bred og dække alle tænkelige miljøforhold. Senere kan man skære fra, gå i dybden og koncentrere sig om det væsentlige. Det vil ikke virke troværdigt - hverken over for medarbejderne eller omverdenen - hvis man glemmer miljøforhold, som er almindeligt erkendte i branchen og hos miljømyndighederne. Hovedformålet med kortlægningen er at sikre, at virksomheden kender sine miljøforhold til bunds, inden den går i gang med at prioritere sin miljøindsats, starte miljøforbedringsprojekter og opbygge sit egentlige miljøstyringssystem. Der eksisterer ikke formelle krav til standarden for kortlægningen. Den kan foretages på mange niveauer og ved forskellige metoder. For en golfvirksomhed foreslås kortlægningen at omfatte: Ejendomsoplysninger Myndighedsforhold og interesseorganisationer Jordbund og klima

10 Naturen Visuelle forhold Vand Gødning Bekæmpelsesmidler Energi og olieprodukter Spildevand Affald og oplag Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk Den konkrete kortlægning af hvert af disse emner er detaljeret omtalt i håndbogens enkelte temakapitler i DEL 2. Det anbefales, uanset om man kun ønsker at arbejde med nogle få miljøproblemer, under alle omstændigheder at gennemføre en bred indledende kortlægning - for overblikkets skyld. GODE RÅD Start med at lave en liste over, hvor data over miljøforhold findes, f.eks. bogholderiet, kommunale forbrugsopgørelser, miljøgodkendelser, konkrete målinger, kortlægninger etc. Sæt en tidsfrist for, hvornår I skal være færdige med den indledende miljøgennemgang - man kan kortlægge sig ihjel! Lad medarbejdere deltage aktivt i arbejdet ved at finde data frem i kortlægningen og komme med ideer til forbedringer Kontakt udvalgte, lokale interessenter for at høre, hvilke miljøforhold de finder er væsentlige at kortlægge. Det kunne være naboer, kommunen, amtet, BST, Arbejdstilsynet eller Branchearbejdsmiljørådet for jordbrug TRIN 4 - Vurdering og prioritering Skyd ikke gråspurve med kanoner Når man efter den indledende miljøgennemgang har skaffet sig et overblik over miljøforholdene på golfvirksomheden, er det nødvendigt at foretage en prioritering af indsatsen. I modsat fald kan den fortsatte indsamling af informationer blive uoverskuelig. Man er nødt til at foretage en afvejning af ønsket om et fuldstændigt billede af virksomhedens miljøforhold med ønsket om relativt hurtigt at skaffe et beslutningsgrundlag for at kunne ændre på væsentlige miljøforhold. Det vigtigste er at få begyndt. Det kan anbefales at starte med de områder, hvor straks-tiltag er mulige, davs hurtige forbedringer, som uden videre kan sættes i værk, uden de store investeringer, og hvor resultaterne hurtigt bliver synlige. Det øger motivationen betydeligt for

11 miljøarbejdet - både hos ledelse og medarbejdere. Og det sender et vigtigt signal til omgivelserne. Efter den indledende miljøgennemgang gennemført på grundlag af let tilgængelig viden og data, vil man som oftest stå i en situation, hvor yderligere viden og oplysninger er påkrævet. Det kan derfor være nødvendigt at iværksætte mere detaljerede registreringer af, hvad man bruger af stoffer, f.eks. vand, gødning eller pesticider på de enkelte spillearealer. Til det brug kan man indføre en logbog (dagbog), som den enkelte operatør anvender i den daglige drift til detaljerede registreringer. Det er vigtigt, at logbogen er let at anvende, så det sikres at den bliver brugt. Når man skal prioritere, er det nødvendigt at vælge fra og til, dvs. udvælge de miljøforhold, som man finder væsentlige. Der findes ikke nogen facitliste for, hvad der er væsentlige miljøpåvirkninger for en given golfvirksomhed. Det er klubbens eget valg. Klubben bør dog udarbejde en liste over væsentlige miljøforhold og i den forbindelse give en begrundelse for sine valg- og fravalg. Begrundelsen er lige så vigtig som selve valget. Denne liste opdateres med jævne mellemrum. Kriterier for udvælgelsen af væsentlige miljøforhold kunne være følgende: Miljøforhold, der er reguleret af myndighederne - vandforbrug - udledninger - forbrug af pesticider - forbrug af sundhedsfarlige stoffer - arbejdsmiljøforhold Miljøforhold, der har betydning for golfspillerne - brugen af bekæmpelsesmidler - naturpleje - naturgenopretning - støjforhold Miljøforhold, der er særligt væsentlige for lokalområdet - landskabsplejen - banens helhed - visuelle forhold - støjforhold - brugen af gødning og bekæmpelsesmidler - trafikforhold - parkeringsforhold Miljøforhold, der har national og regional betydning - naturtypebeskyttelse - landskabsbeskyttelse

12 - grundvandsbeskyttelse - overfladevandsbeskyttelse Gruppering af de udvalgte væsentlige miljøforhold kan ske på følgende måde: Opfølgning/lovliggørelse af myndighedskrav, som skal ske straks Væsentlige miljøpåvirkninger, hvor der umiddelbart kan handles Væsentlige miljøpåvirkninger, der skal følges ved løbende registreringer, men hvor løsningen ikke umiddelbart er inden for rækkevidde Mindre miljøpåvirkninger, hvor handling ikke umiddelbart er påkrævet, og der derfor ikke er behov for yderligere registrering eller handling Vurderingssystemet kan efter eget valg suppleres med en vurdering ud fra kriterier som f.eks.: Hvor er der store miljøomkostninger Hvor er det let at gøre noget ved miljøpåvirkningen Er miljøpåvirkningen samtidig et arbejdsmiljøproblem? Et eksempel på et samlet vurderingsskema findes bagest i dette kapitel - bilag 2. Visse rådgivende ingeniørvirksomheder har udviklet forskellige prioriteringssystemer - scoresystemer - som kan give et overblik over de miljøforhold, der har de alvorligste miljøeffekter. GODE RÅD Husk at sikre nær sammenhæng mellem den formulerede miljøpolitik og de prioriterede miljøforhold Husk, at medarbejderne gerne vil deltage i prioriteringsprocessen TRIN 5 - Opstilling af konkrete, målbare delmål og løsningsforslag Sund fornuft tæller Golfvirksomheden har gennem kortlægning og vurderinger nu udpeget de væsentligste miljøforhold og prioriteret, i hvilken rækkefølge miljøproblemerne skal løses. For de miljøpåvirkninger, der kræver handling, nedsættes arbejdsgrupper til at arbejde med problemstillingen, herunder foretage mere detaljerede kortlægninger, stille realistiske forslag til, hvordan den pågældende miljøbelastning kan nedbringes og opstille konkrete, målbare miljømål (delmål). Hvor miljøpolitikken anviste kursen med den brede pensel, skal der nu formuleres delmål. Se bilag 1C bagest i dette kapitel, som viser eksempler på miljømål (delmål).

13 Når der er fastlagt konkrete, målbare mål skal der defineres en måleenhed - en såkaldt miljøindikator - for, hvordan man kan måle, om delmålet er nået. Se nedenstående eksempel. Indsatsområde: Brug af vand til vanding Målsætning: Reduktion af forbruget af vand til vanding Delmål: 25 % reduktion før udgangen af år 2000 i forhold til gennemsnitsforbruget for årene 1996, 1997 og Miljøindikator: m3 pr. vandet ha Aktivitet: Erstatning af nuværende vandingsanlæg med et automatisk styret vandingsanlæg Der findes forskellige principper for valg af løsningsforslag: God husholdning/god driftspraksis - ændre daglige rutiner Evaluere arbejdsgange, rutiner og procedurer Planlægge og gennemføre efteruddannelse (kurser) for ledere og medarbejdere Ændre udstyr, herunder maskiner Indføre spareforanstaltninger på forbruget af vand, el og energi. Erstatte hjælpestoffer, f.eks. bekæmpelsesmidler, driv- og smøremidler og rengøringsmidler af traditionelle typer med mere miljøvenlige letnedbrydelige, biologiske midler Erstatte energikilder af traditionelle typer med grønne produkter og vedvarende energi Ændre råvarer i restaurant fra traditionelle til økologiske Nedsætte spild og affaldsproduktion Genanvende mest muligt For at kunne vurdere om et løsningsforslag er optimalt, må man underkaste løsningsforslaget følgende 3 vurderinger: Teknisk vurdering, som sikrer, at en given løsning passer til golfvirksomhedens behov med hensyn til kvalitet, kapacitet mv. Miljømæssig vurdering, som sikrer, at en given løsning lever op til den fastsatte miljømålsætning om forbedringer på kort og længere sigt, og som ikke forringer andre miljø- og arbejdsmiljøforhold. Økonomisk vurdering, der opgør eventuelle investeringsbehov og driftsudgifter og sikrer, at der fås mest miljø for pengene eller for indsatsen. Hvilken vægt, man skal lægge på de tre vurderingskriterier, vil afhænge af klubbens generelle holdninger til problemet. GODE RÅD Brug tid på at identificere miljøproblemet, før der gennemføres løsninger

14 Omhyggelig analyse af årsagen til miljøpåvirkninger og udvælgelse af de rigtige løsninger kan spare klubben for fejlinvesteringer Søg råd hos DGU, klubber, Rådgivende private firmaer eller tilsvarende. TRIN 6 - Udarbejdelse af handlingsplaner Man skal ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag Efter at golfvirksomhedens miljøproblemer er blevet grundigt analyseret, og man har beskrevet de muligheder, der eksisterer for at ændre driftsmetoder, arbejdsgange, brugen af hjælpestoffer etc., skal ledelsen tage stilling til det fortsatte arbejde. Der skal udarbejdes en handlingsplan - en plan for, hvornår og hvordan løsningsforslagene skal gennemføres og hvem, der har ansvaret. Det vil være nødvendigt at beskrive opgaver, ansvar, tidsfrist og kontrolmetoder for hvert punkt i handlingsplanen. Eksempler på handlingsplaner findes bagest i dette kapitel som bilag 3A og 3B. Det kan være en hjælp, at der udarbejdes et skema over alle de prioriterede miljøproblemer inden man endeligt lægger sig fast på hvilke miljøproblemer, der skal udarbejdes handlingsplan for. Se skema bagest i dette kapitel - bilag 2. GODE RÅD Sammenhold den overordnede miljømålsætning med handlingsplanen - måske skal miljømålsætningen korrigeres Fastlæg mål, der ikke er for høje i begyndelsen - det er vigtigt at de kan nås - succes er ikke at foragte! Udvælg i første fase indsatsområder, der også har en motiverende effekt Miljøhandlingsplanen må godt indeholde aktiviteter, der kan gennemføres på kort og på lang sigt Udarbejd kortfattede projektbeskrivelser for de enkelte aktiviteter eller indsatsområder TRIN 7 og 8 - Indførelse af løsninger, vurdering af resultater og status Hvor der handles, spildes der Når handlingsplanen iværksættes, er det vigtigt at informere alle involverede parter i projektet om detaljerne i planen. Detaljerne omfatter tidsplan, konkrete aktiviteter, udpegning af

15 ansvarlige personer og øvrige deltagere i gennemførelsen af de besluttede løsninger i handlingsplanen. informere klubbens medlemmer om, at nu iværksættes der et projekt med et bestemt sigte. Information er vigtig her, idet nogle aktiviteter kan influere på golfklubfaciliteterne, herunder banens standard. Information er meget vigtig! Når en teknisk eller administrativ løsning på et miljøproblem er indført, skal man efter en nærmere fastlagt tidsplan vurdere, om den indførte løsning har den ønskede effekt om man har nået det mål, man satte sig. Hvis der i denne sammenhæng er behov for målinger eller registreringer, er det væsentligt, at disse målinger planlægges, inden projektet iværksættes. På denne måde sikrer man sig, at førsituationen kan beskrives på samme form som eftersituationen. Almindeligvis skal der kun udvælges nogle få målepunkter. Projektlederen (miljøansvarlig) skal på baggrund af de gennemførte løsninger udarbejde en kortfattet statusrapport til ledelsen med resultater og vurdering af disse, samt med forslag til eventuel ny handlingsplan. Ledelsen vurderer den udarbejdede statusrapport og træffer beslutning om ny handlingsplan. Hvis den ny handlingsplan ikke kræver supplerende oplysninger (kortlægning), iværksættes den umiddelbart. Hvis der kræves yderligere oplysninger, skaffes disse, og først herefter udarbejdes der en ny handlingsplan. Et gennemløb af begge miljøstyringscirkler er nu gennemført og den kontinuerlige proces om forbedring af miljøforholdene fortsætter. Miljøstyring er i princippet aldrig en afsluttet proces - så derfor går man nu principielt tilbage til trin 3 eller 4. GODE RÅD Det er bedre at gennemføre færre aktiviteter med succes end mange halvdårlige! Ledelsen skal ikke acceptere, at mål ikke er nået - uden meget gode forklaringer Ledelsen bør ikke afvente statusrapporten, men følge interesseret med i projektet undervejs Opret et ringbind for miljøprojekterne, herunder dokumentation mv. TRIN 9 - Udarbejdelse af miljøredegørelse Golfvirksomhedens udstillingsvindue

16 En miljøredegørelse er en offentlig tilgængelig miljørapport om golfvirksomhedens miljøforhold. Den detaljerede kortlægning af miljøforholdene, vurderinger og prioriteringer, handlingsplaner og tidsplaner og ansvarsfordeling er golfvirksomhedens eget interne materiale, som det vil være klogt at samle i en særlig mappe. Miljøredegørelsen er essensen af dette materiale, som på en let forståelig og kortfattet form fortæller omverdenen om golfvirksomhedens miljøarbejde og hvilke resultater, der er nået, herunder om miljøpolitik, målsætninger, mål, handlingsplaner og miljøstyring generelt. Da det er meningen, at det er et offentligt tilgængeligt dokument, bør det fremstå troværdigt og fyldestgørende. Informationerne skal være væsentlige, pålidelige og forståelige. Målgruppen vil som tidligere omtalt være medarbejdere og medlemmer på den ene side og naboer, myndigheder, interesseorganisationer, samarbejdspartnere, herunder finansielle, samt medier på den anden side. M edarbejdere Investorer Sponsorer Frivillige Naboer GOLFBANE Medier Klubmedlemmer Interesseorganisationer O ffentlige myndigheder En miljøredegørelse kan sammenlignes med det såkaldte grønne regnskab - blot er miljøredegørelsen langt mere omfattende. Det grønne regnskab er detaljeret beskrevet i kapitel 3. Det anbefales i øvrigt at starte med at udarbejde et grønt regnskab. Målgruppen er principielt den samme som for en miljøredegørelse. GODE RÅD Vælg de vigtigste målgrupper inden redegørelsen skrives - skriv ikke til en upræcis målgruppe En miljøredegørelse er værdifuld til reklame og markedsføring En miljøredegørelse skaber megen opmærksomhed TRIN 10 - Miljøcertifikation/verifikation

17 Erfaren mand er god at gæste Allerede efter trin 8 kan man blive certificeret efter standarden ISO Men for at blive miljøverificeret i henhold til EMAS-forordningen skal man gennem en miljøredegørelse, som beskrevet i trin 9, kunne dokumentere, at man har arbejdet efter reglerne i EMAS-forordningen og opnået miljøforbedrende, målsatte resultater. Denne bekræftelse af miljøredegørelsen, som udarbejdes af en til formålet særligt udvalgt person, registreres herefter hos registreringsmyndigheden, hvorefter miljøredegørelsen kan offentliggøres. I Danmark er Miljøstyrelsen registreringsmyndighed. Om man skal vælge miljøverifikation er svært at sige, men følgende fordele og ulemper kan umiddelbart nævnes: Fordele Større troværdighed Bedre miljøprofilering Høje mål for miljøarbejdet Ulemper Relativt høje omkostninger Meget store krav til dokumentationens kvalitet Større besvær ved udarbejdelse af miljøredegørelse og senere miljøverifikation end ved udarbejdelse af f.eks. et grønt regnskab. GODE RÅD Lad ikke golfvirksomheden miljøverificere, medmindre man har et klart formål med det Undersøg omkostningerne før man beslutter sig for at lade sig miljøverificere

18 MILJØPOLITIK - 3 eksempler 1A BILAG Golf klub AA Det er vor overordnede politik at give vore medlemmer og besøgende de bedste betingelser for at udøve deres sport. Det vil vi gøre ved at bevare og drive en bane, der belaster miljøet så lidt, som det overhovedet er teknisk muligt, når ovennævnte overordnede politik skal overholdes og klubbens økonomiske formåen tages i betragtning. bevarer og udvikler de naturmæssige værdier for alle brugere af banen ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse, pleje og plantning. bevarer og om muligt forbedrer betingelserne for dyre- og planteliv på banen, hvilket som minimum betyder, at de nuværende rougharealer ikke må formindskes. sætter vore medarbejderes sikkerhed og arbejdsmiljø i højsædet. Golf klub BB GKBB s miljøpolitik skal være offentlig tilgængelig og afspejle vore hensigter og handlingsprincipper hvad angår miljøpåvirkninger samt miljømålsætninger. GKBB vil fortsat udvikle sin miljøpolitik og -resultater under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling samt vores økonomiske formåen. informere, uddanne, oplære og motivere sine ansatte til at udføre deres opgaver på en miljømæssig forsvarlig måde. til enhver tid vurdere miljøpåvirkningen før en ny aktivitet eller et nyt projekt iværksættes. fremme åbenhed overfor og dialog med personale og offentlighed om miljøforhold måle eller registrere klubbens miljøresultater, samt gennemføre periodiske miljørevisioner med det formål at vurdere vore egne krav og at de lovmæssige krav efterleves. prioritere nedsættelse af arbejds- og miljøpåvirkninger meget højt. Golf klub CC Grundlaget for GKCC s miljøpolitik er ønsket om at tilvejebringe langsigtede og varige miljøløsninger, hvor det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Vi ønsker at leve op til de krav, der stilles til driften af en golfklub således, at miljøpåvirkningerne fra aktiviteter i klubbens regi begrænses til et minimum. Endvidere vil vi iværksætte tiltag således, at miljøet på og omkring banen fremmes mest muligt. Dette gøres konkret ved

19 vi vil efterleve gældende lovgivning og forordninger i forbindelse med miljø, sikkerhed og sundhed vi vil i vore aktiviteter implementere en adfærd og en holdning, som er miljømæssig optimal vi vil løbende tilstræbe et minimum af ressourceforbrug og dermed reducere forurening og affald fra klubbens aktiviteter. Således vil vi aktivt opsøge den nyeste viden for derigennem løbende at kunne vurdere klubbens aktiviteter miljømæssigt vi vil så vidt muligt anvende teknikker, der bygger på renere teknologi i stedet for rensning /bortskaffelse vi vil fokusere på internt arbejdsmiljø således, at vi opnår bedst mulig menneskelig velvære for klubbens personale vi vil informere om klubbens miljømæssige påvirkninger og tiltag til bedring af miljøet og omkring banen såvel internt som eksternt vi vil revidere miljøpolitikken hvert andet år.

20 MILJØMÅLSÆTNINGER - 3 eksempler 1B BILAG Golf Klub AA Golf Klub AA s miljømålsætninger er: Vi vil løbende undersøge, hvordan vi kan minimere og om muligt helt erstatte pesticider med andre måder at bekæmpe sneskimmel/svamp, insektangreb og ukrudt. Vi vil udarbejde en strategi for græs- og jordbehandling, således at der på sigt arbejdes henimod græssorter og jordbehandlingsmetoder (især på greens), der kræver minimal brug af pesticider og gødning. Vi vil løbende undersøge muligheden for at nedsætte forbruget af gødning. Vi vil løbende afprøve en reduktion af vandforbruget til vanding. Vi vil i samarbejde med Bykøbing Kommune finde frem til den optimale affaldssortering. Vi vil i det omfang det er muligt etablere yderligere vådområder til glæde for alle. Vi vil løbende foretage beplantninger med de for egnen naturlige buskog træsorter, således at banen bliver tilpasset den omgivende landskabskultur. Vi vil løbende arbejde for at have engagerede medarbejdere, hvis viden hele tiden justeres med relevant uddannelse inden for drift af banen og miljøbeskyttelse. Vi vil sørge for at der er et godt arbejdsmiljø. Golf Klub BB For at opfylde miljøpolitikken vil GKBB arbejde for at reducere forbruget af vand til vanding at reducere forbruget af gødning at reducere forbruget af pesticider at reducere elforbruget at sikre gennem gode arbejdsinstruktioner og ved deltagelse i kurser, at vore ansatte er velinformerede og veluddannede både inden for sikkerhed og miljø. at drage omsorg for, at alle medarbejdere handler miljømæssigt forsvarligt og efterlever gældende regler og instrukser. at afholde fremtidsværksted eller medarbejdersamtaler med henblik på at bibeholde et godt arbejdsmiljø. at forbedre arbejdssituationer og materiel for at sikre, at der ikke sker arbejdsulykker Golf Klub CC Det er målsætningen i Golf klub CC, at anvendelsen af sprøjtemidler og kemikalier reduceres løbende, og at de anvendte stoffer er så skånsomme over for omgivelserne som muligt.

Håndbog i Miljøstyring

Håndbog i Miljøstyring Håndbog i Miljøstyring UDGAVE AF NOVEMBER 2004 Annullerer alle tidligere udgaver. 0. FORORD Det er lysten, der driver værket Der var så dejligt ude på landet. Det var sommer. Kornet stod gult. Denne indledning

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 27 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug 1 H O V E D S P O N S O R Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr.... 3 1.3 Ejerforhold... 4 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirksomhed... 4 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

medieinformation Golfens grønne regnskab 2009

medieinformation Golfens grønne regnskab 2009 D A N S K G O L F U medieinformation N I O N29 Golfens Grønne Regnskab 29 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourcefor brug H O V E D S P O N S O R 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2010

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2010 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2010 Forord...3 1. Indledende oplysninger...4 1.1 Adresse...4 1.2 Matrikel. Nr...4 1.3 Ejerforhold...4 1.4 Beliggenhed...5 1.5 Hovedvirksomhed...5 1.6 Bivirksomhed...5

Læs mere

Grønt regnskab Hornbæk Golf klub år 2011 Basisoplysninger

Grønt regnskab Hornbæk Golf klub år 2011 Basisoplysninger Basisoplysninger Forord: Navn: Adresse: Matr. Nr.: Ejerforhold: Beliggenhed: Hovedvirksomhed: Hornbæk Golf klub har valgt at udarbejde dette grønne regnskab for at give medlemmer, naboer, kommune, amt

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

GEO miljøcertificering. Ole Riger-Kusk GEO-verifikator Viborg Golfklub

GEO miljøcertificering. Ole Riger-Kusk GEO-verifikator Viborg Golfklub GEO miljøcertificering Ole Riger-Kusk GEO-verifikator Viborg Golfklub Hvilke elementer er der i processen? Forudsætninger for at gå i gang Registrering på GEO s hjemmeside Involvering af medarbejdere,

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2008

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2008 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2008 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr.... 3 1.3 Ejerforhold... 4 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirksomhed... 4 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN VELKOMMEN HVAD LAVER DANSK GOLF UNION DGU bestyrelse DGU Erhverv bestyrelse Direktør Administration Elite Bane, miljø, jura & regler Udvikling, junior, kurser & Turneringer Kommunikation, presse & publikationer

Læs mere

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser Visionsarbejde!! formål løfter strategi oplevelser indsatser IMPLEMENTERING I GOLFKLUBBEN Implementering af Golfspilleren i Centrum er en proces i fem trin. Ovenstående figur viser, hvorledes de enkelte

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 Revision 01 Dato 2014-05-14 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Baneansvarlig Svend Bichel Godkendt af Bestyrelsen

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2014

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2014 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2014 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2014 Revision 01 Dato 2015-07-15 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Svend Bichel/Casper Lindenmayer/Per Knudsen Godkendt

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s Juni 2016 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret om

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan

Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere