HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. oktober 2010

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. oktober 2010 Sag 527/2007 (1. afdeling) Morten Gøttler (advokat Johan Løje) mod Effect Furniture International ApS (advokat Erik Turley) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. december I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Jens Peter Christensen og Henrik Waaben. Påstande Appellanten, Morten Gøttler, har som for Sø- og Handelsretten nedlagt følgende påstande: Påstand 1. Indstævnte, Effect Furniture International ApS, skal anerkende hans ophævelse af parternes royaltyaftale som gyldig. Påstand 2. Det forbydes Effect Furniture International ApS at fremstille og markedsføre, sælge og eksportere, samt oplagre samtlige de af Morten Gøttler designede møbler benævnt Bilbao salonog armstol, Barcelona hvilestol, høj og lav, samt fodskammel, Madrid spisebord og Valencia taburet, høj. Effect Furniture International ApS har heroverfor påstået stadfæstelse.

2 - 2 - Effect Furniture International har gentaget sin selvstændige påstand om, at Morten Gøttler skal betale kr. med tillæg af rente for uretmæssig anvendelse af reklame/billedmateriale. Effect Furniture International har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at det forbydes Morten Gøttler at anvende det af selskabet udarbejdede og producerede foto- og billedmateriale eller at producere lignende materiale med anvendelse af de karakteristika i form af stolenes opstillingsmåde og vinkling, der bærer et eget udtryk, som selskabet har rettighederne til, og at det pålægges Morten Gøttler at tilintetgøre allerede hos ham foreliggende reklame/billedmateriale, som det ovenfor beskrevne, og at fremsende berigtigende meddelelse til tidligere modtagere af de af ham fremsendte eksemplarer af reklame/billedmateriale. Over for Effect Furniture Internationals selvstændige påstande har Morten Gøttler påstået frifindelse. Anbringender Effect Furniture International har supplerende anført, at parternes samarbejdsaftale var gældende fra januar 2001, men frem til februar 2005 så parterne bort fra aftalens punkt 10, som derfor på det tidspunkt må anses for bortfaldet. Hertil kommer, at der bedømt ud fra parternes konkrete forhold under alle omstændigheder ikke foreligger hæveberettigende væsentlig misligholdelse fra selskabets side. Selskabet har herved nærmere henvist til bl.a., at de oplysninger, som Morten Gøttler modtog, indeholdt tilstrækkelig information til brug for kontrol med afregningen, at der ikke var uregelmæssigheder i afregningsgrundlaget af nævneværdig betydning, at der var sædvane eller kutyme for den faktisk anvendte afregningsform, at selskabet måtte indrømmes en kortere yderligere frist til at tilrette informationsmåden i forhold til, hvad der havde været gældende forud for februar 2005, og at en eventuel misligholdelse ikke vedrører hovedydelsen, men en biforpligtelse. Effect Furniture International har til støtte for sine selvstændige påstande yderligere henvist til, at Morten Gøttlers anvendelse af billedmaterialet tillige er i strid med markedsføringsloven, bl.a. lovens 3 og 18.

3 - 3 - Morten Gøttler har heroverfor bestridt, at han har overtrådt markedsføringsloven. Supplerende sagsfremstilling Parternes korrespondance forud for ophævelsen Som anført i Sø- og Handelsrettens dom fandt der i perioden fra den 16. februar 2005, hvor Morten Gøttler første gang anmodede om en revisorattesteret opgørelse over royaltyudbetalingerne i EFI s seneste regnskabsår, som efter parternes fælles opfattelse var 2003, og frem til ophævelsen af samarbejdsaftalen den 20. april 2005, en omfattende korrespondance sted mellem parterne. Fra denne korrespondance fremhæves yderligere: I en mail af 18. februar 2005 opfordrede Morten Gøttler Poul Wangensteen til at finde parternes aftale frem, læse punkt 10 og følge retningslinjerne heri, hvis du er interesseret i at samarbejdet skal fortsætte. I en senere mail af samme dag til Poul Wangensteen gengav Morten Gøttler hele ordlyden af samarbejdsaftalens punkt 10. Poul Wangensteen bekræftede i to mails samme dag og igen den 1. marts 2005, at han ville sende opgørelsen. Den 2. marts 2005 opfordrede Morten Gøttler på ny Poul Wangensteen til at læse aftalens punkt 10 og vejledte samtidig om, hvilke oplysninger han ønskede. Efter at Poul Wangensteen på ny havde bekræftet at ville sende opgørelsen, skrev Morten Gøttler i en mail til Poul Wangensteen, fortsat den 2. marts 2005: For at gøre det lettere for dig og din revisor at frembringe den ønskede dokumentation, sender jeg vedhæftet min opstilling over 2003/royalty afregninger. Revisoren kan blot indføre dato er i de tomme kolonner. Tallene er baseret på dine oplysninger til mig. I en mail af 14. marts 2005 rykkede Morten Gøttler på ny for opgørelsen og skrev bl.a.: Jeg vil gerne undgå at skulle sende dig anbefalede breve om dette og de følger dette kunne afstedkomme.

4 - 4 - I en mail af 15. marts 2005 bekræftede Poul Wangensteen at ville sende opgørelsen, og i en mail af samme dag vejledte Morten Gøttler på ny Poul Wangensteen om dennes forpligtelser efter aftalens punkt 10. Efter at Poul Wangensteen yderligere to gange den 15. og den 21. marts 2005 pr. mail havde stillet et svar i udsigt, sendte Morten Gøttler påkravet den 1. april Yderligere oplysninger Morten Gøttler og Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S indgik den 8. marts 2001 en samarbejdsaftale, hvorved møbelfabrikken fik overdraget retten til at producere Morten Gøttlers møbler i Danmark med henblik på salg i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Holland og Belgien. For Højesteret er fremlagt et udateret tillæg til samarbejdsaftalen af 8. marts 2001 mellem Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S og Morten Gøttler. Det fremgår af tillægget, at Bernstorffsminde Møbelfabrik pr. 20. maj 2005 yderligere fik salgsretten i Danmark. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Morten Gøttler, Poul Wangensteen, Ebbe Gehl, Aage Voigt og Leif Sundberg. Morten Gøttler har forklaret bl.a., at han startede samarbejdet med Poul Wangensteen omkring januar De havde da ikke nogen skriftlig kontrakt. Når der blev solgt møbler, blev der afregnet royalty til ham ved modregning i en personlig gæld, som han havde til Poul Wangensteen. Afregningen skete efter aftalte retningslinjer. I starten af samarbejdet forelå der ingen opgørelser vedrørende royalty, men efterhånden kom et samarbejde i stand, hvorefter han begyndte at modtage nogle tal og nogle lister vedrørende afregningen. Samarbejdet var på det tidspunkt ikke lagt i faste rammer. I 2000 lukkede Wangensteens firma Effect Furniture. Firmaet lukkede, uden at Morten Gøttler var opmærksom på det, men det blev han efterfølgende. Poul Wangensteen startede et nyt firma, nemlig Effect Furniture International. I forbindelse med lukningen af firmaet Effect Furniture blev der ikke foretaget slutafregning af royalty over for ham. Han gjorde på davæ-

5 - 5 - rende tidspunkt Poul Wangensteen opmærksom på, at han gerne ville have en slutafregning vedrørende royalty, men han fik det svar, at det ikke var besværet værd at bede om en sådan afregning. Han er helt sikker på, at han i forbindelse med lukningen af firmaet Effect Furniture havde et krav på royalty, som ikke blev afregnet over for ham. I forbindelse med lukningen fremsatte han ikke et præcist angivet krav vedrørende afregning af royalty. Det kunne han ikke, fordi han ikke vidste, hvor meget royalty Effect Furniture skyldte ham. Men han bad i forbindelse med lukningen om en slutafregning vedrørende royalty. Han gjorde det dog ikke skriftligt, idet han fik at vide, at det var formålsløst. Han og Poul Wangensteen har et par gange efterfølgende drøftet forløbet omkring lukningen af firmaet Effect Furniture og afregning af royalty i den forbindelse, men han har hver gang, når han har bragt det på bane, fået det samme svar, som Poul Wangensteen oprindelig gav ham. I 2001 bad han om, at der blev udarbejdet en kontrakt vedrørende afregning af royalty, fordi han ikke ville risikere en situation, hvor han ikke havde noget på skrift, og hvor han derfor ikke ville have mulighed for at få afregnet royalty, hvis Effect Furniture International lukkede. Poul Wangensteen var umiddelbart indforstået med hans krav. Lidt efter lidt opstod der dog problemer omkring udarbejdelsen af kontrakten. Han anvendte den standardkontrakt, som var udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Møbelindustri og Danske Designere. Det er den kontrakt, han normalt bruger, og som også anbefales af branchen. Han forklarede Poul Wangensteen, at det var nødvendigt at have retningslinjer for afregning af royalty. Han sagde endvidere, at det ikke burde give problemer at udarbejde kontrakten, når de nu var gode venner og enige om, at der skulle være retningslinjer. Under forhandlingerne om udarbejdelse af kontrakten om royalty fik Poul Wangensteen bistand fra advokat Per Q. Ovesen fra Dansk Møbelindustri. Dette fik han oplyst af Poul Wangensteen. Poul Wangensteen anførte, at der var en del paragraffer i kontrakten, som han gerne ville have undersøgt nærmere. Fra han sendte kontrakten i underskrevet stand til Poul Wangensteen, tog det lidt over et år, før kontrakten kom tilbage til ham i underskrevet stand den 3. april I den periode, der gik, fra parterne begyndte at forhandle om indgåelse af royaltyaftale, og frem til denne blev modtaget den 3. april 2002, blev der fortsat produceret møbler, og han modtog ligeledes fortsat afregning af royalty fra Poul Wangensteen. Denne afregning var lidt tilfældig, og indimellem foregik det på håndskrevne ark. Han måtte flere gange rykke for afregning. I det hele taget var han ved at blive ret sur over at have ventet så lang tid på at få den underskrevne

6 - 6 - kontrakt tilbage. Han truede i den forbindelse med at ophæve kontrakten, og han gjorde det også med den begrundelse, at kontrakten ikke var blevet underskrevet og derfor ikke var gyldig. Han rykkede i perioden frem til kontraktens modtagelse den 3. april 2002 flere gange Poul Wangensteen mundtligt og i hvert fald én gang skriftligt. Han og Poul Wangensteen sås stadig sammen privat, selv om det var i reduceret omfang, og på den måde havde han et par gange månedligt lejlighed til at rykke ham for at få kontrakten retur. I 2003 modtog han ikke en afregning for 2002 i overensstemmelse med kontrakten, men han valgte at se bort fra dette forhold, fordi kontrakten endnu ikke havde været gældende i et helt regnskabsår. Efter hvad der var oplyst for ham, var Effect Furniture Internationals regnskabsår kalenderåret. Ud fra den forståelse regnede han derfor med, at det første regnskabsår, hvor kontrakten skulle være gældende, var regnskabsåret I starten af 2005 gjorde han første gang opmærksom på, at han manglede den attestation for afregning af royalty, som efter kontrakten skulle have foreligget den 1. juli Poul Wangensteen svarede på daværende tidspunkt i en mail, at sådan læste han ikke aftalen, og han tilkendegav ligeledes, at han havde overset kontraktens krav om attestation. Han lagde ikke mærke til, at Wangensteens sygdom i starten af 2005 skulle have forhindret ham i fortsat at arbejde. Så vidt han ved, var der ingen ansatte i firmaet, men der var tilsyneladende tilknyttet en bogholder. For 1. kvartal af 2004 modtog han en håndskrevet afregning af royalty fra Poul Wangensteen. Det samme gjorde sig gældende for 4. kvartal Der var i det hele taget en varierende kvalitet i afregningerne, og det var ind imellem svært at læse de håndskrevne afregninger. Der var heller ikke altid oplysninger om, hvornår fakturaerne var udskrevet. Han og Poul Wangensteen havde på det tidspunkt en diskussion om, hvornår royaltyafregningen skulle finde sted. Han mente, at tidspunktet for royaltyafregningen var knyttet til det tidspunkt, hvor salget af et møbel blev faktureret, mens Poul Wangensteen mente, at afregningen var knyttet til det tidspunkt, hvor salget af et møbel blev betalt. Der var på daværende tidspunkt fortsat nogle telefonsamtaler mellem parterne, men de talte mindre og mindre sammen. Han formodede og konstaterede flere gange, at der var fejl i afregningerne af royalty. Han kunne således de gange, hvor han modtog en år til dato -afregning, konstatere, at i forhold til de afregninger,

7 - 7 - han tidligere havde modtaget vedrørende det pågældende år, var der nogle af de tidligere anførte fakturaer, som manglede, ligesom der var kommet nogle nye til. For så vidt angik regnskabsåret 2003 kunne han konstatere, at der var 29 uoverensstemmelser imellem de afregninger, han havde fået, og de kontoudtog, han fik. I forløbet, hvor han rykkede Wangensteen for modtagelse af royaltyaftalen i underskreven stand, truede han med at ophæve den, hvilket han rent faktisk også gjorde. I marts 2002 skrev han, at hvis han ikke fik aftalen retur i underskrevet stand, ville han anse den for ugyldig og ophæve den. Det var nok på det tidspunkt, hvor han havde modtaget den i april måned, at han ophævede den. Men han er ikke helt sikker på dette forløb. Han kan således ikke huske, om han ophævede aftalen lige før eller lige efter, at han modtog den underskrevne royaltyaftale retur fra Poul Wangensteen. Som led i forløbet kontaktede han advokat Tove Christensen, som hjalp ham med at rykke for aftalen hos Poul Wangensteen. Advokat Tove Christensen henvendte sig vist også til Poul Wangensteens advokat, advokat Per Q. Ovesen. Advokat Per Q. Ovesen gav på det tidspunkt det svar, at eftersom parterne rent faktisk havde fulgt aftalen i praksis, så var den også gyldig. På baggrund af dette svar accepterede han, at aftalen ikke var ophævet. Da han havde fået aftalen retur i april 2002, anså han den for gældende, herunder sådan at den gjaldt for de efterfølgende 3 kvartaler i Han kunne imidlertid ikke fuldt ud afstemme royaltyafregningen fra disse kvartaler i henhold til kontrakten, idet kontrakten endnu ikke havde fulgt et helt regnskabsår. Han fik efter modtagelsen af aftalen afregninger fra hvert kvartal 2002, men uden dokumentation og attestation for rigtigheden af disse afregninger. Hans første indsigelser vedrørende Poul Wangensteens manglende overholdelse af kontrakten fremkom fra ham i starten af 2005, hvor han begyndte at rykke for den afstemning, han skulle have modtaget i midten af I hele forløbet har han løbende bedt om fakturamateriale og attestation i henhold til kontrakten, også for de første kvartaler i Han har formentlig bedt om og rykket helt fra starten af Det er i det hele taget hans generelle indtryk, at de løbende afregninger var behæftet med mangler.

8 - 8 - I 2001 indgik han en kontrakt med Bernstorffsminde Møbelfabrik, hvilket Poul Wangensteen var klar over, ligesom fabrikken også var klar over, at han havde en kontrakt med Poul Wangensteen. I 2005 indgik han en aftale med Bernstorffsminde Møbelfabrik om salg af de omhandlede møbler i Danmark. Den aftale indgik han efter at have ophævet kontrakten med Poul Wangensteen. Det er han helt sikker på. Det var lang tid efter ophævelsen af kontrakten med Wangensteen, at han indgik kontrakten med Bernstorffsminde Møbelfabrik, formentlig i maj måned i forbindelse med en møbelmesse i København. Poul Wangensteen har forklaret bl.a., at Morten Gøttler havde lånt i alt kr. af ham. I starten skete afregningen af royalty ved modregning i det beløb, som Gøttler skyldte ham. Morten Gøttler foretog selv en opgørelse af dette beløb. Resultatet blev, at Morten Gøttler til ham personligt skulle efterbetale ca kr. Morten Gøttler var således helt bekendt med, at der i forbindelse med lukningen af Effect Furniture blev lavet denne slutafregning af royalty. En viser, at Morten Gøttler selv havde lavet den endelige udregning af dette mellemværende. Den endelige afregning af royalty til Morten Gøttler kan formentlig ikke ses i Effect Furnitures regnskab. Dette skyldes, at Morten Gøttlers krav på royalty fra selskabet blev modregnet i Wangensteens personlige fordring. I forbindelse med lukningen af Effect Furniture og overdragelsen af dette selskabs rettigheder til Effect Furniture International blev der ikke underskrevet nogen aftale fra Morten Gøttlers side vedrørende overdragelse af rettigheder. Den tid, der forløb, fra han modtog udkastet til kontrakt i underskrevet stand fra Morten Gøttler, til han returnerede det i underskrevet stand, gik med at afklare et forhold til Bernstorffsminde Møbelfabrik. Dette forhold gik nærmere bestemt ud på, at han og Morten Gøttler i marts 2001 havde en voldsom samtale hos Morten Gøttler privat. Samtalen drejede sig om, at han var blevet klar over, at Morten Gøttler i starten af 2001 havde indgået en aftale med Bernstorffsminde Møbelfabrik, som stred mod den aftale, som Effect Furniture havde med møbelfabrikken, og som Morten Gøttler kendte til. Aftalen mellem Effect Furniture og møbelfabrikken grundede i, at Effect Furniture havde investeret en del penge i møbelfabrikken med henblik på indretning af produktionsapparat til produktion af de omhandlede møbler. Derfor havde Effect Furniture og Møbelfabrikken en aftale om, at Møbelfabrikken alene måtte producere de omhandlede møbler i henhold til aftalen og med henblik på levering til Effect Furniture. Den aftale, de oprindeligt havde indgået herom, blev i forbindelse med lukningen af selskabet Effect Furniture overført til Effect Furniture International, idet alle rettigheder fra

9 - 9 - det tidligere selskab blev solgt til det nye selskab. Morten Gøttler havde selv været med til at indgå aftalen mellem Effect Furniture og møbelfabrikken. Det var dette forhold til Bernstorffsminde Møbelfabrik, der gjorde, at der gik et stykke tid, inden han kunne returnere kontrakten i underskrevet stand til Morten Gøttler. Der ligger flere referater af møder med Bernstorffsminde Møbelfabrik, hvor kontraktforholdet mellem Bernstorffsminde og Effect Furniture International samt kontraktforholdet mellem Bernstorffsminde og Morten Gøttler blev diskuteret. Han ønskede i forbindelse med disse forhandlinger ikke at presse møbelfabrikken for meget. På den anden side ønskede møbelfabrikken heller ikke at presse Morten Gøttler for meget. På et tidspunkt i starten af februar 2002 henvendte møbelfabrikken sig og prøvede at komme ud af kontraktforholdet til Morten Gøttler. På et møde i marts 2002 blev det aftalt, at Bernstorffsminde skulle ophøre med at producere og sælge de møbler, som de havde indgået aftale med Morten Gøttler om. Der var tale om en stille afvikling. Da han herefter underskrev aftalen vedrørende royalty med Morten Gøttler i foråret 2002, var der således kommet en ordning i forholdet til Bernstorffsminde Møbelfabrik. I juni 2004 efter længere tids utilpashed fik han at vide, at han skulle gennemgå en operation. Han blev opereret den 5. august 2004 og igen den 26. november Efter operationerne forestod en rekreationsperiode på 3-5 måneder, så han var ikke fuldt ud på toppen i en del af den periode, som sagen omhandler. Problemet i forholdet mellem Effect Furniture International, Morten Gøttler og Bernstorffsminde Møbelfabrik bestod i, at Effect Furniture International og Bernstorffsminde Møbelfabrik havde en aftale om, at møbelfabrikken alene måtte producere og sælge de omhandlede møbler til Effect Furniture International. Efter afklaring af forholdet til møbelfabrikken blev der ikke ved hans underskrift af kontrakten ændret i det udkast, som han havde modtaget fra Morten Gøttler i starten af I februar 2005 bad Morten Gøttler om en opgørelse over royalty for Han tænkte ved sig selv, hvad det mon var, Morten Gøttler ville have. Han tænkte, at firmaets regnskaber var gennemgået af en revisor, og revisoren havde også gennemgået de bogførte fakturaer og royaltyafregningen til Morten Gøttler. Han besluttede at bede bogholderen om at indhente det

10 reviderede regnskabsmateriale fra revisoren med henblik på fremsendelse til Morten Gøttler. Han fremsendte således inden for den fastsatte frist på 14 dage regnskabsmaterialet fra revisor. Materialet er udarbejdet af en revisor, som for 2003 både var regnskabsfører og revisor. Bogholderen har på materialet i håndskrift anført, at det er bogført og revideret af revisor. I forbindelse med indhentelse af dette materiale spurgte han Morten Gøttler, hvad det var, denne ledte efter. Han ville gerne vide, hvad det var, Morten Gøttler var utilfreds med, således at han kunne bede revisor om særligt at belyse disse forhold. Morten Gøttler har altid fået afregnet royalty efter fakturadatoen, dvs. når fakturaen blev registreret. Dette har bl.a. medført, at Effect Furniture International aldrig har modregnet ikkebetalte fakturaer i royaltyafregningerne til Morten Gøttler. Effect Furniture International havde i den omhandlede periode kontrakt med en anden designer vedrørende et enkelt møbel. Morten Gøttlers møbler udgjorde nok % af virksomhedens produktion. Der var ikke andre aktiviteter, som medførte store bogholderimæssige omkostninger. Ebbe Gehl har forklaret, at han er medlem af Foreningen af Danske Designeres retsudvalg. Retsudvalgets funktion er at rådgive og vejlede danske designere om spørgsmål vedrørende kontrakter og jura og forhold omkring indgåelse af aftaler om design. Ud over sin erfaring fra retsudvalget har han også erfaring med indgåelse af royaltyaftaler fra egen virksomhed. Han har været med til at udarbejde den omhandlede standardkontrakt, som er en rammeaftale. Den er blevet til i et udvalgssamarbejde mellem Danske Møbelfabrikanter som senere har skiftet navn til Dansk Møbelindustri og Danske Designere. For ca. 7 år siden tog man således den daværende aftale op til revision i udvalget. I dette udvalgsarbejde deltog bl.a. advokat Per Q. Ovesen fra Dansk Møbelindustri. Formålet med udvalgssamarbejdet var at modernisere rammeaftalen, navnlig da der skulle tages hensyn til nye muligheder skabt af udviklingen inden for edb, ligesom også nye juridiske forhold gjorde det ønskeligt med en revision. Resultatet blev den foreliggende kontrakt. Standardaftalen er tiltrådt af Dansk Møbelindustri, Danske Arkitekters Landsforening og Danske Designere. Der er tale om en afbalanceret kontrakt som følge af det afbalancerede forhold i udvalget, som nåede frem til den foreliggende rammeaftale i enighed.

11 For så vidt angår kontraktens punkt 10 er der efter hans opfattelse tale om en væsentlig bestemmelse. Han har i sin virksomhed et par gange været nødsaget til at påberåbe sig denne bestemmelse i situationer, hvor man er nået til et punkt, hvor samarbejdet mellem designer og producent skal afklares. Bestemmelsens punkt 10.1 praktiseres sådan, at designer og producent med faste terminer afregner royalty på den måde, at producenten fremsender de oplysninger, man behøver for at fastlægge royaltybetalingen. Disse oplysninger er normalt fakturakopier, men nogle royaltyafregninger sker ved fremlæggelse af andet end fakturapapirer. Pointen er, at der skal være et tilstrækkelig dokumenteret materiale med et sluttal. Man har søgt at gøre punkt 10 om opgørelser så entydig som muligt. Det har i hvert fald ikke været meningen, at det skulle fremstå, som om punkt 10 er ensidig i nogen parts favør. Når man anmoder om en attestation i henhold til punkt 10.3, er det udtryk for, at man er kommet i en vanskelig situation, hvor der er væsentlige problemer i samarbejdet mellem producent og designer. Det, at man anmoder om en revisorattestation, er i sig selv en alvorlig beslutning. For så vidt angår den nærmere forståelse af punkt 10.3, er det som udgangspunkt parterne selv, der som led i deres samarbejde fastlægger, hvordan afregningen skal ske, og hvilken dokumentation der skal være. Hvis samarbejdet mellem designer og producent giver anledning til problemer af en sådan karakter, at man må bringe bestemmelsen i anvendelse, vil man anmode om en attestation, som det står anført i bestemmelsens ordlyd. For så vidt angår formkravene til denne attestation kan han ikke forklare disse nærmere, end det der er angivet i bestemmelsens ordlyd. Der er ikke nogen formkrav knyttet til udtrykket attesteres i punkt 10.3, og det er op til parterne at afgøre, om de finder det afleverede materiale tilstrækkeligt. Der er ikke er nogen autoriseret måde at attestere på. Han forstår bestemmelsens ordlyd sådan, at den stiller krav om en seriøs og begrundet redegørelse for afregning af royalty. Efter hans erindring fra deltagelse i retsudvalgets arbejde omkring udarbejdelse af den pågældende rammeaftale var der ingen tvivl om, at hvis punkt 10.3 skulle bringes i anvendelse, skulle der foreligge en attest fra en revisor. Han vil sidestille kravet om en revisorattest med krav om en revisorerklæring. Retsudvalget var meget involveret i udarbejdelsen af punkt 10.3, og han er ikke i tvivl om, at retsudvalget, hvis det bliver spurgt, vil mene, at man i tilfælde af en formodet misligholdelse kan anmode om en revisorerklæring i henhold til punkt Han har imidlertid ingen erindring om, at retsudvalget i nogen konkret sag har vedtaget en udtalelse eller truffet en afgørelse om dette spørgsmål.

12 Aage Voigt har forklaret bl.a., at han er møbelagent. Han blev tilknyttet som sælger hos Effect Furniture International omkring 1. august Han var sælger for firmaet indtil udgangen af februar Samarbejdet var sådan set fint nok, men provisionsopgørelserne fra firmaet fulgte ikke helt den standard, som han var vant til fra sit samarbejde med andre møbelproducenter. Det forhold var medvirkende til, at hans samarbejde med firmaet ophørte. Poul Wangensteen var syg i starten af Det medførte, at der var nogle dage, hvor telefonen var stillet om til ham, men kommunikationen til Effect Furniture International blev hurtigt genoprettet ved telefonforbindelse til Poul Wangensteen. Efter at han var ophørt som sælger for firmaet, kontaktede Bernstorffsminde Møbelfabrik ham omkring marts måned Han startede samarbejdet med møbelfabrikken i starten af april Sø- og Handelsrettens gengivelse af hans forklaring, hvorefter han med virkning fra 1. april 2005 indgik en aftale med møbelfabrikken om, at han skulle sælge fabrikkens produkter, herunder Morten Gøttlers møbler, stemmer ikke overens med hans erindring om sagen. Da han tiltrådte hos Bernstorffsminde Møbelfabrik i april 2005, producerede fabrikken ikke længere de omhandlede møbler, herunder Bilbao og Valencia. Han kan huske, at han var med til at tælle et varelager op på Bernstorffsminde møbelfabrik i september 2004 i anledning af, at Poul Wangensteen flyttede produktionen af møblerne fra fabrikken til en anden fabrik. Efter hans erindring solgte Bernstorffsminde Møbelfabrik ikke de pågældende møbler, da han tiltrådte i april Med henblik på afregning af provision fik han hver torsdag en afregning fra møbelfabrikken vedrørende de møbler, der var blevet solgt, så derfor kunne han følge med i, hvad der blev solgt fra fabrikken. Han kendte udmærket de pågældende møbler, da han startede hos Bernstorffsminde Møbelfabrik. Så vidt han husker, startede Bernstorffsminde Møbelfabrik med at producere de pågældende møbler igen i august 2005, men han er meget usikker på tidspunktet. Der var ikke andre sælgere end ham selv, som solgte fabrikkens produkter i Danmark den 1. april Han har været part i en retssag mod Effect Furniture International, som er afgjort ved Retten i Herning, hvor han havde rejst krav som følge af sin ansættelse hos firmaet. Han fik ikke medhold i sagen.

13 Leif Sundberg har forklaret bl.a., at han i perioden 2004 og første del af 2005 fortsat var medejer af Bernstorffsminde Møbelfabrik. Han har samarbejdet med Poul Wangensteen om produktionen af møbler siden Dette samarbejde er foregået omkring produktion af de møbler, som Morten Gøttler har designet. I starten af 2005 havde møbelfabrikken produktion og salg af de pågældende møbler for så vidt angår markeder uden for Danmark. Der blev ikke produceret til det danske marked på det tidspunkt. I 1999 indgik Poul Wangensteen og Bernstorffsminde Møbelfabrik en aftale om produktion af Morten Gøttlers møbler. I forbindelse med aftalen blev der investeret i produktionsmateriale. Der var tale om en investering på ca kr., som blev delt med halvdelen til Effect Furniture og halvdelen til møbelfabrikken. I forbindelse med denne aftale fik møbelfabrikken produktionsrettighederne til de pågældende møbler generelt. Men de fik ikke salgsrettigheder til Danmark. Til trods for denne aftale overdrog Poul Wangensteen i 2004 produktionsrettighederne til en anden. Der er mange, der kender hinanden og taler sammen inden for branchen, så derfor blev møbelfabrikken bekendt med, at samarbejdet mellem Morten Gøttler og Poul Wangensteen var ophørt på et eller andet tidspunkt. I juni 2005 kontaktede Morten Gøttler møbelfabrikken for at spørge, om fabrikken ønskede at overtage salget på det danske marked. Han svarede Morten Gøttler, at det ville han gerne, men ikke før, der var en helt klar afklaring i forhold til Effect Furniture International. Da Aage Voigt tiltrådte på Bernstorffsminde Møbelfabrik i april 2005, havde fabrikken ikke salgsretten til de pågældende møbler på det danske marked, og derfor var det ikke på tale, at Aage Voigt skulle sælge til det danske marked. Men da man senere fik salgsrettighederne til det danske marked, var det en helt naturlig ting at lade salget af disse møbler følge de eksisterende salgskanaler i Bernstorffsminde Møbelfabrik. Det er ikke en rigtig gengivelse af hans forklaring, når der i Sø- og Handelsrettens dom står, at Aage Vogt, som han har kendt siden 1988, var ledig på markedet i foråret 2005, og Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S indgik en agenturkontrakt med Aage Voigt pr. 1. april De anvendte ca. 14 dage forinden på at fastlægge indholdet af aftalen, ifølge hvilken Aage Voigt skulle sælge samtlige produkter fra Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S, herunder Morten Gøttlers møbler, som de på det tidspunkt havde fået de verdensdækkende salgsrettigheder til. Han husker ikke, om forklaringen blev oplæst for ham, og om han i den anledning ved-

14 stod den. Han fastholder, at Bernstorffsminde Møbelfabrik ikke havde salgsrettighederne til det danske marked og derfor heller ikke anmodede Aage Voigt om at sælge til det danske marked pr. 1. april I aftalen fra marts 2001 mellem Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S og Morten Gøttler var det forudset, at hvis der på et senere tidspunkt blev ledigt for så vidt angik salgsrettighederne på det danske marked, skulle Bernstorffsminde Møbelfabrik spørges, om de også ville overtage disse. Da møbelfabrikken indgik aftalen med Morten Gøttler i marts 2001, havde den ikke indgået aftalen med Effect Furniture International eller Effect Furniture, som stred imod møbelfabrikkens aftale med Morten Gøttler. Møbelfabrikken var således alene forpligtet over for Poul Wangensteen for så vidt angik salgsrettighederne på det danske marked og produktionsrettighederne til det danske marked. Højesterets begrundelse og resultat I samarbejdsaftalen mellem Morten Gøttler og Effect Furniture International ApS (EFI) er det i punkt 10.1 sammenholdt med punkt 10.3 bestemt, at producenten har pligt til inden 6 måneder efter hvert regnskabsårs udløb i overskuelig form at sende designeren en oversigt over og dokumentation for rigtigheden af det til de udbetalte royalties anvendte beregningsgrundlag, og at oversigten skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. I aftalens punkt 10.2 er det bestemt, at hvis opgørelsen herefter ikke fremkommer 14 dage efter skriftligt påkrav ved anbefalet brev, kan designeren uden varsel hæve aftalen. Samarbejdsaftalen blev underskrevet af Morten Gøttler i maj 2001 og af EFI i april Det må herefter lægges til grund, at Morten Gøttler i hvert fald for året 2002 havde krav på at få en opgørelse over royalty som foreskrevet i aftalens punkt 10. Det forhold, at han ikke reagerede på, at han ikke fik den, afskar ham ikke fra senere at fremsætte krav efter punkt 10, således som det skete ved mail af 16. februar At bestemmelsen ikke hidtil var gjort gældende af Morten Gøttler, kan højst føre til, at der ud over fristen på 14 dage efter aftalens punkt 10.2 om nødvendigt måtte indrømmes EFI en vis yderligere frist til imødekommelse af kravet. En sådan yderligere frist fik EFI også, idet Morten Gøttler først den 1. april 2005 efter at have gentaget sin anmodning adskillige gange fremsatte et formelt påkrav efter aftalens punkt 10.2.

15 EFI s notat af 22. februar 2005 og brevet af 11. april 2005, hvormed EFI på ny sendte notatet af 22. februar 2005 med en korrektion af det opgjorte salg samt yderligere materiale, opfyldte ikke aftalens punkt 10, allerede fordi opgørelsen ikke var attesteret af en revisor, selv om Morten Gøttler adskillige gange med henvisning til aftalens punkt 10 havde fremsat krav herom. På denne baggrund, og da det, der i øvrigt er anført af EFI, ikke kan føre til et andet resultat, finder Højesteret, at Morten Gøttler med henvisning til samarbejdsaftalens punkt 10.2 var berettiget til at ophæve samarbejdsaftalen, således som det skete ved brevet af 20. april 2005 fra hans advokat. Det bemærkes i denne forbindelse, at det efter indholdet af parternes korrespondance forud for ophævelsen af samarbejdsaftalen, det for Højesteret fremlagte tillæg til samarbejdsaftalen mellem Morten Gøttler og Bernstorffsminde Møbelfabrik A/S samt de forklaringer, som for Højesteret er afgivet af Aage Voigt og Leif Sundberg, ikke er godtgjort, at Morten Gøttler allerede forud for ophævelsen af samarbejdsaftalen med EFI havde indgået aftale med Bernstorffsminde Møbelfabrik i strid med EFI s rettigheder. Højesteret tager herefter Morten Gøttlers påstande 1 og 2 til følge. Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, tiltræder Højesteret, at de af Morten Gøttler anvendte billeder ikke udgjorde en ophavsretskrænkelse. Allerede fordi ophævelsen af samarbejdsaftalen var berettiget, foreligger der heller ikke nogen overtrædelse af markedsføringsloven. Højesteret frifinder derfor Morten Gøttler for de selvstændige påstande, der er nedlagt af EFI. Sagsomkostningerne for begge retter, i alt ,22 kr., er fastsat til dækning af udgifter til advokat med kr., retsafgift med kr. og udgifter til vidneførsel med 9.457,22 kr. Thi kendes for ret:

16 Effect Furniture International ApS skal anerkende Morten Gøttlers ophævelse af parternes royaltyaftale som gyldig. Det forbydes Effect Furniture International ApS at fremstille og markedsføre, sælge og eksportere, samt oplagre samtlige de af Morten Gøttler designede møbler benævnt Bilbao salonog armstol, Barcelona hvilestol, høj og lav, samt fodskammel, Madrid spisebord og Valencia taburet, høj. Morten Gøttler frifindes for Effect Furniture International ApS selvstændige påstande. I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal Effect Furniture International ApS betale ,22 kr. til Morten Gøttler. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.