Projektevaluering Sundere Mad i Idrætshaller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektevaluering Sundere Mad i Idrætshaller 2009-2010"

Transkript

1 Projektevaluering Sundere Mad i Idrætshaller

2 Projektet er finansieret af midler fra Silkeborg Kommunes Sundhedspulje. Projektkonsulenter: Susanne Højer Jensen Professionsbachelor i Human ernæring Heidi Simonsen Professionsbachelor i Ernæring og Fysisk aktivitet Projektleder: Alf Christensen Idrætsinspektør v/silkeborg Kommune Modelcafeterier: Silkeborg Hallernes cafeteria Them Hallernes café Buskelund Hallens café Evalueringsrapporten: Heidi Simonsen, oktober

3 Indhold 1. Indledning 6 2. Beskrivelse af projektet Baggrund Formål Målgruppe Projektansvarlige Projektets organisering Grossistsamarbejde PR Formidlingskonferencen Projektets ressourcer Projektets forløb 9 3. Metode og dataindsamling 9 4. Evaluering Formålet Fokusområder Projektmål Succeskriterier Projektorganiseringen Projektleder Projektkonsulent Modelcafeterier Projektperiode Konklusion Konklusion på projektmålene Konklusion på projektorganiseringen Anbefalinger Projektorganisering Produktplacering Produktreklame Prisdifferentiering 21 4

4 6.5. Opsøgning af sundere produkter Mulige indsatsområder Forankring Fremtidsperspektiv Bilag Flyer Certifikat Invitation til formidlingskonferencen Evalueringsrapport Deltagerliste og billeder fra formidlingskonferencen Spørgeskema skabelonen for de 3 modelcafeterier Dagsorden til ERFA-Møder (april + august 2010) Analyse af spørgeskemaundersøgelsen (Brugere) Materiale om Sundere produkter fra producenter, grossister mv Referenceliste 41 5

5 1. Indledning Projektet Sundere Mad i Idrætshaller er finansieret af Ældre- og Sundhedsudvalgets sundhedspulje og forløb fra maj 2009 til september Tre af kommunens idrætshaller deltog som modelcafeterier: Buskelund Hallen, Them Hallerne og Silkeborg Hallerne. Kultur- og fritidsafdelingen i Silkeborg Kommune ønskede med modelprojektet dels, at introducere cafeteriabrugerne i de tre idrætshaller til sundere alternativer til det traditionelle cafeteriasortiment og dels at inspirere andre idrætshaller i Silkeborg Kommune. 2. Beskrivelse af projektet 2.1. Baggrund Projektet tager sit udgangspunkt i det faktum, at der i de senere år er sat mere og mere fokus på borgernes spisevaner, også i det offentlige rum, hvor idrætshallernes cafeterier er et eksempel herpå. Her er der generelt ikke sund mad at finde i produktsortimentet. Silkeborg Kommune har en mission om at skabe gode rammer for sundhed og trivsel i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sunde rammer i kommunens institutioner og sportshaller er ligeledes et indsatsområde, der er udtrykt i Silkeborg Kommunes sundhedspolitik: at styrke børn og unges evne til at vælge sund kost ved at sikre muligheder for sunde valg i kommunens institutioner og sportshaller (Fællesstaben 2007). En inspirationskilde til nærværende projekt, er Mad i bevægelse, som er gennemført af Kræftens Bekæmpelse og finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Direktoratet for Fødevarestyrelsen. Projektet havde til formål at undersøge fremtidens indsatser mod en sundere tilgang til indtag af mad og drikke i idrætsverdenen (Rask, 2007). Dette projekt baserer sin viden på den opbyggede erfaring rundt omkring i idrætshallernes cafeterier. Aktuelt er der i perioden ultimo december 2008 til marts 2009 gennemført en undersøgelse af produktsortiment og brugerønsker i tre af Silkeborg Kommunes idrætshaller (Høstrup & Johnsen, 2009). Projektet ønsker at tage tråden op fra denne undersøgelse og på baggrund heraf udarbejde nye koncepter for sortimentet i de pågældende hallers cafeterier Formål Formålet med projektet er at indføre nye produktsortimenter og -tilbud i Silkeborg Kommunes idrætshallers cafeterier og dermed bidrage til, at specielt børn og unges madvaner i forbindelse med idrætsudøvelse eller som tilskuer i idrætshallerne til dette ændres i en sundere retning Målgruppe Projektets målgruppe er brugerne af de tre hallers (Silkeborg Hallerne, Them Hallerne samt Buskelund Hallen) cafeterier med et særligt fokus på børn og unge Projektansvarlige Ansvarlige for projektet var følgende personer: 1 Projektleder fra Kultur- og Fritidsafdelingen som tovholder og projektansvarlig 1 ekstern Projektkonsulent (professionsbachelor i Ernæring og Sundhed) som idéudvikler, praksiskoordinator og kontaktansvarlig til modelcafeterier mv. Projektdeltagere fra de tre idrætshaller (Cafeteriaforpagter / halinspektør / cafeteriamedarbejder) 6

6 Sundhedsfremme og Forebyggelse som sparringspartner primært i forbindelse med evalueringen Projektlederens opgaver har været kommunikation med pressen, indgåelse af projektaftaler med modelcafeterier, indgåelse af leasing aftaler, netværksdannelse, planlægning af formidlingskonferencen, deltagelse i ERFA- og statusmøder samt overordnet styring af budgettet og projektforløbet. Projektkonsulenten har primært fungeret som sparringspartner for de cafeteriaansvarlige i forbindelse med de nye produkter. Herudover har projektkonsulenten varetaget dataindsamlingen og efterfølgende rapportering, mediekommunikation og deltaget i samarbejdet om afholdelsen af formidlingskonferencen Projektets organisering Projektetgruppen bestod af tre idrætshallers cafeteriaansvarlige, en projektkonsulent og en projektansvarlig. Gruppen har undervejs haft et indledende opstartsmøde, en inspirationstur til Vejen Idrætscenter 1, midtvejs ERFA-møde og et afsluttende evalueringsmøde. I forbindelse med projektet har tre forskellige former for cafeterier medvirket for at opnå forskelligartede erfaringer med varierende brugertyper og -antal. Disse variationer skyldes forskelle i beliggenhed, sportsfaciliteter og kapacitet. Det primære fokus i projektet har været rettet mod idrætsaktive børn og unge via en fælles indsats men differentieret tilgang hertil i de tre idrætshaller. Med en fælles indsats menes samarbejdet omkring afprøvning af koncepter og produkter i projektet. Den differentierede tilgang er begrundet i modelcafeteriernes forskelligheder som varierende størrelser, volumen, kundekreds mv Grossistsamarbejde Undervejs i projektet er vi stødt på forhindringer i forbindelse med indførelsen af sundere alternativer i idrætshallerne. Forhindringerne blev udgjort både af grossisterne, den/de cafeteriaansvarlige og brugerne og omfattede alt fra de sundere produkter til implementeringen heraf i projektcafeteriet. Grossistaftalerne udgjorde også i mange tilfælde en forhindring i forbindelse med indkøb af de sundere alternativer, fordi cafeterierne ofte på forhånd har indkøbsaftaler med en eller flere grossister. Grossisterne blev derfor inddraget i samarbejdet om en sundere fremtid i det enkelte cafeteria og måtte også ud og søge efter producenter til levering af de sundere alternativer. Reaktionen fra grossisterne på modelcafeteriernes efterspørgsel på sundere varer var: Vi kan ikke sælge de sunde varer, det kan vi ikke skaffe, det bliver dyrere end de mindre sunde produkter, hvis vi skaffer dem hjem er de alle sammen reserveret til dig osv. I sådanne tilfælde blev det vurderet, hvorvidt der skulle etableres samarbejdsaftaler med nye grossister, eller om cafeterierne skulle forsøge at presse grossisten på de i forvejen etablerede købsaftaler. De cafeteriaansvarlige i projektet har hovedsageligt brugt de samme grossister som inden projektet, men også nye grossistmuligheder er opsøgt. Projektkonsulenten har herudover kontaktet en lokal grossist for at høre om mulighederne for sundere alternativer mv. men uden at det førte til indgåelse af samarbejdsaftaler PR Midtjyllands Avis oplyste i begyndelsen af projektet (oktober 2009) avisens læsere om projektet og dets indhold. I slutningen af projektet blev resultaterne fra Sundere Mad i Idrætshal- 1 Vejen Idrætscenter har haft succes med etablering og profitdannelse af Sund Mad i Idrætsfaciliteter 7

7 ler ligeledes omtalt i Midtjyllands Avis og udgjorde sammen med billeder af de deltagende modelcafeterier en halvsides artikel. Flyers med information til idrætshallernes brugere om projektet omdeltes til alle kommunens idrætshaller i februar Den blev udarbejdet af Silkeborg Kommunes kommunikationsafdelingen i samarbejde med projektlederen og projektkonsulenten. Placeret i en plastik kassette i cafeterierne var de tilgængelige for alle interesserede. Flyeren var rudeformet, så den kunne fungere som blikfang og ikke forsvandt i mængden af andet papir og reklame. Formålet med flyeren var at oplyse om Silkeborg Kommunes fokus på projektet Sundere Mad i Idrætshaller samt at lave en forhåndsoplysning om konferencen i juni Se bilag 1. Certifikater med oplysninger om deltagelse i projektet har modelcafeterierne modtaget for at kunne synliggørelse deres initiativ og engagement i forhold til at tilbyde brugerne sundere mad. I alt PR-materialet var billederne fra flyeren gennemgående, så der var en rød tråd samt genkendelighed i materialet. Se bilag 2. Invitation til formidlingskonferencen om Sundere Mad i Idrætshaller i juni 2010 blev udsendt ultimo april 2010 til alle kommunens interessenter, herunder Ældre- og Sundhedsudvalget og alle idrætshaller med tilhørende cafeteria i kommunen. Se bilag 3. Projektrapporten blev udarbejdet af projektkonsulenten i maj/juni 2010 og indeholdt erfaringer fra projektet. Projektrapporten blev udgivet i 50 eksemplarer og uddelt til formidlingskonferencen i juni Projektrapporten er herudover udsendt pr. mail i PDF-format til de interessenter, der har rekvireret efter den. Se bilag Formidlingskonferencen I juni afholdtes en formidlingskonference om erfaringer fra projektet med henblik på at informere Silkeborg Kommunes øvrige idrætshaller samt andre interessenter om projektet samt at inspirere til igangsættelse af lignende initiativer. Konferencen blev planlagt i februar/marts måned og invitationerne udsendt ultimo april med tilmeldingsfrist ultimo maj. Arrangementet bestod af en mundtlig formidling af hovedpointerne fra projektrapporten, udtalelser fra de deltagende modelcafeteriers ansvarshavende om deres erfaringer fra projektet samt mulighed for dialog blandt deltagerne og arrangørerne af konferencen. Derefter fulgte et underholdningsindslag ved ernæringsekspert, Christian Bitz omhandlende Skod Mad i Idrætshaller og gourmet halmad til deltagerne tilberedt af Claus Holm under showet. Kort tid inden tilmeldingsfristen var der kun få tilmeldte blandt de inviterede i Silkeborg Kommune og derfor blev invitationen udsendt til de omkringliggende kommuner samt andre interessenter på området. Sundhedsafdelinger og Kultur & Fritidsafdelinger i andre kommuner viste hurtigt stor interesse for konferencen og det samme gjorde DGI og Fødevarestyrelsens Alt Om Kost-rejsemedarbejdere. Til konferencen var der ca. 70 deltagere. Se bilag 5 - Deltagerliste og billeder Projektets ressourcer Bevillingen til projektet udgjorde kr , hvoraf der i projektperioden kun blev brugt kr Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at de budgetterede midler til underskudsgarantien ikke blev udnyttet. Det skal opfattes positivt, da det er udtryk for, at modelcafeterierne ikke i væsentlig grad har været belastet økonomisk af de nye tiltag eller at de selv har villet bære eventuelle opståede tab. Vi vurderede, at det ikke var nødvendigt at indhente ekstern konsulentbistand og således var der også her uforbrugte midler. Formidlingskonferencen blev af projektgruppen vægtet højt og kunne opprioriteres rent udgiftsmæssigt pga. ovenstå- 8

8 ende mindreforbrug. De uforbrugte midler er genansøgt til videreførelse og udbredelse af projektet til andre idrætshaller/cafeterier i kommunen Projektets forløb Projektet forløb fra maj 2009 og frem til oktober Projektperioden var inddelt i etaper som vist i skemaet nedenfor: Tidspunkt: Maj-september 2009 September 2009 april 2010 Maj/juli 2010 Aug-sep 2010 Aktivitet: - Udarbejdelse af nye produktkoncepter - Kontakt til leverandører og leasingaftaler - Indførelse og afprøvning af de nye koncepter/produkter herunder løbende tilpasning og ændring i koncepterne - Udarbejdelse af evalueringsplan - Dataindsamling - Afholdelse af ERFA-møder - Projektevaluering - Plan for videreførelse af projektet - Opfølgende arbejde i cafeterierne for at sikre, at de nye initiativer implementeres I skemaet ses det, at de sundere produkter blev indført og afprøvet i idrætshallerne i en periode på næsten et år, fra begyndelsen af en indendørssæson i august og hen til slutningen af udesæsonen i forår/sommerperioden. ERFA-møder: Møderne blev afholdt i projektgruppen og bestod af forslag til nye sundere produkter/koncepter gennemgået samt en erfaringsudveksling blandt modelcafeterierne om produkter, arbejdsgange, produktplaceringer samt vurderinger af kundernes oplevelser af og reaktioner på det sundere tilbud. Herudover var der vurderinger på, hvad fremtiden formentlig ville indebære med de nye tiltag. Det viste sig hensigtsmæssigt med en vedholdende kontakt mellem de projektansvarlige og cafeterierne og en løbende opfølgning efter igangsættelsen af de sundere alternativer hos alle tre cafeterier. Dét for at sikre os at cafeterierne arbejdede målrettet mod sundere løsninger. Mailkorrespondancen med de cafeteriaansvarlige var ikke den hurtigste og mest effektive løsning på kommunikationen, så samtaler telefonisk og face to face har været mest anvendt. Undervejs har der været udskiftning af medarbejdere/forpagtere i to af projektets cafeterier som har medført forsinkelser og udfordringer, der løbende er blevet løst Metode og dataindsamling Projektets metode Projektet tog sit afsæt i princippet om de små skridt, som arbejder ud fra tankegangen om, at tilvænning er en forudsætning til forandring. Princippet lægger op til, at det er den enkelte,

9 der har ansvaret for at træffe det sunde valg. En forudsætning herfor er, at der eksisterer et valg og dermed at der udbydes sundere alternativer, hvilket projektet har til formål at bidrage til. Konceptets sigte er, at undgå store omvæltninger, for ikke at få den ønskede forandring til at virke uoverskuelig og urealistisk. Konceptet har også været styrende i forbindelse med projektet, hvor det kun er små og løbende ændringer, der er blevet gennemført i modelcafeteriet. I den forbindelse er det i projektperioden blevet vurderet, hvornår det enkelte modelcafeteria var klar til at tage et nyt skridt i en sundere retning herunder hvilke produkter og koncepter, der skulle inddrages/implementeres. Det er helt bevidst, at projektets navn ikke er Sund men Sundere Mad i Idrætshaller. Navnet illustrerer arbejdsmetoden, og projektets målsætning om: at den enkelte får mulighed for at vælge et sundere alternativ til det traditionelle cafeteriasortiment. Evalueringen af projektet blev baseret på to dataindsamlinger. En spørgeskemaundersøgelse blandt cafeteriernes brugere samt en ustruktureret interviewundersøgelse blandt de cafeteriaansvarlige. Spørgeskemaundersøgelsen vurderedes hensigtsmæssig i forhold til at finde svar på brugernes reaktioner på og præferencer i forhold til sundere produkter. Interviewundersøgelsen havde til formål at belyse de cafeteriaansvarliges erfaringer fra projektperioden. Respondenterne i brugerundersøgelsen var tilfældigt udvalgte brugere af de tre modelcafeterier. Respondenterne deltog alle frivilligt og anonymt. Undersøgelsen blev gennemført på hverdage og til større stævner i marts/april Hensigten med tidspunktet for dataindsamlingen var primært for at få børn og unge til at deltage, eftersom det var dem, der var projektets primære målgruppe. Forældrene hjalp deres børn med udfyldelse af spørgeskemaet i de tilfælde, der var behov herfor. Både projektkonsulenten og de cafeteriaansvarlige var proaktive i dataindsamlingen, og udleverede spørgeskemaerne direkte til respondenterne. Herudover blev spørgeskemaerne placeret i cafeteriet ved disken eller på bordene, så brugerne selv kunne tage dem. Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i 81 besvarelser fra 52 piger/kvinder og 29 drenge/mænd. Aldersmæssigt var 34% <16 år, 18% mellem år, 22% i aldersgruppen år, 18% mellem år og de sidste 8% >65 år. Respondenterne viste sig i de fleste tilfælde at være tilskuere til håndbold og idrætsudøvere indenfor svømning, fodbold og gymnastik. En mindre andel af respondenterne var på arbejde eller holdt frikvarter i skoletiden. Bilag 6 Spørgeskema. Fra det tidligere gennemførte projekt af Høstrup & Johnsen, 2009: Mad og drikkevareudbud i tre udvalgte haller i Silkeborg Kommune forelå der data på brugernes vaner og ønsker i 2008, der kunne anvendes som sammenligningsgrundlag i forhold til brugernes købsvaner og delvist i forhold til cafeteriernes produktsalg. På baggrund af en ustruktureret interviewguide er de cafeteriaansvarliges erfaringer indsamlet via telefoninterviews, mailbesvarelser samt på ERFA-møder. Der blev udformet få åbne spørgsmål, som de cafeteriaansvarlige blev stillet og svarene noteret. Der blev i den forbindelse spurgt ind til deres erfaringer med de nye tiltag i et tidsmæssigt og økonomisk perspektiv samt spurgt til deres vurderinger af det sundere produktsortiment betragtet ud fra et resultatorienteret fremtidsperspektiv. Se bilag 7 dagsorden for ERFA-møder & Udtalelser fra de cafeteriaansvarlige. Dataindsamlingen blev gennemført af projektkonsulenten. 10

10 4. Evaluering I nærværende afsnit vil der først blive evalueret på projektets formål og dernæst projektets fokusområder. Derefter evalueres der på projektmålene samt de opstillede succeskriterier. Afslutningsvis vil der blive evalueret på projektorganiseringen Formålet Projektets formål var: at indføre nye produktsortimenter og -tilbud i Silkeborg Kommunes idrætshallers cafeterier og dermed bidrage til, at specielt børn og unges madvaner i forbindelse med idrætsudøvelse eller som tilskuer til dette ændres i en sundere retning. Formålet er opfyldt eftersom der er blevet indført nye sundere produkter i modelcafeterierne og projektet har således bidraget til, at madvaner i forbindelse idrætshallernes aktiviteter kan ændres i en sundere retning. Der er kommet et sundere og mere varieret produktsortiment til modelcafeteriernes brugere. Det til trods for forsinkelser, samarbejdsvanskeligheder med grossister og projektperiodens længde. I forbindelse med projektet er der fremkommet sundere og brugbare løsninger som modelcafeterierne ønsker at fortsætte med i fremtiden. Modelcafeterierne har ifølge deres egne udtalelser opnået en øget viden om sundere produkter via sparring med projektkonsulenten. I forhold til det bidrag som indførelsen af det nye produktsortiment har udgjort i forhold til ændring af madvaner i en sundere retning, så vurderes projektets formål delvist at være opfyldt. Den delvise opfyldelse begrundes i den varierende succes som de sundere produkter har haft sammenholdt med størrelsen af salget af de usunde produkter. De sukkerholdige produkter viste sig stadig populære efter indførelsen af de sundere alternativer. Eftersom børn og unge < 16 år udgør hovedparten af brugerne forventes det, at slik udgør det mest købte produkt. Det bekræftes af alle modelcafeterierne, at slik, er en god indtjeningskilde, hvis ikke den bedste. Dernæst kommer sodavand som også sælger godt i cafeterierne. Smoothie/saft har ikke udgjort en væsentlig del af salget, og således er det ikke herigennem lykkedes at bidrage til en minimering af det sukkerholdige salg. Kildevand viser sig at være solgt i et større omfang end forventet i modelcafeterierne. Forventningen er baseret på brugernes købsvaner opgjort i 2008 af Høstrup & Johnsen, Eftersom der ikke er gennemført nogle salgsfremmende tiltag undersøgelsen af Høstrup & Johnsen vurderes der at have fundet en positiv udvikling sted i forhold til kildevand. I forhold til indførelsen af de mindre fedtholdige produkter, så vurderes ovn pommes frites som et alternativ der i nogen udstrækning har været en succes. Dog har antallet af spørgeskemabesvarelser i forhold til ovn pommes frites været forholdsvist begrænsede, og det er således ikke muligt at give noget billede på omfanget af salget. Til gengæld har de cafeteriaansvarlige løbende spurgt brugerne til smagen og konsistensen af ovn pommes frites, og fået positive tilbagemeldinger herpå. Udfordringen for cafeterierne består især i maskinens tidsforbrug ved tilberedningen af en enkelt portion, og den kapacitet det kræver at tilberede tilstrækkeligt store mængder på kort tid, hvilket særligt gør sig gældende i forbindelse med stævner i større cafeterier. Den sundere pølse, som har erstattet den mere fedtholdige pølse i Silkeborg Hallerne, har brugerne ikke opdaget. Cafeteriet meddeler, at det ikke har haft betydning for salget og brugerne køber en sundere pølse af højere kvalitet. Indførelsen af groft brød, salatbar og frisk indbydende frugt har været en succes i det sundere udvalg vurderet ud fra salget og kundernes reaktioner. 11

11 Klublivet er genopstået i Buskelund Hallens café, hvor nye forpagtere med sundere aftensmåltider og en åben og dedikeret holdning til sundt mad har fået lokale familier til at nyde måltider i caféen. Samtidigt har de med stor succes og ros til foreningen ØBG fra de deltagende gymnaster og tilskuere afprøvet udelukkende at servere sunde produkter til gymnastikopvisningen i marts Den store opbakning bevirker, at cafeteriaet også i fremtiden vil satse på salget af sunde produkter, der kan bidrage til sundere vaner Fokusområder Gennem projektet er der blevet arbejdet med flere fokusområder, for opnåelse af projektets formål. Fokusområderne evalueres særskilt nedenfor og afsluttes med en evaluering af de indsatser der har været gennemført i hvert af de tre modelcafeteriaer. Ovn pommes frites Them Hallerne og Silkeborg Hallerne har i projektperioden anvendt en oliefri ovn fra MOM S. Buskelund Hallens café har ikke anvendt ovn pommes frites maskinen, i første omgang grundet pladsmangel og senere fordi to kokke overtog forpagtningen og mente at salget af pommes frites ikke ville udgøre en væsentlig del i deres sortiment. Ovnen kræver specielle pommes frites, som kan købes hos producenten Flensted til en lidt dyrere pris end pommes frites til frituren. De skal direkte fra frost i ovnen, som kan lave to portioner ad gangen. Den samlede vurdering fra brugerne og de cafeteriaansvarlige er, at de friture-frie pommes frites er lækre og sprøde og hensigtsmæssige i cafeterier, som ikke har behov for stordrift af ovnen. Ved store stævner, vurderer de cafeteriaansvarlige, på baggrund af deres erfaringer, at der kommer for meget tryk på til, at ovnen kan lave tilstrækkelige mængder brugbare pommes frites på kort tid. Det især når kravet om tilberedning direkte fra frost skal efterleves for at kvaliteten bevares. De fleste mindre cafeterier vil med ovnen have en brugbar løsning til et friture-frit pommes frites salg, vurderer de cafeteriaansvarlige. Odd Kopperud fra Silkeborg hallerne udtaler: Af pladsmæssige omstændigheder har der været en længere afstand fra disken til pommes frites ovnen for medarbejderne, og i hektiske perioder har det givet udfordringer. Salatbar Them Hallerne og Silkeborg Hallerne har haft succes med anskaffelsen af en salatbar. Buskelund Hallen har ikke plads til at have én stående. Primært anvendes salatbaren til større stævner og møder med et større kundegrundlag. I hverdage vil spildet være for stort og dermed økonomisk urentabelt, vurderer de cafeteriaansvarlige i Silkeborg- og Them Hallerne. Indholdet varieres og sælges inkl. groft brød og magert kød. Der er minimalt med spild forbundet med salatbaren og leasingudgiften vurderes indtjent via salget. Salatbar er et lækkert tilbud og synet af lækre salatblandinger, grøntsager, salatsnack (nødder, croutoner, feta mv.), kød og groft brød tiltrækker mange brugere. Begge haller sælger konceptet som fri salatbar, hvor genopfyldning er med i prisen. Salatbaren er synlig ved siden af disken og personalet kan samtidig have øje for, hvis der er behov for genopfyldning af salatbaren mv. Smoothie / saft Them Hallerne og Silkeborg Hallerne har gennem hele projektperioden solgt smoothies på flaske. De har været placeret i køleskabet, hvor bl.a. sodavand og kildevand også er placeret. Prisen for en smoothie har været på niveau med sodavand men med et mindre indhold. Konkluderende har salget i begge haller ikke været tilfredsstillende og flere måtte kasseres. ½ liters smoothie/saft havde en god salgsperiode i begyndelsen i Silkeborg Hallerne, men ebbede ud henover foråret. På baggrund af erfaringer fra Them Hallerne antages det, at pro- 12

12 duktplacering og prisdifferentiering evt. vil fremme salget. Det blev forsøgt over 14 dage i Them Hallerne med synliggørelse af en ½ liters smoothie/saft flaske ved disken, og det resulterede i udsolgt lager. Smoothies i mindre flasker end ml har vist sig at være svære at sælge. Prisdifferentiering har været vanskelig at praktisere, idet indkøbsprisen er højere end de konkurrerende produkter. Brugerne er bevidste om, at flasken er mindre og koster det samme som ½ liter sodavand eller ½ liter smoothie/saft, hvilket begrænser salget. De anvendte smoothies og saft er fra bl.a. Naked fruit, Juiceburst og MySmoothie. Caféen i Buskelund Hallen har også forsøgt med smoothies på flaske i en kort periode i foråret, men heller ikke hos dem har det været en blivende salgssucces. Buskelund Hallen fremstiller hjemmelavet smoothie med forskellige ingredienser. Brugerne kan bestille smoothiene individuelt og få med is, mælk eller ren frugt alt efter ønske. Silkeborg Hallerne og Them Hallerne har vurderet, at hjemmelavede smoothies ikke er muligt at udbyde deres kapacitet taget i betragtning. Fedtfattige pølser Silkeborg Hallerne har indført fedtfattigere pølser, som sælges på samme niveau som de mere fedtholdige, der tidligere var en del af sortimentet. Prisen er lidt højere, men det er kvaliteten også, siger Odd Kopperud, der er cafeteriaansvarlig. Han benytter en lokal slagter, som producerer de fedtfattigere pølser indeholdende ca. 15% fedt pr. 100g. Brugerne blev ikke oplyst om, at pølserne er fedtfattigere end andre pølser, da det er de eneste som sælges. Man kunne eventuelt opnå et større salg til kunder, der fravælger en usund pølse, hvis der blev gjort opmærksom på det lave fedtindhold. Them Hallerne har gennem foråret prøvesmagt en sundere pølse fra firmaet Tikan, som formentlig er klar til sæsonstart i september Groft brød Grovere brød er et stort skridt mod et sundere måltid, fordi det har et højt fiberindhold og dermed mætter længere sammenlignet med brød lavet på hvedemel o.lign. Groft brød er en nem og omkostningsfri sortimentsændring. Alle cafeterier afsætter mange og forskelligartede brødtyper som pølsebrød, fransk hotdogbrød, sandwichbrød, toastbrød, flutes, burgerboller, pølsehorn mv. Det grove brød er samtidig fryseegnet og forlænger derved holdbarheden. Ingen af modelcafeterierne har oplevet et faldende samlet salg af brød, fordi brødet er grovere, eller fordi tilbuddet om groft brød har været lige så synligt som det lyse brød. En fremtoning af brødvarianter på skilte, synlige sandwich ved disken og mundtlig formidling synliggør og oplyser brugerne om muligheden for at vælge den sundere løsning. Det var opsigtsvækkende, at grove pølsebrød ikke fik brugerne til at fortrække en mine, hvis de fik det serveret til pølsen. Eksempler på producenter af grove brød er: Easyfood, Lantmännen (Hatting, Schulstad, Paaskebrød osv.), nærmeste supermarked med flere. Odd Kopperud fra Silkeborg Hallernes cafeteria indførte i efteråret 2009 fiberrige franske hotdogbrød, og han vurderer, at det er en succes, og at salget er uændret. Efterfølgende kom Them Hallerne også på banen med grovere brødtyper. Buskelund Hallens café bager selv grove boller, som bliver solgt med succes i caféen både som tilbehør til en ret eller et mellemmåltid i sig selv. Pølsehorn m/ groft brød Them Hallerne har afprøvet salg af et groft pølsehorn med kyllingepølse, men oplevede at kunderne kunne smage forskellen og at enkelte efterspurgte en almindelig pølse. Brødet havde tilsyneladende i mindre grad indflydelse på salget. Carsten Lindblad, Them Hallerne udtaler: I vores faste program har vi også almindelige pølsehorn. I en periode indkøbte vi fedtfattige pølsehorn med kyllingekød og groft brød, de var noget dyrere, men vores brugere 13

13 forventede at få dem billigere! Så de levede ikke længe. Pølsehorn med en grovere brødtype sælges som varmt brød i Silkeborg Hallerne. Set ud fra en ernæringsmæssig betragtning er det mindre energigivende og mere fiberholdigt at spise et pølsehorn med groft brød og en almindelig eller fedtfattig pølse, sammenlignet med at spise et pølsehorn af lyst saltholdigt brød og en mere fed pølse. Af producenter kan bl.a. Easyfood og Paaskebrød nævnes og alternativt kan der laves aftaler med en bager/slagter. Sundere slik Alle tre modelcafeterier har forsøgt sig med forskellige varianter af sundere slik. Intet er kasseret på trods af forskellige omsætningshastigheder, både på grund af holdbarheden og den indkøbte mængde, siger de cafeteriaansvarlige. Salget har omfattet snackposer med nødder, tørret frugt mv. fra eksempelvis system frugt og KIMS (GO nødder). Hallerne har ikke skiltet med, at det var sundere udover hvad emballagen selv antyder. Carsten Lindblad, Them Hallerne udtaler: Vi prøvede også at sælge Cactus figenbrød/stænger over en kort periode, det blev ikke en succes, måske fordi vi var på den anden side af inde-sæsonen. Vi må overveje om det er noget, der skal tages op igen senere. Sundt slik i almindelighed er svært at skaffe via grossister og andre større indkøbscentre, som eksempelvis Metro. Det er derfor blot en beskeden erfaring de cafeteriaansvarlige har gjort sig med dette salg. Frugt og grønt snack Alle tre cafeterier har i hele projektperioden solgt meget frugt og grønt. Erfaringer fra projektet viser, at frugt og grønt skal være let synligt og appetitvækkende. Alle tre cafeterier oplever, at frugt og grønne snacks sælges bedst, når de ser friske ud og står lige ved disken. Frugt og grønt snack skal derfor se indbydende ud og være lækkert anrettet, så det fremmer impulskøbet lige inden der betales. Frugt skal ikke sælges for dyrt. Det er en af de varer i sortimentet, hvor indkøbsprisen er forholdsvis lav, så her er der muligheder for at reducere prisen og øge salget. Eksempler på leverandører er DK plant, Dansk kernefrugt, Agrova food og den lokale købmand mv. Hjemmelavede aftensmads-måltider Buskelund Hallens cafeteria har haft lokal opbakning til køb af aftensmåltider som eksempelvis nuggets med pastasalat, nudelsupper, lasagne mv. Kompetencen og mulighederne for at tilberede aftensmåltider er til stede, fordi den ene forpagter er kok og den anden er erfaren i køkkenarbejde. Ligeledes har det været muliggjort på grund af indkøbsfordele på store mængder og muligheden for at indkøbe friske råvarer, eftersom Buskelund Hallen også har daglig leverance af mad til tre børneinstitutioner. Them Hallerne kan også meddele om succes med de ugentlige aftensmåltider i form af supper eller andre hjemmelavede retter. Også Them Hallernes daglige leder af cafeteriet er erfaren i køkkenregi. Silkeborg Hallerne tilbyder hjemmelavet buffet til større møder eller andre arrangementer, hvor salatbaren som oftest er en del af menuen. Sandwich Sandwich, som er en del af modelcafeteriernes sortiment, ser ud til at være kommet for at blive, og det er kun fantasien, der sætter grænser for indholdet. Populært er både kylling/bacon og skinke/ost. Brødet kan varieres både i form og indholdsmæssigt mellem lyst og groft, kvadratisk, rektangulært, rundt, trekantet og med eller uden grøntsager. Mængden og typer af dressing kan justeres og varieres i sundere retninger. Pesto indeholder eksempelvis umættede fedtsyrer i højere grad end en fuldfed dressing, samtidig med at dressinger også kan købes i lette udgaver. 14

14 I Them Hallerne er der afsætning på sandwich til skoleelever, udøvere og tilskuere på hverdage og til stævner i weekenderne. Silkeborg hallerne sælger færdiglavede sandwich til stævner og større arrangementer. Buskelund Hallens cafeteria sælger primært sandwich til skoleelever. Slush-ice Silkeborg Hallerne har erfaret, at salget af en slush-ice uden konserveringsmidler er mindre end de kendte slush-ice fyldt med farvestoffer, sukker og andre holdbarhedskonserverende stoffer. Slush-icen uden konserveringsmidler blev forsøgsvis solgt til et større gymnastikstævne for mindre børn, hvor den almindelige farvestrålende slush-ice ikke var en del af varesortimentet. Antallet af solgte slush-ice var mindre end normalt uden at det dog var muligt at opgøre i kroner og ører. Dertil skal en større udgift til indkøb af slush-icen også fraregnes fortjenesten, eftersom prisen er dobbelt så dyr end den kunstige slush-icesaft. Holdbarheden uden tilsatte konserveringsmidler er forholdsvis kort og medfører et stort spild samt et større rengøringsarbejde. Der findes flere udbydere af saft uden konserveringsmidler, der også omfatter økologiske varianter og mange smagsvarianter. Drikkeyoghurt Fra køledisken er der i projektperioden blevet solgt adskillige drikkeyoghurt i Silkeborg Hallernes cafeteria. Yoghurt er et sundere alternativ til kakaomælk. Den indeholder bl.a. mindre sukker, mere protein og flere mælkesyrekulturer, som giver en bedre ernæringssammensætning i mellemmåltidet sammenlignet med kakaomælk. Drikkeyoghurt har en forholdsvis lang holdbarhed og kan også fås i light varianter. Silkeborg Hallernes cafeteria har dog erfaret at light varianterne sælges i mindre udstrækning end de almindelige drikkeyoghurter, mens smagsvarianterne ikke har indflydelse på salgsmængden. Juice Juice har en lang holdbarhed og et forholdsvis højt salgsniveau i alle cafeterier. Der er ikke opnået erfaringer med at sammensætte og sælge menuer inklusiv juice til børn, men det kunne være et godt alternativ til sodavand eftersom juice er mere indholdsrig på vitamin og fattig på raffineret sukker. Evaluering af fokusområder i modelcafeterierne Silkeborg Hallernes cafeteria er det modelcafeteria i projektet, som har den største kundevolumen, og som har været frontløber mht. igangsætning af sundere alternativer til det tidligere sortiment. Cafeteriet har sjældent åbent i hverdage men har et stort kundeflow under stævner og større arrangementer. De har været positivt indstillet overfor afprøvning af sundere produkter, idet der er mange kunder med mange forskellige præferencer til deres arrangementer, hvilket giver en større købekraft end det er tilfældet i de to andre modelcafeterier. Silkeborg hallerne har haft succes med salg af grovere brød, sandwich, sundere pølser, frugt og grønt, drikkeyoghurt, pølsehorn, salatbar og pommes frites så længe pommes frites ovnen har kunnet følge med salget. Det har været populært med en buffet til større arrangementer og sundere slik er afprøvet i det omfang, det har været tilgængeligt hos grossisterne. Odd Kopperud, Silkeborg Hallernes cafeteria udtaler at de har afprøvet forskellige sundere alternativer i projektperioden som salgsmæssigt har været tilfredsstillende og som de ønsker at fortsætte med i fremtiden: Vi ønsker at fremtiden skal byde på de sunde produkter som kan løbe rundt for os. Vi har afprøvet meget og er glad for at have været med i projektet. Groft brød går som varmt brød 15

15 og vores sundere pølser, både grill og frankfurtere sælges på niveau med dem vi havde tidligere. Så det kan vi kun være tilfredse med. Salatbaren leaser vi igen til sæsonstart og vil sælge et blandet udvalg til store stævner og møder. Vi har ALTID frisk frugt og grønt snack og kunderne køber rigtig godt af det. Them Hallernes café havde etableret et sundt koncept inden projektet begyndte, og var således indstillet på at afprøve endnu flere sundere alternativer i projektperioden. De har haft glæde af ovn pommes frites til hverdag, men har også oplevet, at pommes frites ovnen har svigtet, når der har været tryk på. Cafeteriabrugerne har købt frugt og grønt, grovere brød, sandwich, nye safttyper på flaske, hjemmelavede aftensmåltider til hverdag og af/fra salatbaren til større stævner. Carsten Lindblad, Them Hallernes café udtaler at projektet har suppleret caféen nye med sundere alternativer: Efter en god start, viste det sig hurtigt at vores brugere efterspurgte mere end bare sunde sandwich. Her kommer projekt sundere mad ind med MOM s pommes frites, som har vist sig at være en blivende succes. Sideløbende indkøbte vi en pølsesteger, og tilbød også franske hotdogs. De er siden blevet fedtfattige og med grove brød. Den overvejende del af vore sandwich er også med fiberholdige brød. Et supplement til de almindelige sodavand er også kommet ind gennem projektet, det drejer sig om produktet Juiceburst, som afgjort er kommet for at blive. Det var jo projekt sundere mad der fik den lidt mere frem i lyset her hos os og uden at sætte prisen ned! Buskelund Hallens café har haft succes med og fordele ved at tilbyde sundere mad i caféen idet de i dagtimerne leverer mad til børneinstitutioner og køber friske råvarer dagligt. Samtidig har de haft succes med at tilbyde hjemmelavede brød, smoothies og særligt aftensmåltider på hverdagsaftener. Derudover har de forholdt sig til det sundhedsmæssige i forbindelse med tilberedningen af maden, som de helst selv producerer fra bunden frem for at anvende forarbejdede fødevarer. Jens Christensen og Lone Andersen, Buskelund Hallens café udtaler i den forbindelse: Vi lægger meget vægt på sundhed, laver alt vi kan fra bunden, og desuden bager vi selv det meste af vores brød. Vi laver meget varieret mad, altid med fokus på frugt og grønt. Vores brød er groft, med stor variation af kornsorter, friskrevet gulerod og tørret frugt. Vi gør også meget for, at få folk til at drikke sundere, f.eks. få dem til, at skifte sodavanden ud med juice, vand m/ frisk lime og appelsin og smoothies. Vi har haft fin succes med, at erstatte fastfood med ordentlig, sundt og veltillavet mad. Det har reduceret fastfood salget med over 50 procent, hvilket vi finder tilfredsstillende. Desuden sælger de i Buskelund Hallens cafeteria frisk frugt, juice og sundere slik i form af tørret frugt, nødder mv Projektmål Som beskrevet i projektansøgningen, var projektmålene følgende: Salget af fedtholdige produkter skal nedbringes. 2. Salget af meget sukkerholdige produkter skal nedbringes. 3. Tilvejebringelse af en grundig dokumentation, der kan sikre den efterfølgende forankring. Projektets evaluering af projektmålene: 1. Vi har opfyldt projektmålet om at reducere det fedtholdige salg i de tre modelcafeterier. Ovn pommes frites frem for friture pommes frites reducerer kraftigt salget af fedt.

16 Derudover er fedtmængden i de sundere pølser betydelig lavere end almindelige fedtholdige pølser og bidrager til en reducering af det fedtholdige salg. 2. Salget af slik, herunder is, sodavand og slush-ice er stadig populære at købe i cafeterierne. Det begrænsede salg af mindre sukkerige slush-ice og smoothies/saft bevirker, at projektmålet om at reducere salget af sukkerholdige varer ikke til fulde er opnået. Dog sælges der mere vand end forventet, som formentlig har bidraget til et reduceret salg af sodavand o.lign. Den positive modtagelse som salatbar, frugt og grønt samt groft brød har fået fra brugerne må også forventes at have haft en indirekte indvirkning og dermed ført til et mindsket salg af både fedt- og sukkerholdige produkter. 3. Der forefindes ikke økonomiske beregninger direkte relateret til projektmålene idet det ikke har været muligt at beregne de økonomiske tab/gevinster. Dette fordi salgene af de enkelte produkter ikke er blevet registreret specifikt til at kunne lave en præcis analyse heraf. Det manglende krav om registrering i modelcafeterierne skyldes, at der i forbindelse med projektet ikke har været et ønsket om, at indsatserne skulle forårsage et øget tidsforbrug for de cafeteriaansvarlige Succeskriterier Som det er udtrykt i projektansøgningen, var succeskriterierne følgende: 1. Det traditionelle fritureudstyr skal udgå eller erstattes af oliefri alternativer. 2. Der skal tilbydes alternative produkter 3. Økonomiske beregninger cost/benefit analyser på koncepternes virkning Projektets evaluering af projektmålene: 1. I to af de tre modelcafeterier er der i projektperioden anvendt en pommes frites ovn i stedet for det traditionelle fritureudstyr. I Silkeborg Hallerne er frituren ikke skiftet ud, idet den bruges til andre produkter som eksempelvis fiskefilet. Desuden har Silkeborg Hallerne erfaret, at ovnen fra MOMS ikke kan følge med til større stævner. Den laver bløde pommes frites og det giver længere ventetid, idet der blot kan være to portioner i ovnen af gangen, hvor frituren kan have dobbelt så mange. De sidste to måneder af indesæsonen blev frituren genanvendt for at opretholde pommes frites salget. Them Hallerne har haft stor succes med etablering af pommes frites ovnen og ønsker den fortsat i cafeteriet efter projektet. Buskelund Hallen har ikke lavet plads til pommes frites ovnen, og sidenhen er der mere fokus på mad lavet fra bunden og minimalt på brugen af frituren, som dog stadig har plads i cafeteriet. 2. De sundere alternative produkter til reducering af det sukkerholdige salg, som er blevet solgt i modelcafeterierne er: Smoothie på flaske og karton, hjemmelavet smoothies, juice i flaske og karton, saft i flaske og karton, løst frisk frugt og grønt, frisk grønt i bægre, tørret frugtstænger og -poser, nødder i pose, sundere müslibarer, brødhapsere, sundere kage, sundere slush-ice, drikkeyoghurt light, slik uden farvestoffer og andre sundere produkter, som ikke direkte relaterer sig til sukkerindholdet. Eksempler herpå er groft brød, salat og magert kød, som indirekte påvirker det sukkerholdige salg i nedadgående retning. En specifik energi/kalorieindholdsberegning er ikke udarbejdet for de alternative produkter, idet varedeklarationen giver et billede af ingredienser mv. Derudover har projektkonsulenten bidraget med ernæringsfaglig viden om produkterne til de cafeteriaansvarlige. 17

17 3. På grund af manglende specificering af produkterne i kasseregistrering har det ikke været muligt at lave fyldestgørende økonomiske beregninger/analyser som nævnt i succeskriterierne. Projektgruppen har vurderet, at det tidsmæssige forbrug på en separat indtastning af de sundere alternative produkter ikke var hensigtsmæssigt for de cafeteriaansvarlige i deres i forvejen hektiske hverdag. Yderligere har der været udskiftning af personale i Them Hallerne samt Buskelund hallen, som har brugt tid og ressourcer på at sætte sig ind i projektet. I stedet har vi fået de cafeteriaansvarliges udsagn om forskellige produkters over- og underskud og anvendt det som datamateriale i den økonomiske analyse. I cafeteriernes almene årlige drift er der naturlige udsving som følge af kundemængden og sæsonsvingninger, som påvirker den årlige omsætning og resultatet. Dette gør det svært at sammenligne resultater og vurdere behovet for underskudsdækning i forbindelse med tab som følge af projektet. Underskudsgarantien har ikke været anvendt, fordi forsøgene med indførelsen af sundere produkter ikke har medført væsentlige økonomiske tab. Når der eksperimenteres med forskellige sundere alternativer er det forventeligt, at der vil være et spild, hvilket også har været tilfældet for de tre modelcafeterier. Specielt smoothies med mindre end 500 ml/flaske har udgjort et tab, ligesom tilfældet er for optøede ovn pommes frites, der ikke har været anvendt, fordi ovnen ikke kunne følge med. Hertil skal det dog tilføjes, at ovnproducenten, MOM s, anbefaler, at man anvender pommes frites direkte fra frost, hvilket bevirker, at spildet mindskes. Ved at modelcafeterierne har efterlevet konceptet om de små skridt, hvor nye tiltag først er afprøvet, når de har været klar til det, er der ikke opstået behov for økonomisk dækning af reduceret salg, spild eller andre væsentlige tab Projektorganiseringen Projektleder Projektlederen har varetaget den overordnede styring af projektet med uddelegering af opgaver og ansvarsfordeling. Ligeledes har han fungeret som tovholder på statusmøder, hvorved han løbende har opnået indsigt i projektforløbet i modelcafeterierne. Det har været en styrke for projektet at projektlederen har besiddet en stor indsigt i kommunen som organisation, herunder afdelinger og udvalg, i forbindelse med etablering af samarbejde og sparring på tværs i organisationen om projektet. Også projektlederens indsigt i og direkte kontakt med kommunens idrætshaller har været en fordel for projektet særligt i forbindelse med de kommunikative opgaver. Ligeledes har projektlederen været den overordnede kontaktperson i projektet, som udefrakommende interessenter har kunnet henvende sig til, som for eksempel kommende cafeterier, der ønsker at indføre sundere alternativer Projektkonsulent Den ernæringsfaglige baggrund som projektkonsulenten besidder, har været en nødvendig kompetence i forbindelse med de vejlednings- og sparringsopgaver, der har været med modelcafeterierne om sundere produkter. Ligeledes har den ernæringsfaglige viden været relevant i forbindelse med opsøgningen af de nye og sundere produkter til modelcafeterierne og en ernæringsfaglig vurdering heraf Modelcafeterier Antallet af modelcafeterier vurderes tilstrækkelig til afprøvning af konceptet om indførelse af et sundere produktsortiment i forskellige cafeteriestørrelser og i varierende former for lokalsamfund. Således var det muligt at opnå et bredt erfaringsgrundlag, der kan trækkes på af andre cafeterier efter projektets afslutning. Der har været kontaktpersoner i hvert af modelcafeterierne, som primært har kommunikeret med projektkonsulenten. 18

18 Projektperiode Projektperioden forløb over en enkelt sæson med fri mulighed for at modelcafeterierne kunne afprøve produkter og koncepter. Idet vi har valgt at arbejde med små skridt har projektperioden været for kort til at afprøve alle de idéer og muligheder, der opstod før og undervejs i projektperioden. Der har været arbejdet målrettet med indførelsen af sundere produkter og i mindre grad med afprøvning af koncepter som sundere mad-kuponer/klippekort, sunde menuer, informationskampagner, produktplacering, prisdifferentiering, disk/skiltesalg, gratis smagsprøver osv. De tiltag som ikke har været nået afprøvet i projektperioden opfordres modelcafeterierne til at afprøve efter endt projektperiode Projektstyring Overordnet har styringen af projektet været tilfredsstillende set i forhold til indgangsvinklen aftalt fra projektets begyndelse. Der har været tæt kontakt fra projektkonsulenten til det enkelte modelcafeteria og en god positiv dialog derimellem. Undervejs i projektet er forbedringsmuligheder opdaget og blevet justeret. De praktiske tiltag i modelcafeterierne kunne med fordel organiseres og målrettes via deadlines. Fordeling af arbejdsopgaver og nye tiltag der blev aftalt med det enkelte cafeteria har ind i mellem været en mere langsommelig proces end først planlagt. 5. Konklusion 5.1. Konklusion på projektmålene Projektet har skabt viden og erfaringer med sundere produkter afprøvet i tre forskellige typer af cafeterier. Cafeterierne har i projektperioden skabt brugbare løsninger, som de kan fortsætte med og videreudvikle fremover. Erfaringerne fra projektet med nye produkter og holdbare løsninger kan være til inspiration for andre cafeterier, ikke blot i Silkeborg Kommune men i idrætshaller over hele landet. Samtidig erkender vi, at arbejdet med små skridt har efterladt mange uafprøvede tiltag, som ønskes afprøvet fremover. Brugerne har responderet positivt på indføringen af sundere alternativer som løst frugt & grønt, groft brød, salatbar, kildevand, drikkeyoghurt, pølsehorn med groft brød, sundere pølser og sandwich. Brugerne har i mindre grad opdaget eller købt af smoothies og sundt slik. Ovn pommes frites har været en succes, når MOM s pommes frites ovnen har kunnet levere sprøde pommes frites til brugerne. De cafeteriaansvarlige ønsker fortsat at tilbyde sundt mad. Them Hallernes café vil i den kommende sæson sælge en sundere pølse fra firmaet Tikan, som kun indeholder 9% fedt pr. 100g, og hvor fedtindholdet således er mere end halveret sammenlignet med mange andre pølsetyper der ligger mellem 25-30% fedt pr. 100g. Både Silkeborg Hallernes cafeteria og Them Hallernes café ønsker at opsøge sundere slik hos grossister og forsøge at sælge mere af dette Konklusion på projektorganiseringen Organiseringen af projektet med en projektleder, en projektkonsulent samt en repræsentant fra modelcafeterierne i styregruppen har været tilfredsstillende for projektets forløb. De kompetencer og den viden som projektgruppen til sammen har besiddet har været hensigtsmæssig i forhold til idéudvikling, etablering af relevante samarbejdsrelationer og sparring med modelcafeterierne. Antallet af modelcafeterier vurderes tilstrækkelig til at leve op til projektets formål. 19

19 Projektlederen og konsulenten vurderer at projektperioden på ca. et år ikke har været tilstrækkelig lang til at få afprøvet alle de ønskede produkter og koncepter. 6. Anbefalinger For det videre arbejde med at få etableret sundere alternativer i Silkeborg Kommunes idrætshaller kan vi anbefale at arbejde videre med følgende nedenstående tiltag. Generelt må det forventes, at nogle brugere er mere sundhedsbevidste end andre, og i større udstrækning opsøger og får øje på de sundere alternativer. For at åbne øjnene op for de sundere produkter hos flere brugere, kan der arbejdes mere med salgsfremmende metoder som produktplacering, produktreklame og prisdifferentiering. Denne undersøgelse viser, at 2/3 gerne vil betale lidt mere for et sundere alternativ, og at de ønsker brugerne har til sundere produkter er realistiske set i forhold til cafeterierne mulighedsbetingelser. Bilag 8 - Se specificerede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Projektorganisering Til lignende projekter kan det anbefales, at der fra begyndelsen af projektet fastlægges mødedatoer i projektgruppen, og at der opstilles klare retningslinjer og flere deadlines overfor modelcafeterierne. For en optimering af indsatserne vil en specifik og mere målrettet sparring med modelcafeterierne om de muligheder, der eksisterer indenfor deres konkrete rammer være hensigtsmæssig. Derudover anbefales det, at der på baggrund af projektet udarbejdes et inspirationsmateriale indeholdende oplysninger om sundere produkter, navne på grossister mv., som primært kan fungere som inspiration til andre cafeterier, der ønsker at gøre sig erfaringer med salg af sundere mad. Dette er efterfølgende udarbejdet af projektkonsulenten og leveret til Silkeborg Kommunes idrætshallers cafeterier med interesse for sundere produkter. Fremadrettet vil en direkte kontakt og en etablering af et bedre samarbejde mellem projektgruppen og de lokale grossister kunne styrke processen. Fremadrettet vil det være fordelagtigt at udvælge to kontaktpersoner i de forskellige modelcafeterier, så der ved eventuelle personaleudskiftninger i modelcafeterierne er én, som kender til det foregående arbejde Produktplacering Vi har erfaret, at salget af smoothie/saft på flaske steg betydeligt ved at placere dem synligt ved disken. Derfor anbefales det, at slik placeres i baggrunden og at produkter der fremmer et sundere valg, som eksempelvis frugt, grønt eller sundere slik placeres på disken Produktreklame Reklameblikfang med budskaber om de sundere produkter i form af skilte placeret ved disken anbefales. Eksempelvis kan det forventes, at sundhedsbevidste brugere ønsker at købe en sundere pølse med groft brød, hvis de ved, at det sunde valg eksisterer. Rundt i cafeteriet og ved disken kan der placeres såkaldte skræmmeopslag eller oplysningsopslag via posters, plancher, flyers, løbesedler og/eller plakater. Buskelunds Hallens cafeteria har haft gode erfaringer med enkle håndskrevne sunde menukort, som har fået betydelig flere børnefamilier til at spise aftensmaden lige efter træning i hallen. Menukortene kunne eksempelvis illustrere forskellen i kalorieindtag ved at spise friture pommes frites kontra ovn pommes 20

20 frites, antallet af sukkerknalder i en sodavand eller i en pose slik, gøre opmærksom på fordelene ved fiberrigt brød kontra lyst brød, illustrere hvor meget motion man skal lave for at forbrænde en chokoladebar, en øl, en sodavand, et stk. frugt osv. Det anbefales, at der arbejdes med sælgerens imødekommenhed og aktivitet i salgsøjeblikket, i forhold til at sælge flere sundere produkter. På baggrund af erfaringer fra projektet anbefales det, at smagsprøver anvendes til at gøre brugerne opmærksom på nye produkter og som sidegevinst bidrog smagsprøverne også til en hyggelig atmosfære i cafeteriet. De sundere produkter kan medvirke til at flere forskellige brugertyper, som i større eller mindre udstrækning er sundhedsbevidste, vil bruge mere tid i cafeteriet Prisdifferentiering Prisdifferentiering er et følsomt emne for mange cafeterier, særligt dem med minimal omsætning. Dog anbefales det, at prisdifferentiering anvendes i forbindelse med salg af de sundere produkter for så vidt muligheden herfor eksisterer. Eksempelvis anbefales det, at der laves en synlig prisforskel mellem smoothie/saft og sodavand. På baggrund af projekterfaringerne forventes det i den forbindelse, at hvis smoothie er billigere end sodavand, så vil salget heraf også være tilsvarende større Opsøgning af sundere produkter Vi anbefaler, at der etableres et tæt samarbejde med og en direkte kontakt mellem projektgruppen og lokale grossister for at styrke processen i tilgængelighed af sundere produkter i cafeterierne i et lignende projekt. Fødekæden i salget af sundere produkter er lang og kompliceret fra producenter via grossister og cafeterier og til brugere. Hvis de sundere produkttiltag skal blive en succes i idrætshallernes cafeterier, skal alle led i fødekæden have en sundere indstilling til idéer og salg af sundere produkter. Det anbefales, at de cafeteriaansvarlige arbejder ud fra de nationale sundhedsanbefalinger, og efterspørger sundere alternativer i mødet med grossister og lignende. I den forbindelse opfordres der til, at de cafeteriaansvarlige tager et beskedent medansvar for folkesundheden i deres udvælgelse af produkter. Sundere produkter kan opsøges hos de tilgængelige grossister, leverandører, messer eller hos andre inspirationskilder. Der kan yderligere hentes inspiration om sundere produkter og opskrifter fra nedenstående hjemmesider: Alt om Kost er Fødevarestyrelsens hjemmeside som indeholder de nationale anbefalinger på kostområdet, opskrifter mv. Siden indeholder en beskrivelse af et tidligere projekt omhandlende sundere rammer i forhold til mad og drikke til børn og unge i idrætsverdenen herunder ideer til stævnesnack og sundere alternativer til det traditionelle cafeteriasortiment. Projekt blev finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Direktoratet for Fødevareerhverv. Landbrug og Fødevarer er ansvarlige for hjemmesiden samt udbyder af gratismaterialet VIDSTE DU, AT, som er information om kost og bevægelse. 21

21 Det kan yderligere anbefales, at der etableres samarbejde med ernæringsfaglige vejledere og organisationer for sparring på det ernæringsfaglige område. Organisationer kunne være DGI 2, som er i gang med at etablere erfaringer med sund mad i idrætshaller Mulige indsatsområder Der er utallige måder, hvorpå der kan arbejdes med indførelsen af sundere alternativer. Det anbefales, at arbejdet med implementering af sundere mad i cafeterierne tilpasses det enkelte cafeteria og de konkrete rammer, som udgør mulighedsbetingelserne. Idéer til sundere tiltag kunne være at afskaffe is, slik, friture og andre fedt- og sukkerholdige produkter. Det anbefales, at det enkelte cafeteria gør sig grundige overvejelser inden iværksættelse af indsatserne. Erfaringer fra Silkeborg Sportscenter samt Ry Hallen viser som understregning heraf, at det kan være uhensigtsmæssigt at vælge, at afskaffe alle de nævnte produkter på en gang. Mindre risikable tiltag kan være at sammensætte sundere menuer, eksempelvis en sandwich + kildevand, sportsbolle + juice, frugt + drikkeyoghurt. Et andet anbefalelsesværdigt tiltag er klippekort til sundere produkter, som forventes at føre til et større salg af sundere produkter. Klippekortet forventes at have den afledte effekt, at forældrene vil føle større tryghed ved, at deres børn køber sundt, fordi børnene har et klippekort frem for penge med i hallen. Grøntsager og frugt (hele og udskårne) har vist sig at være en succes som idrætsforeninger har solgt med fortjeneste til børn og unge til stævner. Det anbefales, at salget af frugt og grønt udvides til ikke kun at være under stævner men også sælges til hverdag (Rask 2007). Med stor succes kan ethvert cafeteria have et udvalg af grøntsagssnack og frisk frugt i sortimentet, idet brugerne efterspørger det, vurderer de cafeteriaansvarlige og projektkonsulenten. Eksempler på frugt der kan sælges med succes er: Bananer, æbler, pærer, vindruer, blommer og kiwier. Grønne snacks kunne være små skoleagurker, cherrytomater, gulerødder og peberfrugtstrimler. De kan opbevares i små lufttætte poser, et bæger eller en skål med vand afhængig af grøntsagstypen Forankring Forankringen af projektet bestående af et fortsat salg af sundere produkter i idrætshallerne sikres gennem følgende tiltag inden projektet afsluttes: - Der er i projektperioden udleveret materiale om sundere alternativer fra producenter / leverandører / grossister til de cafeteriaansvarlige, som har til hensigt at overskueliggøre cafeteriernes arbejde i forbindelse med indkøb af produkter. Se bilag 9. - Brug af hjemmesider som inspiration til sundere produkter, PR og andres erfaringer fra lignende projekter. - Der er afholdt ERFA-møde i august 2010 for, at hjælpe de cafeteriaansvarlige med at bevare fokus på de sundere tiltag også fremadrettet. - Der er med alle modelcafeterier indgået aftaler om at de fortsætter med at sælge frugt og grønt, sunde sandwich, groft brød, kildevand og hjemmelavet mad til hverdag og større arrangementer og naturligvis de veletablerede sundere alternativer de hver især har succes med at sælge. 2 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 22

22 - Alle cafeteriaansvarlige og interessenter i Silkeborg kommunes Idrætshaller er inviteret til et inspirationsarrangement ultimo oktober. Der vil være deltagelse af leverandører med sundere produkter eller tilberedningsmetoder Fremtidsperspektiv Der ansøges om at udnytte de uforbrugte midler til at udvide projektet til også at omfatte de øvrige idrætshaller/cafeterier i Silkeborg Kommune. 7. Bilag 7.1. Flyer Se særskilt PDF Certifikat Se særskilt PDF Invitation til formidlingskonferencen Se særskilt PDF Evalueringsrapport Se særskilt PDF. Sted Deltagerliste og billeder fra formidlingskonferencen Antal AICK Ans 1 Berit og Jette (Praktikanter) 2 Buskelund Hallen 1 DGI - Midtjylland - Idrætskoordinator 2 DGI - Projektleder Troels Rasmussen 1 DGI Nordjylland - Motion- og sundhedskoordinator 1 Diætistteamet Hammelev - Vojens 1 Forum Horsens 2 Fødevarestyrelsen, Alt om kost 5 Gjern Kultur- og Idrætscenter 1 Gødvad IF 1 HaldEge Hallen, Viborg 2 Halinspektørforeningen 3 Hammerum Hallen, Herning Kommune 3 Herning Kommune - Kultur og fritid 2 Ikast-Brande Kommune - Fritidskonsulent 1 Kibæk Hallen 2

23 Kjellerup IF 3 Norddjurs Kommune 6 Projektleder, konsulenter 3 Randers Gymnastik forening 1 Ry Hallerne, Skanderborg Kommune 1 Sejs-Svejbæk 1 Silkeborg Hallerne 1 Silkeborg Kommune - Gitte Villumsen 1 Silkeborg Kommune - Jens P H Jensen 1 Silkeborg Kommune - Kultur og fritid 5 Silkeborg Kommune - Sundhed & Forebyggelse 2 Skanderborg Kommune - Sundhedsafd. 2 Skibbild-Nøvling Idrætscenter 1 Skægkjær - IF Centrum 1 Sportshallerne Brædstrup 2 Them Hallerne 1 Vejle Kommune 3 Voel Hallerne 2 ØBG - Jesper 1 Ålborg Kommune - Kultur og fritid 1 TOTAL 70 24

24 25

25 7.6. Spørgeskema skabelonen for de 3 modelcafeterier Spørgeskemaundersøgelse - for brugere af Silkeborg Hallernes cafeteria Projekt Sundere Mad i Idrætshaller 26

26 1. Køn Mand/dreng Kvinde/pige 2. Hvor gammel er du? år 3. Hvorfor er du i hallen? Idrætsudøver Tilskuer Arbejde Møde Kørsel af idrætsudøver Andet 4. Hvilken idrætsgren dyrker du eller er du med til? Badminton Gymnastik Håndbold Svømning Fodbold Volley Andet 27

27 Brug af cafeteriet 5. Hvor ofte bruger du penge i cafeteriet? 1 gang om ugen 2-3 gange om ugen Mere end 3 gange om ugen 1-3 gange om måneden Mindre end 1 gang om måneden 6. Hvor mange penge bruger du ca. om måneden i cafeteriet? kr kr kr kr. Mere end 400 kr.. 7. Hvilke varer køber du oftest? (Sæt gerne flere X er) Sodavand Slik Øl/vin Frugt Sandwich Pommes frites Slushice Pølse Burger Juice Smoothies Aftensmad Kildevand Brød Grøn Kaffe Andet 28

28 Kendskab til sundere alternativer 8. Har du lagt mærke til cafeteriets sundere udvalg? Ja Nej Hvis ja, benytter du dig af det? Ja Nej Hvis ja, hvilke produkter har du købt? Groft brød Smoothie Sundere pølse Sundt slik Frugt Ovn Pommes frites Salat Vand Slushice Andet Hvis ja, hvorfor købte du det sundere alternativ? Tænker over det skal være sundt Sundt smager bedre Andet var udsolgt/eneste udvalg Andet Hvis nej, hvorfor ikke? Tænker ikke over det skal være sundt Usundt smager bedre Det koster mere Købte det jeg plejer Andet 29

29 9. Har du smagt cafeteriets pommes frites i denne sæson? Ja Nej Hvis ja, hvordan smager de i forhold til friture pommes frites? Bedre Ens Dårligere 10. Har du lagt mærke til smoothies/saft i køleskabet? Ja Nej Hvis ja, købte du den? Ja Nej Hvis ja, vil du købe en igen? Ja Nej Hvis nej, hvorfor ikke? Den koster meget Købte det jeg plejer Har aldrig smagt dem Kan ikke lide dem Andet 11. Er du opmærksom på udvalget af lyst/groft brød? Ja Nej Hvis ja, hvad vælger du? Lyst Groft 30

30 12. Har du købt eller smagt cafeteriets sundere pølse? Ja Nej Hvis ja, vil du købe den igen? Ja Nej Hvis nej, hvorfor ikke? Smager sikkert ikke godt Har ikke opdaget den Vidste ik den er fedtfattig Andet 13. Køber du den friske frugt? Ja Nej Hvis ja, hvilken? Banan Pære Æble Appelsin Andet Hvis nej, hvorfor ikke? Kan ikke lide det For dyrt Ser ikke friskt ud 31

31 Behov / Ønsker 14. Hvad betyder det for dig, at cafeteriet har et sundere udvalg? Ingenting, jeg/vi/mine børn vil fortsat købe i samme omfang i cafeteriet Jeg/vi/mine børn vil købe mere i cafeteriet Jeg/vi/mine børn vil købe mindre i cafeteriet Andet 15. Vil du betale lidt mere for et sundere alternativ? Ja Nej 16. Hvilke sundere ønsker kunne du have til cafeteriets udvalg? TAK FOR DIN DELTAGELSE 32

32 7.7. Dagsorden til ERFA-Møder (april + august 2010) ERFA-møde Mandag d.19.april 2010 kl Deltagere: Carsten, Tom, Odd, Jens & Lone, Alf & Heidi Dagsorden Præsentation af de forskellige projekttiltag Pommes frites Smoothies Saft Slush ice Frugt Groft brød Pølse Sundt slik Snack brød Alm. aftensmad Salatbar Drikkeyoghurt Formidlingskonferencen Indbydelsen Indslag fra Them, Buskelund og Silkeborg Hallerne (Heidi/Morten) Evaluering - Interview - Udtalelser Bordet rundt erfaringer fra projektet Gode oplevelser Barrierer Hvad siger kunderne Har du/i følt de har opdaget de sundere alternativer? Kunne noget have været bedre? Fremtiden Hvad sker der til sæsonstart? Fortsætter du/i med nogle af produkterne/idéerne? Kunne i have bruge for mere sparring efter ferien? Til hvad? Evt. 33

33 ERFA-møde Tirsdag d. 17. august 2010 kl i Silkeborg Hallerne Deltagere: Carsten (Them), Odd (Silkeborg), Jens & Lone (Buskelund), Alf, Heidi Dagsorden Succeshistorier Pommes frites Saft Frugt Groft brød Pølse Snack brød Alm. aftensmad Salatbar Drikkeyoghurt Synliggørelse Samarbejde om en pølse Formidlingskonferencen Indslag fra Them, Buskelund og Silkeborg Hallerne En sundere fremtid Salgsfremme o Produktpakker o Disksalg o Placering o Skilte o Plakater o Stævner have pakkeløsninger Produkt opsøgning o Reklamer o Online o Grossister Prisdifferentiering o Produktpakker/Menuér o Prisforhøjelse måske nøjes med at sætte sodavand op og lade vand forblive billig Fremtidens behov Kostfaglighed Plakater Grossist samarbejde Bordet rundt Har du/i følt de har opdaget de sundere alternativer? Kunne noget have været bedre? Hvad gør man for at få frituren helt ud? 34

34 Cafeteriaansvarliges udtalelser De tre modelcafeterier er overordnet enige om at det sundere udvalg af produkter er kommet for at blive i deres cafeterier. Der er mange skridt at tage i den sundere retning, men cafeterierne tager ikke næste skridt før de selv, grossisterne og brugerne er klar. Arbejdet med sundere alternativer har i større eller mindre udstrækning været en omvæltning i de tre forskellige cafeterier og har afhængigt af produkter, tidsforbrug, indkøbsmuligheder, pladsmangel og udskiftning af sortiment mv. Holdningen til og engagementet for at føre det sundere koncept er til stede hos alle tre modelcafeterier efter den faglig support og den medvind de har fået med implementering af sundere produkter i projektperioden. Carsten Lindblad, Them Hallerne udtaler: Gennem jeres besøg er der kommet mange gode forslag frem, og det er ikke alle vi har afprøvet, måske mest fordi vi laver mange ting fra bunden, som vi så tilbyder vore brugere. Vi laver eksempelvis nogle hjemmelavede pizzabrød, som sælger ganske godt. Odd Kopperud, Silkeborg Hallerne udtaler: Vi vil ikke af med vores sunde koncept og vi leder videre efter sunde produkter. Der skal være et varieret udvalg til brugernes ønsker. Men vi er meget bevidste om at det skal være økonomisk rentabelt. Jens Christensen og Lone Andersen, Buskelund Hallen udtaler: Vi synes, at hele ideen med Sundere Mad Projektet, er rigtig god. Vi synes, vi har haft en rigtig god sparring, og også fået gode ideer, bl.a. smoothies ( vi laver dem selv ) og hjemmelavede müslibarer Analyse af spørgeskemaundersøgelsen (Brugere) Købsvaner Idrætsudøverne er den målgruppe der oftest køber produkterne i cafeterierne. Halvdelen af idrætsudøverne køber en gang om ugen. Ser man på den totale svarprocent køber ca. 25% en gang ugentligt, mens 46% køber mindre end en gang om måneden. Selvom 25% køber en gang ugentligt bruger størstedelen af dem ikke mere end 100 kr. om måneden i cafeteriet. Ligeledes bruger de fleste, der handler i cafeteriet mindre end en gang om måneden, maks. 100 kr. om måneden. I alt bruger 78% kr. om måneden. De brugere som køber for kr. om måneden køber ikke fast ugentligt. Se evt. bilag. Mest eftertragtede produkter Det generelle billede af produkter, som brugerne oftest køber viser sig således: Slik 32 % Sodavand 30 % Kildevand 26 % Pommes frites 20 % Kaffe 15 % Pølse 14 % Slush-ice 14 % Slik er ikke overraskende det mest eftertragtede produkt hos de yngste <16 år. 86% af de unge <16 år krydser slik af, som det mest købte. Sodavand er det næst mest købte med 43% og dernæst kommer pommes frites og slush-ice hos de unge <16 år.

35 Kildevand købes af alle aldersgrupper. Kaffe køber omtrend halvdelen af brugerne mellem 26 og 65 år. Brød købes primært af brugere > 26 år. Kendskab til de sundere produkter Af de returnerede svar har 59% lagt mærke til det sundere udvalg i cafeterierne. Og af disse har knap 3/4 benyttet sig af udvalget. De mest købte sundere produkter er groft brød, som oftest er sandwichbrød. Kildevand, frugt og salat. Sundt slik, ovn pommes frites og smoothie har kun meget få købt, og ingen har købt de sundere pølser. Som kommentar til dette skal det nævnes, at ovn pommes frites maskinen desværre var ude af drift under store dele af spørgeskemaundersøgelsen i Silkeborg Hallerne. Derfor giver spørgeskemaundersøgelsen ikke et korrekt billede af brugernes pommes frites vurderingerne, og denne del af undersøgelsen indgår således ikke i den samlede brugerevaluering. De brugere som ikke har lagt mærke til og ej heller har købt af det sundere udbud svarede enten at, at de ikke tænker over at mad og drikke skal være sundt, eller at de sundere produkter koster mere, eller at de købte det de plejer. Ovn pommes frites Det har kun været muligt at evaluere ovn pommes frites i Them Hallerne. Her antyder svarene overvejende, at ovn pommes frites smager lige så godt, eller bedre end friture pommes frites. Smoothies/saft Blot 1/4 af brugerne har lagt mærke til de smoothies/saft der i forbindelse med projektet var i køleskabet i cafeterierne. Den yngste aldersgruppe har mest lagt mærke til produktet. Blot 4 af de brugere, der har deltaget i undersøgelsen har købt en smoothie og kun to af disse agtede at købe en igen. Spørger man dem som ikke har vist interesse for smoothie/saft, siger de at de købte det de plejer, eller at de aldrig har smagt smoothie/saft. Brød varianter 2/3 af brugerne er opmærksomme på udvalget af groft og lyst brød. Langt hovedparten angiver at de køber groft brød hvis de har valget. Nogle få køber begge dele. Sundere pølse Det er bemærkelsesværdigt at ingen har angivet de har smagt cafeteriets sundere pølse og begrundelsen herfor er hovedsageligt, at de ikke har opdaget den, eller at de ikke vidste den er fedtfattig. Frugt 4 ud af 10 brugere angiver at købe den friske frugt, hvor de mest købte varianter er banan og æble, men også pære, kiwi, blomme og vindruer nævnes. Begrundelsen for ikke at købe frugten er, at det er for dyrt, at det ikke ser frisk ud, eller at de selv har medbragt frugt. Primært mener aldersgruppen <16 år, at frugten ikke ser frisk ud og de >16 årige, at det er for dyrt. Købsvaner af sundere produkter 50% af brugerne svarer at de kunne forestille sig at købe mere og 50% af brugerne at de ville handle på samme niveau i et cafeteria med et sundere udvalg. I alt ville 2/3 af brugerne gerne betale lidt mere for at købe et sundere alternativ, hvilket særligt gør sig gældende for dem i aldersgruppen år, hvor 95% gerne vil betale mere. De andre aldersgrupper fordeler sig ved, at halvdelen har svaret ja og den anden halvdel har svaret nej. 36

36 Sundere ønsker Når brugerne svarer på hvad de kunne ønske sig af sundere alternativer, er det mest hyppige svar salat og salatbar. Grovboller, burgere, fuldkornslasagne, cultura, sunde kager og andre frugtvarianter hører også til blandt ønskerne. Mere ekstreme ønsker er afskaffelse af slik eller at placere det i baggrunden, hvilket er forslag der særligt kommer fra brugere >26 år. Brugere som har lagt mærke til det sundere udvalg Hvorfor brugerne køber det sundere alternativ 37

37 Hvorfor brugerne ikke køber det sundere alternativ Fordeling af købte sundere produkter Fordeling af brugernes opmærksomhed på groft kontra lyst brød 38

38 Aldersopdelt procentfordeling over brugernes opmærksomhed på smoothie/saft Aldersopdelt procentfordeling over køb af frisk frugt Aldersopdelt procentfordeling af villigheden til at betale lidt mere for et sundere alternativ 39

Projekt Sundere Mad i Idrætshaller. Evalueringsrapport

Projekt Sundere Mad i Idrætshaller. Evalueringsrapport Projekt Sundere Mad i Idrætshaller Evalueringsrapport Projektet er finansieret af midler fra Silkeborg Kommunes Sundhedspulje. Projektkonsulenter: Susanne Højer Jensen Professionsbachelor i Human ernæring

Læs mere

NOTAT. Sund mad i haller

NOTAT. Sund mad i haller NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN SMIL Sundere Mad i Idrætslivet Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN 1 Grænsehallerne HANDLEPLAN prioriteret Formål: Grænsehallerne skal være et sundt og naturligt udgangspunkt for brugere af Grænsehallerne

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Dato Dok.nr. 10966-13 Sagsnr. 13-1576 Ref. MLPE Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Baggrund for evalueringen Projekt Scoremad har nu været i gang i et år. Udvalget Kultur og Fritid har besluttet at

Læs mere

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Hammerum Hallen Lind hallen Vildbjerg Sportscenter Feldborg Hallen Haderup Hallen Kibæk hallen 1. Hensigtserklæring Alle haller har underskrevet

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue. Sammenhæng. Vi ved alle at kosten har stor betydning for vores trivsel og velvære. Det gælder også for børn. De kan bare ikke selv fortælle hvad for noget mad de har brug for, for at føle velvære, så det

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Breelteparkens madservice

Breelteparkens madservice Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Kostpolitik på Nordvestskolen

Kostpolitik på Nordvestskolen Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)

Evaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Evaluering af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Formål Evaluere projektet og vurdere effekten ud fra projektbeskrivelsens succeskriterier Indsamle vigtigste erfaringer fra projektet Udarbejde anbefalinger

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.

Læs mere

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Guide til mad og emballage

Guide til mad og emballage Guide til mad og emballage Jumpfood mad er flere friske grøntsager og frugt og et højere indhold af fuldkorn og fibre. Dertil er kvaliteten af råvaren et vigtigt fokuspunkt. Fælles for maden i Jumpfood

Læs mere

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Frokostplus frokostordning

Frokostplus frokostordning Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der

Læs mere

Årets bedste. Firmatur. Få en hel dags sjove oplevelser sammen. med 10 n forlystelse

Årets bedste. Firmatur. Få en hel dags sjove oplevelser sammen. med 10 n forlystelse Årets bedste Firmatur Få en hel dags sjove oplevelser sammen KÆMPE N YHED Bondegå rdsland med 10 n ye forlystelse r Firmatur for alle Verdensklasse-sjov i Djurs Sommerland Få årets sjoveste dag i Nordens

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet Årets bedste Firmatur Nyhed Drageskibet Sjovt og nemt Store oplevelser for alle Vi har de sjoveste rammer for årets firmatur sammen med jeres familier uanset, om I er 20 eller mange tusinde deltagere.

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer. Kostpolitik for Børnehuset Dyrup Nyttige informationer. 1 Kostpolitik Formål: Formålet med at lave en decideret kostpolitik i Dyrup Børnehus er, at vi såvel personale som forældre bliver mere bevidste

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering: Ændringerne i barnets hverdag fungerer bedst på længere sigt, når det gøres til et familieprojekt,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital?

Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Indledning Det er en regional prioritet, at der skal være ansat frivillighedskoordinatorer

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Eksempel på et omlægningstjek

Eksempel på et omlægningstjek Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere