Kompetenceudvikling og jobrotation - få brikkerne på plads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling og jobrotation - få brikkerne på plads"

Transkript

1 Kompetenceudvikling og jobrotation - få brikkerne på plads

2 Historier fra virkelighedens verden om jobrotation og kompetenceudvikling

3 Introduktion 5 Forord 6 Få brikkerne på plads: Kunsten at skabe resultater Samfundsgevinster 10 Flere i arbejde: Fra et selvværd i gulvhøjde til fast arbejde 12 Etnisk integration: Fik du sagt det, du ville? 14 Modvirk flaskehalse: To problemer én løsning 16 Forebyggelse: Hvad er patientens dilemma? Virksomhedsgevinster 20 IT-udvikling: Kunsten at gøre kaos til udvikling 22 Bedre kvalitet og service: En portion mere, tak 24 Tiltræk og fasthold medarbejdere: En win-win-win-win situation 26 Større arbejdsglæde: Vi kan og vil meget mere 28 Plads til nytænkning: Hør mig, se mig jeg er til Sådan gør man: Fase til fase 32 Før du går i gang: Planlægningsfasen 33 Organiseringsfasen 36 Gennemførelsesfasen 37 Afslutning 38 Links & litteratur Redaktion Kirsten From, Sten Emborg, Ove Knudsen Koncept og tekst Jakob Groes Design Thuemoes Design Tegninger Otto Dickmeiss Foto Søren Hartvig ISBN

4 Jobrotation afvikles i et netværk af aktører. Projektorganisationen for det enkelte projekt tilpasses projektets størrelse og organisatoriske kompleksitet se nærmere beskrivelse under metodevinkler. Jobrotationsnetværk i Københavns Amt Eksterne samarbejdspartnere Fagforeninger Arbejdsformidlingen Uddannelsessteder VUS Kontakt Koordinatorer Jørgen Søkilde, seminarierne Heidi Fjordvald, sygehusene Anette Nielson, sygehusene Per Thejls, SoSu Skolen Central jobrotations enhed: Arbejdsmarkedskontoret Ove Knudsen Sten Emborg Inge Tranemose Interne samarbejdspartnere Medarbejdere / ledelse Institutioner Forvaltninger Sygehuse Afdelinger

5 Introduktion Dette hæfte giver et indblik i noget unikt. Artiklerne fortæller om en pionérindsats, en succes såvel for samfundsøkonomien som for mange af amtets arbejdspladser, ansatte, borgere og ledige. Jobrotation et colombusæg Arbejdsmarkedskontoret har siden 1996 været Københavns Amts sekretariat for jobrotation og kompetenceudvikling. En permanent projektorganisation. Jobrotation er en virkningsfuld enkel kombination af efteruddannelse af de fastansatte og socialt ansvar overfor ledige borgere. Det unikke ved kontorets indsats kan sammenfattes i fire overskrifter: Resultater: Arbejdsmarkedskontoret har fastholdt et højt aktivitetsniveau, mens andre under de senere års gode konjunkturer har skruet ned for jobrotationen. Hvert år er af amtets medarbejdere blevet fagligt efteruddannet ledige er desuden årligt kommet i jobtræning med gode udsigter for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dynamik: En forklaring på Arbejdsmarkedskontorets usædvanlige drive er bl.a. en særlig konstruktion: Kontoret har selv kunnet beholde pengene fra overskudsgivende projekter og anvende dem til at igangsætte nye, ofte mere risikobetonede løsninger. Ofte pilotprojekter, som senere har dannet grundlag for større pakkeløsninger. Konstruktionen har vist sig at indeholde stærke incitamenter, der har motiveret kontoret til at udvikle en sjældent opsøgende, kundeorienteret og nytænkende arbejdsform. Kritisk masse: Arbejdsmarkedskontoret har opsamlet erfaring fra mange projekter, og denne kontinuitet fra projekt til projekt kan næppe overvurderes. Ingen enkelt arbejdsplads har samme erfaring og kompetencer. I særlig grad gælder dette evnen med at bringe faggrupper sammen på tværs af arbejdspladser samt overføre løsninger fra én faggruppe til en anden. Det er der brug for. Økonomisk effektivitet: Amtet har årligt bevilget ca. en million kroner i driftsmidler til Arbejdsmarkedskontoret. De penge har kontoret fået til at yngle gennem en professionel udnyttelse af bl.a. statslige støtteordninger og EU-fondsmidler, så amtets virksomheder har fået skræddersyede kursustilbud for det tidobbelte beløb. Hertil kommer værdien af de mange vikarer i jobtræning. Både kurser og vikarer har været udgiftsneutrale for arbejdspladserne. Når Københavns Amt fra 2007 overgår til Region Hovedstaden, ophører også Arbejdsmarkedskontorets virke, men erfaringerne bringer vi med os. God læselyst. Joost Nielsen Afdelingschef i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen

6 6 Introduktion Få brikkerne på plads. På basis af en beskeden driftsbevilling er næsten personer årligt blevet efteruddannet og jobtrænet via Arbejdsmarkedskontoret. Kritisk masse og incitamenter har udløst en forbløffende effektivitet og dynamik. Kunsten at skabe resultater Historien om jobrotation i Københavns Amt formidlet gennem et lille sekretariat under Arbejdsmarkedskontoret kan fortælles med nogle få nøgletal. I sine knap ti års levetid som en permanent projektorganisation har sekretariatet modtaget omkring en million kroner årligt til driften, og de penge har ynglet i en sådan grad, at amtet har fået efteruddannelse af medarbejdere retur for det tidobbelte beløb. Vel at mærke kurser, som amtets arbejdspladser selv har efterspurgt, skræddersyet til deres individuelle behov. Uden udgift for arbejdspladserne selv. Hvert år er tæt ved personer på den måde blevet opkvalificeret i form af kurser eller jobtræning. Arbejdsmarkedskontorets foretrukne arbejdsform har nemlig været både at efteruddanne de ansatte og imens vikardække dem med ledige i jobtræning. En kombination af kompetenceudvikling og beskæftigelsesfremme, der er kendt som jobrotation. Hvad er forklaringen på disse robuste resultater? Spørger man to af sekretariatets eksterne samarbejdsparter, peger de på flere brikker til et svar. For det første har der i enhedens arbejdsvilkår været indbygget en dynamik i kraft af stærke, økonomiske incitamenter. For det andet har enheden opnået en kritisk masse af erfaring og viden, akkumuleret og overført gennem involvering i mange projekter på tværs af arbejdspladser og faggrænser. For det tredje har sekretariatet opnået en betydelig økonomisk effektivitet når det gælder kunsten at anvende og administrere især statslige støtteordninger. Dynamik og incitamenter To økonomiske incitamenter i Arbejdsmarkedskontorets arbejdsgrundlag har fra begyndelsen givet en dynamik og har vist sig at anspore til en opsøgende og kreativ arbejdsform. Dels har kontoret kunnet opsamle en mindre procentdel af de administrerede støttemidler, dels har kontoret selv kunnet disponere over eventuelle overskud, opnået gennem omhyggelig indhentning af støttemidler og effektiv administration af kursister og ledige på projekterne. Jo flere projekter og jo højere effektivitet, desto flere penge i kassen. De på den måde opsamlede midler har givet frihed til at kunne støtte idéudvikling og mere risikobetonede pilotprojekter med et potentiale for større udbredelse. Desuden har modellen givet økonomisk rum til at kunne tilknytte erfarne projektledere til selv meget lokale projekter. Hvilket yderligere har været med til at skabe resultater. Vi har været vidne til stor kreativitet, når det gælder om at kombinere forskellige aktører, arbejdsformer og økonomi, siger en af Arbejdsmarkedskontorets tætteste, eksterne samarbejdspartnere gennem en årrække, Lisbeth Jakobsen, leder af VUS Kontakt, som rådgiver virksomheder og formidler viden om efteruddannelse: Især er det konsulent Ove Knudsen, der som en dygtig forretningsmand har forstået at udtænke de modeller, der har kunnet bringe købere og sælgere sammen arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og som har udløst en merværdi til alle parter. En opfindsomhed med lydhørhed og respekt overfor parterne, så ingen har oplevet at blive slæbt af sted, men selv har kunnet beslutte at melde sig ind. Der er på den måde blevet åbnet for mange samarbejder, som ellers ville have været utænkelige. Kritisk masse på tværs af amt og faggrænser På to områder har Arbejdsmarkedskontoret opnået afgørende størrelsesfordele (kritisk masse), som ingen udviklingsafdeling på en enkelt arbejdsplads kan sammenligne sig med. For det første har det været en permanent projektorganisation, hvor omfattende erfaringer kontinuerligt er blevet opsamlet og videreført af konsulenter og projektledere fra projekt til projekt. For det andet har sekretariatet været midtpunkt i en netværksorganisation på tværs af alle arbejdspladser og faggrupper i amtet. Viden og læring, der ellers ville være bundet til lokale afdelinger eller snævre faginteresser, har derved kunnet udbredes og nyttiggøres umiddelbart og direkte i andre projekter. Den opsamlede viden og den tværgående funktion har i praksis været en støtte både for de lokale projekter og for de store projekter med samarbejde på tværs af f.eks. alle sygehuse eller bosteder, siger ledende konsulent, souschef Lis Lynge, sygehuset i Herlev. Som repræsentant for såvel sit eget som alle tre amtssygehuse er hun den person fra sygehusverdenen, der har deltaget i flest projekter sammen med Arbejdsmarkedskontoret: De lokale kræfter har stået på mere sikker grund med

7 Introduktion 7 Arbejdsmarkedskontoret som sparringpartner med øgede chancer for succes. Mange af de tværgående projekter var aldrig blevet blevet til noget uden Arbejdsmarkedskontoret. På det enkelte sygehus, den enkelte institution, er man tilbøjelig til at tænke inden for sit eget hierarki, sin egen struktur. Man ser måske ikke, at en afdeling på det andet sygehus har præcis samme overvejelser. Derfor har det været en stor opgave at bringe folk sammen på tværs af arbejdspladser og faggrupper, få dem til at snakke sammen, udruste dem med en dygtig projektleder og få dem til at danne styregrupper og arbejdsgrupper, der kunne fungere. Gang på gang er vi blevet udfordret med spørgsmålet: Hvorfor gør I ikke sådan? Også Lisbeth Jakobsen fremhæver den tværgående funktion som en forudsætning for at kunne omsætte ideer til praksis: Overblikket og det fælles ansvar mangler, hvis ikke der er en central enhed. De enkelte arbejdspladser kan ikke selv få det skubbet i gang. Vi ser masser af forslag fra arbejdspladser, som uddannelsesinstitutionerne bruger mange kræfter på at udvikle undervisningsløsninger til - men som aldrig bliver til virkelighed. Der skal følges op på rigtig mange ender i processen. Desuden skal der være et betydeligt underlag for jævnligt at kunne fylde et hold op med kursister. Økonomisk effektivitet Der kan være betydelige administrationsopgaver forbundet med jobrotation. Og her kommer selv de store sygehuses udviklingsafdelinger ofte til kort, siger Lis Lynge: Det er svært at administrere lokalt. Der skal nogen til at sørge for, at støttekronerne går ind og til at sikre at de bliver anvendt til at betale uddannelser og ansættelse af projektleder. Der skal nogen til at visitere vikarerne, forberede dem, indsluse dem og følge op på dem. Det er opgaver, som kræver specialister. Man skal kende bureaukratiet helt ned til det enkelte skema og den enkelte ansøgningsfrist og man skal have den erfaring med, hvad der virker i praksis. Ellers falder det hurtigt fra hinanden. Netop administrationen indgår ofte som en nøglefunktion i Arbejdsmarkedskontorets projekter, idet sekretariatet tilbyder at påtage sig opgaven. Det er samtidig gennem den effektive administration, sekretariatet er i stand til at få overskud på mange af sine projekter og dermed får frigivet midler til mere risikobetonede satsninger. Tilbuddet om at administrere er uvurderligt for arbejdspladserne, tilføjer Lisbeth Jakobsen: Det er med kompetenceudvikling lidt som med charterrejser. Arbejdspladserne har brug for at få serveret en pakkeløsning, der lige præcis imødekommer deres behov. De skal præcis kunne se, hvad de får ud af det og hvad de økonomiske rammer er. Så vil de som regel gerne være med. Skal de derimod selv stykke alle delene sammen og forhandle vilkårene til både den ene og den anden side, så kommer det sjældent videre end til skrivebordsskuffen ansatte og ledige har roteret job Samlet antal jobroterende ansatte i Københavns Amt, perioden Antal personer Fastansatte på kurser/ uddannelse Ledige ansat som vikarer for ansatte i uddannelse Ansatte og ledige i jobrotation ialt

8 Samfundsgevinster 10 Flere i arbejde 12 Etnisk integration 14 Modvirk flaskehalse 16 Forebyggelse

9

10 10 Samfundsgevinster Flere i arbejde. Københavnske handicap-bosteder er blevet eksperter i at skaffe ledige tilbage til arbejdslivet. Samtidig får bostederne deres ufaglærte medhjælpere uddannet til stærkt efterspurgte pædagoger. Det er jobrotation i praksis. Fra et selvværd i gulvhøjde til fast arbejde Københavnske bo- og dagtilbud for handicappede har de senere år høstet stor succes i en helt ny disciplin: De hjælper ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker som led i et af de største, mest succesrige og længstkørende jobrotationsprojekter herhjemme. Opgaven er ikke altid nem. Ind af døren kommer ledige, hvoraf nogle kan være præget af tidligere nederlag og kan have et selvværd i gulvhøjde, som projektkoordinator og underviser Per Thejls beskriver det. Andre ledige kan have en uddannelse eller flere års arbejdserfaring indenfor andet arbejdsområde og være uden udsigt til beskæftigelse grundet lang tids ledighed. På institutioner med svært handicappede beboere er der brug for psykisk robuste medarbejdere med en fintfølende indlevelsesevne, kompetencer til at håndtere konfliktfyldte situationer og en høj etik. Siger afdelingsleder Thomas Heinsøe på bostedet Stokholtbuen. Kunststykket er altså at få de lediges kvalifikationer og institutionernes behov til at matche hinanden. Arbejdsmarkedskontoret har engageret sig massivt i denne udfordring, og et par hundrede ledige har siden 1997 fået hul på et nyt arbejdsliv som følge af denne indsats. Effektiviteten af forløbene målt som den såkaldte arbejdsmarkedseffekt fejler ikke noget. Efter et års tid som pædagogmedhjælper-vikarer på institutionerne har mellem 60 og 70 procent af de tidligere langtidsledige nemlig fået et fast job, eller de har startet en kompetencegivende uddannelse. Jobrotation: Pædagoger uddannes, ledige får job Jobrotation er nøglen til succes en. De ledige kommer ind på institutionerne, mens faste medarbejdere samtidig er under opkvalificering fra ufaglærte medhjælpere til faglærte pædagoger. Det er en indsats, som ingen af de involverede institutioner selv kunne have fået i gang, siger vejleder Lisbeth Jakobsen fra VUS Kontakt, et forbindelsesled mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Det virker så godt, fordi konceptet er udtænkt som en færdig pakkeløsning med arbejdspladser, uddannelser, økonomiske støttemuligheder og rekruttering af vikarer. Modellen er udviklet, så den giver gevinst til alle involverede og er økonomisk robust. Efterfølgende er tilbuddet blevet kommunikeret effektivt ud til alle interessenter: Arbejdspladserne, de ansatte og de ledige. Når tingene bliver forberedt på den måde, vil mange gerne være med De fleste kommer i job efter vikariat 63 procent af jobrotationsvikarer fortsætter i job eller uddannelse Ikke i job eller uddannelse: 37% Arbejde på en af amtets sociale institutioner: 47% Arbejde uden for amtet: 11% Elev på Sosuskolen: 5% Arbejdsmarkedskontorets rolle Udvikling af modellen: Herunder koordinering og styring af mange parter Sosuskole, seminarium, arbejdsformidling, dagog bosteder for handicappede. Styring af omfattende økonomi: Hjemtagelse af uddannelsesstøtte og udbetaling af vikarmidler over 3-årig periode. Ansættelse af koordinator: Sikrer smidig administration af vikarer og uddannelsesforløb, så institutioner lettes for administration. Kilde: Københavns Amt, Arbejdsmarkedsafdelingen (vikarer for pædagogmedhjælpere, 2005)

11 Samfundsgevinster 11 fortæller Lisbeth Jakobsen, der har fungeret som sparringpartner på flere af Arbejdsmarkedskontorets projekter. Rotationen indebærer for pædagogmedhjælpere med mindst fem års arbejdserfaring et tilbud om at uddanne sig til pædagog. En opgørelse i slutningen af 1990 erne viste et behov for omkring 500 pædagoger i Københavns Amt. Denne mangel er der siden gjort et massivt indhug i. Via rotationsordningen er godt 150 nye pædagoger sprunget ud siden 1997, skønner projektkoordinator Jørn Søkilde. Pædagogerne er i så høj kurs på institutionerne, at de i praksis har jobgaranti. Medhjælperne modtager fuld grundløn, mens de læser på pædagogseminariet. Uddannelsen er den såkaldte merituddannelse med reduceret praktik. Institutionerne får tilbudt vikarerstatning i form af en langtidsledig, som er gratis for institutionen, idet den ledige enten er dagpengemodtager og fortsætter med et lønstilskud svarende til dagpengene - eller er kontanthjælpsmodtager, der efter en virksomhedspraktik ligeledes ansættes med løntilskud på reduceret dagpengesats. Opstartsvanskeligeheder Enkelte institutioner blev i begyndelsen skuffede over deres vikarer, fortæller projektkoordinator Per Thejls: Man kan nemt blive skuffet, hvis man forventer en vikar, som kan erstatte en erfaren og indkørt medarbejder fuldt ud. Der er som regel brug for en indkøring, men samtidig er vikarerne gradvist blevet bedre. Det er opnået ved at visitere de ledige bedre, hjælpe med personlig afklaring til at arbejde med handicappede og sikre en grundig introduktion til arbejdet. Bedre visitation: I starten var der vikarer, som følte sig under pres til at deltage som led i en jobplan og som måske ikke på forhånd var motiveret for at arbejde med handicappede. I dag er de ledige generelt mere motiverede for at afklare sig selv i forhold til arbejdsområdet og har selv fået interessen efter at have læst eller hørt om det. Personlig afklaring: For de ledige starter vejen mod arbejdslivet med et 8-ugers teoretisk introduktionskursus. Her arbejdes der bl.a. med at kalde de personlige kompetencer frem. Desuden beskrives og bearbejdes de personlige udfordringer, der ligger i at arbejde med netop handicappede. Introduktion til arbejdspladsen: En af de afgørende brikker til projektets succes ligger i, at vikaren får mulighed for at blive introduceret til institutionen inden de bliver ansat. I fire uger før vikariatet begynder, ser vikaren og institutionen hinanden grundigt an. Hvordan passer den nye medarbejder ind i helheden og kan vikaren se sig selv i de rammer institutionen kan tilbyde? Kunsten at tage ledige ind Et bosted for autister, Stokholtbuen i Herlev, har de sidste tre år taget 10 langtidsledige ind som jobrotations-vikarer. Kun én gang gik det dårligt tre vikarer blev til gengæld fastansat, fortæller afdelingsleder Thomas Heinsøe. Hvad er den mest kritiske faktor, der afgør om en ledig bliver en gevinst for jer? Thomas Heinsøe: At vi får visiteret vikarer, som passer til vores arbejdsplads, og at vi meget hurtigt lærer dem og deres særlige kvalifikationer at kende. Der kan være en grund til, at de har gået ledige i måske lang tid, og det skal vi kunne tage hensyn til. Derfor er vi meget grundige til den første samtale. Og vi følger op med hyppige evalueringssamtaler. Hvad kan I bruge den viden til i forløbet? Nogle vikarer kan jo bare varetage jobbet og går til den med det samme. Andre kan have brug for, at vi gearer lidt ned for kravene. For nogen er det en god idé at forlænge introduktionsperioden eller fokusere på praktiske arbejdsopgaver. Hvis vikaren har udenlandsk baggrund og taler begrænset dansk, kan det være en god idé at starte med ansvar for en enkelt beboer (mod normalt otte). Der kan vi være meget, meget fleksible. Hvordan bliver vikarerne modtaget af det faste personale, de skal samarbejde med? Der er en indbygget risiko for at skuffe nogen. Vikaren kan jo ikke altid fylde stillingen helt ud efter den erfarne medarbejder, der er væk. Derfor skal kollegerne vide helt præcist, at dette ikke er en fuldgyldig pædagogmedhjælper. Det er også vigtigt med en helt præcis arbejdsbeskrivelse, så alle fra starten har realistiske forventninger til et evt. træningsforløb.

12 12 Samfundsgevinster Etnisk integration. Hver tiende danske læge er i dag fra udlandet, og i en hektisk sygehushverdag kan sproget blokere for forståelse og respekt hos både patienter og kolleger. Der er brug for nye metoder til integration. Fik du sagt det, du ville? Sandsynligheden for at blive behandlet af en udenlandsk læge på et dansk sygehus bliver større år for år. Manglen på læger har gjort udenlandske læger stærkt efterspurgte, og andelen er hastigt voksende. Hver tiende læge med ret til at virke i Danmark, har i dag taget sin uddannelse i udlandet. Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen givet mere end udenlandske læger dansk autorisation. Det store antal udenlandske læger ligner en solstrålehistorie om vellykket integration, endda af en højtuddannet gruppe af medarbejdere. Men er integrationen god nok eller er det gået for stærkt? Tager sygehusene for mange ind og sænker kvaliteten? Går sygehusene glip af de menneskelige ressourcer ved at sætte kravene for højt? At der er tale om en følsom balance, viser resultaterne fra en nylig evaluering blandt en gruppe af de udenlandske lægers kolleger på Herlev Sygehus: 56 procent oplever sproglige og kommunikative problemer. 83 procent mener, at et sprogkursus burde være obligatorisk. 94 procent mener, at de udenlandske kolleger mangler viden om dansk sundhedsvæsen, inden de bliver autoriseret. Afprøvning af flere metoder Der er således en stor opgave at tage fat på, og Arbejdsmarkedskontoret har de seneste år finansieret flere projekter, der har haft til formål at udvikle metoder til at styrke de udenlandske lægers kendskab til dansk sprog, danske kommunikationsformer, dansk sygehuskultur og specifik faglighed på bestemte afdelinger. Formålet har været dobbelt. På den ene side at sikre kvaliteten i patientkontakten ved at de udenlandske læger bliver så dygtige til dansk, at de dels forstår patienterne helt præcist, dels er i stand til at forklare patienterne tydeligt og fyldestgørende om behandlingen. På den anden side at hjælpe lægerne til at kunne kommunikere problemfrit og på omgangshøjde med kolleger og plejepersonale i en travl hverdag. Klinisk dansk for udenlandske læger, hedder et aktuelt pilotprojekt på Herlev Sygehus, igangsat af urologisk overlæge Kári Mikines, som sit udenlandsk klingende navn til trods selv har levet hele livet i Danmark. Faderen var fra Færøerne. Det er tanken, at resultaterne fra dette projekt skal indgå i en samlet beskrivelse af erfaringer på området, således at der kan udvikles en gennemtestet og veldokumenteret undervisningsmetode for flere faggrupper med Flere udenlandske læger arbejder i Danmark Det årlige antal autorisationer til udenlandske læger tidoblet på få år Arbejdsmarkedskontorets rolle Autorisationer årligt Risikovillige forsøgsmidler: AMK har finansieret projektet Sundhedsdansk og pilotprojektet Klinisk dansk for udenlandske læger Metodeudvikling: AMK har støttet inddragelse af undervisningsfaglig ekspertise i de to projekter, henholdsvis fra Gladsaxe VUC og fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Dokumentation: Projekterne bliver grundigt evalueret og dokumentationen vil indgå i udviklingen af en undervisningsmodel for flere personalegrupper og sygehuse. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2006

13 Samfundsgevinster 13 længere uddannelse. Det ligger i kortene, at flere sygehuse vil blive søgt inddraget, idet erfaringerne da kan nyttiggøres flere steder. I forvejen cirkulerer de udenlandske læger mellem sygehusene som en del af deres uddannelse. Danskprøve afskaffet Den stigende lægemangel har ført til at kravet om den såkaldte danskprøve 2 er faldet væk og erstattet med en tre måneders prøveansættelse, hvorefter det er op til den uddannelsesansvarlige overlæge at godkende såvel de lægefaglige kvalifikationer som den sproglige funktion. Derfor kan der i dag være store forskelle på kravene fra afdeling til afdeling. Kári Mikines: Nogle steder sættes niveauet så højt, at man smider barnet ud med badevandet og går glip af de faglige kompetencer, som de udenlandske læger kommer med. Andre steder vil man ikke være for pessimistiske. Man tænker, at sproget nok kommer hen ad vejen. Jeg er imidlertid bekymret for, at det ikke sker. Uddannelsespresset på yngre læger er så stort, at de nemt prioriterer den faglige udvikling på bekostning af den sproglige. Erfaringen viser, at den sproglige udvikling mange gange ophører, når lægerne akkurat kan klare sig. Og så har vi et problem. Sproglige begrænsninger kan være en alvorlig arbejdsbelastning for lægen selv uanset vedkommendes faglige dygtighed og flid: Det dårlige sprog smitter nemt af på det faglige omdømme. Man kan blive opfattet som én, der ikke har styr på tingene. Kan lægen ikke forklare sine overvejelser godt nok, kan en sygeplejerske blive bekymret for, om lægen egentlig har forstået patienten og hende. Hvis lægen ikke kan udtale navnet på et instrument under en operation, kan han få det stempel, at han ikke kan operere. Sådan en stempling spreder sig hurtigt mellem kolleger og kan leve længe. Sidemandsoplæring Sammen med professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er sidemandsoplæring denne gang valgt som metode i det sproglige kompetenceløft. I et tidligere projekt, Sundhedsdansk blev der i samarbejde med Gladsaxe VUC valgt at undervise læger af blandet nationalitet på større hold. Kursisterne var glade for undervisningen, men effekten i hverdagen viste sig at udeblive. Undervisningen blev ikke omsat i bedre kommunikation, viste evalueringen. Planen er nu, at to udenlandske læger i en otte ugers periode knyttes til en erfaren speciallæge, der er fortrolig med afdelingens fagsprog og jargon. De mødes to gange to timer om ugen. Her superviserer speciallægen på basis af videooptagelser af de udenlandske lægers patientkonsultationer. Hvor kunne du have sagt noget andet? Forstod du, hvad patienten sagde? Risiko for fejlbehandling Fejltolkning af patienten giver risiko for fejlbehandling, siger urologisk overlæge Kári Mikines, Herlev Sygehus. Han er bekymret og har taget initiativ til at undervise udenlandske læger i klinisk dansk Hvordan opstod ideen om at udenlandske læger skal lære klinisk dansk? Kári Mikines: I januar 2005 kunne vi se, at en tredjedel af de 23 yngre læger på vores afdeling havde taget deres læge-uddannelse i udlandet. Det fik os til at overveje behovet for dansk-undervisning nærmere. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis lægen ikke behersker dansk? At kommunikere med patienter er en utroligt vigtig del af lægegerningen. Hvis ikke lægen helt præcist forstår, hvad patienten fortæller, kan der ske fejlfortolkninger af patientens sygehistorie og symptomer. Det medfører en risiko for fejlbehandling. Samtidig efterspørger patienterne tydelige svar fra lægen. Hvad er det for en behandling, jeg skal have? Hvilke bivirkninger er der? Er lægen ikke helt til at forstå, efterlader det utryghed og utilfredshed. Hvilke sproglige problemer er der tale om? Vi undersøgte dansk-kundskaberne blandt afdelingens udenlandske læger med dansk autorisation og mindst tre års arbejde på danske sygehuse. Mindst én ville ikke kunne bestå den formelle danskprøve. Flere havde svært ved at besvare spørgsmål til en oplæst tekst. Og de havde alle store vanskeligheder med at finde oplysninger frem i et skriftligt materiale. Lægerne var derimod alle rimeligt gode til at udtrykke sig mundtligt om fagligt stof. Det er i sig selv en fordel, men i hverdagen kan det betyde, at man ikke opdager, at deres forståelse er mangelfuld.

14 14 Samfundsgevinster Modvirk flaskehalse. Lægesekretærer er sygehusenes blæksprutter. De sørger for, at alle funktioner spiller sammen. Der er bare for få af dem. Samtidig går mange kontorfolk ledige... To problemer én løsning En målrettet anvendelse af aktiveringsordninger for ledige har gjort det muligt for to sygehuse i Københavns Amt at gribe fat om et alvorligt problem: Manglen på lægesekretærer. Flaskehalse hører til blandt de mere ondsindede af arbejdsmarkedets udfordringer. De opstår nemlig typisk, hvor det går rigtig godt og masser af opgaver, der skal udføres der er bare ingen ledige medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Udbuddet af arbejdskraft modsvarer ikke efterspørgselen. På Københavnske sygehuse har der længe været flaskehals-alarm, når det gælder rekrutteringen af lægesekretærer, sådan som det f.eks. blev beskrevet i et notat fra sommeren 2003: Mange annoncer: Mindst 10 lægesekretærstillinger bliver opslået hver søndag. Ingen ansøgere: Der er som regel ingen eller højest et par ansøgninger til stillingerne. Uafbrudt stoleleg: Ansøgerne er som regel ansat på et sygehus i forvejen, så problemet flyttes blot fra afdeling til afdeling. Det bliver værre: En stor del af de nuværende lægesekretærer nærmer sig pensionsalderen. Flaskehals-problemet er opstået, fordi der gennem mange år er uddannet for få lægesekretærer. Lægejournalen er det primære ansvarsområde for denne faggruppe, og netop lægejournalen får mange arbejdsfunktioner til at hænge sammen på et sygehus. Bliver sekretærfunktionen presset, kan det derfor være til skade for kommunikationen mellem de instanser, der hver især bidrager til patientens behandling og dermed for patientens oplevelse af sammenhæng i hele behandlingsforløbet. Ledige HK ere med løntilskud På Herlev og Glostrup sygehuse har udfordringen været at få uddannet flere lægesekretærer uden samtidig at belaste sygehusenes budget. En af løsningerne har været at opkvalificere ledige kontorassistenter. Dem er der mange af, bl.a. fordi den teknologiske udvikling indenfor den finansielle sektor og anden administration har gjort det muligt at rationalisere i stort omfang. Ved at tilbyde uddannelsen til ledige som jobtræning, kan der opnås løntilskud, således at eleverne opnår løn under hele uddannelsen uden udgift for sygehusene. Udover Halvdelen af lægesekretærer nær pension Ud af 275 lægesekretærer på Gentofte Sygehus er de 169 over 50 år Over 60 år: 17% år: 44% Under 50 år: 39% Arbejdsmarkedskontorets rolle Penge til administrator og følgeomkostninger: Frikøb af administrator aflaster sygehus-afdelingerne og sikrer høj kvalitet i hele uddannelsesforløbet. Desuden dækning af udgifter til etablering af nye PC-arbejdspladser m.m. Administration af tilskudsordninger: Uddannelsen er udgiftsneutral for sygehusene. Hjælp til samarbejde med eksterne relationer: Tilrettelæggelse af uddannelse og rekruttering af vikarer via AF. Kilde: KAS Gentofte, personaleafdelingen, 2006

15 Samfundsgevinster 15 lønnen har det været nødvendigt at indrette ekstra arbejdspladser, indkøbe PC er til eleverne o.lign, og disse udgifter er blevet afholdt af arbejdsmarkedskontoret. Sygehusenes har desuden opkvalificeret en større gruppe sygeplejesekretærer til at blive lægesekretærer. De første erfaringer blev gjort med to store grupper af nye studerende, nemlig dels 27 ledige kontorassistenter, dels 24 sygeplejesekretærer. Det viste sig at være en meget stor mundfuld på én gang for de to sygehuse, og det skabte nogen uro omkring forløbet, fortæller projektleder Heidi Fjordvald. Siden 2003 har vi derfor valgt at tage kun 2-4 elever ind pr. år pr. sygehus ad gangen. Det fungerer fint, og på den måde bliver det også muligt at lade de ledige starte sammen med de almindelige, normerede elever og følge præcis det samme forløb. Dog kan de lediges praktik godt strække sig ud over de to år, som normerede elever har. Det skyldes at GVU-eleverne først kan gå op til fagprøve, når de har fulde to års praktik. Da vi i første omgang havde det store hold af ledige, opstod der desværre en vis opsplitning mellem de normerede og de andre, som kørte i hver deres forløb. Den forskelsvurdering og risiko for devaluering af de opkvalificerede ledige ville vi gerne undgå, og det er heldigvis helt væk nu. Svært at skaffe kvalificerede ledige De ledige er blevet rekrutteret via Arbejdsformidlingen, og trods den store ledighed blandt kontoruddannede har det i perioder været vanskeligt at få tilstrækkeligt mange ansøgere frem ad denne vej. Da der f.eks. i 2003 blev slået 10 jobtrænings-uddannelser op, kom der i første omgang 27 ansøgere via AF. Af disse blev 13 fundet kvalificeret til en ansættelsessamtale, men kun seks viste sig efterfølgende kvalificeret til at påbegynde uddannelsen. Knapheden af kvalificerede ansøgninger stod i skærende kontrast til de flere hundrede ansøgere, der normalt efterspørger lægesekretæruddannelsen. En forklaring er, at den ledige skal have en stor del af sin såkaldte aktivperiode tilbage for at kunne tage uddannelsen som aktivering. En anden forklaring er, at mange af de ledige kontorassistenter er over 50 år, og sygehusene har ønsket at investere uddannelsen i yngre medarbejdere med en længere fremtid foran sig. Endelig spillede det ind, at uddannelsespladserne ikke blev annonceret offentligt, idet AF på forhånd mente at kunne henvise tilstrækkeligt mange ledige internt. Det er en omkostning at annoncere, men på baggrund af vore erfaringer er det en udgift, som bestemt kan anbefales, siger projektleder Heidi Fjordvald. Yes, nu er det mig! 400 ansøgere kæmpede om kun syv lægesekretærelevpladser i Glostrup og Herlev. Lene Hansen, 35, var en af dem, der fik afslag. Men amtets flaskehalsprojekt gjorde alligevel hendes drøm til virkelighed. Hvor var du henne i dit liv, da du søgte ind som elev? Lene Hansen: Jeg havde gået ledig i et års tid. Før da havde jeg arbejdet i en skotøjsbutik og i en børnehave. Jeg havde også taget første år på efg. Men der var ikke nogen rigtig retning i det. Hvordan kom du frem til din drøm om at blive lægesekretær? På et tidspunkt var jeg i jobpraktik som sosu-assistent på et sygehus. Jeg kunne rigtig godt lide hele hospitalsverdenen, og jeg var tiltrukket af både det meningsfulde arbejde, følelsen, oplevelsen af at gøre gavn og det menneskelige perspektiv, der præger kulturen på et sygehus. Til gengæld var jeg ikke så interesseret i den personlige pleje af patienterne. Og så fik jeg øje på, at lige præcis lægesekretærens arbejdsopgaver passede til mine ønsker. Hvordan reagerede du så på at få afslag på din ansøgning? Jeg besluttede at være ihærdig. Jeg ringede til uddannelseslederen for at gøre opmærksom på mig selv og høre om, hvad jeg kunne gøre for at komme i betragtning næste gang. Hun hørte, at jeg var ledig, og opfordrede mig til at søge en af flaskehals-projektets pladser. Dit største øjeblik i hele forløbet? Da jeg var ved at være færdig og allerede havde fået tilbud om ansættelse fra to afdelinger, der endda selv henvendte sig til mig. Der var det bare: Yes! Nu er det endelig mig, der kan være høj i hatten.

16 16 Samfundsgevinster Forebyggelse. Bedre livsstil kan forebygge sygdomme og nedbringe samfundets udgifter til behandling og pleje men hævede pegefingre og belæring bryder ikke altid gamle vaner. Motivation til forandring kommer indefra. Hvad er patientens dilemma? Livsstilsrelaterede sygdomme belaster ikke bare danskerne i stort antal, men også det danske sundhedsvæsen. Hjerte-/karsygdomme, diabetes samt lunge- og leverskader er folkesygdomme og nogle af sundhedsverdenens mest ressourcekrævende opgaver. Alle disse lidelser hænger sammen med livsstil. Især rygning, alkohol, fed mad og manglende motion spiller en rolle. Sådan har det været i årtier, og heri ligger et paradoks og en kæmpe udfordring: Mange patienter har brug for at ændre vaner og få en sundere livsstil. De løftede pegefingres metode har været forsøgt. Oplysningskampagner er blevet rullet ud med mere eller mindre skræmmende budskaber. Også aviser, magasiner, tv og bøger har bugnet med gode råd om sundere livsstil. Danskerne har lært om følgerne af en usund livsstil lige fra børnehavealderen og videre via skole, egen læge og sygehuspersonale. Men hvordan kan patienterne hjælpes, når selv den bedste information og rådgivning ikke slår til? Og når gentagne tilbagefald og modstand mod at ændre vaner efterlader frustration og en oplevelse af magtesløshed hos både patienten og personalet? Den motiverende samtale Med støtte fra Arbejdsmarkedskontoret har sygehuset i Glostrup indledt forsøg med en metode, der måske kan bryde frustrationen og magtesløsheden: Den motiverende samtale. Her uddannes sundhedspersonale til både at kunne anvende metoden i samtaler med patienter og til at kunne undervise kolleger i metoden. Projektet består af et kortere kursus for interesserede medarbejdere og et fire-dages kursus for medarbejdere, der efterfølgende skal fungere som ressourcepersoner i afdelingerne. Projektet er kommet i stand ved samarbejde med psykolog Anne Kimmer Jørgensen, der i forvejen har positive erfaringer med metoden fra sin tilknytning til Folkesundhed København, Center for Sundhedsfremme samt sin private praksis. Arbejdsmarkedskontoret anvender på den måde en del af de frie midler, der er opsamlet fra bl.a. jobrotationsprojekter til at give fødselshjælp til nytænkning og til at gøre erfaringer, som kan have perspektiver for hele sygehusverdenen. Der er tale om støtte fra projektopstart og om finansiering af kurser og nye undervisningsmaterialer. Den grundlæggende tanke bag motivationssamtalen er at fremkalde en patients indre motivation til at bryde uhensigtsmæssige vaner. Det handler om at inspirere patienten til selv at ville en ændring frem for blot at informere om fordelene eller at søge at overtale. Det er en metode udviklet af to amerikanske misbrugspsykologer i 1980 erne. Metodens succes er veldokumenteret, og anvendelsen har siden bredt sig ud over misbrugsområdet, så den motiverende samtale nu bruges til at bryde mange former for dårlige vaner og til at støtte individuelle forandringsprocesser. Livsstil påvirkes gennem kaskademodel Metoden motiverende samtale udbredes via udvalgte ressourcepersoner og særligt interesserede ansatte 3,5-dages kursus Målgruppe: Udvalgte ressourcepersoner på hver afdeling (opfølgning ca. hvert andet år) 1-dags kursus Målgruppe: Interesserede medarbejdere (udbydes ca. 4 gange årligt) Kurser og temamøder i afdelingen Vidensdeling på afdelingsmøder Daglig kontakt med patienter på medicinske, kirurgiske og geriatriske/rheumatologiske afdelinger.

17 Samfundsgevinster 17 Gode råd og generel information om livsstil bliver af mange patienter opfattet som overtalelsesforsøg eller uinviteret indblanding. Begge dele kan derfor stik imod hensigten vække modstand og skabe afstand, og så er kommunikationen slået fejl, forklarer Anne Kimmer Jørgensen. For at komme udenom modstand er det vigtigt at lytte indgående til patienten. Hvad betyder mest, vanerne eller at skabe en sundere livsstil? Hvilken motivation til at ændre vaner gemmer der sig? Motivationen fra patienten selv er i fokus i motivationssamtalen. Forskellige teknikker giver nemlig patient og personale mulighed for i fællesskab at afklare den ambivalens hos patienten, der viser sig som en uoverensstemmelse mellem patientens konkrete adfærd og patientens ønsker og mål. På den måde finder patienten en personlig og mere vedholdende tilskyndelse til forandring. På tværs af alle faggrupper Teknikkerne er anvendelige overalt i sundhedsvæsenet fra sengekantsnak til egentlige rådgivningssamtaler, siger Anne Kimmer Jørgensen. Projektet på Amtssygehuset i Glostrup er da også tiltænkt et bredt spektrum af personalegrupper fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, læger, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Ifølge udviklingschef Dorthe Jeppesen er der perspektiv i også at udbrede erfaringerne og metoden til andre sektorer af sundhedssektoren, f.eks. til praktiserende læger. Den motiverende samtale er et led i Glostrup Sygehusets overordnede fokus på kommunikation og medinddragelse af patienten. Den motiverende samtale er nemlig et forsøg på at imødekomme den enkelte patients behov, så patienten får netop de oplysninger, der er relevante for en forbedret handlekompetence. Både Anne Kimmer Jørgensen og Dorthe Jeppesen peger på, at det er vigtigt, at sundhedspersonalet selv er opsøgende, og at de er så trænede i metoden, at de er i stand til at vælge og vægte deres ord med omhu. Livsstil er for de fleste et privat område, og der skal handles med stor respekt og lydhørhed. Der er også behov for tid og rum til rent faktisk at tage de motiverende samtaler med patienterne. Succesen med projektet afhænger derfor også af, om sygehusledelserne vil inddrage det motiverende aspekt i fremtidens evalueringer og prioriteringer. Arbejdsmarkedskontorets rolle Støtte til formulering af projekt: Herunder perspektivet i at udbrede erfaringer på tværs af faggrupper, sygehuse og sektorer. Risikovillige forsøgsmidler: Finansiering af forsøg med kurser og udbredelse efter kaskademodellen. Desuden finansiering af udvikling af undervisningsmateriale. Fra patient til aktør Glostrup Sygehus har kommunikation med patienter som særligt indsatsområde. Det handler om at give god besked men også om at støtte patienternes ansvar og indflydelse på egen sundhed, fortæller udviklingschef Dorthe Jeppesen. Hvad er formålet med at gøre kommunikation til et højt prioriteret indsatsområde? Dorthe Jeppesen: Vi vil være kendte for at være gode til at kommunikere med patienterne. Vi vil kunne profilere os udadtil på at her får du et ordentligt svar. Det handler om kvaliteten af den oplevelse, patienten får. Men kommunikationen er samtidig en vigtig brik i et større paradigmeskift nemlig at patienten får større ansvar for sin egen sundhed. Patienten bliver aktør, bl.a. ved at erhverve viden og motivation gennem sin kommunikation med personalet. Hvad er den kommunikationsmæssige udfordring på netop et sygehus? Personalet og patienten møder hinanden med hver sin dagsorden, og udfordringen er at integrere de to dagsordener. På den ene side kommer personalet med sin overvejende naturvidenskabelige dagsorden, som handler om at sikre den fagligt korrekte undersøgelse, diagnose, behandling og pleje. På den anden side kommer patienten med en mere følelsesbetonet dagsorden, som er præget af angst og bekymring for helbredelse, konsekvenser for arbejds- og familieliv, bivirkninger og lignende spekulationer. Hvad skal sygehuspersonalet blive bedre til? At rumme patientens følelser og tanker og håndtere dem, så de sætter rammen for en kommunikation med netop den enkelte.

18 Virksomhedsgevinster 20 IT-løft 22 Bedre kvalitet og service 24 Tiltræk og fasthold medarbejdere 26 Større arbejdsglæde 28 Plads til nytænkning

19

20 20 Virksomhedsgevinster IT-løft. Alle personalegrupper bliver berørt af den elektroniske patientjournal og tusinder af lægesekretærer får en helt ny arbejdsidentitet. Men hvem, hvilken og hvordan nu det? Lige en opgave for Arbejdsmarkedskontoret. Kunsten at gøre kaos til udvikling Kompleksiteten er enorm, når en elektronisk patientjournal skal indføres på danske sygehuse. Se bort fra hele udviklingsarbejdet. Se bort fra, at stort set alle sygehusenes personalegrupper bliver omfattet af forandringen og skal bruge det nye værktøj. Se bort fra, at vidt forskellige sygehuskulturer skal samkøres i ét fælles system på tværs af traditioner og hidtidige arbejdsgange. Tag blot én faggruppe: Lægesekretærerne. Hvad sker der med dem? To af lægesekretærernes væsentligste opgaver - at føre papirjournalen ved at skrive ud fra lægens diktat samt at journalisere dokumenter forsvinder stort set eller overtages af andre. Bliver lægesekretærerne som gruppe dermed overflødige? Intet tyder på det, siger projektleder og uddannelsesansvarlig lægesekretær i Glostrup, Heidi Fjordvald: Potentiale i lægesekretærer Der er i forvejen mangel på såvel læger, sygeplejersker som sekretærer, og såvel læger som sygeplejersker ønsker mere tid til patienterne. Mangelen bliver derfor næppe mindre i fremtiden, og hvem kan da aflaste det kliniske personale? Vi ved, at det er forholdsvis billigt at uddanne lægesekretærer sammenlignet med læger og sygeplejersker. Vi ved også, at der er masser af ledige kontorassistenter. Derfor er lægesekretærerne en faggruppe med et meget spændende potentiale. At udløse dette potentiale og ruste sekretærerne til nye udfordringer kræver imidlertid en hel del forarbejde og en ganske omfattende logistik. Processen er et eksempel på en kompleks udfordring, der fra Arbejdsmarkedskontoret er blevet imødekommet med aktiv deltagelse i udviklingen af en udgiftsneutral pakkeløsning for tre sygehuse. Pakken var ved redaktionens slutning under politisk drøftelse. I organiseringen af et så omfattende projekt er det afgørende at have nogen, der er fortrolige med projektstyringen, som i forvejen har erfaringer med andre faggrupper, som kender til forskellige uddannelsesforløb og som desuden ved, hvad der kan lade sig gøre lovgivningsmæssigt og økonomisk. Samtidig skal nogen tage sig af en mængde organisatoriske og administrative opgaver på tværs af sygehusene. Det er netop disse roller, som Arbejdsmarkedskontoret har udfyldt, siger personaleudviklingschef Morten Finnemann fra Gentofte Sygehus. Afklaring, kortlægning, uddannelse og vikarer For at forstå pakkens kompleksitet er det værd at kaste et blik på hver af dens hoveddele. For det første skal det afklares, hvilke arbejdsopgaver, der er behov for, at lægesekretærerne dækker i fremtiden. Denne afklaring indebærer, at der indhentes vurderinger fra alle Lægesekretæren på vej mod ny nøglefunktion Elektronisk patientjournal skrives af lægen og dokumenter indsamles automatisk Vigtigste arbejdsopgaver Idag Skrive: Udskrive lægens diktafon-notater til journal. Samle: Indhente og journalisere undersøgelsesdokumenter, røntgenbilleder mm. I fremtiden Rykke i front: Ansvar for patientkontakt og kommunikation mellem personalegrupper Koordinere: Ansvar for patientforløb, hvor det rigtige sker på rette tid Behandle/undersøge: Udføre mindre opgaver, f.eks. blodprøver Forandringsagent: Være et forbillede og vise vejen for andre personalegrupper Effektivitetsmål Idag Ingen stave- og journalfejl Hurtig afvikling af skriveopgaver I fremtiden Patienttilfredshed Rationelle og smidige patientforløb

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

> KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1

> KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1 > KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1 Side 2 KLOGERE I SLAGELSE KLOGERE I SLAGELSE Denne folder er henvendt til dig, som ønsker at vide mere om jobrotationsprojektet Klogere i Slagelse. Klogere

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

Det siger børnecheferne om budget mm.

Det siger børnecheferne om budget mm. Det siger børnecheferne om budget mm. FOA Kampagne og Analyse 24. november 2011 Norstat Danmark har for FOA gennemført en rundspørge blandt 70 børnechefer om budget mm. det giver en svarprocent på 71 procent.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Okt.2011 Maj 2013 Målgruppe : Projektansvarlig organisation

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere