Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål"

Transkript

1 Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i Århus April 2004

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Forarbejde til ordbogen Behovet for ordbogen Brugerprofil Ordbogens funktion Fagsystematik Ekstern fagsystematik Intern fagsystematik Termsystematik Maksimerende eller minimerende ordbog Delkonklusion Empirisk basis Lemmaselektion Ækvivalentselektion Delkonklusion Ordbogens strukturer Rammestruktur Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Hovedordliste Omvendt ordliste Bibliografi Makrostruktur Mikrostruktur Grammatik Ækvivalenter Faglig forklaring

3 Synonymer Henvisninger Delkonklusion Konklusion English summary Dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Dansk-engelsk ordliste Engelsk-dansk ordliste Bibliografi Bibliografi

4 Forord Ved udarbejdelsen af dette speciale har nedennævnte personer været mig behjælpelige med kildemateriale, faglig assistance og korrekturlæsning, og det vil jeg gerne sige tak for. Tusind tak til: Torben Skøtt, redaktør, BioPress Mette Rishede, korrespondent, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Lars Steenberg Nikolaisen, akademiingeniør, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Michael Meldgaard Christensen, kedelpasser, Grenå Kraftvarmeværk Tina Cramon, cand.ling.merc. Janne Flensted, cand.mag. Vejle, april 2004 Heidi Egeberg 3

5 1. Indledning I en tid med stigende internationalisering på snart sagt alle områder øges behovet for brugervenlige, tværsproglige fagordbøger, og det er netop sådan en ordbog, jeg vil forsøge at udarbejde i forbindelse med dette speciale, som også vil beskrive de teoretiske overvejelser og valg, der danner baggrund for ordbogen. Ideen om at udarbejde en brugervenlig fagordbog er opstået i løbet af min studietid, hvor jeg gang på gang er stødt på især tekniske ordbøger, hvis ordlister udelukkende bestod af lemmata og ækvivalenter. Sådanne ordbøger kan absolut ikke siges at være brugervenlige, og risikoen for fejl i forbindelse med deres anvendelse er stor som følge af, at man må søge andre steder efter f.eks. faglige oplysninger, der i mange tilfælde er helt uundværlige, når man skal producere eller oversætte tekster. På denne baggrund har jeg besluttet, at jeg vil udarbejde en ordbog, der både skal indeholde sproglige og faglige oplysninger, som kan hjælpe brugeren til at træffe de rigtige valg ved tekstproduktion og oversættelse. Jeg har altid interesseret mig for vedvarende energi, og siden bioenergi er et område i rivende udvikling og et område, hvor Danmark er langt fremme sammenlignet med mange andre lande, syntes jeg til at begynde med, at det var nærliggende at kaste mig over dette fagområde. Efter kort tid blev jeg dog klar over, at bioenergi er et alt for stort fagområde til, at det kan dækkes i et speciale, og derfor har jeg været nødsaget til at snævre mit fokusområde ind og koncentrere mig om træ til energiformål, som er det mest veludviklede delområde inden for faget bioenergi. Jeg fik hurtigt kontakt med folk i branchen, og i samråd med dem har jeg besluttet at udarbejde en tovejsordbog med størst fokus på sprogretningen dansk-engelsk. Mine kontaktpersoner vurderer, at det er denne sprogretning, der volder størst besvær i branchen og blandt oversættere, men i visse situationer kan også den anden retning skabe problemer, hvorfor vi er blevet enige om, at jeg inkluderer en omvendt ordliste, der dog af pladshensyn vil begrænse sig til at omfatte lemmata, ækvivalenter og nogle 4

6 få henvisninger. Hovedordlisten derimod kommer som anført ovenfor til at omfatte langt flere oplysninger. Formålet med dette speciale er altså at udarbejde en brugervenlig danskengelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål samt at redegøre for de teoretiske overvejelser og valg, der ligger til grund for ordbogen. Den teoretiske del af specialet vil især basere sig på Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag 1, og derudover vil jeg gøre brug af yderligere to bøger om leksikografi og terminologiarbejde 2 samt tre artikler 3. Kildematerialet til selve ordbogen er meget omfattende og beskrives nærmere i kapitel tre. Specialets teoretiske del kommer til at bestå af kapitlerne to, tre og fire. I kapitel to beskrives forarbejdet til ordbogen, hvilket vil sige, at behovet for denne granskes, brugerprofilen og ordbogens funktion fastlægges, der udarbejdes en fagsystematik, og endelig at der redegøres for, om ordbogen skal være maksimerende eller minimerende. I kapitel tre beskrives som antydet ordbogens empiriske basis, og herunder også lemmaselektion og ækvivalentselektion. Kapitel fire redegør for ordbogens strukturer, herunder rammestruktur, makrostruktur og mikrostruktur. I kapitel fem konkluderes der på kapitlerne to til fire, og derefter følger et engelsk resumé af teoridelen i kapitel seks. I kapitel syv præsenteres resultatet af de teoretiske overvejelser (og en hel del praktisk arbejde!), nemlig selve ordbogen, som udarbejdes som et selvstændigt værk med følgende dele: indholdsfortegnelse, forord, brugervejledning, faglig indledning, danskengelsk ordliste, engelsk-dansk ordliste og bibliografi. Sidste kapitel indeholder en samlet bibliografi for hele specialet. 1 Bergenholtz/Tarp (1994) 2 Landau (2001) og Sager (1990) 3 Duvå/Lauersen (1995), Nielsen (1994) og Pedersen (1996) 5

7 2. Forarbejde til ordbogen Før man går i gang med det praktiske arbejde med udformningen af en ordbog, er det vigtigt, at forarbejdet er på plads. Allerførst må man tage stilling til, om der i det hele taget er et reelt behov for en ordbog over det emne, man påtænker at dække. Dernæst må man, såfremt behovet er til stede, se nærmere på ordbogens potentielle brugergrupper og disses faglige og sproglige kompetencer samt prøve at danne sig et overblik over, hvilke funktioner de enkelte brugergrupper behøver hjælp til. Sidst men ikke mindst skal den fagsystematik, der bl.a. skal danne grundlag for udvælgelsen af ordbogens empiriske basis, fastlægges Behovet for ordbogen For at finde ud af, om der er et reelt behov for en dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål, har jeg først og fremmest undersøgt, om der i forvejen eksisterer en eller flere ordbøger, der beskriver området. Jeg har konsulteret fagfolk, biblioteker og internettet og har kunnet konstatere, at der ikke findes nogen ordbøger, der går i dybden med emnet træ til energiformål eller for den sags skyld det mere overordnede emne bioenergi. Alt, hvad jeg har kunnet finde, som kan tænkes at være bare en lille smule relevant for danskere, der arbejder med emnet træ til energiformål med sprogkombinationerne dansk-engelsk og engelsk-dansk, er to monolingvale engelsksprogede energiordbøger 4, hvoraf den ene er fra 1979 og den anden er fra 1988, samt diverse online-glossarer. Altså er det ikke en overflod af ordbøger over det emne, jeg har valgt at beskrive, der skal afholde mig fra at fortsætte mit arbejde, hvilket også bekræftes af korrespondent Mette Rishede og akademiingeniør Lars Steenberg Nikolaisen fra Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Disse to personer arbejder dagligt med emnet træ til energiformål, og hver gang de skal producere eller oversætte en tekst, må de i 4 Hunt, V. Daniel (1979). Energy Dictionary. Van Nostrand. og Slesser, Malcolm (ed.) (1988). Macmillan Dictionary of Energy. Macmillan. 6

8 mangel af bedre sætte deres lid til ikke-specialiserede ordbøger, fagtekster og deres egen erfaring, hvilket uheldigvis - men nærmest uvægerligt - fører til inkonsekvent og upræcis terminologi, der i sidste ende kan medføre misforståelser og fejl. Endvidere fortæller Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen, at der ofte er fejl i fagtermerne i de oversættelser, branchen får lavet hos professionelle oversættere, hvilket, jeg antager, skyldes, at også disse mangler redskaber på området. Min konklusion er altså, at der er et reelt behov for en ordbog, der beskriver området træ til energiformål Brugerprofil I ovenstående afsnit var jeg inde på, at både folk i den danske bioenergibranche og oversættere kunne have glæde af en ordbog over træ til energiformål. De fleste af disse potentielle brugere har dansk som modersmål, men her hører ligheden imellem dem også op, for mens folk i bioenergibranchen må formodes at have en høj grad af faglig indsigt men kun en beskeden fremmedsproglig indsigt, forholder det sig lige omvendt med oversætterne, der jo er lægfolk på området træ til energiformål men eksperter, hvad angår sprog. Det siger vel nærmest sig selv, at folk, der ikke er sprogeksperter, men som forventes at beskæftige sig med et fremmedsprog, kan have nytte af en bilingval ordbog, men som antydet ovenfor kan også oversættere have behov for en ordbog, når de skal oversætte tekster om emnet træ til energiformål det være sig til eller fra deres modersmål. Dette skyldes, at de for de flestes vedkommende ikke kender så meget til det emne, de skriver om, og måske derfor ikke helt forstår de enkelte begreber og processer, der omtales i deres kildetekster, samt at de ikke er inde i det fagsprog, der bruges i branchen. Alt dette gør det svært for dem uden hjælpemidler at udvælge de korrekte termer på deres målsprog. 7

9 Det er altså et faktum, at både bioenergieksperter og sprogfolk kan have behov for en ordbog, men på grund af deres forskellige baggrunde har de også forskellige informationsbehov. De brugere, der er eksperter i træ til energiformål, men lægfolk hvad angår sprog, har størst behov for sproglige oplysninger såsom grammatik og ækvivalenter, mens oversætterne også har behov for faglige oplysninger. I mit arbejde med ordbogen må jeg derfor hele tiden tage højde for de forskellige brugergruppers behov og søge at tilgodese dem begge, hvorfor nogle af de oplysninger, jeg medtager i ordbogen, måske af og til vil synes overflødige for nogle brugere Ordbogens funktion Min ordbogs brugergrupper er som nævnt ovenfor meget forskelligartede, hvad angår faglige og sproglige kompetencer, men det er nogle af de samme funktioner, de har brug for hjælp til. Ifølge Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen forekommer de største sproglige problemer i branchen i forbindelse med sprogproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk, og desuden er der problemer med reception af tekster på engelsk og oversættelse fra engelsk til dansk - om end i mindre målestok. For oversættere ligger problemet selvsagt i oversættelse fra dansk til engelsk, men også oversættelser fra engelsk til dansk kan som beskrevet ovenfor volde problemer. Der kan altså for begge brugergruppers vedkommende opstå problemer i forbindelse med begge sprogretninger, og derfor har jeg valgt at koncipere min ordbog som en tovejsordbog. Den engelsk-danske del af ordbogen vil dog af pladshensyn kun omfatte en liste med lemmata og ækvivalenter samt enkelte henvisninger, hvor dette er strengt nødvendigt. Hvis brugeren har behov for yderligere oplysninger må han/hun søge ind i den dansk-engelske ordliste. Således bliver der altså lagt størst vægt på funktionerne tekstproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk. 8

10 2.4. Fagsystematik For at kunne afgrænse det emne, min ordbog behandler, samt danne mig et overblik over området har jeg nedenfor opstillet en ekstern og en intern fagsystematik samt arbejdet med en termsystematik Ekstern fagsystematik Energikilder Fossile brændsler Vedvarende energi Kul Olie Naturgas Biomasse Vind Sol Vand Træ Halm Energiafgrøder Affald Den eksterne fagsystematik ovenfor har hjulpet mig med at indse, at jeg af pladshensyn måtte afgrænse emnet for min ordbog, og dermed gøre den til en delfagsordbog. Grunden til, at jeg har valgt at fokusere på lige netop delemnet træ til energiformål, er, at det er dette område inden for bioenergien, der er det mest veludviklede i Danmark og for den sags skyld i de fleste andre lande. Det er altså her, der er størst potentiale for en ordbog! Endvidere har den eksterne fagsystematik været med til at sikre, at jeg kun medtager relevant materiale i ordbogens empiriske basis 5 - og ikke materiale om f.eks. halm eller affald. Til sidst bør det for en ordens skyld nævnes, at punktet Energiafgrøder dækker over afgrøder, der er dyrket med henblik på energifremstilling herunder f.eks. pil, elefantgræs og klinte. Langt størstedelen af det træ, der anvendes til energiformål, er en eller anden form for biprodukt fra skovning og bevoksningspleje eller forarbejdning af træ, eller 5 Se kapitel 3. 9

11 også er det genbrugstræ, og er altså ikke dyrket specielt til fremstilling af energi, hvorfor jeg mener, min skelnen mellem træ og energiafgrøder er korrekt, selvom f.eks. pil jo også er en træsort Intern fagsystematik 10

12 Træbrændsler Primært forarbejdede brændsler Sekundært forarbejdede brændsler Træ fra skovning og Resttræ fra industriel Genbrugstræ bevoksningspleje produktion Brænde Skovflis Industriflis Bark Savsmuld Nedrivningstræ Emballagetræ Træbriketter Træpiller 11

13 Ovenstående interne fagsystematik giver et overblik over, hvad det delemne, jeg har valgt at fokusere på, indeholder, og hvor omfangsrigt det er. Systematikken er baseret på Fysisk karakterisering af træbrændsler 6 og den Europæiske Standardiseringskomités Solid Biofuels Fuel Specifications and Classes, som udkommer i den nærmeste fremtid. Jeg finder det hensigtsmæssigt at forene de to kilder i én model, fordi de skelner på forskellige niveauer den første mellem primært og sekundært forarbejdede brændsler og den anden mellem træ fra bevoksningspleje og skovning, resttræ fra industriel produktion og genbrugstræ og på den måde tilsammen giver et godt og overskueligt billede af fagområdet. Med primært forarbejdede brændsler menes træ, der højest er neddelt inden anvendelse som brændsel, hvorimod sekundært forarbejdede brændsler f.eks. kan være blevet tørret og presset Termsystematik En termsystematik er en systematiseret oversigt over et områdes fagterminologi, som udarbejdes med det formål at sikre, at alle termer indfanges til lemmatisering. 7 Af pladshensyn er det dog ikke muligt for mig at medtage alle de termer, der er relevante for delemnet træ til energiformål, hvorfor jeg har været nødt til at vælge nogle ud. I den sammenhæng samt i forbindelse med udarbejdelsen af den faglige indledning har følgende systematik, der beskriver de stadier, et træbrændsel gennemgår på sin vej fra træ til energi, og som ifølge Lars Steenberg Nikolaisen bruges i bioenergibranchen, været meget nyttig for mig: 1. Tilvejebringelse 2. Forbehandling 3. Håndtering og lagring 4. Konvertering 6 Gamborg/Stenholm (1998) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

14 4.1. Forbrænding Små anlæg Mellemstore anlæg Store anlæg 4.2. Forgasning 5. Restprodukter 2.5. Maksimerende eller minimerende ordbog Ved en maksimerende ordbog forstås en ordbog, som dækker den størst mulige del af et fags ordforråd, hvorimod en minimerende ordbog er en, der konciperes til kun at dække en begrænset del af ordforrådet. Fagleksikografer anbefaler, at man inden for små fag og delfag udarbejder maksimerende ordbøger, mens minimerende ordbøger regnes for at være mere hensigtsmæssige ved store fag, idet man på denne måde undgår, at ordbøgerne bliver alt for omfangsrige og uoverskuelige. 8 Da min ordbog som nævnt ovenfor er en delfagsordbog, ville det altså være optimalt for mig at udarbejde en maksimerende ordbog, men som jeg allerede har været inde på, har jeg af pladshensyn været nødsaget til kun at fokusere på dele af emnet træ til energiformål, og derfor er ordbogen minimerende Delkonklusion I dette kapitel blev det konstateret, at både folk i bioenergibranchen og oversættere, der arbejder med tekster, som omhandler træ til energiformål, har behov for en ordbog over delemnet, men det blev også slået fast, at de to grupper har brug for forskellige typer information. Førstnævnte gruppe har størst behov for sproglige informationer, hvorimod sidstnævnte også har brug for faglig assistance. Mht. de funktioner, ordbogen varetager, nærmer de to brugergrupper sig dog hinanden. I branchen er der størst behov for hjælp til funktionerne produktion på engelsk og 8 Bergenholtz/Tarp (1994) s

15 oversættelse fra dansk til engelsk, og desuden er der sommetider problemer med reception af engelske tekster og oversættelse fra engelsk til dansk, og hos oversætterne kan der opstå problemer med oversættelse i begge retninger. På denne baggrund har jeg valgt at udarbejde en tovejsordbog. Jeg vil således efter at have sammensat hovedordlisten, der går fra dansk til engelsk, udarbejde en omvendt ordliste fra engelsk til dansk, idet jeg af pladshensyn dog kun medtager lemmata, ækvivalenter og nogle få henvisninger i denne liste. Endvidere blev der i dette kapitel udarbejdet en fagsystematik, som hjalp mig med at afgrænse emnet for min ordbog og danne mig et overblik over dette, og det blev bestemt, at ordbogen skal være minimerende, idet det inden for dette speciales rammer kun er muligt at medtage en begrænset del af de ord og termer, der anvendes inden for fagområdet. Næste kapitel redegør for ordbogens empiriske basis samt selektionen af lemmata og ækvivalenter. 14

16 3. Empirisk basis På baggrund af ovenstående fagsystematikker kan de lemmata og ækvivalenter, der medtages i min ordbog, udvælges, men for at kunne gøre dette er det nødvendigt at fremskaffe det materiale, der skal danne grundlag for ordbogen. Dette materiale kaldes ordbogens empiriske basis og kan ifølge Duvå/Laursen 9 bestå af følgende fire elementer: 1. Leksikografens egen fagsproglige og faglige kompetence 2. Belægsamlinger 3. Foreliggende beskrivelser herunder a. Ordbøger b. Håndbøger, leksika, encyklopædier m.fl. c. Lærebøger og monografier d. Videnskabelige artikler 4. Tekstkorpora Derudover har jeg jf. Pedersen 10 tilføjet: 5. Hjælp fra fageksperter, og i øvrigt mener jeg, at det er vigtigt ikke at glemme internettekster, som enten kan udgøre foreliggende beskrivelser af emnet eller dele af tekstkorpora. Da min egen fagsproglige og faglige kompetence inden for emnet træ til energiformål er begrænset både på dansk og på engelsk, og jeg heller ikke har nogen belægsamling for området, har jeg søgt at øge min viden gennem foreliggende beskrivelser, herunder bl.a. bøger og artikler. I den forbindelse har det været vigtigt for mig, at kilderne var skrevet af folk med et vist fagligt niveau, og at de var af nyere dato, dvs. skrevet inden for de seneste 15 år. 9 Duvå/Lauersen (1995) s Pedersen (1996) s

17 Det bedste udgangspunkt for arbejdet med en fagsproglig ordbog er dog ifølge Duvå/Laursen 11 et tekstkorpus, dvs. en samling tekster produceret i kommunikative sammenhænge, som siden hen er blevet samlet specielt til arbejdet med ordbogen. Et korpus skal bestå af en velovervejet samling af fagtekster, som dækker fagområdet, som er skrevet af forskellige forfattere, og som har forskellige sproglige funktioner 12, og det er netop sådan to korpora - et dansk og et engelsk - jeg har forsøgt at sammensætte med henblik på udvælgelsen af lemmata og ækvivalenter til min ordbog. Dog har kriteriet om forskellige funktioner været svært at opfylde, for alle de tekster, jeg har været i stand til at finde, som dækker mit meget snævre fagområde, og som er af tilstrækkelig høj kvalitet, er reelt informative. Til gengæld er mit danske korpus sammensat af en række tekster fra den vigtigste institution på området, nemlig Videncenter for Halm- og Flisfyring, der er en sammenslutning af det uafhængige, selvejende teknologiske serviceinstitut dk-teknik ENERGI & MILJØ, Teknologisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning og Forskningscentret for Skov og Landskab, et hæfte, der er udgivet af Forskningscentret for Skov og Landskab, en lang række artikler fra bladet Dansk BioEnergi, en enkelt internettekst hentet på Energistyrelsens hjemmeside samt et enkelt opslagsværk. Ved at vælge netop disse tekster har jeg sikret, at den faglige kvalitet af mit danske korpus er helt i top, for alle teksterne er skrevet af eksperter på området, og desuden mener jeg, at specielt artiklerne i Dansk Bioenergi sikrer, at hele området er dækket, eftersom de udover at behandle de forskellige processer, træbrændslerne gennemgår (tilvejebringelse, forbehandling, håndtering/lagring, konvertering samt restprodukter), og de forskellige typer anlæg, hvilket de andre kilder også beskriver, omtaler diverse virksomheder, der arbejder inden for området og deres produkter samt driftserfaringer fra forskellige typer anlæg. Mit engelske korpus består af to bøger om biomasse, to arbejdsdokumenter fra den europæiske standardiseringskomite, en lang række internettekster fra diverse offentlige 11 Duvå/Lauersen (1995) s Duvå/Lauersen (1995) s

18 institutioner, brancheforeninger, virksomheder mv. samt et par opslagsværker - en teknisk ordbog og en generel, som dog kun vil blive anvendt i forbindelse med meget almene lemmata. Oprindeligt var det mit mål, at alle de tekster, jeg inddrog i mit engelske korpus, skulle være skrevet af folk, der havde britisk engelsk som modersmål, men dette krav har simpelthen været umuligt at opfylde. Det er begrænset, hvor meget materiale der findes om det meget snævre emne, jeg har valgt at beskrive, og desuden er det, der er til rådighed, af svingende faglig kvalitet. Som følge heraf har jeg været nødt til at vælge mere bredt, og derfor har mine krav til tekster til mit engelske korpus været, at teksterne snarere end at være skrevet af en person med engelsk som modersmål skulle være af høj sproglig kvalitet, samt at de skulle være publiceret af anerkendte institutioner, virksomheder, enkeltpersoner eller andet med en vis faglig baggrund inden for emnet bioenergi. Jeg bruger desuden kun amerikanske kilder i forbindelse med de faglige forklaringer og altså ikke i forbindelse med valg af ækvivalenter, der alle hentes fra kilder, hvor der står briter eller andre europæere bag, som må formodes at anvende britisk terminologi. Ved udvælgelsen af tekster til mine korpora har det igen været afgørende, at alle tekster er skrevet inden for de seneste 15 år. Mine korpora opnår efter min bedste overbevisning, jf. anbefalingerne i Duvå/Lauersen 13 og Bergenholtz/Tarp 14, tematisk og teksttypologisk parallelitet, idet de begge dækker området træ til energiformål og består af informative tekster. Ordbogen indeholder i øvrigt en bibliografi, hvori det materiale, der ligger til grund for den, opføres. 13 Duvå/Lauersen (1995) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

19 3.1. Lemmaselektion Lemmata til min ordbog er udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit danske tekstkorpus, og desuden har jeg fået hjælp fra Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen fra Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Følgende selektionskriterier har været anvendt: Lemmata skal: 1. være fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller være fællesord, dvs. ord som både bruges i almensproget og i fagsproget, som forekommer med en vis regelmæssighed i den empiriske basis samt 2. have med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, og endelig skal de 3. dække over brændsler, teknikker osv., som er i anvendelse i Danmark. Krav nummer to og tre er forbundet med det faktum, at min ordbog, som beskrevet ovenfor, er minimerende. I forbindelse med en minimerende ordbog må også lemmaselektionen være minimerende, og derfor har jeg været nødsaget til kun at fokusere på ord, der lever op til de nævnte kriterier. Flerordstermer er blevet selekteret på lige fod med enkeltordslemmata. Endvidere skal det bemærkes, at hvor det samme ord forekommer både som substantiv, verbum og/eller adjektiv, er kun substantivet blevet selekteret. Denne fremgangsmåde er ikke helt ideel, men den har sikret, at jeg kunne medtage mange flere forskellige termer, end hvis jeg for hvert ord skulle lemmatisere både en substantiv-, en verbal- og en adjektivform, selvom disse var næsten ens. Som eksempel på denne fremgangsmåde kan nævnes, at jeg i forbindelse med ordene forbrænding og forbrænde har valgt kun at lemmatisere forbrænding. Derudover har jeg ved ord som f.eks. forgasning/forgasser og røggaskondensering/røggaskondensator valgt kun at lemmatisere processen og ikke anlægget. Dette er igen ikke den optimale løsning, men den giver plads til flere forskellige lemmata. 18

20 I forbindelse med udvælgelsen af lemmata har det i øvrigt, i de tilfælde hvor der forekommer synonymi, været nødvendigt at tage stilling til hvilke lemmata, der skal opføres som hovedlemmata, og hvilke, der skal være henvisningslemmata. Her har jeg valgt at opføre det lemma, som jeg vil anbefale, man bruger, som hovedlemma og det/de tilhørende synonym(er) som henvisningslemma(ta), der leder brugeren hen til hovedlemmaartiklen. Endvidere vil synonymer selvfølgelig være opført som sådanne under hovedlemmaet Ækvivalentselektion Da ordbogens lemmata var udvalgt, kunne ækvivalenterne selekteres, hvilket i forbindelse med mit ordbogsprojekt er sket på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus. Processen for udvælgelse af ækvivalenter kan opdeles i tre faser: 1. Lemmaet defineres og placeres i den interne fagsystematik 15 eller den af branchen anvendte systematik Tekst om tilsvarende emne findes i den engelske tekstsamling, og en mulig ækvivalent identificeres. 3. Den engelske tekst sammenholdes med en dansk tekst, hvori lemmaet forekommer, for ud fra konteksten at afgøre, om ækvivalenten er korrekt. Jeg har, da delemnet træ til energiformål i store træk er et kulturuafhængigt fagområde, kunnet finde målsprogsorienterede ækvivalenter til næsten alle de selekterede lemmata. Dog er der i alt fem lemmata (de fem flistyper), som er kulturbundne, og som derfor har fået kildesprogsorienterede ækvivalenter, men det er der gjort tydeligt opmærksom på i de enkelte artikler i ordbogen. 15 Se afsnit Se afsnit

21 3.3. Delkonklusion I dette kapitel blev den empiriske basis for min ordbog samt lemma- og ækvivalentselektionen behandlet. Min empiriske basis omfatter min egen begrænsede fagsproglige og faglige kompetence, foreliggende beskrivelser samt et dansk og et engelsk tekstkorpus sammensat af diverse bøger, hæfter, videnblade, blade, arbejdsdokumenter, internettekster og opslagsværker, og hjælp fra fageksperter. I forbindelse med udvælgelsen af tekster til den empiriske basis har jeg bl.a. set på teksternes faglige niveau, og i den forbindelse har det været vigtigt, at teksterne var publiceret af anerkendte institutioner, virksomheder, enkeltpersoner eller andet med en vis faglig baggrund inden for emnet bioenergi. Derudover har teksternes sproglige kvalitet været afgørende, og desuden har det været et krav, at teksterne var skrevet inden for de seneste 15 år. Lemmaselektion til min ordbog er foretaget på baggrund af min egen fagsproglige og faglige viden og mit danske tekstkorpus, og desuden har jeg nok en gang hentet hjælp hos fageksperter. Kriterierne for udvælgelse af lemmata har været, at disse var fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller fællesord, der forekom med en vis regelmæssighed i den empiriske basis, at de havde med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, samt at de dækkede over brændsler, teknikker osv., som er i anvendelse i Danmark. Ækvivalenterne er udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus, og da delemnet træ til energiformål i store træk er et kulturuafhængigt fagområde, har jeg kunnet finde målsprogsorienterede ækvivalenter til næsten alle de selekterede lemmata. I næste kapitel beskrives min ordbogs strukturer. 20

22 4. Ordbogens strukturer Når man udarbejder en ordbog og beslutter sig for, hvilke dele den skal indeholde, er det vigtigt hele tiden at holde sig dens kommende brugere og funktioner for øje, og ved at strukturere ordbogen efter nøje gennemtænkte og overskuelige principper kan man gøre den lettilgængelig. I det følgende vil jeg beskrive rammestrukturen, makrostrukturen og mikrostrukturen for min ordbog Rammestruktur Den overordnede struktur af en ordbogs byggedele kaldes rammestrukturen, og denne inddeler ordbogen i fire dele, hvor hovedordlisten er det centrale afsnit. Herudover taler man om fortekst, mellemtekst og bagtekst. Fortekst befinder sig før hovedordlisten, mellemtekst udgøres af indskud i denne, og bagtekst befinder sig efter hovedordlisten. 17 Min ordbog kommer ikke til at indeholde nogen mellemtekst, men ellers bil alle komponenter være repræsenteret. Da mine brugeres modersmål er dansk, har jeg valgt at skrive al omtekst (fortekst og bagtekst) på dansk med undtagelse - selvsagt - af dele af den omvendte ordliste. I det følgende vil min ordbogs byggedele blive beskrevet en for en Indholdsfortegnelse Ordbogen kommer til at indeholde adskillige dele, og derfor har jeg valgt at lade en indholdsfortegnelse udgøre den første del af bogens fortekst. Indholdsfortegnelsen placeres i begyndelsen af ordbogen, fordi den skal hjælpe brugeren til at danne sig et overblik over resten af den samt til at finde rundt i ordbogen. 17 Bergenholtz/Tarp (1994) s

23 Forord Den næste del af min ordbog er forordet, i hvilket jeg vil oplyse om ordbogens fagområde, målgrupper, funktioner, omfang og materiale samt takke de mennesker, der har været behjælpelige med dens udarbejdelse Brugervejledning Efter forordet følger brugervejledningen, som dels skal sikre, at brugeren får det optimale udbytte af de oplysninger, der gives i ordbogen, ved at gøre ham/hende bekendt med bogens indhold og opbygning, og dels skal forklare brugeren, hvordan han/hun hurtigst og nemmest finder de oplysninger, han/hun søger i ordbogen. Jeg har valgt at gøre brugervejledningen til et selvstændigt afsnit og placere den i forteksten, fordi de oplysninger, den giver, er så væsentlige for brugeren, at man ikke må risikere, at han/hun overser dem, hvilket man kunne frygte ville ske, hvis de eksempelvis blev inkorporeret i en anden byggedel eller gemt væk i bagteksten. Endvidere er det logisk, at brugervejledningen placeres før det, den informerer om, nemlig den faglige indledning og ordlisterne. For at gøre brugervejledningen så overskuelig som muligt vil jeg inddele den i nummererede afsnit og desuden forsyne den med eksempler på det, jeg forsøger at forklare. Til sidst i brugervejledningen vil der være en liste over de forkortelser og tegn, der anvendes i ordbogen Faglig indledning Den faglige indledning kommer til at udgøre den sidste del af min ordbogs fortekst og følger naturligt efter brugervejledningen, som bl.a. har forklaret brugen af den faglige indledning samt dennes relation til hovedordlisten. 22

24 Den faglige indledning er ment som en hjælp til de brugere, der har behov for en indføring i faget træ til energiformål, og desuden understøtter den ordbogens andre funktioner, idet den f.eks. kan bruges, når en bruger ønsker et lemma placeret i sin faglige kontekst. I den faglige indledning vil jeg redegøre for ordbogens emnes placering som et underemne til faget bioenergi og derefter give en systematisk præsentation af delemnet træ til energiformål. For at gøre den faglige indledning så overskuelig som muligt har jeg valgt, at den skal inddeles i nummererede paragraffer. Idet ordbogens målgruppe er meget sammensat, kan nogle af de oplysninger, som jeg medtager i den faglige indledning, måske synes overflødige for visse brugere, der ved meget om faget. Til gengæld - og det er grunden til, at jeg tager dem med - vil de kunne hjælpe andre, hvis viden om emnet er knap så bred - eksempelvis oversættere Hovedordliste Sammenhængen mellem den faglige indledning og hovedordlisten gør det naturligt at placere ordbogens mest centrale del, hovedordlisten, lige efter den faglige indledning. Hovedordlisten beskrives i detaljer i afsnit 4.2. og Omvendt ordliste Efter hovedordlisten placeres den omvendte ordliste. Dette falder naturligt, da sidstnævnte bliver langt mindre omfattende end førstnævnte og jo i øvrigt vil være udarbejdet på grundlag af denne. 23

25 Den omvendte ordliste kommer af pladshensyn kun til at omfatte lemmata, ækvivalenter og nogle få henvisninger, og den er ment som en service til brugere, der arbejder med oversættelse fra engelsk til dansk eller har problemer med reception af engelske tekster. Ideen er, at man, såfremt man har brug for mere information, end den engelsk-danske liste giver, kan søge herfra ind i den dansk-engelske Bibliografi Min ordbogs sidste del bliver en bibliografi, som jeg inkorporerer for at orientere brugeren om mine kilder Makrostruktur Nu da min ordbogs rammestruktur er fastlagt, skal strukturen af ordlisternes lemmata - også kaldet makrostrukturen - bestemmes. Man kan vælge enten en systematisk eller, som jeg har gjort, en alfabetisk struktur. Fordelen ved det alfabetiske system frem for det systematiske er, at selv en fagligt ukyndig bruger nemt og hurtigt kan finde det lemma, han/hun søger. Ulempen er, at fagets systematik bliver brudt, men dette vil jeg forsøge at bøde for i den faglige indledning og ved at inkludere et omfattende henvisningssystem. 18 Jeg har valgt at benytte det glatalfabetiske princip, hvilket vil sige, at hver enkelt artikel i mine ordlister kun vil behandle et lemma. Dette gør det endnu lettere for brugeren at finde det lemma, han/hun søger, og samtidig sikrer det, at ordbogsartiklerne ikke bliver alt for omfattende og dermed uoverskuelige Mikrostruktur Så er rammestrukturen og makrostrukturen på plads, og det er tid til at fastlægge ordbogens mikrostruktur, hvormed menes de enkelte ordbogsartiklers opbygning Bergenholz/Tarp (1994) s Bergenholz/Tarp (1994) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

26 Artiklerne i min ordbogs hovedordliste kan udover et lemma, som i øvrigt angives i sin grundform og skrives med fed skrift, indeholde følgende typer oplysninger, som er udvalgt under hensyntagen til brugernes behov: Grammatik Jeg vil altid lige efter lemmaet angive, hvilken ordklasse dette tilhører, så brugeren ikke kan tage fejl af f.eks. brænde (substantiv) og brænde (verbum). Efter ordklasseangivelsen vil der i de tilfælde, hvor lemmaet bøjes uregelmæssigt, blive gjort opmærksom på dette med almindelig skrift i vinkelparenteser. Hvad angår ækvivalenterne, angives ordklassen ikke, for den er ved de ækvivalenter, jeg har medtaget, identisk med ordklassen på de lemmata, de knytter sig til. Der gives ligesom ved lemmaet kun oplysninger om fleksion, hvis denne er uregelmæssig. Sådanne oplysninger placeres lige efter ækvivalenterne og anføres med kursiv skrift i vinkelparenteser Ækvivalenter Eftersom min ordbog bliver bilingval, vil der til hvert lemma knytte sig en eller flere ækvivalent(er), som vil være britisk engelsk(e). Ækvivalenterne placeres umiddelbart efter de grammatiske oplysninger til lemmaet - altså relativt tidligt i artiklen - så de er lette at finde. For at adskille ækvivalenterne fra den øvrige del af ordbogsartiklen vil de blive angivet i kursiv. Hvis der er mere end en ækvivalent til et lemma, adskilles disse med semikolon, og den ækvivalent, der anbefales anvendt, angives først, hvorefter de andre angives i alfabetisk rækkefølge. Ved polyseme lemmata, dvs. lemmata, der har flere betydninger, vil der blive anvendt polysemiindeks i form af tal skrevet med fed. Det første tal (1.) forekommer lige efter de grammatiske oplysninger til lemmaet, så brugeren så tidligt som muligt bliver gjort 25

27 opmærksom på, at lemmaet er polysemt, og for overskuelighedens skyld vil tallet, og hvad der ellers måtte lægge sig til den første betydning af lemmaet, være rykket ned på en ny linie, ligesom følgende betydninger af lemmaet vil begynde på en ny linie Faglig forklaring Efter ækvivalenten/ækvivalenterne følger en faglig forklaring (definition), der, eftersom emnet for min ordbog i store træk er kulturuafhængigt, vil lægge sig til både lemma og ækvivalent(er). Grundlaget for de faglige forklaringer bliver min empiriske basis, herunder min egen fagsproglige og faglige kompetence, mine tekstkorpora og hjælp fra fageksperter. Udvælgelsen af de oplysninger, der skal indgå i de faglige forklaringer, vil igen blive en afvejning af de to primære brugergruppers respektive behov. Begreber kan defineres på mange forskellige måder, men for at mine faglige forklaringer skal blive så anvendelige som muligt, vil jeg lægge størst vægt på den syntetiserende metode, hvor et begreb defineres ved, at dets karakteristika nævnes, og den analytiske metode, hvor man beskriver et begreb ved at nævne dets genus og differentia i forhold til over- og sideordnede begreber. Derudover defineres nogle begreber ved, at de sættes ind i en forklarende kontekst (definition by implication), og til tider vil mine faglige forklaringer være en blanding af de forskellige metoder. 21 I mit arbejde med at definere ordbogens lemmata vil jeg desuden følge nedenstående principper, der er inspireret af Landau 22 og Bergenholtz/Tarp 23 : - Det mest essentielle ved et begreb nævnes først i den faglige forklaring. - De faglige forklaringer skrives i et let forståeligt sprog og kun, hvor det er absolut nødvendigt, må der anvendes fagtermer, som da enten vil være forklaret i parentes 21 Sager (1990) s Landau (2001) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

28 eller optræde som lemma andetsteds i ordbogen. I sidstnævnte tilfælde vil der være henvist til pågældende sted. For at gøre de faglige forklaringer så let tilgængelige som muligt har jeg valgt, at de skal skrives på dansk. Man kunne argumentere for, at når ordbogens primære funktioner er tekstproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk, ville det være en hjælp til brugerne, hvis de faglige forklaringer var på engelsk, men da ikke alle ordbogens brugere er engelskeksperter, og jeg mener, faglige tekster som udgangspunkt er lettest at forstå på ens modersmål, finder jeg det bedre at skrive på dansk. Den faglige forklaring vil altid starte indrykket på en ny linie Synonymer Efter den faglige forklaring anføres eventuelle synonymer til lemmaet i alfabetisk orden. Synonymerne skrives indrykket på en ny linie efter tegnet = og adskilles, såfremt der er flere, med semikolon Henvisninger Sidste del af min mikrostruktur bliver henvisningerne, som vil have til formål at henvise brugeren til et sted i eller uden for ordbogen for yderligere oplysninger. Henvisninger kan således føre brugeren fra et lemma til et andet eller henvise til den faglige indledning eller en kilde. Min ordbog kommer til at indeholde tre forskellige typer ordbogsinterne henvisninger. Den første er ordlisteintern og realiseres ved en krydshenvisningsartikel, dvs. en artikel, der udelukkende består af en henvisning til et andet lemma. Denne type henvisning forekommer i to tilfælde; 1. Når to (eller flere) termer er synonyme, hvor den vil se ud som følger: 27

29 fyrboks = forbrændingskammer 2. Når et ord er en kort form af et andet lemma eller ikke bør anvendes, fordi det er tvetydigt, hvor den ser ud som følger: skubber se indskubber Hvis der ved denne type henvisning henvises til mere end et sted, adskilles disse med semikolon, og de opføres i alfabetisk rækkefølge. Anden mulighed er, at en ordbogsintern, men ikke nødvendigvis ordlisteintern, henvisning anføres indrykket på nederste linie i en artikel efter tegnet. Denne type henvisning vil forekomme, når brugeren med fordel kan slå op på et andet lemma eller i den faglige forklaring for at hente yderligere oplysninger om det lemma, han/hun begyndte med at slå op. Såfremt der er mere end en henvisning af denne type, adskilles de af semikolon, og en ordlisteintern henvisning anføres før en ordlisteekstern. Den tredje mulighed er, at en ordbogsintern, men ikke nødvendigvis ordlisteintern, henvisning kan fremstå som et kursiveret ord i den faglige indledning eller en faglig forklaring, hvilket betyder, at ordet optræder som lemma i ordbogen. Ordbogseksterne - dvs. bibliografiske - henvisninger anføres i parentes umiddelbart efter de faglige forklaringer, de lægger sig til. I ordbogens bibliografi vil der efter hver kilde være anført et tal i parentes, og det er disse tal, der bruges, når der i den danskengelske ordliste henvises til kilderne. Der anføres altid først nummeret på kilden og derefter sidetal, og i forbindelse med Dansk Bioenergi oplyses også nummeret på det blad, der henvises til. Såfremt der er flere henvisninger af denne type, adskilles de med semikolon. Den færdige mikrostruktur ser nu ud som følger: 28

30 lemma ordklasse <evt. fleksion> ækvivalent(er) <evt. fleksion> Faglig forklaring = evt. synonym(er) Evt. henvisning(er) 4.4. Delkonklusion I dette kapitel blev min ordbogs rammestruktur, makrostruktur og mikrostruktur fastlagt. Rammestrukturen bestemte, at ordbogen skal indeholde en fortekst, en central del og en bagtekst. Forteksten består af en indholdsfortegnelse, et forord, en brugervejledning og en faglig indledning, den centrale del udgøres af hovedordlisten, og ordbogens bagtekst indeholder en omvendt ordliste og en bibliografi. Ordbogens makrostruktur er alfabetisk og er derudover for at gøre ordbogen så brugervenlig som mulig glatalfabetisk, hvilket vil sige, at hver ordbogsartikel kun behandler et lemma. Mikrostrukturen består af et lemma, grammatiske oplysninger, en eller flere ækvivalent(er), en faglig forklaring, eventuelle synonymer og eventuelle henvisninger. 29

31 5. Konklusion Formålet med dette speciale er at udarbejde en brugervenlig dansk-engelsk/engelskdansk ordbog over emnet træ til energiformål samt at redegøre for de teoretiske overvejelser og valg, der ligger til grund for ordbogen. Første skridt på vejen var at konstatere, om der overhovedet var et reelt behov for den ordbog, jeg påtænkte at udarbejde, og det viste der sig at være, for der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en eneste ordbog over emnet eller for den sags skyld det mere overordnede emne bioenergi. Da det var fastslået, bestemte jeg, at min ordbog skulle henvende sig til to primære brugergrupper, for jeg kunne konstatere, at både folk i den danske bioenergibranche og oversættere, der arbejder med tekster, som omhandler træ til energiformål, mangler en ordbog over delemnet. De to brugergrupper er godt nok meget forskellige, hvad angår faglige og sproglige kompetencer, hvilket jeg hele tiden må forsøge at tage højde for i mit arbejde med ordbogen, men det er nogle af de samme funktioner, de har behov for hjælp til, nemlig oversættelse i begge sprogretninger. Derudover er der i bioenergibranchen også problemer med produktion af tekster på engelsk og i mindre målestok med reception af engelsksprogede tekster. På baggrund af det faktum, at der forekommer problemer i begge sprogretninger, besluttede jeg, at udarbejde en tovejsordbog, der dog af pladshensyn kun medtager begrænsede oplysninger i den engelsk-danske ordliste. Næste skridt var så at udarbejde en fagsystematik, som hjalp mig med at afgrænse emnet for min ordbog og danne mig et overblik over dette, og det blev - igen af pladshensyn - bestemt, at ordbogen skal være en minimerende delfagsordbog. 30

32 Da ovenstående var på plads, var det tid til at sammensætte ordbogens empiriske basis, som kom til at bestå af min egen fagsproglige og faglige kompetence, foreliggende beskrivelser, et dansk og et engelsk tekstkorpus samt hjælp fra fageksperter. I forbindelse med udvælgelsen af tekster til den empiriske basis blev der lagt vægt på deres faglige niveau og sproglige kvalitet, og desuden var det vigtigt for mig, at teksterne var skrevet inden for de seneste 15 år. Lemmaselektion blev foretaget på baggrund af min egen fagsproglige og faglige viden og mit danske tekstkorpus, og desuden hentede jeg hjælp hos fageksperter. Kriterierne for udvælgelsen af lemmata var, at disse var fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller fællesord, som forekom med en vis regelmæssighed i den empiriske basis, at de havde med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, samt at de dækkede over brændsler, teknikker osv., der er i anvendelse i Danmark. Ækvivalenterne blev udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus. Til sidst blev ordbogens strukturer fastlagt, idet der hele tiden blev skævet til dens kommende brugere og de funktioner, disse behøver hjælp til. Rammestrukturen bestemmer, at ordbogen skal indeholde en fortekst, en central del og en bagtekst. Forteksten kommer til at bestå af en indholdsfortegnelse, et forord, en brugervejledning og en faglig indledning, den centrale del omfatter hovedordlisten, og ordbogens bagtekst indeholder en omvendt ordliste og en bibliografi. Ordbogens makrostruktur bliver alfabetisk, og derudover - for at gøre ordbogen så brugervenlig som muligt - glatalfabetisk, hvilket vil sige, at hver ordbogsartikel kun vil behandle et lemma. Mikrostrukturen vil omfatte et lemma, grammatiske oplysninger, en eller flere ækvivalent(er), en faglig forklaring, eventuelle synonymer og eventuelle henvisninger. 31

33 6. English summary The purpose of this thesis is to compile a user-friendly Danish-English/English-Danish dictionary of wood for energy purposes and to account for the theoretical considerations and choices that form the basis of the dictionary. The first step was to establish whether there was a need for a dictionary covering this particular topic, and it turned out there was, because there are no other dictionaries of wood for energy purposes or the more superordinate topic of bioenergy for that matter. When this had been established, I decided that the dictionary will target two primary user groups, namely people in the Danish bioenergy sector and translators, because both these groups seem to be in need of a dictionary of the subject. Considering their technical competencies and language skills, the two user groups are quite different, which I must keep in mind while working with the dictionary. However, both groups experience difficulties with translation in both directions, and furthermore people in the bioenergy sector also sometimes encounter problems when producing texts in English and less frequently when reading English texts. Since there are problems in connection with both language directions, I have decided to create a two-way dictionary. However, because of lack of space, I will only include lemmata, equivalents and a few references in the English-Danish wordlist. The next step was to try and systematise the subject field, which helped me delimit the topic for my dictionary and get an overview of it. Again because of a lack of space, I decided that the dictionary will be a minimising one. Then it was time to collect the material that forms the basis of the dictionary, and this came to consist of my own language and technical skills, existing descriptions and a Danish and an English text corpus, plus expert technical assistance. 32

34 When texts were selected to form part of the empirical basis, their technical quality and the quality of the language were assessed, and furthermore I made sure they had been written within the last 15 years. The selection of lemmata was carried out on the basis of my own language and technical skills, my Danish text corpus, and moreover I was assisted by technical experts. The criteria that words had to fulfil to be selected as lemmata were that they were technical terms belonging to the subject of wood for energy purposes or general words that were often used in the empirical basis, that they had to do with characterisation of wood fuels, conversion of these or residues from conversion and that they denoted fuels, techniques etc. that are in use in Denmark. Equivalents were selected on the basis of my own knowledge and my English text corpus. Last but not least the structures of my dictionary were determined keeping in mind the intended users and the functions that these needed assistance in. As regards the overall structure of the dictionary, I decided that it will comprise a table of contents, a preface, a user s guide, an introduction to wood for energy purposes, a Danish-English wordlist, an English-Danish wordlist and a bibliography. On the macrostructural level, the lemmata will be organised alphabetically, and furthermore each entry in the dictionary will deal with only one lemma. The microstructure will contain a lemma, grammatical information, one or more equivalent(s), a definition, possible synonyms and possible references. 33

35 7. Dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål I dette kapitel præsenteres resultatet af de foregående kapitlers teoretiske overvejelser og valg samt en del praktisk arbejde, nemlig selve ordbogen. 34

36 DANSK-ENGELSK/ENGELSK- DANSK ORDBOG OVER EMNET TRÆ TIL ENERGIFORMÅL 35

37 Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Dansk-engelsk ordliste Engelsk-dansk ordliste Bibliografi

38 Forord Denne dansk-engelsk/engelsk-danske ordbog, der behandler fagområdet træ til energiformål, henvender sig først og fremmest til folk i den danske bioenergibranche og til professionelle oversættere, som arbejder med tekster om det nævnte område. Ordbogens primære formål er at yde hjælp i forbindelse med produktion af tekster på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk. Sekundært kan den i kraft af sin omvendte ordliste være nyttig i forbindelse med reception af engelske tekster og oversættelse fra engelsk til dansk. Ordbogens engelsksprogede elementer er skrevet på britisk engelsk. Ordbogen er udarbejdet inden for rammerne af et speciale på cand.ling.merc.-studiet, og hovedordlisten omfatter således kun 154 opslagsord. Det behandlede fagområde er som nævnt træ til energiformål, og herunder fokuseres der hovedsageligt på karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse - herunder forbrænding, forgasning og de forskellige anlægstyper - samt restprodukter. Desuden er der kun medtaget opslagsord, der knytter sig til teknikker og anlæg, som er i anvendelse i Danmark. Fagområdet er i store træk kulturuafhængigt, men hvor der er forskelle mellem de to geografiske områder Danmark og Storbritannien, vil dette tydeligt fremgå. Det materiale, som danner grundlag for ordbogen, består af forfatterens egen fagsproglige og faglige kompetencer (hvorfor der af og til er henvist til Heidi Egeberg ved de faglige forklaringer), foreliggende beskrivelser, og et dansk og et engelsk korpus, og desuden har en række fagfolk været behjælpelige med teknisk ekspertise (se nedenfor). Det danske korpus består af to hæfter om træ til energiformål, en lang række videnblade, som vedrører samme emne, en samling blade om bioenergi, et dokument fra internettet og et opslagsværk. Det engelske er sammensat af to bøger om biomasse, to arbejdsdokumenter om samme emne, en lang række dokumenter hentet fra internettet og to opslagsværker. Bibliografien sidst i ordbogen indeholder i øvrigt nærmere oplysninger om kildematerialet. 37

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: 248706 Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Fagleksikografisk speciale:

Fagleksikografisk speciale: Speciale CLM - spansk Forfatter: Karen Juhl Petersen Studienummer: 252141 Vejleder: Lektor Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ Fagleksikografisk speciale: Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet

Læs mere

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE...2 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET...4 2.1 Ordbogens ydre rammer...4 2.2 Ordbogstype...4 2.3 Brugergruppe...5 2.4 Ordbogsfunktion...7

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Cand.ling.merc. Copenhagen Business School Forfatter: Martin Christoffersen Optimering af en elektronisk intranetordbog Vejleder: Henrik Køhler Simonsen April 2009 Side 2 Executive summary [ Optimisation

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Dansk standard DS/OHSAS 18001 2. udgave 2008-01-14 Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Occupational health and safety management systems Specification DS/OHSAS 18001 København DS projekt: M224197

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept Jette Pedersen 267 Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept I det følgende gives en præsentation af nogle centrale aspekter af ovennævnte

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Fagbeskrivelse til Frit Projekt

Fagbeskrivelse til Frit Projekt Fagbeskrivelse til Frit Projekt Arbejdet med projektrapporten, der udarbejdes som afslutning på suppleringsforløbet for markedsførings og finansøkonomer tager udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling

Læs mere

Fagleksikografisk speciale

Fagleksikografisk speciale Speciale CLM spansk Forfatter: Anne Irene Harboe Iversen Studienr: 249204 Vejleder: Anne Lise Laursen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningsgruppe spansk, HHÅ Fagleksikografisk speciale

Læs mere

Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier

Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier LexicoNordica Titel: Forfatter: Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier Jette Pedersen Kilde: LexicoNordica 3, 1996, s. 139-152

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

267 Morten Pilegaard og Helge Baden: Medicinsk Ordbog, Danskengelsk/engelsk-dansk.

267 Morten Pilegaard og Helge Baden: Medicinsk Ordbog, Danskengelsk/engelsk-dansk. 267 Morten Pilegaard og Helge Baden: Medicinsk Ordbog, Danskengelsk/engelsk-dansk. GADs Forlag, 1994 Medicinsk fagordbog, hvis almene tilstand er tilfredsstillende efter omstændighederne. Indledning Bogen

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Bibliotheca Danica: Systematisk Fortegnelse Over Den Danske Literatur Fra 1482 Til 1830, Efter Samlingerne I Det Store Kongelige Bibliothek I...

Bibliotheca Danica: Systematisk Fortegnelse Over Den Danske Literatur Fra 1482 Til 1830, Efter Samlingerne I Det Store Kongelige Bibliothek I... Bibliotheca Danica: Systematisk Fortegnelse Over Den Danske Literatur Fra 1482 Til 1830, Efter Samlingerne I Det Store Kongelige Bibliothek I... Brahes Bibliothek I Odense (Danish Edition) By Kongelige

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere