Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand. Teknik og Administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand. Teknik og Administration"

Transkript

1 Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand Teknik og Administration Nr

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD INDLEDNING Baggrund og formål Læsevejledning PROJEKTGENNEMFØRELSEN Faserne Organisation og projektstyring Virkemidler Dialogen og den kritiske holdning Overblik versus faglig fokus Den iterative proces AFVÆRGEPROGRAM Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering Aktiviteter og værktøjer Identifikation af potentielle afværgestrategier Resultat Indhold af afværgeprogram Paradigma for afværgeprogram Disposition for afværgeprogram Bilag PROJEKTFORSLAG Datagrundlag Aktiviteter og værktøjer Kriterier ved opgravning og håndtering af jord Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand Kriterier for luftafkast Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv Drift og monitering Resultat Indhold af projektforslag Paradigma for projektforslag Bilag PROJEKT Metoder til forureningsreduktion Opgravning Vakuumventilation... 33

4 ii

5 6.1.3 Air-sparging Dampstripning Termisk ledningsevne Frakturering i kombination med andre teknikker Kemisk oxidation Afskæring og monitering Stimuleret naturlig nedbrydning Passiv ventilation Afværgepumpning og vandbehandling Reaktive permeable jernvægge ETABLERING OG INDKØRING Metoder til forureningsreduktion Opgravning Vakuumventilation Air-sparging Dampstripning Termisk ledningsevne Frakturering i kombination med andre teknikker Kemisk oxidation Afskæring og monitering Stimuleret naturlig nedbrydning Passiv ventilation Oppumpning og behandling Reaktive permeable jernvægge DRIFT OG AFSLUTNING Metoder til forureningsreduktion Opgravning Vakuumventilation Air-sparging Dampstripning Termisk ledningsevne Frakturering i kombination med andre teknikker Kemisk oxidation Afskæring og monitering Stimuleret naturlig nedbrydning Passiv ventilation Oppumpning og vandbehandling Reaktive permeable jernvægge... 70

6 iv

7 9. REFERENCELISTE Anden litteratur og web-links ORDLISTE BILAG 1 Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 2 Afværgeprogram og projektforslag 2.1 Paradigma for afværgeprogram 2.2 Paradigma for projektforslag 2.3 Skemaer til datadokumentation. Skema Vejledning for udfyldelse af skema Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 4 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 5 Teknikbeskrivelser 5.1 Opgravning 5.2 Vakuumventilation 5.3 Air-sparging 5.4 Dampstripning 5.5 Termisk ledningsevne 5.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 5.7 Kemisk oxidation med permanganat 5.8 Stimuleret naturlig nedbrydning 5.9 Passiv ventilation 5.10 Oppumpning og on-site vandbehandling 5.11 Reaktive permeable jernvægge 6 Bruttoliste over teknologier til afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer

8 vi

9 1. Forord Formålet med afværgehåndbogen er at støtte amternes sagsbehandling i forbindelse med gennemførelsen af afværgeprojekter på lokaliteter forurenet med chlorerede stoffer. Som led i projektformuleringen har der været afholdt en workshop, hvor amterne har haft lejlighed til at fremsætte ønsker til håndbogens form og indhold. Projektet har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Hanne Kristensen, Københavns Amt Hans Skov, Fyns Amt Arne Rokkjær, AVJ. Håndbogen er udarbejdet af NIRAS og Hedeselskabet for Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbogens hovedsigte er den offentlige oprydning på forurenede grunde. I forbindelse med indarbejdelsen af paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag er der draget nytte af arbejder, der tidligere er udført i Københavns Amts regi.

10 2

11 2. Indledning 2.1 Baggrund og formål Undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer viser ofte uacceptable påvirkninger af indeklima, arealanvendelse og omfattende forureningsspredning i jord og grundvand. De chlorerede stoffer er relativt farlige og nedbrydes erfaringsmæssigt kun vanskeligt i jord- og grundvand. Da stofferne tilmed er mobile kan der ske spredning over større afstande. Chlorerede stoffer er således blandt de miljøfremmede stoffer, der mest hyppigt påvises i indvindingsboringer. Håndbog om undersøgelser af chlorerede stoffer i jord og grundvand /2/, giver et teknisk-fagligt grundlag for gennemførelsen af undersøgelsesfasen og risikovurderingen i sådanne sager. Opstillingen af et formål med afværgeforanstaltningerne udgør den videre kobling til implementeringen og gennemførelsen af et afværgeprojekt. Afværgehåndbogen er opbygget med et sagsforløb som udgangspunkt. Til brug for beslutningsprocesser i den indledende projektplanlægning og projektering er der stillet forslag til anvendelse af en systematisk sagsdokumentation med henblik på at sikre en ensartet datakvalitet og øge overblikket over de mange parametre og forhold, der indgår i beslutningsprocessen. Der er angivet teknikbeskrivelser til brug for detailprojekteringen og gennemførelsen af selve afværgeprojektet med fokus på forudsætninger, kritiske forhold mv. frem for en egentligt dimensioneringsvejledning. Der er taget udgangspunkt i teknikker, hvor der foreligger positive erfaringer under danske forhold. I den konkrete sagsbehandling kan der overvejes andre teknikker. Der henvises generelt til den internationale viden på området. Et godt sted at starte er US EPA s hjemmeside Det har været et metodespecifikt ønske at angive den forventede oprensningseffektivitet eller -niveau. Baseret på erfaringer må det imidlertid erkendes, at det i høj grad er den konkrete anvendelse/implementering af den enkelte teknik under givne forhold, der er afgørende for succes i afværgeprojektet. I den forbindelse påhviler det den projekterende rådgiver at drage nytte af de foreliggende erfaringer fra kolleger og den generelle viden på området, som blandt andet denne håndbog repræsenterer. For at mindske risikoen for fiasko i afværgeprojektet er der i teknikbeskrivelserne medtaget checklister, der for hver 3

12 af projektets faser udpeger kritiske forhold, der skal være opfyldt/tilgodeset for et succesfuldt projektforløb. Formålet med denne afværgehåndbog er dermed at støtte og optimere planlægningen, projekteringen og gennemførelsen af afværgeprojekter over for jordog grundvandsforureninger med chlorerede stoffer. Håndbogen giver retningslinier for opstilling af formål med afværgeprojektet og beskriver projekteringens og afværgeprojektets tekniske forløb med fokus på vurderingsgrundlag, beslutningsprocedurer, afværgemetodernes funktion, miljømæssig og økonomisk cost-effectiveness-vurderinger samt tidsaspekter. Målgruppen er miljømyndigheder, rådgivere og entreprenører, der arbejder inden for dette område. Forhold som jura, politiske målsætninger og forvaltningspraksis er ikke berørt i denne håndbog. 2.2 Læsevejledning Håndbogen støtter de miljøfaglige aspekter af projektgennemførelsen og følger i sin disposition et projektforløb. Der er således givet retningslinier for eller forslag til udarbejdelse af afværgeprogram, projektforslag samt detailprojektering, indkøring, drift og afslutning af afværgeprojekter for oprensning af chlorerede opløsningsmidler. Håndbogen skal ses i sammenhæng med Projekthåndbogen, /1/, der giver generelle juridiske, tekniske og administrative anvisninger for projektgennemførelsen. Indledningsvist gives der i kapitel 3 en generel oversigt over samtlige faser i projektgennemførelsen fra de indledende undersøgelser til afslutningen af afværgeprojektet. En optimal projektgennemførelse kræver således forudseenhed over for mulige udfald, refleksion over faktiske forhold og udgør dermed ofte en iterativ proces. I bilag 1 gives der en oversigt over afværgeprojektets faser og koblingen til den forudgående undersøgelsesfase. I kapitel 4 og 5 beskrives projektplanlægningen og den indledende projektering, der foregår i programfasen og projektforslagsfasen. Der er stillet forslag til gennemførelsen af disse faser med udgangspunkt i paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag samt checklister. Med paradigmaerne introduceres en struktur for rapportering, der samler og systematiserer data fra undersøgelsesfasen, giver overblik over den samlede forureningsproblematik og dokumenterer både til- og fravalg af teknikker. Vurderinger af miljøbelastninger og miljøgevinster fra afværgeprojektets livscyklus er integreret som en del af vurderings- og beslutningsgrundlaget. Paradigmaer, et gennemgået eksempel på 4

13 anvendelsen af paradigmaer, og et skema til sammenfatning af afværgeprogrammets resultater er vedlagt i bilag 2-4. Detailprojekteringen er beskrevet i kapitel 6, etablering og indkøring i kapitel 7 samt drift og afslutning i kapitel 8. I disse kapitler tages der udgangspunkt i de enkelte teknikker, for hvilke der er beskrevet de nødvendige forudsætninger, designparametre og tests. I bilag 5 er vedlagt teknikbeskrivelser til hver metode, inkl. checklister til afklaring af erfaringsmæssigt kritiske forhold. I bilag 6 er vedlagt en bruttoliste over afværgeteknikker, der er afprøvede under danske betingelser, og som betragtes som potentielt egnede som afværgeforanstaltninger over for chlorerede stoffer. 5

14 6

15 3. Projektgennemførelsen 3.1 Faserne Gennemførelsen af en forureningssag opdeles i en række faser, der hver har sit formål og i reglen rapporteres særskilt, jf. tabel 3.1. Programfasen omfatter definitionen af formålet med afværgeprojektet. En konkretisering af målene for de enkelte delmiljøer udgør således grundlaget for opstillingen af et afværgeprogram. I afværgeprogrammet identificeres alternative afværgestrategier, som forventes at kunne imødekomme de opstillede mål. Der foretages overordnede vurderinger af, hvad der er teknisk muligt, hvilke miljøeffekter der kan opnås, om det er miljømæssigt hensigtsmæssigt/bæredygtigt samt tidsmæssigt og økonomisk acceptabelt. Fasen resulterer i et afværgeprogram med anbefaling af de mest lovende afværgestrategier (kapitel 4). I forslagsfasen sker der en nøjere afklaring af forudsætninger for de udvalgte afværgestrategier, herunder laboratorie- og feltforsøg. Herved reduceres usikkerheder, og der opnås mere præcise estimater for effektivitet, økonomi og tidsplan. Der udarbejdes overordnede beskrivelser af de alternative løsningsforslag. Fasen resulterer i et projektforslag med anbefaling af et afværgeprojekt (kapitel 5). I projekt-, udførelses- og afslutningsfasen operationaliseres afværgeprojektet. Projektet indeholder det detaljerede design af anlæg og processer og rammerne for projektgennemførelsen (kapitel 6). En mere detaljeret gennemgang af projektets faser findes i Projekthåndbogen /1/. 7

16 Faserne Formål Rapport Forundersøgelser Undersøgelser Kortlægning af forureningen. Undersøgelsesrapport Risikovurdering Risikovurdering for arealanvendelse, Undersøgelsesrapport grundvand og overfladevand. Afværgeprojekt Program Opstilling af formål med afværgeforanstaltninger. Identifikation af mulige afværgestrategier og metoder baseret på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. Forslag Skitseprojektering af 2-4 af de mest lovende afværgestrategier. Afklaring af projektforudsætninger, herunder laboratorie- og feltforsøg. Projekt Design af den valgte afværgestrategi (kombination af afværgeteknikker). Udførelse Etablering og indkøring Drift Afslutning Demontering Gennemførelse af afværgeprojektet. Dokumentation af oprensning og eller risikoreduktion. Afværgeprogram Projektforslag Projekt (teknisk beskrivelse og udbudsmateriale) Tilsyns- og moniteringsrapporter Afslutningsrapport Tabel 3.1 Oversigt over afværgeprojektets faser. Undersøgelsesrapport, afværgeprogram og projektforslag indgår som grundlag for en prioritering af den pågældende lokalitet til den efterfølgende fase. Den anvendte terminologi svarer til den terminologi, der anvendes i anlægsbranchen i øvrigt. Der er i bilag 1 givet en mere detaljeret oversigt over samtlige faser, inkl. koblingen med de forudgående undersøgelser og risikovurdering. For hver fase er angivet datagrundlag, aktiviteter, potentielt anvendelige værktøjer, substansen i det resulterende output samt dokumentationsrapporten. Referencer til hjælpeværktøjer, litteratur mv. er angivet i tabellen. 8

17 3.2 Organisation og projektstyring Interessenter i afværgeprojektet omfatter en række parter, som enten indgår direkte i projektorganisationen eller høres/holdes orienteret gennem forløbet. Parterne omfatter i reglen: Myndigheder (f.eks. amt, kommune, embedslægeinstitution, arbejdstilsyn) Bygherre Rådgivere (for miljømyndigheder og bygherre) Entreprenører Lodsejere Naboer og andre interessenter (f.eks. ejerforeninger, natur- og fritidsinteresseorganisationer, offentligheden generelt). Myndigheder, bygherre, rådgivere og entreprenører indgår direkte i projektorganisationen. Organisering, projektstyring og parternes roller, ansvar og lovgrundlag er nærmere beskrevet i Projekthåndbogen /1/. I afværgeprojektet vil amtet både være miljømyndighed og bygherre. I reglen optræder rådgiveren tillige ofte som rådgiver for begge interessenter. Det anbefales, at ansvarsområder og kompetencer præciseres som en del af organiseringen for at imødegå usikkerheder og misforståelser senere i projektforløbet. Det er bygherrens dvs. amtets ansvar at træffe beslutninger og styre projektet i henhold til plangrundlag, myndighedskrav, hensyn til lodsejere, miljø, tid og økonomi samt styring af rådgivere. Opgaverne i forbindelse hermed uddelegeres ofte. I forbindelse med udbud af projekter, skal formålet med afværgeprojektet være klart defineret. Miljømæssigt er det bygherrens overordnede ansvar, at den fornødne oprensning gennemføres i forhold til de givne myndighedskrav. Lodsejere skal høres og holdes løbende orienteret. Afhængig af den konkrete situation bør det ligeledes overvejes at høre/orientere naboer og andre interessenter. Formen og tidspunkt for orientering/høring bør nøje overvejes. Specialiseret teknisk information kan således give anledning til en unødig usikkerhed og frygt hos lægfolk, der ikke har den fornødne indsigt i at forholde sig til forureningsproblematik, risikovurdering og de mulige afværgeforanstaltninger. Det anbefales generelt at orientere tidligt i processen med en form og indhold, der er let tilgængelig og ikke giver anledning til unødig frygt. Et møde med de berørte parter anbefales. 9

18 3.3 Virkemidler Dialogen og den kritiske holdning Oprensning af forureninger er en multidisciplinær øvelse, hvor organisation og projektstyring skal spille sammen med faglig indsigt og økonomisk og miljømæssige cost effectiveness vurderinger samt lovgrundlag. Kravet til faglig indsigt spænder vidt og kan kræve indsigt i fagområder som hydrogeologi, geologi, geoteknik, geokemi, toksikologi, biologi, anlægs- og procesteknik mv. Kun de færreste er i stand til at overskue alle fagområder, hvorfor en faglig sparring mellem flere specialister ofte er nødvendigt særligt på større og mere komplekse sager. Den formelle kvalitetssikringsprocedure rummer i reglen ikke denne dynamik og er derfor ofte utilstrækkelig for en optimal projektløsning. Denne sparring bør ske internt i den udførende organisation, men bør tillige være en naturlig del af dialogen mellem miljømyndigheden og de udførende rådgivere og entreprenører. I komplekse problemstillinger kan det vise sig nyttigt at få kortlagt kritiske områder af den teknisk faglige kompetence. Her kan en SWOT-analyse (Strengths-Weaknesses-Opportunities-Threats) være en hjælp. Analyseværktøjet er generelt anvendeligt og kan findes i litteratur om ledelsesværktøjer. En Internet søgning herpå giver talrige referencer Overblik versus faglig fokus De indledende strategiske vurderinger i programfasen kræver overblik over dels usikkerheder på de konceptuelle modeller (geologi, hydrogeologi, geokemi, forureningsudbredelse og spredningshastighed), dels overblik over og generel indsigt i afværgemetoders muligheder og begrænsninger. For ikke at overse potentielle afværgestrategier kræver denne proces i princippet et kendskab til alle afværgemetoder, for at man kan foretage et kvalificeret til-/fravalg. I projekteringen og udførelsen kræves dybere indsigt i processer, designkriterier, faldgruber, muligheder for anlægs- og driftsoptimering mv., der selvsagt kræver faglig indsigt og erfaring. De mest betydningsfulde valg træffes således i de indledende faser, hvor frihedsgraden til og konsekvenserne af at vælge rigtigt eller forkert er størst. Værste fald er naturligvis at vælge en afværgestrategi, der i praksis ikke kan indfri forventningerne, og hvor alternative foranstaltninger må sættes i værk. 10

19 Det er i de indledende faser, at det er nemmest af ændre på afværgestrategien, da konsekvenserne heraf ikke er så økonomisk tunge. Frihedsgraden til at foretage valg aftager gennem projektets forløb Program Forslag Projekt Udførelse Figur 3.1 Frihedsgrad til og konsekvenser af valg gennem afværgeprojektets forløb. Afværgeprojekter med en aktiv drift kan ved en manglende afgrænsning af forureningen eller ved en manglende driftsoptimering tillige medføre betydelige tab af ressourcer, tid og penge og give anledning til unødig miljøbelastning. Her kan driftsoptimering, efterrationalisering på moniteringsdata og stopkriterier have stor betydning. Afværgehåndbogen støtter disse situationer med såvel bruttolister over afværgemetoders egnethed, beskrivelse af driftsforhold, kriterier for afslutning mv Den iterative proces Gennemførelsen af et afværgeprojekt er en iterativ proces, der er stærkt knyttet til de forudgående undersøgelser og risikovurderinger. Tidligt i planlægningen af undersøgelserne bør man have en hypotese om den mulige forureningsproblematik, de mulige risici og dermed også en ide om, hvilke potentielle afværgemetoder der kan komme på tale. Forudsætningerne for tilvejebringelsen af et hensigtsmæssigt vurderingsgrundlag i programfasen skabes i undersøgelsesfasen og forudsætter forudseenhed i planlægningen af undersøgelsesprogrammet. Omvendt giver den viden, der successivt opbygges gennem afværgeprojektets forløb, anledning til et bedre og mere nuanceret vurderingsgrundlag. Dette kan medføre behov for revurdering af risikobilledet og dermed acceptkriterier, eller 11

20 ændrede processer og driftsforhold for afværgeanlægget. I værste fald måske behov for andre eller supplerende afværgeforanstaltninger. I det omfang, der er sket en hensigtsmæssigt dataindsamling og brug heraf, er denne iterative proces både legal og nødvendig. Er årsagen derimod et mangelfuldt datagrundlag, fejl- eller overfortolkning af data med deraf følgende forkerte valg af processer eller metoder, er der et oplagt behov for kvalificering af projektgennemførelsen. Det er sigtet med håndbogen at bidrage til en sådan kvalificering, så der så vidt muligt opnås en optimal projektgennemførelse. 12

21 4. Afværgeprogram I afværgeprogrammet specificeres formålet med afværgeforanstaltningerne. På baggrund heraf identificeres mulige afværgestrategier og teknikker, der forventes at kunne imødekomme formålet. Vurderingen baseres på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. De bedst egnede afværgestrategier (normalt 2 4) anbefales til videre bearbejdning i projektforslaget. I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af programfasen gennemgået, idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Der er stillet forslag til disposition og indhold af afværgeprogrammet i afsnit 4.3. Som værktøj til udarbejdelsen af afværgeprogrammet er der i afsnit 4.4 præsenteret et paradigma til udarbejdelse af afværgeprogram. 4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering Datagrundlaget baserer sig som udgangspunkt på rapporteringen af de udførte undersøgelser og risikovurdering. Vidensopbygningen om den enkelte lokalitet sker i første omgang hos den rådgiver, som forestår selve undersøgelsesfasen. Selv om der udarbejdes en detaljeret rapport, vil den udførende rådgiver som førstehåndskilde have de bedste forudsætninger for at kende de lokale forhold og have overblik over de konceptuelle modeller for lokaliteten. Dette er i sig selv et incitament til, at udførelsesfasen og programfasen udføres af den samme rådgiver. Dette kan sikres ved at udbyde begge faser samtidigt. Udbudsbrevet kan så indeholde et forbehold om, at sagen kan stoppe eller overdrages til anden rådgiver efter undersøgelsesfasens afslutning. En veldisponeret undersøgelsesrapport bør indeholde konceptuelle modeller og oplysninger om: Geologi, hydrogeologi og geokemi Arealanvendelse, vandindvindingsinteresser og overfladevand Forureningsudbredelse, spredningshastighed og kildestyrke. I det omfang der ikke foreligger målte data bør en god rapport indeholde bedste skøn/estimat for de pågældende data. 13

22 Foreligger disse data ikke fyldestgørende, kan det være nødvendig som led i udarbejdelsen af afværgeprogrammet at foretage bedste skøn/estimater som forudsætning for de videre vurderinger. Der er nedenfor angivet checklister for baggrundsdata, der ofte er relevante. I det omfang punkterne er relevante, bør de også være belyst i rapporten. Den konceptuelle model for geologi, hydrogeologi og geokemi bør beskrive de fysisk kemiske forhold, jf. tabel 4.1. Terræn: Lagfølge: Grundvandsmagasiner: Hydrauliske parametre: Evt. geokemi: Terrænniveau i absolut kote, terrænhældning, evt. befæstelse og adgangsforhold. Jordartsbeskrivelser, gerne detaljeret, evt. vandindhold og porøsitet. Potentialeforhold, strømningsretning og gradient. Transmissitivitet/permeabilitet. Evt. redoxforhold. Tabel 4.1 Checkliste. Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og geokemi. Ofte er en række afværgemetoder oplagt potentielle. Her kan datagrundlaget tjekkes op mod bilag 6, hvor relevante designparametre og tests er angivet for de respektive afværgemetoder. Geokemi og redoxforhold bør være belyst, hvor nedbrydning af de chlorerede stoffer kan tænkes at indgå i afværgestrategien. Dette vil ofte være tilfældet, hvor der er tale om en svag forurening/fane og gerne i kombination med en relativt stor afstand til truede vandindvindinger og/eller overfladevand. Risici i forhold til arealanvendelse, grundvand, grundvandsinteresser og overfladevand bør være beskrevet, jf. tabel

23 Arealanvendelse: Grundvandsmagasiner: Aktuel og tidligere arealanvendelse. Karakterisering af grundvandsmagasin. Dæklag, reservoirbjergart og hydrauliske parametre (trykforhold, strømningsretning, gradient og transmissitivitet). Angiv klassifikation af grundvandsmagasin: Kildepladszone K (<500 m fra indvindingsboring til fælles indvindingsanlæg) Område med særlige drikkevandsinteresser OSD Område med drikkevandsinteresser OD Område med begrænsede drikkevandsinteresser OBD. Vandindvindinger: Overfladevand: Afstand og beliggenhed, udnyttet magasin og årlig indvinding. Afstand og beliggenhed, kvalitetsmålsætning. Tabel 4.2 Checkliste. Beskrivelse af arealanvendelse, grundvandsmagasiner samt grundvandsinteresser og overfladevand. Den konceptuelle forureningsmodel bør beskrive forureningen kvalitativt og kvantitativt, jf. tabel 4.3. Kilde og faneområde: Udbredelse i poreluft, jord og grundvand. Koncentrationsniveauer og evt. fri fase, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Mængde, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Kildestyrke (poreluft, pore- og grundvand) for spredning til øvrige delmiljøer. Tabel 4.3 Checkliste. Konceptuel model for forureningsspredning. Specifikationen af ovenstående vil i reglen være relevant inden for delmiljøerne umættet zone, mættet zone (lavpermeable lag) og i grundvandszonen. Hvis man i undersøgelsesrapporten ikke aktivt forholder sig til alle delmiljøer, er der risiko for at overse forureningsspredning i et eller flere delmiljøer. Eksempelvis kan en fokusering på en forureningsspredning i grundvandet med- 15

24 føre, at en måske lige så væsentlig forureningsspredning med poreluften i den umættede zone forbliver upåagtet. Dette kan medføre en utilstrækkelig afværgeforanstaltning. Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i alle delmiljøer er derfor vigtig. Som en del af forundersøgelsen er det formålstjenligt så vidt mulig at kortlægge designparametre, der kan forventes relevante i den senere planlægning og projektering. Baseret på forventninger til, hvilke afværgeteknikker der kan komme på tale, er der i bilag 6 listet relevante designparametre. Yderligere specifikationer kan fås fra teknikbeskrivelserne i bilag Aktiviteter og værktøjer Identifikation af potentielle afværgestrategier Identifikationen af mulige afværgemetoder baserer sig som udgangspunkt på en gennemgang af alle generelt anvendelige afværgeteknikker over for chlorerede stoffer. Med baggrund i formålet med afværgeprojektet og de lokalitetsspecifikke forhold foretages der herefter et argumenteret fravalg af teknikker, som med sikkerhed ikke vil have den fornødne effekt. Som grundlag for denne gennemgang af teknikker kan der tages udgangspunkt i bruttolisten over teknologier, der er fundet generelt anvendelige under danske forhold, jf. bilag 6. Denne bruttoliste giver et overblik over til rådighed stående metoder, deres egnethed under forskellige fysiske forhold, typisk oprensningseffekt og tid samt omkostninger til anlæg og drift. Af hensyn til dokumentationen af afværgeprogrammet anbefales det, at såvel valg som fravalg af metoder (eller gruppe af metoder) begrundes kortfattet, så man senere kan dokumentere beslutningsprocessen. De identificerede mulige afværgemetoder tænkes nu sammen til lokalitetsspecifikke afværgestrategier. Afværgemetoderne må ofte kombineres for at favne delmålene i relation til arealanvendelse, grundvand og overfladevand. Behovet kan eksempelvis være en kortvarig aktiv kildeoprensning kombineret med en efterfølgende fanenedbringelse og afslutningsvis en nedbringelse af restforureninger med mindre aggressive/passive metoder for at nå de opstillede kvalitetskriterier. 16

25 De udtænkte alternative afværgestrategier dokumenteres nu med en beskrivelse af konsekvenser, der kortfattet redegør for de foreslåede metoders egnethed/funktion, miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. Beskrivelsen kan hensigtsmæssigt sammenfattes i et oversigtsskema. Forudsætninger, som senere skal verificeres inden valg, skal klart præciseres. Forslag til dispositionen for et sådant oversigtsskema er vist i tabel 4.4. Afværgestrategi Afværgeteknik Beskrivelse Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger Metode 1 Metode 2 Metode 3 Effektivitet (stofspecifik) Sikkerhed for målopfyldelse Fysiske begrænsninger Positive Negative Projektering Etablering og indkøring Forventet driftstid Mdr Mdr År Projektering og supplerende unders. Etablering og indkøring Drift pr. år kr. Samlet omkostning (nutidsværdi) Tabel 4.4 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, der sammenfatter konsekvensvurderingen (eksempel på udfyldt skema er vist i bilag 4). Metodernes funktion og miljøeffekt bør beskrives kortfattet i tekst. Et eksempel på udfyldt konsekvensvurderingsskema er vist i bilag 4. 17

26 4.3 Resultat Indhold af afværgeprogram Som et resultat af programfasen udarbejdes et afværgeprogram. Afværgeprogrammet bør i form og indhold indeholde en systematiseret teknisk dokumentation omfattende: Indledning med lokalitetsspecifikke oplysninger og forudsætninger. Overblik over projektforudsætninger, dvs. resumé af undersøgelser og risikovurdering. Specifikation af formål med de planlagte afværgeforanstaltninger. Beskrivelser af valg og fravalg af muligt egnede afværgetekniker. Mulige afværgestrategier beskrives ledsaget af en konsekvensvurdering. Forudsætninger, som skal verificeres inden endeligt valg af afværgeteknologi. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. De forventeligt bedst egnede (normalt 3-4 stk.) afværgestrategier anbefales til videre bearbejdning i projektforslag. Målgruppen for afværgeprogrammet er amtet, der har rekvireret projektet, som skal godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. Dele af afværgeprogrammet kan endvidere anvendes til information af andre myndigheder, politikere, lodsejere og andre berørte parter. Et konkret forslag til disposition og indhold i afværgeprogram er angivet i afsnit Paradigma for afværgeprogram Som værktøj til udarbejdelse af afværgeprogram er der i bilag 2.1 vedlagt et detaljeret paradigma for udarbejdelse af afværgeprogram. Et eksempel på et afværgeprogram med datadokumentation i skemaer er vedlagt i bilag 3. Paradigmaet kan anvendes som inspirationskilde eller følges i sin disposition. Følges paradigmaet i sin disposition opnås der en høj grad af systematik i datadokumentation og sikkerhed mod at overse væsentlige forhold, vurderingsgrundlag for valg og fravalg mv. Omvendt må man være opmærksom på, at paradigmaet med sin omfattende brug af dokumentation i skemaer ikke tager opmærksomheden fra den innovative tænkning, hvor nye metoder eller anvendelser kan have sin berettigelse. 18

27 4.4.1 Disposition for afværgeprogram I henhold til ovenstående anvisninger opererer paradigmaet for afværgeprogram med følgende disposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Identifikation af mulige afværgestrategier 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier 3.1 Alternativ A: Teknisk beskrivelse Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Overordnet miljøvurdering 3.2 Alternativ B: etc. 3.x Sammenstilling af tid og økonomi 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag Bilag Afværgeprogrammet vedlægges en række skemaer, der har til hensigt at systematisere og give overblik over den indsamlede viden, formålsfastlæggelsen, dokumentere valg af mulige afværgestrategier og konsekvensvurderingen heraf. Der opnås hermed en sikkerhed for, at basale data står til rådighed og let kan findes. Som obligatoriske bilag til afværgeprogrammet indgår 5 skemaer: 1. Lokalitetsdata 2. Forudsætninger 3. Forurening, risici og formål 4. Potentielle afværgestrategier 5. Kapitaliserede omkostninger. De 5 skemaer ligger som faneblade i ét regneark med i alt 10 skemaer. Regnearket er således forberedt til udarbejdelse af såvel afværgeprogram som projektforslag. Det bemærkes, at en anvendelse af de efterfølgende skemaer nr i afværgeprogrammet kan være hensigtsmæssig f.eks. på et indledende stadium eller for udvalgte afværgestrategier. Regnearket med skemaer kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening. 19

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Rådgiverens opgaver og udfordringer

Rådgiverens opgaver og udfordringer DAKOFAs Netværk for B&AA møde 16.09.2014 Rådgiverens opgaver og udfordringer Erik K. Lauritzen Projektfaser for et større nedrivningsprojekt Kr. 5. Miljøsanering 6. Nedrivning 7. Håndtering af B&AA 2.

Læs mere

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Dato: 22. april 2014 Brevid 2280173 Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Baggrund På ejendommen Tujavej 15 i Køge, har der i en periode fra før 1960 til midt 80érne ligget

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Kursus i brug af Cost Effectiveness Analyser ved valg af afværgemetode

Kursus i brug af Cost Effectiveness Analyser ved valg af afværgemetode Fortegnelse over kursusmaterialer Oversigter og lister Program Kursusbeskrivelse Gruppe- og deltagerliste Evalueringsskema Indlæg Indlæg 1, Introduktion Indlæg 2, Hvorfor beslutningsstøtteværktøjer Indlæg

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Vurdering af risiko ved tømning af tunneler

Vurdering af risiko ved tømning af tunneler Vurdering af risiko ved tømning af tunneler Introduktion og baggrund Beskrivelse af arbejdsprocessen Eksempel på fase 1-undersøgelser Eksempel på fase 2-undersøgelser (Havnegade-tunnelerne) 1 Introduktion

Læs mere

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF Tage V. Bote, Lars Nissen, Bjarke Neiegaard Rasmussen, COWI A/S Jan Petersen, Ole Mikkelsen, Klaus Bundgaard Mortensen, Region Syddanmark

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.).

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). Havvindmøllepark ved Samsø - 2.oktober 2000. Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). 1.Forudsætninger: Fase 3 er i denne sammenhæng defineret som fasen efter opnåelse af myndighedsgodkendelse (VVM-samlet

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Region Syddanmark EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Udarbejdelse af udbudsgrundlag for Projektkonkurrence... 4 3. Varetagelse af Projektkonkurrence...

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening ved tidligere stander på Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup

UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening ved tidligere stander på Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup Keolis Bus A/S Naverland 20 2600 Glostrup Center for Miljø og Teknik Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6365 UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave

Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave MT Højgaard A/S Knud Højgaardsvej 9 2860 Søborg Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave 31-08-2015 Sagsnr. 2015-0193289

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning

Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning Omøvej 1. Roskilde Olieforurening Vurdering af projekt for oprensning Geo projektnr. 200166 Rapport 1, 2016-03-15 Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4588 4444 geo@geo.dk - www.geo.dk CVR-nr:

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

Region Syddanmark indbyder til prækvalifikation af tilbudsgivere i henhold til EU s udbudsdirektiv, direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004.

Region Syddanmark indbyder til prækvalifikation af tilbudsgivere i henhold til EU s udbudsdirektiv, direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004. Prækvalifikation af EU-udbud Indledende forureningsundersøgelser i henhold til Jordforureningsloven Regional Udvikling Kontaktperson: Rikke Sparsø Pedersen Jordforurening@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Udkast NOTAT DEPARTEMENTET [Navn] Dato 17. maj 2011 J. nr. Center for Veje og Broer Karsten Kirk Larsen Telefon 33 92 38 95 kkl@trm.dk Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 1. Baggrund

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Afgørelse

Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Afgørelse Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Afgørelse Tilladelse til midlertidig udledning af renset grundvand til Stenløse Å. Region Hovedstaden har ansøgt Egedal Kommune om tilladelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere