Dog medvirker øget nedbør under de fremtidige klimaændringer til en udligning af de nuværende ændringer i nedsivningen ved skovrejsning.
|
|
- Georg Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ruml i ganal ys eaffor s ke l l eine ds i vni ng me l l e m Landbr ugogskovire gi onnor dj yl l and påbaggr undaf Nuvær e ndekl i maogfr e mt i di gekl i mas c e nar i e r. Spe c i al e a andl i ng af Bodi lpor s bølj ac obs e n Nat ur ge ogr afi I ns t i t utf orbygge r ioganl æg Aal bor guni ve r s i t e t,danmar k
2 School of Engineering and Science DK - 9 Aalborg Tlf gb@ses.aau.dk Titel: Rumlig analyse af forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland på baggrund af nuværende klima og fremtidige klimascenarier. Semester: 1. semester Semester tema: Kandidatspeciale Projektperiode: Juni 211-oktober 211 ECTS: 3 Vejleder: Eva Ritter (AAU), Bernd Munier (ekstern vejleder, DMU) Projektgruppe: 1 SYNOPSIS: Skovrejsning bruges i den kommunale planlægning til beskyttelse af grundvandsmagasiner og til fremme af andre miljømæssige og sociale anliggender. Ændringen i nedsivning ved skovrejsning medvirker dog også en reduktion af nedsivningen fra området. Denne specialeafhandling har til formål at undersøge tidslige og rumlige forskelle i nedsivningen for landbrug på sand- og lerjord samt løvskov og nåleskov for region Nordjylland. Desuden undersøges den samlede nedsivning ved ændring fra landbrug til skov på udpegede skovrejsningsarealer. Til simulering af nedsivningen, bruges et rodzonemodul. Resultaterne viste signifikante forskelle i nedsivningen mellem de fire arealtyper. Den rumlige fordeling af nedsivningen fulgte variationerne i nedbørsmængderne. Ændringen i nedsivning fra landbrug til skov, viste kun rumlige forskelle af mindre betydning. Den samlende forskel i nedsivningen fra landbrug til skov på skovrejsningsområder, kan for større arealer medvirker til en mindskning af den tilgængelige drikkevandsressource. Dog medvirker øget nedbør under de fremtidige klimaændringer til en udligning af de nuværende ændringer i nedsivningen ved skovrejsning. Oplag: 3 stk. Antal sider: 37 sider Appendiks: Bilag: 2
3 Forord Dette projekt er udarbejdet i perioden 1. februar 15. oktober på Institut for Byggeri & Anlæg på Aalborg Universitet. Projektet udgør min specialeafhandling på uddannelsesretningen Naturgeografi. I forbindelse med specialeafhandlingen har jeg haft specialeplads på DMU i afdelingen for systemanalyse under ekstern vejledning af Bernd Munier. Hovedvejleder på dette Projekt er Eva Ritter fra Aalborg Universitet. At nå til denne færdige rapport har været en spændende omend stor udfordring, idet nogle af de metoder der anvendes i projektet var nye for mig. Dette har betydet, at megen tid er brugt på at lære og forstå opbygningen af de hydrologiske modeller, samt helt generelt at få overblik over området. Ikke desto mindre har projektet opmuntret mig til at fortsætte med at lære mere omkring emnet. Aalborg, oktober 211
4 INDHOLD 1. Indledning Problemformulering Teori Vandets kredsløb Fremtidige klimaændringers indvirkning på vandets kredsløb Forskelle i vandbalancen Vandbalancemodellering Metode Områdebeskrivelse Modelopstilling Rodzonemodul Dataindsamling Kritik af metode Resultater og diskussion Tidslige og rumlige variationer i nedsivningen Nedsivning fordelt på arealanvendelse Rumlig variation i nedsivningen Sæsonvariationer i nedsivningen Nedsivning i den nuværende og fremtidig klimaperiode Diskussion af tidslige og rumlige variationer i nedsivningen Ændringer i nedsivning ved skovrejsning Diskussion af ændringer i nedsivning ved skovrejsning Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag
5 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober Ind l e d n i n g i udpegede indsatsområder, det vil sige områder hvor nødvendigheden for grundvandsbeskyttelse er særlig høj. Skovrejsning tilgodeser derudover andre politiske mål såsom øgede bynære rekreative skovområder, flere grønne korridorer, beskyttelse af biodiversitet og reduktion af kuldioxid (CO 2 ) (Ladekarl, ), (Gundersen & Bastrup-Birk, 23), (Ladekarl, ). Drikkevandsressourcen i Danmark er flere steder under pres, hvilket til dels skyldes at den geografiske fordeling af vandressourcen ikke svarer til den geografiske variation i befolkningstætheden. Desuden må flere pumpestationer lukkes som følge af stigende forurening af grundvandet med pesticider og gødning. Klimaændringerne kan føre til flere ekstreme nedbørshændelser hvor udvaskning af pesticider og gødning øges (IPCC, 27) (Bahrenscheer & Mortensen, ukendt år). Øget og ændret nedbør kan desuden betyde stigende grundvandsspejle, hvormed der kan opstå kontakt med forureningskilder i højere jordlag og derved øge udslip af farlige stoffer til grundvandet (Miljøministeriet, Byog Landskabsstyrelsen, 21). Ønsket om en fortsat bæredygtig drikkevandsressource med rent, urenset drikkevand, trues således både i form af forringelsen af kvantiteten og kvaliteten af drikkevandet. Der er fra regeringen og EU s side fremlagt en række nationale love og EU-direktiver, med blandt andre det formål at kunne sikre en bæredygtig drikkevandsressource. Regeringen har ydermere fremlagt en række handlingsplaner for rent drikkevand, hvor der udpeges indsatsområder til beskyttelse af drikkevandet. Disse indsatsområder omhandler blandt andet en øget beskyttelse af områder med drikkevandsinteresser, begrænsninger i arealanvendelsen og øget fokus på vandforbruget. Det er kommunerne, som har ansvaret for drikkevandsområdet, og kommunerne er derfor pålagt at føre tilsyn med indvindingen af drikkevand og drikkevandskvaliteten. Kommuneplanerne skal derfor tage hensyn til og inddrage de love og direktiver der omhandler beskyttelse af drikkevand. Skovrejsning udgør en af de metoder, som kommunerne kan tage i brug i planerne om beskyttelse af drikkevandet. En omlægning af landbrugsarealer til skov medvirker til, at gødskning med blandt andet kvælstof ophører, samtidig med at der efter skovrejsning indtræder en øget filtrering af nitrat fra det vand som nedsiver* til grundvandet. Skovrejsning opprioriteres derfor *Nedsivning: Nedsivning fra rodzonen, også kaldet nettonedbør (Plauborg et al, 22). Nedsivning fra rodzonen beskrives fortløbende i rapporten som nedsivning. Der har i flere årtier været fokus på skovrejsning. I 1989 besluttede folketinget at det danske skovareal skulle øges til det dobbelte på en trægeneration, hvilket betyder at 2- % af det danske landareal skal være dækket med skov inden for 8-1 år. Målsætningen er implementeret i den danske skovlov, og en stigning i skovarealet forsøges opnået ved at frede nuværende skov, og ved at opfordre kommuner til at anvende skovrejsning som redskab til at opfylde andre miljøkrav (Kirkebæk & Thormann, 2). Skovrejsning medvirker imidlertid også til mindre grundvandsdannelse (Ladekarl, ), (Trier et al., 23), hvilket kan skabe problemer for drikkevandsforsyningen i områder, hvor der i forvejen er sparsomt med grundvand. Nogle træsorter påvirker dog grundvandsdannelsen mere end andre, og valg af træsort ved skovrejsning er derfor ikke uden betydning. Når skovrejsning bruges som redskab i indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandsinteresser, er det derfor relevant at have indgående kendskab til, hvorledes skovrejsning påvirker vandbalancen Pr o b l e m f o r m u l e r i n g Formålet med dette projekt er opsummeret i følgende tre punkter: at foretage en rumlig analyse af forskelle i nedsivningen for arealtyperne landbrug på sandjord, landbrug på lerjord, løvskov og nåleskov. at fortage en sammenligning af nedsivningen for ovenstående arealtyper under nuværende og fremtidige klimascenarier. At undersøge ændringen i nedsivning i de af Region Nordjylland udpegede skovrejsningsarealer. Til besvarelse af problemformuleringen, vil der blive undersøgt hvilke forskelle i nedsivningen, som kan forventes under henholdsvis landbrug og skov samt hvilke metoder der ofte bruge til sådanne undersøgelser. I analysen fokuseres der på at fremvise sammenhænge og uligheder i nedsivningen på tværs af arealtyper, Side 9 ud af 37
6 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 lokaliteter og tid. Endeligt laves en analyse af hvilke ændringer i nedsivningen, der kan erfares ved skovrejsning på de ønskede skovrejsningsområder. Problemafgrænsning I rapporten foretages en række afgrænsninger, som er nødvendige for at kunne fokusere på områder, som ønskes undersøgt i henhold til at kunne besvare problemformuleringen. Som caseområde for modelsimuleringer af nedsivningen er Region Nordjylland valgt. Region Nordjylland er interessant, fordi der i dette område er en relativ stor variation i nedbøren (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 3). Valg af geografi og tidsperiode i denne rapport gør det ikke muligt at opnå en høj detaljegrad (fx via målinger) af inputdata for de mange lokaliteter i regionen. Der stiles derfor efter at beregne approksimerede værdier for nedsivning i caseområdet og ikke at opnå resultater, der afspejler sande værdier. Det formodes dog at de approksimerede værdier bidrager til et billede af størrelsesordner og tendenser i nedsivningen. I rapporten inddrages landbrug som den arealanvendelse hvorved ændring til skov finder sted. Dette valg er taget ud fra den betragtning, at der politisk set er ønske om at begrænse forurening fra landbruget i indvindingsområder, og at der ved et skift fra landbrug til skov, kan opnås stor reduktion af forureninger til grundvandet. I den hydrologiske modelopstilling er der foretaget en række afgrænsninger, således at de ønskede beregninger for det udvalgte område kan udføres. En nærmere beskrivelse af disse afgrænsninger kan ses i kapitel 3. Side 1 ud af 37
7 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober Te o r i Dette kapitel har til formål at skabe en forståelse for de mekanismer, som påvirker vandbalancen, og som vil ligge til grund for de analyser, der foretages i projektet. Endvidere redegøres der for de undersøgelser og metoder der ligger til grund for den nyeste viden omkring vandbalancen under skov og mark samt ændringer i vandbalancen ved ændret arealanvendelse til skov. 2.1.Vandets kredsløb Vandets kredsløb styres af vind og vejr og påvirkes af de omgivelser der er til stede på en given lokalitet. I Danmark fordamper gennemsnitligt to tredjedele af nedbøren mens den sidste tredjedel strømmer til søer, vandløb, havet eller til grundvandet (Bastrup-Birk et al., 23). Vandbalancen afhænger af klimatiske faktor såsom nedbør, temperatur og vind. Endvidere påvirkes vandbalancen også af landskabets udformning, det vil sige geomorfologien, jordarter og arealtyper (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 5). Menneskelig indvirkning på vandbalancen sker, i det åbne land, oftest i form af kunstvanding og/eller dræning af jorden. En simpel vandbalanceligning består af nedbør (N), fordampning (F), afstrømning (A), ændringen af vandindholdet i rodzonen (ΔS) inden for den målte tid (ΔT) og skrives: N = F + A + ΔSΔT Bestemmelsen af komponenterne i denne ligning samt enkelte nøglebegreber er forklaret nærmere i det følgende. Nedbør Nedbør måles ofte direkte, hvorimod afstrømning og fordampning er væsentlig sværere at måle og derfor beregnes ud fra modelsimuleringer (Ladekarl, 23), (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 5). I Danmark er nedbøren sæsonvarierende, og størstedelen af den årlige nedbør falder i efterårs- og vinterperioden. Fordampning Fordampningen er afhængig af vegetationen, geomorfologien og klimatiske faktorer som nedbør, luftfugtighed, solindstråling og temperatur. Nedbørsmængden har stor indflydelse på fordampningen da den fordampning, som kommer fra våde overfladearealer efter et regnskyl (interceptionstabet) ofte udgør en væsentlig del af den samlede fordampning (Raulund-Rasmussen og Hansen, 23), (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 5). Ud over interceptionstabet, finder fordampning fra skove sted ved transpiration gennem bladenes eller nålenes spalteåbninger og ved fordampning direkte fra jordoverfladen (evaporation) (Bastrup-Birk et al., 23), (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 5). Ofte defineres der en reference-evapotranspiration, som kan anvendes til at estimere den aktuelle evapotrasnpiration ved yderligere at inddrage vegetationsspecifikke parametre. Reference-evapotranspiration er den potentielle fordampning fra kortklippet græs velforsynet med vand, og beregnes ud fra klimatiske faktorer (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 5). En uddybende beskrivelse af beregninger af de forskellige komponenter i vandbalanceligningen findes i kapitel 3.4. Afstrømning Afstrømningen forgår i forskellige stadier og opdeles ofte i overfladeafstrømning og sidelæns afstrømning under jorden. Overfladeafstrømning finder sjældent sted i Danmark på grund af det forholdsvis flade terræn og det høje indhold af sand i jorden. I skove medvirker det porøse humuslag og endnu ikke nedbrudt materiale endvidere til en hurtig nedsivning (Bastrup-Birk et al., 23), (Ladekarl, 23). Overfladeafstrømningen kan derfor ofte fravælges i vandbalanceligningen. Det er svært at redegøre for hvor meget vand, der løber sidelæns under jorden ud mod vandløb, og da der sker en forholdsvis hurtig perkolation ned til grundvandet på sandjord kan det ofte fravælges at skelne mellem sidelæns og vertikal afstrømning under jorden. På lerjord er chancen for sidelæns afstrømning dog større og endvidere er omkring 7 % af landbrugsjordene drænet med rør (Trier et al., 23). På lerjord med landbrug må der derfor forventes en risiko for overestimering af mængden af nedbør som når grundvandet. I Jylland, hvor størstedelen af landbrugsjordene har en sandet jordbund, forventes det at 4 % af landbrugsjordene er drænet. Det forventes at dræning bidrager til en afstrøming svarende til 2- % af nedbøren (Trier et al., 23). Nedsivning I sommerperioden er fordampningen oftest højere end nedbøren og derfor finder der en forholdsvis lille nedsivning sted. Det modsatte er gældende om vinteren hvor nedsivningen er forholdsvis stor (Bastrup-Birk, et al., 23). Den hydrauliske ledningsevne bruges som et udtryk for vandets evne til at sive ned gennem jordlagene til grundvandet. Den hydrauliske ledningsevne påvirkes af vandindholdet i porerne, porestørrelsen, poresystemets struktur samt rodnettet. Afstrøming fra Side 11 ud af 37
8 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 rodzonen og den umættede zone til vandløb og søer samt afstrømning ved dræning medfører, at nedsivningen gennem rodzonen og den umættede zone er markant større end den vandmængde der når grundvandet (Bastrup-Birk et al., 23). Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen beregnes hyppigst ved brug af modelsimuleringer på oplandsskalaer. Da skove størrelsesmæssigt ofte fremgår som mindre fraktioner i by- eller landbrugsdominerede oplande, har de ringe indvirkning på den simulerede grundvandsdannelse. I forhold til landbrug, er skoves påvirkning på grundvandsdannelsen derfor ikke synlig i større kortlægninger af grundvandsdannelse såsom i den nationale vandressourcemodel (Sonnenborg et al., 28), (Højbjerg et al. 21: 15). Hvis der ønskes kendskab til de hydrologiske ændringer ved skovdannelsen på landbrugsjord, er det derfor nødvendigt at inddrage detaljerede studier af grundvandsdannelse under skov. P (mm/md) Fr e m t i d i g e kl i m a æ n d r i n g e r s indvirkning på vandets kredsløb Fremtidige klimaændringer skyldes en stigende CO 2 - koncentration i atmosfæren. På baggrund af forskellige fremtidsscenarier om befolkningstilvækst, økonomisk og teknologisk udvikling og forventet energi- og ressourceforbrug, har FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) opstillet en række emissionsscenarier (eller klimascenarier) for de fremtidige CO 2 -koncentrationer i atmosfæren (IPCC, 27). IPCC s klimascenarier peger på, at der i fremtiden kan forventes ændringer i nedbøren, hvilket bevirker at nogle områder i hele eller dele af året kan opleve yderligere pres på drikkevandsressourcen. På baggrund af scenarierne kan der ved hjælp af modelberegninger estimeres ændringer i temperatur, nedbør og fordampning (Sonnenborg et al., 26), (Sonnenborg et al, 27). I Danmark forventes det, at temperaturen stiger hele året mens nedbørsmængden øges i vinterperioden, og reduceres om sommeren (maj, juli, august og september) (se figur 2.1). De stigende temperaturer medvirker endvidere til en øget reference-fordampning, specielt i sommerperioden (Sonnenborg et al., 26). Det forventes, at både grundvandsdannelsen og afstrømning til vandløb vil blive påvirket markant af fremtidige klimaændringer. 5 Jan T ( C/dag) Jan Feb Feb Figur 2.1: Månedsgennemsnit for nedbør (P), temperatur (T) og reference-evapotranspiration (ET ref ) i perioden og perioden under A2 klimascenarie. Data leveret af DMI (211) og GEUS (211). Side 12 ud af 37 Mar Mar ET ref (mm/md) Jan Feb Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Nov Nov Dec Dec Dec 2.3. Forskelle i vandbalancen Forskelle i vandbalancen mellem skov og landbrug er undersøgt på nærliggende arealer med forholdsvis ens karaktertræk (typografi, klima mm.), se Bastrup-Birk et al. (23), Hansen (red), (23), Ladekarl et al., () og Sonnenborg et al. (28). I Gundersen & Bastrup- Birk (23) og Ladekarl () sammenfattes resultater for vandbalancen for forskellige arealtyper med særligt fokus på skovrejsning. De grundlæggende forskelle i interceptionstab, fordampning og nedsivning for henholdsvis nåleskov, løvskov og landbrug er illustreret i tabel 2.1 og figur 2.2. Fordampningen er mindst fra landbrug og størst fra skove (nåleskov), mens nedsivningen under skov som udgangspunkt er mindre end nedsivning under landbrugsjord. Dette skyldes primært, at mængden af nedbør der tilbageholdes i trækronerne (interception) er større end den vandmængde der tilbageholdes hos afgrøder (Sonnenborg et al., 28), (Trier et al., 23). Trækronerne kan opfange omkring,5-5 mm nedbør inden skovbunden bliver våd, afhængig af højde, rughed, overflade- og bladareal. Hos de stedsegrønne nåletræer er interceptionen størst, da nålene året rundet kan opfanges nedbør, og dette medvirker til en højere årlig fordampning end den fra løvskove (Gundersen &
9 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Bastrup-Birk, 23), (Trier et al., 23). Af figur 2.1 fremgår det, at der fra landbrugsområderne forventes en årlig nedsivning på omkring 51 mm/år. Ved løvskov er nedsivningen målt til omkring 43 mm/år mens nåleskov oplever en nedsivning på omkring 32 mm/år. Difference mellem landbrug og hhv. løv- og nåleskov er således på 8 og 19 mm/år. Også jordarten spiller en rolle i vandbalanceligningen. Lerjord bevirker at den vertikale afstrømning mod grundvandet begrænses og at vandet i stedet ledes ud til vandløb eller evapotranspirerer tilbage til atmosfæren. På leret landbrugsjord er der desuden oftest udlagt dræn hvilket yderligere begrænser nedsivning til grundvandet (Ladekarl, 23). Ved at sammenligne nedsivningen fra skov på forskellige jordarter og på tværs af år med ens nedbør (hhv og 1995), ses det, at nedsivningen på lerjord er lidt lavere (-5 mm) end på sandjord (Bastrup-Birk et al., 23). Skovrejsning på sandjord vil altså have den største effekt på vandbalancen, mens der på lerjord ikke vil opnås store ændringer (mindst ved skovrejsning af løvtræer på landbrug) (Ladekarl, 23). Tabel 2.1: Interceptionstab og fordampning fra landbrug, løvskov og nåleskov. Tallene bygger på undersøgelser af vandbalancer foretaget i Danmark (se Bastrup-Birk et al. (23) og Ladekarl,( 23)). Interceptionstab 1,2 [mm/år] Fordampning 2,3 [mm/år] Landbrug /-5 Løvskov /-5 Nåleskov > /-5 1 Ladekarl (23), 2 Ladekarl (), 3 Gundersen og Bastrup-Birk (23). Figur 2.2: Nedsivning beregnet ved 9 mm nedbør per år på sandjord for landbrug, natur i det åbne land (hede), løvskov og nåleskov. Nedsivning er estimeret på baggrund af data indsamlet i Bastrup-Birk et al. (23). Så vidt vides, er der i Danmark kun foretaget en enkelt undersøgelse af ændringer i vandbalancen før og efter skovrejsning. Undersøgelsen fandt sted ved Drastrup i Aalborg Kommune og påbegyndte i To evalueringsrapporter fra hhv. 21 (Gundersen et al.) og (Gundersen & Buttenschøn) beskriver skovrejsningens effekt på vandbalancen. Vandbalancen er kun målt i perioden og da beplantningen med skov først fandt sted i slutningen af 1999, er perioden for kort til at estimere ændringer i grundvandsdannelsen ved skovrejsning. I Gundersen & Buttenschøn () viser beregner af nitratudvaskningen under skovrejsning, at nitratudvaskningen stort set ophører efter beplantning med skov. De korte målingsperioder vanskeliggør konklusioner for effekten af skovrejsning, men tendensen peger på, at grundvandkvaliteten påvirkes positivt allerede få år efter omlægningen Va n d b a l a n c e m o d e l l e r i n g Der findes forskellige modeller til beskrivelse af det hydrologiske kredsløb. Afhængig af det ønskede output (grundvandsdannelse, nitratudvaskning, afstrømning, fordampning mm.) følger mere eller mindre komplicerede modelopstillinger samt forskellige krav til tilgængeligt indputdata (nedbør, jordart, vegetation mm.). Hydrologiske modeller kan både være statiske eller dynamiske (over en tidsperiode) og er ofte inddelt i forskellige moduler til beskrivelse af de hydrologiske processer i den overfladiske, umættede eller mættede zone (Sonnenborg & Henriksen, ). Her beskrives kort en vifte af forskellige modeller, som ofte bruges i forbindelse med modellering af vandbalancen i Danmark. Evacrop og Daisy Evacrop og Daisy er programmer udviklet til undersøgelser på landbrug med forskelle i afgrøder, hvor landbrugsdata såsom afgrøde- og jordtype er centrale parametre. Evacrop bruges til beregning af nitratudvaskning, aktuel fordampning samt afstrømning fra rodzonen (Olesen og Heidmann, 22). Daisy modellen er en fleksible jord-plante-atmosfære systemmodel (Soil-Plant-Atmosphere system Model) og kan simulere både vand- og varmebalance samt afgrødeproduktionen i et agroøkosystem (Hansen, 22). Fælles for begge modeller er behovet for detaljeret inputdata som blandt andet sædskifte, gødskning, jordtype (fra A, B og C horisont), vanding og dræningsforhold. COUP COUP modellen (Coupled heat and mass transfer model for soil-plant-atmosphere systems) er oprindeligt udviklet med fokus på jordbundsforhold i skove, men er siden hen blevet videreudviklet til at kunne simulere vand- og varmebalance gennem jordlag uafhængigt af vegetationtype (Jansson & Karlberg, 21). Side 13 ud af 37
10 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Både Evacrop, Daisy og COUP er velegnede til modelberegninger af hydrologiske karaktertræk på lokalspecifik skala, men behovet for store mængder lokalspecifik data gør ofte, at modellerne er for komplekse og tidskrævende for undersøgelser på regional eller national skala. DK-model I perioden blev den national vandressourcemodel (DK-modellen) udviklet i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet og Danmarks & Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) (Højberg et al., 21:5). DK-modellen har til formål at simulere vandbalancen og kortlægge den tilgængelige grundvandsressource på nationalt niveau med geografiske og tidsmæssige variationer. Til modellen hører grundvandsmodeller samt adskillige fysiske og dynamiske baserede numerisk hydrologiske modeller, der beskriver processer såsom snesmeltning, aktuel fordampning, overfladiske og underjordiske afstrømninger. DK-modellen er opstillet i modelsystemet MIKE SHE / MIKE 11 (Højberg et al., 21). Til den første version af vandressourcemodellen, DK-model23, blev en separat boksmodel af rodzonemodulet udviklet. I den nyeste opdatering, DK- model29, er rodzonemodelleringen efterfølgende blevet en integreret del af MIKE SHE (Højberg et al., 21). Rodzonemodulet Rodzonemodulet fra 23 er en simplificeret boksmodel som beregner fordeling af nedbør på aktuel fordampning og nedsivning fra rodzonen. Rodzonemodulet er en simpel vandbalancemodel hvor undermoduler beregner nedbørens forløb gennem rodzonen. Modellen er applikationsuafhængig, og de empiriske inputdata kan begrænses til de klimatiske samt generelle antagelser af det potentielle vandindhold i rodzonen. I beregningen af den aktuelle fordampning er rodzonekapaciteten den styrende parameter og beregnes på baggrund af arealanvendelse og jordart (se definition af rodzonekapacitet i kapitel 3.4). Jo større detaljegraden er for disse inputdata, desto synligere bliver variationerne i nedsivningen. I DK-model23 er rodzonekapaciteten sat til 15 mm for skov uafhængig af jordbund, 14 mm for lerjorde og 7 mm for sandjorde. Ud over rodzonekapaciteten bestemmes den aktuelle fordampning ud fra empiriske konstanter samt en afgrødekoefficient, som er sat til 1, med undtagelse af skov hvor afgrødekoefficienten er sat til 1,1 (se definition af afgrødekapacitet i kapitel 3.4). Vådområder forventes at være lig med den potentielle fordampning. Uden lokalspecifikke inputdata om vegetationen og jordartens påvirkning på fordampningen (forskellen mellem potentiel og aktuel fordampning) er rodzonemodulet bedst egnet på større skalaer over længere tidsperioder, hvor forskelle i vegetationen i større grad udjævnes. På små tidshorizonter som fx døgnbasis kan det ikke forventes at rodzonemodulet afspejler den korrekte nedsiving fra rodzonen (Christensen & Henriksen, 2). Sammenlignes Daisy og rodzonemodulet ses sæsonmæssige forskelle i nedsivningen, hvor Daisy programmet viser mere nedsivning om foråret og mindre nedsivning om efteråret end rodzonemodulet (Christensen & Henriksen, 2). Forskellene udlignes dog på årsbasis hvor de to modeller ikke adskiller sig betydeligt fra hinanden (Christensen & Henriksen, 2). Forskellen skyldes at Daisy modellen, har mulighed for at inddrage mere viden om plantevækst og kan derfor bedre afspejle den aktuelle fordampning fra planterne. Side 14 ud af 37
11 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Arealanvendelse 3. Metode I dette kapitel beskrives området som danner ramme for beregninger og analyser i rapporten. Endvidere begrundes og diskuteres valget af rodzonemodulet som metode til beregning af nedsivning ved forskellige arealtyper. I den forbindelse vil rodzonemodulets bestanddele blive beskrevet og diskuteret. Skovrejsningsplaner I den tidligere Regionplan fra og i kommunernes nuværende kommuneplaner er der udpeget et antal positive skovrejsningsområder, også kaldet ønskede skovrejsningsområder (se figur 3.2 og 3.3). De ønskede skovrejsningsarealer udgør i Region Nordjylland tilsammen 5km2. Ønskede skovrejsningsområder er områder, hvor offentlig skovrejsning primært vil finde sted. Desuden prioriteres områderne højt ved offentligt tilskud til privat skovrejsning. De overordnede mål for udpegningen af skovrejsningsområderne er sikring af drikkevandsinteresser og en forøgelse af det bynære friluftsliv og grønne netværk. Stigende nitratkoncentrationer i drikkevandet bevirker, at målet om sikring af drikkevandsinteresser via skovrejsning har stor prioritering (Jensen et al, 1999), (Aalborg Kommune, 3.1. Områdebeskrivelse Skala I denne rapport danner Region Nordjylland rammen for de følgende analyser. Region Nordjylland udvælges på baggrund af ønsket om en geografisk skala hvor rumlige forskelle og sammenhænge kommer til syne både i henhold til klimatiske variationer og til jordbundsforhold og arealanvendelse. I forhold til den politiske debat om skovrejsning, bidrager analyserne på regionalplan også til at synliggøre sammenhænge og variationer på tværs af politiske grænser. Region Nordjylland dækker et areal på 7.9km2 hvoraf Aalborg Kommune som den største udgør de 1.137km2. I Region Nordjylland er arealanvendelsen domineret af landbrug (5.7 km2) (se figur 3.1). Størstedelen af landbrugsarealerne er placeret på sandede jorde, mens de resterende landbrugsjorde ligger på lerjord (se figur 3.2). Det nuværende skovdække er på 67km2, hvor omkring 27 % er løvskov og resten nåleskov (DMU, 211). ± ±± 5 km 5 km 5 km 5 km 15 DK 3 6 Km 5 km DK Basiskort_landuse 5 km skovrejs_data Arealanvendelse 5 baseret km other values> Figur15 3.2: Inddeling af sand og ler<all baseret på Dansk Figur 3.1: på gisdata fra CORINE Basiskort_landuse 3 6 Km Land Cover og AIS (DMU, 211). Jordbrugsforsknings jordtypeklassificering, hvor jord<all other values> <all other values> DK DK GRIDCODE Basiskort_landuse Basiskort_landuse 1 DK Byområder GRIDCODE GRIDCODE <allvalues> other values> <all other Løvskov 3 Nåleskov 4 Landbrug 6 Andet Hav og vandområder 1 Basiskort_landuse <all other values> 4 GRIDCODE Porsbøl Jacobsen Bodil GRIDCODE 3 6 Km type 1-3 grupperes under sand og 4-1 under ler (se skovrejs_data km 1 pågeodata5fra Lersand DK bilag 2). Ønsket skovrejsning er baseret DK2 <all values> Danmarks Miljøportal. Pos_skovrejsning_region 2 1 other NITRATF_INDV_OMR_SENEST values> Lersand Sand Nåleskov 3 DK 2 values> <all other GRIDCODE Pos_skovrejsning_region Ønsket skovrejsning GRIDCODE 1Ler 4 Basiskort_landuse <all other Hav og vandområder Lersand 4 DRIKKEVANDS_INTER_SENEST DK Byområder 6 Basiskort_landuse <all otherside values> 15 ud af 37 GRIDCODE 1
12 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober ). De ønskede skovrejsningsarealer ligger primært på landbrugsområder med sandjord. Flere af arealerne ligger desuden i forlængelse af eksisterende skov mens andre grænser op til byområder (se figur 3.2). Der ligger ingen beslutning om, at alle de ønskede skovrejsningsarealer skal beplantes med skov, og de ønskede skovrejsningsarealer skal derfor ikke fejlfortolkes som det reelle antal arealer der forventes omlagt til skov Mo d e l o p s t i l l i n g Valget af simuleringsmodel vil som udgangspunkt være påvirket af modstridende interesser; at være så overskuelige at anvende som muligt, men på tilstrækkelig vis opnå en vis detaljegrad. I dette studie ønskes der at finde rumlige forskelle i vandbalancen ved ændringer i arealanvendelsen. Dette ønskes gjort for Region Nordjylland, og siden indsamling af empiriske data fra hver specifik lokalitet vil være en for stor og tidskrævende opgave, foretrækkes der en modelsimulering med relativt få empiriske inputdata. Rodzonemodulet er en simplificeret model, som kan simulere grundvandsdannelsen ud fra enkelte datainput. Modellen er derfor velegnet til simulering på regional skala. En simulering ved brug af modellen kan dog forfines ved at gøre inputdataene mere specifikke i både tid og rum. ± 5 km 5 km 5 km Figur 3.3: Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme 3 6 indvindingsområder og ønsket skovrejsning er baseret 5 km på AIS data samt data fra Danmarks Miljøportal. DK2 DK <all other values> NITRATF_INDV_OMR_SENEST NITRATF_INDV_OMR_SENEST NITRATF_INDV_OMR_SENEST Byområder DK DK DK Pos_skovrejsning_region Ønsket Pos_skovrejsning_region skovrejsning Pos_skovrejsning_region DRIKKEVANDS_INTER_SENEST DRIKKEVANDS_INTER_SENEST NITRATF_INDV_OMR_SENEST DRIKKEVANDS_INTER_SENEST DK Pos_skovrejsning_region Nitratfølsomme indvindingsområder 2 Side 16 ud af 37 DRIKKEVANDS_INTER_SENEST 15 Km GRIDCODE Drikkevandsinteresser Hav 1 og vandområder km NITRATF_INDV_OMR_SENEST Pos_skovrejsning_region DRIKKEVANDS_INTER_SENEST Som nævnt i ovenstående afsnit, er rodzonemodulets årlige beregning af vandbalancen sammenlignelig med Daisy-modellens resultater på årsbasis. I foråret og efteråret ses den største variation en mellem rodzonemodulet og Daisy-modellen, og det skyldes som før nævnt Daisy-modellens mulighed for, at tage hensyn til plantevækst og den dertilhørende rodzonedydbde og aktuelle fordampning. De lokalspecifikke variationer kan til en vis grad implementeres i rodzonemodulet ved hjælp af rodzonekapaciteten og afgrødekoefficienten, som er vegetationsafhængig. De sæsonvariationer i plantevæksten, kan dog ikke implementeres. Dette skal der således tages hensyn til under diskussionen af resultaterne. Alle beregningerne i rodzonemodulet er først opstillet i Microsoft Excel. Dette har givet mulighed for at opnå en detaljeret viden om de matematiske sammenhænge, som ligger bag modellen. For at kunne rumme store datamængder fra både datainput og output, er rodzonemodulet efterfølgende opstillet i statistikprogrammet SAS 9.2. Opstillingen i SAS bygger på en modelopstilling, som er udarbejdet af GEUS i forbindelse med DKmodel23 og er videregivet til fri afbenyttelse i denne rapport (GEUS, 211). Med GEUS modelopstilling som skabelon, er en lignende model opstillet i SAS. Til validering af rapportens modelopstilling, sammenlignes dataoutput fra modellen med resultater fra GEUS kørsler af deres egen model. Hertil er de samme datainput brugt. Rapportens modelopstilling er derefter modificeret således at nedsivning fra de ønskede arealtyper udregnes. Input- og outputdata er givet i døgnværdier, og outputdata for de daglige nedsivningsmængder omregnes i modellen til måneds- sæson- og årsgennemsnit. Disse udtrækkes til Microsoft Excel, hvor der dannes grafer samt tabeller til ArcGIS til brug i kortfremstillingen. På figur 3.4 ses en liste over datainput til rodzonemodulet samt en forsimplet skitse af de processer, som finder sted i modelkørslen. Skitsen kan bruges til at danne et overblik over hvilke processer de forskellige datainput indgår i. En mere dybdegående beskrivelse af de matematiske beregninger, som ligger til grund for rodzonemodulet følger i næste afsnit.
13 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Figur 3.4: Skitse af processer i rodzonemodulet samt liste over datainput. Skrå kasser symboliserer inputdata mens rette kasser symboliserer beregningsprocesser Ro d z o n e m o d u l Beregningsproceduren for aktuel evapotranspiration og nedsivning fra rodzonen tager udgangspunkt rodzonemodulet. Inputdata er: Nedbør, Pobs Temperatur, T Rodzonekapacitet, θrk Afgrødekoefficient, Kc Graddagskoefficient, Csne Reference-evapotranspiration, ETref Nedsivningen fra rodzonen beregnes ud fra: θ(t +Δt) = θ(t) + (P t - ET a - R) Δt (1) hvor θ er vandindholdet i rodzonen, P t er det totale vandinput, ET a er den aktuelle evapotranspiration, R er nedsivningen (perkolationen ud af rodzonen), t er tiden og Δt er tidsskridt. Denne ligning har en meget simpel fysisk betydning. I ord kan ligningen beskrives som: Vandindholdet i rodzonen et tidsskridt ud i fremtiden = vandindholdet i rodzonen nu + ændringen i vandindholdet sket over et tidsskridt. Ændringen i vandindholdet beskrive som: Ændring = vandinput fra nedbør - vand som fordamper - vand som nedsiver. De fysiske størrelser, som indgår i modellen (temperatur, nedbør, fordampning og nedsivning) varierer som funktion af tid og sted, men i rodzonemodellen approksimeres de som værende konstante i små områder og tidsrum. På denne måde kan disse størrelsers ændring over et område gennem en given tidsperiode beregnes ved at evaluere de samme ligninger en dag af gangen område for område. Det totale vandinput, P t, beregnes ud fra korrigeret nedbør, P obs, samt vandfrigivelsen fra snemagasinet, P s. P t = P obs +C sne T for C sne TΔt<S sne (2a) P t = P obs +S sne for C sne TΔt S sne (2b) Vandfrigivelsen fra snemagasinet beregnes ved brug af en graddagskoefficient, C sne (3mm sne/dag/ C) og den daglige middeltemperatur, T: P s = C sne T for T > C (3a) P s = for T < C (3b) Den potentielle fordampning, ET p, beregnes ved: ET p = K c ET ref (4) hvor K c er afgrødekoefficienten, som antager værdi på baggrund af empiriske studier og ET ref er referenceevapotranspirationen udregnet ved brug af Makkinklingningen. Aktuel evapotranspiration ET a beregnes ud fra: ET a = ET p hvis θ(t)>.7θ RK (5a) Side 17 ud af 37
14 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 ET a = ET p hvis θ(t) <.7 θ RK hvor θ RK er rodzonekapaciteten. Perkolation, R, genereres såfremt P t ET a >. Hvis P t ET a <, vil R =. (5b) Hvis P t ET a >, udregnes R ud fra følgende lineære funktioner: R = for θ (t) + (P t ET a )Δt<.7θ RZ (6a) DMI s regionale klimamodel HIRHAM (se tabel 3.1). Modellen genererer tidsserier for forskellige klimascenarier for nedbør, temperatur og referenceevapotranspiration for perioden for Danmark. De klimatiske inputdata er indsamlet for 118 gridceller som tilsammen dækker Region Nordjylland. Nedbørsdataene er tilgængelige i 1x1km gridceller mens reference-evapotranspiration og temperatur er tilgængelige i 2x2km gridceller. De 2x2km gridceller er derefter opdelt i 1x1 km gridceller således at hver 1x1 km gridcelle har en værdi for hver at de tre klimadata. R =.1(P t ET a ) for.7θ RK θ(t) + (P t ET a )Δt <θ RK R = θ(t) + (P t ET a )Δt θ RK 3.4. for θ(t) + (P t ET a )Δt θ RK Da t a i n d s a m l i n g (6b) (6c) Nedenfor gives en kort beskrivelse af dataene brugt i dette studie, samt deres ophavssted. Data brugt i modelkørslen er nedbør, temperatur, referenceevapotranspiration, rodzonekapacitet og afgrødekoefficient. Klimatiske data De klimatiske inputdata, korrigeret nedbør, temperatur og reference-evapotranspiration, er hentet hos DMI Novana (DMI, 211). Dataene strækker sig over en 21 års periode fra 1989 til 21. Den lange tidsperiode bidrager til en udjævning af eventuelle udsving i modelkørslen de første par år samt en udjævning af enkelte års klimatiske udsving fra årsnormalen. DMI har korrigeret rådataene for fejl og mangler i målingerne samt taget højde for lækapaciteten for nedbør (derfor navnet korrigeret nedbør). Til simulering af nedsivning under et A2 klimascenarie bruges en delta change metode. Delta change metoden består i at ændre observerede vejrdata med delta change faktorer for derved at opnå datasæt for det fremtidige scenarie (van Roosmalen et al. 29). Delta change faktorerne, som bruges i denne rapport er genereret fra Rodzonekapacitet og jordart Markkapacitet er den mængde vand, som jorden kan tilbageholde efter et regnskyld og hvor overskydende vand er nedsivet (Petersen, 1994: 62). Rodzonekapaciteten er den maksimale vandmængde planterne kan optage inden de visner, også kaldet differencen mellem vandindholdet ved markkapacitet og visnegrænse inden for den aktuelle roddybde. Rodzonekapaciteten er en vigtig parameter i forbindelse med fremstillingen af geografiske forskelle i vandbalancen. Rodzonekapacitetens størrelse afhænger af porrestørrelserne i jordlagene, hvor rodzonekapacitet er mindre for sandjord end for lerjord. Rodzonekapacitetens størrelse kan således udregnes efter jordart og vegetationstype (Henriksen & Sonnenborg, 23: kap 6). Da det i denne rapport ikke er kendskab til den konkrete jordart og vegetation på samtlige arealer, opstilles i stedet tre hovedgrupper med tildelte værdier for rodzonekapaciteteten: 7 mm for sandjord, 14 mm for lerjord og 15 mm for skov. Værdierne bygger på satser brugt i DK-modellens rodzonemodul (Sonnenborg et al., 26). I Sonnenborg et al. (28) vurderes der i et område for skov på lerjord, at rodzonekapaciteten ligger mellem 15-2 mm. Rapportens brug af en rodzonekapacitet for skov på 15 mm vurderes derfor til at være lavt sat. Afgrødekoefficient Tabel 3.1: A2 delta change faktorer for nedbør (P) reference-evapotranspiration (ET ref ) og temperatur (T), efter van Roosmalen et al., (29). Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec P 1,49 1,51 1,24,95,99 1,2,92,63,73 1,2 1,13 1,3 T 3,51 2,7 2,57 2,95 2,86 2,35 2,59 3,53 4,8 3,53 3,82 3,3 ET ref 1,78 1,33 1,9 1,15 1,9 1,11 1,13 1,28 1,33 1,23 1,62 1,64 Afgrødekoefficienten, eller overfladekoefficienten (K c ) beskriver forholdet mellem den aktuelle og potentielle fordampning for en bestemt afgrøde. K c påvirkes af afgrødens karakteristika (afgrødetype, vækstsæson, høst mm.) og det formodes, at meteorologiske faktorer spiller en ubetydelig rolle. Det accepteres derfor også at standardværdier for K c bruges på tværs af områder og Side 18 ud af 37
15 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 klima (Allen et al, 1998). K c findes gennem empiriske studier af fordampningen fra forskellige afgrøder, hvor den målte fordampning sammenlignes med referenceevapotranspirationen (tætbevokset græs under samme klimatiske forhold). K c er interessant i landbrugssammenhænge til at estimere vandingsbehov, og de fleste empiriske studer af K c har da også fokus på landbrugsafgrøder. I Plauborg et al. (22) opstilles månedlige værdier for K c for udvalgte vegetationstyper (delvis baseret på Feddes et al. (1999). Her antages skov at have en K c på 1,1-1,2 hele året, hvor fordampning fra landbrug ligger omkring 1,-1,1. En overordnet K c for landbrug antages oftest at være lig 1, (Sonnenborg et al, 28). I Plauborg et al. (22) gives afgrøder med den højest K c, en værdi svingende mellem 1,-1,15. I DK-modellens rodzonemodul bruges endvidedre en værdi for K c på 1 for landbrug og 1,1 for skov. I denne rapport vælges K c for landbrug at være lig 1,. Det forventes at nåleskov har en større årlig fordampning end løvskov (Gundersen & Bastrup-Birk, 2 3). Derfor sættes Kc for løvskov og nåleskov til hhv. 1,1 og 1, Kritik af metode Rodzonemodulet er som tidligere nævnt en forsimplet model af vandbalancen i rodzonen, og det er derfor også vigtigt at tage hensyn til eventuelle fejl og mangler, som medfører at resultaterne i mindre grad afspejler virkeligheden. Den rumlige variation i nedsivningen er i rodzonemodulet udelukkende bestemt af de klimatiske variationer. Det antages altså at både rodzonekapacitet og afgrødekoefficient ikke ændres når blot arealtypen er den samme. Fx antages det, at landbrug på sandjord har den samme rodzonekapacitet uafhænging af lokalitet til trods for, at den hydrauliske ledningsevne både lokalt og regionalt er forskellig, ligesom afgrødekoefficienten for landbrug er den samme selv om afgrødetype og vækstperiode varierer. Andre geografiske variationer så som hældning og skygge er ligeledes ikke inkluderet i beregningerne i rodzonemodulet, og deres indvirkning på nedsivningen tages der således ikke højde for i de følgende analyser. Detaljegraden i rodzonemodulet er af disse årsager ikke stor nok til, at den rumlige variation for hver enkelt arealtype kan tolkes som konkrete værdier for variationen af nedsivning for den enkelte arealtype, men det formodes, at de approksimerede værdier bidrager til et billede af størrelsesordner og tendenser i nedsivningen. Side 19 ud af 37
16 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober Tidslige og ru m l i g e variationer i nedsivningen 4. Resultater og diskussion Dette kapitel har til formål at fremvise resultaterne fra rodzonemodulet, således at de efterfølgende kan indgå en diskussion og besvarelse af problemformuleringen. Hvert underkapitel indeholder desuden en diskussion af resultaterne. Nedsivningen vil være inddelt efter de fire arealtyper; landbrug på sandjord, landbrug på lerjord, løvskov og nåleskov. Præsentationen af nedsivningsresultaterne vil ske ved hjælp af grafer og GISkort, og tidsperioderne vil skifte fra månedsgennemsnit til sæson- og årsgennemsnit. GIS-kortene er fremstillet således at signaturforklaringerne er ens for de fire arealtyper og for de samme sæsonperioder. Dette gør sammenligningen af nedsivningen på de forskellige kort mere overskuelig. Dog har signaturforklaringerne den ulempe at resultaterne opdeles i et indeks der ikke bygger på en naturlig fordeling af det enkelte korts datasæt. For at forbedre præsentationen af variationerne i hvert enkelt kort, er der foretaget en klassificering af naturlige brud (eng. natural breaks ell. jenks) for hvert kort. Denne klassificeringsmetode identificerer en gruppeopdeling, hvor ens eller tætliggende værdier samles i en gruppe, og med en maksimal difference mellem grupperne (ESRI, 27). De enkelte korts inddeling er derefter så vidt muligt forsøgt bibeholdt i den overordnede signaturforklaring. Der skal derfor tages højde for at rumlige variationer, som fremtræder på ét kort, muligvis ikke er synlige på et andet, da de forskellige værdier er blevet samlet under en og sammen gruppe. I dette afsnit vil de årlige og månedlige variationer i nedsivningen gennemgås for de fire arealtyper; landbrug på sandjord, landbrug på lerjord, nåleskov og løvskov. Dette gøres for resultater udregnet for det nuværende og fremtidige klima (ifølge IPCC s A2 klimascenarie). Yderligere analyseres de rumlige variationer af nedsivningen Ne d s i v n i n g fo r d e l t på arealanvendelse Den årlige nedsivning fra landbrug på sand- og lerjord samt fra løvskov og nåleskov vises på figur 4.1 for de to klimaperioder. I er den årlige nedbørsmængde på omkring 78 mm, mens der i forventes en årlig nedbørsmængde på omkring 84 mm. Nedsivningen fra hver arealtype er knap 1 mm højere i end i De fremtidige klimaændringer medvirker således ikke til ændringer i de variationer der fra ses på tværs af arealtype. Nedsivning er størst fra landbrug på sandjord med hhv. 39 og 43 mm/år. Derefter følger landbrug på lerjord med hhv. 5 og 348 mm/år, og løvskov med hhv. 223 og 321 mm/år. Den laveste nedsivning findes på arealer med nåleskov med hhv. 215 og 313 mm/år. På figur 4.1 ses desuden en forskel i nedsivningen mellem landbrug på sandjord og løvskov på omkring 85 mm/år i begge klimaperioder. Forskellen mellem løvskov og nåleskov er på knap 8 mm/år. En parvis tosident t-test (p=,5) (kilde) er brugt til at vurdere om værdierne er signifikant forskellige fra hinanden. Testen er brugt på vær- Nedsivning (mm/år) Figur 4.1: Nedsivning i mm/ år for landbrug på sandjord, landbrug på lerjord, løvskov og nåleskov i klimaperioderne (markeret 21) og (markeret 21) Landbrug på sand 21 Landbrug på ler 21 Løvskov 21 Nåleskov 21 Landbrug på sand 21 Landbrug på ler 21 Løvskov 21 Nåleskov 21 Side 2 ud af 37
17 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 dier for månedssum fra alle gridene i alle årene under hver enkelt klimaperiode. I alt værdier for hver arealtype. T-testen viser at de årlige nedsivningsværdier er signifikant forskellige fra hinanden. Forskellen i nedsivning mellem landbrug på sandjord og løvskov på omkring 85 mm/år, stemmer overens med de empiriske studier af nedsivningen som blev vist i figur 2.2. Her ses en forskel på omkring 8 mm/år. Undersøges forskelle mellem løvskov og nåleskov er konklusionen dog en anden. Her ses en forskel på knap 8 mm i begge klimaperioder. Dette er væsentligt lavere end de forskelle vist i figur 2.2., hvor nedsivning fra løvskov og nåleskov varierer med omkring 1 mm/år. I tabel 2.1 ses en forskel i fordampningen mellem løvskov og nåleskov på 1 mm, hvilket ligeledes bidrager til forventningen om en forskel i nedsivningen på omkring de 1 mm. Det var derfor forventet, at forskelle mellem nåleskov og de resterende arealtyper ville være betydeligt større i denne undersøgelse. Afgrødekoefficienten er den eneste parameter, som adskiller beregningsmetoderne for løvskov og nåleskov i rodzonemodulet. Det formodes derfor at afgrødekoefficienten for løvskov og nåleskov ikke har været differentieret nok eller simpelthen har været utilstrækkelig i forhold til at skelne løvskov fra nåleskov. den af Limfjorden, samt i områderne syd for Mariager Fjord. Den rumlige forskel i nedsivningen for hver enkelt arealtype op mod 15 mm/år. Nedsivning i sommerperioden er størst nord for Limfjorden væk fra kystområderne, mens den højeste nedsivning i vinterperioden finder sted i den vestligste del af Region Nordjylland. Da nedsivningen er væsentlig større i vinterperioden, er det derfor også i denne periode, at de største rumlige variationer i nedsivningen finder sted. Nedsivningen er afhængig af den totale nedbørsmængde fratrukket den aktuelle evapotranspiration (se ligning 1a-c i kapitel 3.3). Den rumlige variation i nedsivningen er et resultat af ændringerne i de klimatiske faktorer, som varierer fra grid til grid. Det fremgår da også tydeligt at den rumlige variation i nedsivningen følger den rumlige variationen i nedbøren (se bilag 1). I de vestligste områder hvor nedsivningen er højest, ses dog også den højeste evapotranspiration (se bilag 1), hvilket i teorien ville bidrage til en relativ lavere nedsivning. Grunden til, at nedbøren bliver den styrende faktor i den rumlige variation af nedsivningen, skyldes at nedbørsmængden rumligt varierer betydeligt mere (op til 187 mm) end evapotranspirationen (op til 48 mm). Ovenstående resultater giver et overblik over den årlige nedsivning i Region Nordjylland for de fire udvalgte arealtyper. For at undersøge hvorledes nedsivningen variere efter lokalitet, vil resultaterne af de rumlige variationer i nedsivningen fremvises i nedenstående afsnit Rumlig variation i nedsivningen De rumlige variationer i nedsivningen er forholdsvis ens på tværs af arealtyper og klimaperioder. Derfor beskrives de rumlige variationer ud fra de generelle træk, som spores i figur 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5. De rumlige variationer i nedsivningen er vist ved at give hver enkelt gridcelle en værdi tilhørende hver af de fire arealtyper. Hvis arealtypen er beliggende inden for en gridcelle antages det, at nedsivningen fra arealtypen ligger i den farvegruppe som gridcellen tilhører. Da der i store dele af Region Nordjylland ikke er lerjord, fremviser flere af gridcellerne værdier for nedsivningen fra lerjord, som i virkeligheden ikke er relevante. Områder med ler og sandjord eller skov er fremvist i figur 3.2. Det betyder også at den rumlige variation i nedsivning på landbrug med lerjord, vil fylde mindre i resultatfremvisning og diskussion af de rumlige variationer i nedsivnigen. Nedsivningen er størst i de vestligste egne af Region Nordjylland og mindst langs østkysten og den østlige Side 21 ud af 37
18 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Maj-september ± ± ± 5 km A: Samlet nedsivning for landbrug på sandjord. 5 km B: Samlet nedsivning for landbrug på lerjord. s_sand s_ler s_sand s_ler -1, - 1, 2, - 2, 2,1-3, ,1-4, ,1-6, 7-1 6,1-1, s_loev 15,1-17, 17,1-2, 6 km 2,1 -, s_løv s_loev 6 km 5 km s_løv,1-35,4, - 1, 35,5-5,2, - 2, 2,1-3, 3,1-4, - 1, C: Samlet nedsivning for, løvskov. 4,1-6, 6,1-1, 2,1-3, 1,1-15, s_naal 3,1-4, 15,1-17, s_nål 4,1-6, 17,1-2, 6,1-1, 2,1 -, 2,1-3, 1,1-15,,1-35,4 3,1-4, 15,1-17, 35,5-5,2 s_loev s_loev s_løv s_løv, - 1,, - 1, Nedsivning [mm], - 2,, - 2, 2,1-3, 3,1-4, 4,1-6, 4,1 6,1-1, - 6, 17,1-2, 1,1-15, 6,1-1, 2,1 -, 15,1-17, 1,1 15, Side 22 ud af-37,1-35,4 15,1-17, 35,5-5,2 17,1-2, 2,1 -, 17,1,1-35,4-2, 5 km D: Samlet nedsivning for nåleskov., - 2, 6 km 1,1-15, Figur 4.4: Samlet nedsivning i perioden maj-septemper vist for lanbrug på sandjord (a), landbrug på 3 lerjord (b), løvskov (c) og nåleskov (d)
19 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Maj-september ± ± ± 5 km 21s_ler 21s_sand 21s_ler 21s_sand, - 1,, - 1,, - 2, 1,1-2, 2,1-3, 2,1-3, 3,1-4, 3,1-4, ,1-1, 6,1-1, 1,1-15, 1,1-15, 17,1-2, ,1 -, s_loev 17,1-2, 6 km 2,1 -,,1-35,4 s_løv,1-35,4 35,5-5, s_loev, - 2, 6 km 5 km s_løv 2,1-3, 3,1-4, - 1, C: Samlet nedsivning for, løvskov. 35,5-5,2, - 1, 15,1-17, 15,1-17, 6 km 4,1-6, 4,1-6, 4,1-6, 6,1-1, s_loev 2,1-3, 1,1-15, 21s_naal s_løv -1 3,1-4, 15,1-17,, - 1, 2 Nedsivning [mm] 4,1-6, 17,1-2,, - 2, 6,1-1, 2,1 -, 2,1-3, 1,1-15,,1-35, ,1-4, 15,1-17, 35,5-5, ,1-6, 17,1-2, 1,1-15, ,1-1, 2,1 -, 15,1-17, 1,1-15,,1-35,4 17,1-2, ,1-17, 35,5-5,2 21s_løv Bodil Porsbøl Jacobsen ,1-2, 5 km D: Samlet nedsivning for nåleskov, - 2, 21s_loev 3 5 km A: Samlet nedsivning for landbrug på lerjord. A: Samlet nedsivning for landbrug på sandjord. 21s_nål, - 1, Figur 1,1 4.5: - 2, Samlet nedsivning i perioden maj-septemper vist for lanbrug på sandjord (a), landbrug på 2,1-3, lerjord (b), løvskov (c) og nåleskov (d). 3,1-4, 4,1-6, 6,1-1, 2,1 -,,1-35,4 35,5-5,2 Side 23 ud af 37
20 Forskelle i nedsivning mellem landbrug og skov i Region Nordjylland Specialeafhandling, oktober 211 Oktober-april km A: Samlet nedsivning for landbrug på sandjord. v_sand V_ler v_sand v_ler km km B: Samlet nedsivning for landbrug på lerjord. 5 km 5 km 21v_sand 21v_sand C: Samlet nedsivning for løvskov v_sand Nedsivning [mm] 21v_sand 5 km D: Samlet nedsivning for nåleskov Figur 4.6: Samlet nedsivning i perioden oktober-april v_naal vist for lanbrug på sandjord (a), landbrug på v_nål lerjord (b), løvskov (c) og nåleskov (d). v_loev v_løv Side 24 ud af
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mere5. Skovenes beskyttende funktioner
5. Skovenes beskyttende funktioner 106 - Beskyttende funktioner 5.0 Indledning I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med miljøfremmede stoffer
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereGrundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereSammenligning af vandbalancer for mark og løvskov tre steder på Sjælland. Hvordan påvirker skovrejsning med løvtræer grundvandsdannelsen
Sammenligning af vandbalancer for mark og løvskov tre steder på Sjælland. Hvordan påvirker skovrejsning med løvtræer grundvandsdannelsen kvantitativt på lerjorder? Torben O. Sonnenborg* Per Gundersen**
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereHYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereRegionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereNye målinger af overfladespecifik fordampning
Nye målinger af overfladespecifik fordampning En overflades beskaffenhed kan have stor betydning for den årlige fordampningssum. Her præsenteres nye langtidsmålinger af aktuel fordampning over landbrug,
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereSCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mere