xxx status på regionalt arbejde xxx Planer for kiropraktik i alle regioner nu xxx nikkb nyt xxx NIKKB præsenterer KirPACS 2.0

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening xxx status på regionalt arbejde xxx Planer for kiropraktik i alle regioner nu xxx nikkb nyt xxx NIKKB præsenterer KirPACS 2.0 xxx specialeprisen 2010 xxx Kan musklers hvilepotentiale måles? NR

2 Bestyrelsens leder februar 2011 regionerne bør sætte barren højt De første praksisplaner blev godkendt i 2008, og i disse dage mere end to år efter er de sidste planer for kiropraktik nu endelig faldet på plads. Erfaringerne fra det afsluttende planarbejde viser, at processen rundt om i regionerne har været meget ujævn, og at processen flere steder har trukket i langdrag. Det samme gælder de anbefalinger, som præsenteres i planerne. I nogle regioner er det lykkedes for samarbejdsudvalgene at nå til enighed om fremsynede målsætninger for den regionale kiropraktorudvikling, både hvad angår kapacitet og udviklingsplaner. I andre regioner har det været mere op ad bakke. Her er planerne reelt endt som rene beskrivelser uden at angive retning for hverken den regionale udvikling på kiropraktorområdet eller kiropraktorernes indplacering i det øvrige sundhedsvæsen. Man kan spørge, hvad der har kendetegnet forløbet i de regioner, hvor anbefalingerne reelt rykker ved de eksisterende forhold for kiropraktik. I dette nummer af KIROPRAKTOREN fortæller to kiropraktorrepræsentanter fra henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden, der begge har deltaget i udarbejdelsen af planarbejdet, at regionens indstilling undervejs har været helt afgørende for det endelige resultat i planerne. Erfaringerne fra planarbejdet i Region Syddanmark viser med tydelighed, at der er behov for, at det politiske niveau kommer på banen med visioner for de regionale kiropraktorforhold, og at politikerne i samarbejdsudvalgene udviser mod til at tænke i nye baner. I Region Hovedstaden har det også været afgørende, at man har haft en engageret modpart. Her har kiropraktorerne bl.a. oplevet, at regionen har påtaget sig ansvaret for projektstyringen Hvis ikke alle regioner sætter barren for den regionale udvikling på kiropraktorområdet højt, er der en reel fare for, at nogle regioner sakker bagud med konsekvenser for både patienter og kiropraktorer. En udvikling der på landsplan kan medføre store regionale forskelle i det kiropraktiske behandlingstilbud. ved løbende at følge op for at undgå at trække processen i langdrag. Når samarbejdsudvalgene skal i gang med en ny planrunde, er det DKF s forhåbning, at alle regioner har samme høje ambitionsniveau som de regioner, hvor det er lykkedes at blive enige om perspektivrige aftaler - både hvad angår kapacitet, sammenhængende patientforløb og tværfagligt samarbejde med andre behandlergrupper. Hvis ikke alle regioner sætter barren for den regionale udvikling på kiropraktorområdet højt, er der en reel fare for, at nogle regioner sakker bagud med konsekvenser for både patienter og kiropraktorer. En udvikling der på landsplan kan medføre store regionale forskelle i det kiropraktiske behandlingstilbud. DKF ser derfor spændt frem til, at Danske Regioner, som led i det visionsarbejde, der skal danne grundlag for det kommende fælles udvalgsarbejde om kiropraktorernes roller og opgaver, tager stilling til, hvad man vil med kiropraktorområdet. Især med henblik på, hvordan man fra regionalt hold forestiller sig, at kiropraktorerne i højere grad bliver en mere integreret behandlergruppe i fremtidens sundhedsvæsen. En afklaring af regionernes visioner for kiropraktorområdet er helt afgørende for, hvad der skal tegne næste planperiode, men også for at Danske Regioner og DKF kan finde et fælles fodslag i det kommende udvalgsarbejde. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder: regionerne bør sætte barren højt 04 Tema: KKF 2011 RESULTATER OG FOKUS I Nordjylland så en helt ny bestyrelse dagens lys i sommeren I de fire andre KKF er fortsætter bestyrelserne med næsten uændrede besætninger og de samme formænd ved roret. Læs her om KKF ernes 2010-resultater og fokus i TEMA: Stor forskel på regionale kiropraktorplaner Arbejdet med de regionale planer for kiropraktorområdet, de såkaldte praksisplaner, har visse steder trukket ud, men nu er alle fem regioner ved at være i mål. Der er dog forskel på, hvor langt de enkelte regioner er nået, og hvad man har kunnet nå til enighed om. Flere steder er implementeringen godt i gang, og det er lykkedes at blive enige om perspektivrige målsætninger. Andre steder har processen været mere træg, og resultaterne mere afmålte. 10 TEMA: To forskellige FORLØB Praksisplaner udarbejdes af samarbejdsudvalgene i de fem regioner og foregår som en forhandlingsproces, hvor fagfolk kiropraktorer skal nå til enighed med regionspolitikere om en plan for deres fagområde. Der er som sagt stor forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte regioner. KIROPRAKTOREN har derfor spurgt henholdsvis en region, som er ved at afslutte implementeringsfasen og en region, der først skal til at påbegynde implementeringen om, hvordan de hver især har oplevet arbejdet med praksisplanen. 15 NIKKB-NYT 20 overflade-emgmålinger af paraspinal muskulatur i grise Læs om det metodiske specialestudie, som modtog DKF s Specialepris Specialet involverede 17 bedøvede svin og elektromyografi i sin undersøgelse af, hvordan musklers hvilepotentiale kan måles. 22 Brug af EDI i kiropraktorpraksis Det er ved at være 5-6 år siden, at kiropraktorer gjorde de første indledende forsøg med at sende EDI fra klinikkerne. De første år var præget af ren forsøgsvirksomhed, som på alle måder var helt analog til de første år med på hjemme-pc en. Kiropraktorerne er nu godt med, og senest 2013 skal alle overenskomstklinikker anvende EDI. 26 danskeres viden om, holdning til og brug af kiropraktik Et speciale på Klinisk Biomekanik, SDU, har undersøgt og sammenlignet borgeres viden om kiropraktik i henholdsvis Odense og Helsingør. 28 Kort nyt Markedspladsen XXX STATUS PÅ REGIONALT ARBEJDE xxx Planer for kiropraktik i alle regioner nu XXX NIKKB NYT xxx NIKKB præsenterer KirPACS 2.0 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Forsidefoto: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@danskkiropraktorforening.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 2 Udkommer i uge 16. Deadline for annoncer: 15. marts 2011 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as XXX SPECIALEPRISEN 2010 xxx Kan musklers hvilepotentiale måles? KIROPRAKTOREN NR

4 stasus på regionalt arbejde KKF 2011 RESULTATER OG FOKUS I Nordjylland så en helt ny bestyrelse dagens lys i sommeren I de fire andre KKF er kører bestyrelserne med næsten uændrede besætninger og de samme formænd ved roret. Læs her om KKF ernes 2010-resultater og fokus i KKF Region Midtjylland: Plan færdig og ønske om 12-mandsgrupper Henrik Frederiksen er 31 år, uddannet fra SDU i 2005 og nu ansat i Kiropraktisk Klinik i Ikast samt i Rygcenter Herning. Har været formand for KKF Midtjylland siden Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand), Jens Kjærgaard (kasserer), Hans Jacobsen, Michael Christensen. Suppleanter: Lars Top Møller og Bjarne Keseler. Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Klaus Doktor (formand), Niels Klougart og Lisbeth Lantto. Medlemmer pr : 109 (110 i 2008) De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år ifølge formanden: Vi er blevet færdige med vores praksisplan, som netop er blevet godkendt af Regionsrådet. Et andet stort projekt var afholdelse af DKF s årsmøde i november. Desuden deltog jeg som formand sammen med de andre KKF-formænd i udviklingen af DKF s nye politiske målprogram Kiropraktorerne i spil. Formandens fokusområder i 2011: I det nye år vil vi arbejde på at oprette mindre 12-mandsgrupper. I samarbejde med DKF forventer jeg, at vi skal igangsætte tiltag i forbindelse med det politiske målsætningsprogram. I samarbejde med Region Midt skal vi arbejde med forløbsbeskrivelser for patienter med lændesmerter og diskogenesmerter med det formål at fremkomme med en model for patientens gang fra primærsektoren til sekundærsektoren og tilbage igen. Hvordan bruger formanden KKF Midtjyllands klub på DKF Forum? Klubben har været brugt, og vi forsøger stadig at få alt kommunikation til at foregå herigennem. Vi er stadig i gang med at afklare forummets muligheder og begrænsninger. 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 stasus på regionalt arbejde KKF Region Syddanmark: Unikt udredningsprojekt og nye ydernumre Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand), Hanne Eich (kasserer), Anette Ravn Nørregaard (sekretær), Rune Wolf og Malene B. Christensen Suppleanter: John Sandsberg, Christian Stamer. Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Lone Kousgaard Jørgensen (formand), Dorthe Schøler Ziegler, Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen og Hanne Nøddeskou-Fink. Medlemstal pr : 261 (219 i 2008) De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år ifølge formanden: En af de vigtigste aktiviteter er projektet Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS), som er et unikt tilbud til Region Syddanmarks praktiserende læger, der kan rekvirere en udvidet udredning af rygpatienter hos kiropraktorer eller særligt efteruddannede fysioterapeuter. Projektet er blevet forberedt i 2010 og startes op i I anledning af projektet har der været afholdt standardiseringskurser for de kiropraktorer, som har ønsket at tilbyde den udvidede lænderygundersøgelse som en del af deres samarbejde med de praktiserende læger. Kurserne var arrangeret af praksiskonsulenten, og underviser var kiropraktor og forsker Alice Kongsted. 85 % af de overenskomsttilmeldte kiropraktorer og deres ansatte i Region Syddanmark deltog i kurset, hvilket vi synes, er en fantastisk start på projektet. De deltagende kiropraktorer udtrykte stor tilfredshed med kurserne. Undersøgelsesprotokollen har efterfølgende væ- De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år ifølge formanden: Det vigtigste resultat er, at vi fik reetableret KKF Nord i maj Der var bred opbakning til dette fra regionens medlemmer, og der blev valgt 5 nye til bestyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling. Derudover er der i sensommeren blevet ansat en praksiskonsulent efter en længere periode uden en sådan i Region Nord. Der har i efteråret været afholdt et endagssymposium omkring inflammatoriske ryglidelser arrangeret af Nordjysk Rygforet afprøvet i forskningsklinikkerne, og erfaringerne herfra er senere tilgået klinikerne, således at vi forhåbentligt kommer så godt fra start som muligt. Samarbejdsudvalget har gjort praksisplanen for regionen færdig. Planen var ultimo 2010 i høring hos kolleger, faglige interesseorganisationer og øvrige sundhedsfaglige grupper, og forventes vedtaget af Regionsrådet primo Vigtigste resultater i planen er frigivelse af ét nyt ydernummer pr. år i planperioden, samt at der åbnes op for fri nedsættelsesret i 5 kommuner i regionen - selvfølgelig på baggrund af opfyldelse af helt fastlagte krav til klinik og kliniker. Formandens fokusområder i 2011: Implementering og opstart af projekt Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) gennem vores praksiskonsulenter. Desuden vil vi fortsat arbejde for at tilbyde regionsmøder, som er vedkommende for alle vore medlemmer - fra såvel primær- som sekundærsektor. Hvordan bruger formanden KKF Syddanmarks klub på DKF Forum? Vores klub benyttes på nuværende tidspunkt primært til arkivering af notater og undervisningsmateriale fra regionsmøderne. Dette materiale rundsendes dog fortsat pr. mail, idet vi gerne - så vidt muligt - vil sikre, at materialet læses af alle. Dorthe Schøler Ziegler er 35 år, uddannet fra SDU i 2004, og ansat på Rygcenter Syddanmark. Har været formand for KKF Syddanmark siden KKF Region Nordjylland: Bestyrelse reetableret og praksiskonsulent ansat Bestyrelse: Susanne Bach Helgeson (formand), Jim Christensen (kasserer), John Petri, Niels Peter Carstens og Kirsten Buus. Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Henrik Nykjær, Marianne Krogsgaard Matthiesen og Lotte Damm-Henrichsen. Medlemmer pr : 39 (36 i 2008) rum, hvori bestyrelsen er repræsenteret. D. 8. januar i år har vi afholdt et fagligt kursus med temaet standardiseret lænderygundersøgelse med kiropraktor og forsker Alice Kongsted som underviser, hvilket var en stor succes. Formandens fokusområder i 2011: At fortsætte med at arrangere fagligt relevante kurser, bl.a. et om ultralydsscanning i foråret Få større opbakning og skabe interesse for det fagpolitiske arbejde i regionen. Via praksiskonsulenten vil vi, for patienter med rygsmerter, arbejde på at udvikle tværfaglige retningslinjer/ forløbsbeskrivelser. Hvordan bruger formanden KKF Nordjyllands klub på DKF Forum? Vi bruger klubben til mødeindkaldelse og til arrangementstilmelding. Vi håber på, at vi i løbet af dette år vil kunne få stort set al kommunikation til at foregå via DKF forum. Susanne Bach Helgeson er 31 år, uddannet fra SDU i 2006 og nu ansat i Kiropraktisk Klinik i Hadsund. Hun blev formand for KKF Nordjylland i 2010, da hun sammen med et hold kollegaer fik dannet en bestyrelse, efter at KKF en havde været uden bestyrelse i et halvt år. KIROPRAKTOREN NR

6 stasus på regionalt arbejde KKF Region Hovedstaden: Koordinering, medlemsmøder og fokus på billeddiagnostiske henvisninger Jørn Eichhorn er 39 år, uddannet fra SDU i 2000 og medindehaver af klinikken Kiropraktorerne Frederiksberg. Han har været formand for KKF Hovedstaden siden opstarten i Jørn Eichhorn er desuden netop blevet valgt ind i DKF s bestyrelse. Bestyrelse: Jørn Eichhorn (formand), Gunnar Meilstrup (næstformand), Jette Tarp Albrechtslund (kasserer), Mette Lønstrup og Anne Winther Caspersen. Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Gunnar Meilstrup (formand), Martin Brænder og Poul Ejby Rasmussen. Jørn Eichhorn deltager som bisidder. Medlemstal pr : 173 (154 i 2008) De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år ifølge formanden: I 2010 havde vi 3 hovedarbejdsområder. Det første var planlægning af medlemsmøder og lokal efteruddannelse. Det andet var vores samarbejde med regionen. Her tænkes på arbejdet i samarbejdsudvalget, det fortsatte arbejde med at implementere vores praksisplan fra 2008 samt koordinering med praksiskonsulenterne. Det tredje, som fyldte sidste år, var koordination af arbejdet i forhold til øvrige kredsforeninger og DKF, herunder deltagelse i ar- bejdsgruppen, der udviklede DKF s nye politiske målprogram Kiropraktorerne i Spil. Formandens fokusområder i 2011: Det næste år vil vi fokusere på at implementere landsoverenskomstens anbefalinger vedrørende billeddiagnostik. Desuden vil vi følge op på vores kapacitetsplan og organiseringen af weekendvagtordningen. Herudover vil vi etablere erfa-grupper vedrørende nye former for samarbejde. Hvordan bruger formanden KKF Hovedstadens klub på DKF Forum? Forsøgsvist lagde vi dato og indkaldelse til vores KKF-generalforsamling 2010 ud i klubben. Der har ikke været yderligere arrangementer i 2010, som vi kunne prøve funktionen af på. Vi vil opprioritere området i 2011 og tage vores KKF-klub mere i brug. KKF Region Sjælland: Ny regional strategi arbejde med overenskomsten venter Kirsten Sillehoved er årgang 1954 og uddannet på Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA. Hun har drevet klinik i Slagelse i 32 år, og har været formand for Vestsjællands Amts kiropraktorer fra 1984 (med 2 afbrydelser), indtil amtsforeningen blev til KFF Region Sjælland. Kirsten Sillehoved er desuden formand for DKF s Klinikejerudvalg. Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen (næstformand), Nis Alnor (kasserer), Annie Wejlemann Mikkelsen (sekretær) og Thomas Glue Schmidt Jensen. Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen. Medlemstal pr : 66 (67 i 2008) De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år ifølge formanden: I 2010 er der blevet lavet en Strategi og handlingsplan for kiropraktorer i Region Sjælland. Vi har ikke nogen kiropraktorpraksiskonsulent, og der er heller ikke planer om at ansætte en sådan, men der kan ansættes en projektkonsulent til ad hoc-opgaver. Formandens fokusområder i 2011: I det nye år forventer vi at arbejde med at implementere den nye landsoverenskomst - i den ånd, som den er tænkt. Der ligger mange udviklingsmuligheder i overenskomsten, og det vil give rigeligt arbejde. I forhold til IT- kommunikation skal vi arbejde på kommunikationen mellem praksis og sygehus. Hvordan bruger formanden KKF Sjællands klub på DKF Forum? Jeg lægger møderne i KKF Sjælland ind i vores klub. DKFs 5 kiropraktorkredsforeninger (KKF er): Dannet i sommeren 2006 til afløsning af 14 lokale amtsforeninger. Kiropraktorkredsforeningernes formål er, under opfyldelse af DKFs formålsparagraf, at samle medlemmerne indenfor regionens område for herved at fremme og varetage kiropraktorstandens interesser, opretholde gode kollegiale forhold og i det hele koordinere kiropraktorstandens interesser i det lokale område. Kiropraktorkredsforeningernes medlemmer er de medlemmer af DKF, der har arbejdssted i kiropraktorkredsforeningens område. Log ind på din KKF-klub via: TSC 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 KirPACS er et billedarkiverings- og kommunikationssystem, der kan benyttes af alle kiropraktorer med digital røntgen KirPACS er etableret på initiativ af NIKKB og Dansk Kiropraktor Forening og er finansieret af Kiropraktorfonden KirPACS ejes af kiropraktorerne, og systemet skal ikke generere et økonomisk overskud KirPACS din alt-i-en løsning til digital billedhåndtering fra NIKKB KirPACS er dit billedlager med ubegrænset kapacitet både over tid og med hensyn til lagerplads KirPACS er kommunikationsplatform for digitale røntgenbilleder, både internt (andre klinikker) og eksternt (sygehuse mv.) KirPACS tillader dig at se dine egne lagrede røntgenbilleder uden ekstra omkostninger KirPACS giver mulighed for radiologisk vurdering og beskrivelser efter behov KirPACS støtter forskningsmulighederne på NIKKB KirPACS understøtter kvalitetssikringen af dine røntgenbilleder KirPACS koster kr. om året i abonnement (ved samtidigt abonnement på NIKKB s Fysikerordning opnåes en rabat på 500 kr.) KirPACS kontakt: Laila Toft Nielsen: lt.nielsen@nikkb.dk

8 xxx Stor forskel på regionale kiropraktorplaner Arbejdet med de regionale planer for kiropraktorområdet, de såkaldte praksisplaner, har visse steder trukket ud, men nu er alle fem regioner ved at være i mål. Der er dog forskel på, hvor langt de enkelte regioner er nået, og hvad man har kunnet nå til enighed om. Flere steder er implementeringen godt i gang, og det er lykkedes at blive enige om perspektivrige målsætninger. Andre steder har processen været mere træg, og resultaterne mere afmålte. Her følger en præsentation af nogle af de mest centrale temaer. Kort om praksisplaner Formålet med praksisplanerne er at skabe overblik over behandlingskapaciteten for at vurdere det fremtidige behov for kiropraktorer i regionen. Derudover har planerne til formål, at angive hvordan det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen. Det er samarbejdsudvalget i en region, der til regionens godkendelse udarbejder en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i regionens øvrige sundhedsplanlægning. Planen danner grundlag for samarbejdsudvalgets årlige indstilling til regionen vedr. den kiropraktiske behandlingskapacitet. I hver region nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af 6-12 medlemmer, hvoraf halvdelen udpeges af Regionsrådet og kommunerne i regionen og den anden halvdel af de respektive kiropraktorkredsforeninger. Kilde: Landsoverenskomst om kiropraktik, oktober Nye principper for kapacitetsudvidelser Et af de gennemgående temaer i praksisplanerne er spørgsmålet om kiropraktorkapaciteten. Trods dokumenteret behov for flere kiropraktorkapaciteter har regionerne i de sidste årtier ført en stram styring af nye ydernumre. Det har holdt en betydelig andel af den kiropraktiske behandlingskapacitet uden for det offentlige sundhedssystem. I to af regionerne er det nu lykkedes at bryde årtiers dødvande i forhold til kapacitetsudvidelser. I Region Hovedstaden, som vedtog sin plan i 2008, havde der stort set ikke været frigivet ydernumre i over 20 år i de tidligere amter. Kapacitetsplanen, der fulgte i kølvandet på praksisplanen, markerede med sin anbefaling om otte nye ydernumre - fire geografisk betingede og fire uden geografisk binding et skifte med den hidtidige kapacitetspolitik. Også i Region Syddanmark har antallet af ydernumre ligget næsten konstant i mange år. Den kommende praksisplan introducerer imidlertid helt nye principper for tildeling af ydernumre ved at indføre begreber om såkaldt frie kontra overenskomstregulerede områder. Planen anbefaler udover eventuelle nye ydernumre i de frie områder, at der frigives ét nyt ydernummer om året i perioden. Frie områder henviser til områder, hvor adgangen til kiropraktisk behandling er begrænset, og det kan være hensigtsmæssigt at åbne for fri nedsættelse under forudsætning af, at klinikken lever op til overenskomstens krav. Omvendt kan der være områder særligt i større byer, hvor regionen ønsker at understøtte større klinikfællesskaber bl.a. for at fremme arbejdet med kvalitetssikring. I sådanne områder vil regionen fastholde en stærkere styring af nynedsættelser, som landsoverenskomstens bestemmelser om kriterier for nedsættelse og kapacitet giver dem magt til. Disse områder kaldes derfor overenskomstregulerede områder. Kapacitetsudvidelser på standby I andre regioner har man ønsket at foretage en udredning af den nuværende kapacitet, før man vil vurdere, om der er grundlag for at udvide antallet af kiropraktorer med praksisoverenskomst. Region Sjælland vedtog sin praksisplan i Her havde der ikke været frigivet nye ydernumre i over 15 år, og kiropraktorerne havde håbet på en ny kurs. En udredning af kapaciteten resulterede dog ikke i flere ydernumre til kiropraktorer, fordi regionen ikke mente, at der var økonomi til at udvide tilbuddet om kiropraktisk behandling. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 stasus på regionalt arbejde Praksisplanen for Region Midtjylland, som netop er færdiggjort, indeholder ingen anbefalinger vedrørende kapacitet. Her er det i stedet målsætningen, at der udarbejdes en selvstændig kapacitetsplan, når planen er vedtaget. Men også her tyder det på, at regionens økonomi bliver en begrundelse, der forhindrer nye ydernumre. Praksisplanen i Region Nordjylland konkluderer, at den nuværende kapacitet er passende under henvisning til, at kiropraktorer frit kan ansætte det antal assistenter, de ønsker. Samarbejdsudvalget anbefaler dog, at kiropraktorer indtænkes ved eventuel etablering af sundhedsog behandlerhuse. Varierende timer til praksiskonsulenter For at sikre faglig udvikling og kvalitetsudvikling har flere regioner ansat såkaldt kiropraktorpraksiskonsulenter, ligesom man har konsulenter fra de andre praksisområder. Praksiskonsulenterne fungerer som bindeled mellem kiropraktorer og regionen samt mellem kiropraktorerne og den øvrige praksissektor samt sekundærsektoren. Ser man over en bred kam, varierer antallet af timer til praksiskonsulenterne i de respektive regioner betydeligt. I Region Nordjylland lykkedes det endelig i 2010 at få besat en praksiskonsulentstilling, der havde været ledig siden 2008, og få den opnormeret fra 4 til 8 timer pr. måned. I Region Midtjylland er der ansat tre praksiskonsulenter med ca. 3 timer pr. uge, og det er samarbejdsudvalgets anbefaling, at konsulentarbejdet skal styrkes. I Region Syddanmark er der afsat hele 2x20 timer pr. måned til praksiskonsulenternes arbejde, som i den kommende periode bl.a. vil have fokus på implementering af forskningsresultater i kiropraktorpraksis, samarbejde med sekundærsektoren og implementering af det tværfaglige projekt ULRUS, hvor egen læge henviser bestemte rygpatienter til udvidet lænderygsundersøgelse hos kiropraktorer eller specialuddannet fysioterapeuter. Region Hovedstadens praksisplan udløste i 2008 en praksiskonsulentordning på 2x4 timer pr. uge. De nye praksiskonsulenter arbejder målrettet på at få kiropraktorerne mere integreret i regionens øvrige sundhedstilbud bl.a. ved at udvikle patientforløbsbeskrivelser på kiropraktorernes diagnosegrupper og igangsætte tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper. Region Sjælland har som den eneste region ikke afsat midler til en praksiskonsulent. Gang i udviklingen De fleste regioner har på basis af deres praksisplaner igangsat projekter som for hovedpartens vedkommende udvikles af praksiskonsulenten. Et af de større projekter i Region Hovedstaden er det omtalte projekt med patientforløbsbeskrivelser, hvor man har valgt at starte med lænderygsmerter herunder patienter med diskusprolaps. Sideløbende arbejdes med forskellige kvalitetsudviklingsprojekter, fx vedr. optimering af kiropraktorernes elektroniske kommunikation med andre sektorer mv. I Region Syddanmark har man bl.a. arbejdet på at udvide kiropraktorernes henvisningsret, hvilket har resulteret i et patientforløbsprogram på rygområdet, hvor kiropraktorer bl.a. kan henvise patienter, der opfylder visse krav direkte til udredning på Rygcenter Syddanmark. I Region Sjælland har man udarbejdet en strategi og handlingsplan, bl.a. med fokus på udvikling af samarbejdsmuligheder mellem kiropraktorerne og de øvrige behandlergrupper. Et af områderne er en fælles udvikling af de kommunale og regionale tilbud til borgere med lænderygproblemer. I Region Midtjylland anbefaler samarbejdsudvalget bl.a. et tværfagligt udredningsarbejde omkring det hensigtsmæssige patientforløb for patienter med ryglidelser. Endvidere anbefales det, at Region Midtjylland undersøger om og hvordan, der kan tilvejebringes en øget nyttiggørelse og integration af kiropraktorernes billeddiagnostiske kapacitet i forhold til den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet, samt at der foretages harmonisering af henvisning til billeddiagnostisk udredning på hospitaler. Foruden de omtalte projekter anbefaler flere af de fem samarbejdsudvalg, at der tages stilling til, hvorvidt man vil give kiropraktorer ret til at henvise til CT- og MRskanninger i sekundærsektoren, som blev skrevet ind i den seneste landsoverenskomst. KS Hvad er status på planerne? Region Nordjylland: Planen er godkendt i Region Midtjylland: Planen er netop godkendt i Region Syddanmark: Planen er færdig, men afventer Regionsrådets godkendelse. Region Sjælland: Planen blev godkendt i Region Hovedstaden: Planen blev godkendt i 2008 og implementeringsarbejdet er i gang. Link til de fem praksisplaner: KIROPRAKTOREN NR

10 stasus på regionalt arbejde To forskellige FORLØB Praksisplaner udarbejdes af samarbejdsudvalgene i de fem regioner og foregår som en forhandlingsproces, hvor fagfolk kiropraktorer skal nå til enighed med regionspolitikere om en plan for deres fagområde. Der er stor forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte regioner. KIROPRAKTOREN har derfor spurgt henholdsvis en region, som er ved at afslutte implementeringsfasen og en region, der først skal til at påbegynde implementeringen om, hvordan de hver især har oplevet arbejdet med praksisplanen. HOVEDSTADEN: Næsten alle målsætninger gennemført. Kiropraktor Poul Ejby Rasmussen, kiropraktorrepræsentant i samarbejdsudvalget for kiropraktik i Region Hovedstaden siden Praksisplan vedtaget i Hvorfor er praksisplaner vigtige? Praksisplanerne er vigtige styringsredskaber, fordi de er med til at angive rammer for kiropraktorernes indpladsering i fremtidens sundhedsvæsen. Derudover fungerer planerne som en slags drejebog for faktiske tiltag på kiropraktorområdet i regionen. 2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan for Region Hovedstaden, som blev vedtaget i 2008? Overordnet, at næsten alle målsætninger fra planarbejdet er gennemført. Vi er særligt tilfredse med etableringen af praksiskonsulentordningen på 8 timer ugentligt fordelt på to stillinger. Det er i kraft af praksiskonsulenternes indsats, at der er sat skub i at få kiropraktorerne mere integreret i sundhedsvæsenet fx i form af patientforløbsbeskrivelser på de diagnosegrupper, som vedrører kiropraktik. En anden milepæl er, at 20 års stilstand vedr. nye ydernumre er brudt med frigivelsen af 8 nye kiropraktorkapaciteter. Endeligt har det konstruktive samarbejde med regionen været altafgørende for, at planen er blevet så vellykket. 3. Hvad har været den største udfordring i processen for planens tilblivelse? Tidspresset. Første udkast skulle allerede ligge klar i foråret Heldigvis har vi oplevet et seriøst mod- og medspil fra regionen, som har udvist stor disciplin og løbende fulgt op på processen. En anden udfordring var processen forud for kapacitetsplanen, hvor vi var skeptiske over for, om en ren statistisk tilgang til kapacitetsvurderingen ville give et retvisende billede. Også her oplevede vi, at der blev lyttet til os kiropraktorer. 4. Hvad vil jeres fokusområder være i en ny praksisplan? At tage første skridt i forhold til integration af kiropraktorer i sekundærsektoren, så vi forhåbentligt om få år ser de første kiropraktorer i hospitalssektoren i regionen. Et andet centralt fokus er udmøntningen af regionernes mulighed for henvisning til CT og MR i overenskomsten, som vi har fået på dagsordnen i samarbejdsudvalget. Derudover opfordrer kiropraktorerne i Region Hovedstaden til, at DKF s bestyrelse tager stilling til, hvad man gerne ser, at samarbejdsudvalgene arbejder videre med i en ny planperiode. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 Regionspolitiker Anne Bendixen (Ø), formand for samarbejdsudvalget for kiropraktik i Region Hovedstaden siden Hvorfor er praksisplaner vigtige? Det er væsentligt regionalt at kunne fastlægge kapaciteten samt at kunne sikre både en samlet udvikling i forhold til det øvrige sundhedsvæsen og den monofaglige kvalitetsudvikling. 2. Hvad er I mest tilfredse med i praksisplanen for kiropraktik i Region Hovedstaden? Praksisplanen fastlagde rammerne for udarbejdelse af regionens kapacitetsplan i 2009 samt kriterier for udvikling af kapaciteten. Endvidere sikrer planens udviklingsdel en fortsat fremdrift med kvalitetsudvikling og samordning med det øvrige sundhedsvæsen. 3. Hvad har været den største udfordring i processen? At sikre en optimal tilrettelæggelse af processen med udarbejdelse af planen. 4. Hvad vil jeres fokusområder være i en ny praksisplan? Fokusområderne vil bygge videre på praksisplanen og derudover inddrage regionens politikker og vejledninger for sundhedsvæsnet. 5. Hvordan indgår planen på kiropraktorområdet i den øvrige sundhedsplanlægning i Region Hovedstaden? Kiropraktorpraksisplanen indgår som delplan i regionens samlede sundhedsplan. SYDDANMARK: Først nu klar med en plan Kiropraktor Lone Kousgaard Jørgensen, kiropraktorrepræsentant i samarbejdsudvalget for kiropraktik i Region Syddanmark siden Praksisplan afsluttet i Hvorfor er praksisplaner vigtige? Praksisplaner er vigtige, fordi de giver relevante oplysninger og overblik over kiropraktik og forpligter regioner og kiropraktorer gensidigt til at samarbejde på et højt kvalitetsniveau til patienternes bedste. 2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan, som forventes vedtaget? For det første er vi er meget tilfredse med, at planen understøtter kvalitetsudvikling både mht. kommunikation med praktiserende læger samt fagligheden i udarbejdelsen af evidensbaserede patientforløbsprogrammer. Dernæst, at der i planperioden fra etableres områder med fri nedsættelsesret, samt at der skal slås et nyt ydernummer op om året, som kan søges frit i hele regionen. Desuden er det en fordel, at vi har fået Landsoverenskomstens anbefalinger vedr. billeddiagnostik fra, med fra start nu, hvor planen blev forsinket. KIROPRAKTOREN NR

12 stasus på regionalt arbejde 3. Hvad har været den største udfordring i processen? Tålmodigheden har været sat på prøve. Vi startede op i 2008 med at være visionære, engagerede og optimistiske på patienternes og kiropraktorernes vegne. Den politiske ledelse var med os og ville mere end en beskrivelse af forholdene i dag: Politikere, der så for sig store kiropraktorklinikker i de mest tæt befolkede områder af regionen, og mindre, men gerne tværfaglige, klinikker i yderområderne, hvor man kan gøre brug af hinandens ressourcer både fagligt og driftsmæssigt. Politikere, der turde sige: fri nedsættelsesret og undrede sig over den strenge økonomistyring på et så forholdsvist lille udgiftsområde, som kiropraktik er ift. det samlede sundhedsvæsen. Regionen har haft travlt, og kiropraktorernes praksisplan har ikke haft højeste prioritet, så i mellemtiden kom finanskrisen med nulvækst til følge. Det har været svært at skaffe data til kapacitetsplanlægningen, da mange kiropraktorer har mere end én ansættelse, og det er uvist, om en fuldtidsbeskæftiget klinikejer arbejder 25 eller 55 timer/uge. Når forløbet strækker sig over 3 år, har flere også skiftet job undervejs. 4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal i gang med? Der er enighed i samarbejdsudvalget om at lave et kommissorium for, hvordan anbefalingerne skal realiseres, og at praksiskonsulenten kommer til at få en vigtig rolle. Én ting er at tage beslutningerne, noget helt andet at få dem realiseret. Afdelingschef Frank Ingemann Jensen. Ansvar for kiropraktikområdet i Region Syddanmark siden Hvorfor er praksisplaner vigtige? Praksisplaner er vigtige, fordi de danner grundlag for den lokale udvikling af et behandlerområde i overensstemmelse med regionens sundhedspolitik. Der fastsættes således de lokale rammer for bl.a. kvalitet, samarbejde og kapacitet. Ligeledes er det vigtigt, at praksisplanerne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem de involverede parter for at sikre, at der er en fælles involvering i og opbakning til praksisplanens anbefalinger og udmøntningen af disse. 2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan, som forventes vedtaget i Region Syddanmark? Den største nyskabelse i vores praksisplan er på kapacitetsområdet, hvor vi for at sikre nærhed i behandlingstilbuddet har defineret en række kommuner som åbne områder, hvor der er fri nedsættelsesret. 3. Hvad har været den største udfordring i processen? Den største udfordring har nok været kiropraktorernes placering i sundhedssystemet. Fx har den uvisiterede adgang til kiropraktisk behandling sammenholdt med den praktiserende læges rolle som patientens tovholder, været en udfordring i forhold til kiropraktorernes ønske om at kunne henvise direkte til undersøgelse og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Det gælder også behovet for kommunikation mellem læge og kiropraktor. 4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal i gang med? Med baggrund i planlægningsarbejdet, der strakte sig over al for lang tid, er det vigtigt, at arbejdet med at implementere anbefalingerne igangsættes så hurtigt som muligt for at bevare det engagement, der var til stede under udarbejdelse af planen. 5. Hvordan indgår planen på kiropraktorområdet i den øvrige sundhedsplanlægning i Region Syddanmark? Det er regionens overordnede målsætning, at vi på relevante områder fokuserer på behandlingsforløb og på samordning mellem de forskellige involverede parter, som det fx er sket på rygområdet. Vi har med praksisplanen sikret et grundlag for at arbejde videre med involvering af kiropraktorerne i relevante patientforløb på andre områder som fx nakken. KS 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE for Kiropraktor og Fysioterapeut SIDELEJE RYGLEJE FYSIOTERAPI BØRN BUGLEJE KNEE CHEST TOOGLE Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord? Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler profesionalisme omkring vores kerneydelser. Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabelt for patienten. G Y R S T FUSION Nyd din sidelejebehandling med Peter Gyrst s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nemt at rengøre. INTRODUKTIONSPRIS FRA ,- ekskl. moms EU. Design Reg. NR Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

14

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik KirPACS dur da ikke - Eller gør det? Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Denne udtalelse har vi desværre hørt et par gange de sidste to et halvt år, hvor KirPACS-systemet har eksisteret. Og ja, der har i nogle tilfælde været bøvl med teknik og it både hos os og ude i de deltagende klinikker. Men nu er konklusionerne af systemets første leveår draget, og vi har taget kritikken til os og udfordringerne op og udviklet et helt nyt KirPACS. Med KirPACS 2.0 er der skabt et langt mere fleksibelt system, der er nemt at anvende via et webbaseret, brugervenligt interface og som indeholder nye omkostningsbesparende funktionaliteter, der kan lette kiropraktorerne i deres daglige arbejde med digital røntgen. Ny leverandør nye muligheder NIKKB har i 2010 og 2011 formandskabet for den arbejdsgruppe, som overenskomstens parter har nedsat for at afdække KirPACS s tekniske og driftsmæssige udviklingsbehov i de kommende år. Arbejdsgruppen har i fællesskab undersøgt flere forskellige it-systemer i relation til både funktionalitet og pris, og på baggrund af indsamlede data og NIKKB s erfaringer med driften af KirPACS i den første periode, er der valgt systemleverandør. Vores ønsker og behov var simpelthen løbet fra det oprindelige PACS-system fra AGFA. Valget af ny systemleverandør er faldet på ScanREAD, der har leveret et system, som lever op til kiropraktorernes nuværende behov, og som samtidig er meget mere økonomisk attraktivt for kiropraktorstanden. Vi har med andre ord fået væsentligt flere funktionaliteter med i løsningen, alt sammen inden for den eksisterende økonomi. Derfor kan vi fortsat tilbyde kiropraktorerne en komplet løsning til arkivering og udveksling af billeder for samme pris som tidligere. Det koster kr. om året for ubegrænset lagring af billeder i et ubegrænset antal år. Samtidig har vores abonnenter mulighed for at lade NIKKB forestå dele af den lovpligtige konstanskontrol, hvilket gør kontrolprocedurerne og forpligtelserne for klinikkerne mere enkle. Dataflytning af eksisterende billeder og optagelser fra eget system/modalitet eller fra ekstern host over til KirPACS er ikke del af abonnementet, men vi kan selvfølgelig være behjælpelige med kontakt til en tekniker, der kan forestå flytningen. Dataflytning koster omkring kr. som en engangsudgift for samtlige billeder. Via ScanREAD s system er KirPACS 2.0 skræddersyet til kiropraktorklinikkernes behov. Foruden selve arkivfunktionen indeholder systemet også en fleksibel og brugervenlig beskriverfunktion. KirPACS kan således tilbyde kiropraktorer at få vurderet og beskrevet deres digitale røntgenbilleder af en radiolog. Dette foregår til en fast pris. ScanREAD s teleradiologiske løsning er en onlinebaseret webløsning, der til konkurrencedygtige priser og med korte svartider kan give travle kiropraktorer assistance i forhold til faglige second opinions samt til at få beskrevet billeder, der mangler beskrivelser. Systemet er uden startomkostninger og aftalebindinger, hvilket sikrer brugerne både fleksibilitet og fuld kontrol over omkostninger. Scan- READ s KirPACS-løsning er koblet op til Sundhedsdatanettet, hvilket garanterer datasikkerhed og integrering med alle systemer, og det taler alle DICOM-formater og HL/7. For at sikre let og enkel opkobling til KirPACS 2.0 har vi sammen med ScanREAD udarbejdet nogle korte og præcise retningslinjer, der kan hentes på vores hjemmeside: under menupunktet Billeddiagnostik. NIKKB s erfaring på området Alle, som påtænker at koble sig op til KirPACS, eller som ønsker at digitalisere deres røntgenanlæg, opfordres til at tage kontakt til NIKKB, inden de investerer i nyt røntgenanlæg eller PACS-løsninger. NIKKB har en stor viden og erfaring, når det gælder disse aspekter. Spørg os derfor altid, inden I træffer en beslutning. NIKKB er videnscenter for alle kiropraktorer, og en af vores vigtigste opgaver er bl.a. at sikre kvalitetsudvikling inden for kiropraktik. Vo-

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik res røntgenkonsulent Klaus Doktor besvarer alle henvendelser og rådgiver gratis og uvildigt om bl.a. investering i nyt udstyr og kvaliteten af røntgenoptagelser. I det kommende år vil vi fra NIKKB sætte fokus på alle de nye muligheder og serviceforbedringer, som vores nye KirPACSsystem giver kiropraktorerne. Vi afholder i den forbindelse en gratis undervisningsdag i det nye KirPACS 2.0. Arrangementet løber af stablen den 13. april 2010, så sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen. Alle digitaliserede klinikker vil selvfølgelig modtage en skriftlig invitation. sætter stor pris på den fortsatte opbakning, og det er vores målsætning, at alle danske kiropraktorklinikker med tiden skal med under KirPACS s vinger. Pladsen er ubegrænset. Og sammen med ScanREAD vil vi gøre alt for, at systemet virker. Også i din klinik! Pr. dags dato bruger klinikker fra hele landet allerede KirPACS; tusindvis af billeder er lagret på sikker og forsvarlig vis, og flere klinikker kan berette, at KirPACS nu endelig ER det serviceløft i hverdagen, som vi altid har forestillet os, at det skulle være. Vi Thorakale smerter: - Det oversete stedbarn i rygforskning Af Mette Jensen Stochkendahl Forsker på NIKKB Til sammenligning med studier af nakke- og lændepatienter har studier om patienter med smerter fra brystrygsøjlen altid været underprioriteret inden for rygforskningen. Der er dog så småt ved at komme et øget fokus på området, og resultaterne ser ud til at feje gamle betragtninger af bordet. Der har i mange år hersket en tendens til at betragte smerter fra brystrygsøjlen som et begrænset problem, både hvad angår antallet af berørte personer, graden og omfanget af smerterne og indflydelsen på liv og dagligdag for de berørte, men nyere studier viser, at omfanget og konsekvenserne nok er større end hidtil antaget. Kært barn har mange navne Smerter fra brystrygsøjlen er mest hyppigt defineret som anatomisk afgrænset af de thorakale rygsegmenter fra Th1 til T12. I forskningsmæssige sammenhænge bruges oftest de engelske betegnelser mid-back pain, upper-back pain eller thoracic spine pain, men der er ingen fælles enighed om, hvad disse betegnelser præcis dækker over. Tilsvarende er der også stor variation blandt publicerede studier i valg af population, kriterier for inklusion/eksklusion, metode for dataindsamling, valg af rapportering af smerter og måleperioder, hvilket selvsagt giver udfordringer, når studierne skal sammenlignes. Familiens mindste medlem Forekomsten af thorakale smerter varierer således betydeligt, afhængigt af hvordan der spørges ind til problemet. I en omfattende systematisk litteraturgennemgang af 33 studier om forekomsten af thorakale smerter i den generelle befolkning fandtes, at mellem 4 % og 35 % af de adspurgte personer havde haft thorakale smerter inden for det seneste år.1 Forfatterne fandt desuden, at smerterne forekom hyppigt hos børn og unge, og oftere hos kvinder end mænd. I et nyt spændende dansk studie af næsten tvillinger, hvor forekomsten af nakke-, thorakale- og lænderygsmerter med og uden udstråling (til henholdsvis arme, brystkassen og ben) sammenlignes, ses det, at gennemsnitlig 13 % havde haft thorakale smerter i det sidste år (sammenlignet med 32 % nakkesmerter og 43 % lændesmerter). Studiet viser, at forekomsten af thorakale smerter ligger relativt konstant gennem voksenlivet og kun falder ganske let i forekomst fra de yngste til de ældste aldersgrupper.2 Oftest er varigheden af smerter 8-30 dage, hvilket er det samme som for nakke- og lænderygsmerter. Samtidig ser det ud til, at andelen af patienter med udstråling til brystkassen er den samme som andelen af patienter med udstrålende nakke- eller lænderygsmerter, ligesom den aldersmæssige fordeling af personer med smerter er den samme for alle tre regioner i rygsøjlen. Thorakale smerter forekommer altså mindre hyppigt end nakke- og lænderygsmerter, men har i øvrigt en lang række lighedstræk med smerter fra de to andre regioner, hvilket tyder på, at der kan findes fælles årsager og ensartede forløb for alle tre regioner. 2

17 Familiesvagheder Risikofaktorer for at udvikle thorakale smerter ser ud til at skulle findes i en blanding af bio-psyko-sociale forhold, hvilket igen er helt ækvivalent med risikofaktorerne for at udvikle nakkeeller lænderygsmerter. En af de vigtigste faktorer er, at tilstedeværelse af andre klager fra bevægeapparatet i sig selv er en risikofaktor for at udvikle thorakale smerter. Hos børn og unge er forhold omkring skolegang, rygsække og idrætsaktiviteter særligt undersøgt. Det ser ud til at være beskyttende at bære rygsæk over to skuldre, men en risikofaktor at sidde på en for lav stol og have besvær med lektierne. Hos børnene ses, at ca. hver tredje med thorakale smerter er så påvirket, at det har haft en eller anden form for konsekvens i deres dagligdag, f.eks. nedsat fysisk aktivitet eller de har søgt hjælp til deres problemer.3 Hos voksne er konsekvenserne af thorakale smerter til gengæld stort set ubeskrevet. Vi ved altså ikke med sikkerhed, om det forløb, der er beskrevet hos børn, fortsætter ind i voksenlivet. De epidemiologiske studier antyder dog, at der er en stigende forekomst, særligt hos børn og unge, og at smerterne er lige så invaliderende som nakke- og lændesmerter. Undersøgelse og behandling - en by i Rusland, forskningsmæssigt Der er kun en lille håndfuld studier, der kan belyse brugbarheden af forskellige undersøgelsesmetoder. Palpation af ryggen er blevet relativt udførligt undersøgt, men studierne lider generelt under, at der er plads til metodemæssige forbedringer. Overordnet peger resultaterne dog på, at palpation formodentlig kan bruges som undersøgelsesmetode, særligt ved samtidig patient respons. Erfaringsmæssigt har kiropraktorer haft god succes med manuel behandling af patienter med thorakale smerter, men der findes ingen studier, der har været metodemæssigt stærke nok til at kunne eftervise den kliniske erfaring. Der er lavet enkelte studier af moderat kvalitet, der ligeledes viser en positiv effekt, men foran os ligger en stor udfordring i at belyse effekten af manuel behandling på thorakale smerter. Paradigmeskift Rygsmerter som samlet begreb bliver af mange betragtet som en moderne epidemi. Det på trods må vi erkende, at de underliggende mekanismer og konsekvenser af rygsmerter er dårligt forstået. Smerterne er formodentlig del af et større generaliseret muskuloskeletalt syndrom og en indikator for et generelt dårligere helbred.⁴ Set i lyset af dette skal thorakale smerter næppe betragtes som et isoleret fænomen, hverken i forskningsmæssige sammenhænge eller i den kliniske hverdag, og der er al mulig grund til at trække på de erfaringer, der er gjort inden for forskningen om lænderyg- og nakkesmerter. Fremtiden Fremadrettet vil NIKKB være med til at sætte nye projekter i søen indenfor området muskuloskeletale bryst- og brystrygsmerter og forhåbentlig være med til at fylde nogle af de mange tomrum og derved bidrage med klinisk relevant information. Dette vil foregå i samarbejde med aktører fra Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark, Odense Universitetshospital og kiropraktorer og læger i primærsektoren. Referencer (1) Briggs AM et al. Thoracic spine pain in the generalpopulation: prevalence, incidence and associated factors in children, adolescents and adults. A sy-stematic review. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:77. (2) Leboeuf-Yde C et al. Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A population-based study of 34,902 Danish twins years of age. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:39. (3) Wedderkopp N et al. Back pain reporting pattern in a Danish population-based sample of children and adolescents. Spine 2001; 26(17): (4) Hartvigsen J et al. Heritability of spinal pain and consequences of spinal pain: a comprehensive genetic epidemiologic analysis using a populati-on-based sample of 15,328 twins ages years. Arthritis Rheum 2009; 61(10): (Fuld referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til artiklens forfatter: m.jensen@nikkb.dk) Mere end 300 kiropraktorpatienter deltager nu i lændeprojekt Af Alice Kongsted Seniorforsker på NIKKB I oktober 2010 begyndte de første af 40 kiropraktorer i NIKKB s forskningsnetværk at undersøge patienter i et projekt om klassifikation og forløb af lændesmerter. Dette netværk er etableret under KIP-Enheden for kiropraktisk praksisforskning ved NIKKB. Siden er hele styrken fordelt på 17 klinikker kommet

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik i gang, og i alt 351 patienter deltager ultimo januar måned i projektet. Ved første besøg hos kiropraktoren udfylder patienterne et omfattende spørgeskema om deres rygproblem, tidligere ryg episoder, generelle helbred og en række sociale og psykologiske faktorer. Kiropraktoren gennemfører en omfattende standardiseret undersøgelse af lænden og konkluderer på baggrund heraf, hvilken diagnostisk klasse patienten tilhører; fx om der er nerverodspåvirkning, diskogene smerter eller et SI-leds problem. Minimum en gang om ugen får vi på NIKKB besked fra klinikkerne om, hvilke patienter der er blevet inkluderet i projektet. Patienterne oprettes så i vores system, så vi kan følge, hvordan det går dem. Hver uge får de sms med spørgsmål om deres rygproblem, og de udfylder supplerende spørgsmål på spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og efter 1 år. Det er selvfølgelig lidt af en mundfuld for patienterne, så de bliver kontaktet af kiropraktor og MPH studerende Christina Nielsen, efter de har fået den første sms, så hun kan sikre sig, at de forstår, hvad de skal gøre, og motivere dem for at holde fast i deres deltagelse. Hvis de forsømmer at besvare sms eller skemaer i forløbet, hører de fra Christina igen. Oprindeligt var planen, at de 1000 patienter, det er målet at få med i undersøgelsen, skulle rekrutteres inden nytår, men det skulle vise sig at være meget optimistisk. Det viser sig, at nogle klinikker har ret svært ved at finde projektdeltagere. Dels fordi patienterne ikke må have opstartet behandling, inden de kommer til den pågældende kiropraktor; dels fordi projektundersøgelsen tager lang tid, og det er svært at lade en udvidet projekttid stå i kalenderen, når andre patienter presser på for at få tid den pågældende dag. Selv om projektet ikke afvikles inden for den tidsplan, vi havde skitseret, går det støt fremad, og jeg håber meget, at udsigten til en helt enestående detaljeret viden om kiropraktorpatienter får forskningsklinikkerne til at fortsætte deres store arbejde med projektet. Til gengæld kan jeg garantere, at der vil gå længe, inden de bliver bedt om at gennemføre et lige så krævende projekt igen. Projektet udføres på følgende klinikker: VEST Kiropraktisk Klinik, Frederikshavn Kiropraktisk Klinik, Hadsund Kiropraktisk Klinik, Hurup Thy Randers Kiropraktik, Randers Kiropraktisk Klinik, Løgstør Kiropraktisk Klinik, Vejen Kiropraktorerne Kongevej, Sønderborg Kiropraktorerne Hartvigsen & Hein, Odense C Klinikken Klintevej, Kerteminde RYGXPERTEN, Nyborg ØST Kiropraktisk Klinik, Roskilde Kiropraktorerne på Axeltorv, København V Bendix Justesen, København K Kiropraktorerne Frederiksberg, Frederiksberg C Kiropraktisk Klinik, Kgs. Lyngby Rygcenter Hillerød, Hillerød Kiropraktisk enhed v/privathospitalet Valdemar, Ringsted D var 350 kiropraktorpatienter inkluderet i forløbsprojektet. Det betyder, at vi har nået mere end 1/3 mod målet på 1000 deltagere. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mail: nikkb@nikkb.dk Web: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen h.wulff@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk Jytte Johannesen j.johannesen@nikkb.dk Part of Besøg det nye nikkb.dk (vi har fået flot ny hjemmeside)

19 Må vi servere en portion wellness? Med dry-water-massage fra Wellsystem kan du tilbyde unik forkælelse til alle dine kunder endda tilsat terapeutisk effekt. Dry-water-massage er velvære fra top til tå, dine kunder vil elske det. Og så kommer de jo igen. l Tlf

20 dkf s specialepris 2010 Et metodestudie: Overflade-EMGmålinger af para-spinal muskulatur i grise Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i vores speciale, som blev afleveret på Syddansk Universitet. Vejleder på opgaven var ph.d. René Fejer i samarbejde med Biomedicinsk Institut ved Odense Universitets Hospital. Af Silje Marie Sognnes og Nicolai Klem Indledning Baggrunden for studiet er, at overflade-elektromyografi (semg) bruges til at evaluere den elektriske aktivitet i en muskel. Da muskler bliver styret af nerveimpulser, som er elektrisk aktivitet, vil det teoretisk sige, at semg giver et mål for spændingen i musklen. Flere studier har forsøgt at definere et hvilepotentiale i musklen - givet at der findes en sådan - for at få en baseline at sammenligne resultater med, og for evt. at kunne sub-gruppere patienter med lændesmerter. Studierne har dog ikke givet entydige resultater. Målet for specialet var at undersøge muligheden for at definere hvilepotentialet i bedøvet paraspinal muskulatur hos svin. For at dette kunne lade sig gøre var det nødvendigt at differentiere mellem elektromagnetisk støj og et evt. hvilepotentiale. Metode Studiet blev defineret som eksperimentel metodeudvikling. Der blev målt semg på 17 bedøvede svin, før og efter epidural injektion med Lidokain (intervention 1) og en intravenøs injektion af neuromuskulær blokade med Pancuronium (intervention 2). De forskellige interventioner skulle sikre, at musklen var uden nerveinervation (elektrisk aktivitet fra musklen), så vi kunne isolere den elektriske støj. Elektroderne var placeret parallelt omkring den tykkeste del af den paraspinale muskulatur på niveau L5-6, uden at de rørte hinanden. Dette for at undgå unødvendig støj ved måling. Grundelektroderne var placeret på SIPS (Spinae Iliaca Posterior Superior). På hvert svin blev der målt 3 målinger; en baseline-, en intervention 1- og en intervention 2-måling. Hver måling varede et minut. Til den deskriptive analyse blev data registreret efter de mest brugte parametre indenfor EMG; efter deres amplitude (Average EMG - aemg) og frekvens (Median Frequency MF). I den statistiske metode blev der brugt non-parametrisk Wilcoxon Signed Rank Sum Test og Two- Sample Wilcoxon Rank-Sum (Mann-Whitney) Test, samt Bland-Altman Plots for at differentiere mellem baseline og interventionerne. SPECIALEPRIS 2010: Kiropraktorerne Nicolai Klem og Silje Marie Sognnes modtog DKF s Specialepris 2010 til årsmødet i november sidste år. Specialeprisen uddeles til det forgangne års bedste speciale indleveret på kiropraktoruddannelsen Klinisk Biomekanik på SDU. Nicolai Klem gennemfører nu sin turnusuddannelse i Kiropraktik i Centrum i København. Silje Maria Soggnes gennemfører sin turnusuddannelse i Aurehøj Klinikken i Hellerup. 20 0KIROPRAKTOREN NR