Lønforhandling for offentligt ansatte psykologer
|
|
- Christoffer Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 for offentligt ansatte psykologer Oktober 2002
2 Indledning Lønelementer Basisløn og indplacering Centralt aftalte tillæg Lokalt aftalte tillæg Kvalifikationstillæg Autorisation Skoleområdet Specialistuddannelserne Andre kvalifikationer Varighed og pension Uenighed om kvalifikationstillæg Ophør af kvalifikationstillæg Funktionstillæg Tillæg for ledelse Lederstillinger på skoleområdet Varighed og pension Uenighed om funktionstillæg Ophør/bortfald af funktionstillæg Sammenhængen mellem kvalifikations- og funktionstillæg Resultatløn Økonomi Lønpolitik og MUS Forhåndsaftaler Forhandlings- og aftalekompetencen Nyansættelser og væsentlige stillingsændringer Lønforhandlinger for allerede ansatte psykologer Før der forhandles Forhandlinger for ledere Referenceliste
3 Indledning Ved overenskomstforhandlingerne i 1997 blev parterne enige om et Nyt Lønsystem for akademikerne på hele det offentlige arbejdsmarked. Denne publikation er DP s vejledning til tillidsrepræsentanterne om, hvad der er foreningens politik i den decentrale løndannelse, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når lønnen forhandles lokalt. Samtidig er det også en håndbog i reglerne om Nyt Lønsystem, som forhåbentlig kan afklare nogle af de spørgsmål, som opstår, når man forhandler lokalt. Visse steder er teksten opdelt i FAKTA og DP MENER AT. Det er fx, hvor DP finder, at særlige forhold bør overvejes, eller hvor DP har en bestemt løn- og personalepolitisk strategi på området og der derfor er visse niveauer og kriterier, som ikke bør fraviges. Man må dog altid lokalt forsøge at skabe de bedste resultater i de konkrete lønforhandlinger. DP s tillidsrepræsentanter kan naturligvis også til enhver tid henvende sig til foreningens sekretariat for at få råd i konkrete forhandlinger. Pjecen henvender sig primært til ansatte på akademiker-/ac-overenskomst og -løn og til ansatte i det nye lønsystem. Af hensyn til sammenlignelighed og genkendelighed forhandles al løn i faste niveauer. På det (amts-)kommunale område og inden for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) forhandles der således i 31. marts 2000-niveau, og tillæg forhandles efter 1. april 2002 ekskl. pensionsbidrag (netto) 1. På statens område forhandles der i 1. oktober 1997-niveau, og tillæg forhandles efter 1. april 2000 ekskl. pension (netto). Alle løndele reguleres 1-2 gange årligt med de aftalte reguleringsprocenter. Når der nævnes niveauer for tillæg i denne vejledning, angives først det kommunale og derefter det statslige. Fx / Hvor et afsnit primært henvender sig til det kommunale område, er alene det kommunale niveau nævnt. Overenskomsten inden for H:S er meget lig den (amts-)kommunale. Det, der er nævnt for det kommunale område, er derfor i realiteten det samme for H:S. Det (amts-)kommunale område og H:S er benævnt det kommunale område. Der henvises i øvrigt til DP s lønblad "Løn, takster, honorarer", som udkommer, hver gang lønnen reguleres med de generelle stigninger. Lønbladet foreligger også på DP s hjemmeside: 1 Før 1. april 2002 er tillæg forhandlet inkl. eget pensionsbidrag (brutto) - 3 -
4 1. Lønelementer Lønnen for en overenskomstansat kan bestå af fire dele: Basisløn, kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn. Ved overenskomstforhandlingerne i 1997 blev det understreget, at det forhold, at lønsystemet består af disse elementer, også er udtryk for, at en akademiker ikke i længden kan aflønnes alene med basisløn. Det fremgår ikke direkte af AC-overenskomsterne, hvad basislønnen dækker, men i de øvrige kommunale lønsystemer (KTO s Ny Løn) er grundlønnen defineret som en aflønning for de kompetencer og erfaringer, som det kan forudsættes en nyuddannet har. Det vil være rimeligt at anvende samme udgangspunkt for AC-lønsystemets basisløn også selv om der fortsat er et anciennitetsforløb. Til sammenligning er der følgende grundlønninger for andre faggrupper i den kommunale sektor (alle tal pr. 1. april 2002): Grundløn 1. april 2002 (netto) Kandidater på AC fællesoverenskomsten 3 6, , ,50 (herunder psykolo- ger)* Tandlæger Specialtandlæger Skalatrin (garantiløn) Skalatrin , , ,42 Cand.pæd.psych. er på skoleområdet Skalatrin ,00 Socialrådgivere Socialformidlere Skalatrin 24 Skalatrin , ,75 2 Yngre læger (reservelæger)arf/h:s Trin 1(3-årigt),2(2-årigt),3 (egen OK) + tillæg fra start + minimum efter to år , ,78 Sygeplejersker (KL) Sygeplejersker (ARF) Lærere i Folkeskolen Skalatrin (anciennitetsforløb indtil 8 år) Skalatrin (anciennitetsforløb indtil 12 år) Skalatrin (garantiløn indtil 8 år) , , , , , , Se faktaboxen i afsnit 2 Stedtillæg grp.4(vi) - 4 -
5 Pædagoger Gymnasielærere Lektorer med 17 års anc. Gymnasielærere med 21 års anc. Skalatrin (garantiløn indtil 10 års ansættelse) AC basistrin 4 (i 3 år), 6 (i 2 år), herefter (00-niveau) Yderligere (00-niveau) AC basistrin , , , , ,39 Socialpædagoger Kandidater på AC fællesoverenskomstens gamle skala herunder psykologer* Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører Skalatrin (garantiløn indtil 10 års ansættelse) (00-niv) Trin 3 16 Trin 3 17 * Arkitekter, ingeniører, jurister og økonomer, magistre m.fl , , , , , ,38 De anførte lønninger er grundlønninger altså den automatiske løn, som alle i basisstillinger er sikret. Hertil kommer så i lighed med AC-lønsystemet kvalifikationstillæg/-løn, funktionstillæg/-løn og resultatløn. Dog er der for en hel del af de nævnte grupper centralt aftalte funktions- eller kvalifikationstillæg og/eller såkaldte skal-tillæg dvs. krav om, at der lokalt skal forhandles tillæg for visse kvalifikationer og funktioner. Oversigten angiver ikke de personlige overgangsordninger, der eksisterer inden for alle områderne for de personer, som var ansat på tidspunktet for indførelsen af Ny Løn. Hvis man skal sammenligne de faktiske lønninger mellem psykologer og andre grupper, er disse ordninger naturligvis interessante. Oplysningerne herom skal i givet fald indhentes lokalt. For skoleområdet henvises dog til 2.2. Skoleområdet, side 13. I staten er akademikere på fællesoverenskomsten på Nyt Lønsystem. For øvrige grupper er aftalt en rammeaftale om Nyt Lønsystem Basisløn og indplacering Basislønnen fastlægges i forbindelse med overenskomstindgåelsen og kan ikke forhandles lokalt. Det er dog i visse tilfælde muligt at aftale en højere indplacering på lønskalaen. Fx hvis psykologen har en anden og relevant uddannelse forud for sin kandidateksamen. 2 Stedtillæg grp.4(vi) - 5 -
6 Ancienniteten regnes normalt efter det antal år den pågældende efter bestået eksamen i eller uden for (amts)kommunens tjeneste - har været beskæftiget med arbejde betinget af akademisk uddannelse, herunder eventuel værnepligtstjeneste. Anciennitet afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen. Det er arbejdsgiver, der anciennitetsindplacerer medarbejderne. (Kommunalt) Hvor forholdene taler for det, kan der mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for organisationen træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. (Stat) Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag for det. Ved ansættelse på skoleområdet er det relevant at forsøge at forhandle en højere indplacering for nyuddannede cand.psych. er - navnlig hvis de har anden mellemlang relevant uddannelse før kandidateksamen. Også på hospitalsområdet kan kendskab til området fx gennem tidligere arbejde som sygeplejerske, pædagog eller lignende danne grundlag for en højere indplacering. Dans Psykolog Forening indgår af og til lokale aftaler om anden basislønindplacering. Dette sker hovedsagelig, når der ikke kan opnås enighed om tillæg for eksempelvis tidligere uddannelse. Ved en højere indplacering vil der således blive honoreret for denne kompetence i en vis periode indtil psykologen alligevel skulle være på det pågældende trin. Samme resultat kan naturligvis opnås fx ved midlertidige eller aftrappende tillæg
7 Basislønnen på statens område består af en skala på 8 trin, hvor bachelorer starter på trin 1 og slutter på trin 5, mens kandidater starter på trin 3 og slutter på trin 8. Pr. 1. april 2003 bortfalder trin 7 i basislønforløbet. Skalaen for kandidater hedder herefter trin 3-6,8. På det kommunale område består skalaen af 7 trin (3-6,8) idet trin 7 bortfaldt fra 1. april 2000, så man nu går direkte fra trin 6 til trin 8. Bachelorer starter på trin 1 og slutter på trin 5, mens kandidater starter på trin 3 og slutter på trin 8. Alle trin er et-årige. Forløbene i Ny Løn er på næste side skitseret grafisk sammen med forløbet i det gamle lønsystem. Som det fremgår, sker der en hurtigere stigning i det nye lønsystem end i det gamle, men skalaens sidste trin er lavere i det nye lønsystem. I det nye lønsystem er der sket en begrænsning i den anciennitetsbestemte lønudvikling, i og med at der nu er et kortere trinforløb. På statens område trin 3 8 (3-6,8 pr. 1. april 2003) og på det kommunale område trin 3-6,8. Slutlønnen på trin 8 er i forhold til det gamle lønsystem reduceret med ca. 10 %. Til gengæld kan der løbende optages forhandling om tillæg, uanset hvornår man er blevet ansat
8 Lønforløb i gl. og nyt lønsystem Kommuner, amter og H:S nettotal pr. 1. april , , , , , , , , , , ,00 trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 trin 5 trin 6 trin7/8 trin 8 trin 9 trin 10 trin 11 trin 12 trin 13 trin 14 trin 15 trin 16 Lønforløb i gl. og nyt lønsystem Staten nettotal pr. 1. april , , , , , , , , , , ,00 trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 trin 5 trin 6 trin 7 trin 8 trin 9 trin 10 trin 11 trin 12 trin 13 trin 14 trin 15 trin
9 1.2 Centralt aftalte tillæg Til overenskomstens basislønforløb er der knyttet centralt aftalte løntillæg, som er forhandlet og aftalt ved overenskomstforhandlingerne. De centralt aftalte tillæg for psykologer er de samme i Nyt Lønsystem og i gammel løn, idet alle de eksisterende tillæg blev videreført i det nye lønsystem ved OK97. De automatiske løntillæg for psykologer er følgende: Årligt tillæg i 00-/97-niveau - netto Autoriserede psykologer i skolevæsenet Rådighedstjeneste for psykologer ved døgninstitutioner* Støttepsykologer** Hospitalstillæg*** Rådighedstillæg i fuldmægtigstillinger (anciennitetsbestemt fra 1-14 år)**** / *pensionsgivende fra 1. april 2003 undtagen i KBH kommune. **pensionsgivende fra 1. april 2003 ***pensionsgivende fra 1. april 2003 i H:S ****ikke pensionsgivende i staten De centrale løntillæg udløses automatisk, når betingelserne er opfyldt. De nærmere vilkår for de enkelte tillæg fremgår af protokollaterne, som er optrykt sammen med overenskomsten 1, og de aktuelle satser kan ses i DP s lønblad Løn, takster og honorarer. På det statslige område er der alene automatiske tillæg inden for det såkaldte stillingsstrukturområde; de højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner, seminarer etc. Disse tillæg fremgår af DP s lønblad. For de statsansatte psykologer kan der ud over centralt aftalte tillæg (aftalt med Finansministeriet) i forbindelse med overenskomstforhandlingerne indgås aftale om tillæg inden for de enkelte ministerieområder. DP har indgået en sådan aftale for psykologer ansat i Forsvaret (Forsvarsakademiet) for deltagelse i den særlige udrykningstjeneste. Man skal være opmærksom på, at det i protokollaterne om de centralt aftalte tillæg som hovedregel er bestemt, at disse bortfalder, hvis der aftales andre individuelle tillæg. Ønsker man, at et centralt aftalt tillæg skal opretholdes, skal man altså udtrykkelig aftale det. I H:S fortsætter hospitalstillægget dog ved siden af andre lokalt aftalte tillæg fx for autorisation medmindre andet aftales. 1 AC-overenskomsten med bilag og protokollater udsendes til TR, eller kan hentes på DP s hjemmeside
10 1.3. Lokalt (decentralt) aftalte tillæg Kvalifikations- og funktionstillæg er ligesom resultatløn alle løndele, der er lokalt forhandlet enten individuelt eller for grupper. I daglig tale kaldes disse lokalt aftalte tillæg meget forskelligt som f.eks. autorisationstillæg, 1.-, 2.- eller 3.-gangstillæg, fastholdelsestillæg og supervisionstillæg. Uanset hvad tillæggene kaldes, så er det enten kvalifikationstillæg eller funktionstillæg, som forudsætter enighed ved forhandling, og de ydes ikke automatisk. DP MENER, AT: Psykologer der nærmer sig eller er på sluttrin, bør have løntillæg især da det som en del af det nye lønsystem er forudsat, at ens kvalifikationer og kompetencer løbende udvikles og udvides og dermed også kan danne grundlag for en tilsvarende lønudvikling. Hvis en arbejdsgiver ikke aktuelt vil yde tillæg, bør der, hvis psykologen ønsker det, indgås en aftale om en uddannelsesplan/udviklingsplan. Heri skal der tages stilling til, hvad psykologen skal gøre for at opnå kompetencer/kvalifikationer, der berettiger til tillæg. En psykolog bør derfor også inden for de første to-fire år af arbejdskarrieren have haft mulighed for at opnå autorisation i henhold til Psykolognævnets retningslinjer 1, med en tilsvarende mulighed for forhandling af et tillæg. Det almindelige niveau for honorering af autorisationen ved individuel aftale er et årligt pensionsgivende tillæg på / (i daglig tale 2. gangstillæg). For skoleområdet henvises dog til afsnit 2.2. Skoleområdet. 1 Se nærmere herom: Psykolognævnets hjemmeside:
11 2. Kvalifikationstillæg Psykologerne har gennem mange år haft en adgang til at få forhandlet kvalifikationstillæg til den faste overenskomstbestemte løn. I det gamle lønsystem var adgangen til at forhandle tillæg imidlertid begrænset til de første 6 måneder af ansættelsen. Herefter var det alene de forholdsvis sparsomme decentrale puljer eller lokallønspuljer, der kunne forhandles af. Lønudviklingen for den enkelte var derfor primært bestemt af den automatiske anciennitetsstigning, som lå i lønforløbet, og som for de fleste akademiske kandidater herunder psykologerne var trin 3 til 16. Som en præcisering af, hvad der kan danne grundlag for tillæg, er der på det kommunale område i Bilag 2 til overenskomsten aftalt følgende om kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg: "Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis. Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte (amts-)kommunes personalepolitik. På den enkelte arbejdsplads foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle ansatte. Dette indebærer bl.a., at der på arbejdspladsen i dialog mellem medarbejder og ledelse opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af ansatte. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsmålene gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og den ansatte arbejder på at nå de beskrevne udviklingsmål. Det aftales lokalt, hvor ofte opfølgning kan finde sted. Opfølgning skal dog finde sted mindst hvert andet år. I bilaget er det endvidere nævnt, at: aftaler om kvalifikationstillæg baseres på fx gennemført uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand, herunder efter- og videreuddannelse, opnåelse af autorisation, specialistuddannelse, beskikkelse og lignende vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg
12 På det statslige område er nogenlunde enslydende formuleringer i Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling : Ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler opstilles og følges op på konkrete skriftlige og i enighed formulerede udviklingsmål for den enkelte medarbejder. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsmålene gennemføres således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og at medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne udviklingsmål. For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejderudviklingssamtale med særlig vægt. På det statslige område indgår aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i en såkaldt Kompetencepakke. Kompetencepakken består udover ovennævnte aftale af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK), Udviklings- og omstillingsfonden, Kompetencefonden, Forstærket indsats for personaleledelse og Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet. Kvalifikationstillæg kan aftales til grupper fx bestemte stillingskategorier eller til enkeltpersoner. Dette kan også ske ved indgåelse af forhåndsaftaler. Se nærmere herom i afsnit Fejl! Ukendt argument for parameter Autorisation har siden autorisationsordningens indførelse som en offentlig ordning under Socialministeriet konsekvent anvendt autorisationen som argument i lønforhandlinger for psykologer. I det gamle lønsystem blev der i en del ansættelser aftalt tillæg for autorisationen i forbindelse med nyansættelser eller ved udmøntningen af de puljer, som foreningen opnåede. DP MENER, AT: Med bilag 2 og 3 s direkte henvisning til autorisation samt bilagets pointering af kompetenceudvikling som en væsentlig forudsætning, er det i det nye lønsystem oplagt, at autorisationen er et kriterium for tillæg. Foreningen stiller fortsat krav om, at autorisationen honoreres med / som et pensionsgivende årligt kvalifikationstillæg. Hvor der foreligger central aftale om et andet niveau (skoleområdet) vil størrelsen af autorisationstillægget afhænge af, hvilke øvrige tillæg der ydes. Se i øvrigt nærmere herom nedenfor
13 2.2. Skoleområdet Skoleområdet har som det eneste område et centralt aftalt tillæg for autorisationen. Pr. 1. april 2000 blev det gjort pensionsgivende og er således på Tillægget ydes uden forudgående forhandling, når autorisationen er opnået. Uden for skoleområdet er markedsprisen for autorisationen imidlertid på langt de fleste arbejdspladser Da der ikke er forhold, der begrunder, at autorisationen skal honoreres lavere på skoleområdet end på andre områder, er det derfor også rigtigst at hæve dette tillæg til Dette kan ske ved lokale aftaler mellem de enkelte (amts)kommuner og TR/DP. På skoleområdet er det dog andet end sammenligningen med psykologer på andre fagområder, der er relevant for lønniveauet og dermed også for honoreringen af autorisationen. Således er lønniveauet for den sammenlignelige gruppe af psykologer (cand.pæd.psyk), som forhandles af Danmarks Lærerforening, i høj grad relevant. Aflønningen af psykologer med læreruddannelse (DLF-psykologer) sker efter den kommunale skala og efter aftale mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og de kommunale arbejdsgivere. Ifølge DLF s aftale om Ny Løn honoreres autorisationen med tillæg på , men DLFpsykologerne har en højere grundløn (nemlig skallatrin 42) end AC ernes slutløn i det nye lønsystem. Skalatrin 42 svarer til AC basisløntrin 8 og et årligt nettotillæg på ( niv.). I protokollat 9 til AC-overenskomsten er nu aftalt en meget væsentlig bemærkning, der påpeger, at der på skoleområdet både er ansat cand. psych. ere og cand.pæd.psych ere, og at eventuelle forskelle i den samlede aflønning skal være sagligt begrundet i forskellige kvalifikationer og funktioner i den enkelte stilling. Bemærkningen til protokollat 9 lyder som følger: Opmærksomheden henledes på, at der på skoleområdet også er ansat psykologer aflønnet efter overenskomst indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Begge grupper er psykologer i henhold til Psykologloven og har ækvivalerende uddannelsesmæssige forudsætninger. Det må forventes, at eventuelle forskelle i den samlede aflønning skal være sagligt begrundet i forskellige kvalifikationer og funktioner i den enkelte stilling set i forhold til, at der centralt er aftalt forskellige lønmodeller
14 Der skal med andre ord være konkrete forskelle i arbejdsindholdet på PPR-området, hvis en cand. psyk er skal aflønnes lavere end cand. pæd. psyk er. Eventuelle forskelle i arbejdsindhold - og dermed aflønning - skal kunne begrundes sagligt af arbejdsgiveren/ledelsen. DP MENER AT: Der skal ydes lige løn for lige arbejde! Med protokollat 9 har DP og tillidspræsentanterne et godt udgangspunkt for lokale lønforhandlinger om lønudligning i forhold til DLF-psykologernes aflønning på løntrin 42. I dag arbejder cand. pæd. psych ere og cand. psych ere på landets PPR-kontorer med de samme opgaver. Tidligere tiders opdeling i skolepsykologer og kliniske psykologer eksisterer ikke mere (jf. Psykologlov og autorisation). Begge grupper af psykologer beskæftiger sig med hele bredden af opgaver på PPR-området. I forbindelse med ansættelse af AC-psykologer på PPR vil det være naturligt at stille krav om en aflønning på basisløntrin 8 + tillæg på (eller aflønning på tilsvarende niveau). For allerede ansatte AC-psykologer på PPR må lønkravene bl.a. afstemmes med det noget højere generelle lønniveau for DLF-psykologer med erfaring (som har tillæg, overgangsordning, m.v). AC-psykologernes aflønning må også konkret sammenlignes med lønniveauet for ansatte DLF-psykologer på PPR-arbejdspladsen. Forskellen i lønforløbene er i nedenstående tabel omregnet til pensionsgivende tillæg til ACbasislønforløbet altså det tillæg, der skal til på de forskellige trin, hvis lønnen skal svare til skalatrin 42. I kolonnen yderst til højre er der taget højde for at der lokalt er aftalt tillæg på til DPpsykologerne, mens der fortsat er et tillæg til DLF-psykologerne på for autorisationen. AC-basisløntrin Forskel i forhold til skalatrin 42 i årligt tillæg 00-niveau - netto. Hvis der er aftalt i stedet for for autorisationen, er forskellen Der er forudsat, at autorisation opnås efter to års ansættelse dvs. på trin
15 Hvis der fra starten af en ansættelse til en nyuddannet cand.psych. skal ydes samme grundløn som til en DLF-psykolog, skal der altså aftales et tillæg med ovenstående aftrappende forløb. Alternativt kan det aftales, at psykologen indplaceres på trin 8 og ydes et tillæg på Det er nemmere at administrere og giver det samme resultat. Aftalen for DLF-psykologerne samt bemærkningen til protokollat 9 kan således begrunde, at der ydes et supplerende kvalifikations- eller funktionstillæg til DP-psykologer på skoleområdet. I forbindelse med DLF-psykologernes overgang til Ny Løn pr. 1. april 2000 blev de psykologer, som var ansat på dette tidspunkt, indplaceret efter en overgangsordning. DLFpsykologernes Ny Løn adskiller sig fra AC-psykologernes Nye Lønsystem ved, at alle overgik pr. 1. april Den enkelte kunne altså ikke vælge at forblive på det gamle forløb. De psykologer, som ikke fik en lønfremgang ved et højere grundlønstrin, fik derfor et personligt overgangstillæg. Var de autoriserede fik de dog et autorisationstillæg i stedet for. Blev de først autoriseret efter overgangen, fik de først et overgangstillæg og derefter tillige et autorisationstillæg. DLF-psykologernes autorisationstillæg svarer til det tillæg, der er centralt aftalt for DP-psykologerne (31.000). Nedenfor er angivet, hvilke tillæg der er nødvendige for at matche en DLF-psykologs løn, som den (som minimum 1 ) ser ud efter overgangen den 1. april 2000, hvis psykologen ikke var autoriseret. Sammenligningen er alene i forhold til anciennitet, og der er taget udgangspunkt i en konstruktion, hvor DP-psykologen indplaceres på trin 8 uanset anciennitet. Cand.pæd.psych. er Cand.psych. er Erfaring Skalatrin samt overgangstillæg Pensionsgivende tillæg ud over basisløntrin 8 - netto 0-3 år år 43 + overgangstillæg år 45 + overgangstillæg år 46 + tillæg + overgangstillæg >10 år 47 + tillæg + overg.tillæg Nedenfor er angivet, hvilke tillæg der er nødvendige for at matche en DLF-psykologs løn, som den (som minimum) ser ud efter overgangen den 1. april 2000, hvis psykologen var autoriseret. Sammenligningen er alene i forhold til anciennitet, og der er taget udgangspunkt i en konstruktion, hvor DP-psykologen indplaceres på trin 8 uanset anciennitet. 1 Der kan i øvrigt lokalt i forbindelse med overgangen være aftalt yderligere kvalifikations- eller funktionstillæg
16 Cand.pæd.psych. er Cand.psych. er Erfaring Skalatrin samt overgangstillæg Pensionsgivende tillæg ud over basisløntrin 8 - netto 0-3 år 42 + autorisationstillæg år 43 + autorisationstillæg år 45 + autorisationstillæg år 46 + tillæg + aut.tillæg >10 år 47 + tillæg + aut.tillæg Og endelig er der angivet, hvilke tillæg der er nødvendige, hvis lønnen skal svare til en DLFpsykologs løn, som den (som minimum) så ud, hvis psykologen først på et tidspunkt efter 1. april 2000 blev autoriseret. Cand.pæd.psych. er Cand.psych. er Erfaring Skalatrin samt overgangstillæg Pensionsgivende tillæg ud over basisløntrin 8 - netto 0-3 år 42 + autorisationstillæg år 43 +tillæg + autorisationstillæg år 45 + overgangstillæg autorisationstillæg 8-9 år 46 + tillæg + overgangstillæg autorisationstillæg >10 år 47 + tillæg + overgangstillæg + autorisationstillæg DP MENER, AT: Der skal ydes lige løn for lige arbejde: AC-psykologerne i sammenlignelige stillinger og med sammenlignelige kompetencer på skoleområdet bør som minimum oppebære samme løn, som DLF-psykologerne oppebærer som overgangsordning. Lønniveauet fra overgangsordningen må også forventes fremover at blive det almindelige lønniveau. Læs i øvrigt mere om de to lønsystemer og lønforskellene i artiklen Løn som fortjent? i Psykolog Nyt nr. 15, Artiklen kan hentes på DP s hjemmeside under Job og Erhverv. Endelig skal det bemærkes, at det centralt aftalte tillæg for autorisationen er betinget af en ansættelse på skoleområdet. I de kommuner og amter, hvor opgaver på det sociale område og opgaver i relation til folkeskoleloven eller lov om specialundervisning for voksne varetages af samme psykologer, kan det være et problem, hvilket tillæg der skal ydes; et forhandlet pensionsgivende tillæg på som er det normale uden for skoleområdet eller et automatisk tillæg på Også for at undgå sådanne fortolkningsproblemer, er det mere hen
17 sigtsmæssigt at have en generel aftale om et pensionsgivende tillæg på for autorisationen uanset ansættelsesområde. Sådanne aftaler er i øvrigt indgået flere steder i landet Specialistuddannelserne Som det fremgår af bilag 2 (amter og kommuner) hhv. 3 (staten) til overenskomsterne, er også specialistuddannelse et af de kriterier, som kan danne grundlag for kvalifikationstillæg. Foreningen forhandlede også i et vist omfang tillæg til psykologer i gammelt lønsystem på baggrund af gennemført specialistuddannelse/videreuddannelse. Det, der oftest blev aftalt, var samlede kvalifikationstillæg på i alt / (for autorisation), / (for specialistuddannelse) og / (for specialistuddannelse samt supervisorgodkendelse) til det gamle skalatrinforløb. DP MENER, AT: I det nye lønsystem har det været parternes forudsætning, at der anvendes klare afgrænsninger af tillægselementerne og at der er klarhed og gennemsigtighed i de begrundelser, der ligger bag aftalerne om tillæg. Derfor er det foreningens strategi, at lønsammensætningen i en stilling, som fordrer en specialistuddannelse, eller hvor denne direkte efterspørges, bør være et tillæg ud over / tillægget for autorisationen på minimum / for specialistuddannelsen eller på /56.000, hvis der tillige er opnået supervisorgodkendelse. Da det nye lønsystem med sit kortere anciennitetsforløb og forbedrede mulighed for forhandling af tillæg prioriterer kompetencerne højere end det gamle lønsystem gjorde, er det naturligt, at specialistfunktioner og -kompetencer også tillægsmæssigt honoreres højere end tidligere. Den enkelte psykolog bør, hvor specialistuddannelsen er relevant, sikre sig, at uddannelsesforløbet aftales med og finansieres af arbejdsgiveren. Aftales sådanne forløb, er det en god idé, at TR i samme forbindelse indgår en forhåndsaftale for psykologen om, hvordan uddannelsen skal honoreres. Hvor arbejdsgiver har aftalt og betalt forløbet, er det også en indikation for, at uddannelsen er relevant, og at der er enighed herom. Hvor der ikke er krav om specialistudannelse eller supervisorgodkendelse, kan det være vanskeligere at forhandle tillæg herfor. Ofte er der enighed om, at et gennemført specialistuddannelsesforløb bør medføre tillæg, men vurderingen af, hvor højt et tillæg en sådan uddannelse skal have, kan være forskellig fra arbejdsgiver til arbejdsgiver og bør derfor aftales på forhånd
18 Hvis arbejdsgiver alene vil indgå aftale om et mindre beløb end / og /56.000, skal man finde frem til et andet tillæg og med udgangspunkt i noget andet end specialistuddannelse. Det skal undgås, at man ved at aftale lavere tillæg for uddannelsen devaluerer prisen. I stillinger, hvor der ud over specialiseringen stilles krav om eller forudsættes faglig ledelse, vil der naturligvis yderligere skulle honoreres for denne ledelse med funktionstillæg. Krav om ledelse sammen med krav om høj specialisering vil i øvrigt kunne medføre en samlet løn, som er højere end den nærmest leders løn, især hvis denne ikke er akademiker, eller hvis pågældende alene har personaleledelse som funktion Andre kvalifikationer Autorisationen og specialistuddannelserne er dokumenterbare og klart objektivt konstaterbare kvalifikationer og som sådan meget velegnede at aftale løntillæg til. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er de eneste kriterier for kvalifikationstillæg, som lokalt kan inddrages i lønforhandlinger. Som det også fremgår af bilag 2 hhv. 3, er efter- og videreuddannelse i bred forstand egnet som kriterier for kvalifikationstillæg. Således vil også andre uddannelsesforløb, som psykologer typisk følger, kunne danne grundlag for tillæg. Kursusforløb af forskellig slags, undervisningserfaring og evne til formidling, grundigt kendskab til et specielt område eller generel bred erfaring kan lige så vel medføre tillæg, hvis der ved forhandling kan opnås enighed om det. Også personlige kompetencer i øvrigt kan være kriterier for kvalifikationstillæg. DP MENER, AT: At anvendelse af personlige kompetencer som begrundelse for tillæg kan have en tendens til at være af mere subjektiv karakter, og som sådan risikerer man, at gennemsigtigheden i tillægshonoreringen mistes og dermed også tilliden til lønsystemet. Hvis personlige kompetencer honoreres via kvalifikationstillæg, bør man derfor i videst muligt omfang objektivisere kriterierne, så fx honorering af en persons samarbejdsevne beskrives uddybende med hvordan denne samarbejdsevne er relevant for stillingen, og hvordan den faktisk kommer til udtryk. De meget personlige begrundelser bør således også være de mest fyldige begrundelser Varighed og pension Kvalifikationstillæg er varige
19 Visse arbejdsgivere mener, at nogle kvalifikationer er midlertidige at nogle kvalifikationer ikke er langtidsholdbare - fx på områder hvor udviklingen går meget stærkt. DP MENER AT: Kvalifikationstillæg altid bør være varige. Kompetencer og kvalifikationer udvikles, udnyttes og vedligeholdes løbende i et samspil mellem teori og praksis. Kvalifikationstillæg er pensionsgivende, medmindre andet er aftalt ( jf. AC-overenskomstens formulering) DP MENER AT: Kvalifikationstillæg altid bør være pensionsgivende. Kvalifikationstillæg erstatter som løndel noget af den tidligere skalaløn, som altid var pensionsgivende. Det har på intet tidspunkt været parternes hensigt eller interesse at forringe den enkeltes pensionsdækning
20 2.6. Uenighed om kvalifikationstillæg Hvis der i det nye lønsystem ikke kan opnås enighed om, hvorvidt der skal ydes et kvalifikationstillæg til en ansat, eller hvor stort tillægget skal være, skal uenigheden forsøges løst ved forhandling mellem de lokale parter, hvilket ofte vil sige TR og arbejdspladsens ledelse (niveau 1). Hvis der ikke opnås enighed ved denne forhandling, kan organisationsrepræsentanter, dvs. DP s sekretariat og en konsulent fra KL/Amtsrådsforeningen/ministeriet, inddrages i de lokale forhandlinger (niveau 2). Hvis der fortsat ikke opnås enighed, kan spørgsmålet oversendes til egentlig central forhandling mellem parterne (niveau 3), hvilket normalt vil sige og KL/Amtsrådsforeningen/Finansministeriet. Den løsning, som de centrale parter måtte finde frem til, er i så fald bindende for de lokale parter. Hvis der ikke opnås enighed mellem de centrale parter, kan spørgsmålet ikke bringes videre og der ydes i givet fald ikke noget tillæg, medmindre man alligevel efterfølgende finder en løsning lokalt. Da der kun sjældent er reel mulighed for at lægge pres på forhandlingerne gennem tre-trinssystemet, vil det oftest ikke have nogen virkning at føre forhandlingerne videre. Kun hvis man mener, at en forhandling på et niveau højere kan bringe nyt til forhandlingerne eller kan give den lokale arbejdsgiver et bedre overblik over lønniveauer andre steder, kan det være en idé at føre forhandlingerne videre. Er der tale om en uenighed i forbindelse med en nyansættelse eller en væsentlig stillingsændring, er den hidtidige praksis opretholdt hvad angår DP s mulighed for at blokere stillingen. Hvis der ikke opnås enighed om ydelse af et kvalifikationstillæg til den nyansatte, så er der tale om en såkaldt interessetvist altså et område, hvor der ikke i nogen kollektiv aftale er bestemt, hvad der gælder, men hvor man derimod forhandler om det tomme rum
PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?
Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april
Læs mereLokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis
Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen
Læs mereOrganisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 1999 3.3.44 1 CIRKULÆRE OM ORGANISATIONSAFTALE FOR UNDERVISNINGSASSISTENTER VED FODTERAPEUTUDDANNELSEN Generelle
Læs mereLederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at
Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og
Læs mereAflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken
Cirkulære af 10. november 2011 Perst.nr. 059-11 PKAT nr. 0254 J.nr. 7-401-7 Cirkulære om aftale om Aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle
Læs mereCirkulære om aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken
CIR nr 9554 af 10/11/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 07-401-7 Senere ændringer til forskriften
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7. 3. Staten 11. 4. Regioner 16. 5. Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereØkonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377
Økonomiforvaltningen Sagsnr. 265048 Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april
Læs mereRammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter.
REGION NORDJYLLAND 6. februar 2009 kkd Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. Denne rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7. 3. Staten 11. 4. Regioner 16. 5. Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereGenerelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2005 Cirkulære af 20. september 2006 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter
Læs mereLUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1
LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre
Læs mereAftale vedrørende aflønning af ledere og souschefer ved institutioner, der i Københavns Kommune drives i henhold til lov om social service 94
Aftale vedrørende aflønning af ledere og souschefer ved institutioner, der i Københavns Kommune drives i henhold til lov om social service 94 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Københavns Kommune 1 Aftalen
Læs mereCirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr
Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2002 Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr. 076-03 PKAT nr. J.nr. 01-400-9 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om organisationsaftale for. Afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-centrene
FINANSMINISTERIET Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-centrene 2000 3.3.18 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til protokollat om
Læs mereKandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt
Cirkulære om organisationsaftale for Kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2002 Cirkulære
Læs mereAftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.
Side 1 af 9 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere
Læs mereAftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.
Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere
Læs mereTillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte
Cirkulære om Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte meteorologer m.fl. i Danmarks Meteorologiske Institut 2008 Cirkulære af 26. juni 2009 Perst. nr. 041-09 PKAT nr. 201 J.nr. 08-402-31 2
Læs mereGennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger
Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den
Læs mereGenerelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2008 Cirkulære af 15. september 2008 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene
Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2002 3.3.18 Indholdsfortegnelse CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...3 Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser...4
Læs mereOrganisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftalen er indgået mellem Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og FOA Fag og Arbejde.
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden 1999 1 AFTALE OM VILKÅR VED FORSØG MED NYE LØNSY- STEMER FOR LAGER- OG HANDELSARBEJDERE
Læs mereBilag 3 Lønforløb for akademikere i Kræftens Bekæmpelse i gammel lønstruktur Akademikere (kandidater) Trinforløb Kræftens Bekæmpelses grundløn (Årligt
Bilag 3 Lønforløb for akademikere i Kræftens Bekæmpelse i gammel lønstruktur Akademikere (kandidater) Trinforløb Kræftens Bekæmpelses grundløn (Årligt grundbeløb marts 2012) Akademikere i gammel lønstruktur
Læs mereAkademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse. Juni 2019
Akademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse Juni 2019 Indhold 1. En ny karrierevej for akademikere i staten 4 1.1 En ny stillingskategori
Læs mereVejledning om forhandling af vilkår for jordemødre med overbygningsuddannelse
Vejledning om forhandling af vilkår for jordemødre med overbygningsuddannelse Indhold Overenskomsternes dækningsområde ift. kandidater og andre overbygninger... 2 Kandidatuddannelser... 2 Master og ph.d.-uddannelser...
Læs mereNovember Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomstbestemmelserne er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser.
Økonomiforvaltningen November 2000 J.nr. Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Københavns Kommunalforening, Dansk Socialrådgiverforening og Forbundet af Offentligt Ansatte har aftalt fornyelse
Læs mereOpmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.
FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst
Læs mereLønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007
Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side
Læs mere2) Der afsættes en pulje på 1,4 mio.kr. til udmøntning efter nærmere aftale mellem Fængselsforbundet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
20. januar 2011 MES J.nr. Resultatet af forhandlingerne mellem Fængselsforbundet, OAO- Stat og henholdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og Finansministeriet, Personalestyrelsen om udmøntning af forliget
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter
Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3
Læs mereLØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014
LØNNINGER pr. 1. januar 2014 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter
Læs mereLØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015
LØNNINGER pr. 1. april 2015 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste mv.
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste mv. 1998 1 Cirkulære om aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer
Læs mereAftale for akademiske medarbejdere på Syddansk Erhvervsskole om løn. Endelig version 30.11.2010
Aftale for akademiske medarbejdere på Syddansk Erhvervsskole om løn. Endelig version 30.11.2010 Formål: Aftaleparterne ønsker at skabe et gennemskueligt og fleksibelt lønsystem der tilstræber, at skolen
Læs mereFORHÅNDSAFALE INDGÅET MELLEM BUPL FYN OG NYBORG KOMMUNE VEDRØRENDE NY LØN FOR AFDELINGSLEDERE OG PÆDAGOGER I UNGDOMSSKOLEREGI PR. 1.
Side 1 af 6 FORHÅNDSAFALE INDGÅET MELLEM BUPL FYN OG NYBORG KOMMUNE VEDRØRENDE NY LØN FOR AFDELINGSLEDERE OG PÆDAGOGER I UNGDOMSSKOLEREGI PR. 1. JANUAR 2007 Forhåndsaftalen gælder fra 1. januar 2007. Forhåndsaftalen
Læs mereErgoterapeuter og Fysioterapeuter
Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2004 Cirkulære af 19. februar 2004 Perst. nr. 011-04 PKAT nr. J.nr. 01-333/26-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære Bemærkninger til de
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Maskinmestre i land. Cirkulære af 7. oktober Modst.nr PKAT nr J.nr.
Cirkulære om organisationsaftale for Maskinmestre i land 2013 Cirkulære af 7. oktober 2013 Modst.nr. 045-13 PKAT nr. 054 J.nr. 12-333/10-4 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst 054 Maskinmestre
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs mereIndholdsfortegnelse. Aftale
Cirkulære om Nyt lønsystem og arbejdstid for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved centre for videregående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
Læs mere- dine rettigheder kort fortalt
Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen
Læs mereFORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.
FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Maskinmestre i land. Cirkulære af 11. september 2008 Perst. nr PKAT nr. 54 J.nr.
Cirkulære om organisationsaftale for Maskinmestre i land 2008 Cirkulære af 11. september 2008 Perst. nr. 050-08 PKAT nr. 54 J.nr. 07-333/10-1 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst 054 Maskinmestre
Læs mereFORHANDLINGSPROTOKOL. 1. Overenskomst-/aftaleperiode
Resultat af forhandlingerne mellem BUPL Forbund og HK-Privat, Akademikernes Centralorganisation, Fagligt Fælles Forbund og Dansk Socialrådgiverforening vedrørende fornyelse af den tværfaglige fællesoverenskomst
Læs mereKonsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner
DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner
Læs mereman en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.
Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne
Læs mereSocialpædagogerne Lillebælt NIS 69.01
1. Aftaleområde Gældende fra 1.4. 2015 NIS 69.01 for centerledere i Handicap Drift, Velfærdsfotvaltningen Side i af5 tidspunkt, hvor pågældende ikke længere varetager funktionen, duelle opsigelsesvarsel,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...
Læs mereKantineledere i statens tjeneste
Cirkulære om organisationsaftale for Kantineledere i statens tjeneste 2003 Cirkulære af 5. december 2003 Perst. nr. 073-03 PKAT nr. 289 J.nr. 02-333/09-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...
Læs mereRegionsdækkende forhåndsaftale
Regionsdækkende forhåndsaftale mellem Region Midtjylland og HK / Kommunal for Kontorpersonale 2007 Område Nærværende forhåndsaftale gælder for såvel medarbejdere, der ansættes ved Region Midtjylland fra
Læs mereLøn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015
Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste
Læs mereLokal løndannelse for lærere på frie skoler
Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...
Læs mereForberedelse til de lokale forhandlinger 2009
Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),
Læs mereSøndagstjeneste for hver enkelt medarbejder kan fortsat ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, med mindre der lokalt indgås aftale herom.
BF s vejledning til TR omkring vagttillæg (OK08) - Juni 2008 Fra AC-overenskomstens og tjenestemandsaftalens udsendelse ændres vagtbetalingen for aften, lørdags- og søndagsvagt og bogbustjeneste til at
Læs mereUndersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereHospitalsenheden Vest Danske Fysioterapeuter/ Ergoterapeutforeningen. Aftale om lokal løndannelse for ikke-ledende fysioterapeuter og ergoterapeuter
Dato: 5. april 2013 Journalnr: 1-13-7-18-10 Aftale om lokal løndannelse for ikke-ledende fysioterapeuter og ergoterapeuter Aftalen gælder fra 1. april 2013 og indeholder generelle bestemmelser og følgende
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det
Læs mereTillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte inspektører m.fl. i Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Cirkulære om Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte inspektører m.fl. i Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane 2008 Cirkulære af 30. november 2009 Perst.
Læs mereForhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01)
3. september2015/lbb/lra Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) Forhåndsaftalen er indgået mellem Viborg Kommune og Viborg Lærerkreds og udarbejdet med henvisning
Læs mereLokal aftale om løn efter ny AC-overenskomst for ansatte ved administrationen på Aalborg Universitet
29. marts 2010 J.nr.: Skriv journalnummer Lokal aftale om løn efter ny AC-overenskomst for ansatte ved administrationen på Aalborg Universitet Nærværende aftale er gældende for samtlige akademikere, der
Læs mereFORHÅNDSAFTALE FOR TEKNISKE DESIGNE- RE/BYGGETEKNIKERE/BAC.SCIENT.CONS. i konservering m.fl. I VEJLE AMT.
VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 02 FORHÅNDSAFTALE FOR TEKNISKE DESIGNE- RE/BYGGETEKNIKERE/BAC.SCIENT.CONS. i konservering m.fl. I VEJLE AMT. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 25.september
Læs mereAFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE
AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE INDGÅET MELLEM HELSINGØR KOMMUNE, HELSINGØR LÆRERFORENING (HLF) OG LANDSFORBUNDET AF VOKSEN- OG UNGDOMSUNDERVISERE (LVU)
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Sygeplejersker m.fl. i Dansk Røde Kors Asylafdeling og Beredskabsstyrelsens asylcentre
Cirkulære om organisationsaftale for Sygeplejersker m.fl. i Dansk Røde Kors Asylafdeling og Beredskabsstyrelsens asylcentre 2002 2.4.13 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 3 Bemærkninger til organisationsaftalens
Læs mereBilprøveassistenter i Statens Bilinspektion
Cirkulære om organisationsaftale for Bilprøveassistenter i Statens Bilinspektion 2002 Cirkulære af 24. november 2003 Perst.nr. 078-03 PKAT nr. 233 J.nr. 01-333/03-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære Bemærkninger
Læs mereAfdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene
Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2005 Cirkulære af 12. december 2005 Perst. nr. 066-05 PKAT nr. 0074 J.nr. 04-333/02-25 Indholdsfortegnelse
Læs mereNyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT)
Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) 2008 Cirkulære af 6. april
Læs mereLønvejledning og løntabeller. Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner
Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner Lønniveau pr. 1. oktober 2018 Gældende indtil 31.3.2019 Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker ansat i regioner
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Maskinmestre i land. Cirkulære af 30. juni 2006 Perst. nr PKAT nr. 54 J.nr.
Cirkulære om organisationsaftale for Maskinmestre i land 2005 Cirkulære af 30. juni 2006 Perst. nr. 041-06 PKAT nr. 54 J.nr. 04-333/10-2 Dataark PKAT med specifikation 054 Fællesoverenskomst Fællesoverenskomst
Læs mereUdover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:
Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem
Læs mereAd. Lønstigninger Medlemmernes tilbagemeldinger viser klart at DP skal stille krav om reallønssikring. Kravet er kort og godt:
Bestyrelsen har efter indstilling fra foreningens Løn- og Stillingsstruktur Udvalg godkendt Dansk Psykolog Forenings forslag til krav til de offentlige arbejdsgiver. Forslagene sendes nu over til Akademikerne
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereSkatteministeriets lønpolitik
Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,
Læs mereFuldmægtige m.fl. (DTS) i ToldSkat
Cirkulære om organisationsaftale for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i ToldSkat 2005 Cirkulære af 5. januar 2006 Perst. nr. 001-06 PKAT nr. 257 J.nr. 04-333/31-30 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mere3. Kommuner 15. 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19. 6. Timelønnet undervisning, takster, honorarer, dagpenge mv.
1. oktober 2013 Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Staten 7 2. Regioner 12 3. Kommuner 15 4. Kompetenceudvikling for psykologer 18 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19 6. Timelønnet
Læs mereSTYR PÅ LØNNEN. på erhvervsgymnasier
STYR PÅ LØNNEN på erhvervsgymnasier FORORD Gymnasielærere skal uanset om de arbejder på eux, hf, hhx, htx eller stx have lokalt aftalte tillæg som et supplement til den centralt aftalte løn. Sådan som
Læs mereTjenestemandsansatte kontormedarbejdere ved Danmarks Domstole
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for Tjenestemandsansatte kontormedarbejdere ved Danmarks Domstole 2019 Cirkulære af 23. maj 2019 Modst. nr. 026-19 J.nr. 2018-4926 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle
Læs mere3. Kommuner 15. 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19. 6. Timelønnet undervisning, takster, honorarer, dagpenge mv.
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Staten 7 2. Regioner 12 3. Kommuner 15 4. Kompetenceudvikling for psykologer 18 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereDM dansk magisterforening. rådighedstillæg. DM s vejledning om. til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner. dm.dk
1 DM s vejledning om til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner dm.dk 2 DM ere har ret til Siden 2008 har DM ere haft ret til. Det var en principiel sejr for DM, da retten til blev udvidet til også
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Timelønnet undervisning, takster, honorarer, dagpenge mv. 22
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereNyt lønsystem for tjenestemandsansatte luftfartsteknikere i Naviair
Cirkulære om Nyt lønsystem for tjenestemandsansatte luftfartsteknikere i Naviair 2008 Cirkulære af 10. marts 2009 Perst. nr. 015-09 PKAT nr. 201 J.nr. 07-402-16 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle
Læs mere3. Kommuner 15. 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19. 6. Timelønnet undervisning, takster, honorarer, dagpenge mv.
1. januar 2014 Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Staten 7 2. Regioner 12 3. Kommuner 15 4. Kompetenceudvikling for psykologer 18 5. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 19 6. Timelønnet
Læs mereFORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM:
FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA, BROMMEPARKEN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien
Læs mereFORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT.
VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 99 FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 11. november 1999 og den 13. december 1999 mellem Konstruktørforeningen
Læs mereOrganisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.
2011 Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt
Læs mereVisse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde).
Cirkulære om organisationsaftale for Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). Foreløbig 2008 Cirkulære af 30. juni 2008 Perst. nr. 027-08 PKAT nr.
Læs meretat meddelelse J. nr. 5.1./
tat meddelelse 15.06.04 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Teknisk vejledning om indgåelse af lokale aftaler på det statslige forhandlingsområde SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) har den
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mere1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv Staten Regioner Kommuner 19
Indholdsfortegnelse 0. Forord 5 1. Arbejdstid, arbejdstidens placering, rådighedstillæg mv. 7 2. Kompetenceudvikling for psykologer 9 3. Staten 11 4. Regioner 16 5. Kommuner 19 6. Timelønnet undervisning,
Læs mereNotat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere
Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for
Læs mereLønpolitik for præster 2015
Lønpolitik for præster 2015 HADERSLEV STIFT Revideret oktober 2017 Haderslev Stifts lønpolitik 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 3 2. Lønpolitiske mål s. 3 3. Dækningsområde og lønsystemer s.
Læs mereTjenestemandsansatte meteorologer m.fl. i Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Cirkulære om tillæg til og nyt lønsystem for Tjenestemandsansatte meteorologer m.fl. i Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 2019 Cirkulære af 22. maj 2019 Modst. nr. 025-19 PKAT nr. 201 J.nr. 2018-3945
Læs mere