EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET EFFEKTIVITET I ANNONCE DEN OFFENTLIGE SEKTOR OKTOBER 2007 Når moderne forretningsprincipper møder offentlige målsætninger Effektivitet, digitalisering, lean og udlicitering der er mange populære betegnelser. Disse har for længst fundet vej ind i den offentlige sektor. Men anvendelsen af deres indhold på politiske målsætninger kan være vanskelig. Denne avis bringer forskellige bud på, hvordan dette kan lade sig gøre, bl.a. leder af Lars Goldschmidt på side 2. Mange skjulte ressourcer i det offentlige Lars Kolind slår til lyd for bedre udnyttelse af de ressourcer, som ligger gemt blandt både ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Mere uddannelse, bedre ledelsesværktøjer og mere informationsteknologi er ifølge Lars Kolind vejen frem til bedre udnyttelse af det offentliges ressourcer. Side 6 Lean i Integrationsministeriet Udlændingestyrelsen har haft succes med indførelsen af leanstrategien, som allerede har medført kortere sagsbehandlingstider i forbindelse med familiesammenføringer. Departementschef Claes Nilas forventer, at succesen kan gentages i selve departementet, hvor man allerede er i fuld gang med en omstrukturering af arbejdsopgaver og kompetencer. Side 7 Indkøb i det offentlige En revidering af indkøbsmodeller i det offentlige startede i Finansministeriet for et par år siden og er nu efterhånden på vej ud i alle kroge af den offentlige sektor. Besparelser på op til 70 % taler deres eget tydelige sprog, men implementering kræver accept fra de implicerede parter, lige som man skal passe på med at give visse leverandører monopol-magt på lang sigt. Side Store it-ambitioner i sundhedssektoren Trods megen offentlig kritik er Danmark langt fremme med it på sundhedsområdet. Nu forventer man i Sundhedsstyrelsen, at næste skridt vil blive taget, da alle store aktører på området er engagerede i samarbejdet under den nye organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD). Side 16 Vi er langt med EPJ Danmark har dobbelt så mange elektroniske meddelelser i sundhedssektoren per indbygger som verdens næstmest digitaliserede land Sverige. Både forskere og producenter ser lyst på fremtiden for elektroniske patientjournaler, men der er et stykke vej endnu, bl.a. fordi regionerne stadig er unge organisationer. Side ANNONCE ANNONCE Lad os hjælpe med dit OPP projekt... Vi har konkret erfaring med udbud af OPP projekter, herunder: OPP forundersøgelser projektledelse og implementering af OPP i udbudsdokumenter udarbejdelse af modeller for tilbud og betaling håndtering af udbudsproces, herunder konkurrencepræget dialog finansiel gennemgang af tilbud For mere information, klik ind på VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN OKTOBER 2007

2 2 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Kvalitet i den offentlige sektor en satsning på den gode vilje Fra alle sider af det politiske spektrum er der et enormt fokus på øget kvalitet i den offentlige sektor. Det er godt, for det er der behov for. Hvad der er mindre godt er, at der ikke bliver sat ord på, præcis hvad det er vi forventer, at den offentlige sektor skal levere, og hvordan det kan lade sig gøre. Ikke fordi det er ord, der mangler. Politikerne falder over hinanden for at tale om flere og bedre velfærdsydelser og bedre vilkår for de ansatte. En retorik som er med til, at der opbygges voldsomme forventninger til, hvad den offentlige sektor kan levere. Den offentlige sektors betingelser for at imødekomme disse forventninger er vanskelige af en række årsager. Den offentlige service skal de fleste steder ikke ændres fra dårlig til god, men fra god til bedre og mere, og store dele af den offentlige sektor løber allerede i dag meget stærkt for at levere den nuværende service. Fremover vil der være færre hænder i det offentlige uanset alle intentioner om det modsatte, den demografiske udvikling vil være næsten umulig at imødegå. Væsentlige dele af den offentlige servicesektor er præget af ledelsesuvante organisationer og ledere, og der er i mange sammenhænge skabt mistillid mellem borgere, politikere og de offentlige servicevirksomheder. Dermed ikke sagt, at der ikke kan produceres mere service af bedre kvalitet i den offentlige sektor. Og kvalitetsreformen griber faktisk fat i en del relevante tiltag, herunder lederudvikling, medarbejderuddannelse, opblødning af stive faggrænser og bedre rammevilkår, herunder fokus på den forfaldende bygningsmasse. Men den giver ikke incitamenter til at udnytte disse muligheder. Der er hverken gulerod eller stok. Derved afhænger den offentlige sektors øgede kvalitet af, at de ansatte af deres egen gode vilje og efter bedste evne producerer mere kvalitet. Det stiller krav til, at de offentlige ledere af egen drift identificerer muligheder for at skabe mere kvalitet med de ressourcer, de har til rådighed, og samtidig magter at motivere medarbejderne til at udnytte disse muligheder. Det kræver nye ledelseskompetencer, som reelt kan hjælpe dem med at løfte denne opgave. Det er ikke nok at sige mere og bedre ledelse, fordi den ledelsesopgave, den enkelte leder står over for, fuldstændig afhænger af hvilke medarbejdere der er tale om, og hvilken service der skal leveres. En gruppeleder i hjemmeplejen har en afgørende anden opgave end den ledende overlæge på et hospital, som igen skal kunne lede på en anden måde end skolelederen i en folkeskole. Der er således tre nødvendige forudsætninger for at kvalitetsreformen kan blive en succes. Kapløbet mellem politikerne om at give flere og mere urealistiske løfter om kvalitetsløft må stoppe. Der skal skabes flere positive incitamenter for at ledere og medarbejdere skal gøre kvalitetsreformens mål til deres egne. Og der skal udvikles uddannelsestilbud til ledere og medarbejdere, som passer til de konkrete ledelses- og kvalitetsudviklingsopgaver, de står med. Der er nok at tage fat på. Lars Goldschmidt, adm. dir. Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Temaavisen Effektivitet i den offentlige sektor har til formål at give læseren et indblik i væsentlige emner inden for dette område, herunder bl.a. offentlig ledelse, offentligt indkøb, sundhedssektoren samt offentligt privat samarbejde. Denne 1. udgave af avisen er udarbejdet i samarbejde med relevante eksperter, professorer samt andre interessenter. Mediaplanet takker alle de deltagende for et godt samarbejde. Anders Bjørk Nielsen Projektleder, Mediaplanet Indhold: Offentlige reformer har til formål at effektivisere side 4 Verdens bedste it-nation side 5 Det offentlige overtager private ledelses- og forretningsprincipper side 5 Medarbejderudvikling og teknologi kan frigive store offentlige ressourcer side 6 Lean på Slotsholmen side 7 Grundlæggende forskellige arbejdsbetingelser side 8 Offentlige virksomheder i front med digitalisering side 8-10 Danmark i front med offentlig internetmarkedsplads side 10 Godt begyndt, men langt fra fuldendt side 11 Fælles standarder og harmonisering afgørende i regionerne side 14 Kommunerne skal fokusere mere på processer side Ny ejerstruktur effektiviserer offentlige forsyningsselskaber side 15 Store IT-ambitioner i sundhedssektoren side 16 Ekspertpanel side 17 Elektroniske patientjournaler tilbage på sporet side 18 Afklaring og arbejdsro essentielt for EPJ-implementering side 20 Sundhedsdirektører frygter overophedning på hospitalerne side 21 OPP - Fremtidens partnerskab side 22 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Anders Bjørk Nielsen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: Jens Kisker,Michael Fahlgren og Glen Mikkelsen Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen oktober Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. DIREKTØR TIL KONCERNSERVICE Vil du stå i spidsen for en virksomhed i rivende udvikling, og have afgørende indflydelse på serviceniveauet hos én af Danmarks største arbejdspladser? Se mere på under ledige stillinger

3 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 3 Mange udfordringer i den offentlige sektor Den offentlige sektor står over for mange spændende udfordringer ikke mindst på det administrative område. Finansministeriet har således meldt ud med nye tiltag angående den digitale forvaltning og en yderligere udbygning af de administrative fællesskaber inden for staten. Kommuner og regioner bliver mødt med skrappe krav til effektivisering af den offentlige administration ofte er effektiviteten og dermed besparelsen indregnet i tilskuddet fra staten på forhånd! Med et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor byder private virksomheder ind til løsning af de administrative opgaver i staten, regionerne og kommunerne. Det gælder også Multidata, der er hovedleverandør af løn- og HR-ydelser i Skandinavien og specifikt til 1,3 mio. lønmodtagere, fordelt på ca virksomheder i Danmark. Det handler om effektivisering Multidata s vision er at skabe den fornødne plads til, at en organisation kan fokusere på sine kerneområder. For den offentlige sektor handler det om at bevare et effektivt apparat, som sikrer borgerne en høj kvalitet i den service, den leverer. Helt konkret kan vi gå ind og tilbyde en løsningsorienteret model, fortæller Søren Lindholm Hansen, salgs- og marketingsdirektør hos Multidata og fortsætter: Det handler her, for den offentlige sektor, om at finde ud af, hvor dens største udfordringer ligger, og hvordan man løser dem. I det her tilfælde er udfordringen, at borgerne efterlyser mere og bedre service, og spørgsmålet er så, hvordan man kan levere den mest tilfredsstillende. Her udfylder Multidata to vigtige funktioner. Dels hjælper de til med at identificere hvilke ressourcer virksomheden har, hvordan de udnyttes, og hvordan de bedst kan optimeres, og dels leder den konsultative ydelse så over i hvilke konkrete værktøjer, der bør anvendes på løn- og HR-området. Det handler om at være meget bevidst og fordomsfri om løsningen af de administrative opgaver, fortæller Søren Lindholm Hansen. At få foretaget en grundig analyse og kigge på de enkelte arbejdsprocesser for de enkelte medarbejdere og på tværs i organisationen. Overordnet handler det som arbejdsplads om at gøre sig sine værdier klart og så ud fra det arbejde med de rigtige værktøjer. Digitalisering med work-flow Staten har via Den Digitale Taskforce i Finansministeriet meldt ud med et katalog med udviklingsprojekter, der omfatter sikring af rammebetingelser for digitaliseringsprocessen samt igangsætte tværgående samarbejder på centrale områder for omstillingsprocessen de såkaldte servicefællesskaber. Interessen går primært i retning af at sætte strøm til de administrative processer ved at udvikle work-flows, dvs. automatisere manuelle processer, hvor bl.a. papirgange bliver forandret til elektroniske processer - frem for at bære papiret rundt i organisationen. Multidata følger dette arbejde med stor interesse og vil byde ind på de udbudte EU-udbud for at deltage i effektivisering af den offentlige sektor. Multidata har således arbejdet med en enkelt offentlig kunde, nemlig Kirkeministeriet og lønberegning og -betaling til ca medarbejdere i Folkekirken i mere end 10 år. På det seneste har vi sammen med vores samarbejdspartner INIT A/S vundet et EU-udbud om udbetaling af løn til ca medarbejdere samt er midt i en proces med Økonomistyrelsen om udarbejdelse af en vision for den fremtidige udvikling af Statens Lønsystem (SLS) siger Søren Lindholm Hansen. Vi er klar til meget konkret at bruge vores viden om løn- og HR-systemer til også at omfatte offentlige institutioner og vil derfor deltage i relevante EU-udbud, afslutter Søren Lindholm Hansen. Fremtidssikret lønløsning til DSB DSB valgte INIT og Multidata s lønsystem i SAP, fordi det var den løsning med de færreste udviklingspunkter i forhold til vores krav. Det giver os en vedligeholdelsesmæssig sikkerhed fremover, at mange af vores krav er en del af en standardløsning, som kan opgraderes. Det strategiske samarbejde mellem Multidata og INIT passede samtidig til de krav, vi stillede til en implementeringsleverandør, så vi også har fået leverancesikkerhed i implementeringsprojektet og i den fremtidige drift. Chefkonsulent Bent Møllvang Larsen Lønansvarlig hos DSB Koncernen Multidata-Bluegarden - Skandinaviens største udbyder af løn og HR services 630 medarbejdere fordelt i Norge, Sverige og Danmark Omsætning på 900 mio. DKK i års erfaring i markedet Kundebase på virksomheder 20 % markedsandel i Skandinavien 2,3 millioner lønmodtagere i Skandinavien får udbetalt løn af Multidata-Bluegarden De danske pengeinstitutter er ejer af koncernen Se mere om vores ydelser på eller ring til salgsafdelingen på tlf

4 4 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Offentlige reformer har til formål at effektivisere Der er fokus på effektivisering af den offentlige sektor, og det er et af nøgleordene i de seneste års store reformer fra Strukturreform til Kvalitetsreform. Ledelse, it og digitalisering er nogle af midlerne til at opnå den eftertragtede effektiviseringsgevinst. AF JENS KISKER, INPUBLIC Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Det skorter ikke på ambitiøse mål i regeringens strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor fra 2007 til Målene og de seneste års mange reformer sætter både ledelsen og medarbejderne under pres for at sikre, at målene opfyldes og effektiviseringsgevinsterne høstes. Kritiske røster taler om ledelsesefterslæb i den offentlige sektor, mens andre hævder, at den øgede fokus på sektoren medfører en udvikling på de pågældende områder. Reformbølgen og de medfølgende effektiviseringsbestræbelser medfører en øget aktivitet i den offentlige sektor. De bliver holdt til ilden, og der er meget fokus på ledelse i den forbindelse, og derfor sker der meget på området, siger Carsten Greve, professor ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School (CBS). Han tilføjer, at grundvilkåret effektivisering kan spores i alle de seneste års reformer. Det gælder både strukturreformen, politi-og domstolsreformen og den digitale taskforce, som man har sat ind i forbindelse med digitaliseringsbestræbelserne. Fokus på ledelse i det offentlige Carsten Greve mener, at der er effektiviseringer at hente på de forskellige reformer og medfølgende fokus på sektoren. Det gælder både på kort og langt sigt. Den kortsigtede effektiviseringsgevinst ligger i, at man får frigjort ressourcer, for eksempel i forbindelse med indkøbsordninger. Desuden er der en mere langsigtet gevinst i form af en øget omstillingsparathed i organisationen, når man skal tilpasse sig for eksempel globaliseringens udfordringer, vurderer han. Ligeledes mener Carsten Greve, at de offentlige ledere faktisk allerede er meget forandringsparate, hvad man blandt andet kan se af, at man flere steder har indført private metoder som lean og kontraktstyring i det offentlige. I 2005 lancerede man et kodeks for god offentlig topledelse, som indikerer, at ledelse er på dagsordenen, fremhæver Carsten Greve og tilføjer, at de forskellige reformer i sig selv er afhængig af god ledelse: Ledelsen skal binde effektiviseringsbestræbelserne sammen, lige som det er nødvendigt at sørge for medarbejderudvikling. Det gælder både muligheden for spændende arbejdsopgaver og at sikre job- og karrieremuligheder, som er mere dynamiske. I dag har man fået mere smidige karrieresystemer i det offentlige. Et af tegnene på, at medarbejderne bliver tænkt som en ressource, som skaber innovation i det offentlige er ifølge Carsten Greve, at regeringen i forbindelse med kvalitetsreformen inviterede fagbevægelsen med i arbejdet. Store forventninger til it-løsninger Den særlige del af effektiviseringen, der går specifikt på de tekniske løsninger, særligt i form af it-udvikling, har ligeledes en konkret effekt, som både inddrager borgerne og åbner op for nye måder at samarbejde på. Koordinering af it-systemer øger muligheden for samarbejde og mulighed for at tænke på tværs af for eksempel ministerier og andre offentlige myndigheder. Det giver en meget større fleksibilitet i det offentlige system. Desuden giver selve indkøbsdelen ligeledes stordriftsfordele med kontante gevinster. En udvikling, der understøttes af de større enheder i både kommuner og regioner, forklarer Carsten Greve. It i alle dele af den offentlige sektor It-udviklingen er netop et af de områder, der er knyttet størst forventning til. I en kommende bog af Carsten Greve, Holger Højlund og Dorthe Pedersen med titlen Genopfindelsen af den offentlige sektor ledelsesudfordringer i reformernes tegn, skriver Kim Viborg Andersen, professor ved Institut for Informatik på CBS, netop en artikel specifikt om digitalisering. Heri retter han fokus mod den enorme berøringsangst over for området hos både medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Den store udfordring for at bringe digitaliseringen videre er, ifølge Kim Viborg Andersen, at nedbryde denne berøringsangst og bringe ledelsen og it mere i samspil. En del af udviklingen hænger ligeledes tæt sammen med en ændret måde at håndtere og tænke it-løsninger i offentligt regi. Fra at være en opgave tilknyttet udviklings- og driftsoperatørerne, registrene og lovgivningen, som har drevet udviklingen indtil nu, bliver det i fremtiden en opgave, som skal drives af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. De skal i højere grad tænke over strategier for, hvordan de digitale ydelser skal drives, og hvad succeskriterierne for gode ydelser på nettet er, og hvordan det måles. Endelig er der i strukturreformen, ifølge Kim Viborg Andersen, en indirekte forventning om, at it bliver en del af alle lederfunktioner. KONFERENCE og WORKSHOP København den oktober 2007 Elektronisk dokumenthåndtering videndeling og processtyring Implementering og fortsat bedre udnyttelse Retningslinjer for taksonomien Enterprise Content Management når ESDH er mere end en isoleret og intern proces IT-sikkerhed & Katastrofeplanlægning Optimering af arbejdsgange og rutiner Lean og IT hånd i hånd Forandringsledelse og IT målstyring og eksekvering DELTAG OGSÅ I WORKSHOPPEN OM: Projektledelse fokus på styring af processer PARTNERE: HØR BL.A. TALERE FRA: Økonomi- og Erhvervsministeriet DONG Energy SKAT Miljøstyrelsen Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmidt Falck IT Frederiksberg Kommune Læs mere og tilmeld dig på Benyt tilmeldingskode: BØRSEN

5 ANNONCEINDSTIK Verdens bedste it-nation? Danmark topper World Economic Forums liste over verdens bedste it-nationer. Men de offentlige organisationer skal tilpasses for at få hele gevinsten af digitaliseringen. It- og Telestyrelsen er i fuld gang med nye initiativer. EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 5 Det offentlige overtager private ledelses- og forretningsprincipper En større del af den offentlige sektor tager efterhånden ledelsesog forretningsprincipper fra det private erhvervsliv til sig, og erfaringerne er positive. AF JENS KISKER, INPUBLIC AF JENS KISKER, INPUBLIC Den offentlige målsætning er klar. Der skal effektiviseres, og en stor del af den effektivisering skal komme fra den igangværende digitalisering af den offentlige sektor. Det drejer sig både om kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, og om det offentliges interne forretningsgang og indkøb. Optimering af arbejdsprocesser og adfærdsændring Men én side af sagen er de tekniske muligheder, en anden er arbejdsprocesser: Ofte sker der det, at når man har implementeret et it-projekt, så kører man bare videre med de gamle arbejdsprocesser. For at høste gevinsterne af it kræver det nye optimerede arbejdsprocesser, klare mål for gevinsterne, og frem for alt at man benhårdt følger op på, at gevinsterne realiseres i hele investeringens levetid, forklarer Jimmy Kevin Pedersen, partner og ansvarlig for Digital forvaltning hos konsulentfirmaet Muusmann. Desuden ligger der en særlig udfordring i selve adfærden i organisationen. Jeg ved i hvert fald fra Københavns Kommune, at der er en opgave i at få medarbejderne til at købe ind via et fælles indkøbssystem. Det kræver en adfærdsændring og et incitament for at få alle med, siger Jimmy Kevin Pedersen. Nogle af de samme overvejelser gør sig gældende i forbindelse med kommunikationen mellem borgerne og det offentlige. Den store udfordring er at få borgerne til at bruge det offentliges tilbud om selvbetjening på nettet. Selvbetjeningsløsningerne skal være enkle og brugervenlige. Det ser man for eksempel med billetkøb hos DSB og flyselskaberne, som virkelige bruges af kunderne, siger Jimmy Kevin Pedersen.... vi skal have struktur på initiativerne, sikre den digitale infrastruktur og øge itfærdighederne... Nye initiativer Men udviklingen er allerede i fuld gang, siger Jørgen Abild Andersen, direktør i It- og Telestyrelsen. Vi skal have struktur på initiativerne, sikre den digitale infrastruktur, øge it-færdighederne og endelig sørge for de forskellige sikkerhedsaspekter. Når disse betingelser er opfyldt, skal der naturligvis være et ordentligt indhold, siger han. Jørgen Abild Andersen fremhæver borgerportalen, Borger.dk, som netop har vundet en europæisk pris for indhold og brugervenlighed. Borger.dk er kommet flot fra start, og ministeren satser på, at alle danskere skal have adgang til bredbånd i Desuden bliver en række åbne standarder obligatoriske for nye it-systemer at følge i det offentlige fra 1. januar. De skal sikre, at de offentlige systemer i stat, regioner og kommuner kan spille sammen. På sigt vil effekten af det blive enorm, forudser Jørgen Abild Andersen. I de seneste fem-seks år har der været en positiv bevægelse i både ledelses- og projekttilgang. Særligt strukturreformensperioden har medført mange ressourcer til opkvalificering og udvidelse af de humane ressourcer siger Claus Hvashøj Jørgensen, projektchef hos Cowi A/S. Det private erhvervsliv kender alt til nye managementstrategier, som dukker op med jævne mellemrum, men nogle af disse ender desuden i den offentlige sektor, hvor man har gavn af de private tilgange til ledelse og drift. Erhvervsleder, bestyrelsesformand og forfatter mm., Lars Kolind, er af den opfattelse, at det offentlige stadig har meget at lære af det private, men noget er der sket de seneste år. Et af de redskaber, der har vundet stort indpas i den offentlige sektor, er projektstyring. Den operationelle tilgang har været en succes i det offentlige. Projekttilgangen er effektiv med dens fokus på, hvor man vil hen og beskrivelse af organisationen og løsningerne, siger Claus Hvashøj Jørgensen, projektchef for økonomi og management hos Cowi A/S. Han påpeger, at det ikke er alle områder inden for den offentlige sektor, der egner sig til lige netop denne tilgang. Ikke alle emner og arbejdsgange egner sig til dette, da de er lidt for flydende. Det gælder blandt andet pleje- og socialsektoren, hvor man har et løbende ansvar for menneskers velfærd, siger Claus Hvashøj Jørgensen og tilføjer, at kæden typisk hopper af, når man bruger projektmetoden, men ikke er spids nok på rammerne og mangler et udgangspunkt og succeskriterium. Men det er ikke kun et offentligt problem. Barrierer i det offentlige Projekttilgangen er dog ikke den eneste metode, der er overført fra det private erhvervsliv, hvor man også, ifølge Claus Hvashøj Jørgensen, med succes benytter sig af empowerment. Dette bruges i forbindelse med at opkvalificere medarbejdere og skaffe ressourcer ved at få folk til at handle mere selvstændigt. Der er dog ingen tvivl om, at der findes større barrierer i det offentlige i forhold til empowerment-tankegangen i form af den hierarkiske struktur i et departement eller en forvaltning, mener Claus Hvashøj Jørgensen. Det er, ifølge ham, lettere for politikere at agere i en pyramidestruktur med central indgang, hvor man derfor ikke hele tiden skal interagere med flere interfaces, som man skal i en fladere og decentral struktur, som knytter sig til empowerment tilgangen. Positiv bevægelse De seneste års reformer og fokus på effektivisering i det offentlige har dog rykket ved nogle af de traditionelle strukturer i den offentlige forvaltning. Overordnet set synes jeg, at de gør det flot i den offentlige sektor. I de seneste fem-seks år har der været en positiv bevægelse i både ledelses- og projekttilgang. Særligt strukturreformensperioden har medført mange ressourcer til opkvalificering og udvidelse af de humane ressourcer slutter Claus Hvashøj Jørgensen. International rådgiver til Finanstilsynet Du skal arbejde i vores internationale sektion. Sektionens vigtigste opgaver er at varetage de danske interesser i forbindelse med EU-reguleringen af banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforeninger samt værdipapir- og børsmarkederne. Din profil Du er udadvendt og ser forhandlinger som en udfordring Rejser gerne Du har interesse for at arbejde med internationale problemstillinger på det finansielle område Du har gode sprogkundskaber Du kan arbejde selvstændigt og i projekter Du kan arbejde med både juridiske og økonomiske problemstillinger Det er en fordel, hvis du har erfaring fra deltagelse i internationale møder. Vi tilbyder Deltagelse i internationale forhandlinger Ministerbetjening - bl.a. i forbindelse med EU-ministermøder Fastlæggelse af de danske forhandlingsmandater på det finansielle område Departements- og direktionsbetjening Koordination af tilsynets internationale arbejde Tværgående projekter både i Finanstilsynet og i Økonomi- og Erhvervsministeriet Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer, herunder relevant erhvervserfaring. Vil du vide mere? Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Kristian Vie Madsen ( ) eller personalekonsulent Gitte Klint Axelsen ( ). Vi glæder os til at modtage din ansøgning nu eller senest fredag den 19. oktober 2007, kl Ansøgning bilagt eksamenspapirer og/eller andre relevante papirer sendes til eller Finanstilsynet, Gl. Kongevej 74 A, 1850 Frederiksberg C (mrk. ansøgningen OEKO). I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Finanstilsynet har ca. 200 ansatte og er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Stillingen er omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets turnusordning. Finanstilsynet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge på stillingen. Nyuddannede kandidater vil kunne komme i betragtning. Du kan læse mere om Finanstilsynet på

6 6 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Medarbejderudvikling og teknologi kan frigive store offentlige ressourcer I den offentlige sektor ligger der store skjulte ressourcer gemt i dygtige medarbejdere, som simpelthen ikke har den rigtige ledelse. AF MICHAEL FAHLGREN, DANISH TECHNICAL PRESS Gennem de seneste år har den offentlige sektor på mange punkter nærmet sig den private. Det gælder eksempelvis tilgangen til effektivisering, hvor de anvendte måle- og effektiviseringsværktøjer i høj grad begynder at ligne hinanden. Offentlig og privat virksomhed minder mere og mere om hinanden. Hvor privat virksomhed tidligere fokuserede på at få produceret mest muligt billigst muligt, handler det i dag om at skabe værdi for kunder, som er meget forskellige og har meget forskellige behov, og hvor der skal tages mange forskellige hensyn; eksempelvis miljømæssige og sociale. Disse faktorer er også i fokus hos offentlige organisationer, og dermed bliver forskellen på offentlig og privat virksomhed meget lille, indleder Lars Kolind, bestyrelsesformand for Kolind A/S, vores interview. Savner moderne ledelsesprincipper Ifølge Lars Kolind mangler mange offentlige ledere den uddannelse, og de værktøjer, som moderne private ledere er begunstiget med. Samtidig ledes offentlige virksomheder efter forældede ledelsesprincipper, hvor den enkelte medarbejder overvåges i alt for høj grad og ganske overflødigt. Det vigtige i moderne ledelse er, at man giver medarbejderne en retning, en vision, eller en opgave at løse. At man giver dem de nødvendige rammer, for til gengæld at give dem frihed til at løse opgaven bedst muligt. Sådan har man længe arbejdet i den private sektor, og sådan kommer man også til at arbejde i den offentlige sektor, uddyber han. Anvend ikke forældede metoder Med forsigtighed kan man udmærket overføre nogle af de effektiviseringsværktøjer, som f.eks. Lean, der i dag med stor succes anvendes i det private erhvervsliv, til den offentlige sektor. Blot skal man forsøge at undgå et af de mest iøjnefaldende problemer implementering af forældede principper og værktøjer. De metoder og fremgangsmåder, der var gode i den private sektor for 20 år siden, vinder nu efterhånden og gradvist indpas i den offentlige sektor, samtidig med at tiden egentlig er løbet fra dem, forklarer Lars Kolind. Det handler om mennesker men teknologi kan hjælpe Anvendt rigtigt vil selv relativt enkle teknologiske hjælpemidler være i stand til at frigive tid og menneskelige ressourcer i den offentlige sektor, og dermed give den enkelte medarbejder mere tid til at udføre sine opgaver. Teknologiske hjælpemidler til f.eks. automatisk dataopsamling og indrapportering kan medvirke til at reducere den uproduktive tid, altså bureaukrati-tiden. Men man skal være meget forsigtig med at tro at teknologi er det vigtigste. Det vigtigste er at man lærer at behandle medarbejderne i den offentlige sektor som mennesker, og ikke som nogle, der skal kontrolleres og dokumenters i alle ender og kanter. Det har der gennem de seneste år været en kedelig tendens til, hvor man har indført flere og flere standarder, flere og flere absolutte servicekrav, og dermed har man frataget den offentlige sektors medarbejdere muligheden for at bruge deres sunde fornuft, og gøre det, der er rigtigt i den aktuelle situation. Hvis man gør medarbejderne til robotter, taber man mere end man vinder. Teknologien skal bruges til at frigøre medarbejderne, og give medarbejderne muligheden for at være medarbejdere, og for at bruge sit gode hoved, fastslår Lars Kolind. Stort medarbejdermæssigt potentiale Den offentlige sektor halter langt bagefter den private hvad angår udvikling af medarbejderene, og der ligger et enormt potentiale i at udnytte, og ikke mindst udvikle, dette. I den offentlige sektor kan man med meget stor fordel arbejde med people management. Her er der nemlig et meget stort behov, og et meget stort potentiale, i at gøre people management mere videnbaseret. I dag driver man i den offentlige sektor medarbejderledelse som et kludetæppe af forskellige tests og processer, som man har hentet fra forskellige steder, der ikke hænger sammen, og som ikke bygger på et ordentligt grundlag. People management skal bygge på bedre værktøjer, således at man kan sammensætte afdelinger og projektgrupper på den rigtige måde. Og så man kan finde og udvikle de rigtige medarbejdere til ledere. Det kræver både bedre analyseværktøjer og bedre processer hvori analyseværktøjerne anvendes, siger Lars Kolind. Ansvaret tilbage til toppen I den offentlige sektor forankres ansvaret for selv særdeles vigtige processer og projekter hos den faglige leder for det pågældende område. Eller langt værre: i et samarbejdsudvalg. Det duer ikke. Det er ledelsen, der har ansvaret for at gennemføre tingene i samarbejde med medarbejderne. Samarbejdsudvalget kan aldrig have et ansvar, slutter Lars Kolind. - Det vigtige i moderne ledelse er, at man giver medarbejderne en retning, en vision, en opgave at løse inden for nogle frie rammer, siger Lars Kolind, bestyrelsesformand for Kolind A/S.

7 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 7 Lean på Slotsholmen I Integrationsministeriet er man nået langt med forsøget på at indføre det moderne ledelses- og managementprincip lean. Nogle resultater er allerede målbare i form af kortere sagsbehandlingstid ved familiesammenføring. AF JENS KISKER, INPUBLIC Det var en kombination af ønsket om at gøre noget ved lange sagsbehandlingstider i Udlændingeservice og departementschef Claes Nilas egen interesse for begrebet lean, der i begyndelsen af året satte det på dagsordenen i Integrationsministeriet. Processen er stadig i fuld gang, men meldingerne fra den yderste forpost i implementeringen af lean, Udlændingeservice, er ifølge Claes Nilas positive. Vi er begyndt med et af de helt store sagsområder, familiesammenføringerne, og er nået ganske langt. Men for at få det til at lykkes, er det nødvendigt at bruge lean i hele processen. Det er ikke nok at tage en eksisterende sagsgang at bygge på. Vi har gennemgået hele den eksisterende lovgivning, og et enigt folketing har vedtaget lovændringer, som blandt sikrer en mere smidig sagsprocedure. Fordele for medarbejdere og borgere Ud over lovændringerne har implementeringen af lean medført helt nye teamstrukturer i Udlændingeservice. En ændring, som har haft positive konsekvenser for både medarbejdere og ansøgere. Vi har delt medarbejderne op i flere teams, hvor et team rydder op i gamle sager, som er baseret på de gamle regler, mens andre håndterer nye sager. Ansøgerne oplever en udvidet service i form af en enklere procedure og en hurtigere sagsbehandling, siger Claes Nilas. Den hurtigere sagsbehandling er desuden ligeledes funderet på nye ansøgningsskemaer, som sikrer, at alle de rigtige oplysninger er med i første omgang. Men medarbejderne oplever også en større tilfredsstillelse i forbindelse med deres arbejde. Gruppen, der behandler de gamle sager, er tilfreds, da den er fredet og oplever, at deltagerne ser bunkerne bliver mindre. De nye teams, som kun skal tage sig af de nye sager, arbejder mere effektivt og kan behandle sagerne hurtigere, forklarer Claes Nilas. Lean i departementet Idéen er, at de gode erfaringer fra Udlændingeservice nu i første omgang skal udbredes til andre områder med mange sagsbehandlinger. Det kan for eksempel være ansøgninger om beskæftigelse og au pair-ophold. Det næste store skridt bliver at bringe lean ind i selve departementet, som ligeledes tager sig af store sagsområder som klagesager og statsborgerskabssager med mange enkeltsager. Og opskriften er den velkendte fra Udlændingeservice. Mig bekendt er det første gang, man benytter lean i et departement, men vi bruger det samme koncept. Opdelingen bliver den samme: et team rydder op og et andet begynder på de nye sager. I denne sammenhæng har vi glæde af den lovændring, som netop har fundet sted, så der bliver tale om en klassisk lean-proces, hvor vi blandt andet kigger på journaliseringsprocesser. I en statsborgerskabssag er der utrolig mange instanser involveret i forbindelse med indhentelsen af oplysninger hos politiet, om gæld til det offentlige og sprogkundskaber, forklarer Claes Nilas. I Integrationsministeriet betyder det, at man har hængt en masse gule lapper på væggen med de mange instanser og processer for at få et overblik og kunne skære overflødige procedurer fra. Desuden har det medført ændringer i det klassiske hierarki i ministeriet til fordel for mindre teams bestående af en blanding af jurister og kontorfuldmægtige med større selvstændige kompetencer. Ledelsen skal være med Processen i Udlændingeservice har Vi er begyndt med et af de helt store sagsområder, familiesammenføringerne, og er nået ganske langt. Men for at få det til at lykkes, er det nødvendigt at bruge lean i hele processen, fortæller Claes Nilas, departementschef i Udlændingeservice. været styret af en lean-manager, som er ansat på stedet, og i departementet varetages styringen af en controllerenhed. Og ansættelsesforholdet har, ifølge Claes Nilas, betydning for implementeringen af lean. Det er vigtigt, at de ansatte føler, at det er deres egne kolleger, der går og presser lidt på, og desuden er det afgørende, at chefgruppen tager idéen til sig, for at det skal lykkes, slutter Claes Nilas men tilføjer, at lean-tankegangen næppe stopper her: Man kunne forestille sig at prøve på et generelt område med lovgivning. Prøve at analysere på alle processer fra ministeren får en idé til ny lovgivning, og til den endelige lov er udformet. Kompetenceudvikling skaber effektivitet Kommunalreformen har siden sin begyndelse været et stort, ressourcekrævende og ikke mindst ambitiøst projekt. Formålet har været at få færre, men større og mere effektive kommuner. Det kræver, at ledere og medarbejderne på alle niveauer har de fornødne kompetencer til at indfri målsætningen. Udviklingen af disse står af samme årsag skrevet ind i kommunalreformens grundlag. Effektiviteten skal sikres Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) er den førende uddannelsespartner inden for offentlig kompetenceudvikling. I forbindelse med strukturreformen har opgaven været at sikre, at der ikke kommer et kompetenceefterslæb. Det kan sammen med de nye ansvarsområder betyde et kompetence-gab, som kan true effektiviteten: Det er først nu, at driften i kommunerne er ved at komme helt på plads, fortæller Jens Hornemann, direktør for COK. Og når det er sket, skal både ledere og medarbejderne uddannes og udvikles. Vi har i den forbindelse forberedt en strategiplan, som tager udgangspunkt i, hvad der er nyt i forhold til det gamle; hvilke opgaver, der er tale om, hvilke mennesker og hvordan arbejdsdelingen skal tilrettelægges. Kompetenceudviklingen foregår dels gennem en udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer, og dels ved at klæde den offentlige leder på til at lede effektivt. COK s overordnede vision er at understøtte kommunernes varetagelse af opgaver gennem uddannelser og kurser, specialiseret rådgivning og personlig udvikling : At sikre den effektive kommune handler i første omgang om, at de grundlæggende kompetencer er på plads Vi tilbyder at gå ind og skræddersy en kompetencestrategi, der er tilpasset den enkelte kommune, forklarer Jens Hornemann. Det sker ved, at vi sammen med kommunen kigger på hvilke ressourcer, der er til rådighed, og hvordan de kan optimeres. I sidste ende handler det om, at medarbejderen har en række basale færdigheder og en forståelse af nøjagtigt, hvad det betyder. Her peger Jens Hornemann på et konkret eksempel : Hvis kommunen f.eks. skal implementere et nyt værdisæt, er det nødvendigt, at det omsættes til en praksis, der giver mening for hver enkelt medarbejder. Need to have nice to have Fordelen ved at lægge en kompetencestrategi er, at kommunen bliver mere fleksibel og mindre afhængig : At sikre den effektive kommune handler i første omgang om, at de grundlæggende kompetencer er på plads, siger Jens Hornemann. Men ligeså vigtigt er det at finde ud af, hvad man har brug for på den lange bane. Med andre ord, hvad er need to have, og hvad er nice to have? Disse to ret essentielle spørgsmål kan COK som virksomhed gå ind og hjælpe til med at svare på og ikke mindst realisere gennem kurser, rådgivning og facilitering af viden. Jens Hornemann, direktør for COK

8 8 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Grundlæggende forskellige arbejdsbetingelser I takt med kravene til effektivitet i det offentlige stiger kravet til topledelsen. En sammenligning af den offentlige og private sektor er dog vanskelig, idet vilkårene mellem de to sektorer er afgørende forskellige, mener kommunal topchef. AF JENS KISKER, INPUBLIC Der er krav om rationalitet og effektivitet i den offentlige sektor fra alle sider. Folketinget, de politiske partier, interesseorganisationerne, topledere i den private sektor og mange borgere mener at der er et kæmpe-potentiale at hente i sektoren. Ifølge Kim Herlev Jørgensen, kommunaldirektør i Fredensborg Kommune, er der dog en ganske afgørende forskel mellem en rent forretningsdrevet virksomhed og for eksempel en kommune med et byråd. Det fungerer som en politisk bestyrelse, der principielt er valgt til at være indbyrdes uenige om, hvad der er den gode kommune. Og her er bundlinien ikke altid det afgørende. Kvaliteten, de politiske ideologier og den gode oplevelse hos borgerne fylder rigtig meget i politikernes vurderinger af, hvad der er godt og hvad der er skidt. Kan ikke regulere priserne Ledelsesprincipperne i det private og det offentlige er imidlertid langt hen ad vejen de samme, men de forskellige vilkår betyder, at tilgangen og anvendelsen kan være forskellig. Der er stor forskel på at lede en udgiftsstyret kommunal institution og en indtægtsdrevet virksomhed, mener Kim Herlev Jørgensen. I den udgiftsstyrede kommunale institution har lederen ingen mulighed for at regulere på priserne for at forbedre kvaliteten, påpeger han. Rammen er en given størrelse. I modsætning til en indtægtsdrevet virksomhed, som alt andet lige kan regulere på priserne, siger han og fortsætter: Udfordringen for den offentlige chef er at kunne forene brugertilfredshed, medarbejderudvikling og metodefornyelse inden for en given ramme. Det er en kunst, som kræver lederskab og et styringsmæssigt flair, at der i hverdagen vil være en prioritering mellem flere penge til medarbejderudvikling eller ny teknologi og så den direkte omsorg eller pleje over for børn og de ældre. Det er en opgave, som skal kunne håndteres af den kommunale eller offentlige topledelse. Digitalisering er en prioritering Afslutningsvis fremhæver Kim Herlev Jørgensen den kolossale udvikling, der er sket i digitaliseringen af den offentlige sektor, hvor der er et indbygget dilemma: Danmark er i toppen, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor, men investeringerne - hvor kommer de fra? Ja, det må indgå i en prioritering mellem blandt andet hænder til børne- og ældreforsorg, nye anlæg, vedligeholdelse af den kommunale infrastruktur, og her er både top- og institutionsledernes forretningsmæssige forståelse helt afgørende. Offentlige virksomheder i front med digitalisering De gjorde det med elektronisk fakturering. Og nu gør de det igen: Går forrest og viser vejen de offentlige virksomheder. AF MICHAEL FAHLGREN, DANISH TECHNICAL PRESS Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som både regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er blevet enige om, blev vedtaget i forbindelse med forhandlingerne om kommunerne og regionernes økonomi for Med 270 millioner kroner i ryggen skal det sikres: At digitalisering gør den offentlige service lettere tilgængelig for borgere og erhvervsliv At digitalisering flytter ressourcer fra administration til borgernær service og omsorg Et stærkere samarbejde på tværs af kommuner, regioner og staten, som kan skabe sammenhæng i den digitale udvikling Strategien består af 35 konkrete initiativer, som skal gennemføres frem til år På en række områder er Staten driver for udviklingen. NEM Konto-konceptet, som nu udvides således at også private virksomheder kan få glæde af den, er en forholdsvis unik løsning. Vi arbejder også med en mere systematisk tilgang til e-læring, som mange virksomheder kan hente inspiration i. Og de finansielle virksomheder glæder sig meget til den digitale tinglysning, der kommer på plads næste år, fortæller kontorchef Lars Frelle-Petersen fra Den Digitale Taskforce under Finansministeriet. Den Digitale Taskforce blev oprettet i 2001 i forbindelse med etableringen af Projekt Digital Forvaltning Erhvervsvenlig strategi For parterne bag den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har der været udpræget konsensus om den retning den offentlige sektor skal følge, og behovet for en løbende modernisering gennem ny teknologi. Der er således opnået fælles enighed om at bruge de digitale teknologier til at sætte borgere og erhvervsliv i centrum for den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor. Danmark i den teknologiske førertrøje har også spillet en rolle. Dels vil regeringen, regionerne og kommunerne gerne bevare vores flotte position, dels er man sig sit naturlige ansvar bevidst i den globale konkurrence om at råde over et attraktivt offentligt system, som er moderne og tilbyder erhvervslivet gode muligheder. Både de etablerede virksomheder og de virksomheder, som ønsker at placere sig i Danmark, skulle gerne opleve at de administrative byrder bliver mindre, og at det bliver enklere at drive en virksomhed i Danmark, fastslår Lars Frelle-Petersen. Med den nye strategi er vi klar til næste fase af digitaliseringen og en mere tydelig politisk forankring. De nye kommuner og regioner er på plads, samtidig med at planen for anvendelse af åbne standarder i det offentlige er ved at være færdig. Næste fase af digitaliseringen vil betyde, at borgere og virksomheder får mere kvalitet og fleksibilitet, samtidig med at vi opnår effektiviseringer i den offentlige sektor, tilføjer videnskabsminister Helge Sander. Erhvervslivet i centrum Både i forhold til de lovgivningsmæssigt fastsatte indberetninger til den offentlige sektor, og i det hele taget i forbindelse med enhver henvendelse til den offentlige sektor, fokuserer digitaliseringsstrategien på at sætte erhvervslivet i centrum. At gøre det smart Fortsættes på side 10 TA Hovedt aler: i arrangerer MatchPoints Globaliseringens muligheder og udfordringer Internationalt erhvervsseminar november 2007 rnationalisering af små og mellemstore virksomheder Turisme glemte markeder For erhver erhvervsorganisationer og forskere. rvsliv og internationalt rter. Gallamiddag og koncert i Musikhuset med de to verdenskendte irske I samarbejde med: Seminaret foregår i Søauditorierne, Bartholins Allé, Universitetsparken og er åbent for offentligheden. Læs mere og tilmeld dig på

9 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 9 Vil du have mere fleksible medarbejdere? Tilbyd dem bredbånd til hjemmearbejdspladsen helt enkelt! En medarbejderbredbåndsløsning fra Cybercity betyder, at I får:

10 10 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Fortsat fra side 8 og effektivt at kontakte offentlige organisationer. Det sker igennem en række initiativer i digitaliseringsstrategien, som både skal gøre det muligt at automatisere stadigt større dele af kommunikationen mellem private virksomheder og den offentlige sektor, og at den offentlige sektor i stigende omfang vil genbruge allerede indberettede data. Vi satser stærkt på at digitaliseringsstrategien vil medføre en mindskelse af de administrative byrder, samt en oplevelse af en sammenhængende offentlig sektor for erhvervslivet. Vi skal naturligvis også tage højde for erhvervslivets mange forskelligheder. Eksempelvis er det de færreste små og mindre virksomheder, der har helt de samme teknologiske muligheder som de større, så vi skal passe på og fare frem med lempe, så vi ikke hægter de små virksomheder af teknologien eller gør det til en uoverstigelig vanskelighed for dem. Men målsætningen ligger fast: I 2012 skal al kommunikation fra private virksomheder til det offentlige foregå digitalt. Ved at bruge den offentlige sektor som driver tror vi at det bliver muligt at få også de små og mellemstore virksomheder med på digitaliseringen, uddyber Lars Frelle-Petersen. Styrker den elektroniske dokumenthåndtering I den fælles digitaliseringsstrategi lægges der op til en omfattende erfaringsudveksling fra det eksisterende ESDH-projekt (elektronisk sags- og dokument håndtering). Det er således tanken at rette ESDH-systemerne ud mod både borgere og erhvervsliv i højere grad end hidtil, således at man får adgang til egne sager, og løbende kan følge disses udvikling. ESDH-systemerne kan anvendes til andet end at effektivisere den interne administration, og skabe bedre kvalitet omkring den. I de kommende år vil vi også udnytte dem systematisk i virksomheds- og borgerrelaterede sammenhænge, slutter Lars Frelle-Petersen. Danmark i front med offentlig internetmarkedsplads Med etableringen af Den Offentlige Indkøbsportal har Danmark lagt sig i front med et digitalt forum, hvor de offentlige indkøbere og udbyderne kan mødes og handle. Det stiller samtidig nye krav til både det offentlige og de private udbydere. AF JENS KISKER, INPUBLIC Efter en noget sløv start er det offentlige indkøb over nettet ved at komme op i omdrejninger. Idéen er at samle det offentlige indkøb på internettet i portaler, hvor de forskellige offentlige disponenter skal placere deres ordre. Og allerede her er vi, ifølge Henrik Porsborg, direktør hos Gatetrade, der står for Den Offentlige Indkøbsportal, ved en af knasterne i systemet: E-handel er ikke bare lige sådan. Det kræver en organisationsforandring, hvor børnehavelederen skal vænne sig til ikke at bestille de nye kuglepenne nede hos købmanden. Men det elektroniske offentlige indkøbsfællesskab stiller også nye krav til udbyderne. Leverandørerne skal lægge deres varer og ydelser på portalen og forpligter sig, når de er kommet på portalen. E-Fakturering kræver E-handel Selv om de første forsøg med offentlige netindkøb ikke var en udpræget succes, har både Videnskabsministeriet og Økonomistyrelsen dog, ifølge Henrik Porsborg, vedvarende presset på for at fremme E-handel, men uden forpligtelser. Siden den 1. februar 2005 har man haft E-fakturering, som er den ene side af sagen, og der har al fokus været placeret indtil nu. Men nu er man begyndt at flytte fokus hen imod E-handel og har indset, at den endelige effekt af E-fakturering først opnås, når E-indkøbet fungerer. Desuden er udviklingen også drevet af de besparelser, man har opnået i Finansministeriet, da Rigsrevisionen påpegede, at staten betaler op til 40 procent for meget på udvalgte varegrupper, siger han og uddyber: Når systemet er fuldt implementeret, forsvinder faktureringsprocessen helt. I samme øjeblik ordren afgives er den inde i systemet hele vejen til bogføringen. Henrik Porsborg lægger dog vægt på, at man også må se på andet end de potentielt store besparelser, for systemet skal også rent teknisk kunne følge med. For at sikre den fulde systemunderstøttelse må man fokusere på både E-indkøb og E-fakturering. Men alle initiativer begynder at give mening nu, og man må respektere, at det er en enorm omstillingsproces og mange organisationer, der skal med. Der er ikke tvivl om, at der sker markante fremskridt i de næste år, forudser han. Synspunkterne understøttes af Christian Klibo, statsautoriseret revisor hos PricewaterhouseCoopers, som samtidig tilføjer, at den private sektor heller ikke er nået så langt med indkøbsdelen. Erfaringerne fra det private er, at den store effekt først opnås, når man kan styre indkøbsprocessen elektronisk fra varen bestilles til den er modtaget og bogført, siger han. Hvordan får vi fl ere penge til dem, det egentlig handler om? SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd. Økonomi til at køre på 1. klasse Effektivt indkøb kræver, at der fastlægges en klar strategi og klare mål for, hvad man vil opnå på indkøbsområdet Indkøbspolitikken fastsætter de overordnede rammer for indkøb. Det er indkøbsstrategien, der udmønter politikken i praksis. Indkøbsstrategien er et styringssværktøj for indkøb og den administrative ledelse, som fastholder fokus på at realisere gevinsterne. Brug SKI som sparringspartner SKI har en lang erfaring med offentligt indkøb, og vi kan bidrage i alle dele af processen, når man vil indføre en indkøbsstrategi. Som sparringspartner kan vi hjælpe med at skabe overblik over de steder, hvor der er størst mulighed for at høste gevinster på indkøbsområdet. Uden at det betyder tab af service. Læs mere på

11 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 11 Godt begyndt, men langt fra fuldendt Statens fokus på fælles indkøbsaftaler er kommet godt fra start med store besparelser til følge. De første erfaringer viser dog allerede, at der er meget at lære og udvikle, inden det fulde potentiale realiseres. AF JENS KISKER, INPUBLIC I dag har støvet lagt sig efter den første storm af begejstring over de store besparelser, som Finansministeriet opnåede allerede inden for det første år med statens nye indkøbsprogram. Det begyndte i 2006 som en idé i Finansministeriet og en samtidig rapport fra Rigsrevisionen, der satte fingeren på statens høje udgifter til indkøb. Finansministeriet oprettede et indkøbssekretariat, der skulle analysere og udpege nogle vareområder, som der derefter kunne indgås fælles indkøbsaftaler på. Alle statslige institutioner skulle købe ind via disse aftaler. I første omgang drejede det sig blandt andet om kontorartikler og pc ere, men både anden og tredje runde er nu i fuld gang. De nye udbudsområder er per 1. januar 2008 telefoni, hjemmearbejdspladser, datatransmission, servere og storage siger Martin Præstegaard, kontorchef i Økonomistyrelsen, som i dag huser Indkøbssekretariatet. Han fortæller, at en del af effektiviseringen og muligheden for de fordelagtige indkøbsordninger blandt andet består af en vis grad af standardisering af produkterne. Der bliver altså ikke så mange forskellige slags tasker til den bærbare computer at vælge imellem. Lang vej hjem Farzad Saber, som er direktør i Pactor og tidligere kontorchef i Finansministeriet, er lettere kritisk over for de første resultater af indsatsen og vurderer, at man kan sammenligne det med et 100 meter-løb, hvor man kun er nået de første 20 meter. Det ujævne tempo skyldes ifølge ham, at fokuset nu er rettet mod Finansministeriets fire indkøbsområder, og det har blandt andet betydet større fokus på indkøbsområdet, hvilket er godt. Men det betyder samtidig, at man bruger for meget tid på kontorartikler, papir og lignende og mindre tid på områder, hvor potentialet for effektivisering er større. Desuden er der noget, der tyder på, at de decentrale indkøbere betaler overpris på de varer, som ikke er omfattet af Finansministeriets aftaler. Aftalerne gør, at når man for eksempel bestiller kontorartikler, så bestiller man det hele hos den samme leverandør. Der er eksempler på, at sælgeren anbefaler andre varer, der ikke er omfattet af rammeaftalen. De produkter, der ikke er omfattet af rammeaftalerne, er til markedsprisen, og dermed er der ingen besparelser at hente der, forklarer Farzad Saber og tilføjer, at man som indkøber skal kende en lang række forskellige aftaler for at kunne benytte dem optimalt. Blindanvendelse af Finansministeriets aftaler kan faktisk medføre en stigning i udgifterne frem for en besparelse. Den risiko er man, ifølge Martin Præstegaard, opmærksom på i Økonomistyrelsen. Det er klart, at vi hele tiden bliver klogere, men jeg mener at vi har et godt greb om det og sikrer os de bedste priser på alle produkter i rammeaftalerne siger han, men erkender, at en af de største udfordringer er at få et overblik over en organisation så stor som staten: Det største problem er at få et overblik over en organisation, der køber for 27 milliarder kroner varer og tjenesteydelser om året. Hvad er der købt, hvor meget, og hvad har det kostet? Det er en stor udfordring.... det er klart, at vi hele tiden bliver klogere... Fællesindkøb af serviceydelser Det hidtidige fokus har hovedsagelig ligget på købet af varer, men ifølge Farzad Saber ligger de store besparelser i professionalisering af indkøb af ydelser. Købet af større projekter som for eksempel udvikling af it-systemer og grænsefladen mellem it-systemer i den offentlige sektor. Netop den mulighed er på vej til at blive afprøvet i løbet af 2008, hvor staten, ifølge Martin Præstegaard, forsøger sig med et rammeudbud om it-konsulentydelser. Serviceydelser er en mere kompliceret opgave end varer, da det er sværere at standardisere, men til gengæld udgør udgiften til serviceydelser en betragtelig del af statens samlede udgifter til indkøb. Hensigten er endvidere, at stat, regioner og kommuner i højere grad skal udveksle erfa-ringer på disse områder fremover, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, forudser han. Martin Præstegaard nævner desuden, at de nye større kommuner og regioner i sig selv er blevet enheder med en volumen, som gør, at de kan indhente gode priser på deres indkøb. En af effekterne af denne proces er, at man alle steder i systemet er blevet mere opmærksom på udgifterne til indkøb, tilføjer han. Strøm på indkøbet Næsten alle skeptikere på området nævner den nødvendige systemunderstøttelse som afgørende for den fulde gevinst af blandt andet de fælles indkøbsordninger. Hvis ikke alle disponenterne har elektronisk adgang til vareudbud, og ikke hele processen fra ordrebestilling over fakturering til bogføring foregår elektronisk, så er potentialet ikke fuldt udnyttet. Det er rigtigt nok, og i 2008 kører vi pilottest på et integreret bestillings- og faktureringssystem, der så at sige sætter strøm på indkøbet. De offentlige indkøbere får dermed elektronisk adgang til et varekatalog over alle de varer, de må købe. Det er hensigten med systemet, at der kommer et helt andet work-flow i det statslige indkøbssystem, og at det tilmed bliver lettere at styre og få overblik over indkøbene i det store system af ministerier og styrelser, slutter Martin Præstegaard. Succes med udbud Siden 1. juli 2007 har offentlige indkøbere haft pligt til at annoncere indkøb, der beløber sig over kr. Den nye lov vil helt naturligt påvirke markedet for private leverandører, da flere offentlige udbud som følge nu vil komme i spil. Da flere leverandører således vil få mulighed for at byde på en opgave og derved konkurrere om den bedste pris og kvalitet, vil en systematisk, effektiv og professionel rådgivning før afgivelsen af selve tilbudet, være helt afgørende for succes. Hvor er udbuddene? Det vi hos UdbudsVagten tilbyder, er en sikkerhed for, at hver eneste gang vores kunders produkter bliver efterspurgt af en indkøber, så får de det at vide, fortæller Christina Bagger, Key Account Manager hos UdbudsVagten. Udbuddene indsamles fra mere end kilder og der tilgår mere end indkøb/ udbud dagligt til UdbudsVagtens database. En af de mange udbudskilder er IKAbud.dk der drives af foreningen for offentlige indkøbere IKA i samarbejde med UdbudsVagten. IKAbud.dk er en service, som tilbyder alle offentlige indkøbere at annoncere deres indkøb. Det sikrer, at annonceringspligten overholdes, samt, at annoncen lever op til de specifikke krav om form og indhold som Tilbudsloven stiller. Sammen med dagbladet Børsen driver UdbudsVagten Danmarks absolut største Udbudstjenste, hvor også indkøb fra private indkøbere konkurrenceudsættes. På borsen.dk har alle indkøbere mulighed for at annoncere kommende indkøb, og samt idig har leverandører en selvbetjeningsadgang til UdbudsVagtens komplette udbudsdatabase. Udbuddene skal findes... men også vindes Undervejs i alle af udbuddets faser sørger Udbudsvagten for at klæde sine kunder på; det gælder lige fra udbudssøgning, tilbudsgivning, evaluering til opfølgning og evt. vurdering af nye eksportmarkeder : Vi lægger stor vægt på at være til rådighed igennem hele forløbet understreger Christina Bagger. Af samme årsag har vi blandt andet indledt et tæt samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted og konsulenthuset Shipley, som rådgiver vores kunder om de juridiske og praktiske spørgsmål, der vil opstå i forbindelse med et udbud. UdbudsVagtens kunder Tager man et kig på Udbuds- Vagtens imponerende referenceliste finder man alt fra store multinationale selskaber til små danske virksomheder. Af referencelisten fremgår sågar en af UdbudsVagtens egne konkurrenter, Schultz, som har måttet erkende, at UdbudsVagtens metode til at finde relevante udbud, ganske enkelt er mere sikker, end deres. Christina Bagger Key Account Manager UdbudsVagten

12 12 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Træt af rutineopgaver? Overlad dem til sig selv Optimer processerne. Skab effektivitet. Styrk arbejdsglæden Når rutineopgaverne løser sig selv, optimerer du hele værdikæden. Med den rigtige it-løsning sikrer du effektivitet, forenkler arbejdsgangen og frigør værdifulde ressourcer. Dine medarbejdere får tid til at løse vigtigere og mere krævende opgaver i hverdagen. Opgaver, der skaber udvikling og større tilfredshed. Dialog og indlevelse er omdrejningspunktet for EDB-Gruppens løsninger. Hver dag er vores 900 medarbejdere med til at sikre, at kunder i

13 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 13 både den offentlige og den private sektor løser deres daglige opgaver på den letteste og mest effektive måde. Gennem nærværende dialog og kompetent rådgivning har vi løst komplekse it-opgaver for blandt andet stat, regioner og kommuner. Læs mere på Her kan du bestille et uforpligtende møde eller tilmelde dig vores forum og få meget mere at vide om, hvad der kendetegner en optimal løsning.

14 14 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Fælles standarder og harmonisering afgørende i regionerne De nye regioner har strømlinet indkøbspolitikken med fælles aftaler og E-handel, men der kan stadig effektiviseres væsentligt mere, når man har fået skabt fælles IT-standarder regionerne imellem. Alt sammen udmærket men den helt overordnede styring mangler, siger ekspert. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Kommunerne skal fokusere mere på processer Stadigt mere centraliserede indkøbsprocedurer sparer kommunerne for mange penge, men store effektiviseringsgevinster bliver ikke realiseret, før man fokuserer mere på IT s potentiale til at lette arbejdsgange. Det er gået stærkt og der har været travlt, men i de nye regioner er man tilfredse med de foreløbige anstrengelser for at opkvalificere på it-området, selv om man ved, at der forestår store udfordringer: Hvad angår E-handel og systemerne til at håndtere vores udbud, indkøb og faktureringer er vi nået meget, meget langt også i international sammenhæng, fortæller Jens Peter Bjerg, som er chefkonsulent i Danske Regioners Velfærdsøkonomiske Sekretariat. En hovedårsag er etableringen af Foreningen af Offentlige Indkøbere (IKA) men også regionernes tætte samarbejde med leverandørerne, så man har sikret, at processerne er de samme uanset hvilken region, man handler med. Denne udvikling skal fortsættes, også internt: Den store interne udfordring er harmonisering af systemer og fastsættelse af fælles standarder. En anden udfordring er, at vi også skal have harmoniseret produktudvalget, for at vi kan være sikre på, at de IT-systemer og det udstyr vi i det hele taget køber ind kan kommunikere og interagere med hinanden på tværs, siger Jens Peter Bjerg. Skridt i den rigtige retning Det er ikke blot regionerner og de offentlige institutioner som sådan der fremhæver IKA som en success. Det gælder også direktør i konsulentfirmaet Pactor, Farzad Saber, der har mange års ekspertise med forandringsledelse, effektivisering og procesforbedring med IT som et centralt værktøj: Med IKA-portalen kan indkøbscheferne frigøre ressourcer fra det operationelle indkøb til strategisk indkøb, hvor det handler om at standardisere og strømline forretningsgange både internt og i forhold til de eksterne samarbejdspartnere, siger Farzad Saber, som dermed også kommer ind på de nødvendige næste skridt i processen mod et mere effektivt system. Farzad Saber var i sit tidligere job kontorchef i Økonomistyrelsen, og dermed kender han til udfordringerne fra begge sider af bordet, som han udtrykker det. På trods af skridt i den rigtige retning mener han, at både regioner, kommuner og staten grundlæggende mangler det rette fokus: Institutionerne arbejder hårdt på at etablere grænseflader og standardisere internt, men jeg synes det er forkert og uambitiøst, at det standser der. Der mangler en overordnet koordinerende enhed, som kan sørge for, at regionernes indkøb og processer ikke bare matcher de øvrige regioner, men også kommunernes og statens. Så ville man virkelig flytte noget, og det ville gøre en stor forskel i forhold til borgerservice, hvis systemerne virkelig hang sammen, siger Farzad Saber. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Med kommunalreformen og heraf følgende sammenlægninger i færre, større kommunale enheder, er der kommet endnu mere brændstof på en effektiviseringsproces, som i mange kommuner havde været i gang i årevis. Dette gælder ikke mindst for de kommunale ind- køb, hvor mange kommuner i dag organiserer sig i netværkslignende organisationer. Et af eksemplerne herpå er 12-By-Gruppen, hvor Esbjerg, Herning, Fredericia, Holsterbro, Ikast, Kolding, Middelfart, Odense, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Vejle og Århus Kommuner er gået sammen om en fælles indkøbscentral, hvor de foretager deres EU-udbud. Det giver bonus, fortæller Helle Schjermer, som er indkøbsansvarlig i Herning Kommune og formand for foreningen af offentlige indkøbere: Besparelserne er forskellige fra kommune til kommune, alt efter hvilke ordninger man har haft, men i Herning ser vi besparelser på ca. 25 procent i forhold til tidligere. For de seks udbud vi har deltaget i gennem 12-By-Gruppen har vi opgjort vores besparelse til kr. svarende til en merrabat på 25 procent, siger Helle Schjermer. Slap af... og bliv mere effektiv Københavns Kommune valgte Mercell Sourcing Service...ja, det lyder selvmodsigende, men med Mercell Sourcing Service får du et overskud og en sikkerhed i indkøbsprocessen, der gør dig i stand til at arbejde mere effektivt. Du får samtidig ro i sjælen, ved bevidstheden om at råde over markedets mest effektive elektroniske værktøj til besparelser og kvalitetssikring af indkøbsprocessen....og nej, det kræver ikke særlige IT-kundskaber eller installation af software. Kun internetadgang så er du i gang og i stand til at drage fordel af værktøjet. Indkøbsbesparelser på 10-30% Kvalitetssikring af anskaffelsesprocessen Tidsbesparelse på indhentning af tilbud og leverandørsøgning Komplet historik over igangværende og afsluttede indkøb fordelt på virksomhedens forskellige afdelinger, kommunikation med leverandør m.m. Suverænt konkurrencefelt ved indhentning af tilbud Da vi, som Danmarks største kommune, ønsker at gå foran og sikre, at vi gør tingene bedre og billigere, søgte vi et værktøj til varetagelse af udbudsprocessen med fokus på e-auktioner. Vores valg faldt på Mercell Sourcing Service, da vi klart mener at MSS lever op til de store krav, vi som koncernservice stiller til vore leverandører i Københavns Kommune. Det er en meget brugervenlig og bredt dækkende løsning, og på sigt har vi mulighed for at gøre brug af andre funktioner i værktøjet. Vi ser frem til at gennemføre e-auktioner igennem MSS det næste 1½ år. Claus Nielsen Koncernservice (Københavns Kommune)

15 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 15 Ny ejerstruktur effektiviserer offentlige forsyningsselskaber Der kan spares op til en milliard kroner om året ved at drive de offentlige vandværker som selvstændige administrative enheder, mener staten. Vandværkerne er positive over for idéen, så længe der ikke bliver tale om egentlig privatisering, og gevinsterne bruges til investeringer og kvalitetsforbedringer. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Besparelser er ikke det vigtigste Selv om besparelser og optimeringer ad dén vej er et oplagt gode, så mener en centralt placeret aktør, at kommunerne skyder sig selv i foden, hvis man ikke tænker processen videre end indkøbene. Om år mangler der 25 procent ansatte i den offentlige sektor, og det vil ikke kunne lade sig gøre for kommunerne at levere den service, der efterspørges, med mindre man sætter strøm til sine processer. Det handler simpelthen om at automatisere alle de opgaver, som tager tid og ressourcer hos medarbejderne. Ikke for at de skal blive færre, men for at de kan bruge deres tid mere effektivt, siger Claus Johansen, direktør i E-handelsplatformen Gatetrade, som er en af de store leverandører til den offentlige sektor. Han påpeger, at kommunerne er nødsaget til at anerkende, at de rigtig store effektivitetsgevinster først kommer, når man tænker helhedsorienteret i forbindelse med eksempelvis it, og indser at indkøbsproceduren kun er et element i en lang række af muligheder: Når vi taler om offentlige indkøb, så taler vi om både besparelser og effektiviseringer. Tendensen er imidlertid, at fokus er entydigt på besparelserne, og det er dumt, for det løser ikke de langsigtede problemer, og det ved alle i systemet også godt, siger Claus Johansen. Hvis alle de kommunale vandværker var lige så effektive som de bedst drevne, ville man spare en milliard kroner om året. Penge der blandt andet kunne komme forbrugerne til gode i form af nedsatte priser og stærkere kvalitetskontrol. Disse tal fra et embedsmandsudvalg nedsat af regeringen ligger til grund for et pres på kommunerne for at adskille driften fra myndighedsopgaven i de kommunale vandværker. Oprindeligt lød anbefalingerne på privatiseringer efter samme model som det er sket på el-området, men politisk modstand mod tanken om at tjene penge på vand samt hård opposition i kommunerne har i stedet ført til fremførelsen af en model, hvor kommunerne opfordres til at etablere selvstændige driftselskaber, men selv beholder det fulde ejerskab: I dag drives de kommunale vandværker efter hvile i sig selv princippet, hvilket betyder, at kommunerne ikke som sådan må tjene på vand, men blot dækker deres udgifter. Hvile i sig selv formen er på mange måder problematisk, fordi den skaber meget lidt incitament til at effektivisere og gøre det bedre, siger Henrik Meyer Petersen, som er salgsdirektør og ansvarlig for selskabsgørelser i revisionsfirmaet Ernst & Young. Han understreger, at vandværkerne under den nye ordning i fremtiden ikke bliver en profitmaskine, eftersom der etableres et prisloft, hvor staten kan påbyde prissænkelser, hvis vandværkerne skulle blive for grådige. Støtte fra branchen Det er imidlertid ikke blot konsulentvirksomhederne, der synes om idéen. Også de store kommunale vandværker, som står for to tredjedele af den danske vandforsy- ning, er positivt indstillede: Vi mener grundlæggende, at modellen er positiv, og at det eksterne pres der bliver etableret med et prisloft skaber større incitamenter til effektiviseringer, end vi har i dag. Det afgørende er, at pengene bliver i sektoren til forbedringer, miljøinvesteringer og forskning og udvikling, hvilket er det nye i forhold til den oprindelige privatiseringstanke. Den nye model, hvor værkerne vedbliver at være offentligt ejede men drevet selvstændigt på konkurrencebetingelser, synes vi er en udmærket idé, siger Carl-Emil Larsen, som er direktør for de kommunale vandværkers forening. Han problematiserede sidste år de oprindelige privatiseringstanker ved at påpege, at drift af vandværkerne ud fra profithensyn kunne medføre dårligere forbrugersikkerhed, dårligere vandkvalitet og dårligere miljø, og stillede desuden spørgsmålet, om vand bør opfattes som en vare eller en menneskeret. Det faktum, at kommunerne ser ud til at at beholde ejerskabet, er derfor en væsentlig årsag til, at han og Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) i dag er mildere stemt: Ja helt bestemt! Vores holdning er, at det er forbrugerne, der har betalt anlæggene, og vi mener det vil være helt forkert, hvis de skal gøre det en gang til ved at de bliver privatiserede. Effektiviseringer på vandområdet for at opnå bedre kvalitet og pris er én ting at gøre det for at skabe et overskud er noget ganske andet, siger Carl-Emil Larsen. Prisharmonisering i vente En af konsekvenserne af adskillelse af drift og myndighedsansvar på vandområdet ser med baggrund i det etablerede prisloft ud til at blive en harmonisering af vandpriserne. Henrik Meyer Petersen mener, dette vil komme forbrugerne til gode: Som borger vil man blandt andet opnå en større gennemsigtighed. I dag aner man simpelthen ikke hvordan vandprisen i en kommune er sammensat, og det er klart, at når prisen på vand varierer fra 22 til 63 kroner per kubikmeter, så er der grund til at tro, at flere vil komme til at betale mindre for vand, i takt med at værkerne bliver mere effektive, siger Henrik Meyer Petersen. Hvorvidt denne forudsigelse holder stik er Danva dog mere usikre på, selv om man er enige i, at der formentlig vil ske en udjævning i priserne: Et af de overordnede mål er klart at få mere ensartede takster. Der er næppe tvivl om, at de store forsyningsselskaber kører dyrere end de små, fordi de opererer med væsentligt mere udbyggede kvalitetssikringssystemer, og der vil vi se, at mange af de små enheder kommer under pres for at levere de samme garantier, hvilket givetvis vil komme til at føre til administrative sammenlægninger. Men jeg tror ikke, de besparelser, der kan komme på administrationen, opvejer de stigende omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger og rapportering. Mit bud er, at priserne, som primært er dikteret af lokale forhold i forhold til grundvandssituationen, vil blive harmoniseret sådan, at de billigste værker bliver lidt dyrere, men også sikrere, end i dag, siger Carl-Emil Larsen. Med NemHandel kan du gratis udveksle elektronisk ordre og faktura over internettet ligeså nemt som at sende en Ny teknologi gør det NEMT og GRATIS NemHandel er en ny fælles teknologi til at udveksle elektroniske dokumenter mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. NemHandel er udviklet som et officielt dansk system til at understøtter e-handelsprocesser ved hjælp af standardiserede dokumentformater og sikker udveksling af dokumenter. Det betyder, at leverandør og kunde gratis kan udveksle ordrer og fakturaer direkte over internettet. NemHandel består af open source- software baseret på åbne standarder. Programmet er gratis. Installation af NemHandel Vi installerer NemHandel sytemet. Vi hjælper med bestilling af certifikat og installerer det. Vi opretter din virksomhed i et centrale e-handelsregister. Du skal levere de elektroniske dokumenter i det rigtige format. Så sikrer vi, at NemHandel fungerer. Hvorfor vente? Kontakt mysupply mysupply har været med i udviklingen af den elektroniske faktura. Vi har været anvendt som rådgivere for offentlige myndigheder i forbindelse med udviklingen af de nye OIOUBL og NES standarder samt NemHandel systemet. Vi har implementeret indkøbs- og katalogløsninger samt løsninger til udveksling af elektroniske dokumenter hos flere virksomheder og offentlige organisationer. Vi har en bred kundebase blandt små og mellemstore virksomheder såvel i Danmark som i udlandet. Vi installerer NemHandel for din virksomhed, og vi sikrer, at det virker mysupply ApS Peter Løthsvej Aabybro Tlf Web:

16 16 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Store IT-ambitioner i sundhedssektoren IT, danske hospitaler og sundhedssektoren i almindelighed har typisk ry for at være en yderst problemfyldt cocktail. De elektroniske patientjournaler lader stadig vente på sig, og internt taler systemerne ikke særlig godt sammen. Men selv om branchen medgiver, at der er meget at arbejde med, så er kritikken for hård, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Otto Larsen. Udviklingen er langt mere positiv end det oftest antages. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Der er grøde i udviklingen af sammenhængende IT-standarder og generelle systemopgraderinger i den danske sundhedssektor. I disse dage færdiggøres udkastet til den nye nationale strategi på området, som indeholder både implementeringer af elementer til den Elektroniske Patient Journal (EPJ), og it-understøttelse af sammenhængende patientforløb og kliniske arbejdssituationer. Alle de store aktører på området er engagerede i samarbejdet under den nye organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), og de endelige beslutningsforslag forventes fremlagt til bestyrelsen medio oktober. Denne proces vækker begejstring hos Otto Larsen, Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og direktør for Den nationale EPJ-organisation, som samtidig fremhæver, at det egentlige arbejde kun lige er gået igang: Med strukturreformen pr. 1. januar 2007 er det i sig selv en stor udfordring for de nye regioner at få konsolideret de forskellige it-systemer og få de nye organisationer til at fungere så optimalt som muligt. Man er kun i begyndelsesfasen i de nye regioner en ikke uvæsentlig periode, hvor der fornuftigt lægges vægt på at få skabt en sammenhængende strategi og filosofi. Dette analysearbejde, der foretages under SDSD, er utvivlsomt givet godt ud frem for at kaste sig over mere eller mindre tilfældige enkeltløsninger, siger Otto Larsen, som fremhæver at dannelsen af SDSD og samlingen af kræfterne i en bedre koordinering er et virkelig godt element i den fremtidige arbejdsdeling mellem interessenterne. Ikke som i det private Kritikere vil fremhæve, at arbejdet med eksempelvis EPJ har stået på i mere end et årti, og at sundhedssektoren i almindelighed er meget langsommere til at udvikle og implementere IT-løsninger end eksempelvis banksektoren og det private erhversliv i al almindelighed. Men Otto Larsen minder om, at der er tale om væsensforskellige systemer og ressourcer: I det offentlige er der flere aktører med forskellige faglige målsætninger og ikke nødvendigvis samme politiske forståelse af, hvad der er de vigtigste formål. I en privat virksomhed er de vigtigste prioriteter overlevelse og et passende resultat på bundlinien. Herefter har alle andre strategier at rette sig. Hertil kommer, at der ofte afsættes væsentlig flere midler til at gennemføre store it projekter; at fiaskoer i den private sektor ikke udbasuneres som i den offentlige sektor, siger Otto Larsen, og giver en rammende sammenligning mellem de forskelle proportioner, man må se implementerings- og driftssammenligningerne i: I dag udgør IT-understøttelse i bankerne op til 20 procent af de samlede driftsomkostninger ved at drive bankvæsen. I sundhedsvæsenet når vi næppe over en procent af omkostningerne. Strammere styring skal skabe fælles standarder En meget stor del af udfordringen med implementeringen af strategierne afhænger af, i hvilket omfang regionerne og kommunerne er i stand til at harmonisere, standardisere og effektivisere drifts- og indkøbspolitikkerne. It-chef i Faaborg/Midtfyns Kommune Michael Hansen påpeger, at det kræver en stærkere topdown styring af disse faktorer, før man kan nå de ønskede resultater: Den store udfordring på nationalt plan er helt sikkert, at der ikke er fælles standarder. Vi har gjort det sådan, at alle indkøb, implementeringer og systemer, der vedrører Faaborg/Midtfyns Kommune, skal gennem os i it-afdelingen. Vi vurderer om det passer i forhold til nationale, regionale, kommunale strategier, og denne centraliserede og stramme styring betyder, at der bliver ikke anskaffet it, som ikke passer ind i den samlede strategi. Konsekvensen er, at vi ikke længere møder en it-udfordring, som vi ikke er bekendt med på forhånd, og det betyder at vi drifts og budgetmæssigt er meget bedre i stand til at planlægge langsigtet, fortæller Michael Hansen. Sådanne erfaringer går igen i andre kommuner og regioner, og de respektive it-chefer gør stadig mere for at organisere sig og tale med en samlet røst. Det er et meget hot tema i vores brancheforening at vi både skal søge mere inflydelse som gruppe, og at it-cheferne på deres respektive niveauer skal søge mere indflydelse lokalt, og være bedre til at få kommunaldirektører og andre med på råd. Det er simpelthen nødvendigt, at der samarbejdes mere på tværs, og at den tekniske knowhow kommer i spil i såvel planlægning som implementering, siger Michael Hansen. Vi er langt fremme Otto Larsen understreger, at de tværfaglige organiseringer af stakeholders og etableringen af stærkere styringsmekanismer inden for sundhedssektoren er godt i gang, og at man trods negative historier i pressen skal huske at have proportionerne med også i forhold til spørgsmålet om, hvornår man endelig er færdig og klar med EPJ: Internationalt set er Danmark egentlig ganske langt med it på sundhedsområdet, og ambitionsniveauet er højt. Men man kan ikke sætte definitive tidsgrænser på, hvornår alt bare kører. Min vurdering er, at teknologiudviklingen er sådan, at der hele tiden vil være nye ting, vi skal tage ind. It-udvikling af Sundhedssektoren er en kontinuerlig proces, siger Otto Larsen. SoarianTM Fremtidens elektroniske patientjournal Et værktøj som understøtter den sammenhængende patientbehandling. Soarian er ikke et blot et system. Soarian er en løsning, der er opbygget efter en procesorienteret model. Løsningen indeholder ikke moduler i traditionel forstand, men understøtter på en fleksibel måde de brugerdefinerede processer. Ved at fokusere på workflow og optimale arbejdsprocesser, sikres et sammenhængende klinisk forløb til gavn for brugerne og ikke mindst patienterne. Med Siemens unikke OpenLink integrationsmodul, som håndterer alle markedets gængse standarder, skabes der en platform for integration til eksterne løsninger.

17 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 17 Ekspertpanel SPØRGSMÅL FRANK BILL DIREKTØR SERVICEINDUSTRIEN EN DEL AF DI MADS LUNDBY HANSEN CHEFØKONOM CEPOS SUSANNE OVESEN DIREKTØR MERCELL DANMARK A/S På hvilke områder ser du størst effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor? Kan den offentlige og den private sektor anvende de samme værktøjer til opnåelse af disse forbedringer? Udgifterne til de store borgernære velfærdsområder såsom undervisning, sygehuse, ældreomsorg og dagpasning svinger voldsomt på tværs af kommuner og regioner. Samtidig ved vi, at et stort flertal af de offentlige ledere mener, at der kan indhøstes en effektiviserings- og kvalitetsgevinst ved at ændre på arbejdsgangene i det offentlige og ved at øge samspillet med private virksomheder. Potentialet der kan hentes ved at samarbejde med private serviceleverandører, lære af de bedste, sikre mere kompetent ledelse, nedbringe sygefraværet og få de offentligt ansatte til at levere lige så mange arbejdstimer som de privat ansatte er enormt. Alt for stort til at det må ligge uantastet. Effektiviseringer kan indhøstes på forskellig vis ved brug af nye ledelsesprincipper som Lean og etablering af samarbejder og alliancer med underleverandører. Disse værktøjer kan bruges i begge sektorer. Men den afgørende forskel på den offentlige og den private sektor er konkurrencemomentet. Det giver pres for hele tiden at være bedst, mest innovativ og mest effektiv. Det pres finder vi ikke i den offentlige sektor, så længe konkurrenceudsættelse og brug af private leverandører er lavt. Jeg mener regeringen i forlængelse af sit hidtidige reformarbejde bør iværksætter et arbejde med en strategi for et styrket samspil mellem den private og den offentlige sektor. Et samspil, der ikke blot sikrer større konkurrence om opgaverne, men også løser op for nye måder at organisere arbejdet på. Eksempelvis gennem OPP, koncessioner, fælles selskaber eller afknopning. Et styrket samspil vil bringe en større mangfoldighed af kompetencer i spil og vil stimulere innovation i serviceydelser. Der er et betydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor, og det er vigtigt, at man ikke friholder noget område i en rationaliseringsproces. Der skulle høstes mange gevinster i forbindelse med kommunalreformen. På fx administrationsområdet bør der høstes stordriftsfordele, ligesom de nye større kommuner bør sende langt flere opgaver i udbud. Fx bør der være udbudspligt på områder, hvor der er private udbydere. Videnskabelige studier viser, at private virksomheder på konkurrencemarkeder er pct. mere effektive end offentlige monopoler. Endvidere bør den private sektor i højere grad eje og vedligeholde infrastruktur og bygninger, som den offentlige sektor kan betale for at bruge. Herudover bør sygefraværet i den offentlige sektor nedbringes. Fx ved at offentlige lederes løn bliver afhængig af udviklingen i medarbejdernes sygefravær. Generelt bør det offentlige lære af den private sektors søgen efter den mest effektive produktion, Det kan hjælpes på vej ved at øge lønspredningen i den offentlige sektor, så dygtige medarbejdere i højere grad får en løn, der matcher deres produktivitet. Dermed kan dygtige medarbejdere motiveres og fastholdes. Det kræver, at de pågældende personer får en løn, der svarer til de gode lønninger i den private sektor. Det vil kræve en individuelt aftalt løn og dermed opbrud med den meget centralt fastsatte lønstruktur i den offentlige sektor Herudover bør det offentlige outsource opgaver til udlandet på samme måde, som når private virksomheder gør det. Dvs. når det er muligt og kan betale sig. Den offentlige sektor kan implementere nye arbejdsmetoder, der vil kunne effektivisere mange processer. Én nem måde er at anvende de teknologiske muligheder, som findes, f.eks. inden for indkøb. Et elektronisk indkøbsværktøj som Mercell Sourcing Service (MSS) eliminerer mange manuelle arbejdsgange og automatiserer og forenkler indkøbsprocessen. Vores kunder - offentlige såvel som private indkøbere - melder tilbage, at de med MSS sparer tid på indhentning af tilbud og leverandørsøgning samt opnår indkøbsbesparelser på mellem procent. Den offentlige sektor bruger hvert år mere end 130 mia. kr. på indkøb. Man skal ikke være noget matematisk geni for at regne ud, at sektoren vil kunne spare rigtig mange penge ved at tage værktøjet i brug. Dertil kommer de tidsmæssige besparelser, som opnås ved anvendelse af MSS. Der er brug for er en generel holdningsændring og mod til at gøre tingene på en ny måde. Indkøbere skal ændre vaner og udnytte, at der i dag findes redskaber, som eliminerer mange manuelle processer - og det er uanset om det er inden for den offentlige eller den private sektor. Det er vigtigt at understrege, at de nye værktøjer ikke fjerner behovet for indkøbere. De skal betragtes som et supplement, der gør arbejdet nemmere og mere effektivt. Værktøjet giver indkøberne adgang til Nordens største database med over leverandører og sikkerhed for, at de har afdækket hele markedet. Indkøberne kommer i kontakt med flere leverandører, som er klar til at konkurrere på indkøb af varer eller tjenesteydelser. Alt sammen er medvirkende til, at indkøberne opnår økonomiske såvel som tidsmæssige besparelser.

18 18 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Elektroniske patientjournaler tilbage på sporet Efter mange problematiske år er EPJ-processen nu lovende, mener forsker. Mange elementer er i drift og fungerer glimrende. Både forskere og producenter fremhæver imidlertid, at processen stadig vil være langvarig. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC De elektroniske patientjournaler er et emne, som journalister med faste mellemrum har kunnet tage op som en oplagt mulighed for at skrive en krisehistorie. I snart to årtier har politikere, forskere og systembyggere talt om mulighederne for effektiviseringer og øget patientsikkerhed gennem digitalisering og samkøring af systemer, og snart sagt hver eneste gang, man har opstillet deadlines, har man måttet erkende, at man ikke kunne nå dem alligevel med efterfølgende mediestorm og politiske tilbagetrækninger. Således også sidste år, da Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen måtte give en time out i processen, men nu sker der noget, mener Stig Kjær Andersen, lektor ved Aalborg universitet og Leder af Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, som ellers ved flere lejligheder har været kritisk over for både processen og de opstillede mål: Den proces, som Lars Løkke startede, og som startede skævt, den er kommet på skinner. Det er endelig lykkedes at lave den samlende organisation, Sammenhængende Sociale Sundhedssystemer i Danmark, der kan bringe alle interessenterne sammen og skabe en god platform. Man har haft konstruktive workshops, og man er i gang med strategi og handlingsplan i så offentligt et regi som overhovedet muligt. Derfor er jeg meget positiv nu, for processen er lettet godt, selv om det ikke er det samme som, at den også er landet godt, siger Stig Kjær Andersen Mange delmål er nået Stig Kjær Andersen påpeger, at den massive kritik af EPJ implementeringen ikke er helt rimelig, både fordi der er tekniske grænser for, hvad der reelt er muligt, og fordi man på mange områder faktisk er nået langt: Vi har dobbelt så mange elektroniske meddelelser i sundhedssektoren per indbygger som nummer to i verden Sverige, og på mange områder er vi internationalt førende. Nogle af problemerne har således været løst længe. Hvad angår kommunikation mellem sektorer, udskrivning af medicin, laboratoriesvar osv er der en lang række ting, som nu kører godt og sikkert, men det startede også tilbage i Langt hen ad vejen er kritikerne simpelthen ikke klar over, både hvor vanskeligt det er teknisk, og hvor store bureaukratiske udfordringer hele EPJ-processen stiller, siger Stig Kjær Andersen, som påpeger, at det ikke ligefrem gjorde arbejdet lettere, at de storstilede implementeringsplaner for EPJ er faldet sammen med Danmarkshistoriens nok største offentlige reformprojekt i form af kommunesammenlægninger og regionsdannelse. Mentaliteten skal være der Hos Systematic Software Engineering udvikler man en række af de systemer, som i fremtiden vil blive brugt og mange steder allerede er taget i brug i det danske sundhedsvæsen. User Experience Manager Pia Wichmann Madsen er helt enig med Stig Kjær Andersen, når det gælder nødvendigheden af forventningsafstemning: Inden for industrien og eks. banksektoren har man gradvist kunnet udvikle it-systemerne over år, men når vi skal levere noget, der skal bruges i potentielle liv- og død sammenhænge, så skal både vi som udviklere og naturligvis også aftagerne være 100 procent sikre på, at det også fungerer. Derfor vil det altid være en mere omstændelig proces, når man udvikler helt nye og specialiserede produkter til eksempelvis hospitaler, siger Pia Wichmann Madsen. Det betyder imidlertid ikke, at hun synes det går hurtigt nok. Baseret på erfaringerne fra særligt Århus Kommune, hvor en række systemer er taget i anvendelse og flere pilotprojekter er på vej, mener Pia Wichmann Madsen at teknologien efterhånden er ved at være dér, hvor man for alvor kan komme videre med en dybere integrering af EPJ: Dét, vi i dag har i drift, er medicindelen, elektronisk rekvisitation og svar, booking osv., og det begynder at blive implementeret over hele landet i større udstrækning. Hastigheden, hvormed vi kan komme videre, handler også om mentalitet. Der er udfordringer, når man vil ændre fra et velkendt medie som en papirjournal, som man har udviklet på i over 100 år, men der er også en vis tendens til at romantisere gamle dage. Vi mener, at vi er ved at være der, hvor EPJ-visionerne gradvist kan virkeliggøres, selv om det fortsat vil være en lang proces, siger Pia Wichmann Madsen. FAKTA De elektroniske patientjournaler er et emne, som journalister med faste mellemrum har kunnet tage op som en oplagt mulighed for at skrive en krisehistorie. Umiddelbar EPJ-fremtid byder på: Hjemmemonitorering og shared care. Med den demografiske udvikling og udsigt til store grupper af patienter med kroniske sygdomme kombineret med mangel på sundhedsfagligt personale, bliver der behov for at monitorere og behandle patienter i hjemmet Awareness. Klinikkerne skal have hjælp til at prioritere indsatsen i den daglige klinik, så de sygeste patienter får højst opmærksomhed mm. På hardware siden vil vi se at it bliver tilgængelig via mange andre medier end PC en og PDA en. For EPJ gælder det om at øge tilgængeligheden til systemet, så det ligger så tæt på selve patienten som muligt. Klinikkeres primære arbejdsplads er ikke på et kontor, men ved sygesengen og i behandlingsstuerne.

19 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 19 HOLD PÅ DINE DYGTIGE MEDARBEJDERE KLÆD DEM PÅ MED EN WAKYPAKKE Der er mangel på arbejdskraft, så dygtige chefer vågner op og kombi nerer god løn med attraktive personalegoder. Det giver glade medarbejdere, der er mere effektive og loyale over for virksomheden. WakyWaky tilbyder dig en helt ny måde at tænke i personalegoder på. Vi til byder Waky Pakker, hvor bredbånd og mobiltelefoni møder den nyeste isen kram i form af fl adskærms -tv, pc er osv. Du og dine med arbejdere kan vælge en af de faste WakyPakker, eller I kan mikse produkter og forbindelser, så den enkelte med arbejder får det, han eller hun fortjener og har behov for. No nonsense Som virksomhed skal I kun betale en fast lav ydelse hver måned altså ingen ubehagelige over raskelser. Hvis du vil gøre det nemt for dine medarbej dere, kan du for en lille merpris vælge forskellige former for installationsservice. Det får både forbindelser og hardware til at spille fra første færd. Du har naturligvis også frit valg, når det handler om forsikringer. 100 % fradrag En aftale med WakyWaky er lea singbaseret og derfor 100 % fradrags be rettiget. En WakyPakke kan koste helt ned til 399 kr./md. ekskl. moms. cirka det samme, som du normalt giver for en bredbåndsforbindelse. Med WakyWaky kan du altså give dine medarbejdere meget mere for de samme penge. Denne opvågnen resulterer natur ligvis i glade med arbejdere. Køb mere uden at udgif terne stiger WakyWaky er ikke bare nem mere og billigere nu og her. Over tid kan du også opgradere og udskifte dit Waky Udstyr til den nyeste teknologi uden at din månedlige ydelse stiger. Hvis du efter f.eks. 18 måneder har brug for en ny mobil telefon, eller hvis du vil gå fra et 32" til et 50" fl adskærms-tv, forlænger vi bare den aftale, vi har indgået med hinanden. Du modtager varerne, og din månedlige ydelse forbliver den samme. Vi kalder det The WakyWaky Way. Kontakt WakyWaky Læs mere om WakyPakkerne på WakyWaky.com, eller ring til en WakyKonsulent vi sidder klar til at skræddersy en WakyLøsning til dig og dine medarbejdere på WakyBasic WakyPlus WakyVision Bærbar Bredbånd Mobil+abon. Bærbar 32" fladskærm Bredbånd Mobil+abon. Bærbar 40" fladskærm Bredbånd Mobil+abon. 399,- kr./md. ekskl. moms 549,- kr./md. ekskl. moms 748,- kr./md. ekskl. moms v/36 mdr. leasing v/36 mdr. leasing v/36 mdr. leasing

20 20 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Afklaring og arbejdsro essentielt for EPJ-implementering Fokus på de opgaver man teknisk kan løse, tilbageholdenhed med store nye planer samt tid til at implementere og evaluere allerede igangværende projekter. Det er vejen frem for de danske ambitioner for den elektroniske patientjournal, påpeger eksperter, som samtidig understreger, at firkantede politiske deadlines må være en saga blot. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Rammer, standarder, harmonisering. Tre ord der går igen, uanset Kim Viborg Andersen, professor ved Center for Informatik på Copenhagen Business School. hvilke centrale aktører, der udtaler sig om de fremtidige udfordringer for elektroniske patientjournaler (EPJ) i Danmark. Budskabet er, at det er afgørende at skabe den rigtige strategi, som kan bringe utallige igangværende projekter og fremtidige målsætninger sammen på en platform, hvor man har realistiske muligheder for at nå de resultater, man sætter sig. Det er ligeledes en af hjørnestenene for den nye organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), som i arbejdet med en ny national strategi i vid udstrækning bygger på et omfattende review foretaget af revisionsfirmaet Deloitte. Her anbefaler man bl.a. politisk arbejdsro, så man undgår de offentlige kriser, der sidste år fulgte med erkendelsen, at man ikke var køreklar med EPJ ved årets udgang: Man er fra politisk hold nødt til at give den plads, som er nødvendig for at man kan tilpasse planer og fremdrift i den takt man bliver klogere undervejs, og i Folketinget er man nødt til at være varsomme med de meget firkantede deadlines, hvis man ikke er helt klar på, at man reelt kan nå målet. Det har simpelthen vist sig, hvor svært det er at sætte mål fire år frem i tiden på et område, som er umodent i forhold til det teknologiske niveau, man ønsker at nå, konstaterer Allan Kirk, partner i Deloitte Business Solutions. Prioritering afgørende I det praktiske implementeringsarbejde på hospitalerne og i de enkelte regioner sukker man også efter planer, som er praktisk anvendelige og samtidig indgår i en holdbar, langsigtet plan for EPJ. Det fordrer af beslutningstagerne, at man fokuserer skarpt på nogle delmål, der kan bringe processen videre, mener Jimmi Kevin Pedersen, som leder Muusmann Research & Consultings afdeling for Sundhed, Økonomi & Digitalisering: Der skal ske en klar prioritering af udfordringerne med EPJ, så de ikke tager magten fra de gode intentioner for det samlede projekt. Her mener jeg, man bør fokusere på fuld tilgængelighed af oplysninger om patienterne både geografisk og også fra tidligere behandlingsforløb, understøttelse af kliniske arbejdsgange på sygehusene og opsamling af informationer til forskning og planlægning. Alt kan ikke laves på én gang, og prioriteringen bør ske efter, hvor man opnår den største nytteværdi, men hvem foretager dén prioritering? spørger Jimmi Kevin Petersen retorisk. Dermed peger han på et aspekt, der kan blive afgørende, når først SDSDs endelige strategi ligger fast og de konkrete initiativer skal implementeres. Hvor godt styres processen, når den først er i gang? Netop dette har tidligere vist sig problematisk, fordi ledelsesniveauerne ofte mister fokus: Der er jo rent faktisk implementeret en række EPJ-systemer som fungerer udemærket. Det, som medierne har hæftet sig ved, er at det halter med implementering af EPJ-systemer der kan udveksle data indbyrdes uden menneskelig indgriben. I den såkaldte Bonnerup-rapport pegede vi på, at der er store organisatoriske udfordringer i den offentlige sektor bl.a. i forhold til manglende opmærksomhed fra topledelsen i IT-projekterne. Vi pegede også på behovet for bedre og mere klar styring af ITprojekterne. Dette gælder også for EPJ-projekterne, siger Kim Viborg Andersen, som er professor ved Center for Informatik på Copenhagen Business School. Er IT-løsningerne bæredygtige? En af de mest markante konklusioner i Deloitte s review Strategiske udviklingsveje for EPJ er, at det ikke er tiden til nye store planer og teknologiske kvantespring. Teknologien er simpelthen ikke til stede, og på langt sigt vil det være uhensigtsmæssigt at basere indkøb og udvikling af systemer, alene på danske forhold og behov som det i vid udstrækning har været tilfældet hidtil, hvor de enkelte EPJ systemer ikke er internationalt standardiserede modeller, men udviklet fra bunden. Nogle af de valgte systemer kommer givetvis i problemer som tiden går, for Danmark er et lille land, og derfor er der grænser for, hvor meget der kan leve kun med Danmark som aftager. Der kan selvfølgelig være god mening i, at man i den nærmeste fremtid fortsætter med dansk forankrede løsninger, så længe man har den vished, at det ikke nødvendigvis er det, man skal arbejde med mange år frem i tiden, med i planlægningen, siger Allan Kirk. Disse overvejelser gælder både i forhold til, hvad leverandørerne kan levere, hvilken pris de kan gøre det til, og i forhold til potentialet for videresalg af danske systemer, i en situation hvor dansk EPJ når en fremtrædende position internationalt. Og netop internationalisering er et område, hvor man i fremtiden må sætte ind på system- og leverandørsiden, mener Jimmi Kevin Petersen, som kritiskerer den såkaldte Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal (GEPJ), som har til formål at skabe en samlet struktur for dataformalisering: GEPJ er en anakronisme. Internationale standarder bør på længere sigt være bærende, for det sikrer et bedre udbud, og bedre muligheder for det danske marked, siger Jimmi Kevin Petersen. EPJ konference 2007 Integrating Business Intelligence into Healthcare Bryd konventionerne og skab fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen Hvert år kunne mange liv reddes, hvis viden om diagnoser og behandlingsprocedurer var mere udbredt og lettere tilgængelig, når beslutningerne skal træffes. Hvor megen af den hospitalssoftware, der anvendes i dag, fokuserer på registreringen af patientdata, sætter Daintel CIS TM behandlingsresultaterne i centrum. Dokumentation af resultater og muligheden for opfølgende handling på basis af disse resultater er en af de vigtigste forudsætninger for et endnu bedre sundhedsvæsen. Det tager i dag mellem 7 og 15 år, før evidensbaseret best pratice bliver indført på tværs af sundhedssektoren. Med det ene formål at øge kvaliteten af behandlingen af kritisk syge patienter, sikrer lægerne i MAB* (Medical Advisory Board), at brugere af CIS TM har direkte og øjeblikkelig adgang til den nyeste opdaterede viden omkring beslutningsstøtte. CIS Critical information System - Et tværfagligt EPJ modul *MAB (Medical Advisory Board) består af læger der som brugere af CIS er med til at udvikle fremtidens viden i det danske sundhedsvæsen Daintel ApS - IT Universitetet - Rued Langgaards Vej 7, 5te - DK-2300 København S - -

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS. Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor

RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS. Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor - men det gør manglende forretningsorientering i de administrative topledelser også RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane Tina Overgaard & Ri Kofod København den 11.12.2013 JOBPROFIL Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane 1. Indledning Trafikstyrelsen har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik...2 Indkøbspolitikkens overordnede formål...3 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...3 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES. CapTech CapSourcing CapAssist

EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES. CapTech CapSourcing CapAssist EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES CapTech CapSourcing CapAssist 2 Experts without boundaries Om CapWorks CapWorks er skabt som et stærkt alternativ til de store etablerede konsulenthuse. Vi har specialiseret

Læs mere

Uddannelse & netværk 2011

Uddannelse & netværk 2011 Uddannelse & netværk 2011 Salg til den offentlige sektor Indholdsfortegnelse Vind gennem viden! side 3 Uddannelsesmoduler side 4 Kom godt i gang side 6 - og så er du i gang med at vinde! Alt om kontrakter,

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere