Udvikling af. plankultur. 27 kommunale eksempler. Miljøministeriet Realdania

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af. plankultur. 27 kommunale eksempler. Miljøministeriet Realdania"

Transkript

1 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler Miljøministeriet Realdania

2

3 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler

4 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler Tekster: Eksempelkommunerne og Plan09 Illustrationer: Eksempelkommunerne, Niels Østergård og Plan09 Omslagsillustration: Mikkel Stoltz, Plan09 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: ISBE: Plan

5 indhold 04 forord Udvikling af plankultur eksempelprojekter planstrategi Faaborg-Midtfyn Helhedsorienteret udviklingsstrategi Guldborgsund Lokalpolitisk Galatheaekspedition Jammerbugt Åbent land på dagsordenen Århus Det åbne land i planstrategien Erhvervsstrategi for Vestegnen Otte kommuner omkring København eksempelprojekter kommuneplan Aalborg Nye byroller Faaborg-Midtfyn Detailhandel og bymidtestrategi Favrskov Grundvandsbeskyttelse ved byudvikling Hedensted Klimatilpasset kommuneplan Helsingør Tæt by tættere på Hillerød Stationszonen Køge Haver og højhuse Morsø Kompetenceudvikling og åben land planlægning Odense Til forsvar forbydelsplanlægningen Randers Detailhandel og liv i bymidten Roskilde Byen trykker Silkeborg Mellemland Skanderborg Dialogbaseret planlægning Skive Multifunktionelle jordbrugslandskaber Svendborg Rammer om det gode liv Varde Midtby på spil Vejen Hvorfor planlægge Viborg Bynære landskaber Vordingborg Udviklingsmuligheder for detailhandlen Erhverv ud til motorvejen? Guldborgsund, Lolland, Sønderborg Kommuneplan og klima Albertslund, Frederikshavn, Sønderborg Udvikling af digitale kommuneplaner Ti kommuner over hele landet 102 plan09 Aktiviteter og udgivelser

6 plan0 9 Forord Realdania og Miljøministeriet lancerede i 2006 partnerskabsprojektet Plan09 med en høj ambition: At udvikle og forny kommunernes plankultur i kølvandet på kommunalreformen. Partnerskabsprojektet havde to spor: 27 eksempelprojekter med 40 kommuner som deltagere har eksperimenteret med nye metoder i byomdannelse, planlægning af det åbne land, politiske inddragelsesprocesser mv. Og Plan09-sekretariatet igangsatte en lang række aktiviteter undervejs: Publikationer, artikler, foredrag, workshops, seminarer, metodeudvikling, temaer, undersøgelser og sidst en vurdering af Kommuneplan kommuner har deltaget i en eller flere Plan09- aktiviteter. Værket du sidder med i hånden er et opslagsværk. Her kan du hurtigt danne dig overblik over

7 05 eksempelprojekternes erfaringer og de aktiviteter, som fandt sted i Plan09s levetid. Dedikerede, kommunale planlæggere har med stor entusiasme kastet sig ud i eksempelprojekterne. Her formidler de ærligt deres erfaringer både positive erfaringer, selvkritik og efterrationaliseringer. Her kan du komme med ind i værkstedet og få et troværdigt indblik i de høstede erfaringer. Erfaringer, som viser, at innovativ planlægning er en vanskelig disciplin, der forudsætter engagement, overblik, stærk projektstyring og held. Og erfaringer, der viser, at plankulturen kan udvikles yderligere gennem netværk og vidensdeling, så læring sker i dialog med andre planlæggere og kommuner. Stor tak til kommunerne for samarbejdet og for at lukke os med ind i værkstederne. Kan du li hvad du læser, så klik ind omkring projektets hjemmeside og dyk ned i materialet. Men lov os: Kontakt også de erfaringsramte planlæggere, der kan fortælle meget mere og uddybe fiaskoer og succeser i deres arbejde. Hjemme siden findes efter 2009 på adressen: dk/plan09. Her finder du også materiale fra Plan09-sekretariatets aktiviteter. Vi skønner, at mindst 1000 planlæggere, politikere, borgere, universitets- og organisationsfolk og mange andre har været involveret i Plan09-aktiviteter Med et særligt øje til planlæggerne i fagmiljøerne, så har en bred forankring samtidig været vigtig for Plan09. Plankulturen har mange deltagere, og er ikke kun en disciplin for fagmiljøerne. Det har været en fornøjelse! Plan09

8 planstrategi 5 eksempelprojekter

9 07 jammerbugt århus otte kommuner omkring københavn faaborg-midtfyn guldborgsund

10 FORSLAG til udviklingsstrategi 2008 del 1 faaborg-midtfyn kommune Helhedsorienteret udviklingsstrategi 9.dk/faaborgmidtfyn Overblik og helhedssyn i en ambitiøs udviklingsstrategi. mere kvalitet og inddragelse Baggrunden for projektet var, at Faaborg-Midtfyn Kommune ville samle sine kræfter for at klare sig i den skærpede konkurrence mellem kommunerne om udviklingen i bosætning og erhverv. Formålet var at hæve kvaliteten i udarbejdelsen af planstrategien som en integreret del af en helhedsorienteret udviklingsstrategi for den nye kommune. I eksempelprojektet blev der fokuseret på kommunikation og tilrettelæggelse af nye processer omkring formulering af udviklingsmål og involvering af nye borgergrupper i strategiarbejdet. Inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikerne i Faaborg-Midtfyn har været et bærende element i udviklingen af planstrategien. Der er afholdt landdistriktsworkshops, strandvandring, borgermøde, Fem kendte kommer til Faaborg, workshops med Task Force Faaborg, workshop med ungdomspanel og et udviklings- og budgetseminar.

11 Udviklingsstrategiens årsforløb FOReStiL dig et moderne dansk toscana... Januar marts evaluering Udviklingsstrategien evalueres. Dialog om justeringer påbegyndes. April juni Strategiseminar Strategiseminar afholdes. justeringer diskuteres. Nye ideer og mål præsenteres. 9 November december udarbejdelse af aftaler Aftaler om mål og indsatsområder for den enkelte institution indgås. Juli oktober Budgetseminar Budget og indsatsområder for det kommende år fremlægges. 26 fokuseret strategidiskussion Det er lykkedes at fokusere alle kommunens strategi-diskussioner i udviklingsstrategiens regi. Det har været en fordel og givet stor klarhed over de debatterede emner og deres indbyrdes sammenhæng. Integration af udviklingsinitiativer med budget og øvrige styringsværktøjer er dog sket på bekostning af detaljeringsgraden i planstrategien. Det har ikke været målet at introducere de mere fysiske/funktionelle planspørgsmål i denne sammenhæng. De måtte stilles senere i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af kommuneplanforslaget. Planstrategien blev udformet som en integreret del af den samlede udviklingsstrategi for den nye kommune og blev forsøgt integreret med budgetlægningen. Faaborg-Midtfyn ville samle sine kræfter Det har været meget afgørende, at kommunalbestyrelsen helhjertet ville sætte fokus på diskussioner om udvikling af den nye kommune på et kvalificeret debatgrundlag. Et afgørende moment for skabelsen af det politiske ejerskab var et todages udviklings- og budget-seminar med kommunalbestyrelsen. Her blev der fremlagt en grundig baggrundsanalyse om den nye kommunens stærke og svage sider, nye udfordringer og muligheder. Viljen til også økonomisk at ville investere i udviklingsinitiativer selv om driften er strammet godt til har været meget vigtig.

12 guldborgsund kommune Lokalpolitisk Galatheaekspedition 9.dk/guldborgsund Tre dage til søs på en lokalpolitisk Galathea-ekspedition med mål om at udarbejde fundamentet for en planstrategi. Formålet var at skabe en fælles planstrategi for den nye kommune bestående af seks tidligere, vidt forskellige kommuner på Falster og Østlolland. Fem landkommuner og en traditionel købstadskommune, der før befandt sig i en indbyrdes konkurrencesituation, er en udfordring. Målet med den planstrategiske Galathea-ekspedition var at gå lige på udfordringen og bringe politikerne i en situation, hvor de skulle tage de svære beslutninger allerede i planstrategifasen i åben og koncentreret metode Metodemæssigt kombinerede projektet en ressourcebaseret metode til udvikling af lokalområder med borgernes billeder for fremtiden i Guldborgsund Kommune gennem scenarier og målrettet, tidlig inddragelse. Selve Galathea-ekspeditionen kan karakteriseres som en intensiv, lukket beslutningsproces.

13 11 Både politikere og embedsværk skulle udfordres og udvikle deres roller i planlægningen, samtidigt med, at borger- og interessentinddragelsens indflydelse og position i planlægningen skulle styrkes. fælles viden Galathea-ekspeditionen rundt til kommunens større havnebyer havde en stærk symbol- og oplevelsesværdi. Politikerne stod sammen om den nye store kommune, politikere og direktion fik et fælles indblik i den nye store kommune. Gala theaekspedition viste, at det er muligt på 3 dage at fremdrive det politiske materiale til planstrategi, såfremt oplæggene til politisk drøftelse er målrettede og forholdsvis konkrete. Men det er nødvendigt at forberede politikerne fagligt og mere generelt på kommunens udfordringer i perioden op til selve ekspeditionen. Erfaringen med anvendelse af den ressourcebaserede metode til borgerinddragelse viser, at ombord på det gode skib Politikere og embedsfolk metoden bør tage afsæt i både åbne møder på Haabet på den lokalpolitiske Galathea-ekspedition, områder hvor borgerne bliver direkte berørt, og i der i tre dage sejlede rundt dialog med foreninger og interesseorganisationer, og lagde til i seks forskellige byer i den nye store som er drevet af mere almene interesser, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening eller det stedlige kommune. Erhvervsråd. Galathea-ekspeditionen havde en stærk symbol- og oplevelsesværdi

14 jammerbugt kommune Åbent land på dagsordenen 9.dk/jammerbugt Et utraditionelt samarbejde mellem kommune, LandboNord og Danmarks Naturfredningsforening om fremtiden for naturen og det åbne land. ejerskab til planlægningen Formålet med eksempelprojektet var at øge vidensniveauet blandt embedsmænd og politikere om Jammerbugt Kommunes natur, landskaber og kulturmiljøer. Dernæst at skabe ejerskab og engagement hos politikere til at medtage det åbne land som et nyt og væsentligt element i planlægningen. Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening LandboNord var i samarbejde med Jammerbugt Kommune med til at tilrettelægge projektet. ekskursioner og seminar Metoden var at skabe en kreativ proces med prioritering af den positive dialog med interessenter for at befordre de fremtidige politiske diskussioner og prioriteringer. Det skete ved at arrangere tre workshops i form af ekskursioner i bus for kom-

15 13 munalbestyrelse og embedsmænd rundt i Jammerbugt Kommune. Turene var tilrettelagt og guidet af konsulenter med speciale i kulturmiljøer, landskaber og biologi. Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord var med som deltagere på alle workshops, og bredte diskussionsfeltet ud, således at både landbrugets interesser og naturbeskyttelsesorganisationernes interesser blev talt. Ekskursioner er et brugbart og simpelt redskab til at forny viden, få overblik og skabe nye samarbejdsrelationer. Det er meget tidskrævende i forberedelse, og det er vigtigt, at de involverede personer er meget engagerede, for at turen bliver en succes. større politisk viden Den politiske deltagelse på 2/3 var ikke så høj som forventet. Politikerne har efterfølgende udtrykt, at de har fået større viden om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i Jammerbugt. Men projektet har ikke endnu ført til dokumenterede holdningsændringer blandt deltagerne i forhold til de divergerende interesser benyttelse og beskyttelse. En af de tre ture gik til Thorup Strand, hvor diskussionen gik på, hvordan man bevarer et unikt kulturmiljø. Forløbet sluttede af med et debatseminar med kommunalbestyrelsen, hvor emner og temaer fra turene blev taget op igen, og der blev formuleret målsætninger til Jammerbugt Kommunes planstrategi. ekskursioner giver stort udbytte men kræver også meget forberedelse

16 århus kommune Det åbne land i planstrategien 9.dk/aarhus Det åbne land i planstrategien strategi, proces og formidling. holdning kontra adfærd Formålet med projektet var at udvikle Århus-modellen for borgerinddragelse, så den også matchede interessenterne og karakteren af planopgaverne i det åbne land. Åben land-planlægningen blev formidlet med udgangspunkt i sammenhængende geografiske områder. Tanken var, at områdetilgangen ville lægge op til en mere helhedsorienteret og sammenfattende planlægning. Det var vigtigt at sikre, at åben land-planlægningen blev en ligeværdig del af kommuneplanlægningen. Århus Kommune valgte at invitere repræsentanter for aktørerne i det åbne land med til at udarbejde forslaget til planstrategien. Strategien for det åbne land blev udmøntet i en strategi for byvækst, landbrug, rekreation, natur og landskab. Udvælgelsen af interessenterne tog udgangspunkt i sammensætningen af det tidligere grønne råd i Århus Amt.

17 Det åbne land Natura 2000 område Muligt vådområde Naturnetværk Bynært landskab 1,5 km undersøgelseszone for friluftsliv 15 By Skov fl e- r de nye byn for følgår desuget, og sninger. Større sø og hav Spørring Hårup Skødstrup Løgten Trige Hjortshøj Studstrup Lisbjerg Elev Lystrup Skæring tige værdimed synlintlige træk une. Udgrundlaget Sabro Tilst Chr.bjerg Hasle Vejlby Skejby Risskov Egå Harlev Årslev Brabrand Åby ejde med m muligheens meget et i et samrhus Kom- Stavtrup Viby Højbjerg Hasselager Holme Skåde lukket proces Tranbjerg der, nye vådområder, skovrejsningsområder mv. Forudsætningen for, at den tidligere inddragelse Den efterfølgende dialog er sikret gennem oprettelse af et grønt råd. Ulempen ved den lukkede Mårslet og involvering kunne lade sig gøre var på forhånd at præcisere spillereglerne. Den første forudsætning var, at repræsentanterne i dialoggruppen ikke offentliggjorde diskussionerne på Solbjerg møderne i pressen eller lignende. For det andet blev det præciseret, at planstrategien skulle have et langsigtet perspektiv. proces har været, at nogle af deltagerne har været Beder usikre på reaktionerne i deres respektive baglande, Malling og derfor udvist en vis forbeholdenhed på møderne. Den offentlige høring afslørede også væsentlig større meningsforskelle, end der kom til udtryk på dialogmøderne. Århus Kommune ville vise, hvordan kommunerne kan arbejde seriøst med planlægning i det åbne land efter de har overtaget denne opgave fra amterne. Vel at mærke i et storbyområde, hvor der er stort pres på naturområder og landskaber. Der blev gennemført en række analyser og tre møder med det åbne lands interessenter. Som helhed skabte møderne et positivt grundlag for den videre dialog blandt interessenterne i det 19 Strategi for det åbne land åbne land. Resultatet blev en meget fysisk planstrategi med angivelse af nye byudviklingsområ Den lukkede proces har været meget tidskrævende. Forudsætningen for at iværksætte en så omfattende proces ved udarbejdelse af en planstrategi bør derfor være, at der lægges op til egentlige gennemgribende ændringer i strategitænkningen.

18 otte kommuner fra københavns vestegn ErhvervsTopmøde 16. april 2007 ErhvervsTopmøde 16. april 2007 Erhvervsstrategi for Vestegnen 9.dk/vestegnen Otte kommuner fra Vestegnen gik sammen og udarbejdede et fælles udviklings perspektiv, som derefter er indarbejdet i de enkelte kommuners planstrategier. Debatoplæg Debatoplæg Projektet har afprøvet mange metoder og arbejdsprocesser: Interessentinterviews, politikerseminarer på tværs af kommunerne, et stort Erhvervs- Topmøde, temagrupper med eksterne deltagere til udvikling af topmødeemnerne, selve formuleringen og sidst behandlingen af udviklingsperspektivet. interessenter mødes ErhvervsTopmødet samlede 120 nøglepersoner i erhvervsliv og lokalpolitik og medvirkede til at skabe en større forståelse for Vestegnens styrker som egn. Mødet gav en pejling på fremtidens udviklingsretninger for Vestegnen, på tværs af erhvervsliv og politikere primært indenfor emnerne erhverv og infrastruktur. Erfaringerne viste, at erhvervstopmødemodellen er rigtig god til at afprøve holdninger hos forskellige interessegrupper. Korte drøftelser ved bordene efterfulgt af hurtige afstemninger kan bruges til at udpege

19 Debatoplægget er udarbejdet i samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og Vestegnens Planforum. Debatoplægget er udarbejdet i samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og Vestegnens Planforum. Foto: Tryk: Mikkel Østergård, mfl. 17 Litotryk København A/S Foto: Tryk: Mikkel Østergård, mfl. Litotryk København A/S Du kan tilmelde dig ErhvervsTopmødet på Du kan tilmelde dig ErhvervsTopmødet på ErhvervsTopmøde 16. april 2007 ErhvervsTopmøde 16. april 2007 tendenser og ønsker til udviklingsretninger. ErhvervsTopmødets drøftelser på tværs var velegnede til at give en bedre forståelse for hinandens holdninger. Men mødeformen er ikke velegnet til en grundigere dialog. forberedelse og opfølgning ErhvervsTopmødet fordrer et grundigt for- og efter arbejde. Skal mødet udstikke retning og prioritering, skal de rigtige strategiske temaer og valg frem på mødet. Indholdet i debatoplæg og afstemningsspørgsmål er meget vigtige for resultatet af afstemningerne, som igen er det primære output fra mødet. Det skal være emner, der er nærværende for deltagerne, og spørgsmålene skal være formuleret, så der stemmes om sammenlignelige, strategiske valg. Samtidig skal der efterfølgende komme handling og konkrete projekter indenfor de højst prioriterede temaer og deltagerne skal orienteres om resultaterne fra ErhvervsTopmødet. Politikere, organisationer, og erhvervsliv udnyttede muligheden for fælles dialog om de otte erhvervspolitiske emner, der blev diskuteret og stemt om på topmødet. Målet med Erhvervstopmødet var, at resultaterne kunne fungere som rettesnor for det videre arbejde med strategierne og udpege tendenserne inden for de otte temaer. hurtige afstemninger kan bruges til at udpege tendenser

20 kommuneplan 22 eksempelprojekter

21 19 frederikshavn aalborg morsø skive randers viborg favrskov silkeborg skanderborg helsingør hillerød varde hedensted albertslund roskilde køge odense vejen faaborg-midtfyn svendborg vordingborg sønderborg sønderborg lolland guldborgsund 10 kommuner samarbejder i et projekt om digitale kommuneplaner se side 96

22 aalborg kommune Nye byroller 9.dk/aalborg Udvikling af et nyt byrollemønster med afsæt i tidligere analyser af byernes erhvervs- og bosætningsprofiler, og en ny bylivsanalyse, som giver et billede af hvordan borgerne bruger byernes tilbud. Aalborg Kommune ville erstatte regionplanens bymønster med et nyt byrollekoncept for den sammenlagte kommune. De nye byroller bygger på en oplandstankegang: Målet var at opnå en dækning med service til understøttelse af hverdagslivet ved at se på oplande med adskillige byer frem for enkeltbyer. På den måde sikres, at serviceniveauet i hverdagen er tilstrækkeligt inden for et opland. Projektet er udført i samarbejde mellem Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen. Metode En række analyser har haft til formål at give et billede af en ny, tidssvarende organisering af og mål for byerne. Analyserne giver på forskellig vis et grundlag for at diskutere og fastlægge et nyt bymønster og først og fremmest nye byroller. Der

23 21 er brugt data om befolknings- og erhvervsudvikling fra Danmarks Statistik og det centrale virksomhedsregister (CVR): statistik om befolknings- og erhvervsudvikling, flytninger, pendling mv. bybeskrivelser og bykvalitetsvurderinger af 38 oplandsbyer samt 40 landsbyer byroller og oplande bylivsanalyse baseret på telefoninterviews og fokusgruppeinterviews livsformanalyse. Erfaringer Vanskelige eksperimenter i en stor planproces Plan09-projektet var et kæmpe forsøg midt i en stor planproces, hvis omfang forvaltningen nok havde undervurderet. Store eksperimenter midt i en stor plan kræver afklaring af forventninger såvel administrationens, politikernes og borgernes. Drømmene blev i processen afløst af fokus på sikker drift. Analysernes forskellige udbytte Af de tre analyseformer livsform- og dataanalyser samt telefoninterviewundersøgelsen var sidstnævnte mest spændende. For kroner blev der gennemført interviews med tilfældigt udvalgte respondenter i 40 analyserede bysamfund. Analysen fokuserede dels på kortlægning af funktionelle sammenhænge mellem byerne, dels på borgernes holdninger til serviceudbud og byernes udvikling. Resultater blev via GIS formidlet på kort. Vær dog opmærksom ved udarbejdelse af spørgeskemaer: Flere respondenter har efterfølgende fortalt, at de har svaret strategisk. Dvs. at de har givet udtryk for mangel på service i håbet om at få mere! Den vanskelige, politiske proces Byrådet har været involveret flere gange i de to år, hvor kommuneplanrevisionen og Plan09-projektet har været undervejs. Kommuneplanen be- Telefoninterviewene i byrolleprojektet kortlagde forbindelser mellem bysamfund på forskellige servicefunktioner. Her er kortet for fritidsaktiviteter. Forbindelserne mellem oplandsbyerne og Aalborg (røde) er vægtet lavere (tyndere streger) end forbindelserne mellem oplandsbyene (blå).

24 Blandt analyseresultaterne fremkom dette kort, der viser indekseret udvikling i byerne i perioden Udviklingen er målt på befolkningstal,ejendomdomspriser og indkomst. står i sig selv af ca sider og Plan09-projektet af ca. 800 sider. Det er ikke muligt at forholde sig kvalificeret til så meget materiale, med mindre man indgår i processen. Samtidig har byrollediskussionen været vanskeliggjort af, at byrådet ikke ønskede at debattere fordelingen af offentlig service skoler, børnepasning, kollektiv trafik i indeværende byrådsperiode. Vi har i projektet erfaret, at de forfinede planmetodikker, der er arbejdet med i Plan09-projektet måske ikke skal prioriteres så højt, i forhold til arbejdet med til stadighed at sikre byrådets forståelse for de grundlæggende principper og fordele ved planlægningen. Konkrete analyser fremmer den politiske beslutningsproces Lov aldrig borgerne noget, der ikke kan holdes! Samrådene i Aalborg blev fra starten lovet inddragelse. Men borgerprocessen blev overhalet af kommuneplanprocessen og dermed blev den overflødig og aflyst. Det har givet anledning til en voldsom kritik af projektet, til konspirationsteorier

25 23 og generel utilfredshed. Og borgernes synspunkter når som de skal naturligvis også frem til byrådet. Kritikken fra borgerne deler sig her ud over i tre hovedgrupper: Faktuelle fejl i analyserne (fx med baggrund i CVR-data). Bymønsterdiskussion: Hvad vil vi med bymønsteret? uenighed i de byroller som er blevet tildelt til den enkelte by. Kommuneplanforslagets bud på et nyt bymønster. Hver enkelt by har i princippet sin egen rollebeskrivelse, men et oversigtskort viste sig at være nødvendigt. Det gav så til gengæld basis for en omfattende kritik fra borgerne. gerne kender. Hertil kommer, at Aalborgs opland formentligt strækker sig ud over kommunegrænserne og dermed skævvrider brugen af og behovet for de øvrige oplande. Derfor indgår oplandene ikke i den endelige kommuneplan. projektets anvendelse Oplandstankegangen, som oprindeligt lå til grund for projektet, har mødt megen kritik. Oplande er naturligvis afhængige af, hvilke temaer, der definerer dem. Og når de tematiske oplande samles til ét som en form for gennemsnit opstår et nyt opland, som ikke udtrykker den virkelighed bor- 9.dk/aalborg

26 Faaborg-midtfyn kommune Detailhandel og bymidtestrategi 9.dk/faaborg-midtfyn At udvikle enkle analyseformer, der sikrer en opfølgning på detailhandelsplanlægningen, samt at komme med innovative bud på hvordan nye butikker og oplevelsesrum bliver indpasset i den eksisterende bymidte.

27 25 Faaborg-Midtfyn Kommune vil undersøge, hvordan Faaborgs potentialer kan synliggøres. Byen ønsker at fastholde borgere samt få gæster til at opholde sig længere. Faaborg er påvirket af udkantsudfordringer i form af faldende indbyggertal og fald i antal arbejdspladser m.v. Det giver et lavere aktivitets- og investeringsniveau i byen. Butiksudbuddet i bymidten er dels skrumpet, dels påvirket af konkurrencen fra Svendborg og Odense, og dels er dele af de traditionelle midtbyaktiviteter flyttet til byens randområde. at få en fornemmelse af borgernes og nøglepersonernes holdninger til projektet. Investorer er inviteret til Faaborg på to forskellige dage til besigtigelse og til en gennemgang af projekterne. Interviewundersøgelser, der afdækkede hvor ofte og hvilke af byens tilbud interviewpersonerne besøger, samt i hvor høj grad de er tilfredse med byens tilbud. Faaborg har mange oplevelsesværdier og et stort udviklingspotentiale som velbevaret gammel købstad med en naturskøn beliggenhed mellem de fynske alper og øhavet. Projektet har organisatorisk været placeret i Planog Kulturforvaltningen. Metode Task Force Faaborg repræsenterer et bredt udsnit af aktører i Faaborg både borgere og nøglepersoner indenfor kultur, uddannelse, erhverv, finans og handel m.v. Gruppen blev brugt til løbende Parkeringsanalysen bestod af en undersøgelse af parkeringskapaciteten, og hvordan parkeringspladserne bruges. Erfaringer Task Force Faaborg Konstruktionen omkring Task Force Faaborg har givet et forum til at kunne diskutere visionerne for

28 26 En af vejene: fortætning af oplevelseslagene i bymidten En bedre sammenhæng mellem flere lag i byen giver borgerne flere oplevelser og fastholder de besøgende i længere tid. Kommunen arbejder med en koncentration af aktiviteter i fire felter og overlap i skæringspunktet mellem de fire felter. Faaborg og have en konstruktiv sparring for at gøre projekter endnu bedre. Projekterne bliver drøftet med de fremtidige brugere, og flere detaljer bliver belyst, hvorved argumentationen skærpes. Task Force Faaborgs rolle som en slags multiplikatorer/ambassadører har medvirket til, at borgerne reagerer positivt. Det er ikke kun kommunen, der melder udviklingsstrategier ud, men også borgerne selv. Bredt ejerskab giver tryghed Generelt har etableringen af et Task Force Faaborg og samarbejdet med Handelsstandsforeningen og investorerne givet større tryghed for politikere, borgere og planlæggere. I sidste ende kvalitetssikrede inddragelsen planen. I flere tilfælde viste projektet, at den politiske beslutningsproces fremmes, når mange aktører er inddraget, og der er konkrete analyseresultater at henvise til. Inddragelse af investorer Besøget af investorerne betød ændringer i flere af udviklingsprojekterne, og erfaringen er, at projekterne samlet set blev forbedret. Overordnet set er erfaringen, at opsøgende arbejde i forhold til investorer er afgørende, så man får vurderet muligheden for realisering og kan være på forkant med deres projektideer. Grundet finanskrisen er det dog for tidligt at konkludere endeligt på, hvorvidt metoden virker i relation til investorer i fremtiden. Erfaringer om detailhandel Projektet har peget på, at det er centralt at udnytte effekten af, at nogle borgere fortsætter indkøbsturen omkring allerede eksisterende trækplastre. Dette kan ske ved at skabe en fortætning af oplevelses-lagene i bymidten. Analyserne har vist, at der ikke er synergieffekt mellem butikkerne uden for bymidten og i bymidten. Resultatet har synliggjort denne problemstilling over for politikerne.

29 Detailhandel Strøgzonen Kultur & idræt Stire udvalgsvarebutikker Vigtige parkeringspladser Ankerpunkter Ankomstzoner for biltrafik Ankomstretning Busstoppested Eks. byrum eller parker Forslag til nye byrum Dialog og enkle analyser kan kvalificere planlægningen Samspillet mellem enkle og mindre ressourcekrævende analyser og dialogen med de forskellige fora har kvalificeret planlægningen og peget på konkrete handlinger, der kan føre til en positiv udvikling i Faaborg. Der er trukket på mange forskellige kompetencer og byens borgere er kommet i spil ved at skabe brede fora til generering og diskussion af nye idéer. Dialogen med investorerne har sikret, at udviklingsprojekterne ville være økonomisk interessante, så planen i store træk vil kunne realiseres. Der er samtidig udviklet enkle og mindre ressour cekrævende analyser i form af interviewundersøgelser samt en parkeringsanalyse, der i processen har kunnet guide, præcisere og konkretisere diskussionerne i de nævnte fora. Betydning for Kommuneplan 2009 Det er målet at styrke Projektet mundede ud i en udarbejdelse af masterplanen Faaborg i udvikling. Masterplanens amning, erhvervsudvikling, Faaborg inden for bosætbitioner er overført til kommuneplanen, hvor der kultur- og fritidsaktiviteter, turisme mv. De foreslåede er givet mulighed for de byggerier, der peges på i initiativer i masterplanen Masterplanen, og sikret en rollefordeling mellem vil være med til at styrke byens områder til detailhandel, der sætter ny fokus Faaborg og skabe mere på en styrkelse af bymidten. aktivitet og liv i bymidten til fordel for blandt andet detailhandelen. 9.dk/faaborg-midtfyn

30 favrskov kommune Grundvandsbeskyttelse ved kommuneplanlægning 9.dk/favrskov Favrskov Kommune ville undersøge, hvordan grundvandsbeskyttelse og byudvikling kunne koordineres bedre og gå hånd i hånd. Favrskov Kommune ville med projektet formulere nye retningslinjer og rammer, som sikrer bedre koordinering af grundvandsbeskyttelse og byudvikling end hidtil. En meget stor del af kommunen er udpeget som OSD-områder, og det er vanskeligt at finde egnede områder til byudvikling udenfor OSD-områder. Metode status på kortlægning af grundvandsressourcen og screening af forureningsrisiko gennemgang af lovmæssige og økonomiske virkemidler differentiering af byvækstområdernes anvendelse ud fra risikovurderinger formulering af retningslinjer og rammer og andre virkemidler for byudviklingsområderne med krav til grundvandsbeskyttelse afgrænsning af områder til byudvikling og områder, der skal friholdes for byudvikling.

31 29 Den store udfordring ligger i at kombinere virkemidlerne rigtigt, og derfor kan løsningerne blive komplicerede Erfaringer Tværfaglige forskelligheder Projektets følgegruppe havde svært at finde et fælles fagligt sprog i dialogen mellem geologer og planlæggere. Men også svært at finde et fælles mål, da geologer generelt ikke ser det som deres faglige opgave at sikre byudviklingsmuligheder, men alene at undersøge og dokumentere grundvandets beskyttelsesgrad. Derfor er fx prioritering mellem indvindingsoplande eller mellem grundvandsmagasiner for dem ikke relevant, som for planlæggere. Ved bevidst brug af en række virkemidler som fx kommuneplan, lokalplan, tilsyn m.v., er det dog muligt at gennemføre en byudvikling, som tager grundvandsbeskyttende hensyn. Udvikling af nye rammebestemmelser Kommunen har anvendt projektets viden i formulering af mål og rammer i Kommuneplan 09. Projektet beskriver en planlægningsproces, der sikrer at nødvendige valg træffes undervejs. Der er også udviklet rammebestemmelser for en særlig arealanvendelseskategori: Områder for grundvandsvenlig byudvikling. Mange virkemidler til rådighed i lovgivningen men samspillet er kompliceret Projektet viser, at der findes en bred vifte af virkemidler, som kan bringes i spil: I planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven m.fl. Den store udfordring ligger i at kombinere virkemidler rigtigt, og derfor kan løsningerne blive komplicerede. Der er behov for bedre juridiske reguleringsmuligheder redskaber i planloven der giver mulighed for at sikre grundvands- og miljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen. Statsligt forbehold mod privatretlige servitutter Efter rapportens færdiggørelse har By- og Landskabsstyrelsen udmeldt, at privatretlige servitutter om forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, der indgik som virkemiddel i projektet, ikke er egnede til at varetage statslige interesser i grundvandsbeskyttelse. Strukturplan for byudvikling mellem Hadsten og Hinnerup. Samspillet mellem fremtidens byområder, landskab og drikkevandsinteresser bliver afgørende for sikring af en bæredygtig udvikling.

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere