Udvikling af. plankultur. 27 kommunale eksempler. Miljøministeriet Realdania

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af. plankultur. 27 kommunale eksempler. Miljøministeriet Realdania"

Transkript

1 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler Miljøministeriet Realdania

2

3 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler

4 Udvikling af plankultur 27 kommunale eksempler Tekster: Eksempelkommunerne og Plan09 Illustrationer: Eksempelkommunerne, Niels Østergård og Plan09 Omslagsillustration: Mikkel Stoltz, Plan09 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: ISBE: Plan

5 indhold 04 forord Udvikling af plankultur eksempelprojekter planstrategi Faaborg-Midtfyn Helhedsorienteret udviklingsstrategi Guldborgsund Lokalpolitisk Galatheaekspedition Jammerbugt Åbent land på dagsordenen Århus Det åbne land i planstrategien Erhvervsstrategi for Vestegnen Otte kommuner omkring København eksempelprojekter kommuneplan Aalborg Nye byroller Faaborg-Midtfyn Detailhandel og bymidtestrategi Favrskov Grundvandsbeskyttelse ved byudvikling Hedensted Klimatilpasset kommuneplan Helsingør Tæt by tættere på Hillerød Stationszonen Køge Haver og højhuse Morsø Kompetenceudvikling og åben land planlægning Odense Til forsvar forbydelsplanlægningen Randers Detailhandel og liv i bymidten Roskilde Byen trykker Silkeborg Mellemland Skanderborg Dialogbaseret planlægning Skive Multifunktionelle jordbrugslandskaber Svendborg Rammer om det gode liv Varde Midtby på spil Vejen Hvorfor planlægge Viborg Bynære landskaber Vordingborg Udviklingsmuligheder for detailhandlen Erhverv ud til motorvejen? Guldborgsund, Lolland, Sønderborg Kommuneplan og klima Albertslund, Frederikshavn, Sønderborg Udvikling af digitale kommuneplaner Ti kommuner over hele landet 102 plan09 Aktiviteter og udgivelser

6 plan0 9 Forord Realdania og Miljøministeriet lancerede i 2006 partnerskabsprojektet Plan09 med en høj ambition: At udvikle og forny kommunernes plankultur i kølvandet på kommunalreformen. Partnerskabsprojektet havde to spor: 27 eksempelprojekter med 40 kommuner som deltagere har eksperimenteret med nye metoder i byomdannelse, planlægning af det åbne land, politiske inddragelsesprocesser mv. Og Plan09-sekretariatet igangsatte en lang række aktiviteter undervejs: Publikationer, artikler, foredrag, workshops, seminarer, metodeudvikling, temaer, undersøgelser og sidst en vurdering af Kommuneplan kommuner har deltaget i en eller flere Plan09- aktiviteter. Værket du sidder med i hånden er et opslagsværk. Her kan du hurtigt danne dig overblik over

7 05 eksempelprojekternes erfaringer og de aktiviteter, som fandt sted i Plan09s levetid. Dedikerede, kommunale planlæggere har med stor entusiasme kastet sig ud i eksempelprojekterne. Her formidler de ærligt deres erfaringer både positive erfaringer, selvkritik og efterrationaliseringer. Her kan du komme med ind i værkstedet og få et troværdigt indblik i de høstede erfaringer. Erfaringer, som viser, at innovativ planlægning er en vanskelig disciplin, der forudsætter engagement, overblik, stærk projektstyring og held. Og erfaringer, der viser, at plankulturen kan udvikles yderligere gennem netværk og vidensdeling, så læring sker i dialog med andre planlæggere og kommuner. Stor tak til kommunerne for samarbejdet og for at lukke os med ind i værkstederne. Kan du li hvad du læser, så klik ind omkring projektets hjemmeside og dyk ned i materialet. Men lov os: Kontakt også de erfaringsramte planlæggere, der kan fortælle meget mere og uddybe fiaskoer og succeser i deres arbejde. Hjemme siden findes efter 2009 på adressen: dk/plan09. Her finder du også materiale fra Plan09-sekretariatets aktiviteter. Vi skønner, at mindst 1000 planlæggere, politikere, borgere, universitets- og organisationsfolk og mange andre har været involveret i Plan09-aktiviteter Med et særligt øje til planlæggerne i fagmiljøerne, så har en bred forankring samtidig været vigtig for Plan09. Plankulturen har mange deltagere, og er ikke kun en disciplin for fagmiljøerne. Det har været en fornøjelse! Plan09

8 planstrategi 5 eksempelprojekter

9 07 jammerbugt århus otte kommuner omkring københavn faaborg-midtfyn guldborgsund

10 FORSLAG til udviklingsstrategi 2008 del 1 faaborg-midtfyn kommune Helhedsorienteret udviklingsstrategi 9.dk/faaborgmidtfyn Overblik og helhedssyn i en ambitiøs udviklingsstrategi. mere kvalitet og inddragelse Baggrunden for projektet var, at Faaborg-Midtfyn Kommune ville samle sine kræfter for at klare sig i den skærpede konkurrence mellem kommunerne om udviklingen i bosætning og erhverv. Formålet var at hæve kvaliteten i udarbejdelsen af planstrategien som en integreret del af en helhedsorienteret udviklingsstrategi for den nye kommune. I eksempelprojektet blev der fokuseret på kommunikation og tilrettelæggelse af nye processer omkring formulering af udviklingsmål og involvering af nye borgergrupper i strategiarbejdet. Inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikerne i Faaborg-Midtfyn har været et bærende element i udviklingen af planstrategien. Der er afholdt landdistriktsworkshops, strandvandring, borgermøde, Fem kendte kommer til Faaborg, workshops med Task Force Faaborg, workshop med ungdomspanel og et udviklings- og budgetseminar.

11 Udviklingsstrategiens årsforløb FOReStiL dig et moderne dansk toscana... Januar marts evaluering Udviklingsstrategien evalueres. Dialog om justeringer påbegyndes. April juni Strategiseminar Strategiseminar afholdes. justeringer diskuteres. Nye ideer og mål præsenteres. 9 November december udarbejdelse af aftaler Aftaler om mål og indsatsområder for den enkelte institution indgås. Juli oktober Budgetseminar Budget og indsatsområder for det kommende år fremlægges. 26 fokuseret strategidiskussion Det er lykkedes at fokusere alle kommunens strategi-diskussioner i udviklingsstrategiens regi. Det har været en fordel og givet stor klarhed over de debatterede emner og deres indbyrdes sammenhæng. Integration af udviklingsinitiativer med budget og øvrige styringsværktøjer er dog sket på bekostning af detaljeringsgraden i planstrategien. Det har ikke været målet at introducere de mere fysiske/funktionelle planspørgsmål i denne sammenhæng. De måtte stilles senere i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af kommuneplanforslaget. Planstrategien blev udformet som en integreret del af den samlede udviklingsstrategi for den nye kommune og blev forsøgt integreret med budgetlægningen. Faaborg-Midtfyn ville samle sine kræfter Det har været meget afgørende, at kommunalbestyrelsen helhjertet ville sætte fokus på diskussioner om udvikling af den nye kommune på et kvalificeret debatgrundlag. Et afgørende moment for skabelsen af det politiske ejerskab var et todages udviklings- og budget-seminar med kommunalbestyrelsen. Her blev der fremlagt en grundig baggrundsanalyse om den nye kommunens stærke og svage sider, nye udfordringer og muligheder. Viljen til også økonomisk at ville investere i udviklingsinitiativer selv om driften er strammet godt til har været meget vigtig.

12 guldborgsund kommune Lokalpolitisk Galatheaekspedition 9.dk/guldborgsund Tre dage til søs på en lokalpolitisk Galathea-ekspedition med mål om at udarbejde fundamentet for en planstrategi. Formålet var at skabe en fælles planstrategi for den nye kommune bestående af seks tidligere, vidt forskellige kommuner på Falster og Østlolland. Fem landkommuner og en traditionel købstadskommune, der før befandt sig i en indbyrdes konkurrencesituation, er en udfordring. Målet med den planstrategiske Galathea-ekspedition var at gå lige på udfordringen og bringe politikerne i en situation, hvor de skulle tage de svære beslutninger allerede i planstrategifasen i åben og koncentreret metode Metodemæssigt kombinerede projektet en ressourcebaseret metode til udvikling af lokalområder med borgernes billeder for fremtiden i Guldborgsund Kommune gennem scenarier og målrettet, tidlig inddragelse. Selve Galathea-ekspeditionen kan karakteriseres som en intensiv, lukket beslutningsproces.

13 11 Både politikere og embedsværk skulle udfordres og udvikle deres roller i planlægningen, samtidigt med, at borger- og interessentinddragelsens indflydelse og position i planlægningen skulle styrkes. fælles viden Galathea-ekspeditionen rundt til kommunens større havnebyer havde en stærk symbol- og oplevelsesværdi. Politikerne stod sammen om den nye store kommune, politikere og direktion fik et fælles indblik i den nye store kommune. Gala theaekspedition viste, at det er muligt på 3 dage at fremdrive det politiske materiale til planstrategi, såfremt oplæggene til politisk drøftelse er målrettede og forholdsvis konkrete. Men det er nødvendigt at forberede politikerne fagligt og mere generelt på kommunens udfordringer i perioden op til selve ekspeditionen. Erfaringen med anvendelse af den ressourcebaserede metode til borgerinddragelse viser, at ombord på det gode skib Politikere og embedsfolk metoden bør tage afsæt i både åbne møder på Haabet på den lokalpolitiske Galathea-ekspedition, områder hvor borgerne bliver direkte berørt, og i der i tre dage sejlede rundt dialog med foreninger og interesseorganisationer, og lagde til i seks forskellige byer i den nye store som er drevet af mere almene interesser, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening eller det stedlige kommune. Erhvervsråd. Galathea-ekspeditionen havde en stærk symbol- og oplevelsesværdi

14 jammerbugt kommune Åbent land på dagsordenen 9.dk/jammerbugt Et utraditionelt samarbejde mellem kommune, LandboNord og Danmarks Naturfredningsforening om fremtiden for naturen og det åbne land. ejerskab til planlægningen Formålet med eksempelprojektet var at øge vidensniveauet blandt embedsmænd og politikere om Jammerbugt Kommunes natur, landskaber og kulturmiljøer. Dernæst at skabe ejerskab og engagement hos politikere til at medtage det åbne land som et nyt og væsentligt element i planlægningen. Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening LandboNord var i samarbejde med Jammerbugt Kommune med til at tilrettelægge projektet. ekskursioner og seminar Metoden var at skabe en kreativ proces med prioritering af den positive dialog med interessenter for at befordre de fremtidige politiske diskussioner og prioriteringer. Det skete ved at arrangere tre workshops i form af ekskursioner i bus for kom-

15 13 munalbestyrelse og embedsmænd rundt i Jammerbugt Kommune. Turene var tilrettelagt og guidet af konsulenter med speciale i kulturmiljøer, landskaber og biologi. Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord var med som deltagere på alle workshops, og bredte diskussionsfeltet ud, således at både landbrugets interesser og naturbeskyttelsesorganisationernes interesser blev talt. Ekskursioner er et brugbart og simpelt redskab til at forny viden, få overblik og skabe nye samarbejdsrelationer. Det er meget tidskrævende i forberedelse, og det er vigtigt, at de involverede personer er meget engagerede, for at turen bliver en succes. større politisk viden Den politiske deltagelse på 2/3 var ikke så høj som forventet. Politikerne har efterfølgende udtrykt, at de har fået større viden om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i Jammerbugt. Men projektet har ikke endnu ført til dokumenterede holdningsændringer blandt deltagerne i forhold til de divergerende interesser benyttelse og beskyttelse. En af de tre ture gik til Thorup Strand, hvor diskussionen gik på, hvordan man bevarer et unikt kulturmiljø. Forløbet sluttede af med et debatseminar med kommunalbestyrelsen, hvor emner og temaer fra turene blev taget op igen, og der blev formuleret målsætninger til Jammerbugt Kommunes planstrategi. ekskursioner giver stort udbytte men kræver også meget forberedelse

16 århus kommune Det åbne land i planstrategien 9.dk/aarhus Det åbne land i planstrategien strategi, proces og formidling. holdning kontra adfærd Formålet med projektet var at udvikle Århus-modellen for borgerinddragelse, så den også matchede interessenterne og karakteren af planopgaverne i det åbne land. Åben land-planlægningen blev formidlet med udgangspunkt i sammenhængende geografiske områder. Tanken var, at områdetilgangen ville lægge op til en mere helhedsorienteret og sammenfattende planlægning. Det var vigtigt at sikre, at åben land-planlægningen blev en ligeværdig del af kommuneplanlægningen. Århus Kommune valgte at invitere repræsentanter for aktørerne i det åbne land med til at udarbejde forslaget til planstrategien. Strategien for det åbne land blev udmøntet i en strategi for byvækst, landbrug, rekreation, natur og landskab. Udvælgelsen af interessenterne tog udgangspunkt i sammensætningen af det tidligere grønne råd i Århus Amt.

17 Det åbne land Natura 2000 område Muligt vådområde Naturnetværk Bynært landskab 1,5 km undersøgelseszone for friluftsliv 15 By Skov fl e- r de nye byn for følgår desuget, og sninger. Større sø og hav Spørring Hårup Skødstrup Løgten Trige Hjortshøj Studstrup Lisbjerg Elev Lystrup Skæring tige værdimed synlintlige træk une. Udgrundlaget Sabro Tilst Chr.bjerg Hasle Vejlby Skejby Risskov Egå Harlev Årslev Brabrand Åby ejde med m muligheens meget et i et samrhus Kom- Stavtrup Viby Højbjerg Hasselager Holme Skåde lukket proces Tranbjerg der, nye vådområder, skovrejsningsområder mv. Forudsætningen for, at den tidligere inddragelse Den efterfølgende dialog er sikret gennem oprettelse af et grønt råd. Ulempen ved den lukkede Mårslet og involvering kunne lade sig gøre var på forhånd at præcisere spillereglerne. Den første forudsætning var, at repræsentanterne i dialoggruppen ikke offentliggjorde diskussionerne på Solbjerg møderne i pressen eller lignende. For det andet blev det præciseret, at planstrategien skulle have et langsigtet perspektiv. proces har været, at nogle af deltagerne har været Beder usikre på reaktionerne i deres respektive baglande, Malling og derfor udvist en vis forbeholdenhed på møderne. Den offentlige høring afslørede også væsentlig større meningsforskelle, end der kom til udtryk på dialogmøderne. Århus Kommune ville vise, hvordan kommunerne kan arbejde seriøst med planlægning i det åbne land efter de har overtaget denne opgave fra amterne. Vel at mærke i et storbyområde, hvor der er stort pres på naturområder og landskaber. Der blev gennemført en række analyser og tre møder med det åbne lands interessenter. Som helhed skabte møderne et positivt grundlag for den videre dialog blandt interessenterne i det 19 Strategi for det åbne land åbne land. Resultatet blev en meget fysisk planstrategi med angivelse af nye byudviklingsområ Den lukkede proces har været meget tidskrævende. Forudsætningen for at iværksætte en så omfattende proces ved udarbejdelse af en planstrategi bør derfor være, at der lægges op til egentlige gennemgribende ændringer i strategitænkningen.

18 otte kommuner fra københavns vestegn ErhvervsTopmøde 16. april 2007 ErhvervsTopmøde 16. april 2007 Erhvervsstrategi for Vestegnen 9.dk/vestegnen Otte kommuner fra Vestegnen gik sammen og udarbejdede et fælles udviklings perspektiv, som derefter er indarbejdet i de enkelte kommuners planstrategier. Debatoplæg Debatoplæg Projektet har afprøvet mange metoder og arbejdsprocesser: Interessentinterviews, politikerseminarer på tværs af kommunerne, et stort Erhvervs- Topmøde, temagrupper med eksterne deltagere til udvikling af topmødeemnerne, selve formuleringen og sidst behandlingen af udviklingsperspektivet. interessenter mødes ErhvervsTopmødet samlede 120 nøglepersoner i erhvervsliv og lokalpolitik og medvirkede til at skabe en større forståelse for Vestegnens styrker som egn. Mødet gav en pejling på fremtidens udviklingsretninger for Vestegnen, på tværs af erhvervsliv og politikere primært indenfor emnerne erhverv og infrastruktur. Erfaringerne viste, at erhvervstopmødemodellen er rigtig god til at afprøve holdninger hos forskellige interessegrupper. Korte drøftelser ved bordene efterfulgt af hurtige afstemninger kan bruges til at udpege

19 Debatoplægget er udarbejdet i samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og Vestegnens Planforum. Debatoplægget er udarbejdet i samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og Vestegnens Planforum. Foto: Tryk: Mikkel Østergård, mfl. 17 Litotryk København A/S Foto: Tryk: Mikkel Østergård, mfl. Litotryk København A/S Du kan tilmelde dig ErhvervsTopmødet på Du kan tilmelde dig ErhvervsTopmødet på ErhvervsTopmøde 16. april 2007 ErhvervsTopmøde 16. april 2007 tendenser og ønsker til udviklingsretninger. ErhvervsTopmødets drøftelser på tværs var velegnede til at give en bedre forståelse for hinandens holdninger. Men mødeformen er ikke velegnet til en grundigere dialog. forberedelse og opfølgning ErhvervsTopmødet fordrer et grundigt for- og efter arbejde. Skal mødet udstikke retning og prioritering, skal de rigtige strategiske temaer og valg frem på mødet. Indholdet i debatoplæg og afstemningsspørgsmål er meget vigtige for resultatet af afstemningerne, som igen er det primære output fra mødet. Det skal være emner, der er nærværende for deltagerne, og spørgsmålene skal være formuleret, så der stemmes om sammenlignelige, strategiske valg. Samtidig skal der efterfølgende komme handling og konkrete projekter indenfor de højst prioriterede temaer og deltagerne skal orienteres om resultaterne fra ErhvervsTopmødet. Politikere, organisationer, og erhvervsliv udnyttede muligheden for fælles dialog om de otte erhvervspolitiske emner, der blev diskuteret og stemt om på topmødet. Målet med Erhvervstopmødet var, at resultaterne kunne fungere som rettesnor for det videre arbejde med strategierne og udpege tendenserne inden for de otte temaer. hurtige afstemninger kan bruges til at udpege tendenser

20 kommuneplan 22 eksempelprojekter

21 19 frederikshavn aalborg morsø skive randers viborg favrskov silkeborg skanderborg helsingør hillerød varde hedensted albertslund roskilde køge odense vejen faaborg-midtfyn svendborg vordingborg sønderborg sønderborg lolland guldborgsund 10 kommuner samarbejder i et projekt om digitale kommuneplaner se side 96

22 aalborg kommune Nye byroller 9.dk/aalborg Udvikling af et nyt byrollemønster med afsæt i tidligere analyser af byernes erhvervs- og bosætningsprofiler, og en ny bylivsanalyse, som giver et billede af hvordan borgerne bruger byernes tilbud. Aalborg Kommune ville erstatte regionplanens bymønster med et nyt byrollekoncept for den sammenlagte kommune. De nye byroller bygger på en oplandstankegang: Målet var at opnå en dækning med service til understøttelse af hverdagslivet ved at se på oplande med adskillige byer frem for enkeltbyer. På den måde sikres, at serviceniveauet i hverdagen er tilstrækkeligt inden for et opland. Projektet er udført i samarbejde mellem Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen. Metode En række analyser har haft til formål at give et billede af en ny, tidssvarende organisering af og mål for byerne. Analyserne giver på forskellig vis et grundlag for at diskutere og fastlægge et nyt bymønster og først og fremmest nye byroller. Der

23 21 er brugt data om befolknings- og erhvervsudvikling fra Danmarks Statistik og det centrale virksomhedsregister (CVR): statistik om befolknings- og erhvervsudvikling, flytninger, pendling mv. bybeskrivelser og bykvalitetsvurderinger af 38 oplandsbyer samt 40 landsbyer byroller og oplande bylivsanalyse baseret på telefoninterviews og fokusgruppeinterviews livsformanalyse. Erfaringer Vanskelige eksperimenter i en stor planproces Plan09-projektet var et kæmpe forsøg midt i en stor planproces, hvis omfang forvaltningen nok havde undervurderet. Store eksperimenter midt i en stor plan kræver afklaring af forventninger såvel administrationens, politikernes og borgernes. Drømmene blev i processen afløst af fokus på sikker drift. Analysernes forskellige udbytte Af de tre analyseformer livsform- og dataanalyser samt telefoninterviewundersøgelsen var sidstnævnte mest spændende. For kroner blev der gennemført interviews med tilfældigt udvalgte respondenter i 40 analyserede bysamfund. Analysen fokuserede dels på kortlægning af funktionelle sammenhænge mellem byerne, dels på borgernes holdninger til serviceudbud og byernes udvikling. Resultater blev via GIS formidlet på kort. Vær dog opmærksom ved udarbejdelse af spørgeskemaer: Flere respondenter har efterfølgende fortalt, at de har svaret strategisk. Dvs. at de har givet udtryk for mangel på service i håbet om at få mere! Den vanskelige, politiske proces Byrådet har været involveret flere gange i de to år, hvor kommuneplanrevisionen og Plan09-projektet har været undervejs. Kommuneplanen be- Telefoninterviewene i byrolleprojektet kortlagde forbindelser mellem bysamfund på forskellige servicefunktioner. Her er kortet for fritidsaktiviteter. Forbindelserne mellem oplandsbyerne og Aalborg (røde) er vægtet lavere (tyndere streger) end forbindelserne mellem oplandsbyene (blå).

24 Blandt analyseresultaterne fremkom dette kort, der viser indekseret udvikling i byerne i perioden Udviklingen er målt på befolkningstal,ejendomdomspriser og indkomst. står i sig selv af ca sider og Plan09-projektet af ca. 800 sider. Det er ikke muligt at forholde sig kvalificeret til så meget materiale, med mindre man indgår i processen. Samtidig har byrollediskussionen været vanskeliggjort af, at byrådet ikke ønskede at debattere fordelingen af offentlig service skoler, børnepasning, kollektiv trafik i indeværende byrådsperiode. Vi har i projektet erfaret, at de forfinede planmetodikker, der er arbejdet med i Plan09-projektet måske ikke skal prioriteres så højt, i forhold til arbejdet med til stadighed at sikre byrådets forståelse for de grundlæggende principper og fordele ved planlægningen. Konkrete analyser fremmer den politiske beslutningsproces Lov aldrig borgerne noget, der ikke kan holdes! Samrådene i Aalborg blev fra starten lovet inddragelse. Men borgerprocessen blev overhalet af kommuneplanprocessen og dermed blev den overflødig og aflyst. Det har givet anledning til en voldsom kritik af projektet, til konspirationsteorier

25 23 og generel utilfredshed. Og borgernes synspunkter når som de skal naturligvis også frem til byrådet. Kritikken fra borgerne deler sig her ud over i tre hovedgrupper: Faktuelle fejl i analyserne (fx med baggrund i CVR-data). Bymønsterdiskussion: Hvad vil vi med bymønsteret? uenighed i de byroller som er blevet tildelt til den enkelte by. Kommuneplanforslagets bud på et nyt bymønster. Hver enkelt by har i princippet sin egen rollebeskrivelse, men et oversigtskort viste sig at være nødvendigt. Det gav så til gengæld basis for en omfattende kritik fra borgerne. gerne kender. Hertil kommer, at Aalborgs opland formentligt strækker sig ud over kommunegrænserne og dermed skævvrider brugen af og behovet for de øvrige oplande. Derfor indgår oplandene ikke i den endelige kommuneplan. projektets anvendelse Oplandstankegangen, som oprindeligt lå til grund for projektet, har mødt megen kritik. Oplande er naturligvis afhængige af, hvilke temaer, der definerer dem. Og når de tematiske oplande samles til ét som en form for gennemsnit opstår et nyt opland, som ikke udtrykker den virkelighed bor- 9.dk/aalborg

26 Faaborg-midtfyn kommune Detailhandel og bymidtestrategi 9.dk/faaborg-midtfyn At udvikle enkle analyseformer, der sikrer en opfølgning på detailhandelsplanlægningen, samt at komme med innovative bud på hvordan nye butikker og oplevelsesrum bliver indpasset i den eksisterende bymidte.

27 25 Faaborg-Midtfyn Kommune vil undersøge, hvordan Faaborgs potentialer kan synliggøres. Byen ønsker at fastholde borgere samt få gæster til at opholde sig længere. Faaborg er påvirket af udkantsudfordringer i form af faldende indbyggertal og fald i antal arbejdspladser m.v. Det giver et lavere aktivitets- og investeringsniveau i byen. Butiksudbuddet i bymidten er dels skrumpet, dels påvirket af konkurrencen fra Svendborg og Odense, og dels er dele af de traditionelle midtbyaktiviteter flyttet til byens randområde. at få en fornemmelse af borgernes og nøglepersonernes holdninger til projektet. Investorer er inviteret til Faaborg på to forskellige dage til besigtigelse og til en gennemgang af projekterne. Interviewundersøgelser, der afdækkede hvor ofte og hvilke af byens tilbud interviewpersonerne besøger, samt i hvor høj grad de er tilfredse med byens tilbud. Faaborg har mange oplevelsesværdier og et stort udviklingspotentiale som velbevaret gammel købstad med en naturskøn beliggenhed mellem de fynske alper og øhavet. Projektet har organisatorisk været placeret i Planog Kulturforvaltningen. Metode Task Force Faaborg repræsenterer et bredt udsnit af aktører i Faaborg både borgere og nøglepersoner indenfor kultur, uddannelse, erhverv, finans og handel m.v. Gruppen blev brugt til løbende Parkeringsanalysen bestod af en undersøgelse af parkeringskapaciteten, og hvordan parkeringspladserne bruges. Erfaringer Task Force Faaborg Konstruktionen omkring Task Force Faaborg har givet et forum til at kunne diskutere visionerne for

28 26 En af vejene: fortætning af oplevelseslagene i bymidten En bedre sammenhæng mellem flere lag i byen giver borgerne flere oplevelser og fastholder de besøgende i længere tid. Kommunen arbejder med en koncentration af aktiviteter i fire felter og overlap i skæringspunktet mellem de fire felter. Faaborg og have en konstruktiv sparring for at gøre projekter endnu bedre. Projekterne bliver drøftet med de fremtidige brugere, og flere detaljer bliver belyst, hvorved argumentationen skærpes. Task Force Faaborgs rolle som en slags multiplikatorer/ambassadører har medvirket til, at borgerne reagerer positivt. Det er ikke kun kommunen, der melder udviklingsstrategier ud, men også borgerne selv. Bredt ejerskab giver tryghed Generelt har etableringen af et Task Force Faaborg og samarbejdet med Handelsstandsforeningen og investorerne givet større tryghed for politikere, borgere og planlæggere. I sidste ende kvalitetssikrede inddragelsen planen. I flere tilfælde viste projektet, at den politiske beslutningsproces fremmes, når mange aktører er inddraget, og der er konkrete analyseresultater at henvise til. Inddragelse af investorer Besøget af investorerne betød ændringer i flere af udviklingsprojekterne, og erfaringen er, at projekterne samlet set blev forbedret. Overordnet set er erfaringen, at opsøgende arbejde i forhold til investorer er afgørende, så man får vurderet muligheden for realisering og kan være på forkant med deres projektideer. Grundet finanskrisen er det dog for tidligt at konkludere endeligt på, hvorvidt metoden virker i relation til investorer i fremtiden. Erfaringer om detailhandel Projektet har peget på, at det er centralt at udnytte effekten af, at nogle borgere fortsætter indkøbsturen omkring allerede eksisterende trækplastre. Dette kan ske ved at skabe en fortætning af oplevelses-lagene i bymidten. Analyserne har vist, at der ikke er synergieffekt mellem butikkerne uden for bymidten og i bymidten. Resultatet har synliggjort denne problemstilling over for politikerne.

29 Detailhandel Strøgzonen Kultur & idræt Stire udvalgsvarebutikker Vigtige parkeringspladser Ankerpunkter Ankomstzoner for biltrafik Ankomstretning Busstoppested Eks. byrum eller parker Forslag til nye byrum Dialog og enkle analyser kan kvalificere planlægningen Samspillet mellem enkle og mindre ressourcekrævende analyser og dialogen med de forskellige fora har kvalificeret planlægningen og peget på konkrete handlinger, der kan føre til en positiv udvikling i Faaborg. Der er trukket på mange forskellige kompetencer og byens borgere er kommet i spil ved at skabe brede fora til generering og diskussion af nye idéer. Dialogen med investorerne har sikret, at udviklingsprojekterne ville være økonomisk interessante, så planen i store træk vil kunne realiseres. Der er samtidig udviklet enkle og mindre ressour cekrævende analyser i form af interviewundersøgelser samt en parkeringsanalyse, der i processen har kunnet guide, præcisere og konkretisere diskussionerne i de nævnte fora. Betydning for Kommuneplan 2009 Det er målet at styrke Projektet mundede ud i en udarbejdelse af masterplanen Faaborg i udvikling. Masterplanens amning, erhvervsudvikling, Faaborg inden for bosætbitioner er overført til kommuneplanen, hvor der kultur- og fritidsaktiviteter, turisme mv. De foreslåede er givet mulighed for de byggerier, der peges på i initiativer i masterplanen Masterplanen, og sikret en rollefordeling mellem vil være med til at styrke byens områder til detailhandel, der sætter ny fokus Faaborg og skabe mere på en styrkelse af bymidten. aktivitet og liv i bymidten til fordel for blandt andet detailhandelen. 9.dk/faaborg-midtfyn

30 favrskov kommune Grundvandsbeskyttelse ved kommuneplanlægning 9.dk/favrskov Favrskov Kommune ville undersøge, hvordan grundvandsbeskyttelse og byudvikling kunne koordineres bedre og gå hånd i hånd. Favrskov Kommune ville med projektet formulere nye retningslinjer og rammer, som sikrer bedre koordinering af grundvandsbeskyttelse og byudvikling end hidtil. En meget stor del af kommunen er udpeget som OSD-områder, og det er vanskeligt at finde egnede områder til byudvikling udenfor OSD-områder. Metode status på kortlægning af grundvandsressourcen og screening af forureningsrisiko gennemgang af lovmæssige og økonomiske virkemidler differentiering af byvækstområdernes anvendelse ud fra risikovurderinger formulering af retningslinjer og rammer og andre virkemidler for byudviklingsområderne med krav til grundvandsbeskyttelse afgrænsning af områder til byudvikling og områder, der skal friholdes for byudvikling.

31 29 Den store udfordring ligger i at kombinere virkemidlerne rigtigt, og derfor kan løsningerne blive komplicerede Erfaringer Tværfaglige forskelligheder Projektets følgegruppe havde svært at finde et fælles fagligt sprog i dialogen mellem geologer og planlæggere. Men også svært at finde et fælles mål, da geologer generelt ikke ser det som deres faglige opgave at sikre byudviklingsmuligheder, men alene at undersøge og dokumentere grundvandets beskyttelsesgrad. Derfor er fx prioritering mellem indvindingsoplande eller mellem grundvandsmagasiner for dem ikke relevant, som for planlæggere. Ved bevidst brug af en række virkemidler som fx kommuneplan, lokalplan, tilsyn m.v., er det dog muligt at gennemføre en byudvikling, som tager grundvandsbeskyttende hensyn. Udvikling af nye rammebestemmelser Kommunen har anvendt projektets viden i formulering af mål og rammer i Kommuneplan 09. Projektet beskriver en planlægningsproces, der sikrer at nødvendige valg træffes undervejs. Der er også udviklet rammebestemmelser for en særlig arealanvendelseskategori: Områder for grundvandsvenlig byudvikling. Mange virkemidler til rådighed i lovgivningen men samspillet er kompliceret Projektet viser, at der findes en bred vifte af virkemidler, som kan bringes i spil: I planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven m.fl. Den store udfordring ligger i at kombinere virkemidler rigtigt, og derfor kan løsningerne blive komplicerede. Der er behov for bedre juridiske reguleringsmuligheder redskaber i planloven der giver mulighed for at sikre grundvands- og miljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen. Statsligt forbehold mod privatretlige servitutter Efter rapportens færdiggørelse har By- og Landskabsstyrelsen udmeldt, at privatretlige servitutter om forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, der indgik som virkemiddel i projektet, ikke er egnede til at varetage statslige interesser i grundvandsbeskyttelse. Strukturplan for byudvikling mellem Hadsten og Hinnerup. Samspillet mellem fremtidens byområder, landskab og drikkevandsinteresser bliver afgørende for sikring af en bæredygtig udvikling.

Faglig evaluering af Aalborg Kommunes Plan09 byrolleprojekt

Faglig evaluering af Aalborg Kommunes Plan09 byrolleprojekt Plan09 sekretariatet Att: Svend Erik Rolandsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Faglig evaluering af Aalborg Kommunes Plan09 byrolleprojekt Om projektet Et nyt byrollekoncept for den sammenlagte Aalborg

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål:

Planstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål: Planstrategi 2015 Baggrund Et byråd skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen efter planlovens 23 a-e. Denne strategi kaldes en planstrategi

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere