Forlag Den Sociale Virksomhed Saxenhøj i samarbejde med Forum for Skabende Arbejde

Transkript

1 Vejledning i FUNKTIONSUDDANNELSE HÅNDBOG JOHN BERTELSEN STEN KROG CLAUSEN De Sociale Virksomheder Saxenhøj og Lolland Videnscenter for Specialpædagogik og Storstrøms Amt

2 Vejledning i FUNKTIONSUDDANNELSE HÅNDBOG Redaktion John Bertelsen, Sten Krog Clausen og Jørgen F. Hansen Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Forlag Den Sociale Virksomhed Saxenhøj i samarbejde med Forum for Skabende Arbejde Distribution Den Sociale Virksomhed Saxenhøj, Nørrevang 24, 4990 Sakskøbing Produktion Amtscentret for Undervisning i Storstrøms Amt, Maribo afd. ISBN Printet in Denmark 2005 EUs Socialfond

3 Forord Håndbogen om vejledning er på flere områder en milepæl. På det politiske niveau er der skabt en brobygning mellem to forvaltninger. Både Uddannelses- og kulturudvalget samt Social- og psykiatriforvaltningen, ønskede en pædagogisk udvikling for brugere i dagtilbud - en bedre, mere dynamisk og fremadrettet indsats. Gerne en udvikling, der ligesom den politiske går på tværs af vanetænkningen og fokuserer endnu klarere på målene om bedre og også gerne billigere tilbud for borgeren. Administrativt er projektet udviklet ved, at specialskolen i Nykøbing Falster (nu ViSP) og værkstederne Saxenhøj ( Saxenhøj og Åvænget m.m.) er gået hånd i hånd om Mål 3 ansøgningen. Håndbogen kan ses både som en beskrivelse af projektets indhold og processer, og som et springbræt for nye kursister. Den skal gerne blive et solidt værktøj i dagligdagen på værkstederne, men den rummer centrale problemområder af lige så stor interesse for f.eks. hjemmehjælpere eller praktiske efterskolelærere. I sin tilblivelsesproces er håndbogen eksemplarisk, fordi den er et samspil mellem ViSPs lærerkræfter med cand. pæd. John Bertelsen som drivkraft og tovholder,og de sociale virksomheders medarbejdere og brugere. Desuden har en bredere kreds været inddraget i redaktion på forskellige niveauer. Det er tanken at lade Håndbogen indgå i en serie af arbejdstekster med en tilsvarende tilblivelsesproces. Det kan f.eks. være en eksempelsamling af uddannelsesplaner inden for forskellige fagområder. Det er begge forvaltningers håb, at den bro, der nu er bygget, vil blive brugt flittigt og med omhu i den kommende forankring og fortsatte implementering af samarbejdet. Mål 3 Programmet takkes for en uvurderlig støtte til projektet.

4 Vejledning i FUNKTIONSUDDANNELSE HÅNDBOG

5 Indhold Forord Indledning Funktionsuddannelser Funktionsuddannelse som begreb, tilbud om funktionsuddannelse, indsatsen Vejleder i funktionsuddannelse Efteruddannelse som fælles projekt, projektets faser og pædagogiske indhold Funktionsuddannelse i praksis Praksisformer, skema for funktionsuddannelse, eksempler på funktionsuddannelser, brugernes vurderinger Vejledning og samarbejde Sammenhæng, samarbejde og afgrænsning Opslag fra A til Å Register opslag Navneregister Forfatterregister Litteratur

6 Indledning Håndbogen Vejledning i funktionsuddannelser er et resultat af efteruddannelsen til vejleder funktionsuddannelser ved de Sociale Virksomheder Lolland og Saxenhøj. Håndbogen er blevet til som en del af de fælles læreprocesser i efteruddannelsen. Vejlederuddannelsen er et toårigt efteruddannelsesprojekt udviklet i samarbejde med Videnscenter for Specialpædagogik, de Sociale Virksomheder Saxenhøj og Lolland samt Storstrøms Amt. Projektet er støttet af EU's Socialfond, Mål 3 Programmet. Håndbogen er redigeret af Sten Krog Clausen, Saxenhøj, Jørgen F. Hansen, Den Sociale Virksomhed Falster og John Bertelsen, Videnscenter for Specialpædagogik. Bogens materiale er i stor udstrækning udviklet af medarbejderne ved de Sociale Virksomheder. Stoffet er hentet fra projektets undervisning og fra vejledning og coaching i konkrete funktionsuddannelsesforløb samt fra de faglige netværk som er etableret som en del af af projektet. En gruppe medarbejdere har i den sidste redigeringsfase leveret en stor indsats for at bogen kunne realiseres. Håndbogen henvender sig til værkstedernes medarbejdere og er tænkt som støtte i alle faser af vejledningsarbejdet i funktionsuddannelser. Det betyder at materialet er hentet i flere forskellige fag og faglige traditioner. Det har været vigtigt at sætte fokus på løsningen af de konkrete vejledningsopgaver. Materialeudvælgelsen afspejler også samarbejdet mellem de Sociale Virksomheder og Videnscenter for Specialpædagogik. dende. Vejlederuddannelsen skal kvalificere samarbejdet med brugerne af de Sociale Virksomheder og funktionsuddannelser skal være et tilbud til brugerne om uddannelse som fælles projekt. Brug af håndbogen Håndbogen indeholder fire artikler og en række opslag. Funktionsuddannelser gør rede for funktionsuddannelser, baggrund og begrebet. Vejleder i funktionsuddannelse sætter fokus på vejlederen og på vejledningens opgaver. Funktionsuddannelser i praksis er omdrejningspunktet i det konkrete samarbejde mellem vejleder og bruger, dvs. tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af funktions-uddannelse. Vejledning og Samarbejde belyser det nødvendige samarbejde omkring funktionsuddannelserne mellem bruger, vejleder, institutioner, fagforbund, forvaltninger og erhvervsliv. Artiklerne er tilrettelagt på den måde at vejledningsopgaverne koncentreres om både undervisning/læring, uddannelsens sociale elementer og det erhvervskvalificerende sigte. Det er vores håb, at medarbejdere ved Sociale Virksomheder og andre kan have glæde af håndbogens artikler og opslag. Vi har gjort et forsøg på at tage både livslang læring, ansvar for egen læring og begrebet om det rummelige arbejdsmarked for påly 9

7 Opslag De fire artikler efterfølges af en række opslag. Der er tale om et udvalg af ord og begreber som støtte i vejlederens arbejde med funktionsuddannelserne. De udvalgte opslag har baggrund i den fælles erfaringsdannelse, herunder fra vejlederuddannelsen. For en række ord og begreber har det været nødvendigt og ønskeligt at lave henvisninger og krydshenvisninger [ ] for at give et så godt overblik som muligt over sammenhængen mellem pædagogiske, sociale og faglige elementer i vejledningen. Design og lay-out er udført i samarbejde Amtscentret for Undervisning, Maribo afd. Det redaktionelle arbejde har fået betydelig støtte fra en arbejdsgruppe blandt medarbejdere ved de Sociale Virksomheder. Håndbogen udgives også i en kort version, Lille Håndbog, der kan bruges på værkstederne til daglig. Social fagligt stof er taget med i nogen udstrækning, men da der er tale om politisk stof kan både regler og begreber hurtigt skifte. Udvælgelsen afspejler det dilemma. Bogen er forsynet med stikordsregister og forfatteroversigt. Forfatterens initialer står efter opslaget, såfremt det ikke er skrevet af redaktørerne. Litteraturliste med forslag til supplerende læsning med vægt på det pædagogiske arbejde med uddannelserne. Redaktionen er afsluttet marts Sten Krog Clausen, Jørgen F. Hansen og John Bertelsen 10

8 Funktionsuddannelser

9 Funktionsuddannelser Funktionsuddannelse er et uddannelsestilbud til mennesker, der godt kan uddanne sig, men som ikke er i stand til at gennemføre ordinære uddannelser. Funktionsuddannelsernes sigte er meningsfyldt beskæftigelse. De Sociale Virksomheders værksteder og medarbejdere varetager uddannelsesforløbene. Da uddannelserne tilrettelægges individuelt i et samarbejde mellem bruger og vejleder vil både uddannelsernes indhold og form variere. Værkstedsmedarbejderen (vejlederen) bliver en nøgleperson i det samarbejde, der ofte må etableres for at sikre uddannelsen. Der kan være tale om et fagligt samarbejde med private virksomheder, praktikordninger, vejledning ved skole- eller kursusforløb og med andre relevante institutioner, f.eks. Videnscenter for Specialpædagogik. Da uddannelserne kan udformes på tværs af fagskel må vejlederen også kunne etablere et sådant samarbejde. [ Vejleder i funktionsuddannelse Vejleder Vejledning ] Indledningsvis søges funktionsuddannelsesbegrebet indkredset. Som det vil fremgå er begrebet flertydigt. I Storstrøms Amt vil de forskelle der findes i de Sociale Virksomheders arbejdsformer og primær brugergrupper afspejle sig i de måder funktionsuddannelser tilrettelægges på. Men først til selve begrebet: Funktionsuddannelse som begreb Funktionsuddannelse bruges som betegnelse for flere, korte uddannelser indenfor f.eks. Beredskabsstyrelsen og Forsvaret oa. Søger man efter begrebet funktionsuddannelse på nettet omtales en række afgrænsede, kursuslignende uddannelser inden for disse områder. Det falder godt i tråd med den måde funktionsuddannelsesbegrebet bruges på Sociale Virksomheder med en væsentlig undtagelse: Funktionsuddannelsens indhold og omfang bestemmes overvejende af brugerens ressourcer og ønsker og dermed ikke alene af bestemte funktioner. Funktionsuddannelser er ikke formelt kompetencegivende, godkendte uddannelser, men er udviklet i socialt regi som et tilbud om udvikling, læring/uddannelse med beskæftigelses sigte. Begrebet optræder ikke i hverken Undervisnings-, Beskæftigelses- eller Socialministeriet. Elementer af tankegodset bag funktionsuddannelser kan findes i den nu nedlagte Fri Ungdomsuddannelse Funktionsuddannelsesbegrebet er også på det sociale område flertydigt. I praksis er der udviklet forskellige arbejdsmetoder ved amtets Sociale Virksomheder. Det sker i god overensstemmelse med politikken på området. Den sociale indsats på uddannelses- og beskæftigelsesområdet må hvor det er muligt støtte og fremme godkendte uddannelsesforløb, dvs. formelt kompetencegivende uddannelser. Undervisningsministeriet har her i efteråret 2004, efter aftale med en række fagforbund, givet adgang til forskellige faglige korte uddannelser. For en del mennesker i beskyttet beskæftigelse, i arbejdsprøvning eller arbejdsoptræning kan funktionsuddannelse blive måske den eneste - tilgang til uddannelse og opkvalificeret beskæftigelse. 13

10 Tilbud om funktionsuddannelse Brugere ved Sociale Virksomheder har naturligvis forskellige forudsætninger for at kunne indgå i et funktionsuddannelsesforløb. For at sikre succes må den enkeltes ønsker nøje drøftes og læringsmulighederne afdækkes, så samspillet mellem uddannelsens faglige krav og læringsmuligheder og potentiale bliver så solidt som muligt. Det stiller krav til både vejleder og bruger. Nærmere beskrivelse heraf senere. Her skal vi forsøge en nærmere bestemmelse af hvem det er som kan tilbydes en funktionsuddannelse: En funktionsuddannelse er et tilbud til Sociale Virksomheders brugere om personlig og faglig udvikling i et arbejdsmæssigt perspektiv. Uddannelsen udformes i samarbejde med brugeren og målet er udvikling af arbejdsmæssige kompetencer med det sigte at kvalificere brugerne. Målgrupperne - Brugere i beskyttet beskæftigelse - Brugere med forventning om udplacering i job med løntilskud (skånejob) - Brugere i arbejdsprøvning/arbejdsoptræning med forventning om udplacering i job inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked /ordinære arbejdsmarked (fleksjob) [ Arbejde Det rummelige arbejdsmarked ] Indsatsen skal beskrives Vi nævnte ovenfor at indsatsen skal beskrives. Det bringer umiddelbart en række kendte begreber på banen: Ressourceprofil Handleplan Revalideringsplan Ressourceprofil findes som opslag. Det er ikke vejlederens opgave at udarbejde denne. Det påhviler den kommunale sagsbehandler. Ressourceprofilen er overvejende aktuel i forhold til brugere i arbejdsprøvning/arbejdsoptræning, hvor forventningen til uddannelsen er udplacering i job indenfor rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Ressourceprofilen er et vigtigt visitationsværktøj. Ressourceprofil udarbejdes udfra en fælles metode: arbejdsevnemetoden. [Ressourceprofil Arbejdsevnemetode ] Handleplan og uddannelsesplan hænger sammen. Arbejdet med uddannelsesplanlægningen bliver således en del af handleplanen. Uddannelsesønsker, målsætning samt en beskrivelse af hvordan realiseringen skal finde sted er en vigtig opgave for vejleder og bruger i fællesskab. Revalideringsplan. Revalidering kan gives til personer, som har nedsat erhvervsevne af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager, og hvor det samtidig skønnes, at der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Revalidering kan blandt andet bestå af arbejdsprøvning, uddannelse eller optræning. Inden en plan kan udarbejdes vil det ofte være nødvendigt med en periode, hvor man gennemgår forskellige afklarende aktiviteter. KILDE: Serviceloven. [ Afklaring Introduktion ] 14

11 Erhvervsplan (Uddannelsesplan) sammenfatter de personlige muligheder og beskriver funktionsuddannelsens enkelte elementer, arbejdsprocesser og arbejdsbelastning. Erhvervsplanskemaet bruges overvejende på den Sociale Virksomhed Lolland ved udarbejdelse af funktionsuddannelser. [ Erhvervsplan] Den Sociale Virksomhed Saxenhøj har i tilslutning til efteruddannelsesforløbet udarbejdet et særligt funktionsuddannelsesskema, der benyttes aktivt i læringsprocesser og ved evaluering mellem bruger og vejleder. Hvor udarbejdelse af en ressourceprofil overvejende er en ekstern opgave (den kommunale sagsbehandler) er handleplanen overvejende et resultat af samarbejdet mellem værkstedsmedarbejder og bruger. En tredje part kan være evt. kontakt eller støtteperson i tilknytning til et botilbud. Det indebærer bl.a. en fælles afklaring og beskrivelse af de aktuelle læremuligheder og interesser (motiver). I det følgende nogle konkrete bud på funktionsuddannelser, herunder eksempler på uddannelser. Der er en klar interesse for at etablere uddannelser, der kan sikre meningsfyldt beskæftigelse og for nogle selvforsørgelse. Funktionsuddannelse kan også udvikles indenfor det skabende område, f.eks. billedkunst og medier. Betragter vi sådanne uddannelser må de anskues som nye udviklingsmuligheder for brugeren i forhold til særlig, personlig kommunikation mere end som arbejdstilbud. Det baserer vi på den almindelige vurdering af de beskedne indtjeningsmuligheder der findes i almindelighed indenfor nogle af kulturens områder. Men det overordnede sigte med tilbudet om funktionsuddannelser er klart erhversrettede uddannelser. En udredning af læringsmuligheder og evt. kompenserende foranstaltninger vil være meget varierende fra bruger til bruger. Det betyder at der stilles skarpt på en række punkter som det kan være aktuelt at inddrage, men som i forhold til den enkelte brugers situation og muligheder nøje må vægtes. [ Afklaring Introduktion PAS, Pædagogisk Analyse System ] De har det fælles, at de har ét udgangspunkt i den beskæftigelse og oplæring som værkstederne kan tilbyde evt. i samarbejde med en virksomhed ( praktikplads ). Dvs. tilbudene som vi beskriver dem her overvejende er værkstedsbaserede, håndværksmæssige og tilsvarende. Funktionsuddannelse skal dog ikke begrænses til disse områder. 15

12 Vejleder i Funktionsuddannelser

13 Vejleder i funktionsuddannelse Produktions- og indtjeningskrav til værkstederne kan i nogen grad have skygget for opmærksomheden på menneskelig udvikling. Med fokus på uddannelse og ændret økonomisk fordeling til fordel for den pædagogiske indsats ændres medarbejdernes vejledningspraksis. Der frigøres tid til at varetage uddannelsesopgaven, der skal ses som en udvidelse og en naturlig forlængelse af samarbejdet med brugeren i handleplansperspektiv. Produktions- og indtjeningskrav består fortsat men med prioritering af uddannelsesopgaverne bliver der behov for en kritisk vurdering af den eksisterende produktion med en tilpasning til relevante uddannelsesmuligheder. Kravene til samarbejde og netværksdannelse med virksomheder, institutioner, sociale boenheder og andre øges. Heri finder vi baggrunden for den toårige efteruddannelse af alle medarbejdere ved Lollands to Sociale Virksomheder som er gennemført i perioden til Efteruddannelse Efteruddannelsen er beskrevet som et projekt og er støttet af EU's Socialfond, Mål 3 Programmet. Videnscenter for Specialpædagogik og Storstrøms Amt har i samarbejde med de Sociale Virksomheder Saxenhøj og Lolland udformet efteruddannelsen. Videnscenter for Specialpædagogik stiller lærerkræfter til rådighed. Vejlederuddannelsens hovedtræk er taget med i håndbogen som mulig inspiration for andre Sociale Virksomheder der ønsker at kvalificere pædagogisk vejledning. Efteruddannelse for alle medarbejdere og ledelse ved de Sociale Virksomheder deltagere. Enkelte medarbejdere fra Næstved Sociale Virksomhed og Kofoedsminde har været inviteret ind i efteruddannelsen. Forløbet Projektforløb i seks faser, indledt med et introduktionsforløb og afrundet med forankringsindsats. Fælles tilrettelagte temadage i hver af projektets faser. Undervisning udlagt i bestemte teams eller værkstedsgrupper. Der blev etableret 9-10 sådanne teams. Det enkelte team og den enkelte medarbejders arbejde i en vejledningspraksis med funktionsuddannelser er blevet prioriteret. [ Vejleder Netværk ] Projektstyring Projektstyring, rapportering til EU's Socialfond, samt arbejdsgruppe og diverse ad hoch grupper har været andre forpligtigelser. Særligt deltagernes engagement i arbejdsgruppe og ad hoch grupper har yderligere givet gode bidrag til at kvalificere vejledningen. Samarbejde Samarbejdet med brugerne i henholdsvis Brugerråd og Brugermøder har givet vigtige pejlinger med hensyn til brugernes ønsker og holdninger til funktionsuddannelser: Undervisning på fælles temadage i hver af projektets faser Undervisning i bestemte teams eller værkstedsgrupper Supervision og coaching i funktionsuddannelses praksis Model for samarbejdet mellem bruger, vejleder, sagsbehandling og den pædagogiske indsats Efteruddannelse som projekt aktørerne på banen 19

14 Koblingen mellem de Sociale Virksomheders pædagogiske og arbejdsmæssige indsats og Videnscentrets basis i kompenserende voksenspecialpædagogik har været særlig betydningsfuld på områder som: afklaring af kompetencer bidrag i læringsforløbet fagdidaktisk tilrettelæggelse evaluering opfølgning samarbejdsformer/relationer mellem bruger og vejleder. Projektets faser Uddannelsens røde tråd kan beskrives gennem arbejdsoverskrifterne i projektets faser. På den følgende side bringes fasernes indhold i stikord. Der er tale om elementer fra temadage, teamundervisning og coaching. De begreber der omtales i overskriftsform indgår i Håndbogen som opslagsord. 20

15 Efteruddannelsesprojekt Vejlederuddannelse i funktionsuddannelse Introduktion FASE I FASE II FASE III De Sociale Virksomheder Saxenhøj og Lolland Arbejde specialpædagogik Samtale og vejledning Uddannelse og læring - Efteruddannelse som projekt (metoder) - Projektets røde tråd - Deltagernes forventninger - Undervisnings- og arbejdsformer - Præsentation af specialpædagogik og ViSP - Arbejdsbegreb, arbejde i sociologisk belysning - Arbejdsmarked Arbejde og praksisformer - Specialpædagogikkens område. Videnscenteret, ViSP Kompenserende specialundervisning for voksne - Vejledningsbegrebet - Vejledning og uddannelse - Praksisformer - Dialog, kommunikation og samarbejde - Pædagogisk afklaring - Uddannelse til alle - Funktionsuddannelse - Uddannelse - udvikling - Ny mesterlære - Situeret læring - Vejledning og læring - Læring i praksis FASE IV FASE V FASE VI Forankring Erfaringsbearbejdning System- og livsverden Vejleder i praksis Brobygning - Handleplan og uddannelse - Fagligt-, social pædagogisk-, og specialpædagogisk indsats - Ressourcer og kompetencer - Afklaring pædagogisk afsæt for uddannelse - Samspil. Uddannelse og sociale relationer - Beskæftigelse og det sociale liv - Håndbog - Model-forløb i praksis - Funktionsuddannelser som modelforløb - Vejledning, coaching udarbejdelse af konkrete forløb. - Samarbejde med brugerne Sociale Virksomheder Videnscenter for Specialpædagogik Netværk Faglige- og tværfaglige Implementering og innovation 17 21

16 Funktionsuddannelser i praksis 23

17 Funktionsuddannelser i praksis Uddannelsesaftale Udarbejdelse af en uddannelsesaftale om funktionsuddannelse bygger på et tæt samarbejde mellem bruger og vejleder. Uddannelsesaftalen skal afspejle brugerens ønsker og de aktuelle muligheder for succesfuld gennemførelse. Det sidste indebærer også en åben, professionel afvejning mellem eventuelle barrierer og muligheder. Rammerne for uddannelsesaftalen findes på de følgende sider. Kommentarer til skemaet findes derefter. Kvalificering Et uddannelsesforløb kvalificerer med hensyn til færdigheder og viden, men tilegnelse og udvikling giver også et skub til personlig udvikling. Det er både ressourcekrævende og ressourcegivende for både brugeren og vejlederen. Forarbejde Det er især i det spændingsfelt, at vejledningen udfordres. Sociale og helbredsmæssige forhold og netværk, erfaringer og læringspotentiale får betydning for uddannelsesforløbet og det arbejdsmæssige sigte. En nødvendig introduktion (afprøvning) og afklaring, d.v.s. afdækning af læringsmuligheder og evt. kompenserende specialpædagogisk indsats er sammen med en socialfaglig afklaring tilgang til uddannelse. Funktionsuddannelser er individuelt tilrettelagte uddannelser. Det betyder store forskelle med hensyn til vægtningen i introduktion og afklaring. var iværksat på de Sociale Virksomheder før vejlederuddannelsen. Skemaet: Erhvervsplan (Uddannelsesplan) bruges overvejende af vejlederne på Åvænget (Den Sociale Virksomhed Lolland) [ Erhversplan ] Fremgangmåden knyttes tæt til uddannelsesplanen og inkluderer også personligt afklarende elementer. En pædagogisk afklaring og introducerende forløb må være meget imødekommende overfor brugerens ret til almindelige relationer i et uddannelsesforløb. Eller sagt på en anden måde: det er en almen rettighed at tage en uddannelse og selvom brugeren kan have store læringsvanskeligheder og andre store problemer må vejledningen i størst muligt omfang forsøge at kompensere herfor, så uddannelsen bliver så almindelig som muligt Modelforløb Deltagerne i efteruddannelsen har i forbindelse med modelforløbene udviklet en standard der kan støtte struktureringen i uddannelsesplanlægningen. Skemaet bringes og kommenteres nedenfor, men det er værd at nævne at uddannelsesaftalen skal ses som et værktøj for både bruger og vejleder. Erfaringsdannelse med funktionsuddannelser 25

18 FUNKTIONSUDDANNELSE Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Navn Uddannelse Uddannelsessted Social koordinator Uddannelsens varighed Vejleder(e) Sagsbehandler Uddannelsesaftale Uddannelsens mål Dokumentation side 1 Uddannelsens faglige indhold Faglige indhold - Faglige delelementer Har prøvet Kan udføre med støtte Kan udføre selvstændigt Har rutine i side 2 26

19 Praktik Kursusperioder Praktiksted Praktikperiode Praktikvejleder Praktikkens indhold Vurdering (Skema) Kurser Andet side 3 Arbejdsprocesser og arbejdsbelastning Beskrivelse af arbejdsprocesser Arbejdsbelastninger Fysiske rammer 27

20 Arbejdsformer (samarbejde) Andet side 4 Uddannelses evaluering Møde - Dato Deltagere Indhold - kort beskrivelse Aftaler - justeringer o.a side 5 28

21 Uddannelsesskemaet Funktionsuddannelsesskemaet sigte er uddannelsesbeskrivelsen. Den nødvendige faglige- og pædagogiske afklaring, der går forud for uddannelse beskrives ikke her. Til støtte for det arbejde har vi udarbejdet en oversigt. Det samme gælder for rammerne omkring evaluering. Foruden kommentarer til skemaet har vi valgt at bringe et eksempel på en gennemført funktionsuddannelse, der er udarbejdet sammen med medarbejdernes i efteruddannelsen. Skema side 1: Uddannelsens mål Aftaler om opgave- og ansvarsfordeling samt planlægning af bl.a. procesevaluering er erfaringsmæssigt vigtigt at have på plads inden forløbet iværksættes. Det samme gælder når samarbejdspartnere indgår i forløbet. Det kunne være den kommunale sagsbehandler, praktikinstitution eller virksomhed, uddannelsesrelevante kurser af ekstern art, f.eks. EUC. Men også evt. understøttende forløb ved Videnscenter for Specialpædagogik og andre. Beskrivelsen af uddannelsens mål forpligtiger både værksted, vejleder og elev. Som indgang til en uddannelse er der her tale om en central drøftelse og afklaring mellem bruger og vejleder. Løbende evalueringer, vurdering fra praktiksted, evt. skole/kursusbeviser og den afsluttende evaluering er dokumentationsgrundlaget i uddannelsesbeviset. Skema side 2: Det faglige indhold Opstilling af uddannelsens faglige elementer og bestemmelsen af den indbyrdes sammenhæng (helhed og del) indeholder både faglige overvejelser og en pædagogisk vurdering og selvsagt også drøftelse og enighed med eleven. Uddannelsesaftalen er elevens kontrakt. Den tjener også det formål at eleven nøje kan følge og vurdere egen indsats og vejledningens anvendelighed. De fire felter: har prøvet kan udføre med støtte kan udføre selvstændigt har rutine i har pædagogisk sigte. De er tænkt som ramme for den faglige samtale mellem elev og vejleder. Skema side 3: Arbejdspraktik Funktionsuddannelsesskemaet er udviklet til uddannelsesforløb, der primært gennemføres på de Sociale Virksomheds værksteder. Praktik kan gennemføres på flere måder: som punktpraktik eller som en længere periode. Det er fortsat vejlederen, der i samarbejde med praktikvirksomheden har ansvar for uddannelsen. Det samme gælder med kurser mm. som indgår i uddannelsen. Der kan være tale om at vejleder følger eleven i et kursusforløb. Uddannelsesforløb, hvor hovedvægten af uddannelsen er placeret på en virksomhed institution er også en mulighed. Se Erhvervsplan. Skema side 4: Arbejdsprocesser Den kommunale sagsbehandling kan efterspørge en beskrivelse af arbejdsprocesser og arbejdsbelastninger. Beskrivelser der også har det vigtige formål, at eleven bedre bliver i stand til at reflektere over egen uddannelse. Sikkerhed på arbejdspladsen som en Bruger Arbejdsplads Vurdering, APV kan indgå i uddannelsen. [ Arbejds Plads Vurdering, APV] Skema side 5: Evaluering I bestræbelserne på at samle de væsentligste uddannelsesrelevante oplysninger i et enkelt dokument anføres her aftaler og beslutninger som de kommer frem i løbet af uddannelsen. Brugeren deltager i udformningen af teksten. Der kan blive et behov for under vejs at justere i uddannelsen. Det er vigtigt at der er synlighed omkring sådanne ændringer (mål, arbejdsformer, uddannelseslængde oa.) 29

22 Eksempler på uddannelsesforløb For at illustrere brugen af funktionsuddannelsesskemaet følger her eksempler på uddannelser. Det første eksempel er fra værkstedet Besøgsgården, Saxenhøjs økologiske landbrug. Den viste uddannelse er omfattende og inddrager både dyrehold og jordbrug. Vi har i samarbejde med brugeren valgt at give uddannelsen navnet: landbrugsmedhælp i dyrehold og jordbrug. Det andet eksempel er fra REVA-værkstedet, Saxenhøj og beskriver en uddannelse som kørsels- og lagermedhjælper. Fra den Sociale Virksomhed Lollands smedeværksted har vi et eksempel på en funktionsuddannet: smedemedhjælper. Eksemplerne er hentet ud af igangværende uddannelsesforløb og er derfor ikke alle afsluttede. Brugerne har venligst givet tilladelse til at vi benytter deres uddannelsesaftaler i Håndbogen. Efter eksemplerne giver brugerne deres bud på hvordan de ser på uddannelserne. FUNKTIONSUDDANNELSE Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Navn NN Uddannelse Landbrugsmedhælp i dyrehold og jordbrug Uddannelsessted Besøgsgården Saxenhøj Uddannelsens varighed Vejleder Jørgen Wandrup Socialfaglig koordinator Yvonne Mathiesen Uddannelsens mål Landbrugsmedhælp i dyrehold og jordbrug kvalificerer til pasning af og tilsyn med dyrehold: frilandsgrise, kreaturer, heste og fårehold samt til deltagelse i jordbearbejdning /planteavl. Uddannelsesstedet er økologisk drevet landbrug. Uddannelsesaftale I uddannelsen indgår et introduktionsforløb, der aftales mellem vejleder og elev med hensyn til indhold og varighed. Introduktionsforløbet skal sikre kendskab til arbejdsområder og arbejdsgange. Introduktionen skal derudover afklare at uddannelsen tilrettelægges udfra elevens forudsætninger Uddannelsens varighed skal sikre, at eleven kvalificerer sig i forhold til årstidsbestemt arbejde. Uddannelsestilbudet er etableret i et samarbejde mellem socialrådgiver Keld Madsen, socialfaglig koordinator Yvonne Mathiesen, elevens hjemkommune, Stubbekøbing kommune og Besøgs-gården. Behov for eventuelle justeringer i den opstillede plan sker udfra omtalte afklaring i et samarbejde mellem vejleder og elev. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er en opkvalificering til landbrugsmedhjælp i dyrehold og jordbrug. Uddannelsen indeholder oplæring, praktik og kurser. Omfanget af praktik aftales mellem vejleder og elev. Uddannelsens kurser: svinets pasning, planteavl og kødkvæg gennemføres ved Agrocentret i Øster Toreby. Hvert kursus er på 30 timer. Eventuelt behov for støtte til gennemførelse af kurserne vurderes af vejleder og elev. Dokumentation Uddannelsesaftale Som ovenfor samt Yvonne Mathiesens skrivelse af Uddannelsens indhold/vurdering Jf. de følgende sider Der er aftalt en løbende evaluering 1 gang hver måned mellem elev og vejleder. Vejlederen kan desuden inddrage Besøgsgårdens medarbejdere i evalueringen. Da uddannelsen gennemføres i samme periode som medarbejdernes efteruddannelse (vejleder i funktionsuddannelse ) indgår John Bertelsen, Videnscenter for Specialpædagogik med supervision i coachingen. Sluterklæring: Socialfaglig koordinator, vejleder og elev. Uddannelsesbevis Der udstedes uddannelsesbevis udfra nedenstående indholdsbeskrivelse og vurdering. Praktik og vurdering heraf påføres beviset. Uddannelsens kurser påføres beviset. 30

23 Faglige indhold Har prøvet Kan udføre Kan udføre m. støtte Pasning af ponyer/heste (1) Har rutine i Pasning af og udmugning hos ponyer/heste Trække ponyer/heste til og fra fold Fodring af ponyer og heste Vanding Strigle og ordne hove Ordne seletøj Tilse og give besked Foderstatus vand Sygdomme o.lign. Øvrige arbejdsopgaver Deltage ved handicapridning Deltage ved hestevognskørsel Pasning af kreaturer (2) Fordring og strøning hos kreaturer Udmugning af dybstrøelsesstald Tilsyn med kreaturer og hegn Tilsyn ved kælvning Deltage i klipning af kreaturer Deltage ved øremærkning Deltage ved klovbeskæring Tilse og give besked Foderstatus vand Sygdomme o.lign. Pasning af frilandsgrise (3) Pasning og tilsyn af svinehold Tilse svinene,især smågrisene Tilsyn med hytter og hegn Fodring, sørge for det daglige arbejde hermed Vand til dyrene mudderbad Sørge for rent halm i hytterne 31