SUND VÆKST VÆKST. Velfærdsingeniører der tænker anderledes. Teknologiske løsninger med mennesket i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUND VÆKST VÆKST. Velfærdsingeniører der tænker anderledes. Teknologiske løsninger med mennesket i centrum"

Transkript

1 IDA Idéklinikken dyrker, motiverer og udbreder innovation, der kan gøre sundhedsvæsenet bedre og give patienterne en bedre behandling. Sundhedsinnovation Side 24 Tillægget er udgivet af IDA SUND VÆKST VÆKST SUND Teknologiske løsninger med mennesket i centrum Danmark har enestående muligheder for at udvikle innovativ og førende sundheds- og velfærdsteknologi. I takt med at sundhedsdata udveksles i langt højere grad har vi brug for et stærkere fokus på it-sikkerhed. It-sikkerhed Side Velfærdsingeniører der tænker anderledes En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet tiltrækker helt andre typer: de er aktive, Velfærdsingeniører udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn. Side 8 Idéklinikken Om 10 år er sundhedssektoren under massivt pres. SIDE 2 Ingeniøruddannelserne på SDU Inst f Menneskerettigheder

2 Tillægget er udgivet af IDA National plan 88 pct. af IDAs eksperter mener, at der er behov for en samlet national satsning på sundheds- og velfærdsteknologi, så det er rentabelt for firmaer at begynde på udviklingen af løsninger, der med tiden kan eksporteres til udlandet. Det indebærer en national plan med fokus på fx: Strategisk forskning i velfærds- og sundhedsteknologi. Regional/lokal indgang til sundhedsvæsenet, så virksomheder og ildsjæle blandt sundhedspersonale mødes. Eksportstøtte i form af midler og netværksfacilitering. Bedre kompetencer i det offentlige til at bruge hele paletten af muligheder for offentlig-privat samarbejde. Bedre adgang til risikovillig kapital. Leder Fremtidens hospitaler 22 SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 22 Leder Fremtidens Skal vi udvikle eller som minimum fastholde et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse, er det helt essentielt, at bringe de rigtige kompetencer i spil, og prioritere et nationalt fokus på sektoren. Samtidig går vi et forår i møde med nye vækstplaner, standardiserings- og industristrategier, der alle sammen vil have til formål at sikre dansk erhvervsliv en plads i verdenseliten. Hvis vi kan koble de to udfordringer, så er vi rigtig godt på vej. IDA På linje med resten af den industrialiserede verden, vil Danmark nemlig om bare år stå med en sundhedssektor under massivt pres, der kun løses gennem innovation og teknologiske tiltag. Som mange forskellige aktører giver udtryk for på de kommende sider, er det hverken idéer eller løsningsmodeller vi savner, men derimod en helhjertet indsats på tværs af regionsgrænser. Det er derfor vigtigt, at staten, regionerne og kommunerne gør op med kassetænkningen og sikrer organisatorisk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig og økonomisk fordelagtig udvikling. Skal vi sikre et godt sundhedsvæsen, skal borgeren i centrum for et velkoordineret sundhedssystem. Og her ligger også nøglen til et godt hjemmemarked, der ofte er en forudsætning for at bane vejen til eksportmarkederne. På trods af vores størrelse, har vi i Danmark enestående muligheder for at udvikle sundheds- og velfærdsteknologi. Danskerne er overordentlig positive overfor at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fundament har vi et sundhedssystem, der rummer mange gode elementer. På trods af vores størrelse, har vi i Danmark enestående muligheder for at udvikle sundheds- og velfærdsteknologi. Sverige og Norge har begge et sundhedsvæsen, der minder om vores, og et nordisk samarbejde omkring forskning og udvikling af sundhedsteknologiske løsninger, ville uden tvivl vække opsigt og misundelse i resten af verden. Men man kommer ikke udenom, at hvis vækstpotentialet også på eksportsiden - skal udnyttes, så kræver det en satsning, som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitetsforbedringer. Det kræver, at vi bygger bro mellem faggrænser og ikke tror, at læring alene sker indenfor det eksisterende sundhedsvæsens egne mure. Frida Frost Formand Ingeniørforeningen Steen Brogaard Kort om IDA Ingeniørforeningen, IDA er en moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. IDAs medlemmer er ingeniører og uddannede fra andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, samt studerende fra disse uddannelser. IDA har flere end medlemmer. IDA varetager både ansattes, lederes og selvstændiges interesser inden for løn og ansættelse, arbejdsmarked, erhvervspolitik, kompetence, karriere og uddannelse, arbejdsmiljø, teknologi og forskning. IDA har kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Udgives af: IDA Ingeniørforeningen Kontakt: Grit Munk, Chefkonsulent C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark a/s producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Vi har kontorer i Oslo, Bergen, Gøteborg og København. Projektleder og ansvarshavende: Peter Lundegaard redaktør: Per Vinther/Periskop Tekst: Per Vinther, Helle Therkelsen, Julie Vesterby, Nanna Stærmose, Henrik Lund, Lone Folke Bendstrup. Art Director: Carl Johan Alphonce Grafisk Designer: Helen Holmdal Petersen Foto: Ole Johnny Sørensen, Michael Bo Rasmussen, Stefan Kristensen, Kim Andreasen, Jørgen Ploug, Lars Lindskov. Tryk: Bold Printing Malmö AB Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard

3 Succesen starter med samarbejde På University College Lillebælt er samarbejde midlet til at skabe velfærdsteknologi, det giver mere værdi for både borger og samfund. Ved Center for Velfærdsteknologi på University College Lillebælt (UCL) i Odense har de en mission. Nemlig at være med til at sikre den danske sundhedssektor. Derfor forsker de i, hvordan velfærdsteknologi kan blive bedre og skabe større værdi gennem bedre implementering. Vores forskning tager afsæt i det brede samarbejdet mellem interessenterne i sundhedssektoren. Dette afsæt gør, at vores forskning kan bidrage til mere langsigtede løsninger på konkrete problemstillinger, siger Mette Damkjær Syse, der er leder af centeret. Sygeplejersken sover på dørtrinet En konkret problemstilling kan være at undersøge, hvordan man skaber bedst mulig tryghed hos nybagte forældre, når de efter kort tid på fødegangen sendes hjem. Forsker ved centeret Jane Clemensen er i øjeblikket vejleder for Dorthe Boe Danbjørg s ph.d.-projekt, der tager afsæt i et konkret ønske fra en nybagt far. I en af projektets workshops havde en far et vildt ønske om, at familien kunne have en sygeplejerske sovende på dørtrinet. Derfor tog vi udgangspunkt i det ønske siger Jane Clemensen. I projektet er der udviklet en app, der blandt andet indeholder en chatfunktion så forældrene har en sygeplejerske måske ikke lige på dørmåtten, men i hvert fald inden for rækkevidde. Det skaber tryghed og mindsker måske risikoen for genindlæggelser, siger Jane Clemensen. Samspil mellem teknologi og mennesker 80 procent af succesfuld implementering af velfærdsteknologi handler om organisation, arbejdsgange, mindset og kultur. Hvordan teknologien forstås ind i disse kontekster er vigtigere end at forstå de konkrete teknologier. Jeg tror, at vi i begejstring over udviklingen af teknologier, som spiserobotter og skylletoiletter, har glemt at spørge, hvad der egentlig sker, når en teknologier rykker ind i hjemmet, siger Dorte Malig Rasmussen, forsker ved Centeret for Velfærdsteknologi. Netop det spørgsmål er afsættet for et forskningsprojekt, som Centeret er ved at starte op. Et projekt der skal understøtte en succesfuld implementering. Teknologier ender ofte i hjørnet, fordi samspillet mellem teknologi og mennesker går skævt, siger Dorte Malig Rasmussen. Det handler altså om at finde ud af, hvordan mennesker tager teknologien til sig, og ikke kun det menneske, der skal hjælpes af en spiserobot eller et skylletoilet, men også det sundhedspersonale, der skal betjene teknologien. Center for Velfærdsteknologi og UCL har fokus på netop denne udfordring og har som vision at få teknologiforståelse indlejret i de konkrete uddannelsesforløb. De samarbejder blandt andet med Erhvervsakademiet Lillbælt og Odense Universitets Hospital om InnoEvent - et seksdages forløb, hvor studerende udvikler velfærdsteknologiske løsninger til borgere og personale. Dermed opnår de entreprenante kompetencer og teknologiforståelse. Efter InnoEvent 2013 udtrykte en fysioterapeutstuderende: Min teknologiforståelser har ændret sig radikalt. Fra at have set teknologi som en hindring. Ser jeg det nu som en mulighed i forhold til mødet med patienten. At teknologi hjælper ens profession og ikke fjerner fokus fra ens kernefaglighed, Sådan en udtalelse siger noget om, at det giver god mening at bringe forståelse for de nye teknologier ind i undervisningen. For hvis fremtidens sundhedssektor skal lykkes, så kræver det samarbejde både mellem mennesker og mellem mennesker og teknologien, siger Mette Damkjær Syse. Center for Velfærdsteknolog Centeret hører under Forskning og Innovation, University College Lillebælt. Centeret blev oprettet januar Centereret samarbejder med det nyåbnede Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, der er et samarbejde med OUH og SDU. Dette sikrer forskningens vej fra ide til produkt, og ind i grunduddannelsen. Nuværende forsknings og innovationsområder er: Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi og sociale medier. Kontaktperson: Mette Damkjær Syse ,

4 Tillægget er udgivet af IDA IDA s eksperter foreslår: Udnyt fordelene ved modulbyggeri og partnering Fordelene i at bygge i fleksible moduler er, at det giver: Produktion under kontrollerede forhold og hurtig byggetid på grunden. Byggeri med færre fejl og mangler ved ibrugtagning. Genbrug af designløsninger og elementer i flere byggerier. Mulighed for hurtige og fleksible ombygninger, uden at driften forstyrres. Miljøvenlig genbrug af bygningsdele ved renovering/ombygning. Hvis sygehusbyggerierne falder ind under reglerne for statsligt byggeri skal bygherre aktivt tage stilling til partnering som metode. Tillidsbaseret samarbejde kan med fordel bruges som metode tidligt i processen for at sikre, at projekterne bliver gjort bygbare og for at spare tid, samt for at sikre et fælles totaløkonomisk ansvar blandt de involverende aktører for de foreslåede løsninger. kilde: IDA rapport Sundhedsteknologi 2020 Fremtidens hospitaler 44 SUND SUND VÆKST VÆKST 44 Fremtidens hospitaler En helhed til gavn for patienten Fremtidens hospital er en organisk og fleksibel maskine med patienten i centrum. Et hospital skal selvfølgelig besidde den bedste teknologi, men skal også tilgodese behovene hos patienter, pårørende og ansatte. Derfor tænker rådgiverne holistisk, når de renoverer operationsstuer, sengeafsnit og akutstuer eller når de nye superhospitaler planlægges. Grontmij råder som en af Danmarks store rådgivere over ekspertiser inden for alle de områder, som er relevante i fremtidens hospitalsbyggeri. Her skal der nemlig ikke blot tænkes i arkitektur og teknologi, men også i belysning, akustik og indeklima, som hjælper patienterne til et godt forløb og de ansatte til et bedre arbejdsmiljø. Dagslys og kunstlys spiller sammen»både ved renoveringer og ved nybyggeri arbejder vi med at optimere dagslysudnyttelsen og kombinere med mange muligheder for kunstlys. Vi er sammen med PhDstuderende i gang med at lave programmer, som kan skabe den optimale belysning og den mest brugervenlige styring,«fortæller lysdesigner Merete Madsen. På et hospital arbejdes hele døgnet, og derfor er lyset ekstremt vigtigt. Undersøgelser har vist at natarbejde skader helbredet, men at den rigtige belysning kan afhjælpe generne. Her arbejder rådgiverne med farvetemperaturer, placering af lyskilder og brugervenlig styring, som sikrer både patienter og personale det bedste lys. Afstressende lyd hjælper patienter Også lyd er vigtig for patienters og personales velbefindende. Et afstressende og roligt miljø kan dæmpe nervøsiteten hos patienten, der er på vej til operationen, og i dagligdagen på stuer og gange arbejder man med støjdæmpning og lydeffekter for at skabe et bedre miljø, fortæller Søren Vestbjerg Andersen, som er ekspert i akustik i Grontmij.»Vi arbejder med at støjdæmpe konstruktioner, så støj fra eksempelvis de store MR-scannere reduceres. Men også støj fra personalet skal dæmpes gennem støjreducerende materialer. Det stiller store krav til producenterne, som skal skabe eksempelvis gulvbelægninger, der dels dæmper støjen, Ved hjælp af forskellige typer belysning skabes et behageligt miljø på hospitalsgangen. dels er driftsvenlige i dagligdagen,«understreger Søren Vestbjerg Andersen. Effektivt og rart miljø Operationsstuerne er hospitalets mest tekniktunge rum. Her skal patienten, læger og andet personale kunne agere i et rart og effektivt miljø, og her tænkes for alvor i både lys, lyd og teknik, som skal gå op i en højere enhed.»ved hjælp af lys og lyd kan man berolige patienten inden operationen, og under operationen arbejdes med mange typer målrettede lyskilder, som understøtter de forskellige funktioner. Når vi bruger flere farvetemperaturer og arbejder med akustikken i et rum, hvor mange arbejder på et lille areal, kan vi skabe de optimale vilkår. Og med indbyggede digitale paneler kan hele stuen styres ved få tryk på skærmen,«siger medicoteknisk rådgiver i Grontmij, Per Møller. Lys og lyd understøtter de mange funktioner i operationsstuen. Grontmij A/S Grontmij A/S SOUND COMMUNICATIONS Patientcentreret (e)healthcare Få succes med at imødekomme patientens unikke behov. Men en 360 metodetilgang undgår du de blinde vinkler i din produktudvikling, forretningsstrategi, (e)kommunikation og brugerinvolvering. Specialist i healthcare kommunikation og marketing. 13 års dansk og international erfaring fra konsulent- og medicinalbranchen.

5 Danmarks førende forsknings- og uddannelsesenhed i sundhedsteknologi Banebrydende forskning og uddannelser, der sætter nye standarder for brugen af teknologi i sundhed, har skabt international bevågenhed omkring Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Et enestående forskermiljø og progressivt uddannelsesmiljø har på få år gjort Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet til landets største sundhedsteknologiske forsknings- og uddannelsesenhed. Instituttet leverer forskningsresultater med global rækkevidde og arbejder sammen med internationale industrivirksomheder om at realisere potentialerne i healthcare technology. Interessen for brugen af teknologi i sundhed er enorm på verdensplan og, antallet af studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er nærmest eksploderet inden for de seneste 10 år fra 165 til En af de uddannelser, der har været med fra starten er civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi. Uddannelsen kombinerer ingeniørfag med viden om biologi og medicin. Det giver kandidater med en tværfaglig baggrund, der bl.a. kan udvikle nye teknologi til sundhedssektoren og forske i nye metoder til forbedring af diagnose og behandling. Nye uddannelser, senest medicin-uddannelsen, der startede i 2010 og folkesundhedsvidenskab i 2012, har boostet antallet af studerende på campus, og der er flere spændende uddannelser i støbeskeen i de kommende år. - Her på instituttet arbejder vi helt fundamentalt med at integrere teknologi i alle vores uddannelser det gælder også på medicinstudiet. Medicinerne skal kunne indsamle data fra patienterne, formidle information - og ikke mindst kommunikere med patienterne, forklarer institutleder Kim Dremstrup. Læs mere om instituttets forskning, uddannelser og samarbejder på Beslutningsstøtte på patienternes egne præmisser er vigtigt, når hjertepatienterne skal styre deres egen rehabilitering. Derfor er portalen AktiveHjerte.dk et centralt arbejdsredskab, hvor alle forsøgspersonerne, via et personligt log-in, har adgang til deres egne måleresultater og til masser af enkle og brugbare råd. FOTO: BIRTHE DINESEN - storskala tele-rehabilitering for hjertepatienter Samarbejder med andre forskningsinstitutioner, kommuner og regioner samt virksomheder i ind- og udland er helt normal praksis på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Et eksempel er storskala forskningsprojektet der fokuserer på hurtigere rehabilitering for hjertepatienter og individuelle behandlingsforløb. - Hvert år indlægges danskere med hjerte- og kredsløbslidelser, men kun tre procent gennemfører et genoptræningsforløb, der ellers ville kunne give dem langt bedre livskvalitet og forhindre mange genindlæggelser. Det er ikke fordi, folk ikke vil, men efter en hjerteoperation er mange hjertepatienter i krise og kan ofte ikke overskue at skulle læse en folder, og de kender ikke de mange gode tilbud, der er i sundhedsvæsnet. Derfor må vi finde andre metoder til rehabilitering metoder der tager udgangspunkt i patienten, ikke i teknologien, påpeger lektor Birthe Dinesen, der er forskningsleder for Siden efteråret 2012 er hjertepatienter, der udskrives fra Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Frederikshavn samt Aalborg Universitetshospital, blevet tilbudt at være med i projektet. De, der siger ja, deltager i et randomiseret forsøg, hvor nogle udtrækkes til at være med i telerehabiliteringsprogrammet, mens andre er i en kontrolgruppe. Holder selv styr på motion og blodtryk De patienter, der er med i forsøgsgruppen, udstyres i tre måneder med udstyr, så de kan måle vægt, blodtryk og puls samt en skridttæller. Alle deres sundhedsdata sendes til deres personlige e-rehabiliteringsplan, som de selv har adgang til og det har fysioterapeuter, sygeplejersker på sygehuset og sundhedscentrerne i Hjørring og Frederikshavn Kommuner også. For patienter, der hurtigt er tilbage i job efter indlæggelse, er der mulighed for at være tilknyttet et call-center, hvor sundhedsprofessionelle kan hjælpe. Forskningsprojektet, der følges af et internationalt advisory board, samarbejder tæt med både Hjerteforeningen, sygehusene, de involverede kommuner samt en lang række virksomheder, blandt andre IBM, Linak og KMD. Når log slutter i efteråret 2014, vil 240 patienter have deltaget i projektet, der er finansieret af UNIK og Eir Business Park. Læs og se mere om forskningsprojektet på og YouTube.

6 Tillægget er udgivet af IDA Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger anbefalinger Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger blev offentliggjort den 4. juni Bedre rammer for forskning og udvikling National strategi for adgang til danske sundhedsdata Styrkede rammer for offentlig-privatsamarbejde om klinisk forskning Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder Øget kommercialisering af viden Bedre rammevilkår for vækstvirksomheder Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked Sundhedspolitik skal ses i sammenhæng med erhvervspolitik Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder Indkøb og implementering af innovative produkter og ydelser Bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter og mere fokus på udbredelse Fremtidens hospitaler Fremtidens hospitaler 66 Fremtidens sygehuse er super I dag er sygehuse nærmest forældede, den dag de bliver indviet. Fleksibelt byggeri og åben vidensdeling er nogle af nøgle ordene til at fremtidssikre de danske sygehuse teknologisk. Danmark investerer i øjeblikket mia. af kroner i sygehusombygninger og helt nye sygehuse. Men er der tænkt teknologi nok ind, og er det det rigtige?»teknologien om 4 5 år er ukendt nu. Derfor skal vi bygge fleksibelt, så de fysiske rammer kan laves om efter tidens behov og teknologi. I hele processen skal der være plads til nye input, til at kunne forandre. Men priskonkurrence kan gøre det sværere, og innovation koster jo penge,«siger Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. Alectia er som rådgivende ingeniørfirma involveret i mange sygehusprojekter, lige fra små projekter til milliardopgaver. Med 700 medarbejdere hvoraf 550 er ingeniører, er Alectia blandt de største ingeniørvirksomheder i landet. Der er rigtig godt gang i sygehusbyggeriet og i sundhedsbranchen, og det gør erfarne ingeniører til en eftertragtet vare. Alectia er blandt andet med til at opføre sterilcentral RS1 på Rigshospitalet, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og det nye superhospital i Køge. De to sidstnævnte i samarbejde med bl.a. C.F. Møller og Rambøll Danmark. Virksomheden står desuden bag en konference den 26. og 27. marts om Fremtidens hospital, hvor eksperter, rådgivere, politikere, Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. Alectia klinikere og patienter m.fl. mødes for at blive inspireret og for at sætte ord på, hvad fremtidens hospitaler skal indeholde og tilbyde. Konferencen sætter spot på bl.a. patienten i fokus, sammenhængende patientforløb, det borgernære e-sundhedsvæsen, patient-empowerment, forskningsprojekter og evidens samt brugercentreret og medarbejderdreven innovation. At spille sammen For Michael Møller og Alectia er det vigtigt, at man med vidensdeling forsøger at få en fælles forståelse af fremtidens sundhedsvæsen.»at fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi der er mange hensyn at tage. Det svære er at bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter. Det at forankre innovation i en byggeproces er ikke en selvfølge, for hundredvis af nye ideer skal rangordnes og systematiseres grundigt.«det handler også om brugerinddragelse, der igen skal spille sammen med klinikernes ønsker og viden.»det skal ske i en proces, hvor vi skal få det bedste ud af alle parter og samtidig huske, at vi bygger til patienterne. Vi skal derfor stille krav til klinikerne om, hvordan patientbehandlingen skal se ud om fem år,«pointerer Michael Møller. Det bliver en anden måde at arbejde på i de nye sygehuse, der skal passe til det, folk fejler om ti år, kombineret med ny teknologi, organisering og arbejdsprocesser»meget af det, hospitalerne kan i dag, ligger måske andre steder om år, så fleksibilitet er et nøgleord.«åben vidensdeling Det handler også om, at virksomhederne og det offentlige skal arbejde sammen, skabe»at fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi der er mange hensyn at tage. Det svære er at bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse innovation og omsætte det og sælge det til omverdenen.»reel innovation kræver risikovillighed, men evidenskrav kan bremse innovation. I mit ønskebillede af branchen, bygger vi fleksibelt i processer sammen med arkitekter, og vi finder de bedste folk og bemander med de rette kompetencer i alle led. Sammen prioriterer vi i en åben proces og opfordrer politikere til at have mod og turde sætte kursen,«siger Michael Møller og tilføjer:»drop indrapporteringskravene, dem er der alt for mange af. Man styrer på sindssygt mange parametre. Slip det lidt løs og hav tillid til det, vi er fælles om.«it-systemerne skal være gennemtænkte I dag er der alt for mange eksempler på, at sundhedspersonalet spilder en masse ressourcer på unødig bureaukrati og forældede itsystemer. Lægerne opfordrer derfor alle parter til at sikre bedre kvalitet i både eksisterende og nye it-systemer i sundhedsvæsenet»det er daglig kamp med it for mange læger mod it-systemer, som pludselig lukker ned, har for lang ventetid, og hvor man skal udføre de samme indtastninger igen og igen. Lægerne er trætte af at slås med it-systemer, som ikke virker. Og denne åbenlyse spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Han peger også på fleksibelt byggeri, der kan omstilles som et kriterium for fremtidens sygehusbyggeri.»i dag og i fremtiden skal patienter hurtigt ind og ud, og det er en anden måde at drive sundhedsvæsen på end tidligere. Men der er ikke kun én rigtig løsning. Det ideelle er derfor, at alle fagprofessionelle involveres i arbejdsgrupper og idé fora for at få indspark fra klinikere, der kender dagligdagen. Alle led skal inkluderes,«mener Mads Koch Hansen. For patienternes skyld Han erkender, at det kan være svært at afsætte ressourcer til at f.eks. en læge er med til byggemøder.»vi skal bruge den viden, de professionelle har. Udfordringen er at få talt nok sammen om erfaringer og dele viden, og vi skal have mere dialog på tværs af regioner. Lægerne vil gerne inddrages og være en aktiv del i udviklingen.«med kortere indlæggelse for patienterne på hospitalerne og et boom i telemedicin, der kobler læge med patienten derhjemme, er der endnu en grund til at kræve gennemprøvede it-systemer, der virker og ikke blot er spild af tid.»der, hvor det giver god mening, skal

7 Klarere rammer for offentlig-privat samarbejde Styrket erhvervsmæssigt fokus i digitalisering af velfærdsområderne Bedre brug af internationale standarder Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats på sundheds- og velfærdsområdet Øget fokus på tiltrækning af investeringer på sundheds- og velfærdsområdet Markedsføring af danske styrkepositioner på sundheds- og velfærdsområdet Put dig i en klog seng fleksible SUND SUND VÆKST VÆKST Fagre nye verden åbner sig i Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune, hvor selvstændighed og bedre arbejdsmiljø går hånd i hånd Alectia projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter,«mener Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. Fremtidens sygehuse kræver et godt samarbejde og gode, åbne processer. Alectia bygger f.eks. en ny sterilcentral på Rigshospitalet, og i den forbindelse inviterede man producenter til at komme med bud på deres teknologi og løsninger.»vi opfordrer til åbne projekter, og det er vejen frem, fordi vi går sammen og ikke det indføres, men telemedicin er ikke svaret på alt. Der er et stort pres på systemet for, at man partout skal have telemedicinske løsninger. Men det skal altså betyde noget for patienterne det er trods alt for deres skyld, at vi er her,«pointerer Mads Koch Hansen.»Lægerne er trætte af at slås med it-systemer, som ikke virker. Og denne åbenlyse spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. ser hinanden som konkurrenter, hvor vi hver især går og skjuler vores viden. I alle vores projekter snakker vi sammen, vi har konferencer, møder mm. Vi deler viden, og vi er konkurrenter og samarbejdspartnere på samme tid. Det er åben innovation, og det er fremtiden,«understreger Michael Møller. Centerleder Inga Frydog ergoterapeut Tabita Pretzmann Læg dig til at sove i en intelligent seng. Sveder eller lækker du, giver en elektrodemåtte besked til plejepersonale, som sørger for, at du ligger tørt igen. Dermed slipper du for lungebetændelse og indlæggelse på hospitalet. Sengen, der nu er testet på 20 borgere, er endnu ikke færdigudviklet, men det bliver den i år. Sensorer i gulvet fortæller, hvis du falder og skal have hjælp til at komme op. Du kan med stemmen få gardinerne til at trække for/fra eller tænde/slukke lyset. Det er fagre nye verden, der åbenbarer sig i Nordjyllands eneste Center for Velfærdsteknolgi i Aalborg. Centret, der har eksisteret i et halvt år, er indrettet som en almindelig bolig og har lokaler, hvor kommunens medarbejdere undervises i brugen af alt det nye. - Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi bliver flere ældre og færre til at passe os. Samtidig lægger vi vægt på, at borgerne kan forblive herrer i eget liv. Derfor har Aalborg Kommune valgt at samle de nye opfindelser under samme tag, så alle har mulighed for at hilse på fremtiden på et sted, siger centerleder Inga Fryd. Mange af de nye opfindelser kan med fordel også tænkes ind i nybyggeri både boliger og institutioner. Det er også med til, at centret har vakt opsigt i mange andre kommuner, som sender grupper for at studere det nærmere. Centret er finsk inspireret, og alle de nyttige hjælpemidler er stillet til rådighed af de virksomheder, der udvikler og producerer dem, siger Inga Fryd. - En af de andre innovative og geniale ting er en sammenklappelig rollator, som kan ændres til en transportkørestol. Brugeren kan dermed gå noget af vejen og blive kørt resten, siger ergoterapeut Tabita Pretzmann, der mener, at de nye praktiske hjælpemidler er med til, at vi alle trygt kan se fremtiden i møde som medborgere.

8 Tillægget er udgivet af IDA Bliv studiemedlem IDA Meld dig ind idag. Det første studieår er gratis, og derefter koster det dig kun 20 kr. om måneden. Læs mere på IDA.DK. Velfærdsingeniører Fremtidens hospitaler 88 SUND SUND VÆKST VÆKST 88 hospitaler Velfærdsingeniører Fremtidens Ingeniøruddannelserne på SDU SDU uddanner ingeniører, der kan tage virksomhedsudfordringerne op og sammen skabe velfærdsteknologier til hospitalerne. Ingeniørerne kender teknologien, og hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Og brugerne tages med ind fra begyndelsen. Nye typer velfærdsingeniører En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet (SDU) tiltrækker helt andre typer: de er aktive, udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn. Lidt nørdede unge mænd, indadvendte og ikke særligt snakkesalige. Sådan er der mange, der tror ingeniørstuderende er flest. Sådan er det ikke på SDU. Siden 2010 har uddannelsen tiltrukket unge af begge køn, og de gør opmærksom på sig selv med deres udadvendthed.»det har vi altså ikke set før,«siger Morten Hansen, lektor på SDU. Her får de andre mennesker ind på uddannelsen, end hvis det udelukkende er teknologi. De springer ikke på programmering, men i stedet tager de teknologien og sætter den i spil og sammenhæng.»de bruger den på en ny måde, implementerer det, sætter det i drift. Brugervenlighed er særdeles vigtigt for dem, og de tager brugerne med i processerne.«pt. er der 50 studerende, og meningen med uddannelsen er at se systemerne i bredere perspektiv og se sammenhænge. Masser af jobmuligheder»vi uddanner ingeniører, der kan tage virksomhedsudfordringerne op og sammen skabe velfærdsteknologier til hospitalerne. Vore ingeniører kender teknologien, og hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Plus vi tager brugerne med ind fra begyndelsen,«fortæller Morten Hansen. Et ben i uddannelsen er brugerdesign samt kendskab til brugerundersøgelser. De lærer også om psykologi og forskellige former for handicap.»de lærer også at forstå og kende den branche, de skal ud og arbejde i. De lærer at se bredt, sætte systemer sammen og få folk med i den teknologiske udvikling på alle plan.«lisa Holm Hansen er 23 år, og hun studerer på 6. semester. Hun har en stor interesse indenfor det sundhedsfaglige, og hendes drøm er at udvikle produkter til mennesker, og udvikle det sammen med dem, så de får en bedre hverdag.»det er en uddannelse med mange muligheder, fordi sundhedssektoren er i markant udvikling. Vi opfører os, som om vi er i en virksomhed, og vi er i god kontakt med både virksomheder og sundhedsvæsenet. Så jeg ser masser af jobmuligheder,«siger hun. Velfærdsingeniørerne på SDU lærer at se bredt, sætte systemer sammen og få folk med i den teknologiske udvikling på alle plan. Ingeniøruddannelserne på SDU

9 Fra udvikling til salg på kun et år Ambitionen er klar i Sekoia: De vil være den dominerende spiller i plejesektoren. Med en åben tilgang til både forretningsmodel og produkt har de allerede sat sig spor i Danmark. Nu skal de også begå sig i udlandet. Der er langt mellem de virksomheder, der kan gå fra udvikling til salg af et velfærdsteknologisk produkt på kun et år. Det er lykkedes for Sekoia, der har udviklet en åben softwareplatform, der gør livet meget nemmere for både pårørende, borgere og personale i plejesektoren. I august 2011 blev virksomheden født. 10 mand sagde gode job op for at forfølge ideen om skabe et produkt, der kunne forandre virkeligheden i plejesektoren. Vi slog den gængse udviklingsmodel i stykker med en ny model. Vi fik lov til at udvikle i driften. Det var et sats fra begge parter, for vi vidste jo ikke, om det ville lykkedes, fortæller Brian Sandholdt, der er partner i Sekoia. Tryghed i hverdagen Efter et år var Sekoia klar med et produkt. Firmaet havde udviklet en åben softwareplatform til applikationer, der kan tilpasses hver kunde. Ved at være med helt ude i hver arbejdssituation er der lavet en løsning, der giver både pårørende, borgere og personale overblik og tryghed i hverdagen. Vi har bygget en platform, hvor tingene kan samles som legoklodser - alt efter behov. Vi vidste, at det ikke ville kunne lade sig gøre, hvis vi betragtede det som et teknisk projekt - det handler om mennesker, siger Brian Sandholdt. Af samme grund gør Sekoia også ekstra meget ud af implementeringsfasen. De slipper ikke institutionen, før platformen er blevet en uundværlig del af hverdagen for de mennesker, firmaet gerne vil gøre en forskel for. Kører i flere spor Sekoia er bygget op af folk med vidt forskellige kompetencer. Men de er alle drevet af samme vilje til at forandre verden og skabe mest mulig værdi. Så mens nogle ansatte har udviklet selve platformen, har andre ansatte haft fokus på vækstrejsen og de passager og den kapital, der skulle med ombord. Vi har hele tiden kørt i flere spor, så vi er klar til at handle hurtigt, siger Brian Sandholdt, der kan se tilbage på et 2013, hvor der både kom en ny mand i ejerkredsen, installationsbasen blev 10-doblet, og hvor virksomheden fik tilført millioner. Sekoia er klar til at vokse og til at ansætte nye folk. Det gælder softwareudviklere og salgskonsulenter. Nu vil de vise, at man sagtens kan eksportere velfærdsteknologi. Gennem et EU-projekt er de allerede på vej til tyske institutioner, men de stopper ikke der. Målet er at etablere sig i 2-3 andre lande i år og i yderligere 2-3 næste år. Bedre resultater end forventet Sekoia har foreløbig solgt deres platform til 40 institutioner, og de første synlige gevinster overstiger faktisk deres egne forventninger: 50% færre utilsigtede hændelser 33% mindre kontortid for personalet Lavere sygefravær og bedre trivsel Færre gule sedler og mere ansigtstid med borgerne (Kilde: Resultater baseret på kunders egne undersøgelser) w Effektivt udbud i første hug Indehaveren af Processio ønskede at lette samarbejdet imellem offentlige indkøbere og private leverandører. I januar fik han IKA s årlige dialogpris for at have skabt gennemsigtighed i en ellers lukket proces. Hvordan skal sædebredden være på en el-kørestol? Skal der være massive eller luftfyldte dæk, og er det nødvendigt med åndbart betræk? Der er mange ting, man skal være opmærksom på som offentlig indkøber, og som den, der har ansvaret for, at kravsspecifikationerne i et udbudsmateriale er optimalt gennemtænkte i forhold til borgernes behov, kan det være svært at have overblik over et marked i rivende udvikling og være ekspert på alle felter. Omvendt kan det også være en udfordring for private virksomheder at følge med i, hvilke krav og behov de offentlige indkøbere skal tilgodese. Hvor der førhen var minimal kontakt imellem de to parter - offentlige indkøbere og private udbydere er der i dag skabt en platform for åben dialog, designet så hele processen fra løs idé til endeligt udbud på én gang kvalificeres og effektiviseres. Man kan sige, at the missing link er blevet opfundet. - Via vores dialogsystemer, Offentlig- PrivatDialog og Idé-udbud, kan man nu komme ud i alle krogene, før det er for sent. Altså før bordet fanger, og man måske har fået lavet en uhensigtsmæssig aftale med risiko for, at udbuddet må gå om, forklarer Casper Helbo-Nielsen. Efter at have arbejdet i ti år med det offentlige som marked, står han i dag bag firmaet Processio, der netop faciliterer den åbne dialog. Derfor fik han i januar IKA s dialogpris for at været med til at rykke grundlæggende ved opfattelsen af, hvad offentlige virksomheder må og kan og for at være en inspirationskilde til alle, der ønsker at arbejde innovativt og intelligent med udbud. IKA er foreningen af offentlige indkøbere og leverandører til det offentlige. PROCESSIO-platforme Publinked: virksomhedernes udstillingsvindue i forhold til offentlige organisationer. Se OffentligPrivatDialog og Ide-udbud: åben dialog imellem offentlige ordregivere og private tilbudsgivere om aktuelle og fremtidige behov og hvad man skal tage højde for i sit udbud. Se Digitale Udbudsplaner: hvornår udbydes hvad? Giver markedet mulighed for at forberede sig. Desuden systemer til offentlig kontrakt-, aftale- og projektstyring. Se

10 Tillægget er udgivet af IDA Sundhedsteknologi Fremtidens hospitaler SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 10 Sundhedsteknologi Fremtidens Kunsten at tale sammen Engagement i standardisering kan styrke væksten i det danske erhvervsliv. Sundhedsteknologi står foran store udfordringer omkring standarder de kommende år, og det at lave fælles standarder er et essentielt krav, hvis teknologierne skal kunne tale sammen. Sundhedsteknologi er et område med meget standardiseringsarbejde. Specielt på it-området. Der sker meget parallelt arbejde i flere retninger med standarder, der ikke taler sammen. Noget hænger sammen, andet ikke.»der er et stort behov for standarder. Det er et problem, hvis man ikke gør noget. F.eks. Den Elektroniske Patientjournal, hvor amterne fra begyndelsen fokuserede på hvert deres behov. Frem for at lave en fælles standard, endte de med at lave hver deres. Det er et problem, for så kan man ikke udveksle data om patienterne på tværs eller bruge de samme IT-systemer,«siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard (DS). Dansk Standard leverer standarder og konsulentydelser, der styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne og sikrer dansk indflydelse på internationale standarder. I praksis bliver man enige om et område, hvor man vil lave fælles standarder. Mest standardarbejde foregår europæisk eller globalt. Hvis danske virksomheder har et behov for standardisering, henvender de sig til DS, som faciliterer introduktionen af et nyt område. DS forsøger at få opbakning til det i andre lande i fx ISO, og lykkes det, laver ISO en teknisk komité, arbejdsgrupper og et arbejdsprogram. De lande, der er interesseret i standarder på samme område, udpeger så folk til arbejdsgrupperne, og det hele munder ud i forslag til standarder. I sidste ende stemmer landene om, hvorvidt man kan godkende standarden. Tænk standard ind fra starten Jesper Jerlang og DS har de seneste år arbejdet med at få virksomhederne til at tænke standarder ind fra starten.»sundhedssystemerne bliver åbne ud mod verden for at udveksle data. Men mange af de små innovative virksomheder udvikler en skræddersyet løsning til en enkelt region eller hospital. Hvis de så efterfølgende gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at løsningen ikke lever op til de eksisterende standarder, og så skal virksomheden til at starte forfra.«han understreger, at der sker rigtig meget på det sundhedsteknologiske område med it-bårne løsninger, telemedicin og monitorering. Der er derfor behov for de rette standarder, der kan få de mange forskellige løsninger til at tale sammen. Hans råd er, at tænke standarder ind i hele processen. Hvilke standarder er der allerede, som man skal kommunikere med?»ved at tage højde for og implementere standarder fra begyndelsen kan man gøre sit produkt attraktivt med lavest mulige omkostninger. Jo tidligere man tænker standarder ind, desto større chance er der for succes,«mener Jesper Jerlang, og tilføjer:»hvis man selv deltager aktivt i udviklingen af standarderne, så kan man endda være med til at definere markedet og skabe sig en god konkurrenceposition.tænk standarder ind i sundhedsteknologi fra starten,«siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard (DS). Indflydelse og viden Han erkender, at det europæiske og det internationale standardiseringssystem er et stort apparat, der kan virke tungt og langsommeligt.»men det er det system, der er, og det er designet til at sikre konsensus og til at give alle mulighed for indflydelse. Danske virksomheder får en pæn og stor indflydelse, hvis de bruger tiden på standardisering europæisk eller internationalt.«en række virksomheder er gode til at tænke standarder ind, men der er også mange, der ikke forholder sig til det eller kender til mulighederne. Store virksomheder deltager i udviklingen af standarder og går hele vejen for at få maksimal indflydelse. Det er noget andet med små og mellemstore virksomheder.»de har typisk få ressourcer og kompetencer og svært ved den langsigtede investering, som standardisering er. Vi forsøger at gøre dem opmærksom på mulighederne, og hvad de får ud af det. Ud over indflydelse får de viden om området, hvilke krav der er, og hvad der er på vej. De får også faglig sparring, og vi prøver at gøre det så let som muligt for dem at deltage,«pointerer Jesper Jerlang. Dansk Standard Dansk Standard Dansk Standard Sundhedssystemerne bliver åbne ud mod verden for at udveksle data. Mange små innovative virksomheder udvikler en skræddersyet løsning til en enkelt region eller hospital. Hvis de så efterfølgende gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at løsningen ikke lever op til de eksisterende standarder, og så skal virksomheden til at starte forfra.

11 Vi bygger vejen, mens vi går den Aarhus Kommune har satset stort på velfærdsteknologi og implementerer på livet løs. Både borgere og byråd bakker op. Borgerne i Aarhus Kommune er selv begyndt at henvende sig for at få glæde af nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, som kommunen er i fuld gang med at implementere. Faktisk er der i dag velfærdsteknologi i over 700 plejeboliger i kommunen, og tallet stiger løbende. På få år er Velfærdsteknologisk Enhed, der er forankret i ældreområdet, vokset fra to ansatte til 10. Frihed, lighed og værdighed Vi har fra byrådets side sendt et klart signal om, at velfærdsteknologi har høj prioritering i Aarhus Kommune. Nogle fokuserer på økonomien; at vi simpelthen ikke har råd til at lade være, mens jeg personligt lægger mere vægt på den frihed, selvstændighed og værdighed, teknologien giver den enkelte. Når vi har mulighed for at give et menneske lige præcis dét, kan vi ikke være andet bekendt, siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, der også lægger vægt på de muligheder for et styrket tværsektorielt samarbejde, teknologien giver i form af forskellige telemedicinske løsninger. Eksperimentarium Aarhus Kommune har arbejdet med velfærdsteknologi siden 2008, og de har hele tiden brugt fire guidelines til at vurdere nye løsninger: Har det nytteværdi for borgeren? Har det nytteværdi for medarbejderne og arbejdsmiljøet? Er der en økonomisk gevinst? Kan det skabe arbejdspladser? I dag har vi et rigtig godt samarbejde med bl.a. erhvervslivet, Aarhus Universitetshospital, VIA og Aarhus Universitet. Vi vil gerne skubbe på markedet, for markedet kommer ikke bare med det, der er brug for, siger Ivan Kjær Lauridsen, der er velfærdsteknologichef. De forskellige samarbejdspartnere kan bl.a. nyde godt af Vikærgården, der er kommunens velfærdsteknologiske eksperimentarium. Det er et rehabiliteringscenter, hvor borgerne kan afprøve forskellige teknologiske hjælpemidler, der kan gøre deres hverdag nemmere. F.eks. en stemmestyret stue eller et sensorgulv, der kan påkalde hjælp, hvis den pågældende borger falder. Her kan virksomheder prøve nogle ting af og få den vigtige feedback fra medarbejdere og borgere. Implementeringsteam Den største succes er dog den modtagelse, teknologien har fået blandt dem, der bruger den, nemlig de ældre. Tilfredshedsundersøgelser viser, at langt de fleste, der har fået teknologier som skylle-tørre-toiletter og loftlifte stillet til rådighed, nødigt vil af med dem igen. En del af succesen kan tilskrives det såkaldte implementeringsteam, der er en del af Velfærdsteknologisk Enhed. Teamet rykker ud til plejeboligerne for at sikre, at de velfærdsteknologiske løsninger fungerer optimalt - både i forhold til medarbejderne og borgerne. Det er fantastisk at være vidne til borgerens glæde, når de oplever, hvordan det hjælper dem i hverdagen, fortæller Louise Koppel, der er en af implementeringskonsulenterne. Teamet indsamler systematisk erfaringer fra plejeboligerne og bruger disse som udgangspunkt for den fremtidige indsats. For eksempel ved at opstille krav, når der skal bygges nye plejeboliger. Teamet er med til at sikre, at de gode erfaringer blive udbredt til alle relevante enheder i kommunen, og at der lyttes til de ideer og ønsker til nye projekter, som opstår ude i praksis. På den måde fungerer implementeringsteamet som bindeled mellem praksis og kommunens beslutningstagere. Hjernetræning med robot Velfærdsteknologisk Enhed har også et tæt samarbejde med udenlandske virksomheder, og det har bl.a. ført til, at en koreansk robot ved navn Silbot er flyttet til Aarhus. Silbot er hovedpersonen i et projekt, der skal styrke hjernen og dermed hukommelsen for borgere over 60 år. Projektet er et eksempel på, at velfærdsteknologi også kan hjælpe med forebyggelse. Hvert år er Aarhus Kommune vært for konferencen CareWare, der samler omkring 200 beslutningstagere og fagfolk, der gerne vil vide mere om de nyeste løsninger på området. CareWare er ikke en traditionel konference, men et todages arrangement, som skaber dialog og samspil mellem virksomheder, iværksættere, vidensinstitutioner, kommuner og regioner. Deltagerne sidder ikke stille og lytter til en række oplæg, men bliver guidet rundt på relevante lokaliteter, hvor de ser og oplever de nyeste og mest spændende løsninger på markedet. På et særligt innovationsområde bliver deltagerne præsenteret for et udvalg af morgendagens teknologiske Robotten Silbot hjælper borgere med at træne hjernen, så hukommelsen bliver styrket. FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT Vi er med til at skabe udvikling i den kommunale service, og jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden også skal satse meget mere på forebyggelse, siger Ivan Kjær Lauridsen. CareWare samler fagfolk fra hele landet Siden 2010 har Aarhus været byen, man mødes i, når man skal opleve det nyeste inden for sundheds- og velfærdsteknologi. løsninger, som er valgt på baggrund af en landsdækkende konkurrence. Med i ambulancen I 2014 sætter CareWare særligt fokus på forløb og sektorovergange, udfordringer og løsninger inden for de kommunale og regionale ansvarsområder. Som noget helt unikt bliver der mulighed for, bogstaveligt talt, at følge en patients forløb gennem sundhedssystemet efter et akut traume fra ambulance og indlæggelse over behandling og genoptræning, til borgeren igen er i eget hjem. Samtidig bliver den nye hjernetræningsrobot, Silbot 3, præsenteret for første gang. Den skal hjælpe personer Man kan læse meget mere om brugen af velfærdsteknologi i Aarhus Kommune på Når man deltager i CareWare, kommer man helt tæt på de nyeste velfærdsteknologiske løsninger. FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT med begyndende problemer med hukommelsen, så de får værktøjer til at klare hverdagens udfordringer. CareWare arrangeres af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis og konsulenthuset Sussi Bianco. Læs mere på

12 Tillægget er udgivet af IDA Danskerne vil have velfærdsteknologi Næsten tre ud af fire danskere mener ifølge en undersøgelse gennemført af TNS Gallup for KMD, at den offentlige sektor skal udvikle og tilbyde flere teknologiske løsninger, som kan gøre mennesker mere selvhjulpne i forbindelse med sygdom og svækkelse. Kun godt hver femte er imod. Kilde:KMD Ja Nej Ved ej Fremtidens Fremtidens sundhedsvæsen sundhedsvæsen SUND SUND VÆKST VÆKST Regeringen, KL og Danske Regioner: Større magt over eget liv Telemedicinske løsninger skal gøre mulighederne for styrket behandling i sundhedsvæsnet og ikke mindst give den enkelte patient større magt over sit eget liv. I efteråret 2013 kom den fællesoffentlige strategi for digital velfærd Bag den står regeringen, KL og Danske Regioner. I den er fokusområde 1 udbredelse af telemedicin i hele landet :»Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Færre og mere specialiserede hospitaler skal de kommende år varetage de komplekse behandlingsforløb. Samtidig vil flere af de mere enkle behandlinger blive klaret ambulant, og flere opgaver vil blive løst lokalt, fx i borgerens eget hjem. Målet er, at borgerne skal møde et moderne og effektivt sundhedsvæsen med sammenhængende patientbehandling af høj kvalitet.«frem mod 2015 deltager ca patienter, tre regioner og 18 kommuner i to store afprøvninger af telemedicinsk hjemmemonitorering, så telemedicinske løsninger kan tilbydes til relevante patienter inden Det handler om at styrke mulighederne for behandling i sundhedsvæsnet og give den enkelte patient større magt over sit eget liv. National handlingsplan I 2012 igangsatte regeringen, Danske Regioner og KL en national handlingsplan for decideret udbredelse af telemedicin. Sundhedsvæsenet opbygger derfor i disse år vigtige erfaringer med telemedicin til blandt andre borgere med KOL, diabetes og depression samt til gravide med og uden komplikationer. Kommuner, regioner og stat skal i fællesskab afklare modeller for samarbejde, arbejdsgange, økonomiske konsekvenser og øvrige effekter af de konkrete telemedicinske løsninger. Samtidig udbygges infrastrukturen for telemedicin. Det skal danne grundlaget for, at telemedicin til nye patientgrupper og på nye behandlingsområder bliver udbredt hurtigt og sikkert. Det stigende pres på sundhedsvæsnet gør, at man er tvunget til at få mere sundhed for pengene. Digitaliseringen skal også bruges til at styrke samarbejdet i sundhedsvæsnet og give patienterne bedre mulighed for at tage hånd om deres egen sygdom. Bedre sammenhæng Parterne har også aftalt en fællesoffentlig strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for Strategien skal skabe bedre sammenhænge på tværs og sikre behandling, der tager afsæt i den enkeltes muligheder og behov.»it og digitalisering åbner mange døre. Det giver fx mulighed for bedre samarbejde mellem sygehuse, borgerens egen læge og den kommunale sygeplejerske. Det giver også større mulighed for at involvere borgeren i egen sygdom og behandling. Og alt i alt sikrer it og digitale løsninger en bedre behandling og mere tryghed i hverdagen for pårørende og borgere med langvarig eller kronisk sygdom,«mener parterne bag aftalen. Strategien sætter en fælles, forpligtende og ambitiøs kurs for det videre arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet, og indeholder 22 konkrete initiativer, der skal realiseres frem mod Oveni den eksisterende finansiering fra parterne vil regeringen afsætte 75 mio. kr. til nye investeringer i telemedicin. Dansk sundhedsteknologi til USA Den nye handlingsplan Vækst via Eksport: Danmark USA indeholder 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation, og det skal hjælpe danske virksomheder til at udnytte det store potentiale på det amerikanske marked. IDA»Eksporten kan øges markant, Danmark kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssamarbejdet mellem Danmark og USA kan intensiveres. Alt sammen til gavn for danskerne,«sagde Nick Hækkerup om handlingsplanen, da han stadig var handels- og europaminister og bl.a. var i USA for at tale med amerikanske investorer for at fremme danske virksomheders aktiviteter inden for ingeniørrådgivning, arkitektur, design og sundhed. Nu er han sundhedsminister, og et af fokusområderne ift. USA er netop sundhedsteknologi. Handlingsplanen skal sætte skub i investeringer og innovation, og parterne bag er Udenrigsministeriet Eksportrådet i samarbejde med fem ministerier. De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket har bidraget til, at den største eksportvare fra Danmark til USA er farmaceutiske produkter. Det høje udgiftsniveau i den amerikanske sundhedssektor har desuden startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sundhedssektoren. Det sker bl.a. ved at udbrede sundhedsteknologi og sundheds-it. Disse områder er samtidig en af de svagest udviklede sektorer på det amerikanske sundhedsmarked, hvilket skaber gode muligheder for innovative danske sundhedsløsninger. Strategien i handlingsplanen for at få flere danske løsninger i spil i USA er derfor at sikre, at amerikanske aktører på markedet er opmærksomme på de danske erfaringer med at indføre telemedicin.

13 DTU udvikler morgendagens sundhedsteknologi Fakta DTU indgår årligt omkring 1200 aftaler med eksterne partnere om udvikling og forskning. DTU deltager desuden i initiativer, hvor forskere, sundhedsfagligt personale og producenter mødes for at udforske nye muligheder, indgå partnerskaber og skabe netværk, fx Medico Innovation og Copenhagen SpinOut. DTU Danmarks Tekniske Universitet samarbejder tæt med sundhedssektoren og industrien om at forske i og udvikle ny sundhedsteknologi. Den bedste teknologi udvikles i tæt dialog mellem brugerne, forskerne, sundhedssektoren og industrien. Derfor lægger DTU stor vægt på samarbejder, som bringer ny banebrydende teknisk forskning i spil som katalysator for brugbar teknologi, der kan hjælpe borgere og sundhedspersonale i dagligdagen. - På DTU arbejder vi strategisk med at skabe velfungerende samarbejdsrelationer til de forskellige aktører inden for sundhedssektoren. Udviklingen af nye, succesfulde sundhedsteknologier forudsætter nemlig en præcis tilbagemelding fra brugere og ansatte i sundhedssektoren som igen danner grundlag for nyudvikling og forbedringer som hovedregel i et samspil mellem lægefaglig og teknisk forskning, siger koncerndirektør Niels Axel Nielsen. - Vi samarbejder tæt med virksomheder, hospitaler og kommuner, både på de mange institutter, hvor der forskes i nye sundhedsteknologier og i vores undervisning, hvor vi uddanner medico-ingeniører og andre specialister. Men vi arbejder også målrettet med forretningsudvikling og innovation, så DTU s forskning kommer ud over rampen, ligesom i de cases, vi præsenterer her på siden, forklarer teamleder Stine Kruse fra DTUs afdeling for Innovation og Sektorudvikling. Niels Axel Nielsen, koncerndirektør, DTU FindZebra - finder sjældne diagnoser I lægesprog er Zebra betegnelsen for en sjælden eller overraskende diagnose. Visse sygdomme er så sjældne, at en læge maksimalt ser et enkelt tilfælde i sin karriere, og derfor får mange patienter aldrig den rigtige diagnose. Da lektor Ole Winther tilfældigt traf en kræftlæge på Rigshospitalet, gik det op for ham, at der var et behov for en søgemaskine, hvor læger kunne finde diagnoser og artikler om de sjældne sygdomme. Sammen med overlæge Henrik Jørgensen fra Bispebjerg og to Masterstuderende har Ole Winther udviklet FindZebra.com et gratis, sponsorbetalt søgeredskab for læger og patienter i hele verden. Stor udenlandsk opmærksomhed - Nu udvikler vi det yderligere, efter at vi har fået lavet en business-model og det første store medicinalfirma har meldt sig som sponsor. Dermed er det blevet til endnu en DTU spin out, som har genereret økonomi og været til gavn for både læger, patienter og for DTU, fortæller Ole Winther, hvis projekt har fået stor opmærksomhed i udenlandske medier som New Scientist, The Times og The Telegraph. Plastre overvåger sygdomme Patienter med hjertearytmi, epilepsi og i fremtiden mange andre vil få glæde af de produkter, som virksomheder og læger udvikler i samarbejde med lektor Helge B.D. Sørensen og hans forskergruppe på DTU Elektro. Sammen med virksomheden DELTA og Svendborg Hospital har Helge Sørensen, som er specialist i biomedicinsk signalbehandling, gennem de sidste godt to år medvirket til udvikling af et elektronisk plaster, der skal sladrer om uregelmæssige hjerterytmer. Plasteret måler hjerterytmen og lagrer, til fortolkning, data, der kan afsløre om patienten har øget risiko for slagtilfælde og andre ricisi. - Det er et projekt, som vi ser store muligheder i, da det i fremtiden vil kunne bruges også til andre typer af behandling hos patienter i hele verden, siger Helge B.D. Sørensen. Hurtig hjælp til epilepsi-børn Et andet projekt, hans gruppe bidrager til, er epilepsiplasteret, som virksomheden IctalCare markedsfører. Det er en elektronisk alarm, der afslører om eksempelvis et barn med epilepsi har fået et anfald, så det kan få hurtig hjælp. Forskningsprojekterne har resulteret i patenter hos virksomhederne, og genereret ny forskning i samarbejde med forskere og studerende på DTU.

14 Tillægget er udgivet af IDA IDA analyse blandt Ingeniørforeningens it-eksperter, pct. Mener at man bør satse på et stort nationalt system 66 pct. Mener at man bør hægte de eksisterende systemer sammen 14 pct. Mener at man bør satse på forskellige løsninger specialsyet til regionale behov 56 pct. Mener at man bør vælge de bedste af de nuværende regionale systemer og bygge et nationalt system på det fundament IT-sikkerhed IT-sikkerhed Pas på it-sikke Både Etisk Råd og Institut for Menneskerettigheder kalder på et langt højere fokus på datasikkerhed i takt med at sundhedsdata udveksles i langt højere grad. De mange læk, nedbrud og dårlige historier om brud på it-sikkerheden gør, at vi mister fortroligheden. Og Danmark er bagud på it-sikkerhed. Jacob Birkler Den voldsomt stigende registrering af den enkelte danskers forbrugsmønster eller sundhedsprofil, som foretages af enten danske virksomheder eller offentlige myndigheder gør datasikkerheden skrøbelig, og Rigsrevisionen har advaret imod risikoen for hacking af statens it-systemer. Bedre it-sikkerhed og den enkeltes ret til privatliv bør derfor stå højt på regeringens og den nationale dagsorden, mener Etisk Råd og Institut for Menneskerettigheder. Først i løbet af 2014 forventer Forsvarsministeriet at kunne præsentere en national strategi, og vi er bagud sammenlignet med andre EU lande.»etiske spørgsmål forbundet med håndtering af sundhedsdata er noget, som vi i rådet kommer til at behandle meget mere. Med større tilgængelighed og flere data, skal vi have blik for de mange hensyn og se til, at hensynet til borgeren ikke bliver trådt under fode,«siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. Rikke Frank Jørgensen er forsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun og instituttet kæmper for at sikre, at man kan udfolde sig som Rikke Frank Jørgensen Etisk Råd Inst f Menneskerettigheder frit menneske og have ytringsfrihed:»hvis staten lytter med og registrerer, hvordan du færdes, er det et problem. Vi har alle områder, der er følsomme over for andre. Derfor skal vi skal værne om privatlivet. Specielt fordi vi har en sikkerhedsmæssig udfordring ift. den stigende mængde sundhedsdata.«jacob Birkler har skrevet bogen Den digitale patient, der beskriver, hvordan man som patient er blevet digitaliseret. Bogen er skrevet ud fra et patientperspektiv, og den synliggør sundhedsinformatikkens mange udfordringer og konsekvenser. Tilgængelighed kontra fortrolighed»der ligger en grundkonflikt mellem tilgængelighed kontra fortrolighed. Data glider hurtigere og med øget tilgængelighed, men udfordrer samtidigt fortroligheden. Og det er meget vigtigt, at patienterne kan være sikre på, at data ikke går videre. Fortroligheden skal være der, og vi skal have retten til at sige fra, fordi data kan misbruges,«siger Jacob Birkler. Udfordringerne til it-sikkerhed vokser, fordi datamængden gør det, og fordi de mange læk og dårlige historier giver stor usikkerhed.»vi bør tænke it-sikkerhed og beskyttelse ind i langt højere grad. Der er ingen krav om det i den offentlige sektor i Danmark, mens det er lovbefalet i f.eks. Canada. Du har jo ikke noget valg som borger du er tvunget til at bruge E-boks, Nem-ID mm. Derfor skal vi stille krav til sikkerheden. Danmark har et unikt CPR system, men det er ikke ret godt beskyttet. Du kan gøre ret så meget med CPR numre, og de er nemme at få fat i,«pointerer Rikke Frank Jørgensen. Tag it-sikkerhed mere alvorligt Når data først er lækket og ude i det frie, er de svære at få igen.» Jeg kan ikke finde dig i systemet hører man tit i det offentlige. Jeg bliver ringet op af overlæger, der er bekymrede omkring adgang til patientjournaler. Sundhedssektoren har meget følsomme data, som kræver stor sikring og varsom håndtering. Derfor kommer vores høringssvar måske på tværs, fordi vi problematiserer den manglende sikkerhed og fortrolighed,«siger Jacob Birkler. I en praktisk, hektisk hverdag på hospitalerne kan det være svært at holde itsikkerhed i praksis med åbne terminaler og mange brugere, der anvender dem.»datatilsynet har ikke mange ressourcer på et område, der bare vokser, og vores opfordring er at tage it-sikkerhed mere alvorligt politisk. Men politikerne synes ikke, det er så spændende at snakke om. Danskerne er relativt ukritiske og har stor tillid til staten ift. overvågning. Det er jo dejligt bekvemt, at der er så mange oplysninger om én samlet ét sted, men det gør det bare endnu værre, hvis oplysningerne smutter ud eller bliver lækket,«mener Rikke Frank Jørgensen. Udfordringerne til it-sikkerhed vokser, fordi datamængden gør det, og fordi de mange læk og dårlige historier giver stor usikkerhed.

15 36 pct. Mener at man bør starte forfra med et helt nyt nationalt system 25 pct. Mener at man bør købe et system i udlandet SUND SUND VÆKST VÆKST Sådan arbejder offentlige og private bedst sammen om innovation rheden IDA OPIGUIDE.DK Din egen OPI konsulent lige ved hånden Her findes professionelle OPI værktøjer, som kan downloades og bruges direkte Eksemplariske cases til inspiration En OPI procesguide med gode råd og opmærksomhedspunkter til støtte og refleksion Alt samlet ét sted med viden, artikler, henvisninger, OPI konsulentkorps og meget mere I guiden kan man finde masser af viden om, hvordan man kommer i mål med et OPI-projekt. Den er baseret på erfaring fra mange projekter, og der er masser af cases og værktøjer. De bedste velfærdsteknologiske løsninger får man, når offentlige og private aktører arbejder sammen. Men mødet mellem de to kulturer kan være svært. Det retter en ny guide forhåbentlig op på. Offentlig. Privat. Innovation. Det er tre størrelser, der kan få utrolig meget ud af at arbejde sammen. Takket være en ny guide bliver det fremover nemmere at forene de tre og styre uden om de værste fælder. Der er jo startet rigtig mange OPI-projekter, men mange af dem er ikke kommet i mål. Der er mange parter inde omkring hver velfærdsteknologiløsning, og det kan være meget komplekst, siger Susan Dalum, der er projektleder i OPI-Lab, der har udviklet guiden. Viden og erfaring De seneste tre år har projektet OPI-Lab samlet viden og erfaring fra fem store demonstrationsprojekter i de danske regioner. I sensommeren 2013 lancerede projektet hvor både offentlige og private aktører kan finde en masse værktøjer og hjælp til, hvordan man griber et OPI-samarbejde an. Det handler om at professionalisere OPI. Med denne guide kan vi sikre, at fremtidens OPI-projekter når i mål og skaber værdi på de tre bundlinjer, siger Susan Dalum. Selv om guiden er tilgængelig nu, skal den løbende udvikles i takt med, at aktørerne begynder at bruge den, så den kan ajourføres med ny viden og erfaringer fra praksis. Grundsten på plads Udover en egentlig procesguide, er der også cases, værktøjer med skabeloner og anden nyttig viden på hjemmesiden. En del af det handler om at skabe forståelse for de forskellige vilkår, der er i det private og i det offentlige. En af grundstenene i et OPI-samarbejde er den jura, der sikrer samarbejdet mellem parterne. Her har vi sammen med eksperter på området udviklet nogle modelaftaler, og de er meget efterspurgte, fortæller Susan Dalum. Det samme er arbejdet med at skabe en business case, hvor man kan se, hvad de økonomiske effekter af et projekt er. De kommende måneder drager Susan Dalum og andre fra OPI-Lab på turne rundt i landet, hvor de bl.a. holder kurser i arbejdet med at lave en business case og i at bruge de andre værktøjer fra OPI-guiden.

16 Tillægget er udgivet af IDA Biodesign Fremtidens hospitaler SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 16 Biodesign Fremtidens Biodesignere åbner nye døre En 10 måneders overbygningsuddannelse på Aarhus Universitet (AU) for bl.a. ingeniører og designere skal åbne nye døre til sundhedsvæsenet. Her skal de højlydt undre sig sammen med klinikere for at skabe innovation. prøve at finde nye løsninger,«siger Martin Vesterby, innovation manager, INNO-X Healthcare, AU. Behovsstyrede løsninger»vi startede med over 300 observationer, som blev reduceret til 60, så til 30, og nu har vi 5 cases i hver af de to grupper. Det skal blive til 1 2 prototyper pr. gruppe, og det skal gerne ende med at blive til noget konkret, innovativt og forretningsskabende.«mange nyuddannede ingeniører vil gerne ind i det kliniske miljø.»det vil de, fordi vi åbner vi nye døre for dem. Her kan de skabe nye løsninger sammen med klinikerne og dermed nye jobmuligheder i sundhedsteknologi. De folk, vi rekrutterer, screener vi, så de kan formidle deres faglighed. Vi mangler folk, der kan lave behovsdrevet innovation, siger de udefra, og det er netop vores fokus,«pointerer Martin Vesterby. Han og INNO-X ser mange teknologiske løsninger, der er presset ind i sundhedssektoren.»i stedet skal vi først se på behovene, og derefter finde løsninger. Det giver nogle helt andre og brugbare løsninger, der er meget lettere at få implementeret.«ida Den er inspireret af Stanford University s biodesign uddannelse, og det første hold er færdigt til sommer. BioMedical Design hedder det team-baserede program, der fokuserer på at udvikle innovative entrepreneurs i sundheds- og velfærdsteknologi. INNO-X Healthcare står bag en sundhedsplatform skabt af Region Midt s Med- Tech Innovation Center, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og private partnere. Uddannelsen tager 10 måneder.»vi tager udgangspunkt i design og bruger de sundhedsetnografiske værktøjer. Det fører vi ud i det kliniske miljø for at finde de steder, hvor der kan forbedres. Vi får ingeniører, fysioterapeuter, radiografer, læger og andre klinikere til at arbejde sammen, og hvor de finder disharmonier, skal de INNO-X Mange teknologiske løsninger er presset ind i sundhedssektoren. I stedet skal vi først se på behovene, og derefter finde løsninger. Selvhjulpen med effektiv teknologi? Selv den bedste velfærdsteknologi kræver support, undervisning og støtte, hvis den skal udnyttes optimalt. I dag kan mennesker med demens, ADHD og andre funktionsnedsættelser få hjælp til at komme igennem dagen gennem brugervenlige teknologier som smartphones eller touchscreens og øjenstyrede computere. Men det kræver at eksempelvis sundhedspersonalet har den fornødne viden til at hjælpe borgeren til at bruge produktet optimalt, fortæller salgs- og markedschef Sarinti Christensen fra Abilia. Man skal se det i et langsigtet perspektiv. Både samfundet og den enkelte vinder ved at kunne gøre mere selv, men det kræver selvfølgelig at der følger støtte med. Og det er ikke altid, at man får gevinsten ved en selvhjulpen borger ned i samme kasse, som udgiften betales af. Det betyder, at der ikke altid ydes den optimale støtte, siger Sarinti Christensen. Med teknologien kan mange klare sig med mindre pleje eller hjælp, eller klare sig på en arbejdsplads, hvor vedkommende ellers ikke ville kunne begå sig. Ifølge Abilia handler det om at se på den samfundsøkonomiske gevinst, i stedet for at kun kigge på fra hvilken kasse udgiften tages.

17 MedCom får alle til at tale samme sprog Gennem de seneste 20 år har MedCom været den koordinerende spiller, der har fået sygehuse, kommuner og lægepraksis til at tale samme data-sprog. Det gør livet meget nemmere for patienterne. I 2013 kunne patienter sende en venlig tanke til MedCom. Det er nemlig dem, der har sørget for, at man kan følge med i sin sygehusjournal hjemme fra computeren. På den måde er man som patient klædt godt på, når man skal møde en ny læge, der ikke kender historikken. Systemet hedder e-journal, og det er et godt eksempel på, hvordan MedCom står for udvikling og udbredelse af en velfærdsteknologisk løsning, som får alle parter i sundhedsvæsenet til at tale sammen. Det er lykkedes rigtig godt. Vi kan se på tallene, at der bliver flere og flere, der bruger e-journal - både i lægepraksis, på sygehuse og hjemme i stuen, fortæller Jens Rahbek Nørgaard, der er seniorkonsulent i MedCom. Men det er ikke kun de gode tal, der glæder ham: Gevinsten er også, at patienterne bliver i stand til at forstå deres egen kliniske situation og dermed tage bedre hånd om sig selv. Patient Empowerment Netop begrebet Patient Empowerment er der stor fokus på i flere af de projekter, MedCom er med i. Det gælder også projektet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. I øjeblikket lægger adskillige danske stuer forsøgslokaler til. Bl.a. gravide og patienter med diabetes eller tarm- eller lungesygdom er med til at teste en ny løsning, hvor de kan sidde derhjemme og måle og via en tablet sende data til det sygehus, de er tilknyttet. Der er store samfundsmæssige gevinster ved at udvikle en løsning, der kan bruges af kronikere. Der har været mange pilotprojekter på området tidligere, men i dette projekt får vi svar på flere spørgsmål, siger Jan Petersen, der er chefkonsulent i MedCom. Det har været vigtigt at udvikle en åben platform baseret på internationale standarder, så man har grundlaget for at koble andre patientgrupper til. Når projektet slutter ved årets udgang, ved man, hvor stort potentialet for arbejdsbesparelse er, og hvilke patientgrupper der har glæde af det. Diplomer og statuetter Resultaterne fra de projekter, MedCom er med i, bliver til input til den nationale telemedicinske strategi og til standarder, der sikrer, at alle nye løsninger kan tale sammen på tværs af sektorer. I lokalerne i Forskerparken i Odense er der flere synlige beviser på MedComs talent for samarbejde. Direktør Henrik Bjerregaard Jensen kan fremvise både diplomer og statuetter fra ind- og udland, der hylder indsatsen. For 20 år siden var MedCom blot et midlertidigt sundheds-it-projekt. Nu er vi blevet en permanent organisation, der spiller en meget vigtig rolle i det danske sundhedssystem, siger Henrik Bjerregaard Jensen. Tre mænd fra MedCom, der sikrer god it-kommunikation: Direktør Henrik Bjerregaard Jensen (tv), chefkonsulent Jan Petersen og seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard (th). FOTO: STEFAN KRISTENSEN Om MedCom MedCom udvikler, afprøver og udruller it-projekter nationalt i tæt samarbejde med offentlige aktører og myndigheder. Der er fire hovedområder: Tværsektoriel udbredelse og kompetence Standarder, test og certificering Drift og videreudvikling ad sundhedsdatanet og nationale datakilder Internationale aktiviteter Fremtidens sygehus bygges nu Vi fremtidssikrer supersygehuset i Gødstrup Det nye supersygehus i Gødstrup er et udtryk for bæredygtig fremtidssikring. Her bliver der bygget med patienten i fokus, og personalet medvirker aktivt i løsningerne. Bygninger, teknologi, indeklima, lys og lyd bliver designet med tanke på at fremme helbredelsen. Logistik, forsyninger og arbejdsgange bliver optimeret til gavn for sygehusets mange funktioner og bæredygtighed og energistyring bliver integreret i alle løsninger. Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at fremtidssikre dit sygehus. Kontakt Pernille Walløe på tlf.: eller på mail: Se mere på grontmij.dk

18 Tillægget er udgivet af IDA Telemedicin forslag til et etisk kodeks Det er et ufravigeligt krav, at borgerne skal kunne være trygge ved, at deres pri-vate oplysninger kun bruges med største diskretion. Data ejes af borgeren. Borgeren skal let have adgang til egne data, og selvrapporterede data skal indgå i mødet med sundhedssektoren. Der skal etableres nødprocedurer, hvis teknologien ikke virker eller bryder sammen. Teknologien skal afhjælpe brugeren i handlinger, brugeren ønsker udført. Teknologien må ikke tingslig- eller umyndiggøre brugeren. Teknologien skal være anvendelig for en bruger, der ikke nødvendigvis anvender it og lignende kompliceret teknologi ofte anvendelsen skal være intuitiv og selvforklarende. Teknologien skal aflaste ikke erstatte plejepersonalet. Teknologien skal være anvendelig for en plejer, som ikke nødvendigvis er almindelig bruger af it og lignende kompliceret teknologi anvendelsen skal være intuitiv og selvforklarende. Der følges jævnligt op på nye indsatser med målinger af brugertilfredshed og patientens oplevelse af kvaliteten af produktet. Kilde: IDA rapport Sundhedsteknologi Fremtidens Telemedicinhospitaler SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 18 Telemedicin Fremtidens Telemedicin i storskala I Region Hovedstaden skal mere end 450 patienter og gravide i eget hjem måle og vurdere deres egen tilstand for at få en bedre livskvalitet. Forsøget skal vise hvor store gevinster, der ligger i telemedicin for sundhedspersonalet og for borgerne, når det gælder deres egen helbredelse eller graviditet. Hvidovre Hospital Gravide, der måler deres vægt, urin og blodtryk før deres konsultation hos jordemoderen og sender det ind til hospitalet. KOL-patienter, som bruger en tablet til at aflevere målinger af deres lungefunktion, og patienter med kronisk tarmsygdom, som tager billeder af en afføringsprøve og sender det for at fange eventuelle sygdomsforandringer. Det er alt sammen elementer i det største forsøg nogensinde med telemedicin i Region Hovedstaden, der begyndte i november 2013 på hospitalerne i Hvidovre, Herlev, Bispebjerg og Amager. Torben Mogensen er formand for Region Hovedstadens telemedicinske styregruppe og vicedirektør på Hvidovre og Amager Hospital. Han opsummerer forventningerne til forsøget:»at vi udvikler teknologi, der er nem at bruge, og det er allerede lykkes. At vi overbeviser klinikerne om, at det er god og brugbar teknik. Samt at vise hvad det betyder for patienterne i form af bedre service. Sundhedsvæsnets effektivitet kan øges ved at øge antallet af selvhjulpne patienter, og patienterne bliver styrket ved i højere grad at tage del i deres egen behandling. Derudover satser vi på at lægge den første asfalt Det største forsøg nogensinde med telemedicin i Region Hovedstaden begyndte i november 2013 på hospitalerne i Hvidovre, Herlev, Bispebjerg og Amager. til den telemedicinske motorvej, så flere og flere patienter kan kobles på telemedicin.«mindre syg for færre ressourcer Konkret skal forsøget gerne vise, at man hos patienter med KOL hurtigere kan fange sygdomsforværringer, så der kan gribes hurtigere ind. Det sparer tid for patienterne, de får hurtigere kontakt, og det sparer ressourcer. Databasen, der bliver lavet til forsøget kan alle telemedicinske projekter bruge i fremtiden.»sundhedsvæsnets effektivitet kan øges ved at øge antallet af selvhjulpne patienter, og patienterne bliver styrket ved i højere grad at tage del i deres egen behandling,«mener Torben Mogensen, formand for Region Hovedstadens telemedicinske styregruppe. Hvidovre Hospital»Det er en landsdækkende platform, og vi behøver ikke starte forfra. Vi får viden om datateknologi, hvordan man distribuerer det, hvordan det virker, og hvordan man vedligeholder det. Det er et lærestykke og en platform for fremtiden, og telemedicin har en meget stor fremtid. Men det er vigtigt at understrege, at det skal erstatte noget andet. Det er ikke noget ekstra. Målet er at være mindre syg og bruge mindre ressourcer,«pointerer Torben Mogensen. Patienterne er tilfredse»jeg håber, at det her kan fortælle os de gode historier, som kan inspirere og engagere andre, og det tegner godt. Her er patienterne tilfredse, fordi teknologien fungerer,«siger Judith Lørup Rindum, leder af Region Hovedstadens Center for Telemedicin. Hun og centret oplever, at mange ringer for at komme i gang med telemedicin. Nogle patienter vil gerne prøve det, andre ikke.» Jeg vil ikke have hospital i min stue, siger nogle patienter. Det må vi respektere. Det er nyt, at sundhedspersonale og hospitaler får adgang til folks stuer. Omvendt vil mange gerne slippe for at skulle på hospitalet og i stedet blive hjemme, hvor de kan måle og sende data. Telemedicinske løsninger kan ikke alt, og det er ikke alle sygdomsgrupper, der er egnet til telemedicin,«understreger Judith Lørup Rindum. Forandring tager tid»generelt er der stor patienttilfredshed med telemedicin bedømt ud fra vore spørgeskemaer. På Bispebjerg får de rigtig syge KOL patienter rehabilitering via telemedicin, og erfaringen her er, at de får det bedre. Her er 6-8 patienter med på storskærm derhjemme, hvor de træner med en fysioterapeut på skærmen. De får en masse ud af det og får det bedre, fordi de stille og roligt kan være med hjemme i stuen,«fortæller Judith Lørup Rindum. Blandt klinikerne er nogle for telemedicin, mens andre ikke er.»al forandring tager tid, og det skal give mening for alle, samtidig med at vi skal have de gode historier frem, så motivationen spredes. Det vigtigste er, at patienterne føler sig trygge, og vi får et kvalitetsløft,«siger Judith Lørup Rindum. Fakta Partnere i forsøget, som officielt hedder Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH), er Region Hovedstaden, Region Midt, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Amager Hospital og MedCom. Herudover deltager seks kommuner i hovedstadsområdet. Region Hovedstaden bidrager med 19,8 millioner kroner til KIH. Derudover er der støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi på 16 millioner kr. Forsøget løber i alt i 12 måneder.

19 I København er der en plan for velfærdsteknologi Københavns Kommune vil være førende, når det gælder om at udvikle nye velfærdsløsninger. Både borgere, medarbejdere og virksomheder skal være med til at løfte opgaven gennem et stadigt tættere samarbejde. Hvis Egon Olsen og de andre kompaner fra Olsen Banden var rigtige borgere i Københavns Kommune, ville de formentlig bo på et plejehjem i dag. Og hvis Egon Olsen stadig var i gang med et lægge planer, ville den sikkert handle om velfærdsteknologi, for det er en skide god plan, som Benny nok også ville kunne se fidusen i. I Københavns Kommune har de i hvert fald indset, at velfærdsteknologi er vejen frem, og de har ovenikøbet lavet en plan med fire spor på vej mod Når vi taler om at bruge teknologi til at sikre velfærden, så står vi i kommunerne og regionerne på sin vis i samme situation som det amerikanske rumprogram i 60-erne: Vi har for det første behov for, at der bliver udviklet nye teknologiske løsninger. For det andet skal vi bruge de smarte ting, der allerede er opfundet, på en god måde, siger Ninna Thomsen (SF), der er Sundheds- og omsorgsborgmester i kommunen. Jeg tror altså ikke på, at vi udelukkende kan overlade udviklingen til markedskræfterne. Kommunerne må spille en meget aktiv indsats. Det er os, der har borgerne og medarbejderne, som populært sagt ved, hvor skoen trykker. Har oprettet en idéklinik Gennem de seneste par år har man i kommunen været god til at inddrage borgerne. Med oprettelsen af en idéklinik er det arbejde nu sat i system. Vi har lært, at vi skal være mere tydelige og systematiske omkring brugerinddragelse. Nu har vi en enhed, der indsamler idéer, vurderer dem og udbreder dem til resten af kommunen, fortæller Ian Røpke, der er programleder for idéklinikken. Målet for idéklinikken er, at 100 idéer inden 2018 skal omsættes til løsninger i samarbejde med virksomheder. Og det gør jo ikke noget, hvis det er danske virksomheder, der ender med at producere det nye selvrensende toilet eller dimsen, der let spotter dehydrering. Vil sprænge rammerne I København siger vi helt konkret i vores plan frem mod år 2025, at vi skal sprænge rammerne for, hvordan en kommune udvikler og arbejder med velfærdsteknologi. Vores ambition er at blive førende inden for udvikling af velfærdsløsninger. Og det skal vi gøre i samarbejde med borgere, medarbejdere, virksomheder, fagforeninger og forskningsinstitutioner, siger Ninna Thomsen. På idéklinikken er opgaven at samle trådene, så de gode input fra medarbejdere og borgere kan laves om til løsninger i samarbejde med virksomheder. Så snart der er peget på en problemstilling, der har potentiale til hjælpe mange, skal der tages kontakt til en virksomhed. Jo hurtigere, vi lægger ting ud til virksomheden, jo mere innovation og udvikling er der. Vi skal ud tidligt, vi skal være meget åbne, og vi skal være præcise, når vi fortæller, hvad der skal ske. Vi vil gerne sætte gang i udviklingskraften i virksomheden frem for, at vi går i gang med at afsøge markedet, siger Ian Røpke. Forskning og eksport Ambitionen om at lade København gå forrest på området bliver i 2014 støttet af flere nye initiativer. Der skal bl.a. etableres en klynge, der samler aktører og samarbejdspartnere i en mere struktureret form. Et velfærdsteknologisk forskningscenter med kommunen, Region Hovedstaden og universiteterne i området er også på tegnebrættet, og det samme er et living lab på kommunens rehabiliteringscenter. Vi vil synliggøre de løsninger, der fungerer - også i forhold til eksportmarkedet. Vores løsninger skal kunne ses i resten af verden, siger Ian Røpke. Læs mere og find kontaktoplysninger på Tlf. Ian Røpke: I planen, Nye veje til sundhed og omsorg, sætter København retning på investeringerne i velfærdsteknologi. Et robotbadekar og en medarbejder giver wellness til 91-årige Magna Hansen på Rehabiliteringscenter Bispebjerg på Dortheagården. Københavns Kommune har netop besluttet at installere badekarrene i flere plejecentre i byen. FOTO: MICHAEL DAUGAARD Det handler om vækst, arbejdspladser og bedre løsninger for borgerne, når Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen, taler om velfærdsteknologi.

20 Tillægget er udgivet af IDA IDA kan hjælpe dig med jobsøgning og karriereplanlægning Ved en opsigelse opstår der en række spørgsmål af både juridisk karakter og i forhold til jobsøgning og karriereplanlægning. IDA kan hjælpe dig med juridisk rådgivning omkring selve opsigelsen, så du ved, om opsigelsen overholder gældende regler. Vi kan derudover rådgive dig omkring jobsøgning og karriereplanlægning, ligesom du har mulighed for at deltage i kurser og netværksaktiviteter, som kan bidrage til at bringe dig videre i et nyt job. Har du spørgsmål om dagpengeregler eller efterløn skal du kontakte din a-kasse. Får du brug for bistand i en klagesag om fx afslag på dagpenge kan du også kontakte IDA. Læs mere på IDA.DK Fremtidens Velfærdsteknologer hospitaler SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 20 Velfærdsteknologer Fremtidens Sæt forskning og uddannelse i spil med virksomheder For at sikre innovation inden for sundheds- velfærdsteknologi skal der flere midler til forskning og uddannelse, der igen skal parres med virksomheder for at skabe sammenhæng på alle plan. AAU Kim Dremstrup er leder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU). Stedet har været med på det sundhedsteknologiske i mange år. Sidst i 70 erne startede medico her, og i dag er det en fagdisciplin på instituttet, der har 250 medarbejdere og studerende. Bl.a. 150 ingeniører i sundhedsteknologi, der som den første af sin slags i Europa blev oprettet som en 5-årig uddannelse i For Kim Dremstrup er der mange positive historier at fortælle fra AAU. Vores forskning spænder populært sagt fra celler til systemer, og mange forskningsprojekter starter som studenterprojekter:»tre studerende tog Kim Dremstrup AAU sammen med deres undervisere i 2005 patent på en sundhedsteknologisk opfindelse, gennem vores Tech Transfer på universitetet tog vi kontakt til GE Healthcare. De købte licensen, og det er en aftale for universitetet, instituttet og de studerende, der potentielt kaster millioner af sig.«(se boks) Et andet eksempel på kvaliteten af uddannelsen i sundhedsteknologi er virksomheden CSC Scandihealth i Århus, der arbejder med EPJ. De har ansat flere end 30 af AAU s ingeniører fra sundhedsteknologi gennem de seneste år. Her er det også projektarbejdsformen på AAU, der giver jobs, og alle færdiguddannede ingeniører fra AAU er i arbejde. AAU s tech- konsulenter hjælper med markedsføring over for virksomheder, som kan føre opfindelsen til det færdige produkt. AAU På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU) er der efterhånden startet 20 virksomheder på baggrund af forskernes opfindelser, og alene i 2013 var der tre spinn outs. Dette er gode eksempler på den sundhedsteknologiske innovation i Danmark AAU har en Tech Transfer enhed, og siden den nye opfinderlov fra 2000 skal ansatte i staten indberette nye opfindelser.»det foregår på den måde, at forskerne melder ind med en ide, en opfindelse og spørger: Vil I gå videre med det eller ej?. AAU støtter og arbejder videre med deres ideer som opfindere, og AAU s job er så at få det ud i sundhedssektoren, hvor det kan bruges til at hjælpe patienter. Vore techkonsulenter hjælper her med markedsføring over for virksomheder, som kan føre opfindelsen til det færdige produkt,«fortæller Kim Dremstrup. Fra studerende til egen virksomhed På instituttet er der efterhånden startet 20 virksomheder på baggrund af forskernes opfindelser, og alene i 2013 var der tre spinn outs. Dette er gode eksempler på den sundhedsteknologiske innovation i Danmark, men generelt bør der afsættes flere midler til forskning og uddannelse indenfor området, mener han.»herfra skal vi hjælpe folk videre med ideerne og skabe samarbejde med etablerede virksomheder gerne gennem en tilknyttet kontaktofficer som f.eks. en erhvervs post-doc. Sammen skal vi søge forskningsprogrammer gennem et frugtbart samspil mellem universiteter og virksomheder. Desuden skal vi i langt højere grad samarbejde mellem landets universiteter,«pointerer Kim Dremstrup. Et andet godt eksempel fra instituttet er to unge kandidater, der sidste år startede egen virksomhed sammen med en overlæge. Ideen kom allerede under uddannelsen, og kort og godt har de sammen opfundet en app til patienter, der lider af søvnløshed. Virksomheden hedder MEDEI og allerede fra første dag havde virksomheden en stor kunde nemlig KMD. Kæmpeaftale med GE Healthcare Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU) har indgået en licens- og produktionsaftale med GE Healthcare, som vil generere store indtægter. Licensen går på en opfindelse, der gør det nemmere at opdage hjertesygdommen Long QT-syndrom, der hvert år rammer millioner af mennesker på verdensplan. Opfindelsen kan også bruges til aftestning af medicin, og det er nok der det største indtjeningspotentiale ligger. De unge studerende, der har udviklet måleapparatet, skal dele en tredjedel af beløbet fra aftalen med de medopfindende lærere, instituttet får en tredjedel, mens AAU modtager den sidste tredjedel af pengene. AAU er målrettede i deres samarbejde med erhvervslivet, og af alle samarbejdsaftaler mellem landets universiteter og erhvervslivet, står AAU alene for halvdelen.

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Falck A/S - Welfare Tech Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Agenda Anbefalingerne fra vækstteamet for sundhedsog velfærdsløsninger Vækst og eksport inden for sundheds- og velfærdsområdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger

Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere