Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis"

Transkript

1 Velegnet til praksispersonale Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Af Lars Bjerrum, Per Grinsted og Tove Højbjerg Biografi Lars Bjerrum er praktiserende læge og professor ved Københavns Universitet, og han har særlig interesse i infektionssygdomme. Per Grinsted er praktiserende læge i Odense. Tove Højbjerg er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Lars Bjerrums adresse Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5Q, bygn. 24, 1014 København K. 134 Patienter med symptomer på urinvejsinfektion (UVI) tegner sig for 2-5% af alle kontakter i almen praksis, men kun omkring halvdelen af de patienter, der henvender sig i almen praksis med typiske symptomer, har signifikant bakteriuri. Artiklen, der er skrevet af erfarne almenmedicinske klinikere og en mikrobiolog, beskriver bl.a. de diagnostiske håndgreb, der er til rådighed i eget laboratorium som grundlag for diagnosen UVI. Formålet med denne artikel er at beskrive, hvordan man gennemfører en rationel udredning og behandling hos patienter med urinvejsinfektion (UVI) i almen praksis. De diagnostiske håndgreb gennemgås, deres fordele og ulemper nævnes, og vi kommer med bud på, hvornår der er brug for at samarbejde med en klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA). En række definitioner er relevante i omtalen af UVI. Disse er vist i Boks 1 og Boks 2. Symptomer ved urinvejsinfektion De klassiske symptomer er: Pollakisuri og Dysuri. Pollakisuri betyder hyppig vandladning, ofte flere gange i timen. Dysuri er en samlebetegnelse for ubehag ved vandladningen og dækker over en række symptomer, bl.a. smerte, svie og brænden ved vandladningen. Symptomerne skyldes en inflammatorisk tilstand i de nedre urinveje.

2 Boks 1 / Definitioner. Nedre UVI: Infektionen er lokaliseret til nedre urinveje: blære og urethra. Øvre UVI: Infektionen n er lokaliseret til øvre urinveje: nyrebækken og nyrer. Ukompliceret UVI: Akut nedre UVI hos ikkegravide raske kvinder i den fertile alder samt raske ældre kvinder (1, 2). Kompliceret UVI: UVI hos børn, mænd, gravide, kronisk syge, ældre, øvre UVI og reci- diverende UVI (fire eller flere tilfælde af UVI inden for de seneste 12 måneder). Størstedelen af patienter i almen praksis med symptomer og tegn på en UVI har en ukompliceret UVI. Ved den komplicerede UVI kan der optræde feber, lændesmerter og påvirket almen tilstand, især ved infektion i nyrepelvis og nyreparenkymet. Diagnostiske håndgreb Inden stillingtagen til behandling er det væsentligt at supplere anamnesen med en urinundersøgelse mhp. påvisning af bakteriuri. Ved at undersøge urinen kan man fastslå, om det drejer sig om en bakteriel UVI; man kan undersøge, hvor mange bakterier der er, og hvilke bakterier det drejer sig om. En del af de patienter, der henvender sig i praksis med dysuri og pollakisuri, har imidlertid ikke bakterier i urinen, og de skal derfor ikke have antibiotisk behandling. Her bør man i stedet undersøge, om der er tale om en anden årsag til symptomerne, f.eks. en klamydiainfektion eller en vaginitis. De diagnostiske håndgreb, der er til rådighed i almen praksis ved mistanke om UVI, er: Urinstiks Urinmikroskopi (fasekontrast og 400 forstørrelse) Urindyrkning Urinresistensbestemmelse. Urinstiks Urinstiks er en hurtig og let metode, men den har visse begrænsninger. De to felter, som har interesse ved mistanke om UVI, er leukocyt- og nitritfelterne. Stort set alle patienter med UVI vil have en positiv urinleukocytreaktion. Reaktionen er baseret på påvisning af leukocytesterase et enzym, der findes i de neutrofile granulocytter. Leukofeltet er meget følsomt, og der skal kun få leukocytter i urinen til at opnå et farveskift. Leukocytter kan imidlertid også forekomme i urinen ved betændelsestilstande i vagina, cervix og urethra i fravær af UVI, og en positiv leukocytreaktion er derfor langtfra altid et udtryk for UVI og vil i disse tilfælde fremstå som en falsk positiv reaktion i forhold til diagnosen UVI. Omvendt har nitritfeltet en lav følsomhed, men derimod en høj specificitet. Nitritfeltet reagerer kun med et farveskift ved tilstedeværelse af bakterier, som er i stand til at omdanne nitrat til nitrit. En 135

3 Urinveje Boks 2 Midtstråleurin: Patienten lader en portion urin i toiletkummen. Herefter opsamles ml urin i et rent engangsbæger. Derpå færdiggøres vandladningen i toiletkummen. Det er i almindelighed ikke nødvendigt med afvaskning forud for urinopsamlingen. Friskladt urin: Urin bør undersøges kort tid efter prøvetagningen. Hvis den står for længe, kan man risikere, at bakterierne formerer sig, og man får et falsk forhøjet bakterietal. Præparering til mikroskopi: Én dråbe ucentrifugeret, friskladt urin fra et hårrør placeres på objektglas, og dækglas placeres over dråben. Der skal være væske under hele dækglasset. Eventuelt overskydende væske suges forsigtigt op med filterpapir. Bakteriuri ved mikroskopi: 1 bakterie pr. synsfelt ved 400 forstørrelse (svarer til ca bakterier pr. ml (10 5 ). Pyuri ved mikroskopi: 1 leukocyt pr. synsfelt ved 400 forstørrelse. 5 Signifikant bakteriuri: Signifikant bakteriuri defineres traditionelt som 10 bak- terier pr. ml urin. Nogle patienter har imidlertid en symptomgivende UVI med et lavere bakterietal, og man har i dag sat behandlingsgrænsen nsen ned til 10 3, hvis der er 4 tale om typiske uropatogene bakterier (f.eks. E. coli og S. saprophyticus) ) og til 10 ved de fleste andre bakterier. Den mest følsomme metode til påvisning af bakterier i urinen er urindyrkning. Asymptomatisk bakteriuri: 10 5 bakterier pr. ml hos patienter uden symptomer på UVI. Diagnosen bør sikres med to på hinanden følgende urinprøver med vækst af samme mikroorganisme. Identifikation: Bestemmelse af bakteriearten. Borsyreglas: Urinprøverør tilsat borsyre, som bevarer bakterierne i live, men hæmmer deres formering. Dipslide: Dyppeplader med to agarsider Plademedium: Agarplader beregnet til dyrkning. Kromogen agar: Agarplade ade tilsat farveindikator til identifikation af forskellige bakte- riearter. MIKAP: Mikrobiologisk kvalitetssikring i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis februar positiv reaktion tyder stærkt på en UVI, hvorimod man ikke kan bruge et negativt svar til at udelukke en UVI. En af forudsætningerne for, at der kan komme en positiv nitritreaktion, er, at urinen har været i blæren i tilstrækkelig lang tid (> 4 timer) til at omdanne nitrat til nitrit. Det er imidlertid ikke alle bakterier, som kan omdanne nitrat til nitrit, og man kan derfor godt have en svær blærebetændelse, uden at der findes en positiv nitritreaktion i urinen. For at undgå vaginal kontaminering er det er vigtigt, at prøven tages som midtstråleurin. Hvis aflæsningen viser, at begge felter på urinstiksen er positive, foreligger der med meget stor sandsynlighed en bakteriel infektion i urinvejene. Omvendt kan man med stor sikkerhed udelukke en UVI, hvis begge felter er negative. Er kun det ene felt positivt, f.eks. leukocytfeltet, og det andet negativt, f.eks. nitritfeltet, hvilket ofte er tilfældet, er urinstiksen ikke til meget hjælp. Det er vigtigt at overholde tiderne ved aflæsning af en urinstiks: Nitritfeltet skal aflæses efter præcis 1 min og leukocytfeltet efter 2 min. Lader man urinstiksen stå længere, antager de fleste felter en mørkfarvning.

4 Fordele: Hurtig Nem Billig. Ulemper: Leukofeltet har lav specificitet der er risiko for falsk positiv test Nitritfeltet har lav sensitivitet der er risiko for falsk negativ test Svært at opfylde kravet om blæreinkubering > 4 t. Figur 1 / Fasekontrastmikroskop. Urinmikroskopi Almen praksis anvender ofte mikroskopi som første og eneste undersøgelse hos patienter med ukompliceret UVI. En af fordelene ved mikroskopi er, at svaret foreligger med det samme. Vælger man at foretage mikroskopi, er det afgørende, at man benytter fasekontrastmikroskop (Figur 1), da bakteriernes form, lejring og bevægelighed ikke kan identificeres tydeligt ved lysmikroskopi (3, 4). Mikroskopi foretages på en frisk, ucentrifugeret midtstråleurin. dvs. urin ladt i lægepraksis. Bakterier i urinen formerer sig hurtigt, og urinen bør derfor undersøges kort tid efter prøvetagningen. Ved hensigtsmæssig organisation og tålmodighed er det oftest muligt at få en midtstråleurin også hos børn. Hos spædbørn kan man ofte opnå en urinprøve ved at blæse lidt lunken luft med en hårtørrer hen over abdomen (den abdomino-vesikale refleks). Kan det ikke lade sig gøre at opnå en midtstråleurin, kan man hos børn udstyre dem med en urinpose og give dem rigeligt at drikke. Hos kvinder kan man overveje engangskateterisation. Hos kateterbærere kan man aftappe urinprøven direkte fra kateter eller tappehane. Der mikroskoperes ved 400 forstørrelse, og med lidt rutine er det muligt at identificere leukocytter og bakterier (Figur 2) med stor sikker- Figur 2 / Fasekontrastmikroskopi (400 forstørrelse) med tegn på urinvejsinfektion. 137

5 Tabel 1 / Bakteriernes morfologi og naturlige resistensmønster (fra Højbjerg et al: Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning. Urinvejsinfektioner. Fluor vaginalis. Leo Pharma Nordic 2010 (4). hed (5). For den rutinerede undersøger kan fasekontrastmikroskopi give svar på bakteriernes morfologi, lejring og bevægelighed, og man kan lade sig vejlede heraf ved valg af antibiotika (Tabel 1). Månedsskrift for almen praksis februar Fordele ved mikroskopi: Hurtig (< 60 s) Billig (efter investering i et mikroskop er der kun udgifter til objektglas og dækglas) Resultatet opnås, mens patienten er i konsultationen, og man kan starte behandling straks Personalet i almen praksis kan erhverve sig kompetencen. Ulemper ved mikroskopi: Anskaffelsen af fasekontrastmikroskop: ca kr. (2012-priser) Kræver oplæring, træning og rutine

6 Boks 3 Hos patienter med kompliceret UVI bør der foretages urindyrkning og resistensbestemmelse. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der forekommer en UVI, kan man i første omgang nøjes med at foretage dyrkning og kun udføre resistensbestemmelse, såfremt dyrkningen er positiv. Ved ukompliceret UVI er det i almindelighed ikke nødvendigt at foretage dyrkning. Det kan dog være hensigtsmæssigt at dyrke urinen, hvis der er tvivl om diagnosen efter fasekontrastmikroskopi, og urinstiks ikke giver et entydigt svar. Efteruddannelse er nødvendig Vedligeholdelse af mikroskopet, rensning, fasecentrering Man kan ikke påvise bakterier, hvis de kun forekommer i små mængder: pr. ml. Urindyrkning Der er ofte tvivl om, hvornår der er indikation for dyrkning og eventuel resistensbestemmelse. Indikationerne er anført i Boks 3, hvor det bemærkes, at der normalt ikke er behov for dyrkning ved ukompliceret UVI. Bortset fra gravide er der ikke grund til at undersøge for asymptomatisk bakteriuri, idet disse patienter ikke skal behandles. Dette gælder også patienter med kronisk blærekateter, der stort set altid har signifikant bakteriuri. Denne bakteriuri kan ikke saneres med antibiotika. Antibiotikabehandling kan derimod føre til fremkomst af mere resistente stammer. Dyrkning af urin er den mest valide diagnostiske metode til at give en kvantitativ bestemmelse af antal bakterier pr. ml urin. Undersøgelsen giver samtidig mulighed for at identificere de isolerede stammer. Hvis undersøgelsen foretages på KMA, bør urinen opsamles i et borsyreglas eller sendes nedkølet. Det er afgørende at fylde borsyreglasset til stregen for at opnå den rette borsyrekoncentration. Kommer der for lidt Figur 3 / Udsåning af urin på dipslide. Figur 4 / Dipslide (Uricult Trio) med vækst af E. coli og fremkomst af sort-brune kolonier. 139

7 Urinveje urin i glasset, bliver borsyrekoncentrationen for høj, og bakterierne går til grunde. Urin dyrkes i almen praksis på dipslide (Figur 3 og Figur 4) eller på plademedium (Figur 5 og Figur 6). Anvendes plademedium, tilsås pladen med 10 μl urin vha. en standardiseret engangsøjenål. Urinen afsættes i en stribe 1 / 3 ned over pladen, hvorefter der spredes med jævne strøg vinkelret på striben ned over hele pladen (Figur 5). Herefter anbringes den i varmeskab ved 35 C til næste dag. I kromogen agar er substratet tilsat en farveindikator, som kan give et fingerpeg om, hvilken bakterieart der er tale om (Figur 6). Ved aflæsningen afgøres først, om det drejer sig om en renkultur, eller om der er tilblanding af andre mikroorganismer. Ved ukompliceret UVI vil det altid dreje sig om en renkultur, men ved kompliceret UVI kan der nogle gange ses blandede kulturer. Blandede kulturer er svære at aflæse i almen praksis, og det må anbefales at gentage prøven eller sende en ny prøve til den lokale KMA. Mængden og arten af bakterier vurderes nemmest på de kromogene medier, hvor de forskellige arter fremtræder med forskellige farver. Aflæsningen foretages ved hjælp af modelkort. Vækstgraden kan bedømmes ved at tælle/vurdere antallet af bakteriekolonier på pladen og omregne til antal bakterier pr. ml (Tabel 2). Er der over 100 kolonier på pladen, betyder det, at der er over 10 4 bakterier pr. ml urin. Urindyrkning i almen praksis kræver anvendelse af egnede metoder, nøje udførelse iht. fabrikantens anvisninger, grundige instrukser, oplæring, opdatering og rutine samt deltagelse i et kvalitetssikringsprogram (6). Dyrkning i KMA kræver forsendelse og dermed ofte forsinkelse af analysen. De fleste KMA er afgiver og arkiverer prøvesvaret elektronisk, og det er dermed til rådighed for andre. Figur 5 / Tilsåning af agarplade med 10 μl øjenål. Figur 6 / Kromogen agarplade (CPS3-plade fra BioMerieux) med vækst af > 10 5 E. coli pr. ml. 140

8 Tabel 2 / Sammenhæng mellem antal kolonier aflæst på pladen og antal bakterier/ml urin. Antal kolonier ved udsåning af 10 μl urin 0 < 10 2 /ml /ml Ca. 10 Antal bakterier pr. ml urin Ca /ml /ml Ca. 100 Ca /ml /ml Ca Ca /ml > > 10 5 /ml Fordele ved dyrkning i praksis: Information om det præcise antal bakterier pr. ml Fingerpeg om hvilken bakterie det drejer sig om Forsendelse undgås Kortere ventetid på svar end hvis prøven først skal sendes til KMA Man sparer udgiften til borsyreglas Ingen udgifter for KMA. Ulemper ved dyrkning i praksis: Tidskrævende procedure Kræver oplæring og rutine Efteruddannelse og kvalitetssikring er nødvendig Anskaffelse af varmeskab Anskaffelse og opbevaring af dyrkningsmedier med kort levetid. Resistensbestemmelse på urin Resistensbestemmelse er relevant at udføre hos alle patienter med behandlingssvigt efter den primære behandling. Den kommer også på tale ved den primære udredning af kompliceret UVI. Resistensbestemmelse kan udføres samme dag som dyrkning, hvis der foreligger et positivt svar ved mikroskopi eller stiks. Resistensbestemmelse i almen praksis kan foretages ved anvendelse af en dipslide, som påsættes antibiotikadisks (Figur 7), ved brug af en agarplade, hvor der appliceres antibiotikatabletter eller -disks (Figur 8) eller ved brug af en antibiotikaholdig agar (Figur 9). Mediet tilsås med urin iht. fabrikantens anvisning, der påsættes antibiotikatabletter/disks, og mediet anbringes i varmeskab ved 35 C til næste dag. Ved aflæsningen sammenholder man resultatet med aflæsningen af dyrkningen. Ved renkultur aflæses størrelsen af hæmningszonen omkring antibiotikatabletten/disken. Størrelsen af hæmningszonen er et udtryk for følsomheden. Er der tale om en blandingskultur sendes urinprøven til KMA. Der er forskellige grænser for zonestørrelser for forskellige anti- 141

9 Figur 7 / Resistensbestemmelse på Dipslide (Sensicult). Figur 8 / Resistensbestemmelse på agarplade (Muller Hinton). Figur 9 / Resistensbestemmelse på antibiotikaholdig agarplade (Flexicult). biotika og for de forskellige metoder. Der henvises til fabrikantens vejledning. Ved aflæsning af antibiotikaholdig agar inspiceres de forskellige antibiotikafelter for vækst og sammenholdes med væksten i kontrolfeltet. Vækst i et antibiotikaholdigt felt er udtryk for resistens mod det pågældende antibiotikum. Resistensbestemmelse kræver rutine, og kun lægepraksis, der regelmæssigt udfører resistensbestemmelse, bør give sig i kast med denne opgave. Oplæring er nødvendig, og opgaven bør kun udføres af de personer i praksis, som har den fornødne erfaring og rutine. Det er vist, at oplæring kan forbedre resultaterne af resistensbestemmelse, så der opnås > 95% korrekte resultater (6). Der er flere faldgruber ved aflæsning af resistensbestemmelse. Det er af afgørende betydning, at resistensundersøgelse er standardiseret, og der bør arbejdes efter nedskrevne retningslinjer og under kontinuerlig kvalitetssikring. Månedsskrift for almen praksis februar Kvalitetssikring MIKAP En forudsætning for udførelse af mikrobiologisk undersøgelse af urin i almen praksis er, at kvaliteten sikres. I landsoverenskomsten vedrørende almen praksis forpligtes læger, som i egen klinik ønsker at udføre laboratorieundersøgelser omfattet af en kvalitetssikringsordning, til at deltage i denne (7, 8). I regionerne i Jylland og på Fyn er der med forankring i de klinisk mikrobiologiske afdelinger etableret laboratoriekonsulentordninger omfattende kvalitetssikring af mikrobiologiske undersøgelser i almen praksis. De regionale ordninger omfatter to årlige udsendelser af tre simulerede urinprøver til undersøgelse i praksis samt kurser i mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse. Urinprøver undersøges med mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse. Resultaterne fremsendes til den afsendende KMA, der samler dem i en database og udskriver svar til hver enkel lægepraksis med det forventede resultat.

10 Laboratorieudvalget under»fagligt Udvalg vedr. Almen Praksis«har fastsat kvalitetskrav for disse urinundersøgelser. Resultaterne af MIKAP-prøveudsendelserne tyder på, at de fleste deltagende lægehuse har en tilfredsstillende kvalitet for resistensbestemmelse, mens urinmikroskopi har sværere ved at leve op til kvalitetskravene. Man har fundet, at kvaliteten af urinundersøgelser kan forbedres gennem oplæring/ efteruddannelse (9, 10). Rationel anvendelse af de klinisk mikrobiologiske afdelinger Lægepraksis med hyppige urinundersøgelser i form af mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse kan udføre disse i egen klinik under forudsætning af omhyggelig instruktion i standardiserede metoder, vedligeholdelse af rutiner og deltagelse i en kvalitetssikringsordning med fejlfinding og justering i de tilfælde, hvor der ikke opnås tilfredsstillende resultater. Praksis bør sende urinprøven videre til KMA i tilfælde af tvivl ved aflæsningen og ved blandet flora. Praksis, som ikke kan opnå rutine og/eller tilfredsstillende resultater ved kvalitetssikring, bør afstå fra at udføre de pågældende analyser og i stedet benytte ekspertisen på KMA. Behandling af ukompliceret urinvejsinfektion Ukompliceret UVI skyldes oftest E. coli. Hos yngre kvinder er S. saprophyticus årsagen hos 10-20%. Bakterierne, der giver anledning til blærebetændelse, kommer fra tarmkanalen. Der er således tale om en autoinfektion med ens egne bakterier. Ved ukompliceret UVI har det i Diagnostik af ukompliceret urinvejsinfektion kan ofte ske på basis af korrekt opsamlet prøve og urinmikroskopi eller stiks. Dyrkning er ikke nødvendigt ved ukompliceret UVI, og kontrol af simpel UVI er kun nødvendig ved hæmmoragisk cystit. Foto: ThinkStock. 143

11 Urinveje Boks 4 Ved kompliceret UVI og i tilfælde af påvist hæmaturi (hæmoragisk UVI) bør urinen undersøges ca. en uge efter afsluttet t behandling. UVI med hæmaturi kan være initi- alsymptomer ved cancer i urinveje, og ved fortsat fund af hæmaturi bør cancerdiag- nosen derfor overvejes. mange år været god praksis at vælge en tredagesbehandling med enten sulfamethizol eller pivmecillinam og det er det stadig (11). Selvom der i de senere år er set en øget forekomst af sulfaresistente E. coli (in vitro), har det ikke øget hyppigheden af behandlingssvigt (12, 13). En randomiseret, kontrolleret undersøgelse udført i dansk almen praksis viste, at en uge efter overstået behandling var over 90% af patienterne symptomfri, uanset om de var blevet behandlet med sulfa eller pivmecillinam (11). Dem, der fik pivmecillinam, blev imidlertid symptomfri ca. et døgn før dem, der fik sulfa. Kortere behandling end tre dage, for eksempel endagsbehandling, har vist sig at være forbundet med øget behandlingssvigt (op til 20%), og det må derfor frarådes. Ud fra naturlige resistensmønstre af de uropatogene bakterier anbefales primært brug af sulfamethizol eller pivmecillinam undtagen ved UVI med enterokokker, hvor trimetoprim eller ampicillin er et bedre valg. Enterokokker kan diagnosticeres ved urinmikroskopi, der viser kokker lejret i korte og lange kæder. Månedsskrift for almen praksis februar Behandling af kompliceret urinvejsinfektion Mænd og børn med UVI har pr. definition en kompliceret UVI. Man taler hos begge køn om kompliceret UVI, hvis der foreligger en afløbshindring, hvis patienten er stendanner, har nedsat immunforsvar eller lider af en kronisk sygdom. Den bakterielle ætiologi ved kompliceret UVI er ofte anderledes end ved ukompliceret UVI. Hos stendannere ses typisk infektioner med Proteus. Hvis patienten har nedsat immunforsvar, kan sygdommen i sjældne tilfælde skyldes Pseudomonas, som er resistent over for de fleste gængse antibiotika. En behandling for kompliceret UVI bør derfor altid forudgås af en dyrkning og en resistensbestemmelse, således at man kan vælge det mest hensigtsmæssige antibiotikum som primær behandling. Såfremt den kliniske tilstand kræver akut behandling, må man starte empirisk med f.eks. pivmecillinam og efterfølgende justere behandlingen iht. resistenssvaret. Varigheden af den antibiotiske behandling hos patienter med en kompliceret UVI er længere end for den ukomplicerede UVI, ofte to uger. Kontrol efter behandling Kontrol efter antibiotisk behandling for ukompliceret UVI er generelt ikke nødvendigt. Hvis patientens symptomer er forsvundet, er der ingen grund til at undersøge urinen igen. Hvis symptomerne fortsætter,

12 må man først og fremmest overveje, om diagnosen er korrekt. Det vil også være relevant at foretage dyrkning og resistensbestemmelse og målrette den antibiotiske behandling herefter. Er der fortsat bakteriuri, bør urinen undersøges med resistensbestemmelse. Når svaret indløber, bør patienten behandles i henhold til resistenssvaret. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Hummers-Pradier E, Kochen MM. Urinary tract infections in adult general practice patients. Br J Gen Pract 2002;52: Grinsted P, Højbjerg T. Urinvejsinfektion hos ældre. Rationel Farmakoterapi Januar Bjerrum L, Grinsted P, Søgaard P. Kan man stole på urinmikroskopi og dyrkning, der er udført i almen praksis? Ugeskr Læger 2002;164: Højbjerg T, Poulsen K, Bystrup P. Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis - en praktisk vejledning. Urinvejsinfektioner. Fluor vaginalis. Leo Pharma Nordic, Bjerrum L, Grinsted P. Detection of bacteriuria by microscopy and dipslide culture in general practice. Eur J Gen Pract 2001;7: Bjerrum L, Grinsted P, Petersen PH et al. Standardised procedures can improve the validity of susceptibility testing of uropathogenic bacteria in general practice. Scand J Prim Health Care 2000;18: Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis. Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation, Mikrobiologisk kvalitetsikring i almen praksis (MIKAP) Bjerrum L, Grinsted P, Petersen PH et al. Resistensbestemmelse i almen praksis Validiteten kan forbedres ved standardiserede procedurer. Ugeskr Læger 2002;164: Bjerrum L, Grinsted P, Petersen PH et al. Resistensbestemmelse i almen praksis - duer det til noget? Ugeskr Læger 2000;162: Bjerrum L, Gahrn-Hansen B, Grinsted P. Pivmecillinam versus sulfamethizole for short-term treatment of uncomplicated acute cystitis in general practice: a randomized controlled trial. Scand J Prim Health Care 2009;27: Bjerrum L, Dessau RB, Hallas J. Treatment failures after antibiotic therapy of uncomplicated urinary tract infections. A prescription database study. Scand J Prim Health Care 2002;20: Schønheyder HC, Thrane N, Sørensen HT. Indløsning af en ny antibiotikum recept efter behandling med sulfonamid eller pivmecillinam. En receptundersøgelse blandt årige kvinder i Nordjyllands Amt. Ugeskr Læger 2001;164:

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Urinvejsinfektioner i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning - Urinvejsinfektioner - Fluor vaginalis Tove Højbjerg Kirsten Inger Paulsen Peter Bystrup Udarbejdet af: Overlæge, Tove Højbjerg Klinisk

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis?

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Forskningsopgave i almen medicin Aarhus universitet Januar 2014 Af Ali Maghsoudi Toke Østerby Vejleder Jette Kolding Kristensen

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9 Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

URINENS VEJ I PRAKSIS

URINENS VEJ I PRAKSIS URINENS VEJ I PRAKSIS Afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Inger Paulsen Overlæge, ph.d. Jette Brommann Kornum Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital CASE 1 Ung kvinde med symptomer på urinvejsinfektion

Læs mere

Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013

Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013 Forskningsopgave i Almen Medicin Aarhus Universitet Januar 2013 Af Læge Maja Løvgreen Læge Kasper Hyldgaard Poulsen Læge Thomas Hjertholm Vejleder Læge, phd. Tomas Holm 1 Indholdsfortegnelse: Formål...Side

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) 2010 Kvalitetssikring og kvalitetskrav

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Hvad er en urinvejsinfektion?

Hvad er en urinvejsinfektion? Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis.

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Projektgruppen: Birgitte V. Bjerre Mette Rimmen Vejleder: Hanne Heje INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1: Indledning

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1

Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1 Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1 Side 3 Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Klinisk Pædiatrisk Radiologi

Klinisk Pædiatrisk Radiologi . Jesper Thaarup Overlæge Børneafdelingen Aalborg Sygehus Nord. 12.11.2013 Nyrer og urinveje Dialog Den gode henvisning Det gode spørgsmål fra klinikeren. Hvorfor plage røntgenlægen og skade patienten?

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner

Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Mere sundhed for pengene 8. & 9.

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Tidlig diagnostik

Tidlig diagnostik Hvilke behov har almen praksis i fremtidens diagnostik, og hvordan kan arbejdsdelingen mellem almen praksis og sygehusene optimeres. v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojekt A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr. Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Bilag til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning.

Bilag til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning. 1 Bilag C: Urologiske udredningsforløb og undersøgelser Bilag til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning. Indhold Side 11.12.2013 0. UDREDNING OG UNDERSØGELSER FOR

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

KVALITETSSIKRING OG KVALITETSKRAV TIL LABORATORIEMEDICINSKE AKTIVITETER I ALMEN PRAKSIS DEL 1

KVALITETSSIKRING OG KVALITETSKRAV TIL LABORATORIEMEDICINSKE AKTIVITETER I ALMEN PRAKSIS DEL 1 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSKRAV TIL LABORATORIEMEDICINSKE AKTIVITETER I ALMEN PRAKSIS 2010 DEL 1 En redegørelse udfærdiget af Laboratorieudvalget under Fagligt Udvalg vedr. Almen Praksis Praktiserende

Læs mere

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Luftvejsinfektion Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Af Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Biografi Rune Aabenhus er læge og under hoveduddannelsen

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere