Børn og unge som bygherrer Skelager Børne- og Ungdomspark

Transkript

1 Børn og unge som bygherrer Skelager Børne- og Ungdomspark - et forsøg med områdefornyelse Program august 2005 Aalborg Kommune I samarbejde med Hasseris Boligselskab og Kuben Byfornyelse Danmark AS

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Socialministeriet har reserveret en ramme til forsøg Området Side 4 Projektet gennemføres i et blandet boligområde med godt 750 boliger Problemer og muligheder Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 10 Side 12 Skelagergårdene en bebyggelse med udlejningsvanskeligheder Beboersammensætning Renoveringsbehov Skelagergårdene vurdering af styrker, svagheder og muligheder Områdefornyelsen skal bidrage til at gøre området attraktivt Målsætninger og vision Forsøgstema: Børn og unge som bygherrer Skelager Børne- og Ungdomspark Proces og organisation Side 15 Side 15 Side 17 Side 20 Side 23 Side 27 Side 29 Der skal være sammenhæng mellem og koordinering af kommunale og private initiativer Der er etableret et partnerskab De lokale ressourcer skal inddrages Temauge på Sofiendal Skolen Der er afholdt en visionkonference Opfølgning på konferencen Organiseringen er en stor udfordring Handling, tid og økonomi Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Bilag: Overordnet tids- og handlingsplan Tidsplan for Børne- og Ungdomspark/Børn og Unge som bygherrer Økonomi Budget for områdefornyelsen Samarbejdsaftale 2

3 Indledning Socialministeriet har reserveret en ramme til forsøg Socialministeriet meddelte den 10. december 2004 en reservation på 12,0 mio. kr. i samlet udgiftsramme til et områdebyfornyelsesforsøg i Skelager-området. Af reservationen fremgår det, - at Aalborg Byråd skal træffe en beslutning om områdefornyelsesforsøg, jf. byfornyelseslovens 97, på grundlag af et byfornyelsesprogram for Skelager-området og ansøge Socialministeriet om tilsagn om refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen inden for den meddelte reservation. Ansøgningen om tilsagnet skal inden den 1. oktober 2005 indsendes til Socialministeriet og vedlægges kopi af den trufne forsøgsbeslutning og byfornyelsesprogrammet. Styrelsens godkendelse af programmet/tillægget kan ved rettidig indsendelse forventes at foreligge senest den 1. december Udarbejdelse af programmet er forestået af en koordinationsgruppe bestående af: Keld Christensen, Aalborg Kommune, Byfornyelse og Støttet Byggeri Anders Ravnemose, Aalborg Kommune, Byfornyelse og Støttet Byggeri Karen Luise Winther Høgsbro, Aalborg Kommune, Park og Natur Ethel Hansen, Børne- og familiechef, Socialforvaltningen Vagn Christiansen, Netværkskoordinator, Socialforvaltningen Karen Sander Nielsen, Netværkskoordinator, Socialforvaltningen Gytte Gade, Ældre- og handicapforvaltningen Lars Brøndberg, direktør, Hasseris Boligselskab Bjarne Hansen, Aalborg Kommune, SSP Erik Brinkman Kristensen, Aalborg Kommune, Skole og Kultur Sven Buch, Kuben Byfornyelse Danmark 3

4 Området Projektet gennemføres i et blandet boligområde med godt 750 boliger Skelager-området er beliggende i den sydvestlige del af Aalborg. Området består af een større almen etagebebyggelse Skelagergårdene samt 5 almene tæt-lav bebyggelser, en privat andelsboligforening, et lokalcenter samt et offentligt grønt område. Oversigt over de almene boligafdelinger i Skelager-området. Boligorganisation Afd. betegnelse Boligtype Antal boliger Ibrugtagning A Hasseris Boligselskab 6- Skelagergårdene Etage B Hasseris Boligselskab 7- Hasseris Vænge Tæt-lav C Hasseris Boligselskab Sælsager Tæt-lav D Hasseris Boligselskab Sælsager (plejeboliger) Tæt-lav E Boligselskabet af 1951 Follingsvej Tæt-lav 96 F Privat andelsboligforening Sælsager Tæt-lav 16 G Nørresundby Boligselskab 51 - Bygaden Tæt-lav ej Hasserisv Hasseris Gumnasium Sorthøj G Skelagersti en B Skelagervej A Skalborg Skelagergårdene D Sæl stien sager F C Fol lings stien Follingsvej E Bygaden Aalborg Tekniske skole Sofiendalsvej 4

5 Problemer og muligheder Næsten alle boligerne i området er almene, men der er store forskelle på de forskellige afdelinger. Generelt er det etageboligområdet Skelagergårdene, der har de karakteristika, som kendetegner udsatte boligområder. De tæt-lave bebyggelser er generelt velfungerende, men de lever deres eget liv i forhold til etageboligerne. Også i fysisk henseende er der store forskelle. De tæt-lave boligområder er fra 80 erne og fremtræder generelt i god og tidssvarende stand. Skelagergårdene en bebyggelse med udlejningsvanskeligheder I de senere år er der konstateret en faldende søgning til boligerne i Skelagergårdene. Den faldende søgning betyder nu, at der er begyndende udlejningsvanskeligheder i afdelingen. Det vurderes, at mange på boligselskabets venteliste på forhånd frasorterer en bolig i Skelagergårdene også uden at undersøge boligkvaliteten nærmere. Det tyder på, at afdelingen har et imageproblem. Det har desværre ikke været muligt at trække tal ud fra boligselskabets system, som kan vise den eksakte søgning efter boliger i afdelingen. Det er dog vurderingen, at søgningen har været faldende indenfor de seneste år, hvilket har bevirket, at det har været meget svært at få udlejet stort set alle boligtyper dog med undtagelse af 2-værelses lejligheder. Det nuværende antal ansøgere, som er skrevet op til afdelingens boliger udgør 101 fordelt på 1-6 værelses lejligheder næsten halvdelen af ansøgerne ønsker 2-værelses lejligheder. De resterende fordeler sig, som følger: 7 ansøgere til 1-værelses lejligheder 23 ansøgere til 3-værelses lejligheder 10 ansøgere til 4-værelses lejligheder 9 ansøgere til 5-værelses lejligheder 4 ansøgere til 6-værelses lejligheder. Hovedparten af ansøgerne ønsker tilsyneladende ikke bolig, når de bliver tilbudt en sådan, idet stort set alle ansøgere har fået tilbudt den ønskede bolig flere gange uden at bekræfte tilbuddet. Derfor må udlejningssituationen karakteriseres som meget vanskelig. 5

6 Ledige boliger 1. juli oktober januar april juli oktober januar Kilde: Hasseris Boligselskab Fraflytningsprocent 1998 Ca. 17% 1999 Ca. 17% 2000 Ca. 25% 2001 Ca. 23% 2002 Ca. 28% 2003 Ca. 30% 2004 Ca. 24% Kilde: Hasseris Boligselskab 6

7 Beboersammensætning Nøgletal for 2004 og Skelagergårdene Kommunen som helhed Antal beboere Antal beboere under 18 år (29%) (32%) (20%) Antal beboere år (10%) (9%) (11%) Antal beboere år (53%) (51%) (56%) Antal beboere over 66 år 68 (8 %) 71 (8%) (13%) Andel indvandrere og efterkommere alle aldersgrupper 173 (19%) 255 (28%) (7%) - fra Europa, Nordamerika fra Asien samt statsløse fra øvrige udland Andel af indvandrere og efterkommere under 18 år 77 (28%) 128 (44%) (10%) Andel af indvandrere og efterkommere over 17 år 96 (15%) 127 (20%) (7%) Antal børn med enlige forsørgere 143 (52%) 139 (48%) (20%) Antal børn med 2 forsørgere 128 (47%) 147 (51%) (80%) Antal husstande med 1 person 227 (51%) 239 (53%) (42%) Antal husstande enlige med børn 74 (17%) 79 (17%) (6%) Andel af voksne på 68% 68% 50% overførelsesindkomster (midlertidige og varige) Kilde: Kørsler fra Danmarks Statistik Ud fra de statistiske oplysninger tegner der sig et billede af en afdeling, hvor der på den ene side bor relativt mange børnefamilier mange af dem med indvandrerbaggrund og på den anden side mange husstande med 1 person af hovedsagelig dansk baggrund. Der er relativt få ældre beboere. Der er mange beboere, som er afhængige af overførselsindkomster. Udviklingen fra 2004 til 2005 tegner et billede af flere beboere med indvandrerbaggrund. Rapporter fra Skole- og Kulturforvaltningen, Socialforvaltningen samt Politiets Børn og Unge Gruppe indikerer, at der blandt bebyggelsens 7

8 børn og unge er mange tilfælde af omsorgssvigt. Desuden kan det konstateres, at der en del voksne beboere med misbrugsproblemer i de mange små 1-værelses lejligheder i bebyggelsen. Renoveringsbehov Skelagergårdene står overfor en større renovering. Boligselskabet har ladet udføre en teknisk gennemgang, der viser bl.a.: - at boligblokkenes ydre konstruktioner (betonelementer, træbeklædninger, vinduer, yderdøre og tage) er i dårlig stand grundet generel nedslidning og ælde og bør udskiftes - at de indvendige konstruktioner generelt er rimelig stand - at bygningerne har behov for bedre isolering mod kulde og træk - at installationerne generelt er nedslidte og - at belægninger på stier og opholdsarealer er nedslidte. Generelt har boligerne en god kvalitet. De mange små 1-værelses boliger må betragtes som utidssvarende. Det væsentligste problem er dog tilgængeligheden, som på grund af terrænspring i bebyggelsens i gårdanlæg og manglende elevatorer i opgangene er en væsentlig mangel set med nutidens øjne. 8

9 Det er værd at fremhæve, at Skelagergårdene trods befolkningsdata, der normalt indikerer ghetto, af beboerne generelt opfattes som en god afdeling at bo i. Området er ikke problemfrit, men der er indikationer for, at en indsats her og nu vil kunne forebygge en fortsat negativ spiral, mens en laden stå til efter alt at dømme let kan føre til en udvikling, som det er set i andre udsatte boligområder med den konsekvens, at der skal foretages senere genopretning med anvendelse af langt større ressourcer. Skelagergårdene vurdering af styrker, svagheder og muligheder Afdelingens styrker vurderes at være: - god beliggenhed i en attraktiv bydel - gode velindrettede boliger med altaner til 2 sider - familieboliger på op til 125 m² - gode faciliteter for alle aldersgrupper - velfungerende fælleshus Afdelingens svagheder vurderes at være: - de kedelige facader med betonflader, der er slidte og misfarvede af tidens tand - en relativ stor bebyggelsestæthed, hvor det indre af karréerne er noget mørke og med nedslidte gårdanlæg - at bebyggelsen virker lukket udadtil i forhold til nabobebyggelser og landskab - de relativt mange små boliger og - relativ høj husleje og et begyndende lejetab. Afdelingens muligheder vurderes at være: - en øget rekruttering af seniorer fra Hasseris-området (forbedret tilgængelighed elevatorer) - et image som et godt område for børnefamilier - at en facaderenovering vil kunne styrke den arkitektoniske fremtræden - kvaliteten af de indre gårdrum kan øges - at man kunne opbygge forskellige boligmiljøer med hver sin identitet i de 6 gårde - at kunne styrke sammenhæng mellem bebyggelsen og landskabet mod syd og - at kunne styrke sammenhængen til nabobebyggelserne. Trusselbilledet for afdelingen vurderes at bestå i, at den forestående og omfattende renovering af bebyggelsen ikke i tilstrækkelig grad afhjælper udlejningsvanskelighederne. Denne trussel imødegås bedst ved en helhedsorienteret indsats på flere fronter. 9

10 Områdefornyelsen skal bidrage til at gøre området attraktivt Den samlede indsats i området har til formål at styrke områdets konkurrenceevne på Aalborgs boligmarked, herunder at forbedre områdets image. Målet forfølges gennem en samlet og koordineret indsats, som også omfatter en massiv indsats under de ordninger, som Landsbyggefonden indgår i. Gennem renovering af bygninger, boliger og friarealer gøres områdets boligafdelinger mere attraktive, uden at det bliver dyrere at bo i lejlighederne. Som sidegevinst øges beboernes engagement og følelse af ejerskab noget, som bl.a. afspejles i det beboerdemokratiske arbejde. Som supplement til denne indsats, der overvejende er af fysisk karakter, pågår en lang række boligsociale initiativer med Aalborg Kommune som primus motor, men med boligorganisationerne som medaktører. Målet med denne indsats er at reducere/forebygge sociale problemer og fremme tryghed og trivsel i området. Byfornyelsesforsøgsprojektet skal supplere disse initiativer gennem målrettet indsats mod de børn og unge, som p.t. vokser op i området. De er i høj grad med til at tegne billedet af området her og nu. Samtidig vil de være de kommende beboere i området eller vil tage springet til andre boligområder, helt afhængig af, hvordan deres job- og familiesituation og personlige præferencer udvikler sig og dermed tegner de området på længere sigt. Målsætninger og vision Den særlige byfornyelsesindsats skal bygge såvel på en række konkrete indsatser og en overordnet og samlende vision for områdets fremtid. Et foreløbig bud på målsætninger: - at styrke områdets arkitektoniske og grønne kvaliteter - at styrke den funktionelle og sociale forbindelse mellem Skelagergårdene og nabobebyggelserne - at der opbygges et organisatorisk samarbejde mellem kommunen og boligselskabet med henblik på styrke de sociale netværk og støtte de svagere beboere, - at hele processen bliver dynamisk og synlig i hele bydelen og Aalborg og - at der skabes en samlet vision for området og Skelagergårdene, som kan markedsføres overfor boligsøgende såvel familier som par og enlige. 10

11 Et bud på en vision kunne være følgende: Skelagergårdene skal være kendt som et af de bedste boligmiljøer for familier med børn og unge i Aalborg Der er gode, store og velindrettede boliger for familier med børn. Der er mange muligheder for leg og aktivitet for børn og unge. Der er ikke langt til hverken by eller land. Der er et godt socialt netværk bestående både af børnefamilier, seniorer og ældre, som skaber tryghed. Der er en sikker skolevej. Der er gode institutioner tæt på. Der er gode indkøbsmuligheder tæt på. Der er gode skoler i området. Der er mange fritidsmuligheder. Der tales positivt om området i hele Aalborg. Foreløbigt bud på en arkitektonisk vision for Skelagergårdene Arkitektfirmaet Kjær og Richter 11

12 Forsøgstema: Børn og unge som bygherrer Skelager Børne- og Ungdomspark Som understregning af den overordnede vision for Skelager-området anlægges syd for bebyggelsen Skelager Børne- og Ungdomspark, som områdets børn og unge selv planlægger og er bygherrer for. Arealet er i kommuneplanen udlagt til rekreativt område og ejes af Aalborg Kommune. En lille del af arealet bruges til kolonihaver for områdets beboere mens resten ligger som natur- eller landbrugsområde. Det store åbne areal syd for Skelagergårdene Forsøget skal bidrage til at skabe nye demokratiske erfaringer blandt unge i Skelager-området. De demokratiske erfaringer skal bygges op på en bygherre-rolle, hvor børnene og de unge får en udstrakt grad af indflydelse, men også konfronteres med det ansvar, som følger med rollen. Bygherre-rollen indebærer en række overvejelser og beslutninger om økonomi (både anlæg og drift), rettigheder, naboforhold, miljø, æstetik o.s.v. At skulle forholde sig ansvarligt til alle disse forhold vil være en læringsproces, hvor de unge både med dansk og indvandrerbaggrund får en praktisk indsigt i, hvordan det danske samfund er opbygget med rettigheder og pligter. 12

13 Forsøgets mål kan udtrykkes således: - At skabe en park, som børn og unge i området får lejlighed til selv at tage ansvaret for. Efter parken er anlagt, skal den være ramme for unges aktiviteter efter de behov de finder er mest påtrængende. Selvorganiseringen skal fortsætte her - At sikre at en bred del af børn og unge i området får grundige demokratiske erfaringer gennem konkret ansvar for etableringen af parken og efterfølgende drift. Ét af forbillederne: Valbyparkens naturlegeplads Metoden: Rammerne for de unges bygherrerolle aftales nøje mellem de unge og de voksnes demokratiske og administrative organer (bestyrelser og forvaltninger). Der opstilles et sæt meget enkle og klare grundregler for arbejdet. Enkle regler omkring styring og ansvar opstilles svarende til almindelige regler omkring juridisk og økonomisk ansvar. Rammer for en demokratisk organisation etableres. I projektperioden ansættes der i området en projektmedarbejder til at organisere rammerne for og støtte op om børn og unges bygherrerolle. 13

14 Et andet forbillede - Himmel Høj - en naturlegeplads på Vestamager Foreløbige overvejelser over principperne for en overordnet disposition på børne- og ungdomsparken Torben Schönherr Landskab 14

15 Proces og organisation Der skal være sammenhæng mellem og koordinering af kommunale og private initiativer Områdefornyelsesprojektet er ét af flere private og kommunale initiativer, som pågår i området, alle med sigte på at give det samlede boligområde et blivende løft. Kerneindsatsen består i gennemførelse af en helhedsplan for den største almene boligafdeling Skelagergårdene. Gennem en kombineret fysisk og boligsocial indsats søges afdelingens konkurrenceevne på Aalborgs boligmarked styrket. Ansvaret for koordineringen af de kommunale og private initiativer er beskrevet i en partnerskabsaftale (benævnt: samarbejdsaftale) indgået mellem flere af kommunens magistratsafdelinger samt Hasseris Boligselskab. Der er etableret et partnerskab Parterne bag samarbejdsaftalenaftalen er: Hasseris Boligselskab Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen Aalborg Kommune, Teknisk forvaltning Fire forvaltninger i Aalborg Kommune og Hasseris Boligselskab har indgået en samarbejdssaftale. Parterne har indgået en aftale om et fremtidigt samarbejde omkring gennemførelsen af et kvarterløft i Skelagerområdet med særligt fokus på boligafdelingen Skelagergårdene. Målet med aftalen er at skabe et forpligtigende samarbejde omkring planlægningen af og gennemførelsen af de mange aktiviteter, der er iværksat, eller som skal iværksættes de kommende år. Et samarbejde som sikrer, at alle interesserede parter fra den enkelte beboer, over afdelingsbestyrelsen, boligorganisationen, de kommunale interesser og erhvervslivet inddrages. Dette samarbejde skal sikre, at de ønsker, ideer og muligheder, de enkelte parter har i projektet, koordineres og udvikles til et projekt til gavn for alle parter. Det er målet at skabe øget personlig indflydelse på egne levevilkår bredt set og øget deltagelse i foreninger og interessefællesskaber. 15

16 Kvarterløftet bygger på følgende 3 indsatser: 1. Renovering af Skelagergårdene støttet af Landsbyggefonden og Aalborg Kommune 2. Etablering af børne- og ungdomspark støttet af Socialministeriet 3. Styrkelse af den sociale bæredygtighed i kvarteret. Det samlede løft af området bygger på 3 hovedindsatser. For at nå målet etableres en paraplyorganisation, der kan varetage kvarterets interesser, garantere beboernes indflydelse og øvrige parters fælles indflydelse med henblik på at sikre fortsat fremdrift i udviklingen af kvarteret med borgerne i centrum. Partnerskabets kommissorium er: At samarbejde omkring kvarterløftet At samarbejde omkring den boligsociale indsats At søge konsensus mellem de forskellige interesser i kvarteret. Parternes beslutning om at indgå i aftalen opfattes som udtryk for deres vilje til - sammen med de øvrige partnere - at opfylde målet med samarbejdet. 16

17 Gennem konkrete aftaler forpligtiger parterne sig til at indgå i en række projekter. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde i afdelingerne, i afdelingsbestyrelsen og andre udviklingsprojekter skal inddrages i det kommende samarbejde. Der indgås løbende konkrete aftaler omkring de projekter og aktiviteter, hvor parterne finder det relevant at indgå formelle aftaleforhold. Parterne forpligter sig til: At arbejde for gennemførelsen af den fælles vision. At deltage i møderne. At inddrage beboere, kommunale parter, erhvervsdrivende og andre samarbejdspartnere. Samarbejdsaftalen gælder foreløbigt i en periode på 4 år, dvs. til udløbet af Aftalen vurderes af parterne på et fællesmøde, når halvdelen af perioden er gået, eller hvis der viser sig behov for væsentlige ændringer. Det forventes, at parterne så vidt som muligt træffer beslutninger ved fælles konsensus. Da parterne er juridisk uafhængige, kan der ikke træffes beslutninger, der binder en part til at gennemføre aktiviteter og projekter, de ikke kan stå inde for. Hvis der opstår konflikter i samarbejdet behandles disse i styregruppen, med henblik på at opnå enighed. Da samarbejdet bygger på en aftale mellem juridisk selvstændige parter, må eventuelle konflikter i sidste ende fremlægges for parternes respektive kompetente beslutningsorganer. De lokale ressourcer skal inddrages De lokale ressourcer kan inddeles i 2 hovedgrupper: Målgruppen og støttegruppen. Målgruppen for parkprojektet er områdets børn og unge, mens støttegruppen er de organisationer i området, som qua deres kontakt med børn og unge kan være garant for og understøtte børn og unges rolle som bygherrer. 17

18 1) Målgruppen Målgruppen udgøres af 2 undergrupper: Børn og unge fra Skelagergårdene - Gruppen udgøres i alt af knapt 300 børn og unge under 18 år. Målgruppen Børn og unge fra Skelagergårdene Børn og unge fra den øvrige bydel Børn og unge fra bydelen i øvrigt. - Denne gruppe er stor men mere udefinerlig, men vigtig for at knytte Skelagergårdene sammen med den øvrige bydel. Følgende centrale udfordringer og pointer vurderes som væsentlige: - 80% af alle børn og unge har mange aktiviteter (idræt, hobbies, job m.v.) i fritiden. - 20% har typisk mere tid, men kan være svære at få fat i. - De 20% er en vigtig målgruppe, men der skal tænkes i anderledes baner med hensyn til de demokratiske processer. - Det er vigtigt, at de unge forstår de langsigtede perspektiver i processen, men på den anden side skal de kunne opleve hurtige resultater for at de fastholder interessen. - Der kan f.eks. dannes forskellige interessegrupper med udgangspunkt i f.eks. temaer, køn, aldersgrupper eller tilhørsforhold (bolig, skole, klub m.v.). 2) Støttegruppen Støttegruppen udgøres af en række forskellige aktører, som kan opdeles i tre undergrupper: 2.1 Offentlige virksomheder og institutionelle aktører 2.2 Frivillige organisationer 2.3 Private erhvervsvirksomheder 2.1 Offentlige virksomheder og institutionelle aktører Undergruppe 2.1 udgøres bl.a. af kommune, politi og boligorganisationer. De er alle repræsenteret i partnerskabet. De har veldefinerede funktioner og forpligtelser i forhold til målgrupperne og til området i det hele taget. Aalborg Kommune har således ansvaret for en lang række lovregulerede ydelser, såsom børneinstitutioner, skoler, ungdomsskoler, sociale ydelser osv., politiet har ansvaret for opretholdelse af lov og orden, mens boligorganisationerne har ansvaret for at administrere boligtilbud. Støttegruppen 2.1 Offentlig virksomheder og institutionelle aktører 2.2 Frivillige organisationer 2.3 Private erhvervsvirksomheder 18

19 Undergruppe 2.1 er den eneste gruppe, som er forpligtet til at varetage funktioner i forhold til målgruppen. De kan i princippet fungere uafhængigt af andre aktører, men de vil i høj grad kunne styrke deres egen indsats i et samarbejde, både indbyrdes og sammen med andre. Undergruppe 2.1 indgår i eller samarbejder via en koordinationsgruppe, der har ansvaret for koordinationen af den boligsociale indsats i området. Foruden forvaltningerne er de væsentlige aktører bl.a.: - Sofiendal Skolen samt de øvrige skoler i bydelen - Fritidscentrene Sofiendal og Vesterkæret - Ungdomsskolen - Børnehaven Pilehaven - Det Sociale Jægerkorps. 2.2 Frivillige organisationer Undergruppe 2.2 udgøres bl.a. af områdets afdelingsbestyrelser og foreninger. Sammen med andre organisationer, baseret på frivillig indsats, har de som deres formål at yde indsats i forhold til målgruppen. Også undergruppe 2.2 kan i princippet fungere uafhængigt af andre aktører, men de vil i høj grad kunne styrke deres egen indsats i et samarbejde, både indbyrdes og sammen med andre. Foruden afdelingsbestyrelserne skal særligt nævnes: - Den Lange Klub for børn under 12 år i Skelagergårdene, der drives af frivillige med støtte fra boligafdelingen. - Seniorklubben i Skelagergårdene - Børne og Ungdomskorpsenes Samvirke i Aalborg - Idrætsorganisationerne i området. 2.3 Private erhvervsvirksomheder Undergruppe 2.3 er ikke repræsenteret fra projektets start, men det er målet, at de skal inddrages. For private virksomheder er indsats i forhold til målgruppen hverken en forpligtelse eller eksistensberettigelse, men det kan være en fordel både indadtil og udadtil at udvise socialt engagement, ligesom der kan være fordele i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. I modsætning til de to andre undergrupper kan virksomhederne næppe fungere i forhold til målgruppen uafhængigt af de andre grupper. På den anden side kan virksomhederne på væsentlig vis bidrage til at kvalificere den samlede indsats, dels ved at åbne 19

20 muligheder, som de andre aktører ikke kan tilbyde, dels ved at sætte nye standarder for samarbejde og projektstyring, baseret på forretningsmæssige hensyn. Enkeltpersoner, der indgår frivilligt i støtte til projektet, er overvejende organiseret i gruppe 2.1, men der kan være en glidende overgang mellem det at fungere som repræsentant for grupperne 2.2 eller 2.3 og det at optræde som personligt engageret individ i forhold til projektet. Temauge på Sofiendal Skolen Overfor målgruppen er der planlagt en temauge på Sofiendal Skolen til afholdelse fra den 29. august 2005 til den 2. september Alle klasser på skolen deltager i temaugen. Temaugens forløb: De udvalgte klasser arbejder efter eget valg med parkprojektet (de større børn såvel teoretisk som kreativt, de mindre mest kreativt). Landskabsarkitekterne besøger forskellige klasser i løbet af ugen, sidder på sidelinjen i forskellige grupper og hører om børnenes ideer og forslag. Ved ugens afslutning har lærerne samlet børnenes ideer på plancher, modeller, små rapporter el. lign., som afleveres til landskabsarkitekterne. 20

21 Opfølgning på temaugen: Der nedsættes et børneråd fra Sofiendalskolen bestående primært bestå af børn fra Skelagergårdene. Børnerådet udvælger den 8. september 2005 de bedste ideer fra skolens temauge ud fra landskabsarkitekternes udvælgelseskriterier. Landskabsarkitekterne rådgiver børnene i deres valg, som rådgivere til bygherren, så børnene skal tage stilling til flere parametre før de vælger. Den 23. september 2005, kl Reception på Sofiendalskolen, hvor de udvalgte ideer vises sammen med landskabsarkitekternes foreløbige rammeplan for parken. Udstillingen fortsætter i uge 39. De frasorterede ideer udstilles som samlede affotograferinger på plancher. Børnerådet præsenterer de udvalgte ideer for politikere og deltagerne fra Visionskonferencen i Skelagergårdene. P.g.a. pladsmangel åbnes dørene først senere for forældre og andre interesserede. Næste side: Koncept for temaugen på Sofiendal Skolen udarbejdet af Torben Schönherr 21

22 22

23 Der er afholdt en visionkonference Konferencen blev afholdt den 26. maj 2005 i Skelagergårdenes Fælleshus. På konferencen deltog ca. 80 nøglepersoner fra forvaltninger, boligorganisationer, skoler, institutioner, foreninger m.v. med tilknytning til området (støttegruppen). Konferencens formål var at skabe en bred interesse og engagement blandt de parter, som til hverdag har kontakt med beboerne og arbejder i området. Deltagerkredsen udgør desuden de personer, som i den videre proces udgør en vigtig støtte i den brede inddragelse af beboere og især børn og unge fra området. Nederst på siden er sammenfattet en række udsagn, som kom frem på konferencens visionsfase: 1. FJERN BLOKKE - ÅBENHED MOD FÆLLESSKAB 2. ATTRAKTIVE, INDIVIDUELLE GÅRD- OG BOLIGMILJØER 3. LEVENDE FÆLLESHUS/VÆRESTED 4. STOP FOR TILGANG FOR SVAGE FAMILIER I SAMARBEJDE MED KOMMUNEN 5. RYET I VORES AFDELING SKAL VENDES TIL DET POSITIVE 6. PENTHOUSELEJLIGHED I HVER ANDEN OPGANG 7. TAGTERASSER 8. BOTRÆNINGSLEJLIGHEDER 9. OMRÅDET BLIVER SÅ ATTRAKTIVT AT ANDRE GRUPPER I OMRÅDET BRUGER DET 10. SKELAGERGÅRDENE RENOVERES 11. GÅRDENE KAN VÆRE UENS 12. SMUKT BYGGERI PÅ SKØN PLET 13. JÆVNE BYGNINGERNE BYG NYT 14. BYGNINGER VELEGNEDE FOR BØRN/UNGE/ÆLDRE 15. GÅRDHAVER TIL RÆKKEHUSENE 16. ÅBNE GÅRDENE OP/ TRE LÆNGEDE 17. PENTHOUSE-LEJLIGHEDER(-EJE) 18. FÆRRE 1-VÆRELSES LEJLIGHEDER 19. LEJLIGHEDER/UNGDOMSBOLIGER TIL UNGE FRA OMRÅDET (OPGANGSFÆLLESSKABER) 20. STUDERENDE 21. HÆVD PÅ UNGDOMSBOLIG 22. FORSKELLIGE TYPER BOLIGER TIL FORSKELLIGE PERSONER 23. OPGANGSFÆLLESSKAB FOR PSYKISK SYGE M. FÆLLESLEJLIGHED MEDIEVÆRKSTED/INTERNETCAFÉ 23

24 I realiseringsfasen blev udsagnene tematiseret og konkretiseret. Politisk opbakning - Alle tiltag kræver politisk opbakning ikke bare i dag, men også i fremtiden Information - Fyldig information til beboere vedr. renovering Koordinatorer - Behov for koordinatorer - Ansættelse af netværksarbejder (fysisk/socialt/støtte fællesskab, etablere og vedligeholde netværk) - Social vicevært - Social miljøarbejder - Social medarbejder som igangsætter for frivillige - Social vicevært/netværksarbejder - Tovholder - Voksen Kontaktperson - BH og DUS-personale i området - Råd beboer/gård/børn - Mænd som ressource til unge. Fælleshus/Aktivitetshus/Trivselshus/Ressourcehus: - Ressourcehus med fastansatte og frivillige - Fælleshus - Aktivitetshus m. professionelle ansatte (ildsjæle) 24

25 - Mødregruppe i fælleshuset - Trivselshus/café - Tilgængelighed for beboere/fællesaktiviteter (Ældre- og Handicap). Tiltag for udvalgte grupper: - Målrettet indsats på børne- og familieområdet og beskæftigelsesområdet mod de familier der har størst behov - Rådgiverbase/sundhedspleje i Skelagergårdene. Udvidet samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen/Distriktspsykiatrien/ Socialpsykiatrien - Lave et sted for børn- og unge, hvor varme og omsorg er i højsædet (ikke for pænt Stedet ) - Serviceenhed hjælp til beboere, brug fra det offentlige, konfliktforebyggelse, SSP for voksne (Per og Gitte flytter ud træffetid). Lejligheder/bebyggelse - Færre 1-værelses lejligheder - Øget tilgængelighed til lejligheder - Forskellige boliger - Arbejde med boligers åbne indtryk - Prøvelejlighed - Penthouse/ejerlejlighed - Haver, flere rum i grønt areal 25

26 Område/B&U-park - Koncertplads amfiteater visdomshjørne Bibliotek - Invitere de unge til visionskonferencen/oprettelse af børneråd - Børn og Unge medbestemmelse/medansvar - Hvordan får vi alle børn involveret, også de børn som ikke går på Sofiendalskolen - Vigtigt med det rigtige navn til park - Mødesteder for børn og ældre, møde på tværs af generationer - Multibane, sø/springvand - Børnehave kan bidrage til fodboldturneringer/olympiade/store legedag/skovuge - Skov og gode opholdsmuligheder - Belysning i park - Aktivitetshus i B&U parken - Motionsstier - Bålplads - B&U parken for alle - Minilandbrug - Vand, stier, natur - Skøjtebane - Naturlegeplads - Pavilloner Aktiviteter - Økonomiske midler til fritidsaktiviteter - Sommerfest m. basar og loppemarked - Områdeavis/hjemmeside - Årligt fællesarrangement - Familie- fællesaktiviteter - Fælles madlavning - Kvindeaktiviteter Beskæftigelse - Socialt ansvar arbejdsgivere/licitation byggeri koordinator - Aktivere de ressourcer der ER i området Frivillighed - Ressourcebank - Afdelingsbestyrelser samarbejder om sportsarrangementer o.l. - Rådighedspulje til frivilligt arbejde Samarbejde - FC Sofiendal og Den Lange Klub samarbejder 26