Udvidet. En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvidet. En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter"

Transkript

1 Udvidet brugerundersøgelse 2014 En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter

2 Udvidet brugerundersøgelse 2014 En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter Maria Vilsgaard Murphy 2014 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sdealmagerporten 2A 2650 Hvidovre Tlf: november 2014 Forsidefotos: Kristian Brasen for CFBU Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 INDHOLD Forkortelser og betegnelser Resumé 5 Introduktion 8 Kort om center for boligsocial udvikling Undersøgelsens baggrund og formål Metode og fremgangsmåde Undersøgelsens resultater 11 CFBU's brugerprofil CFBU s produkter og funktioner samt anvendelsen heraf Brugernes motiver for at anvende CFBU Centerets image Brugerne efterspørger Centerets udfordringer Konklusioner 27 Anbefalinger Bilag 1: Interviewoversigt 31 Bilag 2: Eksempel på henvisning til CFBU rapport i ansøgning 33 Bilag 3: De boligsociale idealtyper

4 FORKORTELSER OG BETEGNELSER CFBU: Center for Boligsocial Udvikling LBF: Landsbyggefonden MBBL: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Målgruppe: Betegnelsen målgruppe bruges om CFBU s politisk definerede målgruppe, som inkluderer ministerier, kommuner, almene boligorganisationer, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. Derudover er LBF og MBBL, som er CFBU s ejere, en særlig målgruppe, som CFBU skal rådgive. Brugere: Centeret har imidlertid flere brugere end den politisk tilsigtede målgruppe (f.eks. frivillige, organisationer, politi m.m.), og derfor bruges betegnelsen brugere om samtlige aktører, der drager nytte af CFBU s produkter og aktiviteter. Interessenter: Interessenter bruges her overordnet set om alle de aktører, der har en interesse i centerets virke. De behøver for så vidt hverken være brugere eller den tilsigtede målgruppe. Produkter eller funktioner: Alle CFBU s fysiske outputs som rapporter og pamfletter samt ikke-fysiske outputs som rådgivning, konferencer, sparring m.m

5 RESUMÉ CFBU s brugere identificerer produktion af viden som centerets hovedbeskæftigelse. Denne viden må nødvendigvis formidles på forskellig vis for at nå centerets brede gruppe af brugere, som her opdeles i idealtyperne: Ildsjælen, Den passive, Strategen og Den erfarne. CFBU når ud til en bred vifte af brugere. I løbet af de seks år centeret har eksisteret, er centeret tydeligvis blevet en vigtig kilde til viden i hvert fald for den del af målgruppen, der arbejder direkte med boligsociale indsatser også kaldet praktikerne. Når man som udefrakommende initierer en undersøgelse i eller af det boligsociale arbejdsfelt i Danmark, bliver det hurtigt tydeligt, at det er et meget kompliceret felt. Pga. diversiteten og en inkonsekvent arbejdsdeling og organisering i det boligsociale felt landet over, er der i nærværende brugerundersøgelse blevet udarbejdet en brugerprofil baseret på idealtyper frem for en organisatorisk opdeling og definition. CFBU s brugere; idealtyperne Den erfarne: Har arbejdet med det boligsociale længe. Ofte ansat i stort fællessekretariat, stor kommune eller stor helhedsplan. Har ikke brug for CFBU personligt, da han har været med længere og derfor mener at vide mere end CFBU. CFBU s produkter Overordnet set er der stor tilfredshed med centerets produkter og funktioner. Produktion af viden identificeres af brugerne som centerets hovedaktivitet. Rapporterne vurderes som nødvendige, selvom mange ikke får læst hele rapporter. Derfor mener de fleste brugere også, at der er brug for et lettere tilgængeligt formidlingsformat. Ildsjælen: Arbejder praktisk med boligsociale opgaver. Denne bruger har fokus på lokale vilkår og på individet i sit udsatte boligområde. Den passive: Er typisk ansat af kommunen. Han har muligvis ikke selv valgt at arbejde i udsatte boligområder, men kan være ansat som kommunens tilskud til en helhedsplan, og han ved ikke meget om boligsocialt arbejde. Han har derfor ikke kendskab til CFBU, som omvendt heller ikke kender ham. Pamfletterne høster i denne forbindelse mange roser, og det er herigennem flere stifter bekendtskab med CFBU s undersøgelser og anbefalinger. Anbefalingerne findes af flere brugere lidt virkelighedsfjerne, da de somme tider bygger på en helt anden kontekst end deres egen. Anbefalingerne kan derfor være svære at overføre til deres lokale kontekst, men de bruges til at hente inspiration til egne projekter. Strategen: Er ofte mellemleder eller leder i en boligorganisation eller en kommune. Han har stor viden om den boligsociale politik og et enormt netværk. Han er gerne på fornavn med alle CF- BU s medarbejdere. De fleste brugere er meget optimistiske og entusiastiske mht. centerets rådgivning og sparring. Flere vil gerne udforske denne funktion, men har været i tvivl om hvordan. Nogle har været nervøse for at rådføre sig med centeret, da - 5 -

6 Udvidet brugerundersøgelse RESUMÉ de frygter, at det vil blive betragtet som om, at det pågældende projekt har problemer. Dette problem hænger uløseligt sammen med, at flere brugere er i tvivl om, hvordan CFBU er knyttet til LBF, og om CFBU f.eks. har autoritet til at lukke en indsats. Det efterspørges, at centerets medarbejdere kommer mere ud. Egentlig er det ikke så vigtigt, hvor vidt det er i forbindelse med at holde oplæg, men det afspejler en idé om, at centerets medarbejdere er nogen, der sidder i et elfenbenstårn, og brugerne efterspørger mere dialog og sparring med centeret. Ikke desto mindre vurderer brugerne, at centeret har gode forudsætninger for at udvikle konkrete værktøjer, der kan lette især praktikeres (som f.eks. helhedsplanernes projektlederes) arbejde. Det Boligsociale Danmarkskort og Logbøgerne er gode eksempler herpå. CFBU s produkter bruges til: At holde sig opdateret mht. boligsociale indsatser og aktiviteter. I forbindelse med at holde sig opdateret har nogle brugere også en idé om, at man kan holde sig ajour med hvilke typer aktiviteter, der gives bevillinger til af LBF. Denne idé afspejler igen forvirringen omkring, hvordan CFBU er knyttet til LBF. Desuden bruges CFBU s rapporter m.m. som en forsikring om, at man er på rette vej med sine indsatser. Hvis man kan se, at de samme aktiviteter kører i andre projekter, og at CFBU samtidig vurderer, at indsatsen virker efter hensigten, styrker det troen på det arbejde, man laver. Én af de meste konkrete former for brug er, at brugerne henviser til rapporterne i forbindelse med ansøgninger om bl.a. bevillinger. I sidste ende er denne brug med til at kvalificerende det boligsociale arbejde, da der henvises til metoder og indsatser, som CFBU vurderer, har en positiv effekt i de udsatte boligområder. Sidst, men ikke mindst, nævner flere brugere, at de henter inspiration fra CFBU s materiale. Lige præcis hvordan det kommer til udtryk i brugernes arbejde og ultimativt i de udsatte områder, har brugerne sværere ved at svare på. Det betyder dog generelt, at de ikke følger rapporternes anvisninger minutiøst, men at de plukker dele ud, der giver mening i deres kontekst. Denne brug er ifølge mange brugere måske det tætteste, man kan komme på at anvende best practice i en boligsocial kontekst. CFBU s image og fremtidige udfordringer CFBU anerkendes af brugerne som en vigtig kilde til viden og som en helt central aktør, hvad angår viden om boligsociale indsatser. Centerets resultater ses af mange brugere som sande i sådan en grad, at man kan henvise til centerets resultater som evidens på, at én metode er mere rigtig end en anden. Der er dog en underliggende tendens til, at flere brugere snakker om centerets evalueringer som en form for blåstempling af projekter, hvilket kan tænkes at have noget at gøre med den gennemgående forvirring, mht. om CFBU er en godkendende myndighed under LBF. De fleste af centerets udfordringer bunder i misforståelser og tvivlsspørgsmål mht. centerets rolle. Især er der forvirring omkring snitfladerne mellem CFBU og LBF, samt tvivl om hvilke roller og funktioner de to hver især udgør. Der er flere ting, der har fodret denne forvirring gennem tiden. Bl.a. de intensive rådgivningsforløb, som tidligere blev udbudt af CFBU, men som helhedsplanerne blev henvist til gennem LBF samt målopfyldelsesskemaerne, som i sin første udgave blev udarbejdet af CFBU på foranledning af LBF, og som blev udfyldt af helhedsplanerne til LBF, mens rådgivning om udfyldelsen blev varetaget af CFBU. Mange brugere ser herudover centeret som en statisk aktør. De efterlyser en mere samskabende tilgang til produktion af viden, og de efterlyser mere dialog og sparring med centerets medarbejdere. Det vil fremtidigt være en udfordring for centeret at give brugerne et indtryk af at være en dynamisk aktør, der kan indgå i sparringsrelationer med brugerne, og samtidig at skulle være et videncenter, der formår at hæve sig - 6 -

7 Udvidet brugerundersøgelse RESUMÉ over den enkelte projektleders hverdag for at producere viden, der er relevant i andre sammenhænge. Centerets største udfordringer identificeres i rapporten som: 1. At indbyrdes definere sin egen rolle mht. hvor meget, CFBU bør være en observerende hhv. medskabende aktør. 2. At skabe større berøringsflade med brugerne. 3. At arbejde med en mere modtagerorienteret formidling. 4. At arbejde på generelt at definere sin rolle (ikke mindst i forhold til LBF) overfor brugerne, og her tænkes især overfor de kommunalt ansatte, som her i rapporten identificeres som den del af målgruppen, der er mest forvirrede omkring centerets rolle og anvendelsesmuligheder

8 INTRODUKTION Formålet med brugerundersøgelse er at give CFBU s medarbejdere en dybere forståelse af centerets brugere, brugen af centeret samt brugernes behov for viden. Fokus ligger på brugernes oplevelse af centeret, og målet er at svare på, hvorvidt CFBU er med til at kvalificere det boligsociale arbejde. KORT OM CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) blev etableret i 2008 for en fireårig periode. Centeret er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), som via satspuljemidler og sammen med Landsbyggefonden (LBF) finansierer centeret. CFBU er et landsdækkende videncenter for ministerier, kommuner, almene boligorganisationer, helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. Centerets hovedformål er at kvalificere det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder. Centerets arbejde består i at indsamle viden om og måle effekten af indsatser og herudfra rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser. I 2012 blev CFBU forlænget med fire år og har dermed nu fungeret som boligsocialt videncenter i seks år. Der udarbejdes hvert år en resultatkontrakt mellem centeret og MBBL, hvor CFBU s undersøgelser mv. fastlægges. Bestyrelsen består af en formand og syv medlemmer, og deres rolle er at sikre, at centeret følger de politisk givne retningslinjer. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL I de første år havde CFBU hovedsageligt fokus på udvikling af undersøgelsesdesigns og formidlingsprodukter samt indsamling af viden om igangsatte boligsociale aktiviteter, herunder dokumentation af aktiviteternes resultater. Efterhånden har centeret akkumuleret og produceret en omfangsrig mængde viden om boligsocialt arbejde, og den viden er navnlig blevet formidlet videre til brugerne igennem videnskabelige rapporter 1. CFBU har internt gennemført bagudrettede brugerundersøgelser og surveys siden 2010 for at vurdere, hvorvidt deres hidtidige undersøgelser har været brugbare for målgruppen. COWI har desuden udført en ekstern undersøgelse af centeret i 2012 bl.a. med det formål at evaluere centerets målopfyldelse i forhold til formål og opgaver. Denne undersøgelse konstaterer, at det er i samtlige tidligere brugerundersøgelser blevet bekræftet at CFBU's målgruppe mener, at centerets arbejde er relevant, og at der er behov for centeret, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. IV). CFBU s eksistensberettigelse er således blevet bekræftet flere gange, og nærværende undersøgelse vil derfor ikke beskæftige sig med centerets overordnede relevans. Derimod har CFBU bestilt denne brugerundersøgelse som et led i en fremadrettet strategi om en mere eksternt betinget udvikling af undersøgelser og produkter. Formålet med denne brugerundersøgelse er således for centerets medarbejdere at blive skarpere på sine brugere og brugen af centeret. Helt specifikt er det endvidere et ønske at blive klogere på den gruppe af brugere, der er ansat i kommunerne til at stå for den boligsociale indsats. Denne undersøgelse vil derfor ikke tage udgangspunkt i centerets målopfyldelse, men i stedet vil der blive foretaget en udredelse af centerets virksomhed set fra brugernes synspunkt. Analysen her i rapporten giver altså udtryk for brugernes syn på CFBU og er ikke nødvendigvis en gen

9 Udvidet brugerundersøgelse INTRODUKTION givelse af, hvordan tingene virkeligt hænger sammen. Afslutningsvist er det desuden et mål med den endelige rapport at synliggøre CFBU s relevans og anvendelighed for diverse interessenter. METODE OG FREMGANGSMÅDE For at imødekomme ovenstående ønsker vil der blive udarbejdet en brugerprofil og foretaget en udredning af centerets produkter og brugen heraf samt brugernes motiver for at anvende centeret. Undersøgelsen fokuserer på centerets brugere, deres opfattelse af CFBU og CFBU s rolle, centerets undersøgelsers relevans for lige netop deres arbejde samt CFBU s udfordringer mht. brugerne. Fokus er altså på brugernes oplevelse af CFBU, og undersøgelsens metode er kvalitative interviews med udvalgte brugere. Det skal nævnes her, at betegnelsen bruger i denne undersøgelse bruges om den bredere gruppe af centerets brugere, som inkluderer aktører, der ikke nødvendigvis er direkte ansat til at varetage boligsociale opgaver. Undersøgelsens objekt er altså ikke blot centerets politisk tilsigtede målgruppe 2. I COWI's brugerundersøgelse fra 2012 er CFBU's brugere delt op i to kategorier: beslutningstagerne og praktikerne. Beslutningstagerne defineres som direktører og chefer på højt niveau, mens praktikerne dækker over en gruppe, som beskæftiger sig med boligsociale indsatser i udsatte boligområder eller arbejder tæt på målgrupper, der bor i udsatte boligområder. Denne kategorisering er imidlertid meget overordnet, da det ikke er COWI-undersøgelsens sigte at lave en dybdegående analyse af CFBU s brugere. For at få en bredere forståelse for hvem CFBU s brugere er, og hvad de har behov for, er der i nærværende undersøgelse blevet taget udgangspunkt i disse to kategorier. Der er herudfra, og på baggrund af 31 interviews med centerets brugere, blevet udarbejdet en brugerprofil baseret på en idealtypologi, der har til formål at tjene som et værktøj for centerets medarbejdere. Herefter udredes centerets produkter og funktioner, samt hvordan de bruges, for efterfølgende at analysere brugernes motiver for at anvende CFBU. Desuden er interviewene blevet analyseret med hen- blik på at sige noget om centerets image blandt brugerne, og til sidst diskuteres brugernes efterspørgsler og centerets fremtidige udfordringer, hvor bl.a. CFBU s rolle i forhold til kommunerne vil blive diskuteret. Undersøgelsens resultater samles afslutningsvist i konklusionen med henblik på at svare på, hvorvidt CFBU er med til at styrke det boligsociale arbejde i Danmark. Undersøgelsens hovedspørgsmål er således: Er CFBU med til at kvalificere det boligsociale arbejde i Danmark? Opfylder centeret målgruppens/brugernes behov for viden? For at besvare hovedspørgsmålene i konklusionen er undersøgelsen baseret på en række underspørgsmål: Hvem er centerets typiske brugere? Hvad er brugernes motiver for at bruge centeret, hvordan bruges centerets produkter og med hvilke resultater? Hvordan ser brugerne CFBU s rolle, tilgængelighed og anvendelighed? De forskellige metoder, der er brugt til indsamling af data beskrives herunder: Desk studie For at få et nuanceret indblik i CFBU s arbejde og eksistensgrundlag er der indledningsvist foretaget online research af det boligsociale felt i Danmark. Endvidere er centerets resultatkontrakter, udgivelser og tidligere brugerundersøgelser blevet gennemgået med det formål at lave en indledende kortlægning af centerets aktiviteter, produkter og brugere. Ud fra denne kortlægning er der endvidere udarbejdet interviewguides for at identificere brugernes motiver for at anvende centerets produkter

10 Udvidet brugerundersøgelse INTRODUKTION Feltstudie Hovedparten af undersøgelsen er foregået i og fra CFBU s lokaler. Det har givet mulighed for at observere og deltage i den daglige gang på centeret, og centerets medarbejdere er løbende blevet inddraget i undersøgelsens foreløbige resultater. Dette har været en fordel mht. at udpege centerets brugere, validering af resultater og justering af undersøgelsens design i takt med en konstant voksende forståelse for centerets arbejde og det boligsociale felt generelt. Struktureret brainstorm/fokusgruppeinterview CFBU s medarbejdere er blevet involveret i design af undersøgelsen fra starten. Bl.a. er tre medarbejdere (Rasmus Bjørn, Nikolaj Avlund og Mette Fabricius) blevet præsenteret for de første tanker mht. undersøgelsens fokus og derefter bedt om at brainstorme. En struktureret brainstorm har flere og mere specifikke spørgsmål end et fokusgruppeinterview og egner sig godt til projekter, hvor der er mere fokus på indholdet af diskussionen, end på hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. Centerets medarbejdere er efterfølgende løbende blevet brugt i uformelle fokusgrupper og til strukturerede brainstorms. Interviews Der er i alt foretaget 31 interviews af centerets brugere 3. For en oversigt over interviewpersoner, se bilag interviews er foretaget over telefonen og tre interviews er mere dybdegående og foretaget hos de interviewede. Alle interviews er semi-strukturerede og foretaget efter en for-udarbejdet interviewguide, der er blevet tilpasset det enkelte interview. Og hvad har det betydet i dit arbejde? (nævn evt. to-tre motiver f.eks. hvis du skulle forklare for en ny medarbejder, hvad centeret kan bruges til) Hvordan vurderer du centerets produkter? Rapporter, pamfletter mm. - Er du tilfreds med indhold og form? - Akademisk vs. praktisk? Hvordan ser du CFBU s rolle? Forslag til hvad der ville fungere bedre for dig? Formidlingsform, indhold, metode. Nogle problematikker, indsatsområder, metoder du savner afdækket af centeret? Har du uddybende kommentarer eller forslag til nogle, der kunne være interessante at snakke med? Den første interviewliste er udarbejdet på baggrund af samtaler med CFBU s leder og medarbejdere og med udgangspunkt i tidligere brugerundersøgelsers interviewlister samt CFBU s nyhedsbrevs distributionsliste. I interviewene er der, som eksemplet ovenfor viser, blevet spurgt om forslag til andre brugere, og således er der løbende blevet tilføjet interviewpersoner til listen. Denne adgangsmåde har givet et indblik i centerets netværk og berøringsflade med brugerne. Eventuelle mangler på listen kan således inddrages i analysen. Eksempel på interviewguide til telefoninterview: Fortæl lidt om din rolle i forbindelse med det boligsociale og i den forbindelse: Hvad bruger du centeret til? Har centeret haft konkret indflydelse på dit arbejde? -Konkrete tiltag, forandringer rent praktisk eller i din tilgang til dit arbejde. Hvordan? 1. Centeret har mange andre produkter, som vil blive gennemgået under Centerets produkter. 2. Se udredning af begreber ovenfor under Forkortelser og betegnelser. 3. Der er desuden foretaget ét planlagt interview af tre af centerets medarbejdere som belyst ovenfor, samt utallige uformelle interviews og samtaler med centerets leder og andre medarbejdere

11 UNDERSØGELSENS RESULTATER CFBU arbejder løbende på at formidle viden i forskellige formater. Ud over de fysiske produkter, arbejdes der med rådgivning, og der foregår en konstant sparring mellem brugerne og centerets medarbejdere samt leder. Undersøgelsen peger på, at brugerne efterspørger endnu mere sparring og mindre envejskommunikation CFBU's BRUGERPROFIL Relevans Det boligsociale felt er kompliceret, og det inkluderer mange interessenter fra forskellige brancher. Det boligsociale arbejde er desuden genstand for bl.a. lokale og regionale betingelser. CFBU s brugergruppe består således af mange forskellige aktører fra kommuner, boligorganisationer, politi og diverse råd, centre, foreninger m.fl., der alle arbejder ud fra forskellige forudsætninger. Da centerets formål er at producere viden til og rådgive disse med det endelige mål at kvalificere det boligsociale arbejde, er det vigtigt, at centerets medarbejdere har et velfunderet kendskab til de forskellige modtagere og deres motiver for at bruge centeret. Herved kan både undersøgelsernes design samt formidling bedre målrettes brugerne. Praktikere og beslutningstagere I COWI s undersøgelse fra 2012 hedder det, at ledende beslutningstagere er mere kritiske overfor centerets prioriteter og kvaliteten i indsatserne, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. IV). Det tyder på, at beslutningstagerne ikke ser CFBU som deres videncenter. Flere interviewpersoner på mellemlederniveau, specielt i kommunerne, sætter da også spørgsmålstegn ved, om de virkelig er centerets målgruppe, men dette kan også hænge sammen med, at de ofte har andre arbejdsopgaver end blot arbejdet med det boligsociale. Derfor ses CFBU ofte som praktikernes videncenter, og beslutningstagerne læser hovedsageligt rapporterne for at holde sig opdateret mht., hvad der foregår i helhedsplanerne, og så de kan videredistribuere rapporterne til dem, der arbejder i projekterne, altså til praktikerne. Idealtyper CFBU s brugere er som sagt en meget sammensat gruppe og frem for at gruppere brugerne efter stillingsbetegnelser og arbejdsfelt, er det her blevet vurderet, at det er mere givtigt at tale om idealtyper, der kan gå på tværs af brugernes arbejdsområde. Idealtyperne er opstillet på baggrund af undersøgelsens interviewdata og har til formål at give en overordnet forståelse for hvilke former for aktører, der findes i CFBU s brugergruppe. Idéen er, at de endvidere kan fungere som et metodemæssigt hjælpemiddel for CFBU s medarbejdere til at diskutere modtagere mere målrettet allerede i opstartsfasen af undersøgelsesdesignet. Det er således intentionen med denne del af udredelsen at identificere nogle typiske og sædvanlige karaktertræk og egenskaber iblandt CF- BU s forskellige brugere. Som det er med idealtyper, er karaktertrækkene i nogle tilfælde stærkt overdrevne, og det er vigtigt at påpege, at disse typer ofte ikke findes i deres rene form. Her følger en kort beskrivelse af idealtyperne Ildsjælen, Den Passive, Strategen og Den Erfarne. For mere detaljeret beskrivelse se bilag

12 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER Ildsjælen Ildsjælen er ofte praktiker, som arbejder ude i felten i et udsat boligområde. Han er på fornavn med de fleste af beboerne, og han ser det boligsociale arbejde som sit kald. Han har mange kontakter indenfor feltet, og derfor vil flere af CFBU s medarbejdere også kende ham. Fokus er på den lokale indsats og på beboerniveau. Han mener, at hvis han kan hjælpe én på rette vej, så er det en succes. Ildsjælen føler sig gældende i den boligsociale kontekst. Han mener og tror, at han kan gøre en forskel på lokalt plan. Han er ikke interesseret i det store perspektiv som sådan. Selvfølgelig interesserer han sig for politiske tiltag osv., men mest fordi det kan have indflydelse på lige præcis hans udsatte boligområde. Han har stor viden om praktisk boligsocialt arbejde (indsatser, aktiviteter osv.) og rummer meget tavs viden også. Han laver meget research selv, f.eks. når han skal opstarte en ny aktivitet. Det er oftest her han kommer i kontakt med CFBU, da han bruger centeret som en informationsbank, over hvor i landet han kan finde helhedsplaner, der har samme form for aktivitet. Han har ikke tid til at læse alt, og CFBU s rapporter er ofte ikke helt overførbare og praksisnære nok. Selvfølgelig kan man bruge anbefalinger og best practice, når bare metoderne bliver overført af folk, der har et godt kendskab til den lokale kontekst, men han vil hellere selv bygge den helt rette indsats op. Desuden vil han hellere hente viden fra virkelige mennesker i andre helhedsplaner. Den passive Den passive er ofte kommunalt ansat f.eks. som bidrag til en helhedsplan i form af medarbejdertimer. For ham er det bare et arbejde, som hans arbejdsgiver har sat ham til. Han føler sig umotiveret og alene om opgaven, og han har hverken nok tid eller midler til at udrette noget. Hans tanker om boligsocialt arbejde er, at måske kan man hjælpe en enkelt i ny og næ, men generelt er det en håbløs situation. og fordi han mener, at hans situation/kontekst er helt atypisk, kan han ikke bruge anbefalinger og best practice. Han tilegner sig den viden han bliver bedt om. Hvis en projektleder beder ham om at læse en rapport om f.eks. relationsarbejde, læser han den, men han laver ingen research på eget initiativ. Han ved intet om CFBU, hvem de er, eller hvad han kan bruge centeret til, og omvendt kender CFBU heller ikke ham. Hermed kan det selvfølgelig være en udfordring for CFBU at nå den passive. Denne udfordring vil blive diskuteret yderligere sidst i rapporten. Strategen Strategen kan f.eks. have en mellemlederstilling i en boligorganisation eller kommune. Han kan også være politiker. Han ser det boligsociale arbejde som et politisk spil og synes, det er fedt! Han har fokus på image og positiv eksponering, og han ser optimering af processer og det overordnede resultat som vigtigere end individet i de udsatte boligområder. Hvis man kan forbedre statistikkerne omkring kriminalitet i et bestemt boligområde, betyder det ikke så meget, om tallene er forbedret, fordi de kriminelle sidder i fængsel, er flyttet derfra eller virkelig er blevet hjulpet ud af kriminaliteten. Han mener, at problemerne i de udsatte boligområder kan afhjælpes, hvis blot man finder ud af, hvad der virker. Hvis det virker i ét udsat boligområde, virker det også i et andet med samme problemer! Strategen har stor tiltro til sig selv og knap så meget til de boligsociale medarbejdere I felten han synes til tider, det er svært at få øje på resultaterne. Han har stor viden om det boligsociale felt især netværksmæssigt, (hvis han er politiker har han knap så meget viden). Han kender alle, og CFBU s medarbejdere kender ham godt. Han vil have effektmålinger, virkningsevalueringer osv. fra CFBU, og han følger den politiske debat meget nært. Derfor læser han især rapporter, der kan have indflydelse herpå. Den passive har ikke meget viden om boligsocialt arbejde. Han har kendskab til sin egen kontekst og den er håbløs. Den viden, han har brug for, skal derfor være meget kontekstnær og praksisorienteret, Den erfarne Den erfarne sidder ofte i en stor helhedsplan, sekretariat, kommune eller region. Han har mange års erfaring og er ikke tilfreds med udviklingen indenfor

13 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER det boligsociale felt. Indblandinger, som skemaer osv. ovenfra, forstyrrer arbejdet, og han har slet ikke behov for den slags, da han har været med til at opfinde feltet fra bunden. Han ved, hvordan det skal gøres og gør derfor, som han plejer. Han er slet ikke opsøgende, da han mener at vide alt om boligsocialt arbejde i Danmark. Andre aktører på feltet inkl. CFBU kan tværtimod lære af ham. Han har været i feltet længere, end CFBU har eksisteret, og derfor mener han ikke, at han kan lære af CFBU, men han hjælper gerne med at videredistribuere rapporter m.m. til de, der har mere brug for det. Han kan dog være interesseret i at høre om nye tiltag, der kan påvirke hans arbejde. CFBU S PRODUKTER OG FUNKTIONER SAMT ANVENDELSEN HERAF Center for Boligsocial Udvikling har mange forskellige outputs, her kaldet produkter eller funktioner. Ikke alle produkterne er fysiske, og flere af dem er ikke nævnt i resultatkontrakten, da de er en form for sideprodukter ved centerets foretagende. Her kan bl.a. nævnes, at centeret kan være med til at sætte den boligsociale dagsorden, gøre opmærksom på et emne, en problematik m.m., de kan påvirke holdninger og levere grundlag for argumentation, de kan udbrede erfaringer til et bredere publikum end ellers, og deres undersøgelser kan inspirere boligsociale aktører i deres daglige arbejde. Al anvendelse af centeret er altså med andre ord ikke direkte og instrumentel, og alle centerets anvendelsesmuligheder har ikke nødvendigvis været formuleret i resultatkontrakten eller forventet ved centerets oprettelse. Produktion og formidling af viden CFBU er ifølge deres brugere først og fremmest et videncenter. Hovedproduktet er altså viden. Det har hele tiden været CFBU s mål at opsamle viden om boligsociale indsatser med henblik på at kunne evaluere disse, men denne produktion af viden har selvsagt mange flere anvendelsesmuligheder, som centeret også udforsker og som ikke udelukkende efterspørges i boligsociale sammenhænge. Bl.a. kan den videnpulje, som centerets medarbejdere besidder, bruges i diverse følgegrupper 4 og til oplysning i medierne 5. Desuden kan videnopsamling og -deling selvsagt munde ud i forskelligartede produkter, hvilket centeret løbende eksperimenterer med, efterhånden som videnpuljen ekspanderes. Rapporter Centerets viden bliver fortrinsvist publiceret i form af rapporter. De fleste af brugerne er enige om, at CF- BU s rapporter generelt er solide og videnskabeligt velfunderede: Det fungerer helt vildt godt for mig. På en måde er det det tætteste, vi kommer i det boligsociale på noget evidens. Det er solidt funderet. Projektleder, helhedsplan Det er selvfølgelig en generalisering, da de fleste brugere fortæller, at de selvfølgelig ikke får læst samtlige rapporter fra ende til anden. Ofte har de intentioner om at læse dem, men de har for travlt: Hver gang der kommer en ny rapport, printer jeg den ud og skriver læse, og så ligger den der en måneds tid, og så kan det godt være, at jeg får bladret den igennem. Specialkonsulent, boligorganisation Mange fortæller, at de læser en rapport, hvis den kommer ud på et tidspunkt, hvor vedkommende beskæftiger sig med det emne rapporten omhandler: Ofte er det fordi man rammer heldigt ned, når f.eks. helhedsplanerne skal laves, hvor der ligesom er noget momentum og noget fokus på det. Hvis det bare kommer ind af døren på et tilfældigt tidspunkt, hvor der er alle mulige andre ting, der fylder, så tror jeg ikke de får set på det. Konsulent, KL Så ofte kan det altså være et tilfælde, at en rapport fanger en brugers opmærksomhed. Flere brugere nævner da også, at de går ind på centerets hjemmeside og søger efter rapporter omhandlende en speci

14 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER fik aktivitet, når de skal igangsætte en sådan aktivitet. Det er hovedsageligt projektledere på helhedsplaner, der bruger sidstnævnte tilgangsmåde. Nogle af de kommunalt ansatte interviewpersoner bruger samme tilgang. De er dog alle ansat i store kommuner, og det betyder altså, at de store kommuner har øje for CFBU og finder rapporterne brugbare. Noget tyder på, at de små kommuner er mindre opmærksomme på CFBU, og det kan der være flere årsager til. Disse vil blive belyst under afsnittet om centerets udfordringer. Der er ingen af interviewpersonerne, der udtrykker utilfredshed med rapporternes fordeling mellem akademisk, teoretisk indhold og praksisnære udredninger. Alle adspurgte mener, at forholdet er fornuftigt. Jeg synes, de (rapporterne, red.) er rimeligt let tilgængelige, og de er også forholdsvis overskuelige. Jeg synes, de er relativt praksisnære, og det er jo det, vi har brug for på en eller anden måde, og det er fint nok, at der også er en teoretisk fundering bagved, men jeg synes, det er meget altså, det der med, at der er nogle guidelines og nogle værktøjer, man kan ligesom tage ud fra rapporterne, det synes jeg er brugbart....bruger CFBU s materialer i en overordnet diskussion om legitimitet og effektmåling i forhold til pressen, det politiske niveau i kommunen og bestyrelsen. Sekretariatsleder, helhedsplan Mere konkret henvises forskellige aktører, der arbejder i udsatte boligområder, til rapporterne på forskellig vis, med det formål at opkvalificere arbejdet i udsatte boligområder. Politiarbejdet i udsatte boligområder er et eksempel herpå: Vi har et idékatalog, som vi sender ud til politikredse i særligt udsatte boligområder og til inspiration, når de skal starte indsatser op. Så er der f.eks. henvisninger til det sidste nye, I har lavet. Interviewperson fra politiet Desuden henvises der til rapporterne af diverse boligsociale medarbejdere som evidens i forbindelse med bevillinger og ansøgning om f.eks. udvidelse af en specifik aktivitet eller indsats 6. Mere herom under Brugernes motiver for at anvende CFBU. Sekretariatsleder, helhedsplan Det skal dog nævnes, at nogle brugere mener, at nogle af rapporterne kan være for lange og teoretiske for bl.a. kommunalt ansatte med en ikke-akademisk baggrund, og som er ansat på timebasis. De samme brugere mener dog ikke, at der skal laves om på rapporternes format, men påpeger blot, at det er vigtigt, at resultaterne også bliver præsenteret i et lettere tilgængeligt format. Af brugerne nævnes der især to anvendelsesmuligheder af rapporterne, nemlig henvisning og inspiration. Bl.a. bliver der refereret og henvist til rapporterne i medier samt i andre videnskabelige rapporter. F.eks. nævner en interviewperson, at han: Pamfletter Pamfletterne er centerets rapporter formidlet i et lettere tilgængeligt format, og de høster mange roser blandt brugerne. Der er generelt en holdning om, at de fleste ikke har tid til at læse lange rapporter, og derfor er pamfletten et meget passende format til at skabe interesse. Derefter kan man læse rapporten, hvis man har behov for uddybende viden, men ofte nævnes det, at f.eks. kommunalt ansatte ikke har tid til at læse rapporterne, da deres arbejde med det boligsociale ofte kun er en brøkdel af deres samlede arbejde:

15 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER I har nogle rigtige fine formidlingsformater, fordi I kommunikerer noget lidt længere engang i mellem, og samtidig har I også de her pamfletter, som egner sig sindssygt godt til vores målgruppe i kommunerne, som ikke gider at læse lange rapporter, men som meget kort får ridset er par hovedpointer op, og så kan de få den uddybende rapport på et link, og det syntes jeg fungerer helt fantastisk godt. Udviklingschef, boligselskab Det er ikke nødvendigvis pamfletformatet, der er det helt rigtige, men det er det faktum, at centerets undersøgelser også formidles i et kortere og mere tilgængeligt format, der specifikt bliver rost. Fællessekretariater bruger bl.a. pamfletterne til at skabe interesse for det boligsociale arbejde: De er gode til at skabe synlighed i forhold til CFBU og måske også til at fortælle noget om, hvordan det ser ud ude i boligområderne, men når det er på så overordnet et plan, er det mest den der umiddelbare interesseskabelse, vi bruger dem til. Vi bruger dem til at skabe nysgerrighed. Konsulent, fællessekretariat Nogle pamfletter bruges desuden til et bredere publikum. Det gælder f.eks. pamfletten om brandkadetter, som deles ud af brandvæsenet i forbindelse med oplæg og seminarer som en slags reklame for og til oplysning om netop denne type indsats. Bl.a. deles de ud til danske såvel som norske beredskabschefer og til danske kommuner, der overvejer at starte et brandkadet-projekt op i et udsat boligområde. På den måde når pamfletten af omveje ud til den tilsigtede målgruppe. Endvidere opfordres der forud for oplægget/seminaret til at deltagerne læser rapporten om brandkadetter. CFBU s evaluering af brandkadetter ses i denne sammenhæng som yderst indflydelsesrig, da den beviser, at det er et projekt, der tages alvorligt samt bekræfter at projektet har en positiv effekt. Rådgivning Rådgivning er en mindre del af centerets funktion. Ifølge hjemmesiden tilbyder CFBU rådgivning til boligsociale medarbejdere, boligsociale konsulenter i almene boligorganisationer, ansatte i boligsociale fællessekretariater samt kommunalt ansatte, der arbejder med boligsociale indsatser. Rådgivningen kan bl.a. dreje sig om projektstyring, samarbejde, forankring, dokumentation og boligsociale aktiviteter, men der er bl.a. tvivl blandt brugerne om hvilke kriterier, man skal opfylde for at få rådgivning. Flere interviewpersoner spørger således, om et projekt skal have alvorlige problemer for at modtage rådgivning, eller om man bare kan ringe uopfordret, og mange ved slet ikke, at centeret har en rådgivende funktion. Tidligere kunne en helhedsplan kun modtage rådgivning igennem henvisning fra LBF, hvorimod man nu også selv kan henvende sig og efterspørge rådgivning. CFBU har dog en øvre grænse for hvor mange rådgivningsforløb af længere varighed, de kan tilbyde om året. De, der har modtaget intensiv rådgivning via henvisning fra LBF, virker til at være lidt i tvivl om, hvad der gjorde, at netop de fik rådgivningen. Alligevel er de ikke i tvivl om, at de har fået noget ud af rådgivningsforløbet: blandt andet hjalp hun (medarbejder fra CFBU, red.) med at få opstillet de her milepæle, der gav mig en ide om, hvad jeg skulle stile efter. Vi fik lavet denne her skabelon til selvevaluering, og det var også meget værd, den har vi skullet sidde med hvert år efterfølgende. Så det var rigtig fint, at hun kunne hjælpe med at få den sat på plads, med de mål vil skulle forfølge. Projektleder om rådgivningsforløb til nyopstartet helhedsplan I dette tilfælde herskede der også tvivl om, hvorvidt rådgivningen var kommet i stand af overvågningsmæssige årsager og således for Landsbyggefondens skyld, eller om det var for at give helhedsplanen nogle grundlæggende værktøjer med det formål at give indsatsen de bedste vilkår fra starten

16 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER Centerets rådgivende rolle har ændret sig løbende, og det har både været forvirrende for de, der har modtaget rådgivning, men også for de, der gerne vil udnytte denne funktion, men som er i tvivl om hvordan, og hvad funktionen indebærer. Det nævnes i COWI s undersøgelse, at det ikke er entydigt klart, hvad der forstås ved rådgivning hhv. sparring hhv. processtøtte, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. 15), og det må siges stadig at være tilfældet. Sparring CFBU bruger ordet sparring om en del af centerets rådgivningsfunktion, men som nævnt ovenfor er det ikke tydeligt, hvad der adskiller de to begreber. Her bruges termen sparring om en bred gruppe funktioner og produkter. Begrebet dækker bl.a. over det, som centerets medarbejdere kalder rådgivningshenvendelser 7, men det er egentlig en meget bredere funktion, der også inkluderer den løbende kontakt en specifik CFBU medarbejder har med f.eks. en bestemt projektleder på en bestemt helhedsplan: Men så har I også en anden funktion, som jeg bruger, og det er den mere netværksbaserede. Jeg tror, at Birgitte (centerleder CFBU, red.) vil kunne fortælle, at hun nogle gange har mig i røret, for så spørger jeg, hvis jeg skal have noget viden, hvem skal jeg så have fat i. Det behøver ikke, at være viden, der ligger som rapporter, det kan også bare være nogen, som har nogle års erfaring med en bestemt problematik, som jeg kan se, at vi står med i en eller anden by. ( ) Jeg er rigtig glad for det, og jeg gør det bare, måske fordi jeg er lidt flabet, men jeg har haft rigtig god gavn af det. Udviklingschef, boligselskab Blandt CFBU s medarbejdere og brugere findes der mange af disse individuelle og mere eller mindre uformelle relationer, hvilket i denne undersøgelse særligt kom til udtryk under tilblivelsen af interviewlisten, hvor det blev tydeligt, at centerets forskellige medarbejdere har forskellige kontakter, og ofte er det et tilfælde, hvordan lige præcis den medarbejder-bruger-relation er opstået. Nogle gange er det fordi brugeren indledende har kontaktet medarbejderen ang. en rapport, som han/hun står som kontaktperson på, og nogle gange er det fordi medarbejderen har evalueret brugerens projekt. En bruger kan selvfølgelig godt have flere sådanne sparringsrelationer med flere af centerets medarbejdere. Denne sparringsfunktion bliver selvsagt mere og mere udbredt eftersom centerets netværk udvides, og kendskabet til CFBU får dybere rødder i det boligsociale arbejdsfelt. Samtidig er det en funktion, der har mange underfunktioner- og produkter, som kan være svære at få øje på, især for centerets egne medarbejdere, der ofte betragter disse små rådgivningshenvendelser m.m. som en form for bivirkning ved centerets foretagende. Der foregår også en mindre ping-pong-mæssig kontakt mellem centerets medarbejdere og brugere. Efterhånden rummer centeret så meget viden om konkrete boligsociale indsatser, at boligsociale aktører er begyndt at bruge CFBU som oplysningscenter. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at flere boligsociale medarbejdere henvender sig til centeret, når de gerne vil vide, hvor i landet man f.eks. har en specifik aktivitet kørende. Herefter tager brugeren oftest selv kontakt til de kontakter, de får fra centeret for at få en uddybende forklaring på, hvordan aktiviteten fungerer, om der er bestemte problematikker, man skal tage hensyn til osv. De fleste har altså allerede bestemt sig for hvilken type aktivitet, der skal søsættes, og de ved allerede hvilken viden, de mener at have brug for, før de kontakter centeret. CFBU bliver på denne måde til en slags mellemmand og ikke en central sparringsaktør. Omvendt henter de samme aktører gerne inspiration til hvilken type aktivitet, der kan passe i deres kontekst gennem CFBU s udgivelser, men det er meget tydeligt, at brugerne ser CFBU som et sted, man henter viden og knap så meget som et sted, man kan få sparring. Hvis CFBU skal have endnu større indflydelse på kvalificeringen af det boligsociale arbejde, kunne det være en mulighed at arbejde på at få en mere aktiv rolle i forløbet. Med deres indgående kendskab til, hvad det kræver for en specifik aktivitet at lykkes, kunne CFBU s medarbejderes viden eventuelt bringes i spil i en mere sparringsmæssig rådgivende rolle med henblik på at tilpasse diverse aktiviteter til de lokale kontekster

17 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER Jeg kan sagtens forestille mig, når vi skal i gang med en ny boligsocial helhedsplan på et tidspunkt, så gør vi aktiv brug af centeret på en anden måde end sidst, hvor det primært var, at vi selv kørte forløbet op til at kunne definere, hvad det er for nogle mål og milepæle. Der tror jeg, at det ville være godt, at starte omvendt, hvor man har en samlet ledelse på tværs af kommuner og så få centeret ind meget tidligere i forløbet og komme med sine inputs og viden. Vi har sandet tit, at det kan godt være, vi kan få inspiration andre steder fra, men alle helhedsplaner er organiseret forskelligt i forskellige kommuner. Derfor har jeg tit måtte sande, at det man gør ét sted, det kan vi bare ikke et andet sted, fordi der er nogle strukturelle udfordringer, altså bare helt konkret. Alene i (bynavn), der kan vi gøre noget i ét boligområde, fordi der kan vi bruge beboerhuset, som vi ikke kan gøre i et andet område, fordi der må vi ikke bruge beboerhuset. Udviklingschef, boligselskab Leder, fællessekretariat For, at det kan lykkes, skal brugerne have en klarere fornemmelse af, at man kan have en tovejskommunikation med centerets medarbejdere og ikke blot trække viden én vej ud af centeret. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de fleste interviewpersoner, særligt praktikerne, var meget entusiastiske omkring muligheden for sparring og mange fortalte, at de slet ikke vidste, at centeret kunne bruges på denne måde: I tilbyder rådgivning og sparring, men det har jeg ikke været opmærksom på. Det kunne godt være noget, vi kunne have glæde og gavn af. Boligsocial koordinator, helhedsplan Det skal dog på ingen måde tolkes som, at centerets anbefalinger og videndeling om specifikke indsatser ikke har en konkret indflydelse på det boligsociale arbejde. Når CFBU beskriver positive effekter af en specifik indsats, skabes der positiv opmærksomhed omkring netop denne type indsats, som ifølge nogle af interviewpersonerne bevirker, at flere af denne type indsatser igangsættes rundt omkring i landet. Et eksempel herpå er netop Brandkadetter, som i projektets oprindelige form var en kommunal indsats, men som ifølge en interviewperson har fået mere og mere bevågenhed fra boligselskaberne: Vi kan mærke en tilgang af boligselskaber, der går ind i de her projekter som projektejer. Ikke overraskende er det de brugere, der løbende har kontakt til centeret, der har det største kendskab til centerets produkter og funktioner, og sparringsfunktionen styrkes af, at centerets enkelte medarbejdere og ikke mindst centerets leder, kommer ud i felten og møder de boligsociale aktører. Mere herom under Brugerne efterspørger. Anbefalinger og best practice Interviewpersonerne bruger oftest CFBU s anbefalinger som inspiration i deres daglige arbejde. Mange påpeger, at omstændighederne i ét udsat boligområde ofte ikke kan sammenlignes med et andet, og derfor mener de ikke, at konkrete anbefalinger om best practice kan bruges direkte i deres arbejde: Beredskabsinspektør, Brandvæsenet Hjemmeside og nyhedsbrev I denne undersøgelse er der blevet spurgt ind til en gammel udgave af hjemmesiden 8, og der vil derfor ikke blive foretaget en dybdegående analyse heraf. Generelt var der en meget positiv feedback mht. den gamle hjemmeside, som bliver betragtet som overskuelig og lettilgængelig. Samtlige interviewpersoner, der modtager nyhedsbrevet, er meget tilfredse med formen. Det bliver udsendt ca. hver tredje måned, og mens nogle mener, det er nok, ønsker andre at modtage det oftere. Én interviewperson foreslår f.eks. at centeret løbende sender nyhedsbrevet ud, når der foreligger nogle

18 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER foreløbige resultater fra evalueringerne. På den måde vil nyhederne være helt friske, når de kommer ud, og nyhedsbrevet kan fungere som en appetitvækker for kommende udgivelser. Nogle brugere mener, at nyhedsbrevet bør indeholde al den essentielle viden og information, centeret har at byde på, og derfor går de ikke selv så aktivt og opsøgende til værks: Jeg synes, det fungerer fint med nyhedsbrevene, og det betyder nok også, at jeg går ikke selv aktivt ind på hjemmesiden altså jeg forventer et eller andet sted også, at det, der er vigtigt at få med, det kommer i nyhedsbrevene, når man får et nyhedsbrev. Sekretariatsleder, helhedsplan For andre brugere fungerer nyhedsbrevet på den måde, at de bliver mindet om CFBU s eksistens og derfor, i forbindelse med modtagelsen af nyhedsbrevet, går de selv aktivt ind og søger på, om der er andet nyt fra centeret, og om der ligger nogle udgivelser omhandlende et eller andet emne, de arbejder med: jeg kunne også lige undersøge, hvad de har liggende om hvad jeg nu lige sidder og roder med. Beboerkonsulent på helhedsplan ved modtagelse af CFBU s nyhedsbrev Oplæg (konferencer, fyraftensmøder, workshops) CFBU holder oplæg i forskellige sammenhænge, og det betragtes af brugerne som meget positivt, når centeret kommer ud. Det er en formidlingsmetode, som flere brugere gerne så mere af fra centerets side. På den anden side bekræfter de samme brugere også, at indholdet i oplæggene er af stor betydning: Man kan godt have den der med, at det skal være rigtig godt, før man bruger tid på det. Så skal man også føle, at man får noget nyt, og tit føler man, at man får noget at vide, som man godt vidste i forvejen. Boligsocial koordinator, helhedsplan Desuden er det vigtigt at oplæggene forholder sig til tilhørernes virkelighed: Jeg synes til tider, at oplæggene er ude af kontekst. Eksempelvis kan jeg nævne et oplæg om boligsocial monitorering, hvor man godt i lidt højere grad kunne have forholdt sig til den virkelighed, vi sad i. Der blev blot konstateret, at det er en udfordring, og det er begrænset hvor meget, vi egentlig kan gøre, hvilket jo er et nedslående budskab i stedet for at tage fat i, hvad kan vi egentlig gøre, og hvordan bør udfordringerne håndteres. Konsulent, kommune Det kan altså være en svær balancegang for centeret at komme nok ud og samtidig sørge for, at indholdet i oplæggene fremstår som nyt for brugerne og relevant for lige præcis deres arbejde. Værktøjer (logbøger, Det Boligsociale Danmarkskort m.m.) CFBU, og specielt de værktøjer centeret producerer, kan være med til at mainstreame det ellers meget komplicerede og lokalt afhængige boligsociale arbejde: og så synes jeg også, at den der ensretning, nu ved jeg godt, at det ikke er ensretning, fordi man hele tiden bliver klogere, og så laver man om på konceptet, men det der med, at man ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken, men ligesom har et koncept, man kan holde sig til, det synes jeg også er rigtig godt. Direktør, boligselskab

19 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER Flere brugere fortæller således, at de længe har efterspurgt retningsgivende værktøjer, metoder og fremgangsmåder, hvilket CFBU, som eneste landsdækkende boligsociale videnscenter, bedst har forudsætninger for at producere. Danmarkskortet blev af flere brugere fremhævet som et meget brugbart værktøj. F.eks. bruger medarbejdere i helhedsplaner det til at få et hurtigt overblik over helhedsplaner, læse andre helhedsplaner, og til at hente kontaktoplysninger på andre helhedsplaner. På den måde er kortet netværksskabende, og det ses som en stor hjælp i en travl arbejdsdag. Politiet bruger det også bl.a. til at hente befolkningstal i udsatte boligområder med det formål at beregne kriminalitetskurver. Et par gange er det dog blevet nævnt, at kortet ikke altid er opdateret: Danmarkskortet er ikke helt ajourført, så det er svært at bruge, og det er med til at underbygge idéen om, at CFBU ikke helt ved, hvad der foregår i helhedsplanerne. Specialkonsulent, boligorganisation En kollega skulle hente nogle tal omkring sub-områder og områder, hvor der var en boligsocial indsats. Han skulle bruge nogle helt overordnede tal om hvor mange, der bor i de her områder, og der kan jeg da huske, at han fik nogle forkerte tal. Han ringede og dobbelttjekkede med boligforeningen, og der fik han i hvert fald nogle helt andre tal. Interviewperson fra politiet Der er blevet taget godt imod logbøgerne. Flere brugere siger, at det er et længe efterspurgt værktøj, og især på de små helhedsplaner er det meget tidsbesparende ikke at skulle opfinde den dybe tallerken igen, som flere nævner. Logbøgerne bruges til at få overblik over egne projekter, men forhåbningen er også, at de kan bruges som dokumentation i egen organisation: Jeg satte mig sammen med mine projektledere og sagde, hvad siger I til, at vi giver det et forsøg med, at vi bruger dem (logbøgerne, red.) her i alle vores projekter, og så prøver vi at se, om vi kan sætte nogle af de samme indikatorer op, fordi så kan vi måske sige noget på tværs, og så kan vi måske melde tilbage til vores organisation om noget af det. Men det er et stort værktøj synes jeg. Boligsocial koordinator, boligorganisation Der efterspørges flere sådanne redskaber, som kan gøre hverdagen nemmere, og som kan spare praktikerne for dyrebar dokumentationstid, som de mener, er bedre brugt ude blandt beboerne. BRUGERNES MOTIVER FOR AT ANVENDE CFBU I interviewene blev brugerne stillet spørgsmålet: Hvad har brugen af CFBU betydet i dit arbejde? Nævn gerne to-tre motiver f.eks. hvis du skulle forklare for en ny medarbejder, hvad centeret kan bruges til. Formålet er, at komme bagom den konkrete brug af centerets produkter og få en fornemmelse for, hvad brugen betyder i den enkeltes arbejde. Opdatering Et af de oftest nævnte motiver for at bruge CFBU er, at man kan holde sig opdateret i en travl hverdag, hvor mange ifølge egne udsagn, ikke selv har tid til at lave research. CFBU s landsdækkende research af boligsociale aktiviteter og indsatser betyder, at boligsociale aktører løbende kan få ny viden og information om boligsocialt arbejde. Det nævnes også flere gange, at man kan holde sig opdateret mht. andres erfaringer på feltet:

20 Udvidet brugerundersøgelse UNDERSØGELSENS RESULTATER jeg skal selv til at starte et mentorforløb op, så der er det rigtig fint, at der er nogen, der har samlet noget erfaring rundt omkring fra simpelthen for at blive skarpere på sit eget projekt. Jeg skulle bruge lang tid, hvis jeg skulle rundt og prøve at finde ud af hvilke projekter, der arbejder med mentorskab og kontakte dem Så man kan bruge det til at få nogle fif på en eller anden måde og noget faglighed på det, man laver. Sekretariatsleder, helhedsplan Desuden nævner brugere, der ikke er centerets umiddelbare målgruppe, samme motiv. De bruger centerets udgivelser til at få en forståelse for og opdateringer på det boligsociale felt, og centeret ses som en mediator, der kan lette kommunikationen og facilitere samarbejdet mellem de forskellige aktører: I giver også os en god indgangsvinkel til det boligsociale felt. Det er også sådan med alle de her projekter, der bliver sat i gang, at der er boligsociale projekter, politiets projekter, så er der kommunens projekter. Der er ingen, der taler sammen, og dermed har de måske også forskellige mål. ( ) De tre skal simpelthen til at samarbejde noget mere, og i politikredsene skal vi et spadestik dybere og forstå, hvad det er, der sker. Interviewperson fra politiet Dette motiv kan både ses som værende positivt for CFBU, da det tyder på, at brugerne mener, at centeret har fingeren på pulsen, hvad angår boligsociale indsatser. Brugerne ser centeret som en aktør, der på videnskabelig vis producerer en sandhed, der bør følges. På den anden side kan det også tolkes som en sideeffekt ved brugernes forvirring mht. CFBU s og LBF s snitflader. I nogle tilfælde lyder det som om, at brugerne ser centerets anbefalinger som en blåstempling af en type indsatser. Ergo, hvis CFBU siger god for den type indsatser, betyder det nok, at LBF og andre giver bevillinger til den type indsatser. Intern kvalitetssikring Mange brugere nævner også, at de ofte har oplevet, at centerets udgivelser kan fungere som en slags kvalitetssikring. Det gælder både for den enkelte boligsociale medarbejder eller projektleder, men også internt i f.eks. helhedsplaner eller i boligorganisationer. Flere af undersøgelsens interviewpersoner nævner således, at de bruger centerets evalueringer til at af- eller bekræfte, hvorvidt de er på rette vej med deres egne indsatser. man får nogle erfaringer fra andre steder, som man kan tage med i sit eget arbejde, og man kan også tjekke af i forhold til jamen altså, det vi gør, det er egentlig også det, der lykkes andre steder, så det er nok ikke helt galt, den vej vi går. Sekretariatsleder, helhedsplan Opdatering af blåstemplede projekttyper I tråd med at holde sig opdateret er det desuden blevet påpeget, at CFBU s evalueringer af nogle ses som en blåstempling af indsatser. Centeret bruges således også til at holde sig ajour mht. boligsociale indsatser og aktiviteter, der regnes for at være godkendte. Du kan også bruge det som en indikator på hvilke indsatsområder, der er oppe i tiden. Altså når CFBU kommer med en rapport på et eller andet, så ved man, at så er det fordi, noget er i kridthuset. Specialkonsulent, boligorganisation

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

BOLIGSOCIALNET ORGANISERING BOLIGSOCIALNETS MÅLGRUPPER

BOLIGSOCIALNET ORGANISERING BOLIGSOCIALNETS MÅLGRUPPER ORGANISERING BOLIGSOCIALNET ORGANISERING I Boligsocialnet arbejder vi med at imødekomme de mange forskellige behov for videndeling, netværksdannelse og information, du har som boligsocial medarbejder i

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere