INDRETNING AF DET GODE KØKKEN. Branchevejledning om ny- og ombygning af daginstitutionskøkkener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDRETNING AF DET GODE KØKKEN. Branchevejledning om ny- og ombygning af daginstitutionskøkkener"

Transkript

1 INDRETNING AF DET GODE KØKKEN Branchevejledning om ny- og ombygning af daginstitutionskøkkener

2 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Side 3 Kapitel 2 Planlægning af byggeriet Side 5 Kapitel 3 Generelle krav til produkter og inventar Side 10 Kapitel 4 Krav til lokalerne Side 11 Kapitel 5 Krav til belysning Side 14 Kapitel 6 Krav til inventar Side 15 Kapitel 7 Krav til køkkenudstyr og maskiner Side 17 Kapitel 8 Krav til el-installationer m.v. Side 20 Kapitel 9 Specielt om store køkkener Side 20 Kapitel 10 Mere information Side 22 INDRETNING AF DET GODE KØKKEN Branchevejledning om køkkenmedarbejderes arbejdsmiljø i daginstitutioner Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu, september Web: Projektleder: Marianne Storm, Arbejdsmiljøsekretariatet Styregruppe: Ghita Parry (formand), Økonomaforeningen Birte Pedersen, Københavns Kommune Preben Meier Pedersen, KL Olaf Christensen, FOA Rudy Larsen, PMF Tekst og produktion: BST Københavns Kommune Tune Nyborg Kommunikation

3 3 Kapitel 1 Indledning Når daginstitutionens køkken skal ændres, er det vigtigt, at de personer, som er ansvarlige for at planlægge og gennemføre byggeriet, fra starten tænker alle køkkenets funktioner ind i en samlet løsning. Det gælder både ved nybyggeri, og når et eksisterende køkken skal bygges om. Målet med denne vejledning er, at den omfattende viden, som findes på området, bliver brugt aktivt i forbindelse med renovering og nybyggeri. Et velfungerende køkken løser tre grundlæggende funktioner i institutionen: Det skal først og fremmest være en professionel arbejdsplads, dvs. et effektivt produktionsrum og en god og sikker arbejdsplads for køkkenmedarbejderne. Det skal samtidig være et velfungerende rum, som er integreret i institutionens hverdag. Endelig skal køkkenets indretning svare til de pædagogiske og kostmæssige ideer, som institutionen står for. Grundlaget for, at disse funktioner kan opfyldes, er ikke altid til stede i køkkenet. Selv i helt nyindrettede køkkener kan man finde eksempler på dårlig indretning, forkert placering af maskiner, dårligt indeklima osv. Hvem kan bruge vejledningen? Vejledningen er først og fremmest udarbejdet til brug for de teknikere og projektledere, som er ansvarlige for at planlægge og gennemføre byggeprojekter i daginstitutionskøkkener: Den byggesagsansvarlige samt de forskellige rådgivere, entreprenører og håndværkere. Samtidig er vejledningen en hjælp til de institutionsledere og arbejdsmiljøgruppen, som skal formulere institutionens og medarbejdernes krav og holdninger til byggeriet. Vejledningen kan bruges som et opslagsværk, hvor man henter information og inspiration om konkrete spørgsmål vedrørende køkkenets indretning, arbejdets orga-nisering, samarbejde og meget mere. Hvilke køkkener handler vejledningen om? Vejledningen er rettet mod daginstitutioner med børn i vuggestue- og børnehavealderen og med en regelmæssig madproduktion. Vejledningen kan dog også give ideer og inspiration til institutioner, der ikke har en stor madproduktion, samt til SFO er, klubber m.v. I meget store køkkener stilles andre krav. Her kan bl.a. den lokale fødevareregion rådgive om indretning og inventar. Udgivet af BAR SoSu Vejledningen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu. Rådet består af repræsentanter for både arbejdsgivere og arbejdstagere, og det er rådets opgave at opsamle og formidle den viden og erfaring, som findes om arbejdsmiljø inden for social- og sundhedsområdet.

4 4 Vejledningen er udarbejdet på baggrund af viden og erfaringer fra Køkkenkampagnen i Københavns Kommunes daginstitutioner i 2000, BAR SoSu s "Forprojekt om daginstitutionskøkkener" fra 2002 samt andre erfaringer fra social- og sundhedsområdet. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Læs mere Bar SoSu har samtidig med denne vejledning udsendt»arbejdet i det gode køkken - branchevejledning om køkkenmedarbejderes arbejdsmiljø«, som indeholder en bredere beskrivelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i køkkenet til brug for bl.a. ledere, arbejdsmijløgrupper og medarbejdere. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed September 2003

5 5 Kapitel 2 Planlægning af byggeprojektet Når daginstitutionens køkken skal planlægges i forbindelse med nybyggeri, eller når et eksisterende køkken skal bygges om, er det vigtigt, at alle nøglepersoner i projektet fra starten får overblik over: Hvilke funktioner og behov det nye køkken skal opfylde i forhold til både produktion, arbejdsmiljø og pædagogik. Det er vigtigt at tænke fremad. Hvis det ikke kan lade sig gøre at gennemføre alle forbedringer nu og her, kan man planlægge at gennemføre forbedringerne i etaper, når der er penge til det. Hvem der skal involveres i processen, samt hvilke roller og ansvar de hver især har. Hvad skal der ske, hvem er ansvarlig for hvad, og hvordan afstemmes forventningerne og spillereglerne? Hvordan hele byggeprojektet skal forløbe med tidsplan og afgørende datoer. Nøglepersonerne i projektet er: Bygherren er den, for hvis midler byggeriet gennemføres. For kommunalt ejede institutioner er det kommunen, der er bygherre, mens det i selvejende institutioner er bestyrelsen. Det er bygherren, der har det overordnede ansvar for byggeriet og træffer de centrale beslutninger. Arbejdsmiljøloven giver bygherren et særligt ansvar for, at byggeriet opfylder kravene til arbejdsmiljø. Bygherren kan uddelegere det praktiske ansvar (men ikke det juridiske ansvar) for byggeriet til en byggesagsansvarlig. Arbejdsgiveren er ofte den samme som bygherren. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen påhviler det arbejdsgiveren at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Denne opgave skal løses i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Det er arbejdsgi-veren, der har det fulde juridiske ansvar herfor. Den byggesagsansvarlige. Det er ofte en person i den kommunale forvaltning, men kan også være institutionslederen. Den byggesagsansvarlige overtager ikke bygherreansvaret eller arbejdsgiveransvaret. Han eller hun har som primær opgave at koordinere byggeprojektet og kan have forskellige grader af kompetence. I selvejende institutioner kan det være lederen eller en anden person udpeget af bestyrelsen. Institutionslederen. Det er lederens ansvar at bringe institutionens og medarbejdernes ønsker og synspunkter videre til den byggesagsansvarlige og i det hele taget repræsentere institutionen i projektet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal involveres i planlægningen via arbejdsmijløgruppen og sammen med lederen sikre, at kravene til arbejdsmiljø er opfyldt i det nye køkken. Køkkenmedarbejderen bør inddrages i planlægningen fra starten, så hendes erfaringer og ønsker bliver inddraget. Præcis hvordan rollerne og ansvaret er fordelt mellem bygherre, byggesagsansvarlig og institutionsleder afhænger af den konkrete situation. De enkelte kommuner har forskellig praksis, og i selvejende institutioner har bestyrelsen stor frihed til at fastlægge sin egen forretningsgang.

6 6 Ved opførelse af en ny institution vil hverken arbejdsmiljørepræsentant eller køkken-medarbejder (og måske heller ikke lederen) være ansat endnu. Ved nybyggeri bør de arbejdsmiljømæssige og køkkenfaglige hensyn derfor varetages af en anden arbejdsmiljøorganisation og evt. en køkkenfaglig medarbejder fra en anden institution. Det er vigtigt, at der er klare aftaler mellem alle parter i byggeriet, så man undgår at gå fejl af hinanden. Kun at henvise til arbejdsmiljølovgivningen og bygningsreglementet er ikke tilstrækkeligt og bliver i praksis for upræcist. 2.1 Myndighedsgodkendelser I forbindelse med byggeriet er der krav om forskellige ansøgninger og godkendelser. Reglerne, der er beskrevet i»byggereglementet 1995«, omhandler bl.a.: Udarbejdelse af ansøgning om byggetilladelse. Kommunen skal give byggetilladelse, inden byggeriet kan gå i gang. Kommunen skal give ibrugtagningstilladelse. Ansøgning om byggetilladelse Byggeansøgningen skal indeholde tegninger og en beskrivelse af det samlede byggeprojekt. På baggrund af byggeansøgningen skal kommunen vurdere, om byggeriet opfylder de forskellige krav, som lovgivningen stiller. Byggeansøgning skal indsendes i alle de tilfælde, hvor der kræves en byggetilladelse. Byggetilladelsen Ved nybyggeri skal der altid foreligge en skriftlig byggetilladelse. Ved ombygninger i institutioner på over 150 m 2 skal der foreligge en byggetilladelse. I mindre institutioner skal byggeriet blot anmeldes. Hvis ombygningen betyder, at det bebyggede areal bliver større, skal der altid søges byggetilladelse. Hvis man er i tvivl, om en ombygning kræver byggetilladelse, kan man kontakte de lokale byggemyndigheder. Ibrugtagningstilladelsen Inden det færdige byggeri kan tages i brug, skal det færdigmeldes, og der skal foreligge en ibrugtagningstilladelse. Inden tilladelsen bliver givet, skal kommunen sikre, at det færdige byggeri svarer til den ansøgning, som lå til grund for byggetilladelsen. Køkkener i daginstitutioner, som er omfattet af denne vejledning, skal desuden godkendes af den lokale fødevareregion, inden de må tages i brug. 2.2 Et godt grundlag for projektet Både ved nybyggeri og ved ombygning af et eksisterende køkken er det vigtigt at sikre det bedst mulige grundlag for projekteringen. Det sker bedst ved både at inddrage de kommende brugere og ved at trække på erfaringer fra tilsvarende byggerier.

7 7 Brugerne skal inddrages For den byggesagsansvarlige, rådgivere og håndværkere kan det opleves som besværligt og tidskrævende at involvere de kommende brugere i processen, men det er en god idé af to grunde: Man får større sikkerhed for, at det nye køkken kan opfylde hensynet til både funktion og arbejdsmiljø. Køkkenmedarbejderen får reel indflydelse på sin kommende arbejdsplads. Det giver større tilfredshed og trivsel. Ved ombygning af et eksisterende køkken Det er leder og medarbejdere på institutionen, der via byggeprogrammet skal beskrive funktion og behov og stille de rigtige krav til ombygningen. Ved ombygning af et eksisterende køkken bør man tage udgangspunkt i køkkenmedarbejderens positive og negative erfaringer med det gamle køkken. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages allerede fra projektets start og bør være aktiv i hele processen. Det er arbejdsmiljøorganisationens opgave at sikre, at hensy-net til arbejdsmiljø bliver tænkt med i projektet fra starten. Det gælder både ved ombygning af et gammelt køkken og ved opførelse af nye bygninger i en eksiste-rende institution. Arbejdspladsvurderingen, APV, er et godt værktøj til at opsamle erfaringer fra det eksisterende køkken og formulere krav til det nye. Hvis institutionen udfører en målrettet APV efter dialogmetoden, kan det være en fordel for den byggesagsansvarlige eller rådgiveren at deltage og med egne ører opleve, hvad der bliver sagt. Ved nybyggeri Ved opførelse af en helt ny institution, er der ingen køkkenmedarbejder eller arbejdsmiljøorganisation på stedet, som kan sikre hensynet til det kommende arbejdsmiljø. Derfor har den byggesagsansvarlige sammen med arkitekter og leverandører et særligt ansvar for arbejdsmiljøet. Det kan være en fordel at inddrage en eksisterende arbejdsmiljøorganisation og evt. en køkkenfaglig medarbejder, når byggeprogrammet skal udarbejdes. Det kan samtidig være en fordel at inddrage erfaringer og ideer fra andre institutioner. Dermed sikres, at det nye køkken bliver indrettet på en måde, der afspejler de kommende medarbejderes ønsker til funktionalitet og arbejdsmiljø. Lær af andres erfaringer De arkitekter og køkkenfirmaer, som har specialiseret sig i at indrette institutionskøkkener, vil ofte have et katalog med gode eksempler og ideer til indretning. Det er dog altid en god idé at checke, om de løsninger, som ser gode ud på papiret, også fungerer godt i praksis. Ring til et par institutioner, som for nylig har fået nyt køkken, og aftal evt. et besøg, så I selv kan vurdere indretning og funktion. Man kan finde de relevante institutioner ved fx at spørge leverandørerne efter referencer. Det er fornuftigt at afprøve funktionen af den planlagte placering af borde, skabe og kogesteder ved at bygge modeller i fuld størrelse.

8 8 2.3 Planlægning af byggeriet Når bygherren eller den byggesagsansvarlige har samlet ønsker og krav til byggeriet, skal der udarbejdes et byggeprojekt samt evt. en ansøgning om byggetilladelse (se afsnit 2.1). Fornuftig tidsplanlægning er uhyre vigtig, dels for at sikre at de forskellige håndværkere ikke falder over hinanden, dels for at kunne styre ombygningen, hvis institutionen stadig er i brug. Ved større ombygninger kan det være en fordel, at institutionen midlertidigt flytter et andet sted hen, så man undgår gener som f.eks. støv og støj fra byggeriet. Det kan samtidig forenkle byggeriet og forkorte byggetiden. Krav til byggeprojektet Planlægning af byggeriet skal være baseret på de ønsker og forslag, som bygherren, de faglige rådgivere og de kommende brugere har bidraget med. De funktionskrav til indretningen, som denne vejledning indeholder, er også et input til planlægningen af byggeriet. Herudover vil der fx også være lovkrav, æstetiske og økonomiske krav til byggeriet. Både den kommunale tekniske forvaltning, brandmyndigheder, Arbejdstilsynet og den lokale fødevareregion kan inddrages i projektet for bl.a. at sikre, at brandkrav og hygiejnekrav overholdes. Fødevareregionen kan give en projektvejledning og anbefalinger, og vil gerne inddrages så tidligt som muligt i processen. Arbejdstilsynet kan yde rådgivning om arbejdsmiljø og regler og det er muligt at søge om en forhåndstilkendegivelse af byggeriet. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i projektet og bør deltage aktivt i hele byg-geprojektet. Det er bygherrens ansvar at inddrage Arbejdsmiljøorganisationen, hvis der sker ændringer i byggeprogrammet. Det er en god idé at tage referat af alle møder og beslutninger. Rådgivere, leverandører og håndværkere Bygherren eller den byggesagsansvarlige bør vælge sine rådgivere, leverandører og entreprenører med omhu. Man bør sikre sig, at de har erfaring med køkkenprojekter, og at de forstår og respekterer vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Det gælder både under selve byggeriet og arbejdsmiljøet i det færdige køkken. Ved nybyggeri og større ombygninger vil bygherren ofte hyre en bygherrerådgiver/arkitekt. Bygherrerådgiveren skal hjælpe med at holde styr på projektforløbet og sikre, at de andre rådgivere og leverandører lever op til det, som er beskrevet i byggeprogrammet. Andre rådgivere kan fx være VVS- og el-installatører, tømrer/snedker, BST-konsulenter og faglige organisationer. Leverandører af hårde hvidevarer, køkkenelementer, belysningsarmaturer, gulvmaterialer mv. indgår også i samarbejdet op til projekteringsfasen. Når byggeriet skal i gang, skal der vælges entreprenører til selve byggearbejdet og en person til at styre byggeriet. Nogle kommuner eller selvejende institutioner lader en leverandør af køkkenudstyr stå for projektstyringen. Man bør sikre sig, at firmaet har viden og erfaring fra lignende projekter, da man ellers risikerer, at vigtige områder som f.eks. ventilationsanlægget overses. Senere lappeløsninger er som regel dyre løsninger.

9 9 2.4 Her går det ofte galt Faldgrupper i byggeprocessen: Dårlig planlægning. Det nye køkken planlægges og indrettes uden at inddrage de kommende brugere og uden at inddrage kostfaglige og arbejdsmiljømæssige erfaringer fra andre køkkener. Eller synspunkterne indhentes så sent, at de ikke kan nå at blive indarbejdet i projektet. Dårlige rådgivere. Resultatet bliver dårligt, hvis afgørende beslutninger om indretning og valg af inventar og udstyr overlades til virksomheder eller personer, som ikke har den nødvendige indsigt i arbejdsmiljø og det daglige arbejde i daginstitutionskøkkener. Faldgrupper i indretningen af køkkenet: Pladsmangel. I mange institutioner er køkkenet for lille. Ved ombygning og renovering bør man derfor overveje, om det kan være mere hensigtsmæssigt at inddrage et tilstødende rum eller placere køkkenet et nyt sted i institutionen. Bemærk dog, at man derved kan reducere det areal, der ligger til grund for institutionens normerede børnetal. Arbejdshøjde. Forskelligt arbejde kræver forskellig arbejdshøjde og køkkenmedarbejdere er ikke lige høje. Derfor bør det være muligt at regulere højden på de vigtigste arbejdsborde elektrisk, og opvaskemaskinen skal hæves fra gulvet. Opbevaring. Hylder og skabe bør være i en god arbejdshøjde. Derfor er højskabe og sokkelskuffer ikke en god ide. De skal i hvert fald ikke bruges til at opbevare tunge ting eller ting, som bruges ofte. Transportvejene. Skal være så korte som muligt, så antallet af tunge løft bliver begrænset. Fx bør depotet placeres i nærheden af køkkenet, og tilberedningssted, levnedsmiddelvask og kogeplads bør placeres i nærheden af hinanden. Placering af køkkenet. Køkkenmedarbejderen skal kunne arbejde uden for mange forstyrrelser. Køkkenet bør ikke være en "gennemgangslejr" for børn og pædagogisk personale til fx bagvedliggende depotrum, legestuer mv. Indeklima. Køkkenmedarbejderen skal sikres mod fx manglende effektiv udluftning omkring ovn, opvaskemaskine og komfur, træk og kulde, varme fra sydvendte vinduer uden afskærmning og dårlig belysning. Gulv. Gulvet bør ikke være så hårdt, at det virker trættende for ben og ryg. Indretning og pædagogik. Køkkenets indretning, maskiner og udstyr skal svare til den funktion, det skal udfylde i institutionen. Hvis børnene skal inddrages i madlavningen, kræver det fx mere plads og særlig sikkerhed. Indretning og kostpolitik. Køkkenet skal afspejle institutionens kostpolitik. Økologi og friske grøntsager stiller fx andre krav til plads, depotrum og maskiner end udstrakt brug af halv- og helfabrikata. Rengøring. Køkkenet skal være rengøringsvenligt. Fx bør det være nemt at komme til at gøre rent, og der bør ikke være revner og sprækker, som kan samle snavs.

10 Sådan forebygger man problemerne Tænk arbejdsmiljøet med fra starten. Drag arbejdsmijløgruppen ind i processen og stil klare krav til arkitekter, leverandører og håndværkere. Undersøg hvilke regler der gælder for indretning af køkkener og træk på andres erfaringer. Spørg brugerne. Ved ombygning af et eksisterende køkken skal køkkenmedarbejderen inddrages fra starten, og der skal laves en APV. Ved nybyggeri bør man trække på erfaringer fra andre institutioners køkkener. Tænk nøje over, hvilken funktion køkkenet skal have. Hvis børnene skal inddrages i madlavningen, stiller det større krav til plads og sikkerhed. Økologi og meget hjemmelavet mad stiller andre krav end halv- og helfabrikata. Vælg de bedste løsninger, selv hvis de er dyrere. Det giver større arbejdsglæde, forebygger nedslidning og kan være med til at reducere sygefraværet. Læs mere: Læs mere om krav og procedurer ved ombygning af køkkener i BAR SoSu s Branchevejledning om køkkenmedarbejderes arbejdsmiljø i daginstitutioner. Se den på Se også Arbejdstilsynets At-vejledning D.1.1. om kravene til en APV på Arbejdstilsynet har også en checkliste til APV specielt i køkkener. Kapitel 3 Generelle krav til produkter og inventar Inden man beslutter sig for inventar, maskiner og materialer til det nye køkken, skal man sikre sig, at man undgår problemer med arbejdsmiljøet. Man skal sikre sig, at inventar og maskiner er fremstillet i en holdbar kvalitet beregnet til professionelt brug. Der findes en lang række krav, klassificeringer og garantimærker, som har betydning. Blandt de vigtigste kan nævnes: Elementer med Indeklimamærket er blandt andet testet for afgasning af forskellige stoffer. Mærket fra Dansk Møbelkontrol betyder, at materialerne er testet for blandt andet holdbarhed.

11 11 For gulve findes en klassificering foretaget af Gulvbranchens Samarbejds og Oplysningsråd, GSO, der indebærer en 5-årig materialegaranti. Denne garanti giver udvidede rettigheder i forhold til købeloven. Købelovens almindelige bestemmelser giver 2 års garanti for reklamation vedrørende køkkenelementer og udstyr. Nogle køkkenfirmaer giver op til 15 års garanti på bevægelige dele fx hængsler og glideskinner. Maskiner og hjælpemidler bør belaste indeklima, arbejdsmiljø og det ydre miljø mindst muligt. Vælg støjsvage maskiner og maskiner med et lavt forbrug af energi og vand. Maskiner leveret efter 1. januar 1995 skal i henhold til maskindirektivet være CE mærkede. Man bør være opmærksom på, at nogle kommuner har indkøbsaftaler med bestemte firmaer. Hvis kommunens indkøbspolitik ikke tilgodeser hensynet til arbejdsmiljø, kan arbejdsmiljøorganisationen rejse sagen over for den indkøbsansvarlige eller via sikkerhedsudvalget. Kapitel 4 Krav til lokalerne Køkkenet skal indrettes og placeres, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Køkkenet skal både være et effektivt produktionsrum og en god og sikker arbejdsplads for køkkenmedarbejderen. De enkelte arbejdspladser i køkkenet skal være forsvarligt og hensigtsmæssigt placeret i rummet, og de bør kunne tilpasses den enkelte medarbejder. Det betyder bl.a., at enkle eller flere arbejdspladser bør kunne reguleres i højden. Der skal være plads nok til inventar, tekniske hjælpemidler og materialer, så arbejdet kan foregå sikkert og med gode arbejdsstillinger og -bevægelser. For eksempel er det mest hensigtsmæssigt, at kogebord, levnedsmiddelvask og tilberedningsplads er placeret i et samlet forløb. Der skal også være plads til at kunne gøre rent overalt. Køkkenets placering I institutioner i flere etager uden elevator anbefales det, at køkkenet placeres på samme etage som depotet. Hvis det kan lade sig gøre, skal der desuden etableres elevator eller madelevator. I nye institutioner, som bygges i flere etager, skal der være elevator. Køkkenet bør placeres således i institutionen, at det er let at få leveret varer. Det skal være muligt at sortere og fjerne affaldet på en praktisk og hygiejnisk måde. Der må ikke være direkte forbindelse mellem køkken og toiletrum. Køkkenet bør ikke være gennemgangsrum til bagvedliggende depotrum, legestuer eller lignende.

12 12 Areal- og rumkrav Det anbefales, at køkkenet som minimum skal være 15 m 2. Loftshøjden skal være mindst 2,50 m. I køkkener med skråt loft skal der være over 2,00 m fri højde ved forkanten af arbejdspladser og opbevaringspladser. Hvor loftshøjden er under 2,00 m indgår dette gulvareal ikke i beregningen af det samlede areal. Vejledende skitser over pladskravene i køkkener med hhv. to arbejdspladser (tv), én arbejdsplads (midt) og i køkkener med skrå vægge (th) Pladshensyn Der skal være plads til, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Køkkenet bør indrettes, så der er minimum 1,20 m fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser. Hvis der kun er arbejdsplads og opbevaringsplads på én side, kan afstanden nedsættes til 1,10 m. Når flere personer arbejder i køkkenet, anbefales der normalt mindst 1,80 m mellem to arbejdspladser, der er placeret over for hinanden. Pladskrævende arbejdspladser, som for eksempel kogebord og ovn, opvaskemaskine og skuffeelementer bør ikke placeres lige over for hinanden. Af hensyn til hygiejne og arbejdsmiljø bør køkkener ikke bruges som gennemgangsrum af personale, børn eller forældre. Der bør i øvrigt være tilstrækkelig plads til, at madvogne og rulleborde kan manøvreres hensigtsmæssigt. Krav til depot I forbindelse med køkkenet skal der være et depot med hylder og reoler i tilstrækkeligt omfang til, at køkkenet kan holdes frit for oplagrede levnedsmidler og genstande. Der skal være plads til, at man kan bevæge sig frit og anvende gode arbejdsstillinger. Der stilles samme krav til gulvbelægning i depotet som i køkkenet (se nedenfor). Væggene kan males med vaskbar maling evt. med underliggende væv. Der skal være ventilation i depotet som i køkkenet (se nedenfor). Personalefaciliteter Køkkenpersonalet skal have adgang til personaletoilet, garderobe og personalerum. Der skal være mulighed for at holde privat tøj og arbejdstøj adskilt. Der skal være adgang til pauserum, hvor der er truffet passende foranstaltninger til at beskytte ikke-rygere mod gener fra tobaksrygning. Vægge Vægge bør være fuldt vaskbare fra gulv til ca. 2 meters højde. Vægge bag arbejdsborde, vaske samt arealer, der er udsat for tilsmudsning, skal være nemme at holde rene. De kan beklædes med fliser eller tilsvarende hårdt, glat og vaskbart materiale for eksempel glas, laminat eller rustfrit stål. Andre overflader, herunder vægge bag lukket inventar og køle-/frostskabe, kan beklædes med væv malet med vaskbar maling. Lukket inventar forsegles mod væg med vandfast fugemasse. Bemærk, at glaserede fliser er holdbare og lette at holde rene. Man skal dog være opmærksom på, at fugerne kan være svære at holde rene.

13 13 Gulv Gulvkonstruktion og gulvbelægning bør ikke være så hård, at den virker unødvendig trættende ved meget gående og stående arbejde. Gulve i køkkener skal være vaskbare og let skridhæmmende. Belægningen kan fx være skridsikker vinyl. Gulvbelægningen bør være homogen i hele køkkenet og skal være uden utætheder. Der skal etableres hulkehl ved overgang fra gulv til vægge og inventarsokler. Der må ikke kunne løbe vand ind under lukket inventar. Niveauforskelle og dørtrin bør undgås. Der bør ikke være dørtrin, hvor der køres med mad- og rullevogne. Loft Loftsbeklædning skal kunne gøres ordentlig ren. Loftsbeklædningen må ikke drysse. Evt. defekte loftsplader skal udskiftes. Loftsbeklædningen bør være akustikdæmpende. Perforerede plader herunder gipsplader - bør ikke males, da det medfører en betydelig forringelse af akustikdæmpningen. Såkaldte hygiejnelofter er velegnede til køkkener. De består af glatte forseglede mineraluldsplader. Bemærk, at pladerne skal være af en god kvalitet med forsegling af både flader og kanter, så der ikke frigøres mineraluldsfibre. Der bør kun i begrænset omfang bores huller eller skrues i pladerne. Træbeton kan normalt ikke anbefales i køkkener, da rengøring er vanskelig på grund af overfladens åbne struktur. Indeklima Både køkken og depot skal være effektivt ventilerede. Lufttemperaturen ved arbejdspladserne i køkkenet bør under normale vejrforhold kunne holdes på grader uden trækgener. Lufthastigheden må ikke være over 0,4 m/s ved arbejdspladser i rummet. Ventilationen skal sikre, at luften ikke indeholder sundhedsskadelige mængder stegeos og damp. Skimmelsvampe For at undgå vækst af skimmelsvampe, bør bygningen være velisoleret og velventileret og sikret mod vandindtrængning. Hvis bygningen har været udsat for vandskader, skal årsagen findes og udbedres. Hvis bygningen har været udsat for vækst af skimmelsvampe, bør den svampesaneres. Ventilation Ved nybyggeri skal køkkenet være forsynet med mekanisk ventilation. Det anbefales, at der også installeres ventilationsanlæg ved ombygning af eksisterende køkkener. Den udsugede luft bør via ventilationsanlægget erstattes med indblæsning af frisk tempereret luft. Friskluftindtaget skal være placeret over terræn og være forsynet med filter. Afstanden mellem friskluftindtag og udsugningens afkast skal være så stor, at den forurenede luft, fx afkast fra ventilationsanlæg, emfang eller andre forureningskilder, ikke suges ind igen. Ventilationskanaler skal være forsynet med et tilstrækkeligt antal renselemme, så kanalerne nemt kan rengøres indvendigt. For at undgå unødig støj, bør ventilationsanlæggets motor placeres uden for køkkenet, fx på loftet eller uden på bygningen, og evt. lyddæmpes. Vedr. emfang ved koge- og stegesteder: Se mere i afsnit 7. Støj For at sikre en god akustik, bør gulve, vægge og lofter udformes, så de dæmper støj.

14 14 Undgå unødig støj i ventilationsanlæg og emfang. Man bør vælge støjsvage maskiner. Ved placeringen af maskiner mv. bør man tage højde for, at støj fra fx opvaskemaskinen ikke giver gener i tilstødende rum. Køkkenet bør indrettes, så støjende adfærd fra børn og voksne ikke spredes til køkkenet. Køkkenet skal have dagslys og store vinduer, der helst skal vende mod nord Vinduer Der skal kunne komme dagslys ind i køkkenet gennem vinduer med et areal svarende til mindst 10% af gulvarealet. Ved ovenlys er kravet 7%. Mindst et af vinduerne skal placeres, så det er muligt at kigge ud på omgivelserne fra køkkenet. Vinduer over køkkenborde skal være monteret med åbningsgreb, der kan betjenes uden lange rækkeafstande og belastende vrid af kroppen. For at spare på energien til den elektriske belysning, bør der være størst mulig tilgang af dagslys. Solen bør ikke kunne skinne direkte ind i køkkenet. Det kan give blænding og varmeproblemer på solskinsdage. Generende sollys og varme undgås bedst ved at placere vinduerne mod nord. Vender vinduerne mod øst, syd eller vest, bør der etableres solafskærmning. Udvendig solafskærmning er bedre end indvendig. Indvendig solafskærmning, som persienner og gardiner, kræver desuden hyppig rengøring. Kapitel 5 Krav til belysning For at opnå gode kontrastforhold i køkkenet, bør inventar, loft og vægge males i lyse farver, dog ikke helt hvid. Bordplader og andre flader bør være matte for at undgå generende reflekser. Belysningen i køkkenet skal være en kombination af dagslys, almen belysning og særbelysning (arbejdspladsbelysning) ved de enkelte arbejdspladser. Lamperne skal udformes og placeres, så medarbejderne ikke bliver blændet af lyset. Belysningen skal være på mindst 200 lux målt ved arbejdspladsen, fx opvaskeområdet. Nogle arbejdsopgaver som fx tilberedning af mad kræver, at der er kraftigere lys (500 lux). Krav til kunstig belysning i arbejdslokaler fremgår af DS 700, Særbelysningen kan placeres under overskabe, så de lyser præcist på hvert enkelt arbejdsområde uden at blænde. For at mindske varmebelastningen og for at spare på energien, bør belysningen indrettes, så det er muligt at tænde og slukke rumbelysning og arbejdspladsbelysning hver for sig. Lyskilder bør have en god evne til at gengive farver. På tilberedningspladser og andre steder, hvor farvegengivelsen er vigtig, skal der vælges en belysning med god farvegengivelse, fx glødelamper eller specielle lysstofrør. Armaturerne bør være udformet, så de er lette at gøre rene.

15 15 Kapitel 6 Krav til inventar Borde, skabe og andet inventar i køkkener bør kunne holde i mange år. Derfor bør alt være fremstillet i god kvalitet af holdbare materialer til professionelt brug. Af hygiejniske årsager er det vigtigt, at inventaret kan tåle daglig rengøring. Behovet for opbevaringsplads og bordplads afgøres af: Antallet af børn og dermed produktionens størrelse Institutionens kostpolitik Om børnene skal inddrages i madlavningen Et køkken, hvor der produceres varm mad til fire børnegrupper hver dag, kræver således meget skabsplads til service, gryder og pander og god bordplads til tilberedningen. Hvis børnene deltager i madlavningen, stilles særlige krav til indretning og sikkerhed. Har institutionen en kostpolitik, der sigter på økologisk produktion, og/eller at alt laves fra grunden, kræves mere plads og mere udstyr end i køkkener, der gør udstrakt brug af halv- og helfabrikata. Bordplads Køkkenet skal indrettes, så det er let at holde rent og urent adskilt, så fødevarerne ikke bliver forurenede. Derfor bør der være plads til, at fx bagning, rensning og udskæring af grøntsager og håndtering af kød foregår ved adskilte arbejdspladser. Der bør afsættes plads til kogekedler mv,. så de ikke beslaglægger den bordplads, der er planlagt som arbejdsplads. For at undgå løft af tunge gryder anbefales det, at arbejdsbord med vask og kogebord så vidt muligt etableres i funktionel sammenhæng på samme side i rummet. Det er en god idé med en særlig bordplads til administrativt arbejde og en hylde eller et skab til materiale vedrørende planlægning, regnskaber mm. Hvis bordpladen støder helt op mod væggen, skal den forsynes med hulkel Køkkenborde Bordoverflader skal være af holdbart materiale og uden sprækker. Det anbefales at anvende enten rustfrit stål eller holdbar laminat i god kvalitet. I forbindelse med opvaskemaskinen bør der være en rustfri bordplade med vask. Bordpladen skal enten lukkes mod væg med fast hulkel eller placeres min. 5 cm fra væg af hensyn til rengøringen. Hvis bordpladen monteres med afstand til væg, må der af hensyn til hygiejnen ikke placeres underskabe med bagbeklædning under den. Faste køkkenborde bør normalt være 90 cm i højde, men det kan være nødvendigt at tilpasse bordhøjden efter medarbejderen. De vigtigste arbejdspladser skal nemt kunne tilpasses i højden til den aktuelle arbejdsopgave. Hæve-sænke funktionen bør være el-drevet, gerne med et interval på cm, så det er muligt at arbejde både siddende og stående. Vær opmærksom på, at stikkontakter og andre installationer ikke kommer i vejen, når bordet hæves og sænkes. Hvis der er mulighed for det, er det en god idé, at et helt køkkenbord med vask er forsynet med hæve-sænke funktion.

16 16 Tunge ting, og ting der anvendes i hverdagen, bør anbringes så de er lette at få fat i Skabe Alle lukkede skabe langs væggene skal forsegles mod væggen. Lukkede underskabe og højskabe kan placeres på lukket og forseglet sokkel. Ved skabe på sokkel skal der være fodspark. Fodsparket bør være på ca. 15 cm i højden og 10 cm i dybden. Underskabe kan ophænges på væggen med forseglet tilslutning til bordpladen og væggen. Skabet skal hænge mindst 20 cm over gulvet af hensyn til rengøringen. Underskabe på hjul kan ikke anbefales. Underskabe til mel, gryn, skåle og gryder bør forsynes med udtrækshylder, skuffer eller karrusel. Skuffer bør være forsynet med glideskinner og være letløbende. Afstand mellem bordplade og overskabe bør være ca. 50 cm. I overskabe bør øverste hylde maksimalt være 185 cm over gulvet. Hyldernes dybde bør ikke være så stor, at der forekommer store rækkeafstande. Tunge genstande, og det der anvendes dagligt, bør anbringes mellem 45 cm og 130 cm over gulvet. Greb til skuffer og skabe bør være gode at gribe om og nemme at gøre rene. Fronterne på inventaret bør være plane og uden kanter og riller, der kan samle snavs. Elementernes låger bør kunne åbnes grader, så åbne låger ikke står i vejen ud i rummet. Vaske Det anbefales, at der er kortest mulig afstand mellem komfuret og den vask, hvor man hælder kogevand ud. Derved undgår man tunge og farlige løft over lange afstande. Alle vaske skal forsynes med varmt og koldt vand, gerne gennem et et-grebsblandingsbatteri. Det er en god ide med en bruseanordning ved opvaskevasken evt. med udtræksslange. Alle vaske skal tilsluttes rottesikret afløb. I et standardkøkken skal der normalt være tre vaske: En levnedsmiddelvask, hvor der bør være mindst en meters bordplads til hver side. En opvaskevask tæt ved opvaskemaskinen og med tilstrækkelig bordplads til snavset service mm. Opvaskevasken skal være minimum 55 cm lang, 50 cm bred og 14 cm dyb, så den kan rumme fx en bageplade eller store gryder. Blandingsbatteriet bør være placeret så højt, at det ikke generer, når høje gryder og skåle skylles i vasken. En håndvask af porcelæn eller tilsvarende materiale med tilhørende sæbebeholder og papirservietter og hudcreme. Kravene til vaske er ikke ufravigelige. Hvis man har andre ønsker, fx en dobbeltvask, kan man spørge den lokale fødevareregion, der godkender typen og antallet af vaske, og hvor de er placeret i køkkenet. Det anbefales, at man forinden har beskrevet, hvorledes de hygiejniske krav omkring vaskene kan overholdes.

17 17 Kapitel 7 Krav til køkkenudstyr og maskiner Hvilket udstyr og hvilke maskiner man bør vælge til køkkenet, afhænger af: Antallet af børn og dermed produktionens størrelse. Institutionens kostpolitik. Regler og anbefalinger i de følgende afsnit er rettet mod den gennemsnitlige daginstitution med børn i vuggestue og børnehavealderen og med en daglig madproduktion. I et institutionskøkken, hvor der bages og laves varm mad til børn hver dag, bør man vælge maskiner og udstyr med stor kapacitet. I institutioner, hvor man kun sjældent laver mad, er kravene til køkkenfunktionen mindre. Her kan kommunen rådgive om indretning m.v. I meget store køkkener stilles andre krav. Se mere herom i kapitel 9. Eksempel på køkken med (fra venstre) køleskab, tilberedningsplads, vask, kogebord, hævesænkebord og ovn Hvis institutionen har en kostpolitik, som betyder, at køkkenet har økologisk produktion og/eller selv producerer det meste helt fra bunden, vil der typisk være behov for fx mere plads og flere maskiner end et køkken, hvor der anvendes mange forarbejdede produkter. Under alle omstændigheder bør maskiner og andet udstyr være beregnet til professionelt brug, være af god kvalitet og egnet til daglig brug og rengøring. Samtidig bør køkkenudstyr og maskiner være lette at betjene og kunne anvendes i gode arbejdsstillinger. En kogeø er sjældent en god idé. Den medfører for mange tunge løft Kogebord For at undgå løft af tunge gryder anbefales, at arbejdsbord med vask og kogebord så vidt muligt etableres i funktionel sammenhæng på samme side i rummet. Kogebordet bør være en industrimodel og kunne reguleres i højden med eldreven hydraulik, gerne med et interval på cm. Der skal være god plads til de nødvendige gryder og pander, og de største kogeplader bør vende ud mod medarbejderen. Det anbefales, at der monteres bordplader af varmefast materiale på minimum 60 cm på begge sider af komfuret. Det bør være let at kunne komme til at gøre rent på gulvet under kogebordet. Etablering af en kogeø er sjældent en god løsning. Det kræver meget plads, og der vil være mange løft af gryder og pander mellem kogeø og vask- og tilberedningsplads. Hvis man alligevel ønsker en kogeø, bør der være et friareal hele vejen rundt om den. For at undgå løft af varme gryder hen over gulvet bør der etableres en vask i kogeøen. Der skal desuden monteres emfang over hele kogeøen se mere i næste afsnit. Ved etablering af kogeø med både kogebord og ovne skal der være god frasætningsplads mellem kogebord og ovne. Emfang Der skal være et kraftigt emfang over alle koge- og stegesteder for at fjerne damp og stegeos. Emfanget bør have en sugeevne på minimum 800 m 3 pr. time. Emfangets filtre skal kunne vaskes i opvaskemaskine. Der skal være lys i emfanget. Emfanget bør dække hele kogebordet og yderligere række ca. 30 cm ud til alle sider.

18 18 Emfanget skal placeres så højt over kogebordet, at den forreste kant ikke er i vejen for udsyn eller man støder hovedet imod ca. 2,00 m For at undgå unødig støj, bør ventilationsanlæggets motor placeres uden for køkkenet, fx på loftet eller uden på bygningen, og evt. lyddæmpes. Der skal være en kontrolanordning, som tydeligt viser, om udsugningen fungerer korrekt. Luften fra emfanget skal ledes ud i det fri. Hvis der er mekanisk ventilation i køkkenet, skal afstanden mellem emfangets afkast og ventilationens indsug være så stor, at den forurenede luft ikke suges ind igen. Ovne Ovn (og evt. mikrobølgeovn) kan indbygges i højskabe. Ovnens nederste kant skal være ca. 85 cm fra gulvet. Er der behov for to ovne, bør de placeres ved siden af hinanden. Der skal være frasætningsplads ved ovnen. Frasætningspladsen bør svare til mindst bredden af en bageplade. Ovnen bør placeres i funktionel nærhed af arbejdspladsen, hvor det der skal i ovnen, forberedes. Opvaskemaskinen skal løftes over gulvet, så den kan fyldes og tømmes med forsvarlige arbejdsstillinger Opvaskemaskine Opvaskemaskinen bør placeres ved siden af køkkenbordet med opvaskevasken. Bordet bør være mindst 130 cm i længden med yderligere mindst 60 cm afsætningsplads på den anden side af maskinen. Opvaskemaskinen kan enten være en traditionel opvaskemaskine eller en tankmaskine. Tankmaskine bruges typisk i køkkener med stor produktion, og de stiller større krav til indretningen (se nedenfor). Den mest anvendte type opvaskemaskiner i daginstitutioner er egentlig beregnet til at stille under køkkenbordet (heraf også navnet underbordsmaskine ). For at sikre gode arbejdsstillinger skal maskinen placeres ca. 40 cm over gulv. Det anbefales at placere opvaskemaskinen på ben. Maskinen skal sikres mod at vælte. Man skal vælge en erhvervsmodel med dampkondensator og et efterskyl på mindst 80 grader. Maskinen ligner en almindelig husholdningsopvaskemaskine, men vasker meget hurtigere (ca. 30 min.). Maskinen bør have automatisk sæbeindtag. Tankmaskiner vælges ofte til større køkkener i institutioner, der producerer mad til flere end 80 børn dagligt (se kapitel 9). Tankmaskiner er meget hurtige, men de fleste tankmaskiner kræver, at servicet skylles grundigt af, inden det kommer i maskinen. Der kræves speciel installation - blandt andet eget gulvafløb. Tankmaskiner skal være tilsluttet udsugning. Uanset hvilken type opvaskemaskine man vælger, bør den placeres nær køkkenets indgangsdør, hvor det snavsede service kommer ud i køkkenet. Opvaskepladsen bør være adskilt fra de områder, hvor der tilberedes mad. Der bør være plads til rulleborde og opbevaring af service i opvaskeområdet. For at undgå unødig støj fra maskinen er det en god idé at montere isolering på sider og top. Køle- og svaleskabe I institutioner med 4 børnegrupper vil der almindeligvis være behov for 2 køleskabe på ca. 400 liter hver. Det ene køleskab kan evt. erstattes med et svaleskab til opbevaring af frugt og grønt. I institutioner med færre end 4 børnegrupper vil ét køleskab på ca. 400 liter være tilstrækkeligt, eventuelt suppleret med et svaleskab. Køleskabet eller køleskabene bør være til professionelt brug og så store, at madvarerne kan anbringes hygiejnisk forsvarligt. Fx må kødvarer og grøntsager ikke anbringes på samme hylde. Loven kræver, at levnedsmidler opbevares ved en temperatur på max. 5 grader. Temperaturen skal også kunne holdes på en varm sommerdag og ved flittig brug af køleskabet. Almindelige husholdningskøleskabe har svært ved at holde en tilstrækkelig lav temperatur ved mere professionel brug. Køleskabe skal være forsynet med termometer. Nogle køleskabe har indbygget termometer, som kan aflæses udvendigt på lågen.

19 19 Hvis der skal nedkøles store mængder levnedsmidler (mere end 5 til 10 kg), skal der anskaffes et egentligt nedkølingsskab. Det anbefales at placere køleskabe på ben med en højde på min. 20 cm. Der bør være frasætningsplads ved køleskabet, så ting let kan tages ud og ind. Madpakker bør ikke opbevares i køkkenets køleskab. De bør opbevares i et særskilt madpakkekøleskab, der er placeret uden for køkkenet. Fryseskabe Fryseskabet bør være en erhvervsmodel med god indretning og mulighed for opdeling af de forskellige frostvarer. Ét fryseskab på ca. 400 liter vil normalt være tilstrækkeligt. Det anbefales at placere fryseskabe på ben med en højde på min. 20 cm. Kummefrysere bør undgås pga. risikoen for dårlige arbejdsstillinger, når fryseren fyldes og tømmes. Røremaskine Røremaskine bør kunne rumme 10 eller 20 liter afhængig af institutionens størrelse og produktionsmængde. Røremaskinen kan evt. anbringes på et bord med låsbare hjul, så den kan flyttes og ikke optager plads, når den ikke bliver brugt. Maskinen skal være sikret mod at vælte eller falde ned af bordet. Røremaskiner skal være monteret med sikkerhedsgitter. Røremaskiner skal være godt afskærmede. Bordmodeller kan placeres på et rullebord, så de kan flyttes væk, når de ikke bruges Kartoffelskræller Kartoffelskrællere til professionelt brug kan fås i forskellige størrelser i både gulvog bordmodeller. Gulvmodellen skal være tilsluttet gulvafløb og rindende vand. Bordmodellen kan tilsluttes almindelig vandhane og have afløb direkte via vask. Kartoffelskrælleren kan evt. anbringes på et bord med låsbare hjul, så den kan flyttes og ikke optager plads, når den ikke bliver brugt. Maskinen skal være sikret mod at vælte eller falde ned af bordet. Forbrug af el og vand Køkkenet er storforbruger af el og vand, og udgiften kan løbe op i adskillige tusinde kroner hvert år. Kun de færreste køkkener har imidlertid separat måler for vand og el. Derfor kan det være vanskeligt både at vurdere det samlede forbrug og at dokumentere effekten af sparetiltag. I forbindelse med nybyggeri og større ombygninger bør man derfor overveje at installere målere i køkkenet. Det kan være en god investering at vælge maskiner og udstyr med et lavt el- og vandforbrug. Professionelle køkkenmaskiner er ikke energimærket som maskiner til privat brug. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, om en bestemt model er miljøvenlig eller ej. Bed leverandøren opgive tal for det samlede el- og vandforbrug. Derimod skal maskinernes støjniveau altid fremgå af de tekniske specifikationer. Simple og billige perlatorer på de vigtigste vandhaner kan reducere vandforbruget kraftigt uden at påvirke effektiviteten.

20 20 Kapitel 8 Krav til el-installationer m.v. Der bør være rigeligt med 240 V stikkontakter med jordforbindelse, så det er muligt at tilslutte køleskabe, håndmaskiner, emfang osv. I depotet bør der være mindst tre 240 V stikkontakter. Der skal være kraftinstallation med 400 V stikkontakter (3F, N, 16A) til kogebord, ovn, opvaskemaskine, røremaskine m.v. Kogebordets strømforbrug kan være større end 16A. 16A-stikkontakter skal være i DK-system. I forbindelse med ændring eller renovering af køkkener bør en fagmand gennemgå de eksisterende el-installationer. Brandudstyr I alle køkkener, hvor der tilberedes varm mad, skal der være godkendt brandmateriel. Det anbefales at montere en 5 kg kulsyreslukker og et brandtæppe. Kapitel 9 Specielt om store køkkener I daginstitutionskøkkener, hvor der dagligt laves mad til flere end ca. 80 børn, stilles der andre krav til indretning, inventar og udstyr. Fx er der behov for en opvaskemaskine og ovn med stor kapacitet, og depotet bør kunne rumme store mænger fødevarer. Der er en række særlige forhold, man skal tage hensyn til i storkøkkener med en stor produktion: Man kan overveje, om produktionen er så stor, at der er behov for professionelle maskiner som fx kipsteger og kipgryde. Røremaskinen bør være en gulvmodel på min. 20 liter. Kartoffelskrælleren bør være en gulvmodel med fast tilslutning til vand og afløb. En traditionel opvaskemaskine har ikke tilstrækkelig kapacitet, og man bør i stedet vælge en tankmaskine med hætteløft og løse kurve, der kan rulles ud og ind fra siden. Det anbefales at montere ruller eller glideskinner på begge sider, så flytning af kurve kan foregå uden løft. Tankopvaskemaskinen skal være tilsluttet udsugning fra ventilationen. Der skal være separat udsugning i tørrezonen, hvor det rene service damper af. Højden på opvaskesektionen bør kunne reguleres elektrisk. Der bør vælges støjsvage maskiner. Almindelige ovne har ikke tilstrækkelig kapacitet, og man bør i stedet vælge en konvektionsovn. Store køkkener stiller større krav til køle- og frysekapacitet.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1 Hvem kan bruge piecen... 5 1.2 Hvad skal man starte med at tænke på... 6 1.3 Kvalitetskrav... 7 1.4 Ansøgninger og tilladelser... 7 2. Krav til lokaler 2.1 Pladshensyn...

Læs mere

Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Retningslinier for indretning af det gode køkken i ældre institutioner Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Sikkerhedsudvalget for kommunale og selvejende daginstitutioner og BST

Læs mere

DET GODE KØKKEN. Godt arbejdsmiljø i

DET GODE KØKKEN. Godt arbejdsmiljø i Godt arbejdsmiljø i Branchevejledning om byggeri og indretning af mindre køkkener i daginstitutioner, plejeboliger, leve- og bomiljøer mv. Indhold: Indledning: Arbejdsmiljøet skal med side 3 Den gode byggeproces

Læs mere

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken.

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. K økkenindretning A-B-C I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. Tilberedningsplads Der skal være god bordplads til tilberedning mindst

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Fleksible køkkensystemer

Fleksible køkkensystemer Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Erfaring og know-how Better ways to better days Detaljebilleder: Gode detaljer er altafgørende for et velfungerende køkken. Store, enkle

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Gode råd om køkkenindretning

Gode råd om køkkenindretning Gode råd om køkkenindretning Velkommen til Sclerosecentrets test- og træningskøkken Køkkenindretning, der dur Madlavning og arbejde i køkkenet kan være meget krævende, hvis man har nedsat kraft og bevægelighed

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Findes depot i umiddelbar nærhed? Findes depot i samme niveau?

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Pat. Pend. Pa 2004 00634 Erfaring og know-how Better ways to better days Detaljebilleder: Gode detaljer er altafgørende for et velfungerende

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Ombygning af mindre institutionskøkkener. - en vejledning

Ombygning af mindre institutionskøkkener. - en vejledning Ombygning af mindre institutionskøkkener - en vejledning Om vejledningen Dette er en vejledning i, hvordan man mest hensigtsmæssigt ombygger mindre køkkener i Århus Amts institutioner. Vejledningen tager

Læs mere

Sådan passer du på din lejlighed

Sådan passer du på din lejlighed Sådan passer du på din lejlighed Kære beboer Som beboer har du ansvaret for at passe godt på din lejlighed. Når du flytter, skal den være i samme stand, som da du flyttede ind (bortset fra almindeligt

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Beboervalg mellem 3 forskellige typer greb, se tegn. nr. TA.X.4.03_X_1

Beboervalg mellem 3 forskellige typer greb, se tegn. nr. TA.X.4.03_X_1 Sorgenfrivang II Inventaroversigt: Generelt: Som udgangspunkt er der ikke trægulv under eksisterende køkkenelementer. Der skal udføres nyt spånpladegulv hvor eksisterende køkkenelementer har stået. (se

Læs mere

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning Dagsorden Velkommen Hvem er vi? Hvorfor kan vi sige noget om dette emne? Arbejdsmiljøkrav fysiske og ergonomiske Hvor finder vi dem? Hovedoverskrifter

Læs mere

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY : EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalet placeret med udgangsdøre til evt. parkeringsplads eller lign.? Hvis nej, er der så vareelevator eller ladvogne/rulleborde?

Læs mere

Søparken, Lejerbo afd. 154. Beboernes råderet

Søparken, Lejerbo afd. 154. Beboernes råderet Søparken, Lejerbo afd. 154 Beboernes råderet Positivlisten På fire områder har beboeren uindskrænket ret uanset boligorganisationens eget råderetskatalog. Dette betegnes som positivlisten. Positivlisten

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Orientering om køkkenmodernisering

Orientering om køkkenmodernisering Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Kontor (fast arbejdsplads) Salgsafdeling, administration, lager mm. Tillæg til kontor: Lager Kørsel med truck Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

../ Orientering../ Beti ngelser../ Proced u re../ Minimumskr

../ Orientering../ Beti ngelser../ Proced u re../ Minimumskr ../ Orientering../ Beti ngelser../ Proced u re../ Minimumskr IndholdsfortegneIse Køkken...3 Orientering....................... 3 Betingelser...4 Procedure...5 Minimumskrav......... 8 Egne notater / tegning...

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Teknologiværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om teknologiværksted er en del af branchevejledningen»når

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Arbejdsrum/kontor Opfylder lokalet Arbejdstilsynets almindelige krav til arbejdsrum (At-medd.nr. 1.01.1)? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde? Er loftbeklædningen hel? Er

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

Rev. 08-08-2007 INDIVIDUEL KØKKENUDSKIFTNING KRAV TIL ET KØKKEN

Rev. 08-08-2007 INDIVIDUEL KØKKENUDSKIFTNING KRAV TIL ET KØKKEN Rev. 08-08-2007 INDIVIDUEL KØKKENUDSKIFTNING KRAV TIL ET KØKKEN Navneliste Ejendomsansvarlig: Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 2750 Ballerup Telefon nummer: 44970886 Telefax nummer: 44682810 Direktør:

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkener skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys TEMA Fysisk arbejdsmiljø Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken

Læs mere

MINIMAL 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid

MINIMAL 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid KONCEPT Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid Produceret på fabrik uden påvirkning af vejr Spændende materialer med lang levetid Minimal vedligehold Kort montagetid

Læs mere

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor www.am-gruppen.dk Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver Indholdsfortegnelse Kroppens signaler... 3 Variation.......... 4 Stolen............. 5 Arbejdsbordet......

Læs mere

Materialeliste. Materialer og valgmuligheder. På de følgende sider kan du læse om de materialer, der som standard

Materialeliste. Materialer og valgmuligheder. På de følgende sider kan du læse om de materialer, der som standard Materialeliste Materialer og valgmuligheder På de følgende sider kan du læse om de materialer, der som standard indgår i lejlighederne, og ikke mindst om de mange forskellige muligheder du har for at påvirke

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

El i dit køkken. Inspiration og planlægningstips

El i dit køkken. Inspiration og planlægningstips El i dit køkken Inspiration og planlægningstips Kom godt i gang Køkkenet spiller i dag en større rolle i boligen end nogensinde. Det er familiens funktionelle fællesrum. Ud over at være et madværksted

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Fitnessinstruktører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:57 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ekstraordinær. Forringelse. Ingen værdi. opretning. Fradrag

Ekstraordinær. Forringelse. Ingen værdi. opretning. Fradrag AFSKRIVNINGSREGLER På de efterfølgende sider bringer vi ABF-håndbogens katalog over forbedringer og løsøre. Heraf fremgår de anvisninger AST s bestyrelse bruger som vejledning ved vurderingen. Enkelte

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

DANSK MASKININDKAPSLING VI DÆMPER STØJEN DANSK LYDISOLERING

DANSK MASKININDKAPSLING VI DÆMPER STØJEN DANSK LYDISOLERING DANSK MASKININDKAPSLING VI DÆMPER STØJEN DANSK LYDISOLERING Dansk Maskinindkapsling er en stabilt voksende virksomhed placeret under Dansk Lydisolering. Virksomheden er bygget op omkring den erfaring,

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

FUNKIS 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering

FUNKIS 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering KONCEPT Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid Produceret på fabrik uden påvirkning af vejr Spændende materialer med lang levetid Minimal vedligehold Kort montagetid

Læs mere

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann

Læs mere