6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: ANTISTRESS DANSKE ARKITEKTER I MEXICO NYE ARKITEKTJOBS I BYGGEBRANCHEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: ANTISTRESS DANSKE ARKITEKTER I MEXICO NYE ARKITEKTJOBS I BYGGEBRANCHEN"

Transkript

1 6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: ANTISTRESS DANSKE ARKITEKTER I MEXICO NYE ARKITEKTJOBS I BYGGEBRANCHEN

2 Arkitektur Guide Øerne Arkitektur Guide Øerne Med Arkitektur Guide Øerne er det store guideværk til Danmark færdiggjort. Guiden beskriver 210 værker og når rundt til 24 byer, fordelt på 5 landsdele: Sjælland Nord, Sjælland Syd, Fyn, Lolland, Falster og Møn samt Bornholm. Værket er rigt illustreret med fotos af Søren Kuhn. Forfatter: Olaf Lind 336 sider, 13 x 24 cm Guideværket består af tre bind: Arkitektur Guide København Arkitektur Guide Jylland Arkitektur Guide Øerne 348 kr. Arkitektens Forlag

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, august 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Øvrige redaktion: Claus Padkær og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Lind Jans, E Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Lars Poulsen, Bjarne Rieckmann, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 9, 16 2 ARKKLUMMEN: HVAD KNOKLER VI FOR? Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om undergangen var nær? Erhvervsjournalist Marianne Bom giver stof til eftertanke. 4 TEMA: (ANTI)STRESS 5 TRAVLT, MOI? Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om stress, der giver slid på hjernen, gyllesprederne på jobbet og det frugtbare arbejdsliv. HVORDAN TACKLER DU STRESS? Rundspørge i arkitektverdenen-1 og MENNESKEVENLIG STRESSPOLITIK Sønderjyllands Amt har i flere år haft en stresspolitik. 12 MEDITATION PÅ TEGNESTUEN Stress, vildt tidspres og superhøje præstationskrav er en naturlig del af arkitektfagets anatomi på Henning Larsens Tegnestue genopretter de balancen med meditation, zoneterapi og fodboldspil. 17 KEND DINE SYMPTOMER Interview med overlæge Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød. 18 HJÆLP MOD STRESS ARKITEKTFORBUNDET står klar med rådgivning til medlemmerne. 20 ANTISTRESS PÅ DÅSE I theflowmarket kan man fx købe inner calmness og meaningfulness. 21 THE TIME IS ALWAYS NOW Et kik ind i multikunstneren Viktor IV s sære tidsunivers. 22 DANSK BYPLANLÆGNING I MEXICO Dansk arkitekturforståelse er udgangspunktet for kbh+ arkitekter s projekter i Mexico, hvor sammenhængskraft er et succeskriterium. 26 ARKITEKTER, DER GÅR KØKKENVEJEN Byggeriet boomer også med jobs til arkitekter, som tør gå nye veje. 28 NEWS 30 FORBUNDSNYT BAGSIDEN: FUNKY BUSSTOP 1

4 HVAD KNOKLER VI FOR? Danmark er et af de lande, hvor flest mennesker mænd som kvinder arbejder, og mange af os arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores forgængere i fagforeningerne har kæmpet for at få arbejdstiden ned på. Af freelance-journalist Marianne Bom Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om undergangen var lige i hælene på os og med fare for, at vi til sidst må skrive på vores gravsten: Hun prøvede at nå det hele...? Min veninde er et meget praktisk menneske, der kan nå en masse. Så ganske praktisk har det i årevis altid været på den første fridag efter en travl periode, hendes krop er brudt sammen. Efter sådan en dag med kropsvæsker ud både den ene og den anden vej plejer hun at være udrenset og klar til en ny spidsbelastet periode: På jobbet som arkitekt. Derhjemme som mor til to og hustru til en mand, der har lært at tage sig en slapper bag avisen. Og som gør-det-selv-kvinde, der personligt står for støbning af badeværelsesgulv og udskiftning af Rockwool på loftet. Men hvad var nu det? Efter sidste ferie følte hun sig stadig ikke udhvilet, sov stadig ikke godt om natten og havde stadig den der dunken i kroppen, som hun fornemmede kom fra et alt for højt blodtryk. Hvad det også gjorde. Det bekræftede et besøg hos lægen, der ordinerede følgende: Gå hjem og ryd i op i dit liv smid dét væk, der er mindst vigtigt. Du kan ikke nå det hele! Vi ved det godt. Vi kan ikke nå det hele. Men vi bliver ved med at prøve. Vi er et af de lande, hvor flest mennesker mænd som kvinder arbejder. Mange af os arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores forgængere i fagforeningerne har kæmpet for at få arbejdstiden ned på. Når vi får børn, drosler de færreste faktisk ned, mænd skruer set under ét direkte op for arbejdstiden. Og den hippe version af fritidssamfundet er nu til dags blevet, at fritiden den bruger vi til at hamre og banke og male og anlægge have. Gør-det-selv-arbejdet boomer. Det, som er svundet ind, er vores tid sammen med andre uden for arbejdspladsen og hjemmet. Det viser Socialforskningsinstituttets studier af vores forbrug af tid. Resultatet er som bekendt, at stressklinikkerne har travlt med at tage sig af de pressede danskere, som har mistet fodfæstet. En af de førende stressforskere fortæller ovenikøbet åbent, at han selv er bukket under for sin egen diagnose. Men hvad er det egentlig, vi knokler for? For at skaffe penge til en bolig, købt på et lidt for boomende marked? For at leve op til vores todimensionale billede af succes: villa, Volvo og vovhund? For den rare anerkendelse, når vi har løst en opgave fikst og flot på jobbet? Fordi det simpelthen er sjovt en slags sport: Hvor meget mere kan jeg nå at presse ind i dag måske bliver det dagen, hvor jeg når det hele? Det kan også være, at vi knokler sådan rundt for at slippe for at høre stilheden og de tanker, der har det med at melde sig, når vi stopper op? Slippe for det anstrengende nærvær, når man har god tid sammen, god tid til også at få de mindre pæne ting sagt. Selvfølgelig er det positivt, at folk gider arbejde: En masse bliver gjort, samfundsøkonomien spinder, skattekronerne triller ind og ud igen som ydelser i et velfærdssamfund. 2

5 Det kan også være, at vi knokler sådan rundt for at slippe for at høre stilheden og de tanker, der har det med at melde sig, når vi stopper op? Og jeg skal være den sidste til at sige, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Jeg har rigeligt i at finde ud af mit eget. Men jeg undrer mig alligevel. Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om undergangen var lige i hælene på os og med fare for, at vi til sidst må skrive på vores gravsten: Hun prøvede at nå det hele...? Når solen går ned for sidste gang, vil de fleste af os vel i virkeligheden ønske, at det er helt andre ord, der er fuld dækning for at mejsle: Hun opnåede nærvær og kærlighed. NYE INSPIRATIONSKILDER ARKFOKUS har fået ny inspirationsgruppe. Vi takker i den forbindelse for de mange positive henvendelser fra ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer. Flg. er blevet valgt til ARKFOKUS inspirationsgruppe 2006/07: Formand, arkitekt Axel Bendtsen (Miljøministeriet) Arkitekt Anders Bak (Arkitema K/S) Redaktør, cand.mag. Anne-Marie Gregersen (ARKFOKUS) Bygnings- og landskabschef, arkitekt Bjarne Rieckmann (Rødovre Kommune) Arkitekt Lars Poulsen (Virumgård A/S) Arkitekt Naja McNair (Bascon A/S) Arkitekt Pernille Herzberg (Nørrebro Park) Arkitekt Rikke Kristine Larsen (Krabbesholm Højskole) Mag.art Rikke Stenbro (ph.d.-studerende, Arkitektskolen Aarhus) Arkitekt Sidse Grangaard (ph.d.-studerende, Center for Designforskning) Informationsmedarbejder Stine Munch-Nielsen (ARKITEKTFORBUNDET) Marianne Bom holder lang afstressende ødegårdssommerferie i Sverige med familie og venner. (Her er hun i vandet sammen med sine fire børn, Louise, Simon, Emil og Helene.) ARKKLUMMEN 3

6 TEMA: STRESS OG ANTISTRESS I ARKITEKTVERDENEN ARKITEKTFORBUNDET sætter (anti)stress på dagsordenen: I dette nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om god og dårlig stress arkitekters stressfri zoner og personlige råd mod stressdjævelen håndtering af stress i Sønderborg Kommune facts om stress i det moderne samfund og de utraditionelle antistress-midler, der er taget brug på Henning Larsens Tegnestue i København. HAR DU STRESS? Den typiske stressmedarbejder er: pligtopfyldende engageret meget loyal med hang til perfektionisme De fleste genkender sig selv i ovenstående, og stress er da heller ikke en decideret sygdom og slet ikke usund i de små doser. Det er, når den bliver en kronisk tilstand, at det bliver livsfarligt. FJERN STRESSFAKTORER: Find ud af helt præcist, hvad det er, der stresser dig. Brug ikke brede betegnelser, såsom det er arbejdet, der er stressende. Grav dybere ned og få ord på hvilke processer, der stresser dig. Arbejd positivt på at ændre disse processer. Stress ikke over småting, som du alligevel snart glemmer. Tag ikke sorgerne på forskud problemerne dukker måske aldrig op. Vær realistisk i dine målsætninger. Og frem for alt: Tænk positivt og værdsæt de gode ting i livet. KUN STRESS PÅ ARBEJDET? Det er ikke blot på arbejdet, at stressen kan sætte ind hjemlige problemer kan også være en stressfaktor: Planlægger du hyggen i weekenden? Har du et fast program for hver weekend? Har du svært ved at sige nej til dine børn? Skrider alt for dig, hvis du for eksempel ikke når at gøre rent om fredagen efter arbejde? Ethvert menneske har kun en vis mængde ressourcer, og jo flere du skal tilgodese i hverdagen og weekenden, desto værre bliver det. Ved at bryde rutinerne og mønstrene i weekenden, opnår du at være til stede i nu et for din familie, i stedet for hele tiden at handle. Lad alt skride en gang imellem det kan være befriende. 4

7 TRAVLT, MOI? Det gælder ikke længere om at få det meste ud af sine medarbejdere. Det handler om at få det bedste ud af sine medarbejdere, konkluderer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der her tager temperaturen på det stress-syge arbejdsliv. Jeg har stillet mig selv en opgave: Fra nu af når folk spørger, hvordan det går, vil jeg ikke svare jo, det går fint. Men travlt, du. For helt ærligt. Det er jo ikke noget svar: Jeg har travlt. Har vi ikke alle travlt? Og er det at have travlt, det samme som at have det fint? I modsætning til: Tja, det går ikke så godt. Jeg har ikke noget at lave. Hører du også til dem, der har taget dig selv i at sige, du må ikke smitte mig, jeg har simpelthen ikke tid til at være syg? Så kender du sikkert følelsen: Man er på vej hjem fra arbejde, og tænker Gud, hvor har jeg haft travlt i dag. s, telefonopkald, snakket med Gud og hvermand, møder, møder, møder. Og jeg har bare ikke nået en skid! Det er næsten det værste, der kan ske for en vidensarbejder at tiden ikke slår til. Men faktum er, at fik døgnet en time mere, ville vi også kunne fylde den op med arbejde. Oplevelsen af at have supertravlt, men ikke føle, at man når det, man skal, er en farlig kombination. Den skaber angst og mindreværd. Ikke en eksistentiel angst eller en angst man kan sætte ord på, men en primal-angst, som får reptilhjernen til at køre i højeste gear: angst for ikke at slå til, angst for at misse en deadline, angst for at miste, for at blive syg, for at blive fyret, afsløret, kritiseret, lave en fejl osv. Reptilhjernen er ikke der, hvor den store refleksion finder sted. Det eneste, den gør, er at opfatte: Fare! Gør noget! Gør noget! Gør noget! Og så er det, man render rundt som en blind hamster i livets store musehjul. Som min gode kollega engang sagde: Nogle gange føler jeg, at jeg bare har travlt med at få mit liv overstået. Man er på vej hjem fra arbejde og tænker Gud, hvor har jeg haft travlt i dag. s, telefonopkald, snakket med Gud og hvermand, møder, møder, møder. Og jeg har bare ikke nået en skid! Hun mente også, at på hendes gravsten skulle der stå Endelig. Endelig fred! Gyllesprederne Det næste store fra over there er at blive diagnosticeret med ADT Attention Deficit Trait. Et neurologisk fænomen der udspringer af travlhed og brain overload. TEMA: (ANTI)STRESS 5

8 DEN GODE ENERGI Stress har ikke nødvendigvis noget med tid at gøre. Der findes masser af mennesker, der har megatravlt og som ikke er særlig stressede. Omvendt kender vi alle personer, der ikke synes at lave dagens gode gerning, men alligevel bliver sygemeldt med stress-symptomer. Stress har for mange af os noget at gøre med manglende anerkendelse og følelse af, at man er en succes eller i det mindste er del af en. Går man rundt med en konstant følelse af at være et offer for sit eget liv, så lav det om, for det bliver ikke bedre. Det bliver ikke bedre på mandag, når projektet er afleveret, når du er begyndt at løbe 6 km hver morgen, holdt op med at ryge, har fået taget et time managementkursus, når børnene er flyttet hjemmefra, når vi har fået rengøringshjælp, når hunden er gået på pension. Der kommer ikke noget gyldent øjeblik, hvor alt går op i en enhed: This is it få det bedste ud af det! Det gælder om at maksimere den gode energi. Den man møder med om morgenen, og den man går hjem med om aftenen. Symptomerne er aftagende evne til at fokusere og koncentrere sig, indre uro og utålmodighed. Mennesker med ADT har svært ved at skabe orden omkring sig, prioritere opgaver og håndtere tidsforbrug. De arbejder meget aktivt, men ikke altid effektivt. Har de en vigtig funktion i en virksomhed, opfører de sig ofte som gyllespredere; de kører ind på andres domæne og læsser af: opgaver, ideer, tanker, planer for nye projekter. Gyllespredere er gode, når de kører, for de gøder jorden på deres vej, men står de stille, bliver resultatet hurtigt en sump af ubrugelig snak, som ingen kan se meningen med. For personer med ADT kører det i de tilspidsede situationer. De kan lede og fordele på vej ud af en flyvemaskine, i frit fald uden faldskærm på, mens alle andre Oplevelsen af at have supertravlt, men ikke føle, at man når det, man skal, er en farlig kombination. Den skaber angst og mindreværd og får reptilhjernen til at køre i højeste gear: angst for ikke at slå til, angst for at miste, for at blive syg, for at blive fyret, afsløret, kritiseret... råber og skriger, og alligevel formå at lande med begge ben på jorden. De er peak performere, og kan ofte levere fantastiske resultater, når adrenalinet pumper, men de fejler i detaljerne, det løbende samarbejde og det lange seje træk. De virker ofte ukoncentrerede, ufokuserede og er ikke blege for pludselig at fortsætte en samtale, alle andre troede sluttede i går. Derfor er de ofte både uundværlige og en pestilens for arbejdspladsen. Slid på hjernen Stress koster i dag det danske samfund det, der svarer til arbejdspladser. Og det er ikke bare klamme håndflader og hjertebanken, vi taler om. Det er langvarige sygemeldinger og slid på hjernen, som koster både på kort og langt sigt. Nogle hjerneforskere mener, at der er en sammenhæng mellem det konstante informationsbombardement, hjernen udsættes for og det stigende antal tilfælde af demens, Alzheimers og andre neurologiske sygdomme. Så grunden, til at man skal tage det gode arbejdsliv alvorligt, er ikke kun, at man mener, det kan ses på bundlinjen, og at det er mere tilfredsstillende for mennesker, men også at det er rart at have lidt hjerne tilbage, når vi bliver gamle. ADT synes at være en udbredt form for stress, og heldigvis er kuren ikke ubehagelig og dyr. Fordi ADT ikke er fysiologisk, men primært samfundsskabt, skal den ikke behandles medicinsk, men ved at ændre på de ydre rammer. Fx skal man tale med en person, man godt kan lide hver 4-6 time. Man skal prøve at holde en lille smule orden på sit skrivebord, dyrke motion, få rigeligt søvn, spise sundt og gøre ting, som får en til at slappe af løse kryds-ogtværs, se komedieserier (med god samvittighed), hugge brænde, slibe havemøbler, jonglere, dyrke karse, lege med sine børn og så videre. Og så skal man lære at bede Illustration: Fysio- og psykoterapeut Suzanne Jacobsen. 6

9 om hjælp i erkendelsen af, at ingen mennesker er perfekte. Kollegaerne skal vide, at man har brug for struktur og støtte. I et lille land som Danmark, hvor vi har det bedst med at yde, før vi nyder, og mener at arbejdslivet skal være et langt surt slid, før man går på pension (hvor man så sidder og kukkelurer, fordi man ikke kan huske noget som helst), er det en udfordring at acceptere, at det bedste arbejdsliv er det sjove og meningsfulde arbejdsliv, hvor det ikke kun er hjernen, der går på arbejde, men hele kroppen, og hvor man arbejder bedst, hvis også man prioriterer det liv, der ligger uden for kontoret. Vi ser allerede tegnene på det nu, for de, der virkelig kan og vil, søger hen til de arbejdspladser, hvor de får lov til at bruge alle deres talenter, og ikke bare skal udfylde en funktion. Eller også siger de op, for at starte som frie agenter (hvilket man dog ofte får mere ADT af). De gode medarbejdere skal man i hvert fald ikke regne med bliver hængende, hvis man som chef bliver ved med at presse dem, og de, der gør, brænder ud før eller siden. Menneskekærlige chefer Den yngre generation bliver endnu mere ekstrem i sin holdning, for de føler sig frem. Hvordan er stemningen her? Er energien god? Er chefen en potentiel rollemodel, eller er han i gang med sin tredje skilsmisse? I virksomhederne ved de det jo godt; de skriver selv på hjemmesiderne, at medarbejderne er deres væsentligste ressource. Men de omsætter det sjældent til handling. Mange indretter sig stadig med samlebåndsarbejde, projektstyring og funktionsopdeling, med kontrol og kritik og manglende tillid til de ansatte. Ofte fordi man i bund og grund synes, de er nogle idioter. Fremtidens virksomheder slipper kontrollen. De motiverer, vejleder og belønner engagement, glæde og trivsel. Dan Boyter, en af direktørerne i Pressalit har formuleret det helt perfekt: Man kan ikke være en god leder, hvis ikke man elsker mennesker. Hvis ikke man synes, mennesker er interessante, med alle deres underlige vaner og facetter. Og sådan skal det jo være, for det gælder ikke længere om at få det meste ud af sine medarbejdere. Det handler om at få det bedste ud af sine medarbejdere. Direktør, cand.scient.pol. Anne Skare Nielsen er partner i fremtidsforskningsog innovationsvirksomheden Future Navigator og bla medlem af Etisk Råd. Læs mere på FEM TING AT GÅ I GANG MED: Hvilke 5 ting er vigtige for dig at nå i løbet af en uge? Hvad giver dig god energi? Hvad er for dig en succesfuld uge? At have tid til familien? Dyrke motion? Have det sjovt? Deltage i spændende projekter? 1) Formulér det, der er vigtigt for dig, og gå så efter det. Hvis ikke du når mindst to af dine vigtige ting på en uge, bør du ændre din adfærd, for hvor stor er sandsynligheden så for, at du når det i næste uge? Personligt får jeg hverken god energi ud af at gøre rent eller dyrke aerobic, så det bliver ikke prioriteret. 2) Hjælp andre og uddel ros, ros, ros og anerkendelse. Det er banalt, men det virker. Der findes mennesker, der går gennem livet uden nogensinde at få at vide, at de gør et godt stykke arbejde. Og så er det en befrielse at skulle tænke på noget andet end sig selv og sine egne problemer. 3) Find en buddy. Det er ofte meget nemmere at passe på hinanden, end at passe på sig selv. Gerne én, der deler dine 5 vigtige ting. Brug hinanden til sparring, aflastning og til at sætte grænser og rammer for, hvordan i arbejder. I vores virksomhed bytter vi fx ubehagelige telefonsamtaler, henter og passer hinandens børn, sørger for at de trætte holder en fridag, og kan for det meste springe ind og ud af hinandens opgaver og deadlines. 4) Skab nye ritualer. Ritualer bliver en af de store fremtids-trends. Ritualer er overgangsriter, som vi tillægger magisk effekt. Ritualer skaber ro, tryghed og tilhørsforhold også selvom de kan være uproduktive. Nogle af de mest udbredte er morgenkaffen, rygning, møderne (også de lange og kedelige) og for mange mænd: toiletbesøget, når de kommer hjem fra arbejde. Morgensang, Den Store Årlige Praledag og The Annual Hug-a-Jim-Day er alle eksempler på nye ritualer, der skaber god energi. Sådan gør vi her. Hvis møderne suger energi hvorfor holder I dem så? 5) Vær nærværende. Lad være med at besvare s og telefonopkald hele tiden og luk døren, så du kan få fred. Hvis man hele tiden bliver forstyrret i sit arbejde, og ikke opnår glæden og energien ved at koncentrere sig om noget meningsfyldt, skøjter man på overfladen af sin arbejdsdag. Og det føles måske skønt, fordi man tror, man når en masse, men det gør man faktisk ofte ikke man lægger bare ikke selv mærke til det. TEMA: (ANTI)STRESS 7

10 SIG NEJ, PYT ELLER HJÆLP NEJ Sig nej, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis opgaven er for svær. At kunne sige nej handler om at kunne prioritere. Nej kan være personligt eller en fælles beslutning i personalegruppen. PYT Nogle gange er du nødt til at sige pyt. Hvis du ikke kan få løst en opgave, så godt, som du gerne ville, må, du i stedet glæde dig over det, som du trods alt fik løst: Det var godt, det jeg gjorde, når man ser på de begrænsede ressourcer og den sparsomme tid, der var til rådighed. HJÆLP Vær ærlig, hvis du har brug for hjælp. Det kan være hjælp fra kolleger til at løse opgaverne eller hjælp udefra til hele arbejdspladsen i form af supervision eller flere ressourcer. Kilde: STUD.ARCH. OG STRESSET Stadig flere føler sig stressede på studiet. Årsagerne til stress er blandt andet tidspres, angst for ikke at slå til i gruppen, angst for ikke at slå til i kommende arbejde, angst for arbejdsløshed osv. Stress-symptomerne er fx muskelspændinger, ondt i maven, uro, træthed og manglende koncentration, alt sammen hæmmende for studierne og livskvaliteten som helhed. Har du problemer med at tackle stressen på dit studium, er der hjælp at hente hos Studenterrådgivningen. De rådgiver blandt andet om: studiestart, studiestrukturering, specialeproblemer, eksamensangst, om at turde stå frem og tale, gruppearbejde, og koncentrationsproblemer. Du kan også hente råd og vejledning i pjecen Stress og hvordan man bekæmper den. STRESS KOSTER DYRT Man regner med, at 50 % af tabte arbejdsdage er relateret til stress. En medarbejder, der bliver sygemeldt pga stress, vil i gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 2 måneder og have behov for en langsom genopstart. En medarbejder, der bliver udbrændt, vil i gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 6 måneder og ofte ikke kunne vende tilbage til sin tidligere arbejdsfunktion. KROPPENS STRESSREAKTIONER ER DENS FORSØG PÅ AT OVERLEVE Reaktionerne er grundlagt meget tidligt i pattedyrenes udvikling: Er du truet, kan du enten flygte eller angribe. Begge reaktioner kræver et højt alarmberedskab i kroppen du har brug for at aktivere alle reserverne. Det sympatiske nervesystem aktiveres, produktionen af stresshormonerne adrenalin, kortisol og noradrenalin øges, hvilket medfører at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, blodsukkeret øges, og de hvide blodlegemer sendes ud i vævet. Man kan sige, at for at kunne yde en kraftpræstation nedbryder kroppen sin egen indre energi. Dette er hensigtsmæssigt, når reaktionen kun er kortvarig, og kroppen derefter finder tilbage til sin almindelige balance. Det er uhensigtsmæssigt og i nogle tilfælde direkte farligt hvis reaktionen varer længe, og hvis kroppen efterhånden ikke mere kan finde sin naturlige balance, men hele tiden er i alarmberedskab. Kilde: Psyko- og fysioterapeut Suzanne Jacobsen, 8

11 ARKITEKTER OM STRESS OG ANTISTRESS CATHRINE THACKRAY, 32 ÅR Projektleder for anlægsprojekter med tværfaglige grupper i Københavns Kommune Hvad er de værste stressfaktorer i hverdagen? Det er den store mængde af arbejde sammen med tidspresset og det pres, der kommer udefra. Hvordan forebygger du stress på arbejdet? Sparring det hjælper at kunne tale med andre om bekymringerne. Og så tager jeg ikke arbejde med hjem. Hvordan lader du op? Jeg prioriterer mad og motion. Hvad er dine bedste råd til at forebygge stress? Lad være med at opfatte stress som tabu, men vær åben for at snakke om stress. Hvor finder du dine antistress-zoner Hjemme i privaten og ved vandet. CRAIG BEVAN, 40 ÅR Freelance-konsulent i færd med at starte egen virksomhed under firmanavnet Ocinap Hvad er de værste stressfaktorer på job og i hverdagen? Manglende indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsopgaver, mangel på planlægning og mennesker, der er stressede og negative. Hvordan forebygger du stress på arbejdet? Jeg sætter mig mål og er fleksibel nok til at nå dem. Hvordan lader du op? Smiler og er glad. Hav altid en positiv holdning til tingene! Pas på dig selv sørg for en god nattesøvn, spis sundt og dyrk motion. Hvad er dine bedste råd mod stress? Træd et skridt tilbage fra situationen og tag en dyb indånding. Hvad er de bedste antistress-zoner For mig er antistress-zoner snarere en tilstand, hvor jeg prøver at tænke positivt og fokuserer på de mål, jeg har opnået. Hvordan tackler du selv en akut stresset situation? Hvis situationen bliver akut, vil det ofte betyde, at mulighederne for at ændre på situationen også er begrænsede. Jeg træder derfor et skridt tilbage og tager et par dybe indåndinger, så jeg får ilt til hjernen. På den måde kan jeg tænke klarere over tingene for at finde frem til en løsning. Først analyserer jeg situationen: Hvad er gået galt? Hvad kan jeg ændre? Er min tilgang til tingene positiv? Er målet realistisk alt taget i betragtning? Og hvis der er tale om et projekt og en deadline: Hvad er så vigtigt for projektet, og hvad kan evt. udelades? Kan jeg fx rykke deadline? Undervejs taler jeg gerne med en god ven eller kollega, for i det mindste at få et andet syn og en ny vinkel på problemet. Da en akut stress-situation også kan være skadelig for helbredet, kan det være værd at overveje, om man måske skal indrømme, at man ikke kan nå det også selvom det kan give hak i selvtilliden. Det er nemt at lave fejl, når man er meget stresset. Derfor er det vigtigt at kunne tilgive sig selv disse fejl, lære af dem og komme videre. ESKILD HANSEN, 32 ÅR Industrial Design Manager hos Cisco / KiSS Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet? Korte deadlines, for mange opgaver på én gang og for mange opgaver over et begrænset stykke tid. Hvordan forebygger du stress på jobbet? Jeg undgår at arbejde på mange forskellige opgaver samtidig. Jeg sørger så vidt muligt for at færdiggøre en opgave, før jeg tager hul på en ny. Hvordan lader du op? Jeg tager i sommerhuset og slapper af. Hvad er dine bedste råd mod stress? Gør det klart for alle, at det ikke gavner en virksomhed med stressede medarbejdere. Lav en fælles strategi for at løse stressproblemerne. Hvad er dit bedste antistress-middel? Det er at færdes ude i naturen. Fra venstre: Cathrine Thackray, Craig Bevan og Eskild Hansen. TEMA: (ANTI)STRESS 9

12 DET HANDLER FAKTISK OM NÆSTEKÆRLIGHED Stresspolitik handler om at tage vare på sine kolleger, siger Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt. Her indførte man en stresspolitik allerede i begyndelsen af Af Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv* KONFERENCE OM STRESSFORSKNING D. 6. november afholder Statens Institut for Folkesundhed for tredje gang en stressforskningskonference. Konferencen, der henvender sig til forskere, beslutningstagere og andre interesserede, har denne gang hovedtemaet: Helbredskonsekvenser af stress. Formålet er at fremme udveksling og diskussion af ny forskning på området. Konferencen foregår i instituttets lokaler på Øster Farimagsgade i København. STRESS BLIVER MERE ALMINDELIGT Vi blev opmærksomme på, hvor mange der føler sig pressede og stressede på deres arbejde. Møderne udfyldte virkelig et behov. Men pludselig gik det også op for os, at vi selv her på amtsgården var usikre på, hvad man egentlig gør, når en kollega er stresset. Hvad stiller man op med et menneske, der tydeligvis har det dårligt, men som samtidig signalerer at ville være Som kollega handler det om at reagere på det, man umiddelbart kan se. Det kan være ændret adfærd som trist humør, mangel på synlige følelser og langsommere tempo. (Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt) Med den større tidsmæssige frihed, har mange svært ved at skille arbejdsliv og privatliv. De føler sig fristet til lige at tjekke sin arbejdsmail og sin mobiltelefon for beskeder, når man har ferie. Derfor føler mange, at de ikke kan få tiden til at hænge sammen. Sæt grænser for din fleksibilitet. At hjælpe en kollega med stress eller depression er i virkeligheden meget enkelt; det handler om at turde stå ved dét, man synes, man ser. Det handler om at være i stand til at leve sig ind i en andens situation. Ja, nu kommer det til at lyde helt højstemt, men grundlæggende handler det faktisk om noget så gammeldags som næstekærlighed, lyder det menneskevenlige budskab fra Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt. Hun er en af hovedkræfterne bag den stresspolitik, som i foråret 2004 blev indført som en del af amtets overordnede personalepolitik. i fred? Det var simpelthen for dårligt, at vi ikke selv havde nogen retningslinjer, syntes Agnete Philipsen. Spørgsmålet blev taget op i psykatriens MED-udvalg, og derefter med opbakning sendt videre til amtets Hoved MED-udvalg. Det hele begyndte for fire år siden, da amtet deltog i en landsdækkende informationskampagne mod depression, angst og stress på initiativ fra Psykiatrifonden. Agnete Philipsen var med til at arrangere informationsmøder både for borgere i bred almindelighed og for særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet som fx præster og landmænd. Folk strømmede til. Lige lovlig følelsesfuldt Amtets medarbejdere var overvejende meget interesserede, men alligevel gik man forsigtigt frem i begyndelsen for også at få de lidt skeptiske med, som måske var bange for, at det hele nu skulle gå hen og blive lige lovlig følelsesfuldt. Men det handler netop ikke om at bore i folks følelser og få dem til at tale 10

13 SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK Hovedprincipperne i håndteringen af stress på arbejdspladsen er: at der bliver talt åbent om psykiske belastninger at der er en åbenhed og tryghed på arbejdspladsen, der fremmer dialogen at der bliver draget omsorg for, at en kollega, der har ændret sig, fx fordi han eller hun virker træt, initiativløs og fåmælt, eller som måske er trist, irritabel og opgivende, får hjælp og støtte Disse principper kan virkeliggøres ved: at der afholdes informations- og debatmøder at der på arbejdspladsen findes en guide for, hvordan man hjælper en kollega med depression eller lignende symptomer uden at virke anmassende i personlige forhold SPORENE SKRÆMMER Stress ligger hvert år til grund for en mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet for mænd og ½ mio. for kvinder. Hvert år kan dødsfald relateres til psykisk arbejdsbelastning. Det svarer til 2½ % af alle dødsfald i aldersgruppen år. Hvert år er ca hospitalsindlæg gelser relateret til psykisk arbejdsbelastning. Psykisk arbejdsbelastning giver hvert år et merforbrug i sundhedsvæsenet på 855 mio. kr. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed ud. Det vil også være de færreste, der på jobbet bryder sig om at sige jeg kan ikke magte mine opgaver, eller jeg føler ikke glæde ved noget længere. I stedet handler det om som kollega at reagere på det, man umiddelbart selv kan se. Det kan være ændret adfærd som trist humør, mangel på synlige følelser og langsommere tempo, siger Agnete Philipsen. Hun foreslår, at man som kollega med udgangspunkt i den slags tegn kan spørge til, om der er noget galt. Man kan prøve at opfordre den stressramte til at søge egen læge, eller man kan gå videre til sin leder med det, som så har til opgave at få en sygemelding i stand. Men det er kun forslag. For hvordan man konkret skal handle i forhold til stressramte kolleger, er netop ikke fastlagt i den overordnede stresspolitik. Den er ligesom andre dele af personalepolitikken som eksempelvis ryge- eller alkoholpolitik overordnet og fylder knapt et halvt A4-ark. På den måde er den ligestillet med de øvrige dele af personalepolitikken, og det er fint. Det afgørende er, at amtets Hovedudvalg har meldt ud, at stress er noget, vi er ansvarlige for som arbejdsplads, siger Agnete Philipsen. De lokale MED-udvalg på amtets institutioner og afdelinger har siden 2004 været i gang med på hver deres måde at udmønte den overordnede politik. MEDudvalgene har ingen pligt til at rapportere tilbage til Hovedudvalget, men Hovedudvalgets plan er at lave en opsamling i løbet af 2006 for at få overblik over, hvordan det er gået. *Denne artikel har tidligere være bragt i Stressmagasinet, nr. 1 / dec Magasinet udgives af Det Personalepolitiske Forum, et debatforum for arbejdsmarkedsparterne inden for det offentlige område. Det Personalepolitiske Forum står også bag messen Afrejse mod fremtidens arbejdsplads i Bella Center d. 31. august. Her vil der bla blive sat fokus på identificering, håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress. / TEMA: (ANTI)STRESS 11

14 DE HOLDER STRESSBALANCEN På Henning Larsens Tegnestue tilbydes medarbejderne meditation, zoneterapi og deltid til nybagte mødre og sidste år gav ledelsen de ansatte et fodboldbord i julegave, for der skal også være tid til sjov og ballade. Til gengæld slækkes der ikke på arbejdskravene tidspres og præstationskrav er simpelthen en del af arkitekterhvervet. ARKFOKUS rapporterer fra HLT, hvor de 120 ansatte flytter rundt efter behov på de tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København. Af Stine Munch-Nielsen Henning Larsens Tegnestue ligger på de øverste tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København i storbyens favn med udsigt til himlen. Midt i sommervarmen sidder de dybt koncentrerede medarbejdere bag det store hav af fladskærme ikke i den sorte arkitektuniform, men i afslappede hvide t-shirts og lyse skjorter. ARKFOKUS har sat to af de i alt 120 medarbejderne stævne i kantinen: tegnestuens tillidsrepræsentant, arkitekt Mette Lorentzen, der for øjeblikket arbejder på et byplanlægningsprojekt, og arkitekt Kasper Jørgensen, der sidder i konkurrenceafdelingen og som snart vil overtage tillidsmandsposten. Vi har ingen fast arbejdsplads her. Vi flytter rundt i takt med, at projekter afsluttes og nye opstår, fortæller Kasper, alt imens han skruer sig ned gennem bordene til det velbesøgte hjørne, hvor kaffemaskinen står. Problemet i vores branche er, at det er lidt sejt at have travlt. Der er prestige i at have mange og store opgaver for det betyder jo, at man er god til det, man laver, og at ens kompetencer er en efterspurgt vare. (Arkitekt Mette Lorentzen) Mette er netop kommet tilbage fra en meditationstime og virker alt andet end stresset. Men selvom både Mette og Kasper, der er forholdsvis nyuddannet som arkitekt, åbenlyst er i fin form, har de begge oplevet, hvad det vil sige at være stresset på den usunde måde. For blot et par måneder siden ville Mette fx have aflyst mødet med ARKFOKUS. Hun ville simpelthen ikke have haft tid. Mette husker tydeligt stress-symptomerne i forbindelse med det byplanprojekt, som hun var sat på. Oprindeligt et rigtigt spændende projekt, syntes hun men efter beskæringer endte det hele i søvnløse nætter og frustrationer. Spidsbelastning på godt og ondt Kort fortalt stod jeg alene med en større lokalplan i København, som skulle være færdig inden for en måned. Oprindelig var vi sat fire mand på opgaven, og tidsplanen lød på to måneder. Men da projektgruppen faldt fra hinanden pga. sygdom, graviditetsproblemer og ressourcemangel på andre projekter, stod jeg pludselig alene med opgaven. Ikke nok med, at jeg skulle klare fire mands arbejde jeg skulle også gøre det på den halve tid tidsplanen på de to måneder blev nemlig reduceret til én, da projektet pludselig skulle ligge klart Med høretelefonerne på kan jeg lukke af for omverdenen det er genialt. Når der virkelig skal produceres, tager jeg en kop kaffe, skruer helt op for White Stripes og glemmer alt omkring mig, siger Kasper. 12 Den røde valmuemark, som for tiden pryder Mettes pauseskærm, er ynglingsmotivet, når hun skal koble fra og tage en antistress-pause fra job og pligter. I godt vejr fungerer terrassen som fluepapir ved frokosttid og ved fredagsbaren.

15 til et møde i Københavns Kommunes tekniske udvalg. BLÅ BOG: METTE LORENTZEN Jeg blev ramt af stress, som lyn fra en klar himmel jeg sov dårligt om natten og spurgte konstant mig selv: Hvordan fanden skal jeg nå det? Det gjorde selvfølgelig ikke situationen bedre, at jeg stod med tre forskellige bygherrer, hvis ideer gik i vidt forskellige retninger. Jeg følte mig som en omvendt pyramide, der skulle samle ideer, koordinere og producere en helt grotesk situation, når jeg tænker tilbage på det. Også Kasper har i perioder prøvet at arbejde dag og nat. Det skal man simpelthen kunne klare, hvis man vil arbejde med konkurrencer. Dengang vi lavede Koraltårnene i Bahrain, et forslag til verdens højeste skyskraber, arbejdede jeg omkring 110 timer om ugen i 14 dage. Vi havde lige nøjagtig to uger til at lave billeder, renderinger og modeller af projektet, hvorefter vi skulle mødes med kongen det var bare skruen i vandet og så derud af! fortæller Kasper. Men heldigvis vidste jeg, at det kun stod på i en kort periode så for mig var det nærmest en rus. Når bare jeg ved, at det ekstreme tidspres ikke er vedvarende, så kan jeg godt klare det og bagefter har man sin afspadsering af se frem til. Det er klart, at man ikke kan lave feberredninger hele tiden, så går man ned på det. Men for en kort periode kan det godt tænde én og tilmed være vildt stimulerende, tilføjer Mette. Det var ikke kun tidspresset, Kasper oplevede som stressende. Kasper endte med at stå som nøgleperson i en del af processerne. Han var koordinator for 30 modelbyggere og en masse andre opgaver, som blev lavet ud af huset. Samtidig var det Kasper, der lavede 3D-modellen, som 1989 Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 2005 Igangværende Master in Psychology of Organisations, RUC Siden 1996 ansat på Henning Larsens Tegnestue Udvalgte projekter: Operaen i København Roskilde Universitetscenter, etape 3 og 4 A.P. Møllers nye hovedsæde, Esplanaden i København BLÅ BOG: KASPER GULDAGER JØRGENSEN 2005 Afgang fra Arkitektskolen Aarhus Siden 2005 ansat på Henning Larsens Tegnestue Udvalgte projekter: Olympic New Town, City Planning, China Dubai Opera, Opera House, Dubai Murjan City, Coral Towers, Bahrain skulle sendes videre til rendering hos et lokalt firma i Bahrain. Når man er nøgleperson i for mange led og påtager sig for stort et ansvar uden at uddelegere opgaverne, så er det, man bliver rigtig stresset, siger Kasper. Problemet er også, at man i arkitektfaget aldrig bliver færdig med en opgave. Man bruger al den tid, der er til rådighed på at forbedre og forskønne det er kun de færreste, der stopper, før deadline står for døren. (Arkitekt Kasper Jørgensen) Kvalitetskrav i arkitektfaget Mette og Kasper er enige om, at det ofte er bemanding, tidspres, ressourcer og ens egen evne til at uddelegere opgaver, der er afgørende for, om man bliver stresset eller ej. Dertil kommer forventningspresset og de krav, man stiller til sig selv og hinanden. Der er naturligvis nogle kvalitetskrav, man skal leve op til, og kravene kommer alle mulige steder fra. Vi stiller krav til os selv og til hinanden internt på tegnestuen, ligesom der udefra er forventninger til, at Henning Larsens Tegnestue leverer et godt produkt og endelig er der et helt konkret pres fra bygherren. Som tillidsrepræsentant har Mette også oplevet stressede kolleger på nært hold. Hun fortæller bla, om dengang en medarbejder besvimede, og dengang nogle medarbejdere måtte sende en kollega til lægen, efter at han havde klaget over smerter i sin højre arm. Det viste sig også, at vedkommende havde alt for højt blodtryk og at stresstærsklen var mere end overskredet, siger Mette, der samtidig pointerer, at den slags stress-symptomer heldigvis hører til sjældenhederne. Men hvorfor oplever så mange arkitekter stress? Skyldes det udelukkende underbe- TEMA: (ANTI)STRESS 13

16 I et fag, hvor det er så vigtigt at blive set og værdsat, handler stress ligeså meget om ikke at føle sig værdsat. Får man ingen opmærksomhed, bliver man simpelthen stresset og frustreret. (Arkitekt Mette Lorenzen) GRØN STRESS Grøn stress er den form for stress, man kalder travlhed eller et positivt arbejdsflow. Man føler sig tændt og energisk og oplever, at hjerne og krop arbejder godt. Grøn stress er kortvarig og efterfølges af perioder, hvor man kan slappe af og holde pauser. GUL STRESS Gul stress er i daglig tale det samme som at være opkørt. Selvom man kun har gul stress kortvarigt, kan det tage tid at komme sig over. En sådan overbelastning kan vi kun holde til i et vist tidsrum. Det er individuelt, hvor længe man kan klare overbelastningen, men de fleste vil bryde sammen på et tidspunkt, hvis det strækker sig over en længere periode. Ofte er vi ikke selv opmærksomme på problemet, men som oftest kan vores partner, venner eller kolleger tydeligt se, at vi presser os selv eller bliver presset for meget. RØD STRESS Rød stress er, når stressen udvikler sig til en vedvarende eller kronisk tilstand i form af fx krise, depression eller udbrændthed. Disse tilstande udvikles, når vi over en længere periode, ofte flere år, belastes såvel fysisk som psykisk. Rød stress kan være meget skadelig Kilde:www.arbejdsmiljoweb.dk manding, tidspres og omgivelsernes præstationskrav? Ifølge Kasper og Mette er svaret nej. Stress handler også om én selv. Problemet i vores branche er, at det er lidt sejt at have travlt. Der er prestige i at have mange og store opgaver for det betyder jo, at man er god til det, man laver, og at ens kompetencer er en efterspurgt vare, siger Mette. Kasper nikker billigende og supplerer: Problemet er også, at man i arkitektfaget aldrig bliver færdig med en opgave. Man bruger al den tid, der er til rådighed på at forbedre og forskønne det er kun de færreste, der stopper, før deadline står for døren. Men stress handler også om noget helt andet, mener Mette, der i øjeblikket er i gang med at tage en master i organisationspsykologi på RUC. I et fag, hvor det er så vigtigt at blive set og værdsat, handler stress lige så meget om ikke at føle sig værdsat. Får man ingen opmærksomhed, bliver man simpelthen stresset og frustreret. Meditation og massage På Henning Larsens Tegnestue gør man imidlertid en speciel indsats for at holde stressen i skak, og som tillidsrepræsentant har Mette været med til at kortlægge, hvordan man kan gøre for at komme den usunde stress til livs. Resultatet er bla et meditationskursus, som blev sat i værk på Henning Larsens Tegnestue for lidt over tre måneder siden. På kurset beskæftiger vi os med mindfulness meditation en meditationsform, der oprindeligt blev brugt til smertelindring, men man har fundet ud af, at metoden kan overføres til behandling af stress. Det er en meditationsteknik, hvor man bla bliver bedre til at koncentrere sig om én ting ad gangen. Metoden er meget enkel men ikke nem, understreger Mette. Man går ind og arbejder med en række fysiologiske områder og lærer, hvordan åndedrættet kan være med til at styre blodtryk og hjerterytme. Når kontorstolen bliver for statisk, kaster de ansatte på Henning Larsens Tegnestue sig over aerobicbolden. 14

17 Massage- og zoneterapirummet på 2. sal fik arkitektfirmaets medarbejdere stillet til rådighed for halvandet år siden. Det er en ordning, der ligesom meditationskurset er sat i værk af medarbejderklubben og som adskillige på tegnestuen benytter sig af. Men ikke Kasper endnu: Jeg føler mig egentlig ikke stresset. Faktisk kan jeg godt li at være stresset i perioder, forklarer den unge arkitekt, hvortil Mette forklarer, at kurset ikke kun er for dem, der føler sig stressede. Der er i lige så høj grad tale om et kursus, som kan hjælpe én til at identificere stresssymptomer, så man kan forebygge stressen. Det giver Kasper en god idé, der lyder som en oplagt opgave, han vil kaste sig over, når han om nogle måneder overtager tillidsmandshvervet efter Mette: Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik skabt et afslapningshjørne et rum til fordybelse og afslapning et rum med en god udsigt, som giver plads til indsigt. Break, barsel og deltid Men massage og meditation kan ikke alene aflive stress på en arbejdsplads. Det sociale liv med kollegerne skal også fungere. Når man brænder for sit fag, er det ofte svært at skelne mellem job og fritid. Det optimale er, hvis man støtter hinanden som gode kolleger, og forsøger at holde stressniveauet på et minimum. Det gør man fx ved at foreslå sidemanden med de sorte rande under øjnene, at han tager et break, før han kaster sig over næste projekt, siger Kasper. Mette tager tråden op ved at fortælle om, hvor stor betydning det har i forhold til det daglige arbejdsstress, at der også er gode muligheder for de breaks, der handler om at gå på barsel i længere tid og om børneforældre, der i en periode vælger at arbejde på deltid. På Henning Larsens Tegnestue har der lige været en gruppe på fem kvinder, der tog et års barsel samtidig uden at det blev gjort til et problem. Og der er en del småbørnsmødre, som arbejder 30 timer om ugen. På den måde kan tegnestuen lettere holde på gode, yngre medarbejdere og det afspejler sig også i medarbejdersammensætningen. Vi har en major force af kvinder i trediverne, og de er nogle super powerpiger. Selvom den ældste medarbejder på tegnestuen er 65, er bla Mateusz på 26 med til at trække gennemsnitsalderen ned på omkring de 37 år, slutter Kasper, inden han kigger på klokken, mens Mette skæver til sin computer og de begge får travlt med at komme tilbage til tegnebordene. De ser ud til at have travlt men på den fede måde. Fra idéfase over model til projektering. TEMA: (ANTI)STRESS Fotos: Mette Lorentzen, Kasper Jørgensen og Stine Munch-Nielsen. 15

18 ARKITEKTER OM STRESS OG ANTISTRESS GREG AGGS, 50 ÅR Sagsarkitekt hos arkitektfirmaet Friborg & Lassen Hvad er de værste stressfaktorer? Afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter...! Hvordan forebygger du stress? Jeg har en god langtidsplanlægning. Hvordan lader du op? Gode fritidsinteresser efter arbejdet, idræt, motion før arbejdet og igen langtidsplanlægning. Hvad er dine bedste råd mod stress? Sig fra, hvis tidsplanen er for presset og få ledelsen til at fordele ressourcerne fornuftigt. Hvad er dine antistress-zoner? Opslugende fritidsinteresser er gode antistress-zoner. NIKOLAJ JENSEN, 52 ÅR Teknisk Direktør ved Det Kongelige Teater Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet? At andre træffer beslutninger, som influerer på mit arbejde og som jeg ikke kan gøre noget ved. Hvordan forebygger du stress? Jeg siger fra og markerer mine grænser. Hvordan lader du op? Jeg sørger for at være i balance i alt, hvad jeg foretager mig. Hvis jeg mærker ubalance, så gør jeg noget ved det. Hvad er dine bedste råd mod stress? Opstil klare rammer, retninger og forventninger. Lyt virkelig lyt til dine medarbejdere og reager på det, du oplever. Hvad er dine bedste antistress-råd? Gør det, du bedst kan lide og giv rum til det. Du bliver ikke afstresset ved at se ud i luften men ved at beskæftige dig med noget, der gør dig glad. RASMUS GROTH, 31 ÅR Ejer af BIT Studios en solovirksomhed med et netværk af projektansatte og samarbejdspartnere Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet? Manglende overblik og for mange sekundære arbejdsopgaver. At være nødt til at tage mere arbejde, end man kan nå, for ikke pludselig at stå og mangle projekter. Og manglende ressourcer til at udvikle virksomheden. Hvordan forebygger du stress? Jeg sørger for at have en klar målsætning, som jeg kan gå 100 % ind for. Og så planlægger jeg min tid og overholder planen. Hvordan lader du op? Familieliv/venner, afspænding/meditation, kropslig aktivitet. Hvad er dine bedste råd mod stress? Sørg for at gøre tingene ordentligt og få dem færdige. Lad være med at påtage dig mere arbejde, end du kan udføre tilfredsstillende. Få ledelsen til prioritere arbejdsopgaverne, hvis du er i tvivl. Hvad betyder antistress-zoner for dig? At prioritere de ting, der giver livskvalitet på langt sigt. Som at huske at kysse min elskede farvel om morgenen, inden vi skilles. Eller at læse en historie for min datter i børnehaven. Hvorfor tror du, stress er blevet vor tids folkesygdom? Fordi succes for de fleste mennesker handler om noget overfladisk, der nærmest kan måles materielt. I stedet for først at finde en dybere mening med de ting, de foretager sig, for derefter at arbejde på at opnå succesen dér. Det er essentielt, at man som menneske kan sætte sin eksistens i relation til en større sammenhæng. Det er ligesom at have en fast søjle at holde sig til i et stormvejr. Hvis man har den, kan man klare selv det værste uvejr; hvis ikke, vil man blive kastet hjælpeløst omkring af enhver stødvind. Der er mange forskellige sammenhænge, man kan forstå sig selv i forhold til. Nogle vælger religion, andre familie og venner og andre igen en bestemt sag, som de kan gå ind for med hele deres sjæl. Fra venstre: Greg Aggs, Nikolaj Jensen (foto: Martin Mydtskov Rønne) og Rasmus Groth. 16

19 KEND DINE STRESS-SYMPTOMER Den sociale støtte såvel i arbejdssituationen som hjemme har stor betydning, når stressen truer. Personer med social støtte har mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Så tag imod omsorg og tal ud om problemerne det hjælper, lyder et godt råd fra projektleder Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Af Claus Padkær STRESSKLINIKKEN PÅ HILLERØD SYGEHUS Stressklinikken er et kvalitets- og udviklingsprojekt, der blev igangsat i oktober Projektet ledes af overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Stressklinikkens målgruppe for behandling er personer, der føler sig stressede som følge af deres arbejde. Stressklinikken har et tostrenget formål: At indsamle viden, der kan anvendes i fremtidig behandling af stress At projektdeltagerne, idet de følger et fast tilrettelagt såkaldt stresshåndteringsprogram, øger deres arbejdsformåen og livskvalitet og undgår en eventuel udstødelse fra arbejdsmarkedet på grund af stress. Læs mere om stressklinikken på Stress er ikke en sygdom. Stress er et svar på en fysisk eller psykisk belastning, men man kan godt blive syg af stress, for tilstanden stress kan medføre alvorlig sygdom. Så klart udtrykkes det af overlæge, dr.med Bo Netterstrøm, som er projektleder på Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Men stress behøver ikke blot at være en negativ tilstand, fortæller Bo Netterstrøm. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at fungere optimalt. Mange belastninger kan endvidere være stimulerende og udviklende for os. Fysisk belastning som idrætsudøvelse, der kræver moderat brug af muskler, kan øge Vi er som oftest i stand til at håndtere kortvarige belastninger, og de vil derfor ikke medføre en længerevarende stresstilstand. Men er belastningens varighed derimod af måneder til års længde, øges risikoen for udvikling af en langvarig stresstilstand selv ved belastninger af mindre styrke, som for eksempel stort arbejdspres, ægteskabelige konflikter eller lignende, og så er det, problemerne kan opstå, siger Bo Netterstrøm. Forskel på kønnene Mænd og kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt, ifølge Bo Netterstrøm: Mange kvinder er i højere grad end mænd opmærksomme på, hvordan de har det i det daglige. De mærker simpelthen efter, hvordan de har det og reagerer oftere på situationen ved at tale med deres medsøstre om det. Til gengæld virker det som om, mænds tærskel for at mærke deres stress-symptomer ofte er højere. Og når de så endelig mærker symptomerne, reagerer de ofte mere Tarzan-agtigt og lægger låg på. Ofte reagerer de heller ikke ved at tale med andre om deres symptomer eller ved at gå til læge med dem. Man bør kende sine stress-symptomer og reagere på dem. Man skal betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt. vores kondition og muskelstyrke. Psykisk belastning som udførelse af mentalt krævende arbejde kan endvidere øge vores mentale færdigheder. Egentlig stressforårsaget sygdom findes ikke, men stress øger risikoen for at få symptomer fra en i forvejen bestående sygdom. Derfor bør man kende sine stresssymptomer og reagere på dem. Man skal betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt. Langt de fleste stress-symptomer er uspecifikke, altså kan de have andre årsager, som bør udredes, før man slår sig til tåls med, at det nok bare er stress. Men søvnløshed er et af de få mere stressspecifikke symptomer. Derfor bør man nok i særlig grad reagere på dårlig nattesøvn over længere tid og prøve på at finde ud af, hvad årsagen til dette kan være, pointerer stress-specialisten. Og det er altså ikke særlig heldigt, for stressforskere har i de senere år fundet ud af, at for eksempel den sociale støtte, der kan opnås såvel i arbejdssituationen som hjemme, har stor betydning. Personer med social støtte har derfor mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Tag imod omsorg og tal ud om problemerne det hjælper! lyder et godt råd fra projektlederen på Stressklinikken i Hillerød. God og dårlig stresshåndtering på arbejdspladsen Negativ: Indtage en ligegyldig attitude Nedsætte forventningerne Melde sig syg Anvende stimulanser Positiv: Holde pause Sætte tempoet ned Ændre arbejdsgang Diskutere belastningen med lederen Øge kompetencen Kilde: overlæge, dr. med Bo Netterstrøm TEMA: (ANTI)STRESS 17

20 HJÆLP MOD STRESS ARKITEKTFORBUNDET fokuserer på stresshåndtering: Arkitekter og designere bliver spændt stadigt hårdere for på arbejdsmarkedet både det private og det offentlige. Kravene om øget effektivitet og fleksibilitet, kombineret med mangel på de nødvendige ressourcer, får flere medlemmer til at kontakte de faglige sekretærer. Af Claus Padkær Antallet af stressede arkitekter er støt voksende og ARKITEKTFORBUNDET modtager en del henvendelser fra medlemmer, som føler, at buen nu er spændt til det yderste. De aner ikke, hvad de skal gøre, og de er ofte nemme at genkende for de faglige sekretærer. I modsætning til medlemmer, der fx ringer ind om barselsregler eller ansættelseskontrakter, er medlemmer med stresssymptomer ofte ukoncentrerede og uklare i mælet, fortæller Gitte Evy Frigioni, faglig sekretær på det private område, hvor hun især har med tegnestuerne at gøre. Pernille Olsen, faglig sekretær for det offentlige område, har mange gange erfaret, at medlemmerne ikke selv er klar over, at de faktisk lider af stress, når de kontakter forbundet. Mange gange er henvendelsen udløst af frustration på arbejdet fx manglende klarhed over mål, dårlig kommunikation eller en samtale med chefen. Pludselig opdager de gennem samtalen, at der måske ligger noget helt andet bag. Ofte erkender medlemmet, at der har været tale om måneder med dårligt arbejdsmiljø. Og det kan godt være en chokerende oplevelse for den enkelte. På tegnestueområdet er det særligt medlemmer, der har fået ansvaret som sagsarkitekt for store og vanskelige projekter, der kontakter os, oplyser faglig sekretær Anna Pålsson. I starten er det jo positivt, at man bliver vist den tillid, at man får ansvaret for et stort projekt. Men desværre ser vi ikke alt for sjældent, at de nødvendige ressourcer i form af mandskab og tid slet ikke bliver tildelt den arbejdsopgave, arkitekten har fået ansvaret for, siger Anna Pålsson. Man vil jo helst ikke stå tilbage og sige, at man ikke kan klare det derfor bider man tingene i sig og arbejder endnu hårdere. Men det går kun til en vis grænse. Gitte Evy Frigioni fortæller, at mange går rundt og venter alt for længe med at kontakte ARKITEKTFORBUNDET, når de føler, at de har et problem. Nogle når endda at komme helt ud over kanten: Derfor kan jeg kun på det stærkeste opfordre til, at man på arbejdspladsen får talt ud om det at have stress. Gå til din tillidsrepræsentant og få snakket med vedkommende om, hvordan man kan få sat fokus på de bløde værdier på arbejdspladsen. Håndklædet i ringen Presset fra samarbejdspartnere, der stiller urimelige krav, og presset fra arbejdsgiveren kan få det enkelte medlem til at kaste håndklædet i ringen. Gitte Evy Frigioni 18

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015 guide Marts 2015 Sådan undgår du stress Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT INDHOLD SIDE 4 Stress er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere