økonomisk effekt vurdering Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "økonomisk effekt vurdering Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen"

Transkript

1 Oplevelses økonomisk effekt Model og vurdering eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen

2 Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Model og eksempler. Line Bjerregaard Jessen, Anna Porse Nielsen & Jens F. Jensen ApEx analyser # Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN Distribution Aalborg Universitetsforlag Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Øst Tlf.: / forlag.aau.dk Udarbejdet af Manto A/S, ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) og InViO (Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi) Manto A/S ApEx InViO Knabrostræde 30, 1. sal Kroghstræde 1 Kroghstræde København K 9220 Aalborg Øst 9220 Aalborg Øst Denmark Denmark Denmark Phone: Phone: Phone: Vi investerer i din fremtid INNOVATIONSNETVÆRK / VIDEN / OPLEVELSESØKONOMI

3 Indhold Indhold 1 Forord 7 2 Indledning Brug af modellen Næste skridt 10 3 Tilgang Præcisering af begreber Kerneudfordringer 14 4 Model Den logiske sammenhæng Årsagen til forandringer Fra projekt til effekter Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Indikatorer for effekter En god indikator Målingsdesign Simpel måling og før- og efter-måling Spørgeskemaundersøgelse eller interviews Kilder Operationalisering og kriterier 24 5 Inspiration Case1: MoOZ oplevelsestilbud Forandringsteori Undersøgelsesdesign Case 2: Bretteville kreative væksterhverv Forandringsteori Undersøgelsesdesign Case 3: KIA oplevelsesbaseret forretningsudvikling Forandringsteori Undersøgelsesdesign 44 6 Metode 49 7 Litteratur 51 8 Slutnoter 55

4

5 1 Forord 77 1 Forord I forbindelse med projektet Udvikling af en regional klynge for de kreative erhverv og oplevelsesøkonomi i Nordjylland under EU s regionalfond har ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) fået til opgave at udarbejde en ny evalueringsmodel og -metode for effekten af oplevelsesøkonomiske tiltag og aktiviteter: en oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Grundideen er at udvikle en model, der ikke alene kan vurdere de direkte, men også de indirekte virkninger af oplevelsesøkonomiske projekter, samt en model der ikke alene kan vurdere de kvantitative effekter, men også kan vurdere de mere uhåndgribelige kvalitative, kulturelle effekter i form af: kulturel og social mening, identitet, dannelse, velfærd, livskvalitet, mangfoldighed og sammenhængskraft i samfundet. Samlet skal modellen anvendes til at vurdere udbyttet af investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. Opdraget går kort sagt ud på at udvikle en model for effektvurdering, der viser, hvordan offentlige investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter omsættes i regionaløkonomiske og kulturelle effekter. For at løse opgaven er ApEx gået i samarbejde med Manto A/S, som er i besiddelse af en omfattende erfaring med oplevelsesøkonomiske projekter og oplevelsesøkonomiske effektvurderinger. Manto har herefter for og i samarbejde med ApEx udviklet den nye model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering bl.a. med inddragelse af case-materiale fra ApEx s projektportefølje. Under processen er også InViO Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi blevet inddraget. InViO har fungeret som sparringspartner under modeludviklingen og vil som innovationsnet-

6 88 værk også efterfølgende anvende modellen i sin evalueringspraksis, såvel som videreudvikle den på grundlag af de indhøstede erfaringer. Derudover har en række eksperter, herunder både teoretikere, praktikere og embedsmænd fra regionerne, der til dagligt arbejder med oplevelsesøkonomiske projekter, fungeret som sparringspartnere på modellen gennem workshops, interviews og møder. Under afsnit 6. Metode er der en mere deltaljeret præsentation af de kompetencepersoner, der har været inddraget i modeludviklingen. Der er flere grunde til, at der er behov for et sådant projekt og en sådan model. For det første er der gennem det sidste årti blevet igangsat en lang række oplevelsesøkonomiske investeringer og projekter på regionalt, nationalt såvel som internationalt plan. Primært med strategisk sigte på erhvervsudvikling, byudvikling og bosætning. I mange tilfælde har det imidlertid været vanskeligt præcist at dokumentere effekterne af disse projekter. Det gælder naturligvis for mange typer af erhvervsudviklingsprojekter, men det gælder måske især for oplevelsesøkonomiske projekter, fordi den merværdi, man her baserer sig på oplevelser har immateriel og symbolsk karakter. For det andet er der inden for de seneste år pga. finanskrise m.v. blevet færre midler til sådanne projekter. Og jo mere knappe midlerne er, des større bliver behovet for at kunne dokumentere og synliggøre effekterne. Der er hermed opstået et øget behov for at kunne dokumentere effekterne af projekterne i form af oplevelsesøkonomiske performanceregnskaber eller effektvurderinger. Denne rapport og den model, den præsenterer, er et forsøg på at imødekomme dette behov. Der er to konkrete resultater af projektet: En model og et værktøj. Modellen kan anvendes til at vurdere effekterne af igangværende eller gennemførte oplevelsesøkonomiske projekter. Værktøjet, der har en mere lettilgængelig og praktisk karakter, kan bruges fremadrettet til opsætningen af mål og succeskriterier for fremtidige oplevelsesøkonomiske projekter. For at sikre størst mulig udbredelse og anvendelse er både nærværende rapport Oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Model og eksempler og Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering frit tilgængeligt som download fra Aalborg Universitetsforlags website på Desuden er rapporten optrykt i et antal eksemplarer, som både Manto, ApEx og In- ViO har til fri distribution, så længe lager haves. Rapporten Oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Model og eksempler indeholder værktøjet som bilag til rapporten. Derudover er værktøjet tilgængeligt som en selvstændig publikation under titlen Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering, der også kan downloades gratis fra Aalborg Universitetsforlags website på God læselyst Line Bjerregaard Jessen og Anna Porse Nielsen, Manto A/S, Jens F. Jensen, ApEx & InViO

7 2 Indledning 99 2 Indledning Manto har i samarbejde med ApEx og InViO udarbejdet en model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Modellen rummer både kvantitative og kvalitative effekter og skal anvendes til at vurdere udbyttet af investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen er udtryk for innovation i det oplevelsesøkonomiske felt. Der findes modeller, der kan måle effekter af enkeltstående events eller attraktioners lokaløkonomiske effekter. Der findes også store makroøkonomiske modeller, som måler direkte og indirekte effekter af nationale oplevelsesøkonomiske tiltag og bidraget fra forskellige brancher inden for oplevelsesøkonomien. Men at lave en model, der kan bruges til at evaluere op levelsesøkonomiske projekter og som også kan fungere som et værktøj fremadrettet, findes os bekendt ikke i dag. I det følgende præsenterer vi en kvalificeret model til effektvurdering af oplevelsesøkonomiske projekter, der er testet på konkrete projekter og diskuteret med både praktikere, embedsmænd og teoretikere. Forud herfor beskriver vi, hvordan modellen bør anvendes, og hvilke centrale udfordringer, modellen imødekommer. Der er to konkrete resultater af projektet: En model, som kan bruges til at vurdere effekterne af de oplevelsesøkonomiske projekter, der allerede er gennemført eller sat i gang. Et værktøj, der kan bruges fremadrettet i dialogen mellem projektholder og projektmager til at opstille formål, mål og succeskriterier for fremtidige oplevelsesøkonomiske projekter.

8 Modellen udfoldes i nærværende publikation, mens værktøjet både er en selvstændig udgivelse og indgår som bilag til dette skrift. 2.1 Brug af modellen Det er vores forhåbning, at modellen og værktøjet vil blive alment udbredt og anvendt af både projektholdere, projektledere og projektansøgere og skabe grundlag for en mere veldokumenteret argumentation for investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. I vores arbejde med projekter inden for oplevelsesøkonomien ser vi alt for ofte, at der ikke er tydelig sammenhæng mellem de resultater og effekter, som man ønsker at opnå, og de aktiviteter, der er sat i gang. En klassisk problemstilling i den forbindelse er, at ansøger for at få støtte til sit projekt overdriver de forventede resultater af projektet for at sikre finansieringen. Det betyder, at projekterne nogle gange ender med at få en dårlig evaluering, fordi målsætningerne ikke er blevet indfriede. Samtidig er der ofte kvalitative effekter, som ikke kommer med i evalueringen. Det betyder, at oplevelsesøkonomiske projekter ofte vurderes på et skævt grundlag og ikke får den anerkendelse, de fortjener. Vi vil gerne med vores model bidrage til mere realisme ved at skabe klarhed over, hvilke typer af effekter af oplevelsesøkonomiske projekter, der kan forventes hvornår. Vi vil gerne understrege, at vores model er tiltænkt en vurdering af allerede gennemførte eller igangsatte projekter. Modellen er altså ikke et redskab til at opstille alternativer mellem forskellige typer af oplevelsesøkonomiske projekter ud fra en simpel tankegang omkring nyttemaksimering. Hvilke projekter og initiativer, der skal iværksættes rundt omkring i landets kommuner og regioner, bør bero på en strategisk beslutning på baggrund af foreliggende strategier og indsatsområder samt tiltroen til de partnere og aktører, der er med i projektet. Ud over praktikere inden for effektvurdering projektholdere, projektledere, projektansøgere, konsulenter og offentlige myndigheder inden for projektordninger er modellen også relevant for studerende og forskere inden for oplevelsesøkonomi, oplevelsesdesign og effektvurdering og -analyse. Bl.a. fordi den sætter fokus på de faglige udfordringer i effektvurdering og bidrager med perspektiver og problemstillinger, der peger frem mod udvikling af ny viden inden for området. 2.2 Næste skridt Vi håber, at nærværende rapport inklusiv model og konkrete eksempler samt tilhørende værktøj vil være til inspiration. ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) og InViO (Innovationsnetværk for videnbaseret oplevelsesøkonomi) har allerede besluttet sig for at anvende modellen fremadrettet til konkret vurdering og evaluering af egne projekter. Derudover er der åbnet mulighed for, at InViO fremadrettet vi

9 dereudvikler og tilpasser modellen efter behov i relation til konkrete oplevelsesøkonomiske projekter. I den forbindelse vil der blive skabt en platform for modellen med opsamling af erfaringer. Mulige næste skridt i forhold til at udbrede tankegangen og anvendelsen af modellen for oplevelsesøkonomisk effektvurdering kunne være: Udarbejdelse af et interaktivt redskab, der letter og systematiserer arbejdet med at opstille årsagsvirknings-kæder og dermed på overskuelig vis synliggør effekterne af de oplevelsesøkonomiske projekter over for beslutningstagere og øvrige relevante interessenter. Etablering af kontakt til relevante bevillingsgivere for at få nogle af dem til at forpligte sig på at bruge modellen fremadrettet og samtidig gøre dem til ambassadører, når modellen skal præsenteres for andre. Udbredelse af kendskabet til modellen via kontakt til væksthuse og relevante erhvervsfora, der ligeledes kan fungere som ambassadører for modellen i mødet med projektledere og projektansøgere. Undervisning i brug af modellen blandt projektholdere og projektledere, så de i højere grad selv bliver i stand til at opstille årsags-virknings-kæder og dermed også selv bliver i stand til at vurdere effekterne af de igangsatte oplevelsesøkonomiske projekter. Introduktion af modellen i undervisnings- og forskningssammenhænge, så den kan bringes i anvendelse, videreudvikles og kvalificeres i en videnskabelig kontekst

10

11 3 Tilgang 3 Tilgang Modellen skal, som beskrevet, kunne bruges til at dokumentere udbyttet af at investere i oplevelsesøkonomiske projekter. Opgaven har mere præcist været at udvikle og teste en: Model for effektvurdering, der viser, hvordan offentlige investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter omsættes i regionaløkonomiske og kulturelle effekter. I effektvurderingen indgår både kvantitative og kvalitative effekter samt direkte og indirekte virkninger af givne oplevelsesøkonomiske projekter. I det følgende opsummerer vi de forudsætninger, som modellen hviler på. 3.1 Præcisering af begreber I modellen indgår en række centrale begreber, der er behov for at præcisere: Effektvurdering: Vi finder det mere dækkende at anvende betegnelsen effektvurdering frem for effektmåling. Det sker for at understrege, at der er tale om et kvalificeret skøn, frem for et egentligt estimat. Opgaven er for kompleks og datagrundlaget for spinkelt til at foretage et egentligt estimat. Offentlige investeringer: Det vil sige de investeringer, som forskellige offentlige aktører foretager i oplevelsesøkonomiske projekter. Det betyder, at vi afgrænser os fra investeringer fra private aktører eller andre kilder så som fonde, 13 13

12 da den argumentation, der her er behov for, typisk vil være en anden. Oplevelsesøkonomiske projekter: Hermed mener vi projekter med et forretningsmæssigt indhold, idet vi definerer oplevelsesøkonomi som økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere. 1 Ved betegnelsen projekter forstår vi en indsats eller et initiativ, der typisk strækker sig over flere år og involverer flere forskellige aktører, frem for enkeltstående begivenheder eller støtte til isolerede aktører inden for oplevelsesøkonomien. 2 Regionaløkonomiske og kulturelle effekter: De regionaløkonomiske effekter kan opsummeres som vækst, beskæftigelse og konkurrencekraft i bred forstand, mens de kulturelle effekter dækker over forhold som dannelse, mening og identitet, velfærd og livskvalitet samt mangfoldighed. Effekterne vil typisk udspille sig inden for et bestemt geografisk område, der kan være større eller mindre alt afhængig af projektets formål og hvilke aktører, der deltager. Direkte og indirekte virkninger: Vores model tager højde for, at nogle effekter er direkte følger af projektet, mens andre først viser sig senere hen. Helt konkret opererer vi med effekter på kort og mellemlangt sigt for målgruppen og langsigtede effekter på samfundsniveau. 3.2 Kerneudfordringer Det er ikke nogen let opgave at opstille en model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Udfordringerne udspringer især af, at vi opererer på projektniveau. De fem kerneudfordringer, som modellen skal imødegå, er følgende: 3 Kausalitet: Det er vanskeligt at fastlægge, hvilke resultater og effekter, der skyldes det konkrete projekt. Et oplevelsesøkonomisk projekt er sjældent et isoleret tiltag, men indgår sammen med en række andre projekter og initiativer i en større regional satsning på kultur og oplevelsesøkonomi. I forhold til det enkelte projekt er det derfor vanskeligt at afgøre, hvilke resultater og effekter, der skyldes det pågældende projekt. Derfor er der behov for at være præcis på årsags-virknings-kæden for projektets mål, resultater, aktiviteter og ressourcer. Identifikation: Det er en udfordring at identificere resultater og effekter, fordi projekter ofte fungerer som katalysator for nye projekter og processer. Resultater og effekter vil derfor sprede sig som ringe i vandet. Der er forskel på effekter af projekter i forhold til enkeltstående begivenheder, attraktioner eller brancher. Det betyder, at det har været nødvendigt at udvikle en anden type model, end de allerede eksisterende (som fx ABS-modellen, 4 Event Danmarks model 5 og Overvågningsmodellen)

13 Marginalændringer: Det er vanskeligt at måle de faktiske resultater og effekter, der er opstået på grund af projektet. Spændet fra det konkrete projekt til den overordnede samfundsmæssige effekt er ganske stort, og der er mange eksterne faktorer, som påvirker og behæfter målingen med stor usikkerhed. Derfor har vi udviklet en model, som tager højde for, at der er tale om projekter og ikke en stor national satsning. Tidsforskydninger: Tidsrammen for projekterne er ofte relativt kort, mens effekterne først indfinder sig senere. Dermed er der et misforhold mellem projektets overordnede formål der typisk er formuleret visionært og som noget, der peger ud i fremtiden og de konkrete effekter, som det er muligt at dokumentere. For at kunne vurdere effekterne i stedet for blot at følge op på en række kvantitative procesmål har vi udviklet en model, der tager højde for tidsforskydningen. Det sker ved, at de brugerrettede effekter af projektet fungerer som indikatorer for, eller tegn på, de overordnede samfundsmæssige effekter. at sige noget om udviklingen på projektniveau. Dermed er det nødvendigt at basere effektvurderingen på egne data. Samtidig er det problematisk, hvis man kun vurderer effekten ud fra det, man kan måle på. Ofte vil effekterne være begrænsede, hvis man kun opgør de direkte kvantificerbare effekter. Det giver et misvisende billede, fordi de indirekte og kvalitative effekter ofte overstiger de kvantitative effekter. Derfor vil vi i vores model både medtage kvantitative og kvalitative effekter med udgangspunkt i et forholdsvist simpelt undersøgelsesdesign, der sikrer de væsentligste data. Datagrundlag: Det er vanskeligt at etablere et kvantitativt datagrundlag. Udfordringen i at tilvejebringe kvantitative data består i, at den statistiske information, der findes, er af generel karakter. Eksisterende data fra kilder som Danmarks Statistik, VisitDenmark, Anvendt Kommunal Forskning og Center for Regional og Turismeforskning omkring brancheudvikling, beskæftigelse, overnatninger og besøgende kan derfor ikke anvendes til 15 15

14

15 4 Model 4 Model I det følgende præsenterer og udfolder vi vores model for effektvurdering af oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen er baseret på alment udbredt evalueringsteori og viser bevægelsen fra projekt til resultater og effekter. I næste kapitel uddybes modellen yderligere med udgangspunkt i tre eksempler, der samtidig fungerer som inspiration til, hvordan man kan bruge modellen i praksis. Der findes grundlæggende to forskellige metoder til vurdering af effekter, nemlig klassisk effektmåling og monitorering. 6 Klassisk effektmåling bygger på tanken om den kontrafaktiske situation, dvs. hvad der ville være sket, hvis det pågældende projekt ikke var blevet gennemført. Målingen sker typisk ved at sammenligne en deltager- og kontrolgruppe. Den form for effektmåling er meget omkostningsfuld og vanskelig at gennemføre i praksis. Ikke mindst i forhold til den type projekter, vi fokuserer på. Vi har derfor valgt at basere vores effektvurdering på monitorering. Ved monitorering følger man op på opstillede indikatorer for forskellige faser i en logisk model uden, at der gives forklaringer på årsag og virkninger. Vi leder i stedet efter indikatorer eller tegn på en given effekt. 4.1 Den logiske sammenhæng Monitorering tager udgangspunkt i en logisk model, der er en systematisk måde at præsentere en forståelse for sammenhængen mellem en række centrale faktorer. Den logiske model kan dermed betragtes som et målhierarki, der viser sammenhængen fra 17 17

16 Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter De ressourcer, der er til rådighed inden for projektets ramme Figur 4.1: Logisk model De overordnede aktiviteter, som skal udføres i projektet De leverancer eller produkter, som skabes via projektets aktiviteter Effekter på kort og mellemlangt sigt for målgruppen Langsigtede effekter på samfundsniveau ressourcer (forudsætninger) over aktiviteter (middel) til resultater (output), brugerrettede effekter (outcome) og samfundsmæssige effekter (impact). 7 Figur 4.1 illustrerer samtidig en tidsdimension. Ressourcer, aktiviteter og resultater sker inden for projektperioden. De brugerrettede effekter er de kortsigtede effekter, der typisk indtræder 1-2 år efter projektperioden, men som allerede kan begynde at vise sig i løbet af projektet. De langsigtede samfundsmæssige effekter indtræder først 3-5 år efter projektet eller senere. I forhold til de samfundsmæssige effekter er udfordringen, at jo længere tid, der går efter projektet, jo sværere er det at sandsynliggøre en sammenhæng mellem projekt og samfundseffekt, fordi der er en masse støj i form af påvirkninger fra andre projekter, tiltag og sam funds mæssige ændringer Årsagen til forandringer Den logiske model kan være en stor hjælp i arbejdet med at organisere og vurdere effekterne af et projekt. Den logiske model er dog i sig selv ikke nok til at vurdere, om et givent projekt har ført til den ønskede effekt. Der er også behov for en programteori i form af begrundede forestillinger om, hvorfor lige netop dette projekt skulle have disse resultater og effekter for denne gruppe af mennesker i denne situation. Den logiske model og tilhørende programteori udgør tilsammen en forandringsteori, der som betegnelsen indikerer, er en teori for den ønskede forandring eller effekt. En forandringsteori er kort sagt en årsags-virknings-kæde for, hvordan et mål nås, hvilke resultater der kræves, hvilke aktiviteter der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer aktiviteterne kræver. Logisk model + programteori = forandringsteori Figur 4.2: Forandringsteori på formel Vi ser det som vores opgave at opstille hypoteser for årsags-virknings-kæder for forskellige typer af oplevelsesøkonomiske projekter for dermed at kunne sandsynliggøre plausible effekter

17 Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Økonomi Projektpartnere Kompetencer Teknologi Netværk og samarbejdspartnere... Workshops og konferencer Undersøgelser og analyser Konceptudvikling Kommunikation Videnopsamling... Nye produkter/ ydelser Nye organisationsformer Nye netværk/ klynger Ny viden, metodik og målemetoder... Økonomisk vækst Konkurrencekraft Attraktivt sted Forbedring af rammevilkår... Økonomisk vækst Iværksætteri og kreativitet Bosætning Attraktionskraft for erhvervslivet Øget konkurrencedygtighed Effektivisering Internationalisering Dannelse, mening, identitet Sammenhængskraft Øget velfærd og livskvalitet Mangfoldighed... Figur 4.3: Generel model for oplevelsesøkonomiske projekter I den forbindelse er det helt afgørende, at forandringsteorien er gennemarbejdet. Det sikrer man ved at beskrive de kritiske antagelser i teorien mellem kæderne af aktiviteter, resultater og effekter på følgende måde: Hvis vi sætter denne aktivitet i gang, så fører det til denne effekt, fordi målgruppen bliver påvirket sådan og sådan. Her er det ikke mindst vigtigt med en skarp forandringsteori inden i projektet, da der også sker forandringer undervejs i projektet, som man kan måle på. Derfor må man også gerne måle i løbet af projektperioden, hvilket både er lettere og giver større validitet. Jo mindre vil man dog være i stand til at kunne sige om de langsigtede samfundsmæssige effekter. 4.2 Fra projekt til effekter Den logiske model hjælper grundlæggende med at identificere på hvilket niveau, projektet har en påvirkning, og kan bidrage til at sætte mere fokus på effekter på kort og langt sigt frem for kun at se på de umiddelbare resultater af projektet. Det er langt mere interessant, fordi det siger noget om projektets reelle værdi, og ikke blot vurderer projektet på baggrund af en række kvantitative procesmål (så

18 som hvor mange aktiviteter, der er gennemført, og hvor mange personer, der har været involveret). Figuren ovenfor skal opfattes som en overordnet logisk model for oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen giver eksempler på aktiviteter og resultater og viser, hvilke typer brugerrettede og samfundsmæssige effekter, der med rimelighed kan forventes af forskellige oplevelsesøkonomiske projekter. De konkrete brugerrettede og samfundsmæssige effekter vil altid afhænge af det enkelte projekt og være mere specifikke end de temaer, vi her har oplistet. Langtfra alle brugerrettede og samfundsmæssige effekter vil derfor være relevante for hvert enkelt projekt. Listerne skal heller ikke betragtes som udtømmende. Modellen skal derimod opfattes som inspiration til at udarbejde egne logiske modeller i relation til et konkret projekt Ressourcer Ressourcerne er de forudsætninger, der skal være til stede for, at projektet kan realiseres. Det kan være alt fra økonomi i form af penge og tid til projektpartnere, viden og kompetencer, teknologi samt relevante netværk og samarbejdspartnere, som projektet kan trække på Aktiviteter Projektets overordnede aktiviteter er et middel til at nå de ønskede resultater og effekter. Aktiviteterne vil altid afhænge af det konkrete projekt og er derfor svære at generalisere. Eksempler på aktiviteter kan være alt fra workshops og konferencer, undersøgelser og analyser af forskellig art til konceptudvikling, kommunikation og videnopsamling Resultater Resultater er de konkrete produkter eller leverancer, som skabes via projektets aktiviteter i løbet af projektperioden. Hvilke resultater, der er tale om, afhænger fuldstændig af det pågældende projekt. Eksempler på resultater er nye produkter eller ydelser, nye organisationsformer, etablering af netværk eller klynger samt ny viden, metodik og målemetoder, der kan anvendes af andre i nye sammenhænge Brugerrettede effekter De konkrete resultater er en forudsætning for de brugerrettede effekter, der realiseres for målgruppen efter projektperioden. De kan begynde at vise sig undervejs i projektet, idet der her er tale om en glidende overgang. De brugerrettede effekter vurderes ud fra projektets rationale og er populært sagt alt det, der ikke kan købes for penge. Det skal forstås på den måde, at når man betaler for en given aktivitet, kan man ikke købe sig til udbyttet heraf. De brugerrettede effekter, der er listet i figuren oven for, skal opfattes som temaer og præciseres i det følgende. Økonomisk vækst kan eksempelvis være: Højere omsætning Nye arbejdspladser Nye virksomheder Ny kapital Øget eksport 20 20

19 Konkurrencekraft dækker over forhold som: Innovation på baggrund af ny viden, kompetencer og metoder Nye produkter eller services Nye organisationsformer Nye samarbejdsformer, netværk og klynger Betegnelsen attraktivt sted handler om de forhold, som er med til at gøre et geografisk område attraktivt for især borgere, turister og kreative erhverv. Det kan være: Gode oplevelsestilbud Udvikling af by/landskabsrum Styrket socialt fællesskab Endelig kan en brugerrettet effekt af projekter være forbedring af rammevilkår for aktører inden for oplevelsesøkonomien Samfundsmæssige effekter De langsigtede samfundsmæssige effekter af oplevelsesøkonomiske projekter kan både optræde som regionaløkonomiske og kulturelle effekter afhængig af projektets formål. De regionaløkonomiske effekter kan, ud over simpel økonomisk vækst, vise sig i form af iværksætteri og kreativitet, øget bosætning, attraktionskraft for erhvervslivet forstået som tiltrækning og fastholdelse af virksomheder, øget konkurrencedygtighed, effektvisering som følge af opståede gevinster samt internationalisering. De kulturelle effekter på samfundsniveau kan være dannelse, mening og identitet, sammenhængskraft i samfundet, øget velfærd og livskvalitet samt mangfoldighed. Vi vil gerne understrege, at effektvurderingen af oplevelsesøkonomiske projekter skal ske med udgangspunkt i det givne projekts rationale. Det vil sige, at nogle projekter i høj grad vil have kulturelle effekter, andre primært vil have regionaløkonomiske effekter og andre igen vil have en blanding af regionaløkonomiske og kulturelle effekter. 4.3 Indikatorer for effekter Det springende punkt i forhold til en oplevelsesøkonomisk effektvurdering af konkrete projekter er overgangen fra det, der sker inden for projektperioden til de efterfølgende effekter, herunder ikke mindst sammenhængen mellem de brugerrettede effekter og de langsigtede samfundsmæssige effekter. Såfremt man har en ambition om ikke kun at vurdere de brugerrettede effekter, men også de samfundsmæssige effekter, er det nødvendigt at bruge en såkaldt effektindikator eller med andre ord en indikator for effekt Grunden er, at det ikke er muligt at måle direkte på den samfundseffekt eller sluteffekt, som man ønsker at opnå med projektet. Det skyldes, at samfundseffekter ofte er kendetegnet ved en diffus modtagergruppe og desuden er påvirket af en lang række faktorer inden for og uden for indflydelse af det på

20 gældende projekt. Derudover går påvirkningen ofte gennem flere kæder af årsagssammenhænge. Der er altså langt fra det enkelte projekt til de overordnede samfundsmæssige effekter. Derfor er det svært at isolere og vurdere den indflydelse, et givent oplevelsesøkonomisk projekt har på et konkret samfundsforhold. En effektindikator bør beskrive forhold, der entydigt påvirkes gennem projektet. Desuden er det afgørende, at sammenhængen mellem effektindikatoren (den brugerrettede effekt) og den samfundsmæssige effekt er entydig og stærk ellers har in dikatoren begrænset værdi. I den forbindelse er det en forudsætning, at man har solid viden om sammenhængen mellem den brugerrettede og den samfundsmæssige effekt. Sammenhængen kan med fordel underbygges af eksisterende undersøgelser og data på området. På den måde kan ens antagelser om plausible langsigtede effekter bygge oven på viden fra forudgående projekter og undersøgelser. Hvis man fx ønsker at sandsynliggøre sammenhængen mellem en klynge omkring digitale oplevelser (brugerrettet effekt = effektindikator) og økonomisk vækst i de kreative erhverv i området (samfundsmæssig effekt), bør man altså trække på eksisterende viden på feltet med henblik på at underbygge ens effektvurdering En god indikator En god indikator opfylder alle kriterierne i CREAMmodellen. 8 Modellen består af en række kriterier til at vurdere kvaliteten af en indikator: Clear (entydig): Indikatoren skal være kendetegnet ved en entydig sammenhæng med den effekt, der måles. Projektets påvirkning af indikatoren skal være entydig. Relevant (relevant): Indikatoren skal være et centralt element i forhold til den effekt, der måles. Indikatoren må ikke måle på et perifert område af indsatsen. Economic (vurderingsmæssig rentabel): Vurderingsgevinsterne skal stå mål med vurderingsomkostningerne, der fx knytter sig til indsamling af data. Adequate (tilstrækkelig): Indikatoren skal give et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere effekten af projektet. Monitorable (målbar): Indikatoren skal kunne måles med objektive metoder. I praksis vil det sjældent være muligt at opfylde alle fem kriterier. Arbejdet med at opstille kriterier er et spørgsmål om det muliges kunst. Men med udgangspunkt i CREAM-modellen kan man afveje, hvilke kriterier det er vigtigst at få opfyldt for at sikre indikatorens værdi

Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Projektansøger: Kalundborg Kommune Projektets formål: Formålet med projektet er at udvikle og iværksætte en række tiltag, der skal realisere Vestsjællands væsentlige

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Velkommen til Innovation X!

Velkommen til Innovation X! Velkommen til Innovation X! Innovation X Vi hjælper virksomheder til nytænkning og vækst Innovationsdag 27. januar 2011 I Nordjylland er vi en række organisationer, der hjælper virksomheder til at nytænke

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv

Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv Baggrund Midtjysk Turisme har siden 2009 gennem en vedvarende

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere