BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 23 December årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 23 December årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD TEMADAG: Temadagen for TR i Nyborg var en succes SIKKERHEDSINDSTILLINGEN: FLF s indstilling til DfK ved sikkerhedsindstillingen punkt 8.2 om brug af computere COMPUTERE TIL INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER Jyllandsposten skriver om brugen af Internet i danske fængsler Side 1 af 5 flf@flf.dk 4. årgang / December 2006 Nr. 23

2 Temadag om TR s rolle den 30. oktober på Café Rembrandt i Nyborg. Af Kirsten Grønnebæk Igen i år kunne FLF s bestyrelse glæde sig over den store opbakning til temadagen for lærernes tillidsrepræsentanter. Det var anden gang tillidsrepræsentanterne og FLF s bestyrelse mødtes på Cafe Rembrandt i Nyborg i oktober måned, og når vi mødes igen i oktober 2007, er det traditionen tro. Vi havde fornøjelsen at byde velkommen til 4 oplægsholdere: Konsulent Janus Broe Malm, KFF s formand John Hatting og fra Direktoratet Undervisningsleder Kaj Raundrup og Chefkonsulent Jens Frederik Kragholm. Temaet i år var Tillidsrepræsentantens Rolle. I gamle dage kæmpede tillidsrepræsentanten for lønmodtagernes interesser, og arbejdsgiveren og kapitalismen var hovedfjenden. I dag er tillidsrepræsentanten den vigtigste drivkraft overhovedet for nytænkning og udvikling, og tillidsrepræsentantens allierede er også arbejdsgiveren. Mange arbejdsgivere har erkendt, at tillidsrepræsentanten er en gave for dem, og for at partnerskabet skal komme i stand er vi nødt til at bryde den gamle forståelse af hinanden som modsætninger. Tillidsrepræsentanten kitter jo tingene sammen uden Ny Løn tillæg - ofte i stolt ensomhed og ofte uden prestige og anerkendelse. Mange af dem får aldrig den tak, de fortjener fra hverken hovedforening, arbejdsgiver eller medlemmer. Tillidsrepræsentanterne føler ofte, at jo mere aktive de bliver i at udvikle tillidsrepræsentantinstitutionen, jo mere isolerede bliver de. Derfor skal tillidsrepræsentanten gøres mere robust og have en helt anden håndsrækning fra deres hovedforening. Herudover må det være KFF s hovedbestyrelse og FLF s bestyrelses fornemste opgave at opsamle viden om, hvad der foregår lokalt og skabe et forum, hvor tillidsrepræsentanterne kan inspirere hinanden, og hvor bestyrelserne opsamler ny viden og sigtelinier. Tillidsrepræsentanterne er nøglespillere og vigtigt er det at bruge dem som rapportører og få samlet og formuleret deres erfaringer til fælles inspiration. Behovet for disse fora er bestemt til stede. Kriminalforsorgsforeningen afholdt i november måned et TR kursus i Skanderborg, og vi kunne konstatere, at lærernes tillidsrepræsentanter var i overtal ved dette kursus. Opgaven bliver nu at fastholde og til stadighed uddanne og anerkende de kolleger, der påtager sig et job, der indebærer: Overblik Samarbejdsevne Forhandlingsevne Formidlingsevne Evne til at håndtere bagland Evne til konfliktløsning Gennemslagskraft Opbakning blandt kollegerne Interesse for virksomheden og dens organisering Interesse for ledelsesforhold Sikkerhedsindstilling Af Kirsten Grønnebæk og Per Thrane Fængselslærerforeningen er blevet bedt om at afgive høringssvar, og vil tillader os hermed at fremsende følgende kommentarer til indstillingen: Fængselslærerforeningen undrer sig over, at man i indstillingen i forbindelse med brug af computere og Internet i fængslerne lægger op til en stramning. Det er svært at forstå, at man i Danmark vil gå en meget restriktiv vej sammenlignet med udviklingen i de lande, vi sammenligner os med, og fornægter computeres og Internets betydning for udviklingen af undervisning i samfundet generelt. Internet er ikke bare Internet. Det forekommer FLF, at der i indstillingen lægges op til en meget bred og uklar definition på, hvad for en type Internet, man tænker på. Men Internettet kan tilbydes indsatte i mange forskellige versioner. FLF mener bestemt ikke, at indsatte skal tilbydes en fri og uhindret ad- Side 2 af 5 flf@flf.dk 4. årgang / December 2006 Nr. 23

3 gang til Internettet i alle fængsler. Ligesom det er tilfældet med brugen af telefoner, kan adgangen til Internettet begrænses til, at kun enkelte elementer med et undervisningsmæssigt sigte kan tilgås af indsatte, samtidigt kan systemerne overvåges og aktiviteterne efterkontrolleres Betydning for undervisningen. Udviklingen indenfor undervisningsformer, -strategier og effektivisering er alle båret af brugen af Internet teknologier, og har indøvet den største indflydelse på, hvordan moderne undervisning skal foregå. Udviklingen i undervisningsformer går bort fra den traditionelle tavle og bliver mere og mere elektronisk. Danmark deltager i Pipeline projektet med fængslerne Vridsløselille og Søbysøgård. 9 lande samarbejder i dette projekt om at udvikle et sikkert system til brug for fængselsundervisning. Systemet bygger på erfaringerne i Tyskland grundlagt gennem midler fra EU s Equal Fond. Pipeline har netop sendt et sikkerhedskoncept til høring, og dette vedlægges som bilag til dette dokument. Samarbejdet er beskrevet i Nyt for Kriminalforsorgen 4/2006. Pipeline kan danne grundlag for et system for lukkede fængsler og store arresthuse i Danmark. Projektet støttes af EU gennem en udviklingsfond for undervisning med ca Kontaktperson er projektkoordinator og professor fra Oslo Universitet Andreas Lund, writetech@pipeline-project.org Et sikkert edb-system, der sikrer indsattes mulighed for at bruge læringssystemer og enkelte hjemmesider kan gøre, at indsatte i især lukkede fængsler kan få adgang til eksterne skoler og modtage undervisning, som de ellers ville være afskåret fra. Mange skoler bruger allerede egne net ressourcer, læringssystemer og virtuelle fællesdrev via VPN forbindelser. Hvis man ønsker, at disse skoler skal være med til at højne kvaliteten af undervisning i fængslerne, må man også gå ind på deres præmisser og acceptere deres brug af moderne undervisningsmetoder. I indstillingen gives udtryk for, at der kan bruges ældre og udtjente computere på fængselsgangene og i skolerne. FLF finder, at denne holdning er udtryk for en foragt for de indsatte, som skal belemres med udstyr, som Kriminalforsorgen selv har givet op overfor. Moderne undervisning kræver moderne maskiner, der kan afvikle nutidigt software, og skoler under Kriminalforsorgen skal ikke være aftager af udstyr, der kan gøre mere nytte i lande, vi normalt ikke sammenligner os med. Ideen om stand alone maskiner som beskrevet i indstillingen er dybt forældet og vidner om en ringe indsigt i computer teknologier. Hvorfor ikke udvikle et Intranet for indsatte, hvor de ud over at få informationer fra fængslet og modtage materiale, der p.t. kan erhverves i papirform, også kan tilmelde sig fritidsaktiviteter, bestille tid hos socialrådgiverne, søge arbejde lokalt på fængslet og læse udvalgte og særligt sikrede hjemmesider. FLF kunne ønske, at man via et sådant Intranet også kan hente skoleopgaver og som selvstuderende være i dialog med den tilknyttede undervisningsinstitution om undervisning og vejledning. I 2000 udsendte Kriminalforsorgen en skrivelse, der tillod brugen af Internet i de åbne fængsler i Danmark. Denne skrivelse har dannet grundlaget for brugen af Internet i skolerne. I skrivelsen forudsættes, at brugen af Internettet kan tillades på visse betingelser. Først og fremmest skal brugen have undervisningsmæssig karakter, og der skal føres kontrol med Internetadgangen. Dette håndhæves på Søbysøgård således: Adgangen til Internettet betinges af, at brugerne har et gyldigt login til skolens domænekontroler, således at indsatte entydigt defineres og registreres. Internetadgangen kontrolleres af skolens ISA-server, der indeholder en sortliste over sider, skolen ikke ønsker, de indsatte skal besøge. Sortlisten indeholder sider, som man må formode, strider mod sund fornuft i et fængsel og som virker forstyrrende for undervisning, som fx sider der opfordrer til vold, forherliger rockeraktiviteter eller dating sider. Skolen har en optegnelse over alle aktiviteter og har i flere tilfælde kunnet bringe klarhed over indsattes brug af nettet, når der har været konkrete mistanker. Der forefindes en nedskreven politik for, hvem der undersøger computerne, hvor ofte, og hvilke undersøgelser, der skal foretages. De nordiske lande, som vi gerne vil sammenligne os med, har følgende erfaringer med indsattes adgang til Internet: Udviklingen i Sverige I samarbejde med den statslige institution CFL ( har Kriminalvården startet et forsøg mellem flere svenske fængselsskoler om en begrænset adgang til Internettet og brugen af et læringssystem. Med det svenske læringssystem er undervisningen bygget op om et læringssystem, som indsatte og lærere har adgang til. Ved hjælp af dette system kan fx en lærer i det nordligere Sverige undervise tre indsatte i Stockholm, Göteborg og Malmø. Man kan også tilbyde indsatte undervisning styret af skoler udenfor fængselssystemet. I det svenske system tilbydes Pc-kørekort undervisning via læringssystem til alle indsatte med adgang til systemet. Indsatte har i nogle svenske fængsler adgang til dette system via en skærm på deres celle. På den nordiske konference om fængselsundervisning på Island i maj 2006 fremviste direktøren CFL Hans-Inge Persson følgende statistik, der viser effekten af de nye tiltag. Antalet ämnen som blev tillgängliga på anstalterna ökade med 77,5 %. 65 % av internerna bedömer sina studiemöjligheter som mycket bra eller bra. 23 % som OK. 72 % av internerna har börjat studera även kvällar och helger. 73 % skulle vilja ha mer studier. 90 % tyckte att det var lätt att komma i kontakt med lärcentrum. Side 3 af 5 flf@flf.dk 4. årgang / December 2006 Nr. 23

4 81 % hade en målsättning med sina studier. 59 % planerade en fortsättning av studierna efter frigivningen. Kontakt: Direktør CFL Hans Inge Person hans.inge.persson@cfl.se Kontakt: Senior Rådgiver KVV Birgitta Person birgitta.e.persson@kvv.se Udviklingen i Norge Indsatte i norske lukkede fængsler har via et begrænset forsøg haft adgang til Internettet siden En hvidbog fra det norske parlament har peget på, at brugen af Internet og computere er et særligt indsatsområde, og som følge heraf, har den norske stat afsat særlige midler til et etablere et sikkert system for alle fængselsskoler. I Norge arbejder Kriminalomsorgen for tiden med at etablere dette system. Kontaktperson for flere oplysninger: Torfinn Langelid Andre lande HMPS i England og Wales har nedsat en arbejdsgruppe, der har opstartet et pilotprojekt mellem nogle få fængsler med henblik på at oprette et undervisningssystem for fængslerne generelt, både åbne og lukkede fængsler. En af deltagere i denne arbejdsgruppe er Robert Hankins. Tyskland har via EU projektet e-lis ( oprettet et undervisningssystem, der inkludere 200 computere og 25 servere fordelt på fængsler i 8 Bundesländer. Flere lukkede fængsler er med i dette projekt. FLF skal opfordre til, at Kriminalforsorgen revurderer den restriktive holdning til moderne teknologi, som kommer til udtryk i indstillingen og efterprøver disse systemer, der i høj grad vil opkvalificere undervisningen, højne informationsniveauet for de indsatte og dermed udvikle fængslerne til moderne totalinstitutioner. FLF COMPUTERE TIL IND- SATTE I FÆNGSLER JYLLANDSPOSTEN, DEN 7. DE- CEMBER 2006 De indsatte i landets fængsler får efter alt at dømme mulighed for at rykke tættere på den elektroniske verden, der hvert nanosekund galopperer afsted på den anden side af tremmerne. Igennem lang tid har talsmænd for de indsatte været frustrerede over, at de ikke har haft adgang til computere. Ifølge dem har det hæmmet kriminelles mulighed for at genetablere sig i samfundet udenfor. Frustrationen har dog ikke fået Kriminalforsorgen til at ændre praksis, men nu åbner vicedirektør i Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, døren til det elektroniske univers.»der kommer med al sandsynlighed snart computere til de indsatte,«siger hun. Udtalelsen kommer på baggrund af en sikkerhedsrapport, der fastslår, at de indsatte bør få adgang til computere på fællesarealer, men ikke i cellen. Rapporten understreger også, at computeren kun skal indeholde et tekstbehandlingsprogram. Men der kan ikke blive tale om en uovervåget internetadgang, fastslår rapporten, der er udformet af en bredt sammensat arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen.»Hvad angår muligheden for adgang til internettet består der en særlig risiko for ny kriminalitet og andet misbrug m.v. Der er konstateret tilfælde af trusler mod andre fra fængselscomputere anvendt i undervisningsøjemed,«står der i rapporten. Amnesty International har i sit medlemsblad sat fokus på de indsattes behov for computere og vurderer, at det er et skridt i den rigtige retning, at de indsatte efter alt at dømme får adgang til computere.»der findes langtidsindsatte, som aldrig har betjent en computer. De er fuldstændig på bar bund, når de kommer ud i samfundet igen. Derfor er der vigtig for deres chance for igen at begå sig, at de bliver bekendt med computere,«siger Ole Hoff- Lund, presseansvarlig for Amnesty International. ÅRSMØDE OG GENE- RALFORSAMLING Årsmødet afholdes på Center Ellested den 29. og 30. marts Generalforsamlingen er 28. marts Side 4 af 5 flf@flf.dk 4. årgang / December 2006 Nr. 23

5 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. Side 5 af 5 flf@flf.dk 4. årgang / December 2006 Nr. 23