Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1. Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1. Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE"

Transkript

1 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE

2 2 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Rapporten indeholder en beskrivelse og en evaluering af et pilotprojekt i forbindelse med en afsluttende prøve i innovation og IT i to 9. klasser på Erritsø Centralskole i Fredericia i april måned skoleåret 2010/2011. Udover en beskrivelse af ideer og overvejelser bag projektet sætter rapporten fokus på følgende temaer: gruppeprøve, faglighed i elevpræsentationerne, tværfaglighed, projektarbejsformen autensitet i opgaverne og motivationens betydning i forbindelse med elevernes individuelle resultater. Rapporten indeholder således en undersøgelse af en række faktorer, der har afgørende betydning for elevernes præstationer i forbindelse med afprøvning af en ny prøveform.

3 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 3 Indholdsfortegnelse Forord Idébaggrund for udviklingsprojektet Prøven Forskellen mellem den nye prøveform og projektopgaven Relevant teori Prøvens indhold Overtema ung i fredericia c Prøvespørgsmål Formål med at gennemføre den nye prøveform Tidsplan og milepæle Tværfaglige hensyn Bedømmelse Hvad er innovation og innovativ didaktik? Læring gennem innovativ didaktik Kie-modellen til planlægning, struktur og overblik Evalueringsdesign Undersøgelsens formål Undersøgelsens metode Undersøgelsens målgruppe Undersøgelsens resultater med delkonklusioner Konklusion...27 Litteraturhenvisning...31 Matrice udsagn fra undersøgelsen...33

4 4 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Forord Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle motiverende og engagerende evalueringsforløb for folkeskolens ældste klasser er sparsomme. På Erritsø Centralskole har man nu to år i træk eksperimenteret med udvikling af en ny prøveform, som afspejler elevernes hverdag på henholdvis Innovationslinjen og IT-linjen. I denne rapport tages der afsæt i prøveafviklingen for skoleåret 2010/2011. Nærværende evalueringsrapport har til formål at afdække, hvilken betydning det har, at form og indhold i forbindelse med en afgangssprøve ændres, så den i højere grad afspejler det læringsforløb, som eleverne har gennemgået i løbet af tre år på en selvvalgt linje. I dette tilfælde Innovationslinjen og IT-linjen. Rapporten forsøger dermed at afdække nogle af de væsentlige faktorer, der har betydning for, at eleverne bevarer deres engagement, motivation og lyst til at lære selv i forbindelse med en prøvesituation. I Fredericia Kommune har man haft erfaringer med linjeundervisning i udskolingen siden Gennem de forløbne fem år er flere linjetilbud blevet udviklet således, at der i dag eksisterer flere forskellige linjetilbud i alle kommunens fire skoledistrikter. Dermed er der sat fokus på at udvikle en ny udskolingsdidaktik, der udfordrer eleverne på en ny måde. Dette fordrer imidlertid også, at der udvikles en evalueringskultur, som knytter an til de forskellige læringsforløb, som eleverne har været igennem forud for prøveafviklingen. Der foreligger fire tidligere evalueringsrapporter om erfaringerne fra linjeskolerne. Disse rapporter kan med fordel læses i sammenhæng med nærværende rapport. Rapporterne findes på Undersøgelsen er foretaget af Skoleafdelingen/Pædagogisk Udvikling i april Per Midtgaard Thomas Rose Elise Venndt Skoleleder Projektleder Pæd.udviklingskonsulent Cand. pæd. pæd.

5 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 5 Danske offentlige institutioner skal være bandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle nye idéer, som kan omsættes til bedre service for borgere og vikrsomheder. Fremgang, fornyelse og tryghed. 1.0 Idébaggrund for udviklingsprojektet En af de helt afgørende præmisser for at få tilladelse til at lave udviklingsprojektet med elevvalgte linjer i udskolingen var, at elverne skulle føres op til folkeskolens afgangsprøve. Eleverne skulle selvfølgelig opnå den samme viden og de samme færdigheder som alle andre 9.klasser. Denne præmis var ikke alene et krav fra Undervisningsministeriet, men også fra kommunen og for den sags skyld også fra forældrenes side. Man kan naturlig nok ikke ændre alle parametre i elevernes uddannelse samtidig, men på den anden side blev det hurtigt klart for de involverede lærere, at eleverne i den nye innovative didaktik tilegnede sig færdigheder og arbejdsformer, der hverken kunne demonstreres og belønnes i de almindelige afgangsprøve. I skoleåret 2009/2011 udarbejdede lærere fra Innovationslinjen på Erritsø Centralskole derfor et pilotprojekt, som havde til hensigt at udvikle en ny prøveform, som i højere grad - både i form og indhold afspejlede elevernes læringsmæssige hverdag. For at give den afsluttende prøve nerve og mere realistisk, havde skolen fået indhentet tilbud fra flere forskellige virksomheder, som gerne ville være med til at udforme prøven. Men skolen valgte at samarbejde med den lokale fritidsfiskerforening, der bestod af en række meget passionerede fiskere med mindre fiskebåde, der i dagligdagen kæmper en god kamp for naturgenoprettelse og for at forbedre de fiskeforholdene i Lillebælt. I fællesskab fik lærere og fritidsfiskere udarbejdet fem problemstillinger, som eleverne kunne arbejde med under prøveafviklingen. De fem problemstillinger rummede henholdsvis tekniske-, biologiske- og markedsføringsspørgsmål. På denne måde kunne man ramme alle elevers interesseflader på trods af et - for de flestes vedkommende - ukendt emne som fiskeri. Overskriften for prøven afviklingen var: I og omkring Lillebælt. Erfaringerne fra dette pilotprojekt var særdeles positive;. Eleverne oplevede, at prøvesituationen pludselig blev meget mere interessant og motiverende og fritidsfiskerne fik nogle helt konkrete og brugbare bud på løsningsforslag til til nogle af deres daglige problemstillinger. Lærerne oplevede samtidig, at eleverne i langt højere grad fik mulighed for at vise, hvad de havde fået ud af deres læringsproces på Innovationslinjen (Globaliseringsrådet, april 2006). For dette initiativ modtog en af skolens innovationslærere og projektets initiativtager Thomas Rose, UVMs Særpris Samtidig fik skolen tildelt midler fra Fonden For Entreprenørskab til at videreudvikle og evaluere den nye prøveform i foråret Prøven 2011 Efter tre år med en Innovationslinje og en IT-linje i overbygningen på Erritsø Centralskole, var det en naturlig afslutning for det første hold 9. klasses elever, at afslutte forløbet med en prøve, hvor de kunne vise, hvad de havde lært sig gennem de tre år på deres respektive linjer. Eleverne havde gennem de seneste tre år henholdsvis arbejdet med innovation - og med en innovativ tilgang (didaktik og metodik) og med ekstra meget IT i hverdagen.

6 6 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Det blev til en prøve, der afsluttede og evaluerede elevernes treårige linjeforløb, og som samtidig afspejlede den specielle didaktik, lærerne har benyttet i den daglige praksis. Der var dermed også tale om en prøveform, hvor eleverne i højere og højere grad var blevet deres egne didaktiske designere (web 2.0), men også blev bedømt på deres analytiske og kritiske evner og færdigheder, og frem for alt også på deres samarbejdsevner og foretagsomhed, hvilket stillede fornyede krav til lærernes såvel faglige, men også evalueringsmæssige kompetencer. Den afsluttende prøve i innovation og IT blev til en prøve, der tog udgangspunkt i en lokal virksomheds reelle problemstillinger. Dette gav prøven mere autensitet og nerve, hvilket yderligere blev styrket ved, at eleverne både ikke bare blev bedømt af deres daglige lærere, men også af repræsentanter fra de involverede virksomhedens ledelse. Ved dette års prøve havde Erritsø Centralskole samarbejdet med organisationen bag det store byudviklingsprojekt Fredericia C.

7 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 7 Prøven fandt sted i dagene mandag den april 2011 i alt fire dage. Efter en lille optakt fra lærerne mandag, skulle lærere og elever mødes på Fredericia C tirsdag morgen, hvor eleverne fik en rundvisning på grunden og efterfølgende en gennemgang af de tanker, der ligge bag byfornyelsesplanen for Fredericia C. I forbindelse med optakten fik eleverne ligeledes mulighed for at nærlæse og fordybe sig i de fire professionelle forslag fra licitationsrunden. Eleverne tog efter uddybende snak med personalet på Fredericia C tilbage til skolen. På skolen præsenterede lærerne dem for de endelige tre opgavemuligheder, som er nærmere beskrevet i afsnit 2.0 i nærværende rapport. Grupperne fik fire dage til at gennemarbejde deres valgte opgave. Fredagen var øremærket afsat til prøveafviklingen. Eleverne blev bedømt både på deres evne til projektstyring, at gøre brug af forskellige idéegenereringsværktøjer for så gennem de fire dages grundige bearbejdning i arbejdsgrupperne at komme frem til konkrete nye løsningsforslag til virksomhedens problemstillinger. Dermed fik Eelevernes løsningsforslag fik dermed en reel merværdi for andre. Det hele blev afslutningsvis samlet i en idéfremlæggelse, hvor eleverne kunne gøre brug af alle mulige virkemidler, og som præsenteredes for alle, der måtte have interesse.

8 8 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Udgangspunktet for undervisningen især på Innovationslinjen har bygget på følgende grundelementer: produkt/en protrotype eller en artefakt. vejs.eleverne har selv måttet opsøge relevant viden med lærerne som guider eller supervisorer. moralske, videnskabelige og/eller samfundsmæssige aspekter. eleverne har været vant til at præsentere deres færdige produkt/idé for de andre i klassen / parallelklassen. 1.2 Forskellen mellem den nye prøveform og projektopgaven Projektopgaven: På 9. klassetrin skal udarbejdereleverne lave en obligatorisk projektopgave, som ikke er en egentlig prøve, men en del af undervisningen. Opgaven skal udarbejdes inden for en bestemt fagrække. Der er således tale om en tværfaglig opgave, hvor eleven bruger forskellige fags indhold og metoder. Dette gælder også fag, som ikke er typiske prøvefag (idræt, billedkunst, etc.). Det vil sige, at eleven kan inddrage praktiske og musiske fagelementer i det omfang, de er relevante for projektets indhold. Krav til projektopgaven: setrinnet. spørgsmål. sen og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. Prøven i innovation og IT På flere leder ligner den nye prøveform i innovation og IT den traditionelle projektopgave, men foretager man en sammenligning, viser det sig alligevel, at der er store og helt fundamentale forskelligheder mellem de to opgavetyper. tager afsæt i et bestemt en bestemt fagrække så tager den nye prøveform afsæt i en autentisk problemstilling, der er valgt af lærerne i samarbejde med lokale aktører uden for folkeskolen. Elevernes opgave her består således i, at skulle genere nye idéer og løsningsforslag til den overordnede problemstilling, der er opstillet for dem. Det betyder, at de faglige komponenter, der

9 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 9 skal til for at løse problemstillingen helt og fuldstændig udvælges af eleverne i forhold til elevens deres egne idéer. Der er således ikke på forhånd fastlagt et fag / en fagrække, som eleven skal inddrage. Fagene inddrages i det omfagng, hvor de er relevante i forhold til at kunne omskabe kreere elevens idé til virkelighed en opgavebesvarelse. Desuden skal eeleverne skal heller ikke have tilpasse deres emne i forhold til et fælles og (ofte) ret bredt overordnet tema. Dette stiller nye krav til såvel lærere som elever, idet ingen af dem på forhånd ved hvilke fag, der kommer til at indgå i elevbesvarelsen. Dette er grundlæggende forskelligt fra projektopgaven, hvor man på forhånd kender fag/fagrække og trinmålene her. Det betyder, at lærernes vejleder- og supervisorrolle undervejs i den nye prøveform skal være meget forstyrrende, udspørgende og observerende i forhold til eleven for at sikre, at han/hun i undersøgelsesfasen får inddraget de rigtige og relevante faglige komponenter. Desuden må lærerne også være åbne for at inddrage andre læreres fagligheder, såfrem dehan/hun ikke selv dækker faget/fagene. Det vil altså sige, at hele lærerteamet omkring klassen kan bringes i spil for at sikre bedst mulig faglighed ind i prøven.

10 10 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Det stiller også fornyede krav til elevernes evne til kreativ tænkning og til det at være nysgerrig før og under selve prøvens afvikling. Uden den nysgerrige og åbne tilgang kan idéerne ikke fødes. Innovative processer foregår ikke lineært, men i ryk fremad og tilbage flere gange fra den første idés formulesring til den endelige plan/ det endelige projekt foreligger. Dette er på ingen måde en let proces, men Det kræver øvelse og vedvarende træning op gennem skoleårene. De læringsforløb, som eleverne har været igennem på henholdsvis Innovations- og IT linjen har således været planlagt ud fra en idé om, at tilpasse den projektorienterede undervisningsforms faser til innovative og iværksættende læringsforløb. Dermed kan man argumentere for, at det klassiske gutenbergske lineære læringsparadigme ikke ækvivalerer med innovations- og iværksættertænkningen. Krav til den nye prøve italesættes og formuleres af eksterne samarbejdspartnere i samarbejde med klassernes lærere, afsæt i de idégenereringsmetoder, som eleven har lært gennem skoleforløbet. idé til projektplanvirkelighed. observerer og sparrer lærerne med eleverne undervejs i prøveforløbet, dvs at lærerne er aktive medspillere ligesom eleverne har lov til at hente hjælp fra eksterne fagpersoner under prøveforløbet. censorer og andre interesserede med. form/er, som underbygger løsningsforslaget. udtryk samt en eksemplificeret prototype af problemløsningen. og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. 1.3 Relevant teori Begrundelserne for, at skolen har satset så målrettet på at udvikle en evalueringskultur, der tager afsæt i linjestrukturen på skolen kan underbygges gennem flere forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Referencerne er markeret via fodnotesystemet, og påført litteraturlisten i nærværende rapport. 2.0 Prøvens indhold Som optakt til P prøven blev eleverne orienteret om byfornyelsesprojektet bestod i en optakt i forbindelse med Fredericia C byfornyelsesprojektetet.

11 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 11 Desuden bestod prøven af et besøg på Fredericia C, hvor eleverne fik en rundvisning på arealerne og herefter et mudtligt oplæg ved en byplanskonsulent fra Fredericia C. Eleverne havde herefter mulighed for at se de fire professionelle forslag til arkitetkkonkurrencen, ligesom de kunne få en snak med projektdirektøren og byplanskonsulenten undervejs i besøget. Efter optakten på Fredericia C tog eleverne tilbage til skolen, hvor de blev præsenteret for de tre prøvespørgsmål. 2.1 Overtema UNG I FREDERICIA C Det centrale spørgsmål for eleverne var at komme med input til, hvordan området Fredericia- C, beliggende i bykernen på den tidligere Kemiragrund lige ud til Lillebælt, kunne udvikles til også at være et attraktivt område for unge både nu og i fremtiden senere i deres liv: Fredericia og/eller vende tilbage til byen efter uddannelse? Denne vinkel var i centrum for alle emner, som eleverne kunne vælge mellem.. Lærerne ønskede at lade emnerne være åbne og lade eleverne inddrage vinklerne: - Bæredygtighed - Sundhed - Kultur Alle prøvespørgsmål skulle kunne rumme de fire ovenstående vinkler, samtidig med at andre vinkler også kunne inddrages eksempelvis mangfoldighed, borgerindflydelse etc... Prøvespørgsmålene skulle endvidere kunne underbygges fagligt og tværfagligt. Man ønskede således både samfundsfaglige, naturfaglige og humanistiske vinkler på opgaveløsningen. 2.2 Prøvespørgsmål 1. Kultur & Historie unge vil deltage i kulturelle arrangementer i den nye bydel? et modspil til det byen er i dag? 2. Sundhed & Motion Motion fysiologi. Kost ernæring F.eks. design en restaurant økologi, indretning, arkitektur. Sport inde og ude alternativ til det traditionelle motionscenter. Inddragelse af vandet mv..

12 12 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 3. Alternativ energi & Arkitektur 2.3 Formål med at gennemføre den nye prøveform Var at: ser de unges ønsker om arbejdsform og samfundets behov. løsning. det. det.

13 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Tidsplan og milepæle Februar/marts 2011 April 2011 Primo maj 2011 Etablering af en god og brugbar kontakt til samarbejdspartnere. Konkretisering af projektet samt indkredsning af en fælles forståelse og motivation for projektet. De konkrete opgaver blev udarbejdet i et fællesskab mellem lærere og samarbejdspartner. Prøven gennemførtes april Pressen blev informeret med henblik på formidling i dagspressen. Juni - september 2011 Gennemførtes undersøgelsen og evalueringsrapporten blev udarbejdet, ligesom dokumentationsvideoen til videre formidling blev redigeret. Efterår 2011 Formidling gennem oplæg og kursusvirksomhed på andre skoler. 2.5 Tværfaglige hensyn Gennem de forskellige prøvespørgsmål gav, var der mulighed for at bringe en lang række almene skolefag i spil gennem elevernes innovative projekter. For ofra opgavestillerne side var det meget vigtigt at give en oversigt over mulighederne for at inddrage og udnytte forskellige faglige vinkler samt gøre brug de af forskellige lærerkompetencer. I opgavebesvarelsen ville der således blive lagt vægt på elevernes evne til at gøre brug af deres egne forskellige kompetencer og samtidig bruge deres evner til at forankre deres projekter på et stærkt fagligt og velargumenteret fundament.

14 14 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 2.6 Bedømmelse Eleverne blev under prøven bedømt ud fra følgende kriterier: Under hele prøven skulle der udarbejdes en proceslog fra alle elever, hvor processen blev dokumenteret ud fra følgende spørgsmål.: kunne være relevant at få vendt og forbedret idéerne igen. forbedres/ændres.

15 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Hvad er innovation og innovativ didaktik? Megen ny forskning peger på nødvendigheden af, at der i skolerne etableres en foretagsomhedsdidaktik, hvor elevernes kundskaber og færdigheder bliver til foretagsomme projekter - altså projekter med et brugbart outcome med reel værdi for andre. Ordet foretagsom betyder virkelysten eller energisk. På engelsk oversættes foretagsomhedsadfærd med enterprising behaviour. Det vil sige adfærd, hvor man omsætter tanke til handling. Eleverne skal altså til at være aktive deltagere i deres egen dannelse, hvor denne handlekraft kan og måske bør omsættes til innovation i den forståelse, at Innovation ofte ses defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. Undervisning med innovativ didaktik betyder altså, at undervisningen bygger på kreativitet, ideskabelse og eksperimentering som omdrejningspunkter imod en udvikling af et fremadrettet tankesæt, der har fokus på fremtiden og ikke dvæler ved fortiden. Innovativ didaktik handler altså om det, der ikke er endnu; men som der er mulighed for kommer. Kernen i denne undervisningstankegang er at etablere strategier, der sigter mod at støtte eleven i at arbejde med kompetenceudvikling, hvor viden og færdigheder kan anvendes til at løse konkrete problemstil- kræver faglig indsigt. Se figuren.

16 16 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT eleven er producent af viden og materialer og ikke forbrugere samtidig med, at eleven selv tilegner sig viden gennem selvoplevede erfaringer frem for at få informationer formidlet. Det er altså et langt stykke hen ad vejen lærerprocessen, der er i højsædet. Denne tilegnelse af viden og færdigheder skal ses som en social proces, der skal organiseres, så praksisfællesskaber kan opstå, og hvor der kan ske en vidensdeling på tværs af relationer og erfaringer, så hver enkel ikke genopfinder hver sin innovation, men derimod supplerer hinanden. Underviserens rolle flytter sig hermed fra at være formidler til at være vejleder/coach med blik for, hvordan eleven og grupperne/praksisfællesskaberne kan påvirkes både kognitivt og affektivt med etn stadig fokus på hvilke, erfaringer og hvilke emotioner, eleven bør udsættes for med den hensigt at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem engagement og motivation og engagement. 4.0 Læring gennem innovativ didaktik Den traditionelle skole kræver et højt abstraktionsniveau fra eleverne, hvor eleverne skal lære at forstå begreber og sammenhænge i teorier for senere i livet at skulle koble deres viden gamle græske ord schole, der betyder frisat - fritid og studium altså frihed fra arbejdsverdenen med tid til fordybelse i forskellige studier. Det kan give problemer for en gruppe elever, der ser denne frihed som problematisk, da de kan have svært ved at se forbindelserne med indholdet i undervisningen og den kendte verden uden for skolen. Med innovativ didaktik prøver man man således at finde nogle rammer, der tilgodeser og hjælper denne elevgruppe, så også de oplever lysten til at gå i skole. - En lyst skabt gennem moti-

17 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 17 vation og engagement i skolen. Innovativ didaktik har som et helt væsentligt sigte at gøre undervisningen nærværende for eleverne, idet den vedvarende hele tiden søger at introducere så mange praksisnære ressourcer som muligt i klasserummet og på den måde gøre undervisningen mere nærværende. Visse studier har endda vist, at motivation for at lære noget, hænger sammen med en synlighed af mål og mening. Man kan her tale om situeret læring, hvor udvikling og læring bliver set som en konsekvens af deltagelse i bestemte praksisser, og det bliver et spørgsmål om at få adgang til at realisere de muligheder, som konkrete situationer og praksisser viser hen til. Det er med dette i tankerne blevet meget aktuelt at tænke samfundet og en mere kropslig og praktisk tilgang til undervisning ind i skolen. Læring foregår dermed gennem aktiv deltagelse i aktiviteter, hvor viden ikke længere skal ses som en substans, der kan fyldes på tomme kar, men som et spørgsmål om at kunne udføre vidende handlinger og bidrage til kompetente opgaveløsninger i sociale praksisser. Det er hermed blevet gjort klart,en målsætning og et ønske, at undervisning i og med en innovativ didaktik er en social handling aktivitet, hvor løsningerne kommer fremgennem i praksisfællesskaber. Gruppedannelse og engagement på tværs af praksisfællesskaber får dermed en vigtig rolle i innovativ didaktik. delsesforsker Otto Scharmer, at læring og forandring interagerer i vekselvirkninger med hinanden. Dette kommer til udtryk i hans teori U, der kan ses gennem nedenstående modificerede model. Modellen illustrerer, hvordan man skal gennemleve nogle forskelllige faser for at komme frem til nye løsninger. Dette sker ikke som traditionen foreskriver det - gennem downloading af informationer omkring sensing, hvor man må gennemgå en meget grundig bearbejdning og analyse af kendt viden i forhold til en given problemstilling.

18 18 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Gennem denne sensing skal man blive opmærksom på, hvad man har og i forvejen gør for så at se på nye muligheder og gøre op med gamle vaner og mønstre. fase af rejsen. Man går ind i det, Scharmer kalder presencing. Betegnelsen presencing er en sammentrækning af de engelske ord presence (at være til stede i nuet) og sensing (sansning), der sammensat på dansk også betegnes som det at opnå et skabende nærvær. Det er her, man efter en grundig analyse af et givent problem ikke længe kan sidde tankerne overhørige, og føler en trang til at skulle handle. I stedet for at handle på baggrund af tidligere erfaringer, vil man her begynde at handle i forhold til den fremtid, man ser for sig. Man har altså bevæget sig fra en analyseside til en handlingsside, der kan betegnes som realizing. Det er her gennem realizing, at alle visioner og intentioner begynder at forme sig som konkrete handlinger med efterfølgende afprøvning og proto- brug inden for idegenerering, idéebearbejdning og facilitering af kreative processer. Man kan sige, at der med denne model og tankegang lagt ind over sprogfagene bliver et øget fokus på egenproduk- innovativ didaktik i tankerne skal bestå af ny viden omsat på former, der giver værdi for andre. 4.1 KIE-modellen til planlægning, struktur og overblik Til at give struktur og overblik i planlægningsfasen af et innovationsprojekt, har man på Erritsø Centralskole valgt at benytte KIE- modellen udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen. Det er en model, der opdeler arbejdet med innovative projekter i tre forskellige og adskilte læringsrum, der hver bidrager til dele af det samlede projekt. Det, at arbejde med adskilte rum, har man gode erfaringer med på Erritsø Centralskole gode erfaringer med. Det er specielt en stor fordel i planlægningsfasen, hvor man som lærere prøver at opstille et godt didaktisk design for de innovative projekter. Dette sker med overblik over de forskellige delelementer, der er nødvendige i elevernes fremadrettede arbejde. Dermed opnås så et godt fagfagligt niveau, og samtidig får arbejdsformen eleverne til selv at agere som didaktiske designere på deres projekter med den nødvendige støtte og vejledning fra lærerne. Ved at benytte KIE-modellen er det også muligt på en simpel enkel måde at illustrere strukturen på innovative forløb over for eleverne, så de lettere selv kan opsætte et brugbart didaktisk design. For at gennemleve modellen og projektets elementer skal eleverne først gennemleve en kreativ del, hvor ideerne skal udvikle sig og ende op med e én god ide. les og testes - for til sidst at komme til den entreprenante fase, hvor produktet skal fremvises, formidles og sælges.

19 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Evalueringsdesign Pædagogisk Udviklingsafdeling ved Fredericia Kommune har designet, planlagt og gennemført undersøgelsen i samarbejde med Erritsø Centralskole i perioden marts til juni Undersøgelsen blev foretaget på følgende måde: Eleverne: Elektronisk spørgeskemaundersøgelse ad to omgange: Dels forud for den nye prøves afvikling og dels efter, at alle deres afgangsprøver var afviklet. (Så elevernes oplevelse af begge prøveformer gav muligheden for en komparativ analyse). Desuden blev der foretaget følgende semistrukturerede fokusgruppeinterviews: Forud (forventniner) for den nye prøves afvikling, løbende undervejs i prøven, og efter prøveaflæggelsen. Lærerne: Semistrukturerede fokusgruppeinterviews: Dels forud (forventninger)for den nye prøves afvikling, løbende undervejs i prøven, og dels efter prøveaflæggelsen. Forældre: Semistrukturerede telefoninterviews forud for den nye prøves afvikling, Ekstern censor: Semistruktureret telefoninterview efter den nye prøves afvikling. Udvalgte og særligt eksplikative udsagn fra informanterne er efterfølgende blevet samlet i en matrice, der er placeret sidst i denne rapport. Pædagogisk Udviklingsafdeling har stået for transskribering, den endelige databehandling og for sammenskrivningen af selve evalueringsrapporten. Interviewguiden blev formuleret ud fra følgende 6 forskningsspørgsmål: I hvilket omfang har det betydning, at udvikle en ny prøveform, der i højere grad tager afsæt i elevernes innovative og entreprenante kompetencer? autentiske forhold? men under løsningen af prøvens problemstillinger? indholdet for deres problemstilling på forhånd er uforudsigeligt og meget foranderligt undervejs i prøveforløbet? præstation? sine mål (præmisser)?

20 20 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 5.1 Undersøgelsens formål Undersøgelsen havde til formål at sætte fokus på: 5.2 Undersøgelsens metode Der er taget udgangspunkt i en virkningsevaluering, idet den er relevant i forhold til at få afdækket effekten af et udviklingsprojekt. Metoden er desuden velegnet til at udpege sideeffekter samtidig med, at den også skaber et godt grundlag for at formulere konkrete anbefalinger til yderligere kvalificering af indsatsen. I rapporten inddrages relevant teoretisk viden til at underbygge undersøgelsesresultaterne. 5.3 Undersøgelsens målgruppe Eleverne i 9. Klasse innovationslinjen (N12) Elever i 9. Klasse IT- og medielinjen (N14) Udvalgte forældre fra begge klasser (N2) Primære lærere fra begge klasser (N2) Ekstern censor (N1)

21 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Undersøgelsens resultater med delkonklusioner Samlet analyse af undersøgelsens resultater er foretaget ud fra hypoteserne: Delkonklusion 1. Hypotese: Med en ændret udskolingsdidaktik er der behov for at udvikle en ny prøveform, der i højere grad tager afsæt i elevernes innovative og entreprenante kompetencer? Samlet set er der helt enighed om, at der med en ændret udskolingsdidaktik naturligt også må følge en ændring af prøvestrukturen. Når Ønsket om en ændret udskolingsdidaktik har ændret sig, skyldes det, hænger naturligt sammen med samfundets ændring fra industrisamfund til videnssamfundet. Videnssamfundet og den teknologiske udvikling betyder, at evne til at danne netværk og videndele bliver helt essentielle kompetencer for kommende generationer. Samtidig med, at der vil ske en øget individualisering vil behovet for at kunne danne relationer og til at indgå i forpligtende fællesskaber blive nødvendige kompetencer for de unge at have med sig. Eleverne selv fremhæver, at det er væsentligt for dem at få mulighed for at blive evalueret i forhold til de læringsforløb, de har været igennem i de forløbne 3 år i udskolingen. Selv kan de godt se, at undervisningen har været anderledes i udskolingsårene, hvorfor de også mener, at prøveformen skal ændres, så den i højere grad matcher deres læringsforløb. Eleverne på IT linjen var dog på forhånd lidt mere skeptiske, idet de ikke på samme måde som Innovationsklassen havde arbejdet så intenst med innovative processer, men snarere kun med produktudvikling af deres idéer. Dette forhold ændrede de dog holdning til efter prøven, og interessant var det efterfølgende, at det var to piger fra IT linjen, som de eksterne censorer vurderede at have den bedste idé til gennemførelse på Fredericia C. For lærernes vedkommende er der bred enighed om, at de traditionelle prøver er forældede, idet de tager afsæt i det klassiske lineære læringsparadigme, hvor læreren efter Booms taksonomi - underviser eleverne i et givet emne - sikrer sig, at eleverne har forstået stoffet - checker, at eleverne har forstået stoffet og først herefter indledes analysefasen, hvor eleverne selv må gå i gang. Med den ændrede udskolingsdidaktik springer eleverne direkte ind i analysefasen for herefter løbende at arbejde sig såvel nedad som og opad trappen undervejs i deres løsning af problemstillingen. Det er en kompleks og ofte smertefuld proces at udvikle idéer, som fordrer en helt

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere