Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1. Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1. Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE"

Transkript

1 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 1 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT EVALUERINGSUNDERSØGELSE

2 2 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Rapporten indeholder en beskrivelse og en evaluering af et pilotprojekt i forbindelse med en afsluttende prøve i innovation og IT i to 9. klasser på Erritsø Centralskole i Fredericia i april måned skoleåret 2010/2011. Udover en beskrivelse af ideer og overvejelser bag projektet sætter rapporten fokus på følgende temaer: gruppeprøve, faglighed i elevpræsentationerne, tværfaglighed, projektarbejsformen autensitet i opgaverne og motivationens betydning i forbindelse med elevernes individuelle resultater. Rapporten indeholder således en undersøgelse af en række faktorer, der har afgørende betydning for elevernes præstationer i forbindelse med afprøvning af en ny prøveform.

3 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 3 Indholdsfortegnelse Forord Idébaggrund for udviklingsprojektet Prøven Forskellen mellem den nye prøveform og projektopgaven Relevant teori Prøvens indhold Overtema ung i fredericia c Prøvespørgsmål Formål med at gennemføre den nye prøveform Tidsplan og milepæle Tværfaglige hensyn Bedømmelse Hvad er innovation og innovativ didaktik? Læring gennem innovativ didaktik Kie-modellen til planlægning, struktur og overblik Evalueringsdesign Undersøgelsens formål Undersøgelsens metode Undersøgelsens målgruppe Undersøgelsens resultater med delkonklusioner Konklusion...27 Litteraturhenvisning...31 Matrice udsagn fra undersøgelsen...33

4 4 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Forord Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle motiverende og engagerende evalueringsforløb for folkeskolens ældste klasser er sparsomme. På Erritsø Centralskole har man nu to år i træk eksperimenteret med udvikling af en ny prøveform, som afspejler elevernes hverdag på henholdvis Innovationslinjen og IT-linjen. I denne rapport tages der afsæt i prøveafviklingen for skoleåret 2010/2011. Nærværende evalueringsrapport har til formål at afdække, hvilken betydning det har, at form og indhold i forbindelse med en afgangssprøve ændres, så den i højere grad afspejler det læringsforløb, som eleverne har gennemgået i løbet af tre år på en selvvalgt linje. I dette tilfælde Innovationslinjen og IT-linjen. Rapporten forsøger dermed at afdække nogle af de væsentlige faktorer, der har betydning for, at eleverne bevarer deres engagement, motivation og lyst til at lære selv i forbindelse med en prøvesituation. I Fredericia Kommune har man haft erfaringer med linjeundervisning i udskolingen siden Gennem de forløbne fem år er flere linjetilbud blevet udviklet således, at der i dag eksisterer flere forskellige linjetilbud i alle kommunens fire skoledistrikter. Dermed er der sat fokus på at udvikle en ny udskolingsdidaktik, der udfordrer eleverne på en ny måde. Dette fordrer imidlertid også, at der udvikles en evalueringskultur, som knytter an til de forskellige læringsforløb, som eleverne har været igennem forud for prøveafviklingen. Der foreligger fire tidligere evalueringsrapporter om erfaringerne fra linjeskolerne. Disse rapporter kan med fordel læses i sammenhæng med nærværende rapport. Rapporterne findes på Undersøgelsen er foretaget af Skoleafdelingen/Pædagogisk Udvikling i april Per Midtgaard Thomas Rose Elise Venndt Skoleleder Projektleder Pæd.udviklingskonsulent Cand. pæd. pæd.

5 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 5 Danske offentlige institutioner skal være bandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle nye idéer, som kan omsættes til bedre service for borgere og vikrsomheder. Fremgang, fornyelse og tryghed. 1.0 Idébaggrund for udviklingsprojektet En af de helt afgørende præmisser for at få tilladelse til at lave udviklingsprojektet med elevvalgte linjer i udskolingen var, at elverne skulle føres op til folkeskolens afgangsprøve. Eleverne skulle selvfølgelig opnå den samme viden og de samme færdigheder som alle andre 9.klasser. Denne præmis var ikke alene et krav fra Undervisningsministeriet, men også fra kommunen og for den sags skyld også fra forældrenes side. Man kan naturlig nok ikke ændre alle parametre i elevernes uddannelse samtidig, men på den anden side blev det hurtigt klart for de involverede lærere, at eleverne i den nye innovative didaktik tilegnede sig færdigheder og arbejdsformer, der hverken kunne demonstreres og belønnes i de almindelige afgangsprøve. I skoleåret 2009/2011 udarbejdede lærere fra Innovationslinjen på Erritsø Centralskole derfor et pilotprojekt, som havde til hensigt at udvikle en ny prøveform, som i højere grad - både i form og indhold afspejlede elevernes læringsmæssige hverdag. For at give den afsluttende prøve nerve og mere realistisk, havde skolen fået indhentet tilbud fra flere forskellige virksomheder, som gerne ville være med til at udforme prøven. Men skolen valgte at samarbejde med den lokale fritidsfiskerforening, der bestod af en række meget passionerede fiskere med mindre fiskebåde, der i dagligdagen kæmper en god kamp for naturgenoprettelse og for at forbedre de fiskeforholdene i Lillebælt. I fællesskab fik lærere og fritidsfiskere udarbejdet fem problemstillinger, som eleverne kunne arbejde med under prøveafviklingen. De fem problemstillinger rummede henholdsvis tekniske-, biologiske- og markedsføringsspørgsmål. På denne måde kunne man ramme alle elevers interesseflader på trods af et - for de flestes vedkommende - ukendt emne som fiskeri. Overskriften for prøven afviklingen var: I og omkring Lillebælt. Erfaringerne fra dette pilotprojekt var særdeles positive;. Eleverne oplevede, at prøvesituationen pludselig blev meget mere interessant og motiverende og fritidsfiskerne fik nogle helt konkrete og brugbare bud på løsningsforslag til til nogle af deres daglige problemstillinger. Lærerne oplevede samtidig, at eleverne i langt højere grad fik mulighed for at vise, hvad de havde fået ud af deres læringsproces på Innovationslinjen (Globaliseringsrådet, april 2006). For dette initiativ modtog en af skolens innovationslærere og projektets initiativtager Thomas Rose, UVMs Særpris Samtidig fik skolen tildelt midler fra Fonden For Entreprenørskab til at videreudvikle og evaluere den nye prøveform i foråret Prøven 2011 Efter tre år med en Innovationslinje og en IT-linje i overbygningen på Erritsø Centralskole, var det en naturlig afslutning for det første hold 9. klasses elever, at afslutte forløbet med en prøve, hvor de kunne vise, hvad de havde lært sig gennem de tre år på deres respektive linjer. Eleverne havde gennem de seneste tre år henholdsvis arbejdet med innovation - og med en innovativ tilgang (didaktik og metodik) og med ekstra meget IT i hverdagen.

6 6 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Det blev til en prøve, der afsluttede og evaluerede elevernes treårige linjeforløb, og som samtidig afspejlede den specielle didaktik, lærerne har benyttet i den daglige praksis. Der var dermed også tale om en prøveform, hvor eleverne i højere og højere grad var blevet deres egne didaktiske designere (web 2.0), men også blev bedømt på deres analytiske og kritiske evner og færdigheder, og frem for alt også på deres samarbejdsevner og foretagsomhed, hvilket stillede fornyede krav til lærernes såvel faglige, men også evalueringsmæssige kompetencer. Den afsluttende prøve i innovation og IT blev til en prøve, der tog udgangspunkt i en lokal virksomheds reelle problemstillinger. Dette gav prøven mere autensitet og nerve, hvilket yderligere blev styrket ved, at eleverne både ikke bare blev bedømt af deres daglige lærere, men også af repræsentanter fra de involverede virksomhedens ledelse. Ved dette års prøve havde Erritsø Centralskole samarbejdet med organisationen bag det store byudviklingsprojekt Fredericia C.

7 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 7 Prøven fandt sted i dagene mandag den april 2011 i alt fire dage. Efter en lille optakt fra lærerne mandag, skulle lærere og elever mødes på Fredericia C tirsdag morgen, hvor eleverne fik en rundvisning på grunden og efterfølgende en gennemgang af de tanker, der ligge bag byfornyelsesplanen for Fredericia C. I forbindelse med optakten fik eleverne ligeledes mulighed for at nærlæse og fordybe sig i de fire professionelle forslag fra licitationsrunden. Eleverne tog efter uddybende snak med personalet på Fredericia C tilbage til skolen. På skolen præsenterede lærerne dem for de endelige tre opgavemuligheder, som er nærmere beskrevet i afsnit 2.0 i nærværende rapport. Grupperne fik fire dage til at gennemarbejde deres valgte opgave. Fredagen var øremærket afsat til prøveafviklingen. Eleverne blev bedømt både på deres evne til projektstyring, at gøre brug af forskellige idéegenereringsværktøjer for så gennem de fire dages grundige bearbejdning i arbejdsgrupperne at komme frem til konkrete nye løsningsforslag til virksomhedens problemstillinger. Dermed fik Eelevernes løsningsforslag fik dermed en reel merværdi for andre. Det hele blev afslutningsvis samlet i en idéfremlæggelse, hvor eleverne kunne gøre brug af alle mulige virkemidler, og som præsenteredes for alle, der måtte have interesse.

8 8 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Udgangspunktet for undervisningen især på Innovationslinjen har bygget på følgende grundelementer: produkt/en protrotype eller en artefakt. vejs.eleverne har selv måttet opsøge relevant viden med lærerne som guider eller supervisorer. moralske, videnskabelige og/eller samfundsmæssige aspekter. eleverne har været vant til at præsentere deres færdige produkt/idé for de andre i klassen / parallelklassen. 1.2 Forskellen mellem den nye prøveform og projektopgaven Projektopgaven: På 9. klassetrin skal udarbejdereleverne lave en obligatorisk projektopgave, som ikke er en egentlig prøve, men en del af undervisningen. Opgaven skal udarbejdes inden for en bestemt fagrække. Der er således tale om en tværfaglig opgave, hvor eleven bruger forskellige fags indhold og metoder. Dette gælder også fag, som ikke er typiske prøvefag (idræt, billedkunst, etc.). Det vil sige, at eleven kan inddrage praktiske og musiske fagelementer i det omfang, de er relevante for projektets indhold. Krav til projektopgaven: setrinnet. spørgsmål. sen og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. Prøven i innovation og IT På flere leder ligner den nye prøveform i innovation og IT den traditionelle projektopgave, men foretager man en sammenligning, viser det sig alligevel, at der er store og helt fundamentale forskelligheder mellem de to opgavetyper. tager afsæt i et bestemt en bestemt fagrække så tager den nye prøveform afsæt i en autentisk problemstilling, der er valgt af lærerne i samarbejde med lokale aktører uden for folkeskolen. Elevernes opgave her består således i, at skulle genere nye idéer og løsningsforslag til den overordnede problemstilling, der er opstillet for dem. Det betyder, at de faglige komponenter, der

9 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 9 skal til for at løse problemstillingen helt og fuldstændig udvælges af eleverne i forhold til elevens deres egne idéer. Der er således ikke på forhånd fastlagt et fag / en fagrække, som eleven skal inddrage. Fagene inddrages i det omfagng, hvor de er relevante i forhold til at kunne omskabe kreere elevens idé til virkelighed en opgavebesvarelse. Desuden skal eeleverne skal heller ikke have tilpasse deres emne i forhold til et fælles og (ofte) ret bredt overordnet tema. Dette stiller nye krav til såvel lærere som elever, idet ingen af dem på forhånd ved hvilke fag, der kommer til at indgå i elevbesvarelsen. Dette er grundlæggende forskelligt fra projektopgaven, hvor man på forhånd kender fag/fagrække og trinmålene her. Det betyder, at lærernes vejleder- og supervisorrolle undervejs i den nye prøveform skal være meget forstyrrende, udspørgende og observerende i forhold til eleven for at sikre, at han/hun i undersøgelsesfasen får inddraget de rigtige og relevante faglige komponenter. Desuden må lærerne også være åbne for at inddrage andre læreres fagligheder, såfrem dehan/hun ikke selv dækker faget/fagene. Det vil altså sige, at hele lærerteamet omkring klassen kan bringes i spil for at sikre bedst mulig faglighed ind i prøven.

10 10 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Det stiller også fornyede krav til elevernes evne til kreativ tænkning og til det at være nysgerrig før og under selve prøvens afvikling. Uden den nysgerrige og åbne tilgang kan idéerne ikke fødes. Innovative processer foregår ikke lineært, men i ryk fremad og tilbage flere gange fra den første idés formulesring til den endelige plan/ det endelige projekt foreligger. Dette er på ingen måde en let proces, men Det kræver øvelse og vedvarende træning op gennem skoleårene. De læringsforløb, som eleverne har været igennem på henholdsvis Innovations- og IT linjen har således været planlagt ud fra en idé om, at tilpasse den projektorienterede undervisningsforms faser til innovative og iværksættende læringsforløb. Dermed kan man argumentere for, at det klassiske gutenbergske lineære læringsparadigme ikke ækvivalerer med innovations- og iværksættertænkningen. Krav til den nye prøve italesættes og formuleres af eksterne samarbejdspartnere i samarbejde med klassernes lærere, afsæt i de idégenereringsmetoder, som eleven har lært gennem skoleforløbet. idé til projektplanvirkelighed. observerer og sparrer lærerne med eleverne undervejs i prøveforløbet, dvs at lærerne er aktive medspillere ligesom eleverne har lov til at hente hjælp fra eksterne fagpersoner under prøveforløbet. censorer og andre interesserede med. form/er, som underbygger løsningsforslaget. udtryk samt en eksemplificeret prototype af problemløsningen. og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. 1.3 Relevant teori Begrundelserne for, at skolen har satset så målrettet på at udvikle en evalueringskultur, der tager afsæt i linjestrukturen på skolen kan underbygges gennem flere forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Referencerne er markeret via fodnotesystemet, og påført litteraturlisten i nærværende rapport. 2.0 Prøvens indhold Som optakt til P prøven blev eleverne orienteret om byfornyelsesprojektet bestod i en optakt i forbindelse med Fredericia C byfornyelsesprojektetet.

11 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 11 Desuden bestod prøven af et besøg på Fredericia C, hvor eleverne fik en rundvisning på arealerne og herefter et mudtligt oplæg ved en byplanskonsulent fra Fredericia C. Eleverne havde herefter mulighed for at se de fire professionelle forslag til arkitetkkonkurrencen, ligesom de kunne få en snak med projektdirektøren og byplanskonsulenten undervejs i besøget. Efter optakten på Fredericia C tog eleverne tilbage til skolen, hvor de blev præsenteret for de tre prøvespørgsmål. 2.1 Overtema UNG I FREDERICIA C Det centrale spørgsmål for eleverne var at komme med input til, hvordan området Fredericia- C, beliggende i bykernen på den tidligere Kemiragrund lige ud til Lillebælt, kunne udvikles til også at være et attraktivt område for unge både nu og i fremtiden senere i deres liv: Fredericia og/eller vende tilbage til byen efter uddannelse? Denne vinkel var i centrum for alle emner, som eleverne kunne vælge mellem.. Lærerne ønskede at lade emnerne være åbne og lade eleverne inddrage vinklerne: - Bæredygtighed - Sundhed - Kultur Alle prøvespørgsmål skulle kunne rumme de fire ovenstående vinkler, samtidig med at andre vinkler også kunne inddrages eksempelvis mangfoldighed, borgerindflydelse etc... Prøvespørgsmålene skulle endvidere kunne underbygges fagligt og tværfagligt. Man ønskede således både samfundsfaglige, naturfaglige og humanistiske vinkler på opgaveløsningen. 2.2 Prøvespørgsmål 1. Kultur & Historie unge vil deltage i kulturelle arrangementer i den nye bydel? et modspil til det byen er i dag? 2. Sundhed & Motion Motion fysiologi. Kost ernæring F.eks. design en restaurant økologi, indretning, arkitektur. Sport inde og ude alternativ til det traditionelle motionscenter. Inddragelse af vandet mv..

12 12 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 3. Alternativ energi & Arkitektur 2.3 Formål med at gennemføre den nye prøveform Var at: ser de unges ønsker om arbejdsform og samfundets behov. løsning. det. det.

13 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Tidsplan og milepæle Februar/marts 2011 April 2011 Primo maj 2011 Etablering af en god og brugbar kontakt til samarbejdspartnere. Konkretisering af projektet samt indkredsning af en fælles forståelse og motivation for projektet. De konkrete opgaver blev udarbejdet i et fællesskab mellem lærere og samarbejdspartner. Prøven gennemførtes april Pressen blev informeret med henblik på formidling i dagspressen. Juni - september 2011 Gennemførtes undersøgelsen og evalueringsrapporten blev udarbejdet, ligesom dokumentationsvideoen til videre formidling blev redigeret. Efterår 2011 Formidling gennem oplæg og kursusvirksomhed på andre skoler. 2.5 Tværfaglige hensyn Gennem de forskellige prøvespørgsmål gav, var der mulighed for at bringe en lang række almene skolefag i spil gennem elevernes innovative projekter. For ofra opgavestillerne side var det meget vigtigt at give en oversigt over mulighederne for at inddrage og udnytte forskellige faglige vinkler samt gøre brug de af forskellige lærerkompetencer. I opgavebesvarelsen ville der således blive lagt vægt på elevernes evne til at gøre brug af deres egne forskellige kompetencer og samtidig bruge deres evner til at forankre deres projekter på et stærkt fagligt og velargumenteret fundament.

14 14 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 2.6 Bedømmelse Eleverne blev under prøven bedømt ud fra følgende kriterier: Under hele prøven skulle der udarbejdes en proceslog fra alle elever, hvor processen blev dokumenteret ud fra følgende spørgsmål.: kunne være relevant at få vendt og forbedret idéerne igen. forbedres/ændres.

15 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Hvad er innovation og innovativ didaktik? Megen ny forskning peger på nødvendigheden af, at der i skolerne etableres en foretagsomhedsdidaktik, hvor elevernes kundskaber og færdigheder bliver til foretagsomme projekter - altså projekter med et brugbart outcome med reel værdi for andre. Ordet foretagsom betyder virkelysten eller energisk. På engelsk oversættes foretagsomhedsadfærd med enterprising behaviour. Det vil sige adfærd, hvor man omsætter tanke til handling. Eleverne skal altså til at være aktive deltagere i deres egen dannelse, hvor denne handlekraft kan og måske bør omsættes til innovation i den forståelse, at Innovation ofte ses defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. Undervisning med innovativ didaktik betyder altså, at undervisningen bygger på kreativitet, ideskabelse og eksperimentering som omdrejningspunkter imod en udvikling af et fremadrettet tankesæt, der har fokus på fremtiden og ikke dvæler ved fortiden. Innovativ didaktik handler altså om det, der ikke er endnu; men som der er mulighed for kommer. Kernen i denne undervisningstankegang er at etablere strategier, der sigter mod at støtte eleven i at arbejde med kompetenceudvikling, hvor viden og færdigheder kan anvendes til at løse konkrete problemstil- kræver faglig indsigt. Se figuren.

16 16 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT eleven er producent af viden og materialer og ikke forbrugere samtidig med, at eleven selv tilegner sig viden gennem selvoplevede erfaringer frem for at få informationer formidlet. Det er altså et langt stykke hen ad vejen lærerprocessen, der er i højsædet. Denne tilegnelse af viden og færdigheder skal ses som en social proces, der skal organiseres, så praksisfællesskaber kan opstå, og hvor der kan ske en vidensdeling på tværs af relationer og erfaringer, så hver enkel ikke genopfinder hver sin innovation, men derimod supplerer hinanden. Underviserens rolle flytter sig hermed fra at være formidler til at være vejleder/coach med blik for, hvordan eleven og grupperne/praksisfællesskaberne kan påvirkes både kognitivt og affektivt med etn stadig fokus på hvilke, erfaringer og hvilke emotioner, eleven bør udsættes for med den hensigt at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem engagement og motivation og engagement. 4.0 Læring gennem innovativ didaktik Den traditionelle skole kræver et højt abstraktionsniveau fra eleverne, hvor eleverne skal lære at forstå begreber og sammenhænge i teorier for senere i livet at skulle koble deres viden gamle græske ord schole, der betyder frisat - fritid og studium altså frihed fra arbejdsverdenen med tid til fordybelse i forskellige studier. Det kan give problemer for en gruppe elever, der ser denne frihed som problematisk, da de kan have svært ved at se forbindelserne med indholdet i undervisningen og den kendte verden uden for skolen. Med innovativ didaktik prøver man man således at finde nogle rammer, der tilgodeser og hjælper denne elevgruppe, så også de oplever lysten til at gå i skole. - En lyst skabt gennem moti-

17 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 17 vation og engagement i skolen. Innovativ didaktik har som et helt væsentligt sigte at gøre undervisningen nærværende for eleverne, idet den vedvarende hele tiden søger at introducere så mange praksisnære ressourcer som muligt i klasserummet og på den måde gøre undervisningen mere nærværende. Visse studier har endda vist, at motivation for at lære noget, hænger sammen med en synlighed af mål og mening. Man kan her tale om situeret læring, hvor udvikling og læring bliver set som en konsekvens af deltagelse i bestemte praksisser, og det bliver et spørgsmål om at få adgang til at realisere de muligheder, som konkrete situationer og praksisser viser hen til. Det er med dette i tankerne blevet meget aktuelt at tænke samfundet og en mere kropslig og praktisk tilgang til undervisning ind i skolen. Læring foregår dermed gennem aktiv deltagelse i aktiviteter, hvor viden ikke længere skal ses som en substans, der kan fyldes på tomme kar, men som et spørgsmål om at kunne udføre vidende handlinger og bidrage til kompetente opgaveløsninger i sociale praksisser. Det er hermed blevet gjort klart,en målsætning og et ønske, at undervisning i og med en innovativ didaktik er en social handling aktivitet, hvor løsningerne kommer fremgennem i praksisfællesskaber. Gruppedannelse og engagement på tværs af praksisfællesskaber får dermed en vigtig rolle i innovativ didaktik. delsesforsker Otto Scharmer, at læring og forandring interagerer i vekselvirkninger med hinanden. Dette kommer til udtryk i hans teori U, der kan ses gennem nedenstående modificerede model. Modellen illustrerer, hvordan man skal gennemleve nogle forskelllige faser for at komme frem til nye løsninger. Dette sker ikke som traditionen foreskriver det - gennem downloading af informationer omkring sensing, hvor man må gennemgå en meget grundig bearbejdning og analyse af kendt viden i forhold til en given problemstilling.

18 18 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Gennem denne sensing skal man blive opmærksom på, hvad man har og i forvejen gør for så at se på nye muligheder og gøre op med gamle vaner og mønstre. fase af rejsen. Man går ind i det, Scharmer kalder presencing. Betegnelsen presencing er en sammentrækning af de engelske ord presence (at være til stede i nuet) og sensing (sansning), der sammensat på dansk også betegnes som det at opnå et skabende nærvær. Det er her, man efter en grundig analyse af et givent problem ikke længe kan sidde tankerne overhørige, og føler en trang til at skulle handle. I stedet for at handle på baggrund af tidligere erfaringer, vil man her begynde at handle i forhold til den fremtid, man ser for sig. Man har altså bevæget sig fra en analyseside til en handlingsside, der kan betegnes som realizing. Det er her gennem realizing, at alle visioner og intentioner begynder at forme sig som konkrete handlinger med efterfølgende afprøvning og proto- brug inden for idegenerering, idéebearbejdning og facilitering af kreative processer. Man kan sige, at der med denne model og tankegang lagt ind over sprogfagene bliver et øget fokus på egenproduk- innovativ didaktik i tankerne skal bestå af ny viden omsat på former, der giver værdi for andre. 4.1 KIE-modellen til planlægning, struktur og overblik Til at give struktur og overblik i planlægningsfasen af et innovationsprojekt, har man på Erritsø Centralskole valgt at benytte KIE- modellen udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen. Det er en model, der opdeler arbejdet med innovative projekter i tre forskellige og adskilte læringsrum, der hver bidrager til dele af det samlede projekt. Det, at arbejde med adskilte rum, har man gode erfaringer med på Erritsø Centralskole gode erfaringer med. Det er specielt en stor fordel i planlægningsfasen, hvor man som lærere prøver at opstille et godt didaktisk design for de innovative projekter. Dette sker med overblik over de forskellige delelementer, der er nødvendige i elevernes fremadrettede arbejde. Dermed opnås så et godt fagfagligt niveau, og samtidig får arbejdsformen eleverne til selv at agere som didaktiske designere på deres projekter med den nødvendige støtte og vejledning fra lærerne. Ved at benytte KIE-modellen er det også muligt på en simpel enkel måde at illustrere strukturen på innovative forløb over for eleverne, så de lettere selv kan opsætte et brugbart didaktisk design. For at gennemleve modellen og projektets elementer skal eleverne først gennemleve en kreativ del, hvor ideerne skal udvikle sig og ende op med e én god ide. les og testes - for til sidst at komme til den entreprenante fase, hvor produktet skal fremvises, formidles og sælges.

19 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Evalueringsdesign Pædagogisk Udviklingsafdeling ved Fredericia Kommune har designet, planlagt og gennemført undersøgelsen i samarbejde med Erritsø Centralskole i perioden marts til juni Undersøgelsen blev foretaget på følgende måde: Eleverne: Elektronisk spørgeskemaundersøgelse ad to omgange: Dels forud for den nye prøves afvikling og dels efter, at alle deres afgangsprøver var afviklet. (Så elevernes oplevelse af begge prøveformer gav muligheden for en komparativ analyse). Desuden blev der foretaget følgende semistrukturerede fokusgruppeinterviews: Forud (forventniner) for den nye prøves afvikling, løbende undervejs i prøven, og efter prøveaflæggelsen. Lærerne: Semistrukturerede fokusgruppeinterviews: Dels forud (forventninger)for den nye prøves afvikling, løbende undervejs i prøven, og dels efter prøveaflæggelsen. Forældre: Semistrukturerede telefoninterviews forud for den nye prøves afvikling, Ekstern censor: Semistruktureret telefoninterview efter den nye prøves afvikling. Udvalgte og særligt eksplikative udsagn fra informanterne er efterfølgende blevet samlet i en matrice, der er placeret sidst i denne rapport. Pædagogisk Udviklingsafdeling har stået for transskribering, den endelige databehandling og for sammenskrivningen af selve evalueringsrapporten. Interviewguiden blev formuleret ud fra følgende 6 forskningsspørgsmål: I hvilket omfang har det betydning, at udvikle en ny prøveform, der i højere grad tager afsæt i elevernes innovative og entreprenante kompetencer? autentiske forhold? men under løsningen af prøvens problemstillinger? indholdet for deres problemstilling på forhånd er uforudsigeligt og meget foranderligt undervejs i prøveforløbet? præstation? sine mål (præmisser)?

20 20 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT 5.1 Undersøgelsens formål Undersøgelsen havde til formål at sætte fokus på: 5.2 Undersøgelsens metode Der er taget udgangspunkt i en virkningsevaluering, idet den er relevant i forhold til at få afdækket effekten af et udviklingsprojekt. Metoden er desuden velegnet til at udpege sideeffekter samtidig med, at den også skaber et godt grundlag for at formulere konkrete anbefalinger til yderligere kvalificering af indsatsen. I rapporten inddrages relevant teoretisk viden til at underbygge undersøgelsesresultaterne. 5.3 Undersøgelsens målgruppe Eleverne i 9. Klasse innovationslinjen (N12) Elever i 9. Klasse IT- og medielinjen (N14) Udvalgte forældre fra begge klasser (N2) Primære lærere fra begge klasser (N2) Ekstern censor (N1)

21 Afsluttende prøve i INNOVATION & IT Undersøgelsens resultater med delkonklusioner Samlet analyse af undersøgelsens resultater er foretaget ud fra hypoteserne: Delkonklusion 1. Hypotese: Med en ændret udskolingsdidaktik er der behov for at udvikle en ny prøveform, der i højere grad tager afsæt i elevernes innovative og entreprenante kompetencer? Samlet set er der helt enighed om, at der med en ændret udskolingsdidaktik naturligt også må følge en ændring af prøvestrukturen. Når Ønsket om en ændret udskolingsdidaktik har ændret sig, skyldes det, hænger naturligt sammen med samfundets ændring fra industrisamfund til videnssamfundet. Videnssamfundet og den teknologiske udvikling betyder, at evne til at danne netværk og videndele bliver helt essentielle kompetencer for kommende generationer. Samtidig med, at der vil ske en øget individualisering vil behovet for at kunne danne relationer og til at indgå i forpligtende fællesskaber blive nødvendige kompetencer for de unge at have med sig. Eleverne selv fremhæver, at det er væsentligt for dem at få mulighed for at blive evalueret i forhold til de læringsforløb, de har været igennem i de forløbne 3 år i udskolingen. Selv kan de godt se, at undervisningen har været anderledes i udskolingsårene, hvorfor de også mener, at prøveformen skal ændres, så den i højere grad matcher deres læringsforløb. Eleverne på IT linjen var dog på forhånd lidt mere skeptiske, idet de ikke på samme måde som Innovationsklassen havde arbejdet så intenst med innovative processer, men snarere kun med produktudvikling af deres idéer. Dette forhold ændrede de dog holdning til efter prøven, og interessant var det efterfølgende, at det var to piger fra IT linjen, som de eksterne censorer vurderede at have den bedste idé til gennemførelse på Fredericia C. For lærernes vedkommende er der bred enighed om, at de traditionelle prøver er forældede, idet de tager afsæt i det klassiske lineære læringsparadigme, hvor læreren efter Booms taksonomi - underviser eleverne i et givet emne - sikrer sig, at eleverne har forstået stoffet - checker, at eleverne har forstået stoffet og først herefter indledes analysefasen, hvor eleverne selv må gå i gang. Med den ændrede udskolingsdidaktik springer eleverne direkte ind i analysefasen for herefter løbende at arbejde sig såvel nedad som og opad trappen undervejs i deres løsning af problemstillingen. Det er en kompleks og ofte smertefuld proces at udvikle idéer, som fordrer en helt

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold 1 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere