Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
|
|
- Rune Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
2 Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder
3 Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive forhold
4 Intet er så forskelligt som målet: Udstillinger eller hygge Intensiv produktion
5 Samspil og tilvækst 1. Under afgræsning er der et samspil mellem de græssende dyr og græsset. 2. De græssende dyr selekterer. Især får går efter det græs, der smager bedst Især geder forsøger at få strukturfoder 3. Er der for meget græs (for højt) - får man en dårlig udnyttelse af arealet 4. Er der for lidt græs (for kort eller lav en foderværdi) - bliver dyrenes tilvækst for lav.
6 FE/ha/dag Forskellige typer af græsarealer Overskud fjernes ved slæt Dyr fjernes fra arealet 0 1/5 1/6 1/7 1/8 1/9 1/10 God omdriftsareal, kløvergræs, ca FE / ha God permanent græsareal, kløvergræs, ca FE / ha Permanent græsareal, 100 pct. afgræsning, MVJ- ordning Foderbehov (10 får med lam)
7 Græsmarksdrift Produktionen reguleres ved slæt eller ved at ændre belægningsgraden En kombination af slæt og afgræsning er bedst Tidlige slæt til ensilering er mere skånsomt end sene slæt til hø Der skiftes således, at slæt gennemføres forskellige steder de forskellige år Planteavl
8 Den lave produktion kan skyldes flere forhold set fra markens side og dyrenes Manglende styring af afgræsningen På arealer med konstant afgræsning skal græshøjden være maks. 7 og min. 5 cm På arealer med foldafgræsning startes ved en græshøjde på cm og afsluttes ved 5 cm Er græsarealet for gammelt? Er der for meget ukrudt?
9 Typer af græs Stubhøjde 6 til 7cm
10 Hvidkløver 1. I hvidkløver høstes kun blade og bladstilke, derfor er foderværdien næsten altid høj. 2. Udløberne kan udvikle sig uhæmmet ved slæt, da de ikke begrænses (skades) af græssende dyrs klove og bid.
11 Lucerne Stængel Blad 6 til 7 cm Stubhøjde Krone Rod
12 Nye arter i frøblandinger af kløvergræs Udbytte pr. ha Kløver Græs a.e. Fht. Brugsår 1 og 2. Hvid Alm. rajgræs 66,7 100 Hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 72,0 108 Rød + hvid Alm. rajgræs 83,7 126 Rød + hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 82,2 123 Fht., for kløver art Kilde: Økologiske Landsforsøg 2007 og 2008
13 Ukrudt eller naturforskønnelse? Skræppe Mælkebøtter Mælkebøtte Siv og ranunkel
14 Typer af afpudsere Den lette type kr. Begrænset kapacitet og dårlig spredning, når græsset er fugtigt Den tunge type (mulch) kr. De kan alt Planteavl
15 Pr. ha Kemisk ukrudtsbekæmpelse 2,0 l Starane 180 / 1,8 l Starane XL 1,7/MCPA 50 g Gratil 75WG 20 g Harmony Tid April - Maj April sept. Aug. sept. På arealer med Græs Kløvergræs Kr. pr. ha Behandlingsfrist 14 dage 21 dage 14 dage Skræpper Stor nælde Ranunkel Engbrandbæger = meget effektiv =nogen effekt
16 Omlægning Begrundelsen for omlægning kan være: Et ønske om større produktion Arealet må ikke få status som permanent græsareal Reetablering af en jævn overflade Ukrudtsproblemer Reparation af vinterskader eller huller i græstæppet
17 Udlægsformer for græs og kløvergræs Marts/april Juli/august 15. aug. til 1. sept. Dæksæd af Uden dæksæd vårbyg grønkorn, helsæd byg/ærter helsæd havre til afgræsning uden dæksæd Dæksæd af vinterhvede - der høstes grønt uden dæksæd
18 Udlæg om foråret marts/april Dæksæd for kløvergræs Når dæksæden skal høstes til helsæd eller til modenhed 60 til 80 kg vårbyg pr. ha Når dæksæden skal afgræsses/hø 40 til 50 kg havre pr. ha
19 Nr Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 2009 Specialblandinger til Primær anvendelse til på arealer Alm./varier Får et Sildig i omdrift Får, tidlig afg. og slæt Alm. god Tidlig Geder, Middeltid afgræsning i omdrift Alm. god lig Strandsvingel Rajsvingel Græsarter Alm. rajgræs Timothe type middelti type dlig sildig type sildig rajgræs strandsvingel D T D T afg. slæt Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Procent af blandingen på grundlag af kg frø Jordbundsforhold Tidlighed normalbladet Hvidkløver mindre bladet Lucerne Udsæd kg/ha* Geder, slæt Alm. god Tidlig Alm./ varieret Sildig Permanente 26 Generelle blandinger Fugtig Sildig * Fugtig/vare ret Sildig
20 Får 52 Afgræsning En sildig blanding med en meget stor dyrisk produktion hen over sommeren 53 Til meget tidlig afgræsning og slæt Med rajsvingel, der er meget tidlig i vækst Der må ikke afgræsses for hårdt i begyndelsen. Rajsvingler er en slættyper
21 Geder 58 Afgræsning Nye arter som rajsvingel (af den grove type), dvs. strandsvingel typen og lucerne 59 Slæt Nye arter som rajsvingel (af den letfordøjelige type), dvs. rajgræs typen og lucerne
22 De generelle blandinger 24 Til alm. jord Sildig blanding (og dog) Primær til afgræsning.. Også til hø og ensilage. 26 og 36 Til lavbundsjord Nr. 26 tåler kun korte oversvømmelser Nr. 36 tåler større og længere oversvømmelser. Den indeholder strandsvingel som er mindre egnet til afgræsning. Til hø
23 Jævne marker fra starten Planteavl
24 Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs 2 cm for rødkløver og storfrøet græs som alm. rajgræs og rajsvingel 2-3 cm for lucerne og ital. rajgræs Frøene sås på fast pakket bund med god kontakt til fugtig jord
25 Sådybdens betydning for fremspiring Art Frøvægt g/1000 frø Fremspiringspct. Sådybde i cm Hvidkløver 0, Rødkløver 1, Alm. Rajgræs (D) 2, Art Frøvægt g/1000 frø Fremspirings hastighed, antal dage Sådybde i cm Hvidkløver 0,7 6,6 7 9 Rødkløver 1,7 6,3 6,6 8,9 Alm. Rajgræs (D) 2,2 7,6 7,4 8,4 12,8
26 Tjekliste Lavt dæktryk Ensartet pløjedybde Ensartet og effektiv pakning af jorden Udjævning af agerrender Montering af sporløsnere Fang muldvarpe og mosegrise Planteavl
27
Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereBetydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord
Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mereAnbefalede frøblandinger til græsmarker 2001
Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereProduktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart
Læs mereUvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med
GrovfoderNyt Nr. 6-27. juni 2 017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Udlæg af græs i eftersommeren Høst af helsæd Bedriften
Læs mereSTÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING
NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereØkologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereØkologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereAfgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereOptimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereGræs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:
Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2012
Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereForsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005
Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereFrøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.
Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereInformation fra stambogskontoret - heste
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs
Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker
GrovfoderNyt NR. 3-2 6. april 2 01 6 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker Bedriften lige nu Lige nu kæmper de fleste med at få sået det sidste
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mere