Analyse af Basisgruppe i B10 på Odense Staalskibsværft.

Transkript

1 Analyse af Basisgruppe i B10 på Odense Staalskibsværft. Alex Skandorff Vestergaard, Odense Production Information 28. juni 2001 COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 1 / 31

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Basisgrupper på Odense Staalskibsværft Målsætning med Basisgrupperne Fordeling af ansvar Forventninger til lederne Basisgruppens ansvarsområder Basisgruppestruktur Dagorden for Basisgruppemøder Præsentation af Basisgruppe B Basisgruppens opbygning Basisgruppens område Layout af basisgruppens område Materialeflow Roller og arbejdsfordeling i basisgruppen Værkførerens rolle Basisgruppelederens rolle Basisgruppemedarbejderens rolle Fleksibilitet i basisgruppen Informationssystemer Basisgruppemøder Nyhedsbrev og meddelelser COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 2 / 31

3 4.4.3 PMS skærmbilleder Informationer ved CNC og Skærerobotten Styring af basisgruppens arbejde Bøjespanter Håndopmærkning CNC og Skærerobotten Transport Ønsker til værktøjer Færdigmelding af emner ved levering Bestilling af materialer og trækning af bestillingslister Opfølgning på produktionen Kommunikation med programmør, konstruktør, reparatør mv Opsamling og deling af erfaringer Redigering af NC-filer Individuel tilpasning af PMS Planlægning af bemanding Visning og plotning af skitser i området Ordbog Appendix PMS skærmbillede: Rettelse af behovstermin Jobkort for CNC/Skærerobot Eksempel på transportseddel Eksempel på en skitse COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 3 / 31

4 2 Indledning Dette dokument indeholder analysen af Basisgruppe B10 på Odense Staalskibsværft. Dokumentet er opdelt i 3 hovedafsnit. Afsnittet Basisgrupper på Odense Staalskibsværft viser hvilken målsætning Odense Staalskibsvæft har for at indføre basisgrupper. Afsnittet Præsentation af Basisgruppe B10 indeholder selve analysen af Basisgruppe B10. Der gives et indblik i hvordan basisgruppen er sat sammen, hvordan området ser ud samt hvordan materialeflowet i området er. Derpå følger beskrivelse af roller og arbejdsfordelingen i basisgruppen samt hvilke informationssystemer basisgruppen benytter sig af. Afsnittet rundes af med en detaljeret beskrivelse af hver enkelt delgruppe, deres roller og behov for at hente og videregive informationer. Afsnittet Ønsker til værktøjer lister 9 ønsker og forslag til IT-værktøjer som medarbejderne selv har stillet. Til sidst i dokumentet er der en ordbog til forklaring af de vigtigste termer der bruger i dette dokument. I Appendix er der eksempler på et PMS-skærmbillede, et jobkort, en transportseddel og en skitse COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 4 / 31

5 3 Basisgrupper på Odense Staalskibsværft Dette afsnit er et uddrag af Odense Staalskibsværfts beskrivelse af målsætning for indførelse af Basisgrupper. 3.1 Målsætning med Basisgrupperne Odense Staalskibsværfts målsætning med indførelse af Basisgrupperne er: Det overordnede mål for OSS er at sikre fortsat beståen gennem nye ordretilgange. Vores vigtigst konkurrenceparametre er kvalitet og nedbringelse af produktionsomkostningerne. Dette skal organisationen til enhver tid afspejle. Et af midlerne for at opnå ovennævnte er basisgrupperne: Arbejdslederne med operatører. 3.2 Fordeling af ansvar Basisgrupperne skal være et selvfungerende team: Arbejdslederen er coach/træner og har ledelsesansvaret Den spiller, som har bolden, skal til hver en tid tage ans varet for hele holdet. Basisgruppen skal fungere som en helhed. Kunne forskellige opgaver 3.3 Forventninger til lederne Tydeliggør altid målene. Skab rammer og synliggør dem. Skab troværdighed omkring aftaler. Stimuler troen på, at skader kan undgås. Inddrage operatøren i flest mulige beslutninger. Bruge kaffepauserne til at snakke med operatørerne. Skabe forståelse for alle kultur. Vær altid troværdig og skab tillid til din person. Vær målrettet og tålmodig gennem gruppens udvikling. Skab holdfølelse. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 5 / 31

6 Vis gruppen tillid til, at den selv kan håndtere fravær, arbejdets udførelse etc. Skab lyst til at tage ansvar, f. eks. gennem stimulering af nyttighedsfølelsen. Erkend at gruppens energi sidder i menneskene. 3.4 Basisgruppens ansvarsområder Basisgruppen skal: Sikre optimale produktionsprocesser og forløb igennem et tværfagligt samarbejde med tegnestuen, PTA, planlægning og indkøb. Kende terminer mindst 3 uger frem. Kende status på og være aktive i overholdelse af målsætningstimer. Kende og aktivt overholde sikkerhedsregler. Varetage daglig bemanding i alle situationer. Planlægge udførelsen af arbejdet Kunne deltage i morgen-/koordineringsmøder. Kontrollere kvaliteten af arbejdet. Bestille materialer, forsyning, rengøring, reparation og stillads. Samarbejde med kunder og leverandører. Planlægge frivilligt fravær under hensyn til produktionen. Kunne undvære sin arbejdsleder i kortere perioder. 3.5 Basisgruppestruktur På Odense Staalskibsværft er der dannet Basisgrupper op gennem hele organisationen. Der er overlap mellem de enkelte lag og Basisgrupper. Således deltager en Værkstedsfunktionær (Værkfører) både i Basisgruppe med Timelønnede og i Basisgruppe med Driftsledere. Strukturen er vist nedenfor. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 6 / 31

7 Basisgruppestruktur Produktionsdirektør & Produktionschefer Produktionschefer & Driftsledere Driftsledere & Værkstedsfunktionærer Værkstedsfunktionærer & Timelønnede Figur 1: Basisgruppestruktur på Odense Staalskibsværft. Der er i dag ca. 70 Basisgrupper på Odense Staalskibsværft. Antallet af medarbejdere i Basisgrupperne varierer fra 7 til Dagorden for Basisgruppemøder Det er oprindeligt defineret, at der skal holdes et møde minimum én gang hver måned. Følgende dagsorden skal følges: 1. Status på byggeplaner 2. Mandskabsbehov 3. Kvalitet generelt 4. Timestatus i fht. målsætning 5. Status driftbudget 6. Sikkerhed 7. Fravær 8. Nye projekter 9. Kommentarer/forslag fra gruppen COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 7 / 31

8 4 Præsentation af Basisgruppe B Basisgruppens opbygning Basisgruppen i hal B10 laver T-profiler, Bulb-profiler, Bøjespanter og almindelige profiler som indgår i fabrikationen af paneler og sektioner andre steder på værftet. Basisgruppen består af 17 mand fordelt på 3 skift, plus en værkfører og en tillidsmand. Basisgruppen har i januar 2001 fungeret i ca. 1 år. Medarbejderne er fordelt på 4 operationer. Produktionen er opdelt på denne måde af hensyn til maskinerne der er til rådighed og de operationer der skal udføres på de forskellige type profiler. De 4 operationer er: CNC og Skærerobot Håndopmærkning Bøjespanter Transport De forskellige operationer fungerer i det daglige som selvstændige grupper, der arbejder på sine egne ordrer og kan foretage sin egen planlægning, bestilling af materialer osv. Der samarbejdes på tværs af operationerne om bl.a. fordeling af arbejdet og ressourcerne. Håndopmærkning Transport Basisgruppe B10 CNC og Skærerobot Bøjespanter Figur 2: Basisgruppen B10 er delt op i 4 mindre grupper, som til en vis grad fungerer som selvstændige grupper. På 1. skift arbejdes der på alle operationer, mens der på 2. og 3. skift kun arbejdes på CNC en og Skærerobotten. Det skyldes at CNC en og Skærerobotten er flaskehalsen i Basisgruppen. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 8 / 31

9 Bemandingen af operationer er fordelt således: Skift Operation Navn 1. CNC og Skærerobot Dennis, Jack, Kim D. 1. Håndopmærkning Peter, Ib, Dennis, Leif 1. Bøjespanter Preben, Poul, John 1. Transport Mogens, Niels 2. CNC og Skærerobot Peter, Michael, Mikkel 3. CNC og Skærerobot Brian, Tonny Tillidsmand Ebbe Værkfører Claus Basisgruppens medlemmer repræsenterer følgende fag: Skibsbyggere, Maskinarbejdere og Kleinsmede. 4.2 Basisgruppens område Layout af basisgruppens område Basisgruppen B10 s område er afgrænset til én hal, som er ca. 300 meter lang og 40 meter bred. B1 Bøjespanter Lager Håndopmærkning Proilskæring Lager og rulleborde V Bukkemaskine Fællesskur Bukkemaskine Brænderborde ProfilCNC Rullebaner N B10 A2 Rålager Lager Brænderborde Lager Brænderlborde Profilrobot Rullebaner B11 Troljebane Troljebaner 300 m Figur 3: Layout af hal B10 Længst mod syd i hallen, afgrænset af det sydlige troljespor, holder Bøjespanteoperationen til. Bøjespanteoperationen råder over 6 brænderborde og en bukkemaskine. Der er desuden lagerstakke til råvarer og færdige profiler. Området midt i hallen, afgrænset af de to sæt af troljebaner, tilhører Håndopmærkeroperationen. Håndopmærkeroperationen råder over 6 brænderborde og en bukkemaskine. Desuden lagerstakke til råvarer og færdige profiler. I området findes også Fællesskuret. I dette skur findes fælles telefon og PMS-terminal for hele hallen. Længst mod nord, afgrænset af de nordlige troljebaner og A2 råvarelageret, bor CNC og Skærerobotoperationen. Operationen råder over en CNC-profilskæremaskine, en Profilskærerobot, et brænderbord til efteroperationer på maskinerne, rullebaner der leverer råprofiler til maskinerne og tager færdige profiler væk fra maskinerne. Desuden lagerstakke mest til færdige profiler eller profiler der skal gøres færdige på andre operationer. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 9 / 31

10 Til transport at profiler, paller, kassetter mv. internt i hal B10 er der 4 kraner, som alle kører på det samme spor oppe under loftet. Kranerne kan således ikke passerer hinanden. Stort set alle i Basisgruppen har certifikat til at bruge kranerne Materialeflow De enkelte operationer vil blive nærmere beskrevet i følgende afsnit. Basisgruppens kunder er hallerne, B11 og dokken. Basisgruppens leverandører er B11, Stållageret og A2 Rålageret i den nordlige ende af hallen CNC og Skærerobot CNC og Skærerobotten modtager materialer fra A2 Rålageret. CNC og Skærerobotten leverer profiler til Halområdet og dokken Bøjespante- og Håndopmærkeroperationerne. Brænderbordet ved siden af CNC en og Skærerobotten, hvis profilet ikke kan produceres på CNC en og Skærerobotten pga. fejl eller andet. CNC en og Skærerobotten skærer råprofiler op i mindre profiler og leverer dem videre til Bøjespanteog Håndopmærkeroperationerne. I tilfælde af at CNC en og Skærerobotten er hårdt belastet, vælges det nogle gange at flytte opskæringen til Bøjespante- eller Håndopmærkeroperationen. Profiler der pga. skævheder skal rettes op inden de kan modtages af CNC en og Skærerobotten, transporteres til bukkemaskinen i den modsatte ende af hallen, hvor de rettes op og derpå transporteres tilbage igen Håndopmærkning Håndopmærkeroperationen modtager materialer fra CNC og Skærerobotten B11 og A2 Rålageret Stållageret i tilfælde af et profil skal laves om Håndopmærkeroperationen kan overtage arbejde fra CNC og Skærerobotten. Håndopmærkeroperationen leverer profiler til Halområdet og dokken B Bøjespanter Bøjespanteoperationen modtager materialer fra COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 10 / 31

11 A2 Rålageret Skærerobot B11 Bøjespanteoperationen leverer profiler til Halområdet og dokken Materieleflowet i hele Basisgruppe B10 s omåde er vist i nedenstående figur. Halområdet og dokken B10 Bøjespanter Håndopmærkning CNC og Skærerobot A2 Rålager B11 Stållager Figur 4: Materialeflowet i Basisgruppen B Roller og arbejdsfordeling i basisgruppen Værkførerens rolle Værkføreren har det overordnede ledelsesansvar for basisgruppen. Men i forhold til før indførelsen af basisgruppen er en stor del af beslutningerne nu lagt ud i basisgruppen. Det gælder for nogle operationer f.x. planlægning, materialebestilling mv. Værføreren står for al overordnet planlægning og styring. Værkførerens arbejdsopgaver er bl.a. : Planlægning af mandskabsbehov, herunder hvem der arbejder på de forskellige operationer og på hvilke skift,. Planlægning sker i samarbejde med basisgruppen. Opfølgning på produktionstal (antal producerede emner, antal fejl mv). Kontakt til kunder, leverandører, konstruktører, programmører, reparatører og ledere. Trækning af jobkort, indkøringslister og skitser fra PMS-systemet og klargøre dem for de forskellige operationer. Planlægning af ordrer til CNC og Skærerobotten, herunder overførsel af NC-filer fra filserver til lokal Cell Controller og fordeling af ordrerne til de to maskiner. Bestilling af materialer til CNC og Skærerobotten Færdigmelde ordrer for nogle af operationerne. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 11 / 31

12 Andre ledelsesmæssige opgaver Værkføreren arbejder på gradvist at lægge flere opgaver ud til basisgruppen. Det er f. eks. planen at hver enkelt operation selv skal kunne planlægge og færdigmelde ordrer. Værkføreren har kun Basisgruppe B10 under sig. Værkføreren foretager opfølgning på den seneste uges produktion hver mandag morgen. Fra hver operation indsamles sedler der angiver hvor mange profiler der er produceret dag for dag. Antallet af producerede emner holdes op mod det antal emner hver enkelt operation er normeret til. Der udregnes nøgletal såsom antal emner pr. mand pr. dag, antal emner pr. time osv. Nøgletallene sendes videre til VF erens chefer der indsamler tal fra hele afdelingen. Operatørerne ved CNC en og Skærerobotten udfylder desuden en seddel der angiver antal fejl og fejltype på robotten samt ventetiden for at få udbedret fejlen. VF gennemgår tallene og ser om nogle fejltyper optræder ofte. Hvis dette er tilfældet kan der sættes ind over for dette ved f.x at få foretaget service på maskinen. Transportsedler indsamles ugentligt og arkiveres. Sedlerne angiver hvad der befinder sig på sengene der er leveret. Dette bruges som dokumentation overfor kunden, hvis denne ikke mener at have modtaget hele den ønskede leverance. Derudover udarbejdes der ugebelastningsskemaer, som viser mandskabsbehovet for den kommende uge. Skemaet bruges til at identificere om der er behov for mere eller mindre mandskab. Der kan efter behov udveksles mandskab med de øvrige værkfører i afdelingen. Typisk er det muligt at låne én mand. Opfølgning på fravær. I tilfælde af for stort fravær gives der en advarsel til medarbejderen. Der gives endvidere advarsler i forbindelse med overtrædelse af alkoholforbud, utilbørlig opførsel og manglende arbejdsindsats. Der føres journal over advarslerne, der nulstilles når de bliver ½ år gamle Basisgruppelederens rolle Mogens fra transportgruppen overtager ved værkførerens fravær de vigtigste værkførerfunktioner. Opgaverne er typisk produktionsopfølgning, udskrivning af jobkort, skitser og indkøringslister samt styring af basisgruppen f.x. underskrivelse af fraværssedler mm. Mogens sørger desuden for kontakten til leverandører og kunder. Han følger op på om de materialer der skal bruges i gruppen er færdigmeldt hos leverandørerne. Desuden skaffer han materialer fra Fælleslageret, hvis der pga. brok, transportskader eller forsvundne profiler skal laves nye profiler. Mogens er i kraft af sine opgaver den der står i spidsen for Basisgruppen. Der pågår oplæring af medarbejder i Mogens arbejde Basisgruppemedarbejderens rolle Basisgruppens øvrige medarbejdere står ud over produktionen også for opfølgning på antal producerede profiler og timeforbrug til hver enkelt ordre. I samarbejde med værkføreren aftales det medarbejderne imellem om opgaver skal flyttes fra én operation til en anden. I nogle tilfælde henter man selv materialer hen til sit operationssted. Medarbejderne ved maskinerne følger endvidere op på antal fejl der har været på maskinerne, ventetid indtil fejlen blev rettet og fejl i NC-filer og jobkort. Desuden hentes NC-filer over til maskinerne efterhånden som der er brug for dem. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 12 / 31

13 Medarbejderne ved de manuelle operationer bestiller selv materialer, planlægger produktionen og færdigmelder ordrerne. Transportmedarbejderne sørger for transport af materialer ind og ud af basisgruppens område og til en vis grad også for transport internt i basisgruppen Fleksibilitet i basisgruppen Hver mand i gruppen er specialist på den operation han til daglig er tilknyttet. Der er ikke nogen form for organiseret rotation af mandskabet mellem de enkelte operationer. Det eneste sted der roteres mellem operationerne er ved CNC en og Skærerobotten. Her skifter operatørerne mellem operationerne, så de står ved begge maskiner på hvert skift. Gruppen er meget fleksibel, når der er behov for at flytte rundt mellem de enkelte opgaver og operationer, f. eks. ved fravær eller hvis én af operationerne ikke kan overholde sine terminer. Der er hele tiden nogen der kan gå ind og overtage en af de andres job. Basisgruppen er også fleksibel mht. at påtage sig overarbejde. Overarbejde bruges dog kun i begrænset omfang. Overarbejde skal afvikles som afspadsering og dermed løses problemet kun her og nu. Når overarbejdet skal afspadseres, kan det medføre at terminerne ikke kan overholdes. Som før nævnt er det CNC en og Skærerobotten der er flaskehalsen. I tilfælde af at man er kommet bagud med ordrerne på CNC en og Skærerobotten, laves der aftaler mellem gruppens medlemmer om at flytte noget af produktionen over på nogle af de manuelle operationer. 4.4 Informationssystemer Basisgruppemøder Basisgruppen holder møder efter behov, cirka hver uge. Det er som regel værkføreren der indkalder, men alle i basisgruppen har mulighed for at indkalde. Basisgruppemøderne holdes som regel som to særskilte møder med hhv. maskingruppen og med de manuelle operationer. Møderne varer typisk 1 time og følger en fast dagsorden: 1. Terminer 2. Kvalitet 3. Fravær 4. Evt. Værkføreren fremlægger den aktuelle leveringssituation dvs. om man er forud eller bagud med leveringen i forhold til planen. Hvis en eller flere operationer er bagud aftales det hvordan man indhenter dette, f. eks. ved at flytte noget af arbejdet til andre operationer, ændre bemandingen ved at flytte mandskab eller overarbejde. Desuden drøftes hvad der skal ske af ændringer i fremtiden, f. eks. ved overgang til nye skibstyper. Der vises grafik for udvikling i antal producerede profiler. Der følges op på kvaliteten. F. eks. en kunde der har påtalt dårlig kvalitet eller generelle problemer med maskiner og udstyr. Der meldes om udviklingen i fravær. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 13 / 31

14 Under eventuelt: Værkføreren orienterer om målsætning med Basisgruppen, kommende begivenheder som f. eks. kurser. Basisgruppens punkter behandles, f. eks. forslag og ønsker om ændringer og forbedringer. Der tages ikke referat på møderne. De afholdes på tidspunkter så de overlapper to skift. Derved får man så mange som muligt med. Informationer og beslutninger fra mødet meddeles mundtligt til de medarbejdere som ikke er med på møderne. Af og til medfører det at ikke alle informationer når ud til disse medarbejdere Nyhedsbrev og meddelelser Nyhedsbrevet Produktionens Nyhedsbrev udkommer ugentligt. Det fortæller kort om nyheder på Værftet der er relevant for produktionen, så som igangværende projekter, anskaffelse af nyt materiel, ansættelse af nye medarbejdere, terminer for aflevering af skibe m.v. Nyhedsbrevet kopieres af værkføreren og bringes ud til medarbejderne i basisgrupperne. Desuden findes der opslagstavler i produktionen med nyheder fra Gulvudvalget og Sikkerhedsudvalget PMS skærmbilleder Basisgruppen har én PMS-terminal stående i Fællesskuret, hvorfra det er muligt at komme på PMS systemet. Der er bevilget penge til en PC ved CNC en og Skærerobotten som også kan bruges som PMS-terminal. Der er adgang til følgende PMS-skærmbilleder på PMS-terminalen. (Se Appendix for eksempel på skærmbillede.) 1. Hovedmenu Afhængig af hvem der logger ind på systemet er der adgang til en række skærmbilleder. 2. Procesinfo Viser bl.a. hvilke profiler der indgår i hver ordre. 3. Samleinfo Underskærmbillede til Procesinfo. Supplerer Procesinfo skærmbilledet med oplysninger om adressen hvor hver enkelt profil skal bruges samt hvilken samling profilet skal indgå i hos kunden 4. Jobopfølgning Skærmbillede til manuel færdigmelding af ordrer og angivelse af forbrugte timer. 5. D-planlægning skibsbyggeri Bruges f. eks. til: o Visning af behovsterminen hos kunden, dvs. hvornår kunden skal bruge materialet. o Planlægning for den enkelte operation. For hver ordre angives den forventede dato for færdiggørelse af ordren. o Visning af om materialer fra leverandører er meldt færdigt. 6. Udskrift samtlige jobkort Fra dette skærmbillede kan der udskrives jobkort. 7. Indkøring af materialer til B10 Bruges til bestilling af råvarer fra A2 råvarelageret. 8. Udtræk af skæredata I dette skærmbillede kan der hentes NC-filer fra Cell Controlleren over til Skærerobotten og CNC en. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 14 / 31

15 9. Fast stak beholdning Viser hvad der findes af materialer på Stållageret, som ikke hører til noget skib. Bruges til at undersøge hvad der findes på lageret, hvis der er behov for ekstra materialer til manko bestillinger, leveringerne der er blevet væk og brok. 10. Hulkodning En tekstbaseret skitse. Hulkodningsskærmbilledet viser målene der hører til skitsen. Dette er en hjælp hvis man kender profiltypen men ikke dens ønskede mål, såsom grader på skærpning og udkapninger. I Fællesskuret findes en mappe med skitser af de forskellige profiltyper, men uden mål. Ved at sammenholde oplysningerne på Hulkodningsskærmbilledet med skitserne af de forskellige profiltyper, haves de samme oplysninger som på de plottede skitser. Det er kun muligt at plotte skitser ud på plotteren i Værkførerkontoret. 11. Transportbestilling Sengene bestilles i transportsystemet via dette skærmbillede. Det er muligt at bestille indtransport af tom seng som emnerne skal læsses på, samt udtransport af den læssede seng. I skærmbilledet er det muligt at angive to tidspunkter: Seneste transport tidspunkt og Klar. Klar angiver hvornår sengen tidligst kan hentes eller leveres. 12. Intern Transport: Tilbagemelding Viser samtlige bestilte transportjobs for hele værftet. Det er i dette skærmbillede muligt at se i hvilken rækkefølge transportafdelingen udfører transportjobbene. 13. Intern Transport: Vis transportpakker Viser hvilke emner hver enkelt transportpakke indeholder. En transportpakke er defineret som det der er læsset på en seng, rullelad eller lign. Hvert medlem af gruppen er af Værkføreren tildelt forskellige rettigheder til at se diverse skærmbilleder i PMS systemet. Der er således forskel på PMS-menuerne afhængigt af hvem der er logget ind. Der er i øjeblikket to brugerprofiler: Skærmbillede Brugerprofil A Brugerprofil B Procesinfo Kun læse Kun læse Jobopfølgning Rette og opdatere Kun læse D-planlægning skibsbyggeri Rette og opdatere Kun læse Udskrift samtlige jobkort Rette og opdatere Kun læse Indkøring af materialer til B10 Rette og opdatere Rette og opdatere Udtræk af skæredata Rette og opdatere Rette og opdatere Fast stak beholdning Rette og opdatere Rette og opdatere Hulkodning Kun læse Kun læse Transportbestilling Kun læse Kun læse Intern Transport: Tilbagemelding Kun læse Kun læse Intern Transport: Vis transportpakker Kun læse Kun læse Den nuværende fordelingen af rettigheder betyder at der altid er mindst én på hver operation og på hvert skift der har adgang til samtlige funktioner i PMS systemet, herunder færdigmelding af ordrer, foretage planlægning og udskrive jobkort Informationer ved CNC og Skærerobotten Til overførsel af NC-filer mellem Cell Controlleren og CNC en eller Skærerobotten, benyttes PC en i skuret ved Skærerobotten. Der hentes filer til alle jobbene på et jobkort af gangen. Filerne kopieres fra PC en og over på CNC en eller Skærerobotten når der er behov for dem. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 15 / 31

16 4.5 Styring af basisgruppens arbejde I det følgende præsenteres de 4 operationer i Basisgruppen B10. Bøjespanteoperationen og Håndopmærkeroperationen ligner hinanden meget mht. planlægning, bestilling af materialer og opfølgning. For Håndopmærkeroperationen er således kun de vigtigste funktioner beskrevet Bøjespanter Bøjespantegruppen består af 3 mand. Preben er lederen af Bøjespantegruppen. Det er ham der står for bestilling af materialer, planlægning og opfølgning i sin egen gruppe. Hvem de to andre medarbejdere i gruppen er, afhænger af belastningen og bemandingen ved de andre operationer Planlægning Planlægningen foregår på følgende måde Hver mandag morgen logger på Preben ind på PMS systemet og vælger skærmbilledet Dplanlægning skibsbyggeri for at planlægge de kommende fire ugers produktion. Skærmbilledet viser alle ordrer i de kommende fire uger, der ikke er færdigmeldt. Den foregående uge checkes for at være sikker på at der ikke er overset nogen ordrer. I værkstedsplanen er der for hver ordre angivet en leveringstermin hos kunden ifølge værftets overordnede plan. Udfra sin erfaring ved han hvor mange af hver enkelt type profil, der kan produceres på en dag. Med denne viden indtastes en termin på hver enkelt ordre, der angiver hvornår den forventes færdig. Oftest forventes ordren færdig dagen før eller på dagen hvor ordren skal leveres, plus/minus et par dage. Planlægningen giver Preben mulighed for at følge med i hvad der skal produceres i ugerne fremover, ligesom det er muligt at se om terminerne overholdes. Overholdes terminerne ikke kan der rådes bod på dette ved at indsættes et ekstra skift overarbejde Der er begrænsede muligheder for f. eks. at ændre produktionsrækkefølgen, da planlægningen foregår indenfor de rammer som værftets planlægning fastsætter. Af faktorer der har indflydelse på om planen overholdes, kan nævnes fravær, manglende eller forsinkede leveringer fra kunden, levering af materialer i en anden rækkefølge end den planlagte og hvis der i en periode har været behov for at overtage arbejde fra andre, hovedsageligt CNC en og Skærerobotten. Manko leverancer eksisterer næsten ikke, da disse hovedsageligt udføres på Håndopmærkeroperationen. Det er planlæggerens opgave at sørge for at terminerne overholdes. Hvis terminerne ikke kan overholdes aftales eventuelle aktioner, såsom indsættelse af et ekstra skift, med værkføreren. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 16 / 31

17 Bestilling af materialer Preben bestiller materialer til Bøjespanteområdet fra B11. Bestillingen sker ved at han mundtligt aftaler hvad der skal leveres og hvornår. B11 arbejder ligesom B10 efter værftets overordnede planlægning, hvor leveringstiderne mellem de enkelte operationer er fastlagt og buffertiden mellem operationerne i denne del af produktionen er nede på få dage. Bestillingsrutinen har derfor nærmest karakter af at være et check på om materialerne kommer frem til tiden og om de leveres i den rigtige rækkefølge. Desuden modtages materialer fra CNC en og Profilrobotten. Bestillingen foregår ved mundtligt aftale med operatørerne på disse operationer. Transporten foretages af transportmandskabet i basisgruppen eller operatørerne selv Opfølgning Færdigmelding foretages dagligt af Preben via skærmbilledet Jobopfølgning. Sammen med færdigmeldingen angives forbruget af timer. På opslagstavlen ved operationsstedet er der ophængt en udskrift af Jobkortet med de ordrer der skal produceres. På Jobkortet markeres jobbet når det påbegyndes og igen når det er færdigt. Det er herved muligt for kunderne at se om de ordrer de skal modtage er påbegyndt eller færdige. Hvis kunderne kommer til Bøjespanteområdet! Desuden laves der opfølgning på antal producerede profiler. Der udfyldes dagligt et skema hvor det angives hvor mange profiler der er produceret. Skemaet indsamles af værkføreren hver uge Håndopmærkning Planlægning Håndopmærkeroperationen består af 4 mand, heraf én rengøringsmand. Rengøringsmandens opgave er at rengøre brænderbordene samt feje og rydde op i hele basisgruppens område. De øvrige tre arbejder ved brænderbordene. Ib som arbejder ved brænderbordet overfor Skærerobotten tager sig af efteroperationer fra Skærerobotten og CNC en. Det er f. eks. profiler som af en eller anden årsag ikke er skåret eller færdiggjort på Skærerobotten eller CNC en. Desuden tager han sig af manko profiler. Dennis tager sig af bestillingen af materialer samt færdigmelding. Der produceres to typer profiler: Cellestyr og Type 4 spanter. Cellestyr Der modtages ordrer på Cellestyr fra hal B11, på baggrund af bestillinger som B11 har modtaget fra malerhallerne. Alle bestillingerne foregår mundtligt. B11 bestiller Cellestyrerne til op til 3 ordrer af gangen. Der opstår af og til problemer pga. den lidt uformelle bestillingsform, der involverer en del mennesker. Det betyder at bestillingen fra malerhallerne ikke altid når rettidigt frem til hal B10. Det er ønskeligt COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 17 / 31

18 med en mere formel bestillingsform, evt. hvis malerhallerne bestilte direkte hos B10 og mulighed for at se behovsterminer for malerhallerne. Dennis har en plan med alle de ordrer han skal levere til et eller flere skibe hængene på opslagstavlen i sit område. På denne kan han se terminerne som de er fastlagt i det overordnede planlægningssystem. Planen er ikke up-to-date da den typisk er printet ud ved starten på et skib. Planen giver et fingerpeg om forventede kommende leveringer og bruges til at styre efter hvis der ikke modtages ordrer fra B11. Ordrerne kan således startes op inden de er ordret. Type 4 spanter Hver fredag morgen planlægges produktionen af Type 4 spanterne tre uger frem. Dette gøres i PMSskærmbilledet D-planlægning skibsbyggeriet, hvor der indlægges terminer for den forventede færdiggørelse af spanterne blokvis. Metoden er den samme som for Bøjespanteområdet Bestilling af materialer Jobafvikling Opfølgning Cellestyr Dennis bestiller materialerne fra Stållageret. Bestillingen foregår pr. telefon eller via Mogens. Der bestilles til op til 3 ordrer af gangen. Type 4 spanter Materialerne til Type 4 spanterne leveres af hal B11. Materialer bestilles ved mundtlig aftale med hal B11 Inden materialerne afhentes i hal B11 af operatøren selv eller en fra transportgruppen, undersøges det i PMS-skærmbilledet D-planlægning skibsbyggeriet om materialerne er færdigmeldt. Når Cellestyrene er færdige i hal B10 leveres de til hal B11, der samler dem og sender dem videre til Malerhallerne. Som på Bøjespanteoperationen kan Håndopmærkeroperationen også overtage skæring af profiler fra Skærerobotten og CNC en hvis der er behov. Det er som regel værkføreren, der beder håndopmærkerne om dette. Det er relativt få forskellige typer profiler der produceres. Der er derfor ikke det store behov for at se skitser. Behovet opstår i enkelte tilfælde når der overtages arbejde fra andre operationer, f. eks. CNC en og Skærerobotten. Spanterne og Cellestyrene færdigmeldes blokvis efter færdiggørelse, i PMS skærmbilledet Jobopfølgning. Sammen med færdigmeldingen angives forbruget af timer. Desuden laves der opfølgning på antal producerede profiler. Der udfyldes dagligt et skema hvor det angives hvor mange profiler der er produceret. Skemaet indsamles af Værkføreren hver uge CNC og Skærerobotten Der arbejdes i treholds skift på CNC en og Skærerobotten. Der er typisk tre mand på hvert skifte. CNC en og Skærerobotten er en af de største flaskehalse på værftet. Det er derfor vigtigt at maskinerne er i drift så meget som muligt. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 18 / 31

19 På CNC en og Skærerobotten skæres 16 meter lange profiler op til mindre profiler. Maskiner laver desuden udskæringer og skærpninger Planlægning CNC en og Skærerobotten kan køre på de samme NC-programmer, dvs hvis den ene maskine går ned, kan jobbet udføres på den anden maskine uden at der skal genereres nye NC-filer. Dog er der den forskel at skærpningen indstilles automatisk på Skærerobotten hvorimod den skal indstilles manuelt på CNC en. Endvidere kan CNC en køre dobbelt oplæg, dvs den kan skære to identiske profiler samtidigt. Værkføreren foretager planlægningen af jobbene til de to maskiner på Cell Controlleren på VF kontoret. I planlægningsfasen vurderer værkføreren hvordan maskinerne udnyttes bedst, deres fordele og svagheder taget i betragtning og fordeler jobbene mellem de to maskiner. Der planlægges med 15% fejltid på begge maskiner. Jobbene ligger klar op til tre uger før de skal bruges. Hvis det er nødvendigt at flytte et job der var planlagt til robotten over til CNC en eller omvendt, kan dette gøres via skærmbilledet Udtræk af skæredata på PMS-terminalen i Fællesskuret Bestilling af materialer Jobafvilking Værkføreren bestiller materialer fra A2 råvarelageret til CNC og Skærerobotten. Når operatøren ved CNC en eller Skærerobotten skal starte på et nyt jobkort, henter han materialer til alle jobbene på jobkortet fra A2 råvarelageret. Desuden hentes alle NC programmerne, som hører til profilerne på jobkortet over fra Cell Controlleren og ned på PC en i skuret ved Skærerobotten. NC-programmerne skal derefter hentes over på CNC en eller Skærerobotten efterhånden som der er brug for dem På en skærm på Skærerobottens kontrolpult kan afviklingen af programmet følges linie for linie. Efter endt skæring printes der identifikation på hver enkelt profil. Til printeren er der også tilkoblet en skærm. Profilerne flyttes derpå ud på rullebordet. Når alle profilerne er skåret, flytter operatøren dem over i lagerstakkene ved siden af maskinerne. Profilerne stables efter snittype. Af jobkortet fremgår det også hvordan profilerne skal grupperes. CNC en og Skærerobotten får profilerne leveret fra forskellige stålværker som 16 m lange profiler. Kravene til pilhøjden, dvs hvor meget profilet må udbøje på den høje led, er 2 mm pr. løbende meter. Dvs et profil på 16 m må maksimalt have en pilhøjde på 32 mm. Når et profil forlader maskinerne må der maksimalt være 1 mm pr løbende meter. Den relativt store tolerance på profilerne fra leverandørerne, betyder at profiler ofte er så skæve at de inden skæringen må transporteres hen til bukkemaskinen i den anden ende af hallen, for at blive rettet. Gøres dette ikke belastes maskinernes lejer, skærehoveder og andet unødigt og i nogle tilfælde er det ikke muligt at skære profilerne. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 19 / 31

20 Se appendix for eksempel på jobkort Rapportering af fejl Af og til opstår der fejl. F.x. fejl i NC-programmet, der gør at maskinen ikke vil acceptere det. Operatøren kan da undersøge på jobkortet om der findes et andet profil der er identisk med det fejlbehæftede NC-program. Hvis der gør det, kan han bruge dette NC-program. Findes der ikke et tilsvarende profil, må opskæringen foretages manuelt. Operatøren må da ud og flytte profilet med kranen over til Håndopmærkeroperationen lige overfor Skærerobotten. Alternativt kan operatøren eller værkføreren kontakte programmøren og bede ham rette programmet. Programmøren kan kontaktes via telefonen i Fællesskuret midt i området. I andre tilfælde kan programmet godt afvikles, men programmeringsfejl gør at en del af udskæringerne ikke bliver udført. I begge tilfælde skrives fejlen på jobkortet. Værkføreren sørger derefter for at fejlen bliver meldt videre til programmøren, når han laver opfølgning. Der kan således gå op til en uge inden fejl bliver meldt videre. Operatørerne mangler mulighed for selv at kunne rette i programmerne i tilfælde af at der er fejl i dem. I tilfælde af fejl på maskinerne kan der på dagskiftet ringes direkte reparatørerne. På aften- og natskiftene skal operatøren kontakte Portvagten, der så rekvirerer en reparatør. Det opleves ofte at Portvagten ikke kan komme i kontakt med reparatørerne. Der kan således gå lang tid inden maskinen bliver repareret Opfølgning Transport CNC en og Skærerobotten færdigmelder selv profilerne i PMS en via Cell Controlleren. Efter endt skæring kontrollerer operatøren at den rigtige tekst er blevet printet på profilerne. Det hænder at der ikke bliver læst nye printinformationer over til printeren, som så printer de samme informationer fra det foregående profil. Printes den forkerte information må operatøren rette den med tusch. Der foretages kontrolmål én gang pr. skifte af 2 emner for at se om kvaliteten overholdes. Foruden at skrive på jobkortet hvis der har været fejl i et NC program, noterer operatøren i et særligt skema hvis der har været andre fejl på maskinen. Der noteres fejlårsag samt ventetid inden maskinen er kommet i gang igen. Man oplever ofte at påpegede fejl ikke bliver rettet. En mulig årsag er at konstruktøren, programmøren eller en anden person som måtte have lavet fejlen ikke opfatter det som en fejl. Der mangler desuden tilbagemeldinger på fejlrapporteringen. Der udfyldes dagligt et skema hvor det angives hvor mange emner der er produceret. Skemaet indsamles af værkføreren hver uge. Transport af ordrer ind og ud af basisgruppens område samt internt i basisgruppen varetages af Transportgruppen. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 20 / 31

21 Planlægning Transportgruppen foretager ikke planlægning af deres opgaver. Rækkefølge for udførelsen af opgaverne bestemmes af rækkefølgen opgaverne modtages i transportfolkenes vurdering og prioritering af opgaven om det er praktisk muligt at udføre opgaven, f. eks. er det ikke muligt at læsse et transportmedie hvis det ikke er tilstede. Fra nogle kunder modtages der bestillinger på hvad der skal leveres, til andre kunder indsamles det der ligger rundt omkring til kunden sammen og leveres. Der er endvidere forskel på den måde de forskellige kunder afgiver deres ordrer på. Fra B13 modtages der udprintede sorterlister 3-4 uger før materialet skal leveres. Fra B9 og B4 modtages der håndskrevne sedler på hvad der skal leveres indenfor de næste par dage. Fra Dokken, B5 og B6 modtages der udprintede ordrerlister. Se appendix for eksempel på transportseddel. Materialet leveres i kassetter, på stålpaller, på 12½ tons rullelad eller på senge. Dette afhænger af hvem kunden er og typen af profiler Bestilling af materialer Bestilling af materialer til brug i gruppens øvrige operationer Mogens fra transportgruppen bestiller materialer fra Fælleslageret, hvis der pga. brok, transportskader eller forsvundne profiler skal laves nye profiler i basisgruppen. I skærmbilledet Fast stak beholdning vises hvilke materialer der findes på Fælleslageret. På baggrund af disse oplysninger bestilles de nødvendige materialer. Bestilling af transport Der bestilles transport senge ud af basisgruppens område. Der bestilles både indtransport af tomme senge og udtransport af læssede senge. Sengene bestilles i transportsystemet via skærmbilledet Transportbestilling. P.g.a. manglende plads i området bestilles der først en tom seng når man er ved at være klar til at læsse profilerne. Sengen skal nemlig parkeres på et spor der går på tværs af området, hvor der også kører troljevogne, der transportere materialer mellem flere områder. Der opleves problemer med transportsystemet, f.x. er det umuligt at få at vide hvornår den bestilte transport bliver udført. Dette skyldes at COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 21 / 31

22 Opfølgning transportsystemet er nyt og derfor ikke helt indkørt. der generelt er mangel på senge på værftet da disse også bruges til at oplagre materialer på udendørs. man generelt over hele værftet først bestiller en transportopgave i det øjeblik man har brug for den. Der kan således gå fra 5 minutter til 2 dage fra transporten bestilles til den bliver udført. Skærmbilledet Intern Transport: Tilbagemelding, viser hvornår transportafdelingen har planlagt hver enkelt transportopgave. Skærmbilledet bliver opdateret hver 1,5 2 timer, men virker ikke efter hensigten. Det nye transportsystem bevirker desuden at det ikke længere er muligt at ringe til transportafdelingen og rykke for en transport. Der er ingen færdigmelding til PMS systemet når profilerne er blevet læsset på transportmediet og kørt ud af hallen, selvom PMS systemet er forberedt til at modtage meldingerne. Det giver ofte problemer når der opstår tvivl om hvornår og hvordan profilerne er blevet leveret. F. eks. hvis kunden kun bestiller en del af en ordre men får leveret hele ordren. Eller hvis ordren er kørt ud af hallen og parkeret udendørs. Det medfører ofte en del opklaringsarbejde at lokalisere sådanne leveringer. Der udfyldes transportsedler der angiver hvad der er læsset på de forskellige transportmedier. Transportsedlerne opbevares af Mogens og Niels indtil de bliver indsamlet af værkføreren 1 gang ugentligt. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 22 / 31

23 5 Ønsker til værktøjer 5.1 Færdigmelding af emner ved levering Der foreslås en funktion til færdigmelding af leverede ordrer i PMS systemet. En ordre er leveret når profilerne der indgår i den er lagt på et transportmedie og kørt ud af basisgruppens område. Det skal være muligt at registrere om alle profilerne i en ordre er leveret. I B10 s tilfælde er det passende at færdigmelde en ordre eller dele af en ordre (en palle) af gangen. Andre steder kan det være fordelagtigt at færdigmelde hver enkelt profil. Dette kan gøres ved i et skærmbillede at vise hele ordren og derefter markere de profiler der ikke er leveret. Det optimale ville være at registrere hver enkelt profil med en stregkodeskanner, men da der ikke printes stregkoder på profiler i hal B10, er dette ikke muligt indtil videre. 5.2 Bestilling af materialer og trækning af bestillingslister Der foreslås en funktion der gør det muligt for B10 s kunder at bestille materialer i B10 elektronisk. Hver afdeling har sin egen måde at bestille materialer på. Det kan være håndskrevne bestillingssedler som en medarbejder fra kunden kommer med eller sorterlister med bestilling af materialer op til tre uger før de skal leveres eller mundtlige aftaler. Det skal være muligt for kunden at foretage sin bestilling elektronisk og være muligt for leverandøren at trække disse bestillinger. Det vil give bedre overblik, give mulighed for at planlægge og prioritere leverancerne og samt undgå misforståelser og forglemmelser Det giver mulighed for kunden at se hvornår bestillingen er planlagt til at blive fremstillet og dermed er der åbnet mulighed for at kunden kan planlægge med dette. Funktionen gør det muligt med en kortere og mere konstant buffertid mellem leverandør og kunde. 5.3 Opfølgning på produktionen Der foreslås en funktion, hvor medarbejderne selv kan indtaste produktionstal, f.eks. antal producerede profiler, antal fejl på maskinerne, ventetid mv. I dag udfyldes der på hver af operationerne sedler der dag for dag angiver antallet af producerede profiler, antal fejl på robotten samt ventetid p.g.a. fejl. Sedlerne indsamles ugentligt af VF der indtaster dem i forskellige regneark, printer resultaterne ud, og udleverer et sæt til hver operation. Det skal være muligt for medarbejderne at se statistikkerne på produktionstallene med henblik på opfølgning. 5.4 Kommunikation med programmør, konstruktør, reparatør mv. Der foreslås en funktion til kommunikation mellem B10 og programmører, konstruktører, reparatører mv. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 23 / 31

24 I tilfælde af fejl i NC programmer kan der sendes en direkte til programmøren med beskrivelse af fejlen og eventuelt et dump af skærmbilledet med fejlmeddelelsen. Derved kan programmøren hurtigere få rettet fejlen og profilet skal ikke flyttes til en manuel operation for at blive skåret. Desuden kan programmøren give en tilbagemelding på om problemet kan løses og årsagen til problemet. I andre tilfælde er en telefon en fordel, f.x. fejlen kan rettes af operatøren ved at programmøren guider ham frem til løsningen. I mange tilfælde er det desuden en fordel hvis en fejl i et NC-program eller i konstruktionen, kan diskuteres af operatøren og programmøren/konstruktøren for at få belyst de forskellige aspekter i sagen, f. eks. maskinbegrænsninger. 5.5 Opsamling og deling af erfaringer Der foreslås en funktion til opsamling og deling af erfaringer. Betjeningen af CNC en og Skærerobotten er kompliceret og det tager lang tid for nye folk at lære at betjene dem alene. Det er især i tilfælde af fejl på maskiner eller i programmer det er besværligt og problemerne opstår. Ved maskinerne findes vejledning i betjeningen af maskinen i form af håndbøger. Håndbøgerne indeholder dog ikke de erfaringer som operatørerne har opnået gennem lang tids betjening af maskinerne. Det ideelle vil derfor være at få håndbøgerne på elektronisk form hvor det er muligt løbende at tilføje sine erfaringer med maskinen. Derved kan alle få adgang til opdaterede vejledninger. Det er ofte nødvendigt at flytte medarbejderne fra deres normal operation til en anden, pga. fravær mv. Ved den nye operation har man ikke samme erfaring i at udføre arbejdet, som den der normalt står ved denne operation. Også her er et system til opsamling og visning af erfaringer, tips og tricks anvendeligt. 5.6 Redigering af NC-filer Der foreslås en funktion til redigering af NC-filer med henblik på øjeblikkelig rettelse af fejl og optimering. Fejl i et NC program betyder at der enten ikke bliver udført alle de operationer der skulle have været udført eller at programmet slet ikke kan køres. Det medfører at skæringen af profilet må opgives og flyttes til den manuelle operation. Ved at give erfarne operatører mulighed for at redigere filer, kan fejl og mangler rettes øjeblikkeligt. Desuden kan operatørerne selv optimere programmerne udfra de erfaringer de har. 5.7 Individuel tilpasning af PMS Der foreslås en funktion der giver brugerne større mulighed for at tilpasse PMS-skærmbilleder og funktioner. Mulighed for selv at bestemme indholdet af skærmbilleder, lave egne rapporter og menuer. Tilpasningen til den enkelte brugers/områdes behov gør det mere overskueligt, brugervenligt og derved vil det blive anvendt mere. Der foreslås en jobpakke-funktion, så man i et skærmbillede kan printe alt hvad der hører til en ordre, f. eks. jobkort, skitser, indkøringslister mm. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 24 / 31

25 5.8 Planlægning af bemanding Der foreslås et redskab til planlægning af bemandingen. Redskabet skal kunne bistå basisgruppen i at planlægge bemandingen under hensyn til den aktuelle ordresituation. Ved grafisk simulering skal det være muligt at se konsekvenserne for overholdelse af leveringsterminerne ved at ændre bemandingen, f. eks. ved overarbejde, indføre et ekstra skift, øge bemandingen eller planlagt fravær. 5.9 Visning og plotning af skitser i området Der foreslås en funktion til visning og plotning af skitser i området. Operatørerne ved CNC en og Skærerobotten har ingen skitser af de profiler de fremstiller. Kvalitetsopfølgningen er besværliggjort p.g.a. dette. Ligeledes mangler der skitser til profiler, der skulle have været produceret på maskinerne men som er flyttet til manuel produktion. Oplysningerne kan hentes ved at sammenholde oplysningerne i PMS skærmbilledet Hulkodning og de generelle skitser i mapperne. Det er imidlertid tidskrævende at hente oplysningerne og forstå dem. Desuden er der stor risiko for at informationer misfortolkes. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 25 / 31

26 6 Ordbog 12½ tons rullelad Et transportmedie. Størrelse ca. 3 x 8 m. Bruges til transport af mellemlange emner. Der skal bruges gummiged eller gaffeltruck for at transportere dette. Adresse Hver afdeling på værftet f. eks. en robotsvejsestation eller en produktionslinie har en adresse. Det gør det nemt at identificere hver enkelt område. Cell Controller Cell Controlleren er i B10, et redskab for værkføreren til at hente informationer om kommende opgaver, planlægge og fordele opgaverne og følge op på løsningen af opgaverne i form af rapporter. Værkføreren i B10 bruger Cell Controlleren til at hente NC-filer fra værftets filserver hvor NCprogrammøren har placeret dem og over på Cell Controlleren. Vha. Cell Controlleren planlægger værkføreren fordelingen af filer mellem CNC en og Skærerobotten. Når dette er gjort kan operatørerne via en PC der er koblet op mod Cell Controlleren hente filerne efterhånden som der er brug for dem. Værkføreren vil typisk hente filer over på Cell Controlleren 3 uger før de skal anvendes. Når en ordre er udført, færdigmelder maskinen ordren i Cell Controlleren. Cell Controlleren sørger for at færdigmelde ordren i PMS systemet. Cell Controlleren er fysisk set placeret på værkførerkontoret. Jobkort En arbejdsseddel der fortæller hvilke profiler en ordre indeholder. Der er oplysning om antal stk af hver type, mål på snit og udskæringer og anden identifikation af emnet. Se Appendix for eksempel på jobkort. Kassetter Et transportmedie. Kassetter er stålpaller med inddelinger eller styr så profilerne kan stå på højkant. Størrelsen er ca. 11 x 3,5 m. Kan transporteres med kran og troljevogn. NC-filer Palle Programmer der indeholder kommandoer til numerisk styrede maskiner. NC-filer generes af programmører i administrationen og hver enkelt fil hentes ned til den maskine der skal bruge den vha. af Cell Controllere. En palle er betegnelsen for en del af en ordre. En ordre kan typisk være delt op i pallerne A, B, C og D. Andre betegnelse med samme betydning: Pallenavn, pallebogstav og pallenummer. PMS, Production Management System COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 26 / 31

27 Væftets materialestyringssystem. Indeholder oplysninger om samtlige emner på hele værftet, herunder hvilke operationer et emne skal igennem, terminer for disse og dimensioner på emnerne. Interfacet til PMS, er for brugerne i produktionen en række skærmbilleder, som både giver mulighed for at hente oplysninger og levere oplysninger. Desuden mulighed for at printe diverse lister, f. eks. jobkort. PMS-terminal Senge En terminal der er koblet op mod PMS systemet og som kun kan køre PMS skærmbilleder. Et transportmedie der er beregnet til lange profiler/emner. Størrelsen er ca 16 x 5 m. Transporteres med truck. Skib, blok, panel Skitse Et skib er opdelt i et antal blokke. Blokkene sættes sammen i dokken og bliver til et skib. Blokkene er opdelt i et antal paneler. Panelerne samles i produktionshallerne til blokke. Alle profiler, plader mv. identificeres ved hvilket skib, blok og panel det tilhører. Er betegnelse for både Stålpaller en arbejdstegning for produktion af et emne (se Appendix for eksempel) det program (NC-fil) som en NC-styret maskine bruger til at styre efter Et transportmedie. Stålpaller er ligesom almindelige træpaller bare større og af stål hvorpå der kan stables profiler. Størrelsen er ca. 5 x 3,5 m. Kan transporteres med kran og troljevogn. COPYRIGHT OPI 2001 ANALYSE AF BASISGRUPPE PÅ OSS.DOC 27 / 31