NOTAT. Notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer"

Transkript

1 NOTAT April 2011 Sagsnr.: 2010/ Sagsbehandler: JP Baggrund På baggrund af en situation, hvor mange af det kommunale redningsberedskabs udrykninger går til blinde alarmer, har Beredskabsstyrelsen i 2010 ved henvendelse til udvalgte kommuner samlet en række gode råd, som måske kan medvirke til at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg i andre kommuner. En blind alarm defineres som: En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats. Det er især de blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg, som har været i fokus. Ifølge Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 (RSB 2009) udgjorde blinde alarmer fra ABA-anlæg i 2009 ca ud af samlet ca blinde alarmer. De blinde alarmer fra ABA-anlæg udgjorde således i 2009 mere end en fjerdedel af det kommunale redningsberedskabs samlede antal udrykninger (ca ). Det fremgår af RSB 2009, at der gennem årene (fra 2001 til 2009) har været en jævn stigning i antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg. Der har imidlertid i samme periode været en kraftig stigning i antallet af automatiske brandsikringsanlæg og dermed antallet af branddetektorer tilknyttet disse anlæg. En oversigt over antallet af blinde alarmer pr branddetektorer viser således en faldende tendens i perioden. Det største fald var i perioden 2001 til 2005, mens niveauet for de seneste fire år har været relativt stabilt. Det skal hertil bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. fordi der ikke foreligger oplysninger om det eksakte antal brandsikringsanlæg eller branddetektorer. Styrelsen modtager således estimerede tal for det antal anlæg eller branddetektorer, der hvert år etableres, samt et skøn over det samlede antal anlæg og detektorer i landet. Der foreligger ikke tal for, hvor mange anlæg der nedlægges hvert år. For at finde frem til konkrete lokale tiltag for at nedbringe antallet af blinde alarmer har styrelsen valgt at udarbejde en statistik for de enkelte kommuner for årene efter kommunalreformens gennemførelse (2007). Det vurderes, at det for en række sammenlægningskommuner kan være svært at sammenligne statistikker for tiden før og efter kommunalreformen. Statistikken for årene , som er udarbejdet på baggrund af oplysninger i ODIN og gengivet i bilag 1, viser, at antallet af blinde alarmer angiveligt er faldet i syv kommuner.

2 Disse er i bilaget markeret med grønt. Beredskabsstyrelsen har spurgt disse kommuner, om det er muligt at give en forklaring på den observerede nedgang i antallet af blinde alarmer, herunder om nedgangen skyldes konkrete tiltag fra redningsberedskabets side. De detaljerede svar fra seks af de syv adspurgte kommuner er gengivet i bilag 2. Århus Brandvæsen har oplyst, at der ikke har været en nedgang i antallet af blinde alarmer, men at den observerede nedgang i tabellen antageligt skyldes en ændring i definitionen af blind alarm ved Århus Brandvæsen. Beredskabsstyrelsen har endvidere haft kontakt med Aalborg Kommune, som allerede i slutningen af 1990 erne tog initiativ til at indføre nogle procedurer i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg. I det følgende gengives udpluk af den beskrivelse fra Beredskabscenter Aalborg, som blev bragt i Brandvæsen nr. 8, oktober Ved indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav voksede antallet af aktive anlæg som erstatning for passive brandværnsforanstaltninger. Dette medførte en større stigning i antallet af blinde alarmer. I slutningen af 1990 erne påbegyndte Beredskabscenter Aalborg derfor en aktiv indsats for at nedbringe antallet af udrykninger til blinde alarmer. Der blev stillet uddybende krav til, hvordan de aktive anlæg skulle udføres for bl.a. af den vej at nedbringe antallet af blinde alarmer. På samme tid blev der i lovgivningen stillet større krav til kvaliteten og udførelsen af anlæggene. Arbejdet blev organiseret i Forebyggende afdeling, som dermed fik ansvaret for håndteringen af de aktive anlæg, og bygger på et statistisk materiale, som gennem årene er opbygget af Udrykningsafdelingen. Indsatslederen har ved hver udrykning til ABA-anlæg fulgt op på hændelsen og drøftet med den anlægsansvarlige, som tilkaldes ved alarm, uanset tid og hændelse. Endvidere udfylder indsatslederen et skema, som afleveres til den brandsynsansvarlige, som efterfølgende følger op på, om der foretages tiltag til imødegåelse af blinde alarmer fra anlægget. Dette har dog været ressourcekrævende, og det er besluttet at indstille denne funktion, idet det vurderes, at der er opnået det, som er muligt ved denne fremgangsmåde. Sammenfatning: Gode råd Af beskrivelsen fra Aalborg Kommune og svarene fra de seks andre kommuner fremgår det, at såvel forhold omkring personlig adfærd som forhold omkring de tekniske installationer, herunder alarmanlæggets udformning og tekniske standard, har en indflydelse på antallet af blinde alarmer. Beredskabsstyrelsen finder derfor, at der helt overordnet kan formuleres tre overskrifter for de konkrete tiltag, som kan medvirke til at nedbringe antallet af blinde alarmer: 1. Design af anlæg 2. Procedurer for aktivering af anlæg 3. Adfærdspåvirkende dialog 2/12

3 Ad 1 Tekniske forbedringer af eksisterende alarmanlæg eller dele heraf vil i en række tilfælde kunne reducere antallet af blinde alarmer, hvor f.eks. udskiftning af ældre detektorer med nye intelligente detektorer dvs. detektorer som kan skelne mellem forskellige typer røg kan være en mulighed. Dette kan dog være udgiftskrævende for virksomheden og vil formentlig i nogle tilfælde kræve omfattende ændringer. En enklere teknisk forbedring og i nogle tilfælde mere nærliggende mulighed er at flytte detektorer, som giver mange alarmer, til mere hensigtsmæssige placeringer i forhold til arbejdsgange på virksomheden (se bl.a. eksemplerne fra Jammerbugt Kommune). Ved flytning af detektorer skal man dog være opmærksom på ikke at komme i konflikt med eventuelle installationsforskrifter. Ad 2 Tekniske foranstaltninger som alarmbehandling kan være en anden løsning. F.eks. kan udløsningen af en alarm fra et automatisk brandsikringsanlæg gøres afhængig af aktiveringen af flere detektorer, dvs. at der først overføres signal til brandvæsenet, når to eller flere detektorer er aktiveret. Der kan også lægges en tidsforsinkelse ind i systemet, således at alarmoverførslen til brandvæsenet først sker efter en nærmere defineret tid. Inden for denne tid har personalet mulighed for at undersøge, om aktivering af en detektor skyldes en reel brand eller en utilsigtet hændelse. I begge de nævnte tilfælde skal det dog nøje vurderes, om det er forsvarligt at indføre en forsinket tilkaldelse af brandvæsenet. Ad 3 Endelig virker dialog med anlægsejerne som et brugbart middel til at nedbringe antallet af de blinde alarmer. Ved en dialog mellem brandvæsenet og anlægsejeren kan institutionens eller virksomhedens ansatte (eventuelt i form af en egentlig kursusaktivitet, se eksemplet fra Varde Kommune) bibringes en forståelse for alarmanlæggets virkemåde, herunder hvad der kan forårsage utilsigtet aktivering af anlægget. Relevante medarbejdere kan f.eks. motiveres til i dagligdagen at være opmærksom på et automatisk brandsikringsanlæg ved at deltage i de regelmæssige afprøvninger af alarmanlægget. Et andet opmærksomhedspunkt er at sikre, at håndværkeres arbejde udføres på en sådan måde, at alarmanlægget ikke aktiveres på grund af dette arbejde. I det tilfælde skal der naturligvis fastlægges procedurer for situationer, hvor arbejdet rent faktisk er årsag til en brand, og alarmanlægget eventuelt er frakoblet i forbindelse med det arbejde, der udføres. Ved etablering af nye anlæg kan et tidligt samarbejde mellem installatør, anlægsejer, fremtidige brugere og redningsberedskabet medvirke til valg af den bedst egnede løsning i den konkrete situation inden for de gældende regler for anlægget. Det drejer sig om valg af detektortyper, placering af detektorer, afhængighed, tidsforsinkelse mv. Hvis anlægsejeren på den måde inddrages i valget af de rette tekniske løsninger, kan dette i sig selv give en bedre følelse af ansvar for anlægget. Det skal bemærkes, at sikkerhedsniveauet ikke må sænkes i bestræbelserne på at nedbringe antallet af blinde alarmer. 3/12

4 Det videre forløb Ved udvælgelsen af de 7 kommuner lagde Beredskabsstyrelsen alene de absolutte tal for den enkelte kommune til grund for udvælgelsen. Horsens Kommune har i sin besvarelse anført, at en mere korrekt opgørelsesmåde for de blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg ville være at angive antallet af blinde alarmer i forhold til antallet af brandsikringsanlæg. Beredskabsstyrelsen er enig i denne anskuelse, men styrelsen er som nævnt ikke i besiddelse af sikre oplysninger om antallet af anlæg i de enkelte kommuner. I forbindelse med udarbejdelsen af statistik vedr. blinde alarmer på baggrund af registreringerne i ODIN bl.a. til brug for denne undersøgelse kan det endvidere konstateres, at det kunne være ønskeligt med en videreudvikling af ODIN, således at der kunne registreres mere detaljerede oplysninger om de blinde alarmer i ODIN. 4/12

5 Bilag 1 Antallet af blinde alarmer i alt og fra ABA-anlæg fordelt på kommuner Kommune I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune /12

6 Kommune I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA Ikast-Brande Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune /12

7 Kommune I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA I alt Heraf ABA Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune 2 1 Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Århus Kommune Hovedtotal /12

8 Bilag 2 Kommunernes besvarelser Lemvig Kommune Reduktion af blinde ABA-alarmer i Lemvig Kommune Efter anmodning fra døgnbemandede institutioner, f.eks. plejehjem og specialinstitutioner hvor der tidligere var uforholdsmæssige mange udrykninger til blinde alarmer, har vi i hvert enkelt tilfælde vurderet og tilladt en forsinkelse på ekstra 3 minutter på ABA-anlæggene, således at personalet kan nå at konstatere, om der er tale om en reel alarm eller ej. Samtidig har personalet fået instruktion i betjening af alarmskabene. Dette forhold har nedbragt de blinde ABA-alarmer væsentligt og samtidig givet en større brugervenlighed på de døgnbemandede institutioner. Det skal bemærkes, at øvrige ABA-kunder ikke er omfattet af denne tilladelse. Bornholms regionskommune Igennem de senere år, har vi til vores tilfredshed kunnet konstatere et fald i de blinde alarmer på Bornholm. Vi har internt evalueret dette og er overbeviste om, at faldet i høj grad skyldes følgende 2 faktorer: I forbindelse med modtagelse/kørsel til blinde alarmer, har vi konsekvent haft en uformel snak med anlægsejeren. Vi har drøftet anlæggets alder og tekniske stand samt forebyggelse generelt. Oftest er samtalen foregået pr. telefon, men i andre tilfælde ved et besøg på virksomheden/institutionen. Det er vores opfattelse, at der de senere år på den baggrund er lagt fornuftige ressourcer i en optimering af ABA-anlæggene helt fra centralskab til de enkelte meldere. Hertil har vi kunnet konstatere en bedre forståelse for anlæggenes virke, som har betydet, at der i langt højere grad end tidligere er opmærksomhed omkring, at få anlægget koblet ud under håndværkerbesøg m.v. En motivationsfaktor er helt klart også, at der ved blinde alarmer konsekvent bliver fremsendt en faktura fra brandvæsenet. Vi har haft en del henvendelser fra anlægsejere på denne baggrund og i sammenhæng med ovennævnte, har det betydet, at der er meget mere positiv opmærksomhed og forståelse omkring anlæggenes virke. Varde Kommune Reduktion af antal blinde alarmer i 2009 i forhold til 2007, skyldes formentlig den intensive kursusvirksomhed i elementær brandbekæmpelse m.m., som beredskabsafdelingen har kørt over for institutioner, skoler og lignende, hvor der også er blevet undervist i ABA-anlæggets funktioner, virkemåde, ligesom betjening af ABA-centralen er blevet indøvet. Beredskabsafdelingen har de sidste 2 år i samarbejde med RMG-gruppen med stor tilslutning afholdt lokale brugerkurser for anlægsejere/-brugere og driftsansvarlige personer. 8/12

9 Endvidere har Beredskabsafdelingen fulgt op på de blinde alarmer, undersøgt årsagen og drøftet forholdet med institutionen eller virksomheden for at modvirke evt. nye blinde alarmer. I enkelte tilfælde hvorfra der er kommet mange blinde alarmer, har beredskabsafdelingen afholdt møde med institutionen/virksomheden og evt. installationsfirmaet for at finde en løsning på de blinde alarmer. Problemerne har her været installationsmæssigt, adfærdsmæssigt og brugermæssigt af lokalet. Jammerbugt Kommune Allerede ved udarbejdelse af den første plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Jammerbugt Kommune blev der sat fokus på de mange blinde alarmer, som udgjorde ca. 18 % af de samlede antal udrykninger i den 5 års periode, , som er en del af grundlaget for risikoidentifikationen. Derfor var det også naturligt at vælge de mange blinde alarmer som et af fokuspunkterne, som indgik i oplægget til fremtidig forebyggelseskapacitet. Det blev fastsat og vedtaget, at disse blinde alarmer skulle nedbringes med min. 5 % om året. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med kommunesammenlægningen var et krav om rationaliseringsgevinster og besparelser i beredskabet på min 5 %. Hvordan greb vi så i forvaltningen denne opgave an? Vi gennemgik samtlige udrykningsrapporter igen og tog kontakt til de berørte virksomheder mv., hvilket skete for de flestes vedkommende i forbindelse med de lovpligtige brandsyn. Vi tog først kontakt til de virksomheder, som havde flest blinde alarmer. Vi fik en god dialog med de fleste virksomheder, hvor også de berørte alarmfirmaer nogle gange deltog. I forbindelse med disse møder blev der aftalt flere tekniske ændringer, som ville medføre færre blinde alarmer. Af eksempler kan nævnes at der i beboerkøkkenet på et plejehjem var placeret en røgdetektor over en ovn, hvorved denne flere gange blev aktiveret, når ovnen blev åbnet. Et andet eksempel er en levnedsmiddelvirksomhed, hvor der netop sad en røgdetektor på et sted, hvor der jævnligt kunne ske en mindre røgudvikling. Ved en ændret placering af denne og en mindre ændring af ventilationen mv. blev antallet reduceret væsentligt. På andre lokaliteter har vi ligeledes ved dialog og oplysning fået nedbragt antallet af blinde alarmer. Vi har ikke på noget tidspunkt gået på kompromis med sikkerhedsniveauet. Resultatet er opnået udelukkende ved dialog, idet der ikke er sendt én eneste regning for blinde alarmer. Generet har forebyggelse i Jammerbugt kommune en høj prioritet og en målbar succes hermed, er et mindre antal udrykninger, samt mindre ulykker og risici ved forekommende brande og ulykker. 9/12

10 Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune har ikke foretaget sig noget specielt for at nedbringe antallet af blinde alarmer. (Beredskabschef Peter Søe er dog efterfølgende i Lolland-Falsters Folketidende citeret for, at det er med tilfredshed, at han kan konstatere, at antallet af blinde alarmer er faldet drastisk. Han forklarer faldet bl.a. med følgende: - Beredskabet har gjort mere ud af at have en dialog med de institutioner og virksomheder, hvor alarmen lyder, uden at der er brand. Han har således endnu ikke skrevet en regning ud til de ansvarlige for en fejlalarm i de godt otte år, han har været beredskabschef. - ABA-anlæg bliver bedre og bedre. Moderne anlæg kan skelne mellem røg fra madlavning, cigaretrøg og brand, så der, hvor der er installeret nye anlæg, er der som regel færre alarmer.) Horsens Kommune Indledningsvist skal bemærkes, at vi finder måden statistikken er udført på, som værende ikke ubetinget retvisende. Statistikken er således udført alene på baggrund af antallet af udkald, uden hensyntagen til antallet af brandsikringsanlæg og/eller antal overvågede kvadratmeter. Efter vores opfattelse vil en opgørelse af blinde alarmer pr. anlæg give et mere retvisende billede. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at de seneste års ændringer i Bygningsreglementet og Tekniske Forskrifter har tilført et ikke ubetydeligt antal nye anlæg. Vi har således i perioden oprettet 40 nye anlæg, hvilket skal holdes op mod et totalt antal anlæg på 84 ved udgangen af Dags dato modtager Horsens Brand og Redning alarmer fra 131 anlæg. Hertil skal lægges 10 anlæg (gl. Brædstrup Kommune), som modtages af Falcks vagtcentral. Fordelingen af blinde alarmer pr. anlæg i årene vil se således ud: 2007: 214/( ) = 2, : 186/( ) = 1, : 174/( ) = 1,30 Det er almindelig kendt at antallet af alarmer er, om ikke ligefrem proportionalt med antallet af anlæg, så dog afhængigt af dette forhold. Hertil skal desuden bemærkes, at nye anlæg erfaringsvist giver anledning til flere alarmer, end indkørte anlæg, der er finjusteret til bygningens brug og anvendelse. Ovenstående tal indikerer således en større procentvis reduktion i antallet af blinde alarmer, end den medsendte statistik angiver. For så vidt angår konkrete tiltag for at nedsætte og/eller helt undgå blinde alarmer, har vi i den betragtede periode ikke iværksat sådanne. Nedsættelsen må derfor søges forklaret i de eksisterende procedurer omkring tilslutning af nye anlæg samt opfølgning på blinde alarmer. Der skal i det efterfølgende kort redegøres for disse procedurer: Tilslutning/opkobling af nye anlæg eller anlægsudvidelser: 10/12

11 Anlæggene søges i tæt dialog med først bygherre og senere installatører udført med en så stor robusthed som overhovedet mulig. Dette sker under skyldig hensyntagen til anlæggets formål, herunder hensynet til en så tidlig alarmering som mulig. Det overvejes herunder, om retningslinjernes muligheder for alarmbehandling (fler-detektor afhængighed, tidsundertrykkelse mv.) kan finde anvendelse. Dette er primært aktuelt på hoteller og plejeinstitutioner, forudsat at bemandingen med instrueret personale kan anses for værende tilstrækkelig stor. For så vidt angår alarmtryk har vi i flere år ikke accepteret disse placeret offentligt tilgængeligt i forsamlingslokaler (butikscentre, biografer mv.). Alarmtrykkene placeres i stedet eksempelvis inde i slangevindeskabe, i personaleafsnit osv., hvorved de ikke er direkte synlige for personer med "ond" hensigt. Opkobling af anlæg er generelt betinget af, at betingelser for tilslutning af brandsikringsanlæg (standard blanket udarbejdet af FKB og DBI i samarbejde) er opfyldt. Det betyder bl.a., at der ved opkoblingstidspunktet skal foreligge en anmærkningsfri inspektionsrapport. Opfølgning: Der sker i forbindelse med modtagelse af inspektionsrapporter en løbende opfølgning på anlæggets drift og status. Anlægsejere kontaktes således, såfremt der i rapporterne kan konstateres graverende fejl og mangler, som kræver hurtig handling i relation til anlægsdrift og -sikkerhed. Mindre væsentlige fejl samt anlægsdriften generelt medtages normalt som et punkt på de lovpligtige brandsyn, idet langt hovedparten af vore anlæg er installeret i DFeller TF-bygninger. Desuden vil den enkelte sagsbehandler kunne kontakte anlægsejer mhp. at følge op på specifikke blinde alarmer, i relation til at søge disse undgået fremadrettet. En sådan kontakt vil kunne munde ud i en tilpasning af anlægget, eksempelvis ved udskiftning af detektortype til en mere driftssikker/robust type. Ofte kan alarmerne dog henføres til driften, idet der ikke er sket (tilstrækkelig) tilpasning af anlægget. Dette gælder specielt i forhold til unormale arbejdsprocesser, herunder håndværkere i bygningen. I disse situationer indskærper vi overfor de driftsansvarlige, at det er dem, der har ansvaret for at tilpasse anlægget inden arbejdet påbegyndes. Alarmer: Ved alarm på anlægget er det fast procedure at mindst ISL kører frem til stedet, selvom anlægsejer måtte have ringet forinden og oplyst, at der er tale om en blind alarm. I tvivlstilfælde, eller hvor tilbagemeldingen fra anlægsejer er lidt svævende, fortsættes til stedet med den samlede udrykning (kørsel 1). Fremme på stedet afsøges det udløste område, herunder for om muligt at finde synlige eller mulige årsager til alarmen. Såfremt årsagen ikke umiddelbart kan findes, anbefales anlægsejer at tilkalde service og udkoble den pågældende detektor indtil installatørens ankomst. Sidstnævnte alene i de situationer hvor det vurderes forsvarligt. Under hele seancen tilstræber ISL at vejlede anlægsejer i forhold til de ovenfor nævnte punkter. Slutteligt skal det for god ordens skyld bemærkes, at vi har flere anlæg, hvor antallet af blinde alarmer er reduceret med 5, og for ét anlægs vedkommende med 18, i perioden Disse reduktioner kan primært forklares med indkøring samt tilpasning af anlæggene. Igangværende proces: 11/12

12 Vi har kendskab til, at ikke alle anlægsejere afprøver anlæggene som foreskrevet i tilslutningsaftalen (AVS ugentligt og ABA månedligt). Derfor har vi påbegyndt en registrering af disse aktiviteter på de enkelte anlæg. Det er så tanken, at de anlægsejere, som konsekvent ikke overholder aftalen, vil skulle kontaktes. Formålet med en afprøvning er primært at kontrollere alarmoverføringen, men det er også vores opfattelse, at den enkelte anlægsejer bliver mere fortrolig med betjening af anlægget i forbindelse med afprøvning. Herved kan vi eksempelvis håbe på, at de så også i højere grad vil være opmærksomme på at tilpasse anlægget til den konkrete drift. Registreringsarbejdet er som nævnt påbegyndt, men vi har endnu ikke nået at følge op på tallene. 12/12

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere