Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 3 Ansættelsessteder arbejdsopgaver...4 Specialets historie... 4 Antal speciallæger... 4 Samarbejdspartnere... 5 Beslægtede specialer Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Mål, læringsstrategi evaluering... 7 Læsevejledning til målbeskrivelsen for samfundsmedicin... 7 Introduktionsuddannelsen... 7 Hoveduddannelsen... 7 De syv roller... 7 Definitioner tolkning af lærings- evalueringsstrategier... 8 Om evaluering generelt Uddannelsesprram plan, funktioner Teoretiske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Forskningstræning Medicinsk ekspert Generelle kompetencer Medicinsk ekspert Administrativ medicin Medicinsk ekspert Socialmedicin Medicinsk ekspert Kliniske kompetencer Medicinsk ekspert Forskningsmetodoli Kommunikator Samarbejder Leder administrator Forebygger/sundhedsfremmer Akademiker Professionel Bilag

3 1. Indledning Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig klinisk erfaring med færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår sundhed Miljø sundhed Psykosociale forhold, livsstil, sundhed, udvikling socialisering Sundheds- socialvæsenets struktur, organisation funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: Socialmedicin administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse forbedring af befolkningens sundhedstilstand. En speciallæge i samfundsmedicin er anvender færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med færdigheder fra jura, samfundsskab, socioli samt sociolisk epidemiolisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk praktisk indlæring træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. Bred klinisk kliniske færdigheder er et nødvendigt grundlag for både at kunne varetage det direkte patientrelaterede arbejde inden for klinisk socialmedicin (f.eks. revalideringsområdet, kommunallægeområdet misbrugsområdet), kunne varetage administrative opgaver med kliniske implikationer, samt opgaver, der kræver kendskab til sundhedsvæsenets organisation udvikling (f.eks. planlægningsopgaver, klagesagsbehandling, tilsynsopgaver sundhedsovervågning). Gennem uddannelsen på kliniske sygehusafdelinger i almen lægepraksis opnår lægen færdigheder vedrørende diagnostik, behandling, udvikling prnose for almindeligt forekommende sygdomme om forebyggelse af yderligere sygdomsprression, herunder mulighederne for rehabilitering af patienter med kroniske sygdomme. Uddannelsen giver endvidere lægen en bred forståelse for organisering inden for sundhedsvæsenet på alle niveauer. For at kunne opnå disse kompetencer skal samfundsmedicinerens kliniske uddannelse i omfang indhold ligge på et væsentligt højere niveau end turnusuddannelsen. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver ansvar mindst på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling, herunder skal lægen indgå i vagtberedskabet. Den uddannelsessøgende læge skal have mulighed for at følge patientforløb fra start til slut. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, sundhedsjura samfundsmedicinsk forskningsmetode. 3

4 Ansættelsessteder arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige private institutioner organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder arbejdsopgaver kan nævnes: Embedslægevæsenet (f.eks. miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, tilsyn med sundhedsfagligt personale) Amtskommunale forvaltninger sygehusledelser (f.eks. sundheds- sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinsk teknolivurdering forebyggelse) Primærkommunale forvaltninger (f.eks. børn unge, ældre, forebyggelse) Socialmedicinske institutioner (f.eks. misbrugsbehandling revalidering) Sundhedsstyrelsen (f.eks. sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknolivurdering, forebyggelse, tilsyn med sundhedspersonale sundhedsfaglige uddannelser) Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, DSI-Institut for Sundhedsvæsen, Statens Institut for Folkesundhed (forskning udredning) Internationale organisationer organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA NGO er. Specialets historie Den danske speciallægeuddannelse i samfundsmedicin blev etableret i 1982 med linierne administrativ medicin arbejdsmedicin. I 1987 blev disse suppleret med en tredje linie: socialmedicin. Specialet blev i 1994 atter delt op i to selvstændige specialer: Arbejds- miljømedicin samt samfundsmedicin, idet linierne administrativ medicin socialmedicin blev integreret i specialet samfundsmedicin. Antal speciallæger Omkring 200 læger havde i 2002 tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin. Af disse er 125 erhvervsaktive læger registreret i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister med samfundsmedicin som sidst erhvervede speciale 1. Flere havde så autorisation til et andet speciale. Knap halvdelen af speciallægerne var beskæftiget inden for embedslægevæsenet, ca. 25% inden for socialmedicin, 15% inden for sygehusadministration/ sundhedsforvaltning ca. 10% var i Sundhedsstyrelsen forskningsinstitutioner. Specialet har hidtil haft en uddannelseskapacitet på seks speciallæger årligt, der altid har været fuldt udnyttet. I perioden er kapaciteten øget til otte speciallæger årligt. 130 læger er aktuelt ansat som kommunallæger, heraf er ca. 12% speciallæger i samfundsmedicin. 1 Ifølge Bevægelsesregisteret I Bevægelsesregisteret er alle dansk autoriserede læger registreret under sidst erhvervede speciale. Her er kun medtaget erhvervsaktive læger under 70 år. 4

5 Samarbejdspartnere Den samfundsmedicinske speciallæge fungerer ofte som bindeled mellem forskellige sektorer funktioner, vil ofte have mange samarbejdspartnere. Eksempler på samarbejdspartnere er andre læger, måske i særlig grad almen medicinere, andre personalegrupper i sundheds- socialvæsenet, statistikere, jurister, økonomer andre samfundsskabeligt uddannede samarbejdspartnere. Beslægtede specialer Inden for emnerne socialmedicin forebyggelse har samfundsmedicin et vist sammenfald i kompetencer med arbejdsmedicin almen medicin. For de forskningsmæssige kompetencer er der yderligere et væsentligt sammenfald med arbejdsmedicinerens kompetencer. 2. Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Mange af de kompetencer, som den uddannelsessøgende i det samfundsmedicinske speciale skal opnå i uddannelsesforløbet, er knitive mål, som skal opfyldes gennem deltagelse i kurser ved selvstudium, da der ikke eller kun i begrænset omfang har været undervist heri i den prægraduate uddannelse. Som eksempler kan nævnes epidemioli biostatistik, sundhedsøkonomi, sundhedsjura sundhedsplanlægning. Dansk Selskab for Samfundsmedicins forslag til opbygning af uddannelsesforløb kan ses i bilag til målbeskrivelsen. I hoveduddannelsesforløbet vægtes den egentlige samfundsmedicinske del af uddannelsen klinisk uddannelse på sygehus /eller i almen praksis ligeværdigt. Moduler efter turnus: Introduktionsstilling: 1 års samfundsmedicinsk ansættelse. En del af kompetencerne kan eventuelt opnås i en arbejdsmedicinsk introduktionsstilling. Hoveduddannelse: 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Disse kan erhverves ved ansættelse ved: - forskellige kliniske sygehusafdelinger /eller i almen praksis - forskellige samfundsmedicinske ansættelsessteder samt ved fokuserede samfundsmedicinske ophold (se side 10). Forskningsansættelse, internationalt arbejde samt arbejdsmedicinsk eller anden klinisk hovedeller introduktionsuddannelse kan eventuelt indgå, såfremt kompetencerne i målbeskrivelsen opnås, læring sker superviseret. Teoretiske færdighedstrænende moduler 4 ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation informationsteknoli, pædagik samt ledelse, administration samarbejde. 6 ugers specialespecifikke teoretiske kurser, samt 12 ugers integreret forskningstræning forskningsmetodoli, der afvikles som led i et samlet teoretisk færdighedstrænende 5

6 uddannelsesforløb kombineret med udarbejdelse af projektopgave. Forløbet evalueres dels ved udarbejdelse af opgaver i det teoretiske forløb, dels ved udarbejdelse godkendelse af projekt udarbejdet individuelt eller i gruppe med anvendelse af teori færdigheder opnået i dette forløb. Forskningstræningen vil fortrinsvist blive placeret i den samfundsmedicinske del af uddannelsesforløbet, mens det øvrige kursusforløb vil kunne forløbe over hele uddannelsesforløbet. 6

7 3. Mål, læringsstrategi evaluering Læsevejledning til målbeskrivelsen for samfundsmedicin I det følgende beskrives de kompetencer en speciallæge i samfundsmedicin skal besidde ved afslutningen af hhv. introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i samfundsmedicin skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Kompetencerne kan opnås på forskellig måde afhængig af profilen i uddannelsesforløbet. Det forventes således, at alle samfundsmedicinere inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. Listen over kompetencer er opdelt i tre kolonner: Kompetencekrav/mål læringsstrategi evalueringsstrategi. I kolonnen kompetencekrav beskrives selve målet det vil sige hvad lægen som minimum skal kunne. I kolonnerne læringsstrategi evalueringsstrategi angives metoder til hvordan den pågældende kompetence kan læres, hvordan det kan evalueres, om kompetencen faktisk er opnået. Introduktionsuddannelsen Det er under de enkelte kompetenceområder specifikt anført, hvilke kompetencer, der skal være erhvervet ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Målene er angivet i skraverede felter. Formålet med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende læge et indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. De opstillede mål dækker nøglefunktioner i specialet. Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg samt vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet foretages i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende vejlederen senest ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Hoveduddannelsen Formålet med hoveduddannelsen er at erhverve de kompetencer, som en speciallæge i samfundsmedicinsk skal have. Der er tale om minimumskompetencer, som alle skal opnå. En forudsætning for at opnå tilladelse til at betegne sig speciallæge i samfundsmedicin er underskrift i porteføljen på opfyldelse af alle mål. De syv roller Speciallægen skal have færdigheder inden for følgende syv roller : 1. Medicinsk ekspert 2. Kommunikator 3. Samarbejder 4. Leder/administrator 5. Forebygger/Sundhedsfremmer 6. Akademiker 7. Professionel Alle syv roller er væsentlige i det samfundsmedicinske speciale, såvel kommunikator-, samarbejder-, administrator- forebygger- / sundhedsfremmerrollen er en del af den samfundsmedicinske ekspertrolle. For at synliggøre vægten på de syv roller er de alle beskrevet selvstændigt. 7

8 Kompetenceområdet medicinsk ekspert er opdelt i generelle kompetencer samt i fire emneområder Administrativ medicin Socialmedicin Kliniske kompetencer Forskningsmetodoli Definitioner tolkning af lærings- evalueringsstrategier Under læringsstrategi er anvendt en række begreber, som hermed defineres: Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende i samfundsmedicin af egen drift, men tilskyndet af vejleder sætter sig ind i basalt lærebsstof for det samfundsmedicinske område samt opsøger sætter sig ind i nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebsstof, lovgivning m.m. Drøftelse af selvstudie forudsættes at være et emne i samtale med vejleder, hvor forslag til fortsat læsning kan drøftes. Da samfundets generelle udvikling politisk, socialt, økonomisk med videre spiller så stor en rolle for det samfundsmedicinske arbejde, indskrænker selvstudiet sig ikke til egentligt faglige, men omfatter så en pligt til at holde sig ajour med udviklingen i det danske samfund internationalt. Tildeling af opgaver/sagsforløb under ansættelse Herved forstås, at det er uddannelsesstedets forpligtelse at sørge for tildeling af arbejdsopgaver, der sikrer en prression i kompetenceudviklingen, således at tildeling af arbejdsopgaver tager hensyn til både uddannelsesbehovet ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres, at der gives feedback såvel positivt som negativt på opgaverne. Teoretisk undervisning deltagelse i teoretisk kursus Vil typisk foregå i forbindelse med det specialespecifikke kursus samt kurser i forskningsmetode. Deltagelse i kurset kræver egenindsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver. Porteføljeføre diverse optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb lignende opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer gennemgået under samtale med vejlederne. Alt personhenførbart materiale opbevares i anonymiseret form. Den uddannelsessøgende læge forudsættes at reflektere over, anvendt lovgivning, kliniske færdigheder m.v., som indgår i sagsforløbet. Denne refleksion kan med fordel nedskrives som støtte for gennemgangen med vejleder. Casepræsentation Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført sagsforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med sagsforløbet. 8

9 Det er således ikke nødvendigvis meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. Casepræsentationer er en del af porteføljen (se ovenfor). For hver af de kompetencer, der forudsættes tilegnet under klinisk ansættelse, skal der udarbejdes casepræsentation af patientforløb på maksimalt 2 A4-sider. Der skal i casepræsentationen lægges vægt på at beskrive lægens egen rolle i patientforløbet, samarbejde med samarbejdspartnere organisation omkring patienten. Refleksion over praksis Herved forstås, at den uddannelsessøgende gør sig egne overvejelser ud fra et gennemført sagsforløb over forløbet, den teori, den lovgivning m.v. som er indgået i løsningen af den udførte opgave, den samfundsmæssige sammenhæng, som problemstillingen kan ses i med videre, gør sig overvejelser om perspektivering samt egne kompetencer mulighed for udvikling af disse. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagben i porteføljen, kan drøftes med vejleder. Læringsdagben er til den uddannelsessøgende læges private optegnelser skal ikke forelægges for vejleder. Drøftelse med kolleger vejleder I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en sandhed, som man kan evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette kræver et forum, hvor en uformel drøftelse udvikling af egne tanker kan finde sted. Feedback fra personer der har deltaget i Det forudsættes, at uddannelsesstedet på nle områder har formaliseret tilbagemelding fra deltagere i samarbejdsprocesser, kommunikation med videre. Hvor det ikke er tilfældet, bør uddannelsesstedet udarbejde en procedure for tilbagemelding, som kan indgå i læringen enten i form at direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback, som kan indgå i drøftelser med kolleger vejleder. Kvalitetsudviklingsarbejde Herved forstås anvendelse af kvalitetsudviklingens metode, typisk udført på ansættelsesstedet med et emne anvist af vejleder eller fundet i samarbejde med denne. Udarbejdelse af projektopgave I den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse er der krav til den uddannelsessøgende om udarbejdelse af en projektopgave som led i forskningstræning. Den uddannelsessøgende skal lære at udvikle eget facit blandt mange løsningsmodeller gøre sin egen holdning klar. Der kan anvendes metoder fra kvantitativ /eller kvalitativ samfundsmedicinsk metode. Fokuserede samfundsmedicinske ophold Størstedelen af kompetencerne i målbeskrivelsen kan erhverves ved ansættelse på samfundsmedicinske ansættelsessteder samt kliniske arbejdssteder på sygehuse i almen praksis. En del læres under de teoretiske kurser i forbindelse med forskningstræning (se kapitel 4). Nle kompetencer kan læres i relation til den samfundsmedicinske praksis uden en egentlig ansættelse inden for det pågældende arbejdsfelt. For at sikre, at alle kompetencer opnås, kan der i hoveduddannelsen indlægges fokuserede korterevarende ophold (fx.2 uger) på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. 9

10 Den uddannelsessøgende læge indgår under sådanne ophold i det daglige arbejde i institutionen uden eget sagsbehandlingsansvar under fortsat ansættelse på sin stamafdeling under hoveduddannelsen. Det forudsættes, at de ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde fokuserede samfundsmedicinske ophold, laver et prram for opholdet inklusive prram for tilknyttet teoretisk læsestof. I målbeskrivelsen er der angivet krav om konkrete dokumenterede kompetencer, som kan opnås under disse fokuserede ophold. De konkrete aftaler om fokuserede ophold på kliniske afdelinger eller i almen praksis indgås mellem hovedvejleder den enkelte uddannelsessøgende læge samt med stedet for opholdet. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres: Struktureret kollegial bedømmelse Herved forstås en umiddelbar vurdering en senere opfølgning på praktiske kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en fordel, at uddannelsesstedet for specifikke kompetencer udarbejder en struktur for denne feedback i form af checkliste eller lignende. Det er en forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en samtale (ikke en overhøring) hvor der foregår en vurdering af csepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget vejleder /eller hovedvejleder. Udbytte af kursus forudsætter aktiv deltagelse, herunder selvstændige aktive bidrag til gruppearbejder, fremlæggelse af gruppearbejde forberedelse til kurserne. En forudsætning for godkendelse af teoretiske kurser er derfor en aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af det teoretiske kursus. Evaluering af den aktive deltagelse gives af kursusansvarlige. Det teoretiske kursus lægger op til anvendelse af den indlærte teori i den samfundsmedicinske ansættelse. En redegørelse for relevant teoretisk i forbindelse med samfundsmedicinske problemstillinger indgår derfor i evaluering af teoretisk. Anvendeligheden af færdigheder opnået i det teoretiske kursus forudsættes evalueret af den samfundsmedicinske vejleder. Om evaluering generelt Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. 10

11 Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering eventuel justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Vurdering af læringsrammerne Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider organisatoriske forhold. Uddannelsesprram plan, funktioner For hvert uddannelsesforløb udarbejdes et uddannelsesprram ud fra målbeskrivelsen. Det skal af uddannelsesprrammet fremgå, i hvilke uddannelseselementer de enkelte kompetencer forudsættes opnået. I uddannelsesprrammet skal indgå et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Det skal ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes. En uddannelsesplan udarbejdes for hvert enkelt individuelt uddannelsesforløb i et samarbejde mellem vejleder uddannelsessøgende læge på baggrund af uddannelsesprrammet den enkelte uddannelsessøgende læges forudsætninger. Uddannelsesplanen revideres løbende i uddannelsesforløbet. Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da 11

12 denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: - Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. - Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. - Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. - Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. - Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. - Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. - Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. - Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. - Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. - Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. - Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. - Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. 12

13 Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: - Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. - Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. - Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. - Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. - Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. - Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. - Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. - Yde daglig klinisk vejledning give feed back. - Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. - Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. - Evaluere enkelte kompetencer. - Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: - Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. 13

14 - Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. - Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. - Yde daglig klinisk vejledning give feed back. - Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompeten- 14

15 Evaluering af uddannelsen attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået cer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder 15

16 4. Teoretiske kurser forskningstræning Tværfaglige kurser I den lægelige videreuddannelse indgår obligatoriske tværfaglige kurser i kommunikation, læring, vejleding, administration, ledelse samarbejde. Disse kurser støtter speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin, i mange tilfælde vil den samfundsmedicinske læring under ansættelse i specialespecifikke teoretiske kurser bygge direkte videre på det grundlag, som de tværfaglige kurser har lagt. I målbeskrivelsen er de tværfaglige kurser ikke direkte angivet som læringsstrategi ud for enkeltkompetencer (bortset fra for kommunikatoren), idet det konkrete indhold af kurserne endnu ikke er kendt. Evaluering af kompetencer opnået i kursusforløbet forudsættes evalueret i den samfundsmedicinske evt. kliniske ansættelse. Kurserne har kun mening, når de understøtter kompetencer fra målbeskrivelsen, det er derfor disse kompetencer, der skal evalueres. Det samme gælder for de specialespecifikke kurser. Specialespecifikke kurser Retningslinierne for de specialespecifikke kurser afsætter som udgangspunkt en ramme på i alt 30 dage á 7 timer (dvs. max 210 timer) til de specialespecifikke kurser. Kursernes indhold fastlægges på baggrund af målbeskrivelsen for specialet samfundsmedicin inden for områderne: Sundhedsjura, håndtering af smitsomme sygdomme miljøproblemer samt sociallovgivning, medicinsk socioli, folkesundhed (så internationalt) forebyggelsesstrategi, evaluering af sundhedsprrammer, sundhedsvæsenets organisation ledelse (så internationalt) samt kvalitetsudvikling MTV (videregående i forhold til det tværgående kursus). Kurserne tilrettelægges ud fra de mulige kursustilbud på en sådan måde, at kurserne understøtter læring i den bredest mulige del af de samfundsmedicinske kompetencer. Ansvarlig herfor har Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DSSAM). Kursusforløb er tidligere tilrettelagt i et samarbejde med Dansk Selskab for Arbejds- Miljømedicin i et fælles kursusudvalg. Såfremt dette samarbejde ikke videreføres, overgår ansvaret til Videreuddannelsesudvalget under DSSAM. Som det fremgår af sidste afsnit, vil DSSAM i vid udstrækning søge at benytte sig af eksisterende undervisningstilbud på universitetsniveau, hvor dette er dækkende for specialets kursusbehov. Dette vil betyde en udvikling i specialets teoretiske kurser, der bevirker, at en detaljeret beskrivelse af kurserne i målbeskrivelsen risikerer at give for store bindinger for tilrettelæggelsen. Centralt for kursustilbuddene er målbeskrivelsens kompetencer, ligesom læringsstrategien i mange tilfælde angiver, at centrale teoretiske kompetencer skal være dækket af kursustilbuddet. Forskningstræning Den samfundsmedicinske speciallæge skal kunne anvende kvantitativ epidemiolisk metode spørgeskemateknik som beskrevet i målbeskrivelsen skal herudover kritisk kunne analysere vurdere forskningsresultater baseret på samfundsskabelige metoder inden for socioli, organisationsteori sundhedsøkonomi. Det meget brede felt af forskningsmetoder, som kræves 16

17 af den samfundsmedicinske speciallæge, skal ses på baggrund af, at de samfundsskabelige forskningsmetoder stort set ikke indgår i det prægraduate studie, de epidemioliske kun med meget lille vægt. Det stiller særlige krav til den forskningsteoretiske kvalificering af samfundsmedicinere. Den samfundsmedicinske uddannelsessøgende læge skal kunne udarbejde et samfundsmedicinsk relevant projekt i tilknytning til hoveduddannelsen inden for et emne, som fastlægges sammen med den udpegede projektvejleder. Dette projekt skal blandt andet demonstrere færdigheder inden for: - udarbejdelse af projektprotokol - epidemiolisk metode - basal biostatistik - skabsetik - skriftlig formidling (rapport eller skabelig publikation) - væsentlige yderligere færdigheder nævnt i målbeskrivelsen inden for arbejde med folkesundhed, forebyggelse, spørgeskemateknik, kvalitativ metode, sundhedsøkonomisk metode, organisationsteori, kvalitetsudvikling m.fl. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsens kompetencemål inden for forskningsmetodoli. Arbejdet med det samfundsmedicinske projekt kræver, at så de samfundsmedicinske arbejdspladser vil medvirke. Dels ved at hjælpe med at anvise egnede projekter, dels ved at give den fornødne støtte til projektets gennemførelse både som opbakning til projektet i form af ressourcer (tid) til projektskrivning, dataindsamling med videre. Projekterne vil normalt udgøre en del af ansættelsesstedernes arbejds- udviklingsopgaver, hvorfor en væsentlig del af projektet vil kunne udføres i arbejdstiden. Projektformulering som minimum udarbejdelse af projektprotokol forudsættes udført i forbindelse med kursusperioden. Det fortsatte projektarbejde udføres på arbejdspladsen som en del af lægens arbejde eller under frikøb herfra. Udarbejdelsen af projekt støttes af forskningsmetodoliske kurser inden for områderne: - epidemioli biostatistik - spørgeskemateknik - sundhedsøkonomisk organisationsteoretisk metode - sociolisk metode, herunder kvalitative metoder. Det foreslås, at såvel de specialespecifikke teoretiske som de forskningsmetodoliske kursersamles i en kursuspakke, der eventuelt kan udbydes af MPH-uddannelserne i Danmark eller andre kursusudbydere med tilsvarende akademiske lærerkræfter interesseområde. De nærmere vilkår herfor må aftales med Sundhedsstyrelsen. Som anført forudsættes det endvidere, at projektformulering som minimum udarbejdelse af projektprotokol for forskningstræning udarbejdes i forbindelse med denne kursusperiode. 17

18

19 Medicinsk ekspert Generelle kompetencer Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Efter introduktionsuddannelsen kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige sygdomsbilleder i en samfundsmedicinsk sammenhæng Kunne redegøre for identificere de samfundsmæssige kulturelle betingelser for befolkningens sundhed sygelighed samt kunne sætte denne ind i en historisk kulturel sammenhæng Kunne varetage sagsbehandling, som omhandler overordnede politiske prioriteringer prrammer for sundhedsområdet Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig forvaltning Kunne redegøre for forskellige principper i opbygning, finansiering organisering af behandlende, sygdomsforebyggende sundhedsfremmende sundhedssystemer Kunne anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser Kunne redegøre for de væsentligste sundhedsproblemer, sygdomsfremkaldende faktorer folkesundhedsfremmende initiativer i relation til folkesundheden i udviklingslande I introduktionsansættelsen tildeles opgaver som indebærer anvendelse af om folkesundhed Drøftelse med kolleger vejleder Casepræsentation i porteføljen Teoretisk undervisning Tildeling af opgaver som kræver om politiske prioriteringer prrammer Refleksion over praksis Tildeling af opgaver som kræver om offentlig forvaltning Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Tildeling af opgaver som kræver om sundhedsøkonomi Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Evalueringsstrategi Struktureret kollegial bedømmelse, herunder vurdering af den udførte opgave Kunne redegøre for de vigtigste faktorer som har ført til flygtningeproblemer for disse problemers betydning Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde 19

20 for folkesundheden Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark Kunne anvende metoder til kvalitetsudvikling samt redegøre for væsentligste begreber deres anvendelsesområder Kunne redegøre for metoder teori fra medicinsk teknolivurdering Teoretisk undervisning Deltagelse i mindst et kvalitetsudviklingsarbejde omfattende de nævnte begreber/metoder Casepræsentation i porteføljen Teoretisk undervisning Struktureret kollegial bedømmelse 20

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri Målbeskrivelse for uddannelsen i Psykiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SPECIALET 1.2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram for. for. hoveduddannelsen i psykiatri. Region Hovedstaden. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for. for. hoveduddannelsen i psykiatri. Region Hovedstaden. Region Sjælland Uddannelsesprogram for for hoveduddannelsen i psykiatri Region Hovedstaden og Region Sjælland Uddannelsesforløb Region Sjælland Region Hovedstaden Bloknr. Neurologi Psykiatri 1 ½ år Næstved Sygehus 1½

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere