Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 3 Ansættelsessteder arbejdsopgaver...4 Specialets historie... 4 Antal speciallæger... 4 Samarbejdspartnere... 5 Beslægtede specialer Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Mål, læringsstrategi evaluering... 7 Læsevejledning til målbeskrivelsen for samfundsmedicin... 7 Introduktionsuddannelsen... 7 Hoveduddannelsen... 7 De syv roller... 7 Definitioner tolkning af lærings- evalueringsstrategier... 8 Om evaluering generelt Uddannelsesprram plan, funktioner Teoretiske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Forskningstræning Medicinsk ekspert Generelle kompetencer Medicinsk ekspert Administrativ medicin Medicinsk ekspert Socialmedicin Medicinsk ekspert Kliniske kompetencer Medicinsk ekspert Forskningsmetodoli Kommunikator Samarbejder Leder administrator Forebygger/sundhedsfremmer Akademiker Professionel Bilag

3 1. Indledning Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig klinisk erfaring med færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår sundhed Miljø sundhed Psykosociale forhold, livsstil, sundhed, udvikling socialisering Sundheds- socialvæsenets struktur, organisation funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: Socialmedicin administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse forbedring af befolkningens sundhedstilstand. En speciallæge i samfundsmedicin er anvender færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med færdigheder fra jura, samfundsskab, socioli samt sociolisk epidemiolisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk praktisk indlæring træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. Bred klinisk kliniske færdigheder er et nødvendigt grundlag for både at kunne varetage det direkte patientrelaterede arbejde inden for klinisk socialmedicin (f.eks. revalideringsområdet, kommunallægeområdet misbrugsområdet), kunne varetage administrative opgaver med kliniske implikationer, samt opgaver, der kræver kendskab til sundhedsvæsenets organisation udvikling (f.eks. planlægningsopgaver, klagesagsbehandling, tilsynsopgaver sundhedsovervågning). Gennem uddannelsen på kliniske sygehusafdelinger i almen lægepraksis opnår lægen færdigheder vedrørende diagnostik, behandling, udvikling prnose for almindeligt forekommende sygdomme om forebyggelse af yderligere sygdomsprression, herunder mulighederne for rehabilitering af patienter med kroniske sygdomme. Uddannelsen giver endvidere lægen en bred forståelse for organisering inden for sundhedsvæsenet på alle niveauer. For at kunne opnå disse kompetencer skal samfundsmedicinerens kliniske uddannelse i omfang indhold ligge på et væsentligt højere niveau end turnusuddannelsen. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver ansvar mindst på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling, herunder skal lægen indgå i vagtberedskabet. Den uddannelsessøgende læge skal have mulighed for at følge patientforløb fra start til slut. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, sundhedsjura samfundsmedicinsk forskningsmetode. 3

4 Ansættelsessteder arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige private institutioner organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder arbejdsopgaver kan nævnes: Embedslægevæsenet (f.eks. miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, tilsyn med sundhedsfagligt personale) Amtskommunale forvaltninger sygehusledelser (f.eks. sundheds- sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinsk teknolivurdering forebyggelse) Primærkommunale forvaltninger (f.eks. børn unge, ældre, forebyggelse) Socialmedicinske institutioner (f.eks. misbrugsbehandling revalidering) Sundhedsstyrelsen (f.eks. sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknolivurdering, forebyggelse, tilsyn med sundhedspersonale sundhedsfaglige uddannelser) Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, DSI-Institut for Sundhedsvæsen, Statens Institut for Folkesundhed (forskning udredning) Internationale organisationer organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA NGO er. Specialets historie Den danske speciallægeuddannelse i samfundsmedicin blev etableret i 1982 med linierne administrativ medicin arbejdsmedicin. I 1987 blev disse suppleret med en tredje linie: socialmedicin. Specialet blev i 1994 atter delt op i to selvstændige specialer: Arbejds- miljømedicin samt samfundsmedicin, idet linierne administrativ medicin socialmedicin blev integreret i specialet samfundsmedicin. Antal speciallæger Omkring 200 læger havde i 2002 tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin. Af disse er 125 erhvervsaktive læger registreret i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister med samfundsmedicin som sidst erhvervede speciale 1. Flere havde så autorisation til et andet speciale. Knap halvdelen af speciallægerne var beskæftiget inden for embedslægevæsenet, ca. 25% inden for socialmedicin, 15% inden for sygehusadministration/ sundhedsforvaltning ca. 10% var i Sundhedsstyrelsen forskningsinstitutioner. Specialet har hidtil haft en uddannelseskapacitet på seks speciallæger årligt, der altid har været fuldt udnyttet. I perioden er kapaciteten øget til otte speciallæger årligt. 130 læger er aktuelt ansat som kommunallæger, heraf er ca. 12% speciallæger i samfundsmedicin. 1 Ifølge Bevægelsesregisteret I Bevægelsesregisteret er alle dansk autoriserede læger registreret under sidst erhvervede speciale. Her er kun medtaget erhvervsaktive læger under 70 år. 4

5 Samarbejdspartnere Den samfundsmedicinske speciallæge fungerer ofte som bindeled mellem forskellige sektorer funktioner, vil ofte have mange samarbejdspartnere. Eksempler på samarbejdspartnere er andre læger, måske i særlig grad almen medicinere, andre personalegrupper i sundheds- socialvæsenet, statistikere, jurister, økonomer andre samfundsskabeligt uddannede samarbejdspartnere. Beslægtede specialer Inden for emnerne socialmedicin forebyggelse har samfundsmedicin et vist sammenfald i kompetencer med arbejdsmedicin almen medicin. For de forskningsmæssige kompetencer er der yderligere et væsentligt sammenfald med arbejdsmedicinerens kompetencer. 2. Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Mange af de kompetencer, som den uddannelsessøgende i det samfundsmedicinske speciale skal opnå i uddannelsesforløbet, er knitive mål, som skal opfyldes gennem deltagelse i kurser ved selvstudium, da der ikke eller kun i begrænset omfang har været undervist heri i den prægraduate uddannelse. Som eksempler kan nævnes epidemioli biostatistik, sundhedsøkonomi, sundhedsjura sundhedsplanlægning. Dansk Selskab for Samfundsmedicins forslag til opbygning af uddannelsesforløb kan ses i bilag til målbeskrivelsen. I hoveduddannelsesforløbet vægtes den egentlige samfundsmedicinske del af uddannelsen klinisk uddannelse på sygehus /eller i almen praksis ligeværdigt. Moduler efter turnus: Introduktionsstilling: 1 års samfundsmedicinsk ansættelse. En del af kompetencerne kan eventuelt opnås i en arbejdsmedicinsk introduktionsstilling. Hoveduddannelse: 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Disse kan erhverves ved ansættelse ved: - forskellige kliniske sygehusafdelinger /eller i almen praksis - forskellige samfundsmedicinske ansættelsessteder samt ved fokuserede samfundsmedicinske ophold (se side 10). Forskningsansættelse, internationalt arbejde samt arbejdsmedicinsk eller anden klinisk hovedeller introduktionsuddannelse kan eventuelt indgå, såfremt kompetencerne i målbeskrivelsen opnås, læring sker superviseret. Teoretiske færdighedstrænende moduler 4 ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation informationsteknoli, pædagik samt ledelse, administration samarbejde. 6 ugers specialespecifikke teoretiske kurser, samt 12 ugers integreret forskningstræning forskningsmetodoli, der afvikles som led i et samlet teoretisk færdighedstrænende 5

6 uddannelsesforløb kombineret med udarbejdelse af projektopgave. Forløbet evalueres dels ved udarbejdelse af opgaver i det teoretiske forløb, dels ved udarbejdelse godkendelse af projekt udarbejdet individuelt eller i gruppe med anvendelse af teori færdigheder opnået i dette forløb. Forskningstræningen vil fortrinsvist blive placeret i den samfundsmedicinske del af uddannelsesforløbet, mens det øvrige kursusforløb vil kunne forløbe over hele uddannelsesforløbet. 6

7 3. Mål, læringsstrategi evaluering Læsevejledning til målbeskrivelsen for samfundsmedicin I det følgende beskrives de kompetencer en speciallæge i samfundsmedicin skal besidde ved afslutningen af hhv. introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i samfundsmedicin skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Kompetencerne kan opnås på forskellig måde afhængig af profilen i uddannelsesforløbet. Det forventes således, at alle samfundsmedicinere inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. Listen over kompetencer er opdelt i tre kolonner: Kompetencekrav/mål læringsstrategi evalueringsstrategi. I kolonnen kompetencekrav beskrives selve målet det vil sige hvad lægen som minimum skal kunne. I kolonnerne læringsstrategi evalueringsstrategi angives metoder til hvordan den pågældende kompetence kan læres, hvordan det kan evalueres, om kompetencen faktisk er opnået. Introduktionsuddannelsen Det er under de enkelte kompetenceområder specifikt anført, hvilke kompetencer, der skal være erhvervet ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Målene er angivet i skraverede felter. Formålet med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende læge et indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. De opstillede mål dækker nøglefunktioner i specialet. Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg samt vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet foretages i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende vejlederen senest ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Hoveduddannelsen Formålet med hoveduddannelsen er at erhverve de kompetencer, som en speciallæge i samfundsmedicinsk skal have. Der er tale om minimumskompetencer, som alle skal opnå. En forudsætning for at opnå tilladelse til at betegne sig speciallæge i samfundsmedicin er underskrift i porteføljen på opfyldelse af alle mål. De syv roller Speciallægen skal have færdigheder inden for følgende syv roller : 1. Medicinsk ekspert 2. Kommunikator 3. Samarbejder 4. Leder/administrator 5. Forebygger/Sundhedsfremmer 6. Akademiker 7. Professionel Alle syv roller er væsentlige i det samfundsmedicinske speciale, såvel kommunikator-, samarbejder-, administrator- forebygger- / sundhedsfremmerrollen er en del af den samfundsmedicinske ekspertrolle. For at synliggøre vægten på de syv roller er de alle beskrevet selvstændigt. 7

8 Kompetenceområdet medicinsk ekspert er opdelt i generelle kompetencer samt i fire emneområder Administrativ medicin Socialmedicin Kliniske kompetencer Forskningsmetodoli Definitioner tolkning af lærings- evalueringsstrategier Under læringsstrategi er anvendt en række begreber, som hermed defineres: Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende i samfundsmedicin af egen drift, men tilskyndet af vejleder sætter sig ind i basalt lærebsstof for det samfundsmedicinske område samt opsøger sætter sig ind i nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebsstof, lovgivning m.m. Drøftelse af selvstudie forudsættes at være et emne i samtale med vejleder, hvor forslag til fortsat læsning kan drøftes. Da samfundets generelle udvikling politisk, socialt, økonomisk med videre spiller så stor en rolle for det samfundsmedicinske arbejde, indskrænker selvstudiet sig ikke til egentligt faglige, men omfatter så en pligt til at holde sig ajour med udviklingen i det danske samfund internationalt. Tildeling af opgaver/sagsforløb under ansættelse Herved forstås, at det er uddannelsesstedets forpligtelse at sørge for tildeling af arbejdsopgaver, der sikrer en prression i kompetenceudviklingen, således at tildeling af arbejdsopgaver tager hensyn til både uddannelsesbehovet ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres, at der gives feedback såvel positivt som negativt på opgaverne. Teoretisk undervisning deltagelse i teoretisk kursus Vil typisk foregå i forbindelse med det specialespecifikke kursus samt kurser i forskningsmetode. Deltagelse i kurset kræver egenindsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver. Porteføljeføre diverse optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb lignende opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer gennemgået under samtale med vejlederne. Alt personhenførbart materiale opbevares i anonymiseret form. Den uddannelsessøgende læge forudsættes at reflektere over, anvendt lovgivning, kliniske færdigheder m.v., som indgår i sagsforløbet. Denne refleksion kan med fordel nedskrives som støtte for gennemgangen med vejleder. Casepræsentation Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført sagsforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med sagsforløbet. 8

9 Det er således ikke nødvendigvis meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. Casepræsentationer er en del af porteføljen (se ovenfor). For hver af de kompetencer, der forudsættes tilegnet under klinisk ansættelse, skal der udarbejdes casepræsentation af patientforløb på maksimalt 2 A4-sider. Der skal i casepræsentationen lægges vægt på at beskrive lægens egen rolle i patientforløbet, samarbejde med samarbejdspartnere organisation omkring patienten. Refleksion over praksis Herved forstås, at den uddannelsessøgende gør sig egne overvejelser ud fra et gennemført sagsforløb over forløbet, den teori, den lovgivning m.v. som er indgået i løsningen af den udførte opgave, den samfundsmæssige sammenhæng, som problemstillingen kan ses i med videre, gør sig overvejelser om perspektivering samt egne kompetencer mulighed for udvikling af disse. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagben i porteføljen, kan drøftes med vejleder. Læringsdagben er til den uddannelsessøgende læges private optegnelser skal ikke forelægges for vejleder. Drøftelse med kolleger vejleder I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en sandhed, som man kan evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette kræver et forum, hvor en uformel drøftelse udvikling af egne tanker kan finde sted. Feedback fra personer der har deltaget i Det forudsættes, at uddannelsesstedet på nle områder har formaliseret tilbagemelding fra deltagere i samarbejdsprocesser, kommunikation med videre. Hvor det ikke er tilfældet, bør uddannelsesstedet udarbejde en procedure for tilbagemelding, som kan indgå i læringen enten i form at direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback, som kan indgå i drøftelser med kolleger vejleder. Kvalitetsudviklingsarbejde Herved forstås anvendelse af kvalitetsudviklingens metode, typisk udført på ansættelsesstedet med et emne anvist af vejleder eller fundet i samarbejde med denne. Udarbejdelse af projektopgave I den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse er der krav til den uddannelsessøgende om udarbejdelse af en projektopgave som led i forskningstræning. Den uddannelsessøgende skal lære at udvikle eget facit blandt mange løsningsmodeller gøre sin egen holdning klar. Der kan anvendes metoder fra kvantitativ /eller kvalitativ samfundsmedicinsk metode. Fokuserede samfundsmedicinske ophold Størstedelen af kompetencerne i målbeskrivelsen kan erhverves ved ansættelse på samfundsmedicinske ansættelsessteder samt kliniske arbejdssteder på sygehuse i almen praksis. En del læres under de teoretiske kurser i forbindelse med forskningstræning (se kapitel 4). Nle kompetencer kan læres i relation til den samfundsmedicinske praksis uden en egentlig ansættelse inden for det pågældende arbejdsfelt. For at sikre, at alle kompetencer opnås, kan der i hoveduddannelsen indlægges fokuserede korterevarende ophold (fx.2 uger) på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. 9

10 Den uddannelsessøgende læge indgår under sådanne ophold i det daglige arbejde i institutionen uden eget sagsbehandlingsansvar under fortsat ansættelse på sin stamafdeling under hoveduddannelsen. Det forudsættes, at de ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde fokuserede samfundsmedicinske ophold, laver et prram for opholdet inklusive prram for tilknyttet teoretisk læsestof. I målbeskrivelsen er der angivet krav om konkrete dokumenterede kompetencer, som kan opnås under disse fokuserede ophold. De konkrete aftaler om fokuserede ophold på kliniske afdelinger eller i almen praksis indgås mellem hovedvejleder den enkelte uddannelsessøgende læge samt med stedet for opholdet. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres: Struktureret kollegial bedømmelse Herved forstås en umiddelbar vurdering en senere opfølgning på praktiske kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en fordel, at uddannelsesstedet for specifikke kompetencer udarbejder en struktur for denne feedback i form af checkliste eller lignende. Det er en forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en samtale (ikke en overhøring) hvor der foregår en vurdering af csepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget vejleder /eller hovedvejleder. Udbytte af kursus forudsætter aktiv deltagelse, herunder selvstændige aktive bidrag til gruppearbejder, fremlæggelse af gruppearbejde forberedelse til kurserne. En forudsætning for godkendelse af teoretiske kurser er derfor en aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af det teoretiske kursus. Evaluering af den aktive deltagelse gives af kursusansvarlige. Det teoretiske kursus lægger op til anvendelse af den indlærte teori i den samfundsmedicinske ansættelse. En redegørelse for relevant teoretisk i forbindelse med samfundsmedicinske problemstillinger indgår derfor i evaluering af teoretisk. Anvendeligheden af færdigheder opnået i det teoretiske kursus forudsættes evalueret af den samfundsmedicinske vejleder. Om evaluering generelt Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. 10

11 Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering eventuel justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Vurdering af læringsrammerne Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider organisatoriske forhold. Uddannelsesprram plan, funktioner For hvert uddannelsesforløb udarbejdes et uddannelsesprram ud fra målbeskrivelsen. Det skal af uddannelsesprrammet fremgå, i hvilke uddannelseselementer de enkelte kompetencer forudsættes opnået. I uddannelsesprrammet skal indgå et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Det skal ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes. En uddannelsesplan udarbejdes for hvert enkelt individuelt uddannelsesforløb i et samarbejde mellem vejleder uddannelsessøgende læge på baggrund af uddannelsesprrammet den enkelte uddannelsessøgende læges forudsætninger. Uddannelsesplanen revideres løbende i uddannelsesforløbet. Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da 11

12 denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: - Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. - Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. - Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. - Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. - Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. - Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. - Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. - Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. - Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. - Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. - Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. - Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. 12

13 Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: - Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. - Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. - Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. - Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. - Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. - Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. - Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. - Yde daglig klinisk vejledning give feed back. - Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. - Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. - Evaluere enkelte kompetencer. - Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: - Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. 13

14 - Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. - Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. - Yde daglig klinisk vejledning give feed back. - Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompeten- 14

15 Evaluering af uddannelsen attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået cer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder 15

16 4. Teoretiske kurser forskningstræning Tværfaglige kurser I den lægelige videreuddannelse indgår obligatoriske tværfaglige kurser i kommunikation, læring, vejleding, administration, ledelse samarbejde. Disse kurser støtter speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin, i mange tilfælde vil den samfundsmedicinske læring under ansættelse i specialespecifikke teoretiske kurser bygge direkte videre på det grundlag, som de tværfaglige kurser har lagt. I målbeskrivelsen er de tværfaglige kurser ikke direkte angivet som læringsstrategi ud for enkeltkompetencer (bortset fra for kommunikatoren), idet det konkrete indhold af kurserne endnu ikke er kendt. Evaluering af kompetencer opnået i kursusforløbet forudsættes evalueret i den samfundsmedicinske evt. kliniske ansættelse. Kurserne har kun mening, når de understøtter kompetencer fra målbeskrivelsen, det er derfor disse kompetencer, der skal evalueres. Det samme gælder for de specialespecifikke kurser. Specialespecifikke kurser Retningslinierne for de specialespecifikke kurser afsætter som udgangspunkt en ramme på i alt 30 dage á 7 timer (dvs. max 210 timer) til de specialespecifikke kurser. Kursernes indhold fastlægges på baggrund af målbeskrivelsen for specialet samfundsmedicin inden for områderne: Sundhedsjura, håndtering af smitsomme sygdomme miljøproblemer samt sociallovgivning, medicinsk socioli, folkesundhed (så internationalt) forebyggelsesstrategi, evaluering af sundhedsprrammer, sundhedsvæsenets organisation ledelse (så internationalt) samt kvalitetsudvikling MTV (videregående i forhold til det tværgående kursus). Kurserne tilrettelægges ud fra de mulige kursustilbud på en sådan måde, at kurserne understøtter læring i den bredest mulige del af de samfundsmedicinske kompetencer. Ansvarlig herfor har Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DSSAM). Kursusforløb er tidligere tilrettelagt i et samarbejde med Dansk Selskab for Arbejds- Miljømedicin i et fælles kursusudvalg. Såfremt dette samarbejde ikke videreføres, overgår ansvaret til Videreuddannelsesudvalget under DSSAM. Som det fremgår af sidste afsnit, vil DSSAM i vid udstrækning søge at benytte sig af eksisterende undervisningstilbud på universitetsniveau, hvor dette er dækkende for specialets kursusbehov. Dette vil betyde en udvikling i specialets teoretiske kurser, der bevirker, at en detaljeret beskrivelse af kurserne i målbeskrivelsen risikerer at give for store bindinger for tilrettelæggelsen. Centralt for kursustilbuddene er målbeskrivelsens kompetencer, ligesom læringsstrategien i mange tilfælde angiver, at centrale teoretiske kompetencer skal være dækket af kursustilbuddet. Forskningstræning Den samfundsmedicinske speciallæge skal kunne anvende kvantitativ epidemiolisk metode spørgeskemateknik som beskrevet i målbeskrivelsen skal herudover kritisk kunne analysere vurdere forskningsresultater baseret på samfundsskabelige metoder inden for socioli, organisationsteori sundhedsøkonomi. Det meget brede felt af forskningsmetoder, som kræves 16

17 af den samfundsmedicinske speciallæge, skal ses på baggrund af, at de samfundsskabelige forskningsmetoder stort set ikke indgår i det prægraduate studie, de epidemioliske kun med meget lille vægt. Det stiller særlige krav til den forskningsteoretiske kvalificering af samfundsmedicinere. Den samfundsmedicinske uddannelsessøgende læge skal kunne udarbejde et samfundsmedicinsk relevant projekt i tilknytning til hoveduddannelsen inden for et emne, som fastlægges sammen med den udpegede projektvejleder. Dette projekt skal blandt andet demonstrere færdigheder inden for: - udarbejdelse af projektprotokol - epidemiolisk metode - basal biostatistik - skabsetik - skriftlig formidling (rapport eller skabelig publikation) - væsentlige yderligere færdigheder nævnt i målbeskrivelsen inden for arbejde med folkesundhed, forebyggelse, spørgeskemateknik, kvalitativ metode, sundhedsøkonomisk metode, organisationsteori, kvalitetsudvikling m.fl. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsens kompetencemål inden for forskningsmetodoli. Arbejdet med det samfundsmedicinske projekt kræver, at så de samfundsmedicinske arbejdspladser vil medvirke. Dels ved at hjælpe med at anvise egnede projekter, dels ved at give den fornødne støtte til projektets gennemførelse både som opbakning til projektet i form af ressourcer (tid) til projektskrivning, dataindsamling med videre. Projekterne vil normalt udgøre en del af ansættelsesstedernes arbejds- udviklingsopgaver, hvorfor en væsentlig del af projektet vil kunne udføres i arbejdstiden. Projektformulering som minimum udarbejdelse af projektprotokol forudsættes udført i forbindelse med kursusperioden. Det fortsatte projektarbejde udføres på arbejdspladsen som en del af lægens arbejde eller under frikøb herfra. Udarbejdelsen af projekt støttes af forskningsmetodoliske kurser inden for områderne: - epidemioli biostatistik - spørgeskemateknik - sundhedsøkonomisk organisationsteoretisk metode - sociolisk metode, herunder kvalitative metoder. Det foreslås, at såvel de specialespecifikke teoretiske som de forskningsmetodoliske kursersamles i en kursuspakke, der eventuelt kan udbydes af MPH-uddannelserne i Danmark eller andre kursusudbydere med tilsvarende akademiske lærerkræfter interesseområde. De nærmere vilkår herfor må aftales med Sundhedsstyrelsen. Som anført forudsættes det endvidere, at projektformulering som minimum udarbejdelse af projektprotokol for forskningstræning udarbejdes i forbindelse med denne kursusperiode. 17

18

19 Medicinsk ekspert Generelle kompetencer Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Efter introduktionsuddannelsen kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige sygdomsbilleder i en samfundsmedicinsk sammenhæng Kunne redegøre for identificere de samfundsmæssige kulturelle betingelser for befolkningens sundhed sygelighed samt kunne sætte denne ind i en historisk kulturel sammenhæng Kunne varetage sagsbehandling, som omhandler overordnede politiske prioriteringer prrammer for sundhedsområdet Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig forvaltning Kunne redegøre for forskellige principper i opbygning, finansiering organisering af behandlende, sygdomsforebyggende sundhedsfremmende sundhedssystemer Kunne anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser Kunne redegøre for de væsentligste sundhedsproblemer, sygdomsfremkaldende faktorer folkesundhedsfremmende initiativer i relation til folkesundheden i udviklingslande I introduktionsansættelsen tildeles opgaver som indebærer anvendelse af om folkesundhed Drøftelse med kolleger vejleder Casepræsentation i porteføljen Teoretisk undervisning Tildeling af opgaver som kræver om politiske prioriteringer prrammer Refleksion over praksis Tildeling af opgaver som kræver om offentlig forvaltning Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Tildeling af opgaver som kræver om sundhedsøkonomi Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Evalueringsstrategi Struktureret kollegial bedømmelse, herunder vurdering af den udførte opgave Kunne redegøre for de vigtigste faktorer som har ført til flygtningeproblemer for disse problemers betydning Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde 19

20 for folkesundheden Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark Kunne anvende metoder til kvalitetsudvikling samt redegøre for væsentligste begreber deres anvendelsesområder Kunne redegøre for metoder teori fra medicinsk teknolivurdering Teoretisk undervisning Deltagelse i mindst et kvalitetsudviklingsarbejde omfattende de nævnte begreber/metoder Casepræsentation i porteføljen Teoretisk undervisning Struktureret kollegial bedømmelse 20

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

SAMFUNDSMEDICIN. Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i. Region Nord

SAMFUNDSMEDICIN. Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i. Region Nord Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i SAMFUNDSMEDICIN Region Nord Børn Ungelægeordningen, Børn Ungeafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Nordjylland 2008 Version 1 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Samfundsmedicinsk Fraktion - Dansk Selskab for Folkesundhed November 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Beskrivelse

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010 Logbog for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin Region Syd 2010 Uddannelsesgivende afdelinger er: Socialmedicinsk Afsnit, Social- og Arbejdsmarkedesforvaltningen, Odense Kommune RusmiddelCenter Odense, Social-

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Faglig profil Samfundsmedicin Denne faglige profil er udmeldt i november 2015 af Danske Regioner efter indstilling fra Dansk Samfundsmedicinsk selskab. 1 Formålene

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen SAMFUNDSMEDICIN. Region Nord

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen SAMFUNDSMEDICIN. Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i SAMFUNDSMEDICIN Region Nord Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i amfundsmedicin Klinisk ocialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion Nord 2009 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk ocialmedicin

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin. ved. Socialmedicinsk Enhed

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin. ved. Socialmedicinsk Enhed Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin ved Socialmedicinsk Enhed Aalborg oktober 2008 Afdelingslæge Birthe Lundager - uddannelseskoordinerende yngre læge Overlæge Ph.D Jens Tølbøll

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Slagelse Afdeling Patologiafdelingen Dato for besøg 26.

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Ortopædkirurgisk 18.

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Præsentation af de tre ansættelsessteder, herunder normering, patientunderlag og lægelige hovedopgaver fremgår af bilag

Præsentation af de tre ansættelsessteder, herunder normering, patientunderlag og lægelige hovedopgaver fremgår af bilag UDDANNELSESPROGRAM for Hoveduddannelsesstilling i specialet klinisk mikrobiologi ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Infektionsmedicinsk

Læs mere